Basunen som pdf

asunen • juni 2005 

1

2 basunen • juni 2005

INDHOLD 

Kys rutinen - foredrag 

Randers Big Band 25 år 

Per Chr. Frost 

Siden Sidst 

Tema aften med Stan Urban 

CD-udgivelser 

Mads Bærentzen Trio 

Henning Stærk jubilæum 

Jamsession vol. 4 

Moving Cloud 

Musik og beskæftigelse 

Basundervisning på DVD 

Violinbygger Jens Stenz 

Jutlandia Saxofonkvartet 

Juletræsfest 

Feriehus i Spanien 

Politikerne og valget 

Seniorklubben på udflugt 

www.dmf.dk/aarhus 

Boganmeldelse 

Nekrolog 

04 

05 

06 

08 

10 

11 

12 

15 

16 

18 

20 

21 

22 

24 

27 

27 

28 

32 

33 

34 

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk 

www.basunen.dk 

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen 

(grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 22. nov. 2005. Folder med annoncepriser kan bestilles. 

FORSIDE Per Chr. Frost • FOTO Jørgen Nielsen 

basunen • juni 2005 

05 

16 

24 

3

KYS RUTINEN! FOREDRAG MED STIG ROSSEN 

Foto: Søren Solkær Starbird 

D M F - M I D T J Y L L A N D 

DMF-Århus 

Lars Kiehn 

Grønnegade 93, 2 

8000 Århus C 

Tlf: 86 18 45 99 

Fax: 86 13 07 78 

aarhus@dmf.dk 

4 basunen • juni 2005 

DMF-Randers 

Carlo Boisen 

Hospitalsgade 7, kld 

8900 Randers 

Tlf: 86 42 38 20 

Fax: 86 42 38 56 

DMF-Grenå 

Bo Jacobsen 

Emmelev Kærvej 3 

8500 Grenå 

Tlf: 86 38 75 15 

Fax: 86 38 78 87 

DMF-Herning 

Palle Persson 

Solvænget 20 

7400 Herning 

pallepersson@jubii.dk 

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål ! 

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på 

kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. 

KONTORTIDER I AARHUS 

Mandag : 10 - 18 

Tirsdag - fredag : 10 - 14 

95% af alt, hvad vi mennesker laver, er eller bliver til rutiner. Rutiner er nødvendige. 

Rutiner er gode. Rutiner er farlige, hvis man ikke bliver ven med dem – og kysser 

rutinen! 

Men hvordan undgår vi, at arbejdet bliver en lang kedelig og endeløs repetition? Med 

de samme opgaver dag ud og dag ind. Hvordan undgår vi at gå på automatpilot? 

Med sine erfaringer, hentet fra teatrets verden, giver sanger og skuespiller Stig 

Rossen sine bud på, hvordan du gennem bevidst opmærksomhed kan gøre dig 

umage og skabe ’den perfekte dag’, ved at kysse rutinen og gøre den til din bedste 

ven. For så vil du opdage, at der opstår ny energi, ny motivation og ny arbejdsglæde, 

der gør det sjovere at gå på arbejde. 

Kys rutinen - er den bedste måde at starte en ny dag på. Stig Rossen har, på egen 

krop, selv prøvet at arbejde med den samme forestilling hundredvis af gange, og 

dermed også følt og opdaget, hvordan rutinen kan hæmme udvikling og nytænkning. 

Rutinen kan få så meget tag i mennesker, at vi bliver ligegyldige og får os til at 

glemme at se nye muligheder og fine detaljer i hverdagen. Lær Stig Rossens 

opskrift, som han mener kan bruges af alle. 

Den er enkel: Åbn alle sanser. Udfolder dit talent, gør dig mere umage ved at kysse 

rutinen. Og så starter det hele altid det samme sted: Hos dig selv! 

STIG ROSSEN 

Uddannet i London på Guildhall School of Music and Drama (1987-1990). Blev 

hyret til koret i Les Miserables i London, og fik efter tre måneder tilbudt hovedrollen 

som Jean Valjean. Denne drømmerolle bragte ham siden hen rundt i hele verden. 

Han har i dag spillet Valjean næsten 1500 gange i 10 forskellige lande. Har 

udgivet 7 albums. Stiftede i 2001 produktionsselskabet Rossen & Rønnow Musical 

Productions, der producerer musicals. 

Antal deltagere: 50 

Adresse: Grønnegade 93.1, murernes festsal 

Medlemspris: 150 kr. Billet kan købes ved indgangen 

Ikke-medlemmer: 1.500 kr. 

Dato - Tid: 10. oktober 2005, kl. 19.30-21

Aftenskolehold med professionel standard 

Randers Big Band fylder 25 år 

Tekst: Jørgen Nielsen 

I et industrikvarter tæt på motorvejen 

i udkanten af Randers kan naboerne 

hver onsdag aften høre den saftige lyd 

af et 17 M/K stort big band. I lydfirmaet 

Ranmix´s lokaler samles musikere fra 

nær og fjern til prøve under kapelmester 

Ole Koch Sørensens myndige 

ledelse. Basunen kiggede 

indenfor en aften i det højloftede 

og veludstyrede lokale, hvor 

der knokledes med repertoiret 

til orkestrets næste opgave, en 

koncert med sangerinden Sinne 

Eeg. 

Medens orkestrets formand og 

bas-basunist Henri Amsler var 

nede ved banegården og hente 

folk fra Århus, fortalte kasserer 

Erik Larsen fra trompetgruppen 

lidt om organisationen: ”Vi er 

egentlig en aftenskole, og for at 

modtage tilskud kræver loven, at 

vi har vedtægter og bestyrelse. 

