Basunen som pdf

More documents

Recommendations

Info

Kommunalvalg den 15. november - hvilke visioner har politikerne for fremtidens musikliv i Århus? står på spring for at få en chance, men det er ikke desto mindre væsentligt, at opgaven løftes i dette regi. Netop fordi de regionale spillesteder får støtte til at udvikle det lokale kulturliv, er de også forpligtet til at pleje den råmasse, hvorfra vi skal hente de talenter, som i de kommende år skal optræde på vores scener. Jeg synes, de regionale spillesteder gør et fint stykke arbejde, men der er stadig rum for forbedring. Og kun gennem en eksplicit satsning på det lokale vækstlag kan vi bevare den traditionelt store bredde, vi har haft – og stadig har – i det århusianske musikliv. Der mangler et regionalt jazz-spillested. Bent J har i mange år løftet en stor opgave, når det drejer sig om at sikre jazzen en platform i Århus. Men uanset hvor hyggeligt og stemningsfuldt det er nede i Nørre Allé, så er rammerne langt fra optimale. Derfor bør der arbejdes på at samle opbakning og midler til et egentligt regionalt jazz-spillested. Hvad skal vi med musikken? – en socialistisk vinkel på musiklivet i Århus Af byrådskandidat for SF Danny Jensen For os socialister har kulturpolitikken altid været en hjertesag. At kunne udtrykke sig gennem musik betragter vi som et grundlæggende behov, og derfor mener vi i høj grad, det er en kommunal opgave, på linie med de øvrige kerneopgaver, at sikre, at musikken får de optimale vækstbetingelser i Århus. Men musik er også et sprog, som det tager tid at lære. Derfor er det afgørende, at der i Århus Kommune er tid og ressourcer til at begynde denne indlæring allerede i byens vuggestuer. Den byrådsperiode, som nu heldigvis snart er overstået, har desværre ikke været befordrende for at bringe musikken ind i børnenes liv. De massive nedskæringer på kommunens daginstitutioner har forårsaget, at dagligdagen sammen med børnene i tiltagende grad er blevet stresset, hvilket naturligvis har konsekvenser for de aktiviteter, som børnene deltager, i institutionerne. Standardpersonalenormeringerne er af de radikale og de andre borgerlige partier løbende blevet reduceret med ca. 2% siden 2003 i vuggestuerne og op til ca. 7% i fritidsordningerne Samlet betyder dette, at byens børn får en ringere begyndelse på deres musiske uddannelse, end det ellers havde været tilfældet. I SF vil vi have bedre normeringer i byens institutioner, således børnene kan få en optimal start på livet, men dette kræver et andet byrådsflertal efter næste valg. 30 basunen • juni 2005 Musikskolerne udgør en hjørnesten i det århusianske musikliv – både de kommunale og private musikskoler er afgørende for, at børn og unge, som ønsker at spille på et instrument, synge eller på anden vis udtrykke sig gennem musik, kan tilegne sig nogle helt basale færdigheder. I SF mener vi at flere bør have adgang til disse skoler. Derfor ønsker vi et øget antal halve og hele fripladser til børn fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer, samt et løft af det samlede antal pladser i Århus Musikskole – dette kræver dog, at kommunen løsnes fra det massive kvælertag, som regeringen med sit skattestop og den gældende aftale om væksten i de kommunale udgifter holder kommunen i. De to musikkonservatorier er en gave til musiklivet i Århus – vækstlaget inden for både den klassiske og den rytmiske musik er imponerende, og dette skyldes i høj grad de førnævnte institutioner. Desværre får Århus, efter SF’s opfattelse, ikke det optimale udbytte af dette vækstlag. Inden for den klassiske musik fokuseres der i høj grad på symfoniorkestret, som årligt modtager ca. 20 mill. kr. netto i driftstilskud, hvilket, sammen med musikskolerne, udgør hovedstolen i den musikpolitiske prioritering i Århus. Sammenligner man dette med de under 6 millioner, som gives i støtte til den rytmiske musik (driftstilskud til de regionale spillesteder, øvelokaler og div. andre støtteordninger for rytmisk musik), virker den manglende balance åbenbar – den rytmiske musik trænger til et løft i Århus Kommune. Når det samtidigt er velkendt, at de regionale spillesteder ikke, som det ellers var tanken, er den ramme, hvori den rytmiske musiks vækstlag kan vokse og udvikle sig, må der nye boller på suppen. I SF ønsker vi, at der i højere grad skal gives honorarstøtte til de lokale rytmiske orkestre, når de spiller på vores lokale scener, således at de ikke tvinges til at rejse til København, hvis de vil optræde med deres egen musik. En sådan honorarstøtte kan efter SF’s mening være katalysator i udviklingen af den rytmiske musik i vor lokale undergrund, til glæde for kulturlivet i Århus i almindelighed og de udøvende kunstnere i særdeleshed. Som det fremgår af ovenstående, er et skifte i bystyret