Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014

More documents

Recommendations

Info

Lindknud Lintrup Hejnsvig CENTERSTRUKTUR FOR DETAILHANDEL Brørup 6 Storbyliv Regionalt centerområde, bymidter Bymidte (butikker til dagligvarer og udvalgsvarer) Bydelscenter (butikker til dagligvarer og udvalgsvarer) Lokalcenter (butikker til dagligvarer) Askov Vorbasse 10 Rødding Billund Bække Vejen Skodborg Store Andst Kilometer Gesten Vandel Randbøldal Regionalt centerområde, periferi Aflastningcenter (dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker) Område der ønskes til butikker (butikker til udvalgsvarer og særlig pladskrævende varegrupper, herunder også store butikker) Ny Nørup Egtved Jordrup Lunderskov Vamdrup Skanderup Hjarup Ødis− Bramdrup Ødis Bredsten Ødsted V Nebel Jelling Gravens Skibet Jerlev Bramdrupdam Uhrhøj VEJLE Nr Vilstrup Viuf Almind KOLDING Vonsild Taps Ny Højen Grejs Christiansfeld Smidstrup Agtrup Sjølund Skærup Sønder Bjert Bredballe Herslev Hejls Taulov Landsdelscenterfunktioner og regionalt centerområde Område til landsdelscenterfunktioner (butikker til dagligvarer, udvalgsvarer samt særlig pladskrævende varegrupper) Anvendelsen af området til detailhandel er uden for regionplanen Andkær Sønder Stenderup Bredal Skærbæk Børkop Pjedsted Bredstrup Snoghøj Brejning Fænø Gårslev Hedensted Daugård Bøgeskov Erritsø Middelfart Trelde Egeskov Stouby FREDERICIA Strib Østerby Vejlby Kauslunde Hornsyld
STORBYLIV VISION Visionen er, at Trekantområdet indadtil og udadtil opfattes som én stor by med meget højt serviceniveau og med mange fritids- og kulturudbud. MÅL Trekantområdet skal udvikles til en åben, grøn storby med et godt image, der både rummer storbyens og småbyens muligheder. Trekantområdet skal tilbyde et højt serviceniveau og et mangfoldigt kultur- og fritidsudbud på såvel landsdelscenterniveau som lokalniveau, så der er høj trivsel for såvel elite som bredde. Den åbne, grønne storby Den åbne, grønne storby indeholder forskellige typer bysamfund med hver deres kvaliteter. Vi har både de større byer med tæt bebyggelse og travle bycentre, mindre byer og landsbyer med åben bebyggelse og den spredte bebyggelse i det åbne land. Bysamfundene bindes sammen af landskaber med værdifuld natur og af et veludbygget vej- og banenet. Vi ønsker, at Trekantområdet skal udvikle sig til en stærk storby med mange nærhedsfordele. Vi ønsker flere arbejdspladser med højt videnniveau, bo- og levevilkårene skal forbedres og vi skal specialisere os, så området er bedre rustet til konkurrencen om at tiltrække borgere og investeringer. Vi skal i de kommende år arbejde for at styrke, udvikle og koordinere storbyens kvaliteter, så borgere og besøgende i området oplever et storbysamfund med en høj livskvalitet og mange valgmuligheder. Trekantområdet skal være kendt for sine levende bymiljøer, kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet, et højt offentligt og privat serviceniveau og en enestående natur. Levende bymiljøer Den åbne, grønne storbys attraktive og levende bymiljøer skal forbedres ved at skabe større tæthed og variation i de enkelte byer, og byerne skal tilsammen have de funktioner, som vi forventer, en moderne storby har. Byerne skal indrettes med gode pladser og byrum og med funktioner, der understøtter de enkelte byers særlige karakterer og muligheder. Der skal udarbejdes