Vi modtager 50.000,- årligt fra 

Randers kommune, og ud af 

det beløb skal vi aflønne dirigenten og 

betale husleje. Byen får så til gengæld 

en nytårskoncert hvert år. Alle musikere, 

amatører som professionelle spiller gratis 

ved alle koncerter; honorarerne går i 

den fælles kasse og bruges til at afholde 

seminarer og til koncert-turneer i udlandet. 

For et års tid siden rykkede vi her ud, 

og det er vi glade for. Indtil da øvede vi 

på Underværket, men det blev for trangt 

og bøvlet”. Orkestermedlemmerne, 

13 mænd og fire kvinder, er en 

blanding af konservatoriestuderende, 

musikundervisere og professionelle 

musikere og trods tilknytningen til 

Randers, er kun to rent faktisk bosiddende 

i byen. Som én af de få større byer har 

Randers p.t. ikke engang en jazzklub. 

Randers Big Band er byens flagskib, rent 

jazzmæssigt. Men der mangler en flåde! 

Kl. 20 er orkestret fuldtalligt og spilleklart, 

formende en firkant på det blå gulvtæppe. 

Efter et instrumentalnummer til at varme 

op på tages der fat på vokalnumrene 

sammen med Sinne Eeg. Nodearkivar 

og barytonsaxofonist Michael Olsen 

bladrer igennem mapperne i arkivskabet, 

medens han respektfuldt kommenterer 

sangerindens vokale spændvidde: ”Hun 

kan synge de samme numre som Bobo 

Moreno og Frank Sinatra, uden at vi 

er nødt til at transponere”. Ole Koch 

Sørensen tæller op til ”Come fly with 

me”, og efter første gennemspilning 

gennemgår han detaljer med de enkelte 

instrumentgrupper. Og som basunist er 

han generøs med blæsertekniske fif til 

basungruppen. ”Når jeg engang ligger 

på kirkegården, vil I sige - han havde jo 

ret, den gamle idiot -”, lyder det fra den 

bramfrie københavner med den store 

erfaring lige fra den Kongelige Livgarde til 

Thad Jones Big Band. I 1988 afløste han 

orkestrets stifter Palle Hundborg og har 

været med til at løfte Randers Big Band op 

blandt landets bedste. Og så er Ole Koch 

Sørensen, ikke at forglemme, formand for 

DMF Silkeborg. I den egenskab har han 

også været med til at højne den faglige 

bevidsthed hos musikerne. 

Talrige kapaciteter har gennem årene 

været med til som solister og instruktører 

at inspirere orkestret til at yde endnu 

mere. Senest på USA-turen i 2004, hvor 

dirigenterne Mark Masters, Matt Harris 

og basunisten Bill Watrous var med til at 

sørge for, at turen ikke blev til den rene 

ferie. 

Naturligvis skal jubilæet fejres med en 

koncert. Og det bliver en koncert, hvor 

orkestret selv er i focus uden udefra 

kommende solister. Man har 

inviteret de mange musikere, 

som gennem årene har spillet i 

Randers Big Band, og det har 

været et stort arbejde at finde 

frem til dem, for der er tale om 

over 130. Koncerten efterfølges 

af en uformel reception, hvor 

der vil blive rig lejlighed til at 

udveksle anekdoter fra de 

mange rejser, orkestret har 

været på gennem årene. Kun 

én musiker har gjort alle 25 år 

med, nemlig trompetisten Erik 

W. Christensen. Han har dog 

ikke tænkt at lade sig fejre i 

anledning af jubilæet. Det er jo 

kendt, at f. eks. fodboldspillere 

oftest spiller elendigt i deres 

jubilæumskampe. ”Så har 

du da vist tit haft jubilæum” lyder det 

spøgende fra en kollega i trompetgruppen. 

Den tørre humor trives fint i pausen, hvor 

benene strækkes inden 2. halvleg af 

generalprøven, som godt kan komme til 

at trække ud. Ind imellem har musikerne 

store problemer med at finde det 

rigtige partitur, til dirigentens irritation. 

Han proklamerer en hovedrengøring i 

mapperne til januar. Men først er der et 

jubilæum, der skal overstås. 

Jubilæumskoncerten finder sted d. 2. 

oktober 2005 på Foyerscenen, Værket i 

Randers kl 13.00 Bagefter er der reception 

fra 15.00-17.00 

Se mere på: www.randersbigband.dk 


5

Per Chr. Frost modtager Ken Gudman-prisen 2005 

”Jeg vil ud og spille for folk” 

Tekst og foto: Jørgen Nielsen 

Der er priser, og så er der priser. Der er 

den type, hvor en organisation profilerer 

sig ved at uddele priser til personer, 

som i forvejen er både kendte og 

anerkendte. Det skal vi ikke klage over 

her, men konstatere, at den anden type 

hæderspris, som gives til en skattet og 

anerkendt, men ikke nødvendigvis 

særlig kendt kollega, må føles 

bedre at modtage. For det er vel 

prismodtageren, det handler om? 

Den 9. oktober 2005 modtager 

århus-musikeren Per Chr. Frost Ken 

Gudman-prisen, som uddeles for 

anden gang. Prisen er stiftet til minde 

om trommeslageren Ken Gudman, 

og gives til en musiker, der ligesom 

Ken gennem sin karriere som sideman 

har været med til at sætte sit 

personlige præg på de bands, han 

har spillet i, og de indspilninger, 

han/hun har medvirket på. Det er en 

pris til dem, hvis håndværk og sågar 

kunst, stjernerne ikke kan undvære, 

hverken på scenen eller i studiet. De 

musikere, som bare får det hele til at 

lyde tæske-godt. 