efter SF’s mening nødvendigt, for at der kan skabes de optimale rammer for musikken i Århus, og vi håber på opbakning fra de udøvende kunstnere i den kommende valgkamp – lad os sammen skabe et mere sprudlende dynamisk og progressivt Århus. Mod til musikalsk sammenhæng Af Ann-Kathrine Karoff, Medlem af Århus Byråd, Konservative Musikken står højt på min politiske og personlige dagsorden. Musik har en stor plads i mit hjerte, og jeg er meget optaget af, at musikken i Århus også fremover sikres gode vilkår og rammer til glæde for borgerne. Vi har en lang og stolt tradition på musikområdet i Århus og har ved flere lejligheder haft førertrøjen på, når det handler om at sætte den musikalske dagsorden. Jeg tænker ikke mindst på min egen ungdom med rytmiske musiknavne som TV-2, Gnags, Lars Muhl og Thomas Helmig. Også på den klassiske musikscene har vi haft en fremtrædende rolle med bl.a. Århus Symfoniorkester og Den Jyske Opera. Siden hen er der sket meget på musikområdet i Århus og flere af de nævnte navne har vist slidstyrke og har stadig en fremtrædende placering i dansk musikliv og er med til at profilere Århus som musikby. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Heldigvis er der et godt potentiale i byens musikliv. Musiknavne som Carpark North, Tina Dicow, festivaler og events som SPOT og Århus Festuge, byens rytmiske spillesteder, klassiske aktører som Børneopera, Århus Sinfonietta og Den Jyske Operas Kor, musikdramatik på Århus Teater og Granhøj Dans er alle sammen elementer, som i denne tid er med til stimulere musiklivet i Århus. Men udover den professionelle musikscene skal vi også tage hånd om musikformidling og undervisning - musik er med til at udvikle os som mennesker, hvad enten vi er udøvende eller lytter til musikken. Vi skal sikre alsidighed og adgang til musikalske oplevelser til alle. Målet er at skabe rimelige vilkår og at give mulighed og tilbud til alle om at beskæftige sig med musik. Noget jeg vil gerne arbejde for er at sikre en endnu større sammentømring af byens centrale aktører på musikområdet. Det være sig spillesteder, professionelle orkestre, kor og ensembler, amatørmusikken, organisationer, uddannelsesinstitutioner, skoleområdet, musikskolerne, musikdramatikken m.fl. så vi sikrer udnyttelsen af de fælles ressourcer og
synergi på feltet. Ikke mindst sikringen af en stærk fødekæde som tager et fælles ansvar på sig om at udbrede kendskabet og ejerskabet til musikken i Århus. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at vi lavede en åben konference for musiklivets aktører og byens politikere, hvor vi kigger nærmere på ”Musikkens Muligheder - i Århus” - hvad er den fælles vision og det fælles mål, hvilke muligheder har vi for at komme derhen, hvad kan/skal vi iværksætte for at visionen lykkes - hvad kan musikken selv berede vejen for - hvad skal der stilles på den politiske dagsorden. Samtidig er jeg optaget af, at musik indtager i en helt central funktion som bærer af kulturelle værdier og normer. Vi har brug for mere fokus på de musiske kompetencer, som giver mulighed for at udtrykke sig på andre måder og kan supplere og være med til udvikle andre kompetencer - fx sociale kompetencer og evnen til at samarbejde. Derfor beklager jeg, at musikundervisningen i folkeskolen og som fag på lærerseminaret er et kraftigt underprioriteret område. Ligeledes tænker jeg også, at musikken og i de hele taget det kulturelle felt i højere grad bør bruges i forhold til at fremme integrationsindsatsen. Det er måske her, vi undertiden kan tale et fællessprog på tværs af kulturer og nationaliteter og i højere grad forstå hinanden. Musikundervisning er vitalt for musikmiljøet. Fx oplever vi for tiden en tendens til, at musikstjerner udklækkes i talentkonkurrencer på tv, men skal de være mere end en stjerne for en aften, er det i det virkelige liv, at de skal stå distancen. Jeg er helt klart af den holdning, at de bæredygtige talenter udklækkes i det traditionelle musikmiljø, hvad enten det foregår i undervisningen, i musikskolen, i et svedigt øvelokale eller på scenerne på byens spillesteder. Derfor skal vi støtte de mange især frivillige kræfter, som er med til bære miljøet oppe, ligesom vi skal værne om den formaliserede musikundervisning i musikskolen og på konservatorierne. Over for koncertvirksomhed har vi udsigt til et udvidet musikhus, som giver helt nye muligheder for større og alsidige opsætninger og sammenhæng mellem den professionelle musik og musikuddannelserne. Det bliver en spændende tid at følge, men der skal også stilles krav til den nye ramme som i det hele taget til musikvirksomheden i Århus. Som konservative stiller vi krav til den offentlige støtte til musikken. Der skal være krav om kunstnerisk og formidlingsmæssig kvalitet og bæredygtighed. Som