Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014

14
Vejen by som den tog sig ud i 1920.
Restaurering af et af byens ældre huse.
Vejen
Jernbanen kom til Vejen i 1874. I løbet af få år voksede stationsbyen op langs
landevejen mellem stationen og den gamle landsby. Landsbyen lå omkring kirken
og kroen ved den gamle Kolding-Varde landevej, den nuværende hovedvej 1.
Virksomhederne Alfa og Phønix lagde grunden til byens udvikling som industriby.
Et bykort fra 1920 viser Vejen som en typisk stationsby, opvokset langs landevejen
på begge sider af jernbanen.
Byens trafikale ”nåleøje” var viadukten under jernbanen mellem Nørregade og
Søndergade.
Den ændrede trafikstruktur
Omkring 1960 blev en del af den gennemgående trafik ført uden om bymidten
ved anlæg af den østlige aflastningsvej Fuglesangsallé fra hovedvejen i nord til
Skodborghusvej i syd.
I 80’erne blev Boulevarden anlagt som aflastningsvej og fordelingsvej i byens
vestside fra hovedvejen til Sdr. Ringvej. Boulevarden er et hovedtræk i byens
nyere byplanlægning og et vigtigt element i den ændrede trafikstruktur, som blev
introduceret med dispositionsplanen fra 1966.
Byens ændrede trafikstruktur er blevet fastholdt i den efterfølgende kommuneplanlægning
og fulgt op i praksis ved udbygning og forbedring af de vigtigste
tværgående trafikveje mellem Boulevarden og Fuglesangsallé, herunder især
Askovvej-Plantagevej og Skovvej-Østergade.
Et væsentligt formål med den ændrede trafikstruktur har været at dæmpe
trafikmængden på hovedgaden og dermed skabe grundlag for etablering af et
moderne bymiljø med anlæg af gågader og sivegader.
Det er målet, at disse forbedringer bliver fulgt op i de kommende års trafik- og
lokalplanlægning i bymidten, netop for at skabe et godt bymiljø for de bløde
trafikanter.
Byens huse
Vejen har med sine bygninger sine særlige kendetegn og atmosfære. Stationsbygningen
er en af byens få fredede bygninger, men der er herudover en række
værdifulde bevaringsværdige bygninger i bymidten. Vejen Museum er bevaringsværdig,
ikke blot af arkitektoniske, men også af lokalhistoriske og kulturhistoriske
grunde. Herudover skal nævnes det gamle elværk i Lindegade, det gamle mejeri
og det gamle apotek i Nørregade, og det gamle posthus i Søndergade.
De ældre boligkvarterer
Den ældre del af stationsbyens boligbebyggelse deler sig i to hovedtyper: ”Stationsbyhuset”
fra perioden 1880-1910 og ”Bedre Byggeskik-huset” fra perioden
1910-1940.