Per Chr. Frost nåede aldrig at komme til at 

spille med den legendariske trommeslager, 

men hørte ham allerede så tidligt som i 

1967:”Jeg kom kørende på min cykel, og 

Young Flowers spillede i Pallis Tivoli på 

havnen bag ved Hotel Atlantic. Det var med 

Peter Ingemann på bas, Ken på trommer 

og Jens Dahl på guitar. Det var første gang, 

jeg hørte sådan et hippie-rockorkester, og 

jeg tænkte ”det er da bare større end stort, 

det der”. Senere erstattedes Jens Dahl af 

Peer Frost, som blev tidens store guitarikon, 

og hans status gjorde, at Per begyndte at 

inddrage sit mellemnavn Christian, for at 

foregribe forvekslinger. 

The hard working man on the road 

” Hvis der er en, der har fortjent Ken 

Gudman prisen i år, er det Per Chr. Frost. 

Han har de sidste 30 år været ”the hard 

working man on the road” skriver en 

besøgende på Gnags’ hjemmeside juni 

2005, og de ord beskriver essensen af Per 

Chr. Frosts karriere. Det er næsten ti år 

siden, Per forlod Gnags. Og det er faktisk 

blevet til mere end 30 år på landevejen 

for den 50-årige guitarist og bassist, som 

siden han var en stor skoledreng altid har 

prioriteret den levende musik og mødet 

med publikum højest. ”Det er jo den historie 

med, at det drejede sig om at få nogle 

jobs og komme ud og spille, og det gør 

det stadigvæk for mig, det er det, der er 


naturligt for mig, at komme ud og spille for 

folk. Jeg har selvfølgelig også medvirket 

på mange plader, men stadigvæk er det 

live-situationen, der er mest reel”, fortæller 

Per Frost, idet han mindes starten på sin 

karriere i Århusbandet Beekeepers, som 

bestod af fire skolekammerater. ”Forskellen 

på unge musikeres situation dengang i 

60-erne og nu er, at vi lærte håndværket 

ved at stå og spille på danserestauranter 

og spille en helvedes masse musik, ganske 

vist til en latterlig hyre. Det, at spille så 

meget ude, det, at spille sammen med 

nogen og stå foran et publikum, er det, 

der giver allermest, når det drejer sig om 

at få greb om at spille. Det er svært at 

erstatte med at stå i et øvelokale eller øve 

sig individuelt. I dag er der rigtig mange af 

dem, der arbejder med originalmusik, som 

knokler enormt meget med deres udtryk, 

og så får de måske chancen i en halv 

time på Spotfestivalen, hvor det hele bare 

skal være perfekt. Det er et pres, det hele 

bliver så eksamensagtigt. Hele den der 

promotion-del, den eksisterede slet ikke 

dengang. I dag er der folk, der rejser rundt i 

månedsvis og præsenterer deres materiale 

på radiostationer og i pladeforretninger. 

Det, man i dag kalder ”røvballe”, altså at 

tage ud og spille kopinumre, havde vi også 

en anden holdning til dengang. Vi gjorde 

altid det, hvis der var numre, vi rigtig godt 

kunne lide, at vi forsøgte at præge dem, 

gøre dem til vores egne ved at lave lidt om 

på arrangementet, spille længere soloer 

og måske tilføje et C-stykke. Nu sidder jeg 

måske og lyder som en gammel nar, men 

det at have spillet så meget har betydet 

enormt for mig.” 

Pers talent og arbejdsomhed har givet ham 

en karriere, hvor det er lang tid siden, at 

dagpenge har været på tale. Men siden 

1976, da Willy Hørting sad i formandsstolen 

i Århus Orkesterforenings kælderkontor 

i Langelandsgade, har han fundet det 

særdeles meningsfuldt at stå i fagforening. 

”Jeg synes, at den form for solidaritet, 

man kan opnå der, må man virkelig 

værdsætte. Alle kan få brug for 

support, og i det store perspektiv, er 

det med til at give et mere retfærdigt 

og velfungerende samfund. Jeg 

er F-medlem i dag, og så ser jeg i 

øvrigt frem til efterlønnen!” tilføjer 

Per med et skælmsk smil. 

Fanatisk Beatles-fan 

Per fik sin første guitar som 12årig, 

men konfirmationsgaven var 

en Höfner violin-bas, ligesom den 

Paul McCartney gjorde berømt. 

”Jeg var totalt Beatles-fan på den 

der hysteriske måde; jeg ville 

overhovedet ikke have andres 

plader, alt andet var noget lort. Jeg 

havde alle deres singler, så det var 

ét stort fanatisk Beatles-trip” mindes 

Per med et grin. ”Så kom der en vis 

Jimi Hendrix, og man hørte noget 

Aretha Franklin, Stevie Wonder og Earth, 

Wind & Fire, og så kunne jeg jo godt høre, 

at der var andet i verden!” 

Begyndte som bassist 

Men Pers debut i bandsammenhæng var 

i rollen som bassist, og inden han fik sin 

Geloso-forstærker, spillede han gennem en 

båndoptager med en 6-tommers højttaler. 

”Bassen har jeg desværre ikke mere, 

dengang solgte man jo det gamle for at 

få råd til noget nyt. Det var oven i købet 

en ældre model med sådan nogle bakelitmikrofoner” 

siger Per med en antydning af 

ærgrelse i stemmen. 

Hvorfor blev det bas, når han nu allerede 

spillede guitar? ”Du ved, hvordan sådan 

noget er, fire kammerater fra samme 

klasse vil spille Beatles; alle vil spille guitar, 

trommer eller synge, men ingen vil spille 

bas. Men det varede ikke så længe med det 

der bas, for så var der nogen, der gik ud og 

andre kom med, og jeg begyndte at spille 

guitar og synge. De andre kunne godt høre, 

at det gik vist meget godt, og så stod jeg 

pludselig på frontmands-pladsen.” 

