Jubilæumsskrift - Beredskabsforbundet

eredskabsforbundeTs landskonTor
Det første egentlige landskontor
blev etableret i 1949,
som et fælles landskontor
for Civilforsvars-forbundet
(Cff) og Danske Kvinders
Beredskab (DKB)
Forbundets medstifter og tidligere generalsekretær,
oberstløjtnant S.A. Andersen
blev ansat som direktør. Han
blev i 1953 afløst af brigadechef i Civilforsvarsstyrelsen,
civilingeniør O.P.
Petersen, og i den forbindelse blev der
etableret et fælles sekretariat for CFF og
DKB, en kursusafdeling, en regnskabsafdeling
og et bedriftværnskontor.
Forbundet har igennem årene haft flere
direktører, men de mest markante
er cand. jur. Arne Herskind og Palle Simonsen,
MF.
Arne Herskind tiltrådte stillingen som
direktør for CFF i 1963. På det tidspunkt
var der problemer i samarbejdet
med de kommunale civilforsvarsledere,
som mente, at CFF’s opgaver skulle
uddelegeres. Sådan gik det ikke. Den
aftale, der samme år blev indgået mellem
Indenrigsministeriet og forbundet
(som var den tredje aftale), lagde som
de tidligere vægt på information og uddannelse
af befolkningen og var samtidig
udformet sådan, at den kunne følges
op af lokale aftaler med de stedlige
CF­myndigheder for derved at kunne
opnå det bedst mulige samarbejde.
Forbundet fik imødekommet ønsket
om at få oprettet regioner svarende
til civilforsvarets regionsinddeling, og i
de følgende år blev der arbejdet med
opbygningen af regionerne, reorganisering
af kredsene samt en reorganisation
af landskontoret.
Arne Herskind fratrådte i 1966. Landsledelsen
besluttede at give sig tid til at
finde en ny direktør, der kunne skabe
den profil, man ønskede. DKB’s landssekretær
Ruth Langhoff fik til opgave at
14 jubilæumsskrift
lede landskontoret, indtil man fandt den
rette, og samtidig lykkedes det at få en
medarbejder fra kontoret for Civilt Beredskab
til at fungere som koordinator
for samarbejdet med myndighederne.
I 1970 blev Palle Simonsen, MF, ansat
som direktør. En stilling, han bestred
indtil september 1981, hvor han blev
minister og søgte orlov fra landskontoret,
indtil han i august 1984 tog sin
afsked. Han fik i sin direktørtid skabt
grundlaget for fornyelse, optimisme og
tillid til det frivillige arbejde. Det lykkedes
ham at bremse nedgangen i antallet
af frivillige og skabe fremgang. Med
en passende blanding af diplomati og
handlekraft kombineret med hans evne
til at skabe og vedligeholde gensidig tillid,
kom den ny DKB­ordning på plads,
og han indførte en effektiv konsulentordning,
ligesom der skete en stigning i
antallet af afholdte kurser i førstehjælp
og brandbekæmpelse. Det var også i
hans direktørtid, at der blev påbegyndt
egentlige lederkurser for DKB og forbundets
lederpersonel. Palle Simonsen
blev tildelt Civilforsvars­Forbundets hæderstegn
i 1982.
Nævnes bør også Ralph Schøndorff
Asmund, der i sin funktionsperiode fra
2000 til 2003 fik genoprettet de gode
relationer til forbundets samarbejdspartnere
og fik genskabt arbejdsglæden på
landskontoret efter et par turbulente år.
Ralph Schøndorff Asmund efterfulgtes
i 2003 af Torben Frederiksen, der var
kendt vidt i de frivilliges kredse fra sin
tid som lærer på højskolen i Tinglev
og senere fra tiden på Beredskabsstyr
elsens Uddannelseskontor. Efter en forholdsvis
kort periode valgte Torben
Frederiksen i 2004 at gå på pension
som en af Beredskabsforbundets mest
vellidte direktører blandt de frivillige.
I begyndelsen af 2005 startede jeg selv
i Beredskabsforbundet, og det har været
4 år, der i høj grad har været præget
af forandring og udvikling. Perioden
har været præget af dels en ambitiøs
landsledelse og dels betydelige forandringer,
såvel på det politiske som på
det opgavemæssige plan.
Beredskabsforbundet har også været
gennem en reorganisering som følge
af det nye kommunale danmarkskort
med følgeændringer af regions­ og
kredsstrukturer og en medlemsfusion
med de godt 1.600 mand i Sønderjysk
Frivillige Brandværnsforbund.
Infrastrukturen mellem organisationerne
i redningsberedskabet er blevet styrket i
årene. Vi har nu nået et niveau, hvor de
frivillige, de deltidsansatte, beredskabscheferne
og andre interesseorganisationer
taler bedre sammen end i mange
år. En udvikling, der er til alles bedste.
I perioden er der også blevet arbejdet
stærkt på en styrket profil af forbundet,
og der er blevet lagt vægt på indførelsen
af nyt logo og en klarere og mere
moderne markedsføringsprofil, ligesom
der har været gennemført et antal større
kampagner for sikkerhed og forebyggelse.
Alt sammen forhold, der har stillet
krav til landskontorets fleksibilitet og
evne til at udvikle sig. I perioden har kursusvirksomheden
udviklet sig betydeligt,
og vi har måttet udvikle indtjeningen på
flere fronter for at kunne understøtte
landsledelsens udviklingsplaner.
Set i bakspejlet har det været en spændende
tid for landskontoret, og fremadrettet
er det min tro, at vi i de kommende
år vil opleve endnu større forandringer,
som vil kræve en stadig øget omstillingsevne
af hele forbundets organisation.