midtbyplaner med forslag til fortætning, byomdannelse, forskønnelse, trafikforbedringer og lignende. Arkitekturpolitikker skal sikre kvalitet i bebyggelser og byrum. Detailhandel Som et led i udarbejdelsen af hovedstrukturen er der igangsat en planlægning for Trekantområdets detailhandel med det formål at give nye muligheder for detailhandelsudviklingen i forhold til de gældende regionplaner. Vi ønsker, at dette arbejde medfører en revision af regionplanerne og at der efterfølgende udarbejdes tillæg til hovedstrukturen. I hovedstrukturen er der ikke ændret ved de gældende rammer for butiksstørrelser, placering og bruttoetagearealer for de enkelte områder. Af det følgende fremgår såvel den gældende hovedstruktur, som ønskerne til ændringen i hovedstruktur og regionplan. Trekantområdets overordnede centerstruktur for detailhandel planlægges med otte bycentre og seks regionale centerområder (periferi), heraf ét til landsdelscenterfunktioner. Detailhandlen skal først og fremmest koncentreres i bycentrene for at udnytte den eksisterende infrastruktur og den kollektive trafik bedst muligt samt skabe et livligt bymiljø. Detailhandelsområderne i bycentrene må indeholde dagligvarebutikker på højst 3000 m 2 og udvalgsvarebutikker på højst 1500 m 2 . Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan placeres langs indfaldsvejene til byerne og må maksimalt være på 5000 m 2 i Vejle og Fyns amter og 3000 m 2 i Ribe Amt. De regionale centerområder indeholder regionale detailhandelscentre (aflastningsområder) og områder til butikker til pladskrævende varegrupper. Hovedstrukturen udpeger seks regionale centerområder i Fredericia Vest, Taulov, Kolding Nord, Middelfart Øst, Vejen Nord og Vejle Nord. Områderne er vist på kortet side 6. De regionale centerområder supplerer bycentrene med de butikker og andre funktioner, der på grund af deres størrelse eller funktion ikke kan indpasses i bycentrene, f.eks. butikker til pladskrævende varegrupper. I de regionale centerområder er der afgrænset fem aflastningscentre (kortet side 6). De kan indeholde butikker til dagligvarer og udvalgsvarer, f. eks lavprisvarehuse og butikscentre. I de enkelte byområder er der bydels- og lokalcentre til forsyning af lokalområderne med dagligvarehandel og anden service. Bydels- og lokalcentrene fremgår af kortet side 6 og vil blive endeligt afgrænset i rammerne for lokalplanlægningen. Det regionale centerområde i Taulov udlægges til landsdelscenterfunktioner. Området kan anvendes til større pladskrævende anlæg til kultur, sport, service og lignende, der er fælles for Trekantområdet og landsdelen. Den videre detailhandelsplanlægning Med Trekantområdets status som landsdelscenter og udviklingen i områdets detailhandel, er det målet at ændre hovedstrukturen i den videre planlægning. Der skal skabes mulighed for, at området kan rumme nye butikskoncepter, der forudsætter andre butiksstørrelser og anden placering end den, der er gældende i dag. Det kan f. eks dreje sig om udvalgsvarebutikker på mere end 1500 m 2 , dagligvarebutikker på mere end 3000 m 2 og butikker til særligt pladskrævende varegrupper på mere end 5000 m 2 . Det kan også betyde, at indholdet af butikstyper i henholdsvis bymidten, aflastningsområder og regionale centerområder i højere grad kan tilpasses nye indkøbsmønstre. Bymidterne skal fortsat være de primære detailhandelsområder, men de trafikalt og arealmæssigt velbeliggende regionale centerområder skal spille en større rolle i den samlede detailhandelsstruktur. Sådanne muligheder vil vi arbejde for i den videre planlægning. Anvendelsen af hovedstrukturens regionale centerområder samt ønskerne til den videre planlægning fremgår af nedenstående oversigt: Fredericia bymidte I den videre planlægning ønsker vi mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik på over 3000 m 2 i Fredericia bymidte. Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014 7
Page 1 and 2: Hovedstruktur for Trekantområdet 2
Page 3 and 4: Indledning Hovedstrukturen indehold
Page 5: VISION Visionen for Trekantområdet
Page 9 and 10: Fredericia Vest Dagligvarebutikker
Page 11 and 12: Kolonihaver Kolonihaver har stor re
Page 13 and 14: BOSÆTNING VISION Visionen er et sa
Page 15 and 16: Principper for planlægning af boli
Page 17 and 18: ERHVERV VISION Visionen er et samme
Page 19 and 20: Til de store, mellemstore og mindre
Page 21 and 22: UDDANNELSE VISION Visionen er, at T
Page 23 and 24: Område til placering af uddannelse
Page 25 and 26: GODSTRANSPORT VISION Visionen er, a
Page 27 and 28: Danmarks Transport Center, DTC Tran
Page 29 and 30: PERSONTRANSPORT VISION Visionen er
Page 31 and 32: Parker- og rejspladser Pendlingstra
Page 33 and 34: Rammer for lokalplanlægning Kommun
Page 35 and 36: Indholdsfortegnelse Indledning 4 Re
Page 37 and 38: Retsvirkninger Kommuneplanen og der
Page 39 and 40: økonomisk støtte fra det kommunal
Page 41 and 42: og dermed menes det samlede areal d
Page 43 and 44: Erhvervsområder Vejen Kommune skal
Page 45 and 46: Arealanvendelse, der beskytter grun
Page 47 and 48: Stationsbyhusene er især repræsen
Page 49 and 50: Rammeområder For Vejen gælder ned
Page 51 and 52: Plannummer B3 Plannavn Generel anve
Page 53 and 54: Plannummer B11 Plannavn Generel anv
Page 55 and 56: Plannummer B34 Plannavn Generel anv
Page 57 and 58:
Plannummer D4 Plannavn Vejen Stadio
Page 59 and 60:
Plannummer D12 Plannavn Vejen Gymna
Page 61 and 62:
Plannummer D36 Plannavn Kolonihaver
Page 63 and 64:
Plannummer E5 Plannavn Generel anve
Page 65 and 66:
Askov Askov er vokset op som højsk
Page 67 and 68:
Plannummer D20 Plannavn Askov Højs
Page 69 and 70:
Plannummer E10 Plannavn Lervad Gene
Page 71 and 72:
Plannummer C3 Plannavn Bymidten Gen
Page 73 and 74:
Plannummer D25 Plannavn Bække skol
Page 75 and 76:
Gesten Gesten er egentlig to landsb
Page 77 and 78:
Plannummer B21 Plannavn Bækkevej,
Page 79 and 80:
St. Andst St. Andst er vokset op om
Page 81 and 82:
Plannummer B23 Plannavn Solhøj, Ly
Page 83 and 84:
Landsbyerne Landsbyerne omfatter f
Page 85 and 86:
Plannummer F4 Plannavn Generel anve
Page 87 and 88:
Det åbne land Det åbne land er op
Page 89 and 90:
Udsigten fra Boulevarden mod vest.
Page 91 and 92:
Plannummer G6 Plannavn Generel anve
Page 93 and 94:
Plannummer G14 Plannavn Generel anv
Page 95 and 96:
Skemaet viser de vejledende grænse
Page 97:
Miljøstyrelsen har udarbejdet denn
Page 100 and 101:
Vejen Kommune - Rådhuspassagen 3 -
Page 102 and 103:
Solitudevej 3a 2m 2bm 2h 2bu 2v 2aq
Page 104 and 105:
G12 G7 G19 G16 G4 Anlæg i det åbn
Page 106 and 107:
D23 D21 E11 Askov G1 D22 B16 D20 B1
Page 108 and 109:
B27 Gesten E13 G1 D30 B21 G1 D29 B:
Page 110:
Kortbilag nr. 9 Bynær skovrejning
show all

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?