Det var stadig i folkeskolen, men orkestret, 

som hed Beekeepers, havde betalte jobs, f. 

eks. på Stalden ved Århus-hallen. Det var 

en danserestaurant. ”Da gik vi i 2. og 3. real 

og spillede rask væk 2-3 aftener om ugen;

vi spillede 4 x 45 minutter, så kunne vi lige 

nå den sidste bus hjem, og så op og i skole 

den næste dag. Vi måtte egentlig slet ikke 

være der, for man skulle være 18 år for at 

komme ind!” 

Beekepers blev udvidet med en organist, 

som havde kørekort, og det forøgede deres 

aktionsradius, så de nu også kunne spille 

udenbys. I begyndelsen af 70-erne var Per 

med til at danne bandet Viola, som spillede 

egne ting: ”Vi spillede på steder som 

Cabana og Trinbrædtet, hvor man kunne 

prøve tingene af, og der kom den periode, 

hvor vi begyndte at jamme på tværs. Som 

lidt ældre begyndte man at få de der inputs 

fra miljøet i byen, og opdagede, at der var 

andre, som dyrkede musik med den samme 

lidenskab som én selv. Vi begyndte at spille 

på tværs af alle mulige konstellationer. Det 

endte bla. med at Per Møller og jeg lavede 

Rock´n Soul. Det var vores legeplads i 

nogle år, og så var jeg vist lige kommet med 

i Gnags.” 

Revolutionen i Kongsvang 

Gnags er et stort og vigtigt kapitel i Per 

Chr. Frost´s karriere, men faktisk forlod 

han allerede orkestret igen efter kort tid. 

Folkemusikbølgen havde også grebet 

drengene fra musikkollektivet i Kongsvang, 

og Per synes, der var gået lidt for meget 

”mandolinspil og hjemmestrikkede trøjer” i 

det. I et år spillede han i stedet med Blue 

Sun. ”Min ballast er en blanding mellem den 

mere eller mindre hvide, engelske ting, som 

Beatles og deres melodiske musik, og sort 

blues og soul. Det er de to steder, jeg har 

hentet min inspiration, helt fundamentalt.” 

Da han vendte tilbage til Gnags, var 

han med til at revolutionere orkestrets 

musik. Sammen med den nytilkomne 

trommeslager Mads Michelsen boltrede Per 

sig i seje reggae-grooves, nu oftest med en 

Fender Precision i hænderne.Den havde 

i øvrigt tilhørt den talentfulde, alt for tidligt 

afdøde bassist Jørn Persson. ”Det har altid 

faldet mig enormt nemt at spille bas. Det 

er det samme som guitar, dybest set. Da 

jeg var knægt, sad jeg og øvede på de der 

traditionelle basfigurer. Og så har jeg altid 

været vild med soul-bas, hvor instrumentet 

spiller en fremtrædende rolle. Og reggaebas 

som hos Sly and Robbie, og når man 

så hører én som Jaco Pastorius, forstår 

man hvor meget det instrument egentlig 

kan. Bas, det er godt, det er det vi alle står 

og lytter til.” 

Grej: 

Yndlingsinstrumenter: 

63 Fender Stratocaster 

Gibson d 35 

Jerry Jones bariton-guitar, stemt i H 

Fender Precision bas (60-erne) 

Amp: 

Koch Twin Tone m. Marshallkabinet 

Per spiller ikke meget bas live i dag, 

men han kan ikke dy sig for at komme 

med ”diplomatisk fremsatte forslag” til 

bassisterne i de bands, han spiller i. Og de 

tager det pænt. Der er altså også tale om 

visdomsord fra en mand, der som vistnok 

den eneste nogensinde er blevet kåret som 

både bedste guitarist og bedste bassist 

samme år i en afstemning blandt læserne af 

det hedengangne musikmagasin MM.! 

Selvlært konservatorielærer 

Sideløbende med den aktive 

musikerkarriere, har Per Frost også de 

sidste ti år undervist i sammenspil og guitar 

på Det Rytmiske Musikkonservatorium. 

Som selvlært kan han ikke lade være med 

at fundere sig over sin egen baggrund: 

”Der var ikke noget der hed musikskole, 

man måtte lytte tingene af efter radioen, 

og i betragtning af, hvor dygtige de unge 

konservatorieuddannede musikere er, er det 

egentlig overraskende, at man overhovedet 

kan være med!” 

Værktøj som nodeskrivning benytter han sig 

ikke af, alle idéer spilles f.eks. ind på bånd. 

Hvad han ikke har på papir, har han til 

gengæld lagret i hukommelsen. Og den er 

god: ”Jeg har checket enormt mange numre 

ud gennem tiden. Men det siger vel sig selv, 

når man har været i gang i 30-35 år. Dels 

har jeg gennemlevet nogle vigtige årtier, for 

såvidt det gælder hele opblomstringen og 

udviklingen af det vi i dag under ét kalder 

rytmisk musik. Og så har jeg naturligvis 

været gennem et hav af numre i forbindelse 

med de bands, de solister og den 

undervisning, jeg har involveret mig i.” Hans 

store repertoirekendskab var en stor hjælp, 

da han i 2004 fik jobbet som kapelmester 

for den store jubilæumskavalkade på 

Skanderborg Festivalen. Først samlede 

han alle de numre, der skulle bruges, og 

sendte dem på en CD til de involverede 

musikere. Så fulgte to dages orkesterprøve 

og tre dage med kunstnerne og deres 

40-minutters afdelinger. Igen var metoden 

tilegnelse gennem øret: ”Det er der humlen 

ligger; den bedste måde at lære numre på, 

er ved at lytte til dem, for så kommer de til 

at ”bo” inden i én. Det er ligesom at lære 

en rolle, og det er vigtigt at få detaljerne på 

plads. Man må ikke glemme, at publikum 

i flere tilfælde sikkert kender disse numre 

bedre end du selv gør!” 

Per kan også afsløre den fremgangsmåde, 

han bruger når han skal forberede sig til 

en turné med en solist. ”Man får den nye 

CD tilsendt, og så skal man kunne den, 

når vi mødes. Så jeg bruger nogle dage 

på at pinde den ud, lære mine forskellige 

roller. Jeg bruger stort set ikke notater, for 

det virker blokerende for mig at skulle stå 

og kigge på et stykke papir, medens jeg 

spiller.” 

Ny solo-CD fra forhaven 

I Pers forhave i skyggen af et abetræ fra 

Patagonien er der skudt en ny vækst frem. 

Et nydeligt lille træhus, som rummer alt, 

hvad man skal bruge til indspilning. Efter 

at have arbejdet sammen med teknikeren 

Morten Eriksen på flere projekter, fandt 

Per ud af at de fungerede godt sammen: 

”Morten kan det der med Logic og 

programmering, og jeg kan spille nogle 

instrumenter og arrangere, så jeg sagde, 

at hvis jeg nu byggede et lille havehus, og 

han kom med sit grej, så kunne vi tage den 

derfra.” Foreløbig har Per to numre klar til 

et nyt solo-udspil. Hvorfor er der gået otte 

år siden forrige udgivelse? ”Det med at tage 

sig selv alvorligt som solist har jeg altid haft 

svært ved, måske fordi jeg ikke vil det nok. 

Nu er det 30 år siden jeg har haft mit eget 

band og turneret med egne numre, og det 

er vel i virkeligheden det, man skal gøre, 

hvis det skal være alvorligt. Men jeg kan 

ikke lade være med at lave numre, og når 

man har gjort det, vil man også gerne have 

dem indspillet og udgivet.” 

Forrige CD var instrumental, men på den 

nye vil Per selv synge sine tekster. Der ligger 

mindst tyve sange i skuffen, som Per godt 

kunne tænke sig at komme igennem med. 

”Det bliver meget mere samlet, det kan jeg 

mærke på mig selv; jeg har fået rystet min 

smag bedre på plads, og vel også mit udtryk, 

som ligger i den måde, jeg kan lide at spille 

guitar på. I løbet af de sidste ti år er det 

blevet mere defineret, fordi jeg har spillet så 

meget. De helt store forbilleder, jeg har haft 

gennem tiden som Santana og B.B. King vil 

jeg altid komme til at lave nogle fraser af, og 

det gør ikke noget, vi står alle sammen på 

skuldrene af hinanden, ikke?” Per tager en lille 

tænkepause, inden han konkluderer: ”Men 

det, der gør, at det stadig er sjovt at spille, er 

at man kan være en slags medie for musik, at 

det simpelthen er noget, der kommer indefra. 

Det er nok det, der holder i længden.” 

Genforenes med Gnags 

På festaftenen den 9. oktober i Amager Bio 

vil et husorkester backe en række solister 

op, og så har Per Chr. Frost selvfølgelig 

fået lov til at stille op med noget efter eget 

valg. Og det vil betyde en genforening med 

kollegerne gennem over tyve år, Gnags. 

Om prisoverrækkelsen: 

se www.gudman.dk 


7

SIDEN SIDST 

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER 

ØM på flugt 

ØM på flugt er titlen på årets 

revy på Pejsegården i Brædstrup. 

Bag navnet ØM gemmer 

sig Bjørn Bønne Christensen, 

Marius Dahl Knudsen, Anders 

Barfoed og Anders Errboe. De 

har inviteret gæster, nemlig 

Heine Hot Poulsen, Trine Gadbjerg 

og Andreas Bo Petersen. 

Derudover har de bedt Søren 

Østergaard røre rundt i gryden 

med de gode ideer, og det er alt 

sammen endt med revyen ØM 

på flugt. Der er tale om en meget 

underholdende og afvekslende 

revy. ØM er som altid meget 

dygtige til at få musikken til at 

indgå som en helt naturlig del 

af revyen, og det sker som altid 

med et stort smil. Her skal blot 

lige løftes ganske lidt af sløret 

som en lille appetitvækker: Der 

kan hentes inspiration til hvordan 

man også kan spille på flygel og 

begrebet Duracell kanin antager 

helt ny dimensioner. Skulle dette 

gøre dig nysgerrig er der fortsat 

mulighed for at finde svarene, 

idet revyen spiller hver fredag 

og lørdag frem til 5. november 

i år. Derudover kan man faktisk 

også møde ØM i Musikhuset i 

Århus, som de for fjerde år i træk 

gæster med deres Juleshow 18. 

og 19. november og igen 9. og 

10. december. 

Minister støtter nyt symfoniorkester 

Kulturminister Brian Mikkelsen 

anerkender behovet for et jysk 


orkester for unge, talentfulde 

musikere inden for den klassiske 

musik, og har bevilget 210.000 

kr. til etablering af Jysk Ungdomssymfoniorkester. 

Støtten 

modtages med stor glæde af af 

Det Jyske Musikkonservatorium 

og Samrådet af Musikskoler i 

Århus Amt, der i fællesskab har 

påtaget sig det praktiske ansvar 

for etableringen af orkesteret 

med opbakning fra bl.a. Aarhus 

Symfoniorkester. 

Kunstrådet giver støtte til 

Lyd+Litteraturfestivalen. 

Kunstrådet har bevilliget 50.000 

kr. til gennemførelse af den 

fjerde Lyd+Litteraturfestival arrangeret 

af foreningen Litteraturen 

på Scenen i samarbejde 

med musiktidsskriftet Geiger. 

Festivalen præsenterer både 

danske og udenlandske kunstnere 

fra Litteratur, musik og 

lydkunst. I år foregår festivalen 

på musikcafeen. 

Latin Dance Band rykker 

Det århusianske salsa-orkester 

Latin Dance Band har haft en 

spændende sommer: Mandag d. 