På forbundets vegne ser jeg frem
til de spændende år, vi har foran os.
Af Per Kjærholt,
adm. direktør
i Beredskabsforbundet
befolkningskurser
– en sikkerhed for alle!
At uddanne befolkningen
til at kunne yde førstehjælp
til hinanden er en
af Beredskabsforbundets
hovedopgaver
Da jeg i slutningen af 1970’erne lærte
førstehjælp og siden begyndte at undervise
befolkningen i førstehjælp, var
opgaven og grundlaget for befolkningskurserne
et andet, end det er i dag.
Dengang var den kolde krig stadig varm,
og selv om den danske befolkning i
det daglige næppe tænkte over det
– ja, nogen tænkte nok aldrig over
det – var grundtanken dengang, at befolkningskurserne
skulle sikre, at den
enkelte dansker kunne hjælpe sig selv
og andre i en krigssituation med såvel
førstehjælp som brandbekæmpelse. I
dag er grundlaget for befolkningskurserne
et andet, selvom det fortsat er
forbundets opgave at sikre robusthed
og handlekraft hos den brede befolkning
– og det er stadig lige aktuelt til
trods for, at vi har et af verdens bedste
netværk af ambulancetjenester, helikoptere,
ambulancebehandlere, akutbiler og
læge ambulancer. Sammenlignet med
mange andre lande, selv vores naboer,
har vi et tæt net af sygehuse med akutmodtagelse
og høj lægefaglig standard.
Alligevel handler det stadig om, at liv
reddes i nuet, når det trues.
Liv reddes i nuet! For hvert minut hjernen
ikke får ilt, dør hjerneceller, og efter
4­5 minutter stopper livet uden effektiv
førstehjælp. Når livet trues, er alle lige,
her har vi alle brug for, at den, der er til
stede, kan, tør og vil hjælpe. Det handler
ikke kun om, at du kan førstehjælp,
men også om at de andre kan yde førstehjælp
til dig for at redde dit liv. Derfor
er befolkningskurset lige så aktuelt i
dag, som det var i 1970’erne.
Samfundet og den globale verden stiller
i dag en række udfordringer til den
danske borger. I takt med den øgede
velfærd lever vi længere, men alt for
mange af os lever også for ”godt”! Vi er
overvægtige, spiser for meget fedt, vi
ryger og motionerer for lidt, hvis vi da
overhovedet når de daglige 30 minutters
aktivitet i vores daglige stress. Trafikken
bliver stadig mere intens, og antallet
af kvæstede er stadig stigende. Alt
sammen til trods for, at teknologien og
informationen er udviklet med eksplosiv
kraft de sidste 25 år for at imødegå
trafikulykker. Vi ved bedre og kan bedre
end nogensinde før forebygge og beskytte
os i hverdagen, men ulykke og
sygdom rammer os stadig og i stadig
større omfang.
Livsstilssygdomme har øget risikoen for
akut livstruende sygdomme for store
dele af befolkningen. Og ikke kun den
ældre del af befolkningen har risiko for
at blive ramt pludseligt af en livstruende
og akut lidelse. Behovet for, at vi kan
hjælpe hinanden, når vi rammes af sygdom,
har aldrig været større, end det er
i dag.
Mit ønske til fremtidens befolkningskurser
i førstehjælp er, at der er penge og
kapacitet nok til at uddanne og vedligeholde
førstehjælpskompetencen hos
alle de borgere i Danmark, der ønsker
at tage ansvar – et ansvar for, at du og
jeg kan få den hjælp, vi har brug for i
nuet, når vores liv er truet.
Befolkningskurser er også elementær
brandbekæmpelse. Mennesket er på
en gang fascineret af ilden og skræmt
af den. Ilden er et af vores grundbehov
for at overleve, og gennem udvikling
har vi lært at kontrollere den. Vi skal
på en og samme gang kunne skabe
den, kontrollere den og bekæmpe
den. Der kan argumenteres længe og
bredt om emnet, men et faktum er, at
befolkningen ikke søger hen til kurser
i elementær brandbekæmpelse. Nutidens
miljøbevidsthed og miljølovgivning
sætter klare og skarpe grænser
for, hvordan og hvor brand må skabes
og bekæmpes i kursussammenhæng.
Beredskabsforbundet står med en konkret
udfordring i udvikling af fremtidens
brandbekæmpelseskurser for den brede
befolkning.
Udfordringen ligger på flere områder:
• Hvordan skaber vi de økonomiske
rammer til at udvikle kurser, der kendes
af og tiltrækker den brede befolkning?
• Hvordan opbygger vi rammer, der på
en gang tilgodeser de miljømæssige
forudsætninger og er nærværende/
lokale nok til at tillokke den moderne
familie som en aktivitet?
Vi kommer ikke uden om politisk vilje
og handlekraft, når fremtidens befolkningskurser
skal skabes på baggrund
af en lang historie med skiftende forudsætninger.
Der er en meget konkret
og nærværende opgave i at revitalisere
befolkningskurserne til at møde og
motivere den moderne dansker og de
danske familier.
Vi vil også i fremtiden som borgere
være afhængige af førstehjælp fra vores
medmennesker, når vi rammes af
sygdom og ulykke – vi har kun 4­5 minutter
til at redde og blive reddet – liv
reddes i nuet!
Jeg ønsker alle i Beredskabsforbundet
tillykke med jubilæet og alt godt for
fremtiden.
Af Steen Thomsen,
salgs- og kursuschef
i Beredskabsforbundet
jubilæumsskrift 15