udgangspunkt skal de aktører, der kan og viser, de kan klare sig selv i vid udstrækning gøre det uden støtte, mens vi gerne vil give en håndsrækning til aktører, der ikke har mulighed for at klare sig selv og som har ”mod til sammenhæng”, som vi siger i vores parti. Århus i den musikalske superliga Af Søren Højlund Carlsen Byrådskandidat for Det Radikale Venstre Tidligere trommeslager i forskellige århusianske rockbands. ”Du er superliga.”, har det nu i over et år lydt fra Nephew. Det århusianske band har haft kæmpesucces, og har i skrivende stund passeret de magiske 100.000 solgte eksemplarer af deres fremragende album, ”USADSB”. At sådanne salgstal er lige til superligaen kan ingen vist være i tvivl om. Men desværre så har der været langt mellem de århusianske succeshistorier inden for rockmusikken i de senere år. I hvert fald de rigtige store succeser, som for eksempel Nephews. Det er synd for der er masser af talent inden for den århusianske rytmiske musik. For en tidligere trommeslager, som undertegnet virker det - set ude fra - som om, at Århus i øjeblikket rummer talent som aldrig før. En gang i mellem ser vi det dukke op i korte glimt på landsplan, men alt for sjældent er det, de helt store succeser i Nephews superligaklasse vi oplever. Væk fra Århus Det er nu ikke fordi, der ikke står århusianere bag nogen af vores tids store gennembrud på rockscenen og gode musikoplevelser på landsplan. Bandet eller kunstneren bor bare ikke længere i Århus. De bor i stedet i London, København eller en helt tredje by. Her finder de nemlig nogle muligheder og tilbud, som de åbenbart mangler i Århus. I de byer finder musikerne branchen og de folk, der skal til før et band kan række ud efter storsuccesen. Alt for ofte har vi oplevet den lidt bitre smag, det giver, når et Århusband først slå igennem, efter de er flyttet væk fra Århus. Nuvel, der er en gang imellem nogen, der trodser strømmen og bliver i byen, som for eksempel Carpark North, og tak for det! Men alt for ofte forlader talenterne byen før de slår igennem på landsplan. Og det er synd og skam! Men heldigvis kan vi vende strømmen og gøre Århus til et endnu bedre sted for talenterne, så vi kommer til at opleve flere succeser a la Nephews. Det er nemlig vigtigt. Ikke kun for vores kulturelle selvfølelse og århusianske stolthed, men også for kommunens muligheder for at tiltrække nye talenter og kreative kræfter til byen. De kommer nemlig kun, hvis der er nogle fyrtårne, der viser vejen. Hvis et band kan se, at det kan lade sig gøre at få succes fra et øvelokale Århus, så kommer de til byen, bliver her og udvikler sig, og trækker dermed resten af det rytmiske miljø i en positiv retning, hvor byens musikmiljø hele tiden lever og ånder. Vigtigt vækstlag Det er vigtigt, at Århus har et kulturelt vækstlag, og dermed også et rytmisk vækstlag. En kommunes styrke - ikke kun kulturelt, men på alle områder – defineres af kommunens vækstlag inden for kultur. Vækst tiltrækker nemlig vækst - det er et faktum, derfor er det vigtigt, at vi har et godt vækstlag på alle kulturelle områder og dermed også det musikalske. Men for at pleje væksten skal planten vandes og plejes, og her spiller kommunen og os politikere en ekstrem vigtig rolle. Vi har nemlig et stort ansvar for, at vores kulturelle vækstlag har det godt og er i live. Derfor skal vi hele tiden sørge for, at den rytmiske musik har de bedste rammer. Det betyder gode øvelokaler - og mange af dem. Det betyder støtte til byens spillesteder - kontant og moralsk - og det betyder et konstant fokus på, at Århus har de rette rammer til at være en god by for bands, musikere, pladeselskaber og spillesteder. For kun ved at have fokus på vigtigheden af et godt vækstlag, kan vi igen håbe på succeser som Nephews og på, at Århus i fremtiden bliver en endnu bedre by for den rytmiske musik. basunen • juni 2005 31
Page 1 and 2: asunen • juni 2005 1
Page 3 and 4: INDHOLD Kys rutinen - foredrag Rand
Page 5 and 6: Aftenskolehold med professionel sta
Page 7 and 8: vi spillede 4 x 45 minutter, så ku
Page 9 and 10: landske agenter for at skabe muligh
Page 11 and 12: CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UD
Page 13 and 14: Tim Ries om de havde et trommesæt.
Page 15 and 16: 40 års jubilæum - and Still Going
Page 17 and 18: Carsten Pedersen alle faggrænser e
Page 19 and 20: irske produktioner af enhver art, m
Page 21 and 22: Basundervisning på DVD Af Mads Maz
Page 23 and 24: måde er reparation og justering n
Page 25 and 26: som jeg forstår det, er der grundl
Page 27 and 28: Juletræ i Århus afdeling Endnu en
Page 29: men også for den enkelte, hvis det
Page 33 and 34: Brikker til musikkens historie Af T
Page 35 and 36: asunen • juni 2005 35

Basunen som pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?