25.juli spillede de som opvarmning 

til fodboldkampen mellem 

F.C.Barcelona og AGF. Og ugen 

inden blev bandet med nummeret 

”Vip og Vug” kåret til ”Best 

track of the week” i uge 29 på 

det amerikanske musik-website 

Garageband.com. Sitet rummer 

mere end 125.000 bands 

fra hele verden. Denne gang er 

SIDEN SIDST 

kåringen sket i genren ”world”. 

I uge 15 blev samme nummer 

”track of the week” i genren latin. 

LDB får desuden meget positive 

anmeldelser af samme nummer: 

”Made me smile. Proper music, 

great production, fantastic playing, 

awesome sound... clear the 

dance floors! Great horn recording 

and fab santana guitars...”. 

”Oh yeah baby! The rhythm is 

fantastic and I think the vocals 

fit like a tight fighting glove! The 

overall production of this song 

is very solid, and a nice mix all 

around. The mood to me is very 

groovy and motivating. This is a 

very solid track, great singer!” 

Danmarks Grimmeste Festival 

I år blev Danmarks Grimmeste 

Festival i Brabrand den billigste 

festival i landet. Med øl til 10 kroner 

og entre til 150 kr., kan ingen 

anden festival stå mål. Men det 

forhindrede ikke et kvalitets-arrangement. 

I år havde festivalen 

ca. 600 betalende gæster, udover 

de over 100 medhjælpere 

og 100 musikere med påhæng 

der stod bag festivalen. Danmarks 

Grimmeste Festival præsenterede 

navne som Powersolo, 

Burning Primitives, Love Julie 

og Funky Nashville samt mange 

andre kunstnere. Festivalen 

giver mindre kendte kunstnere 

en mulighed for at optræde, og 

mere kendte kunstnere er glade 

for at støtte op om projektet. 

Tanken bag festivalen er at gøre 

op med etablerede festivalers 

kassetænkning. 

Operasangere og Århus 

Symfoniorkester støtter 

Kræftens Bekæmpelse 

En række af landets førende 

operasangere og Århus Symfoniorkester 

optræder gratis ved 

en støttekoncert til fordel for 

kræftens bekæmpelse den 17. 

november i Musikhuset i Århus. 

De store operanavne er Stephen 

Milling, Tina Kiberg, Per Høyer, 

Guido Paevatalu, Niels Jørgen 

Riis, Anette Bod og Susanne 

Elmark. Århus Symfoniorkester 

under ledelse af Giordano Bellincampi 

støtter ligeledes op om 

arrangementet. Koncerten Opera 

LIVE byder på værker af Verdi, 

Puccini, Wagner; Bizet, Bellini, 

Carl Nielsen og Offenbach. 

Randers Kammerorkester er 

nomineret til P2 prisen 

Randers Kammerorkester er 

nomineret til den fornemme P2 

– Danish Music Award Klassisk 

2005 for en cd-indspilning 

af Svend Westergaards kammermusik. 

Pladen er udgivet på 

pladeselskabet Dacapo. 12 cd 

er nomineret i kategorierne Årets 

danske Soloudgivelse, kammerudgivelse, 

vokaludgivelse 

og orkesterudgivelse. Kammerorkestrets 

cd er nomineret 

i kategorien Kammerudgivelse 

sammen med Eskær Trioen 

og Radiosymfoniorkesterets 

Blæserkvintet. Man kan stemme 

på de nominerede på www.dr.dk/ 

p2prisen. Prisuddelingen foregår 

den 25. september i Radiohusets 

Koncertsal med koncert af RadioUnderholdningsOrkesteret. 

Carsten Gottholt modtager 

hæderspris 

Carsten Gottholt – korsanger 

ved den Jyske Opera – har 

modtaget PROKOSA’s hæderspris 

på 50.000 kr. Hædersprisen 

gives til opera- eller koncertsangere 

med tilknytning til de professionelle 

danske kor-ensembler 

som kollegial anerkendelse 

af en fremragende kunstnerisk 

indsats. 

Blandet kritik af Spotfestivalen 

SPOT festivalen kritiseres fra 

flere sider for ikke længere at 

tilgodese talentmassen, men at 

fylde programmet med i forvejen 

etablerede navne. Der er ikke 

forståelse for at der skal enkelte 

store navne til at trække publikum 

til, men at de store navne er 

så mange, at publikum overser 

de små for hvem festivalen 

oprindeligt blev skabt. ROSA 

bliver kritiseret for at have et 

ben i to lejre: Det ene ønsker at 

fremme kendskabet til den musik 

der ikke normalt spilles på de 

danske radiostationer, mens det 

andet ønsker at tiltrække uden-

landske agenter for at skabe 

muligheder for bands uden for 

landets grænser. Intentionerne 

er gode, men det er umuligt at 

efterleve begge ønsker på én og 

samme festival, lyder kritikken. 

Musik på biblioteket 

Hovedbiblioteket i Århus har 

indrettet et ”interaktivt” musikrum, 

hvor musikere kan mødes 

med hinanden og med deres 

publikum på forskellige måder. 

Der er både mulighed for at lave 

traditionelle koncerter, vise sin 

nye video og f.eks. lægge noget 

ny musik ind på en computer, 

som nogle andre så kan lege videre 

med. InTheHouse Records 

lavede 2 PR koncerter i Århus 

Festuge med henholdsvis Metz 

og MC Andersen. Derudover fik 

de præsenteret deres dualdisc-udgivelse 

(CD og DVD på 

samme skive), som indeholder 

”livekoncert” på video og ”Blue 

Junctions Bedste” på lydsiden 

og sidst men ikke mindst fik vi 

hovedbiblioteket til at købe 1-2 

CD’er med stort set alle ITH’s 

kunstnere. 

Debutanter udgiver cd 

Det Jyske Musikkonservatorium 

tager konsekvensen af at 

debutkoncerterne ikke længere 

fungerer tilfredsstillende. Rækken 

af enkeltstående koncertere 

har ikke længere publikums og 

pressens bevågenhed i et stadig 

mere fyldt musikliv. Konservatoriet 

tilbyder derfor sine debutanter 

hver at udsende en cd på firmaet 

Classico. Debutanten udformer 

ikke blot programmet, men får 

også ansvaret for pladehæftets 

indhold og cover. Debutkoncerterne 

samles i en festival over 

en weekend, og agenter vil blive 

indbudt. 

MC’s Fight Night afgjort 

Efter at de to Århus-rappere 

– Jøden og Ham Den Lange 

– vandt henholdsvis Øst- og 

Vest-finalen i den årlige rapbattle 

MC’s Fight Night, var der lagt i 

ovnen til Østjysk triumf da den 

endelige finale blev afviklet i 

KB Hallen d. 10. september. 

Desværre nåede ingen af de 

to drenge øverst på podiet i 

år. Pede B slog i finalen Kim 

Jensen og dermed er fem års 

jysk dominans i MC’s Fight Night 

brudt. Et plaster på såret var at 

Jøden nappede Årets Punchline 

Award for linjen: Alle ved at Jøden 

styrer København/du’ lissom 

Fantomet/du bliver buhet ud i 

surround sound! 

Singler, EP’er, DVD’er 

Det alternative pladeselskab In 

The House Records fejrer sin 3 

års fødselsdag med en række 

nye tiltag. Selskabet er nu også 

godkendt som producent af 

CD’er og DVD’er. Det betyder at 

der nu i Århus området findes 

endnu et billigt alternativ, når det 

handler om fremstilling af f.eks. 

singler, ep’er og dvd’er til promotion. 

De ”rigtige” CD albums 

produceres stadig i samarbejde 

med CD-Factory og ODS Scandinavia 

til meget fordelagtige 

priser. 

Ny musikbutik på nettet 

En ny webbutik, der sælger 

CD’er og DVD’er, er nu oppe at 

køre og kan findes på adressen: 

www.cdshoppen.dk. Du er 

meget velkommen til at linke fra 

din egen hjemmeside, og hjælpe 

med at udbrede kendskabet 

til det nye site. CDshoppen vil 

fremover også tilbyde, at sælge 

cd’er for kunstnere, der selv 

står for udgivelse og for mindre 

labels. Der er også mulighed for 

at få dine tidligere udgivelser til 

salg i webbutikken. Desuden kan 

du få råd og vejledning omkring 

promotion, salg og distribution. 

Postkort fra Livet bliver til 

sange med Poul Krebs på P4 

P4 har sommeren over haft et 

tilbud til danskerne. Idéen er at 

danskere fra alle dele af landet 

skulle skrive ind til P4 med en 

god historie fra det sted hvor 

de er. Lytternes historier blev 

overdraget til Poul Krebs som 

skal skrive 10 sange ud fra de 

bedste historier. Til Januar 2006 

udkommer sangene på en cd 

som bliver lavet i samarbejde 

med andre danske sangskrivere. 

Formålet er at vise landets 

mangfoldighed og forhåbentligt 

fremme forståelsen mellem de 

forskellige landsdele. 

Klüvers Big Band er hjemløse 

Århusianske Klüvers Big Band 

(KBB) står atter med et akut lokaleproblem 

pr. 1. september og 

det er ikke første gang det 28 år 

gamle rytmiske basisensemble 

er i den situation. Dirigent Jens 

Klüver har svært ved at forstå 

at både stat, amt og kommune 

støtter ensemblet med millioner 

af kroner, men at det aldrig er 

lykkedes at skaffe ordentlige 

øveforhold for big bandet. KBB 

er blevet sendt fra det ene sted 

til det andet, men de seneste år 

har de øvet i DR’s tidligere radiostudie 

i Århus. Nu skal studiet 

ombygges og bandet står atter 

uden tag over hovedet. Både DR 

og Århus Kommunes kulturrådmand 

Torben Brandi Nielsen (S) 

lover at forsøge at skaffe KBB 

et øvelokale inden 1. September, 

men der er ingen garantier. 

Storcenter Nords direktør Henrik 

Schlosser har afværget den 

umiddelbare krise ved at tilbyde 

bandet at øve i Teatersalen hver 

mandag. 

PowerSolo i franske 

tv-reklamer 

Det århusianske donkeypunkorkester 

PowerSolo har opnået 

kultstatus i Frankrig, og er nu på 

vej til reklamen. Sangen Juanita 

er blevet valgt som lydside til en 

tv-reklame for de franske jernbaner, 

SNCF. Samtidig har Kim 

Kix og kompagni ladet bilfirmaet 

Renault benytte sig af sangen 

Baby, You Ain’t Looking Right til 

en reklame for den nyeste Cliomodel. 

Musik på biblioteket 

Hovedbiblioteket i Århus har 

indrettet et ”interaktivt” musikrum, 

hvor musikere kan mødes 

med hinanden og med deres 

publikum på forskellige måder. 

Der er både mulighed for at lave 

traditionelle koncerter, vise sin 

nye video og f.eks. lægge noget 

ny musik ind på en computer, 

som nogle andre så kan lege videre 

med. InTheHouse Records 

lavede 2 PR koncerter i Århus 

Festuge med henholdsvis Metz 

og MC Andersen. Derudover fik 

de præsenteret deres dualdisc-udgivelse 

(CD og DVD på 

samme skive), som indeholder 

”livekoncert” på video og ”Blue 

Junctions Bedste” på lydsiden 

og sidst men ikke mindst fik vi 

hovedbiblioteket til at købe 1-2 

CD’er med stort set alle ITH’s 

kunstnere. 

SIDEN SIDST 

Jazzpris Silkeborg 

Danmarks største jazzpris Jazzpris 

Silkeborg tildeles i år Finn 

Ziegler. Med prisens statuette 

– som er lavet af kunstneren 

Peter Hesk – følger 50.000 kr. 

Prisen overrækkes ved en festaften 

i Jysk Musik & Teaterhus 

i Silkeborg d. 1. oktober. Finn 

Ziegler får prisen for sin livslange 

betydning for jazzens popularitet 

i Danmark. 

Lovlig download 

Efter en del generelle problemer 

hos Phonofile og DKUA ser det 

nu endelig ud til, at In The House 

Records udgivelser fremover vil 

være tilgængelige som lovlige 

downloads via musik.dk. Det 

betyder at alle nye udgivelser 

automatisk vil blive uploaded og 

at tidligere udgivelser vil komme 

med i det omfang kunstnerne 

ønsker det. Rettigheder og fordeling 

af royalties er de samme 

som ved almindeligt salg. 

Pladeselskab for små bands 

Christian Jensen – der er indehaver 

af pladebutikken Pladekisten 

i Jægergårdsgade – har 

stiftet et lille, nyt pladeselskab 

med navnet LongLife Records. 

Filosofien i det nye selskab er at 

mindre og ukendte bands skal 

have lettere ved at udgive deres 

musik. Udsigten til stor kommerciel 

gevinst er i første omgang 

skudt i baggrunden, da projektet 

som udgangspunkt bare skal 

kunne løbe rundt. Christian 

Jensen: Det vigtigste for mig er 

at musikken er god, og i øvrigt 

indspillet i en ordentlig kvalitet. 

De første udgivelser med Turnip 

Greens og Tenderones har 

allerede set dagens lys. Pladeselskabet 

blev døbt LongLife 

Records udfra idéen om, at musikken 

gerne skal holde længe. 


9

Temaaften for selskabsmusikere: 

”Rock’n roll klaver” med Stan Urban. 


”...Han spiller rock’n roll i ægte 50’er ånd med 2005’er sjæl, men 

uden syntetiske lift, sovs og kartofler. Og måske er det derfor, at 

knæene føles som gele og hjertet dunker en ekstra gang, når 

Stan Urban sætter fingrene til klaveret. På dansk ville vi nok sige 

at han går i folk med træsko på.” 

DMF-Århus arrangerer temaaften for selskabsmusikere, med 

rock’n roll energibundtet Stan Urban. 

Stan vil fortælle om Little Richard og de andre gamle rockdrenge 

fra 50’erne. De har været hans store inspirationskilde 

igennem en lang solokarriere som rock’n roll - klaverboxer og 

sanger. Han vil samtidig sidde bag klaveret og give inspirerende 

musikeksempler samt tips og tricks til tilhørerne. 

Tid: mandag d. 14. november 2005 kl. 19.00-22.00 

Sted: DMF’s lokaler, Grønnegade 93, 2, Århus C 

Tilmelding: Mads Mazanti, DMF Århus tlf. 86 18 45 99, 

Sidste frist: 7. nov. 2005

CD UDGIVELSER 

NYT • OMTALE • UDGIVELSER 

Arosia: Them There Eyes (14 tracks) 

Arosia – af mange kaldet ”Århus Byorkester” 

– startede helt tilbage i efteråret 1958 som 

”Århus Fodvarmere” 

med ganske unge 

musikere, der 

havde lysten og 

spillegejsten inden 

for den traditionelle 

jazzgenre. Siden har 

der været løbende 

udskiftning på de 

syv pladser, men 

mange tilhørere og 

anmeldere er enige om, at orkestret nu har den 

mest homogene sammensætning nogensinde 

– og spilleglæden er da heller ikke til at tage fejl 

af! I maj 2005 indspilledes Arosias 8. cd Them 

There Eyes, som efter manges mening er den 

bedste, orkestret endnu har begået. 

Musikere: Per Vindum, Ole Frank Sørensen, 

Botha Christensen, Bjørn Andersen, Palle Cigar 

Laursen, Tom Kronbo, Jeppe Jeppesen 

Mere info: www.arosia.dk 

Young, Black & Silver: Daddy Frank 

Young, Black & Silver er et forrygende liveband 

med et stort repertoire, og til deres nye CD har 

de valgt en række 

sange, der fyrer godt 

op under kedlerne på 

de danske country- 

og rockscener. 

Der er ikke blevet 

plads til smægtende 

violiner og grædende 

slideguitar, men 

i stedet er stilen 

lige på og fuld fart 

frem, som i ”Fast as You” med gæstesolist 

Nils Tuxen på rock slide. ”If tomorrow never 

comes”, der tidligere er hørt som en tåreperser 

i boybandstilen, er her spillet som en stor, flot 

sang med et indhold, som alle vil skrive under 

på. Der er også blevet plads til to af Elvis 

Presley´s udødelige hits. 

Musikere: Bo Young, Henning Andersen, Jan 

Flindt, Carsten Hansen og Jørgen Rosengren 

Mere info: www.inthehouse.dk 

Jan Svarrer: Den Skumle Ugle (11 tracks) 

Entertaineren, komikeren og musikeren Jan 

Svarrer er på gaden med debutalbummet 

Den Skumle Ugle. 

Tekstuniverset er 

krøllet, uforudsigeligt 

og meget morsomt. 

Hverdagens mysterier 

sættes på spidsen, 

galskaben lurer 

lige om hjørnet og 

ellers tilforladelige 

dyr optræder i 

højst finurlige 

sammenhænge. Musikalsk bevæger Jan 

Svarrer og orkestret sig rundt i en rustik og 

swingende blanding af jazz, kabaret og vise. 

Benny Andersen giver følgende ord med 

på vejen: Teksterne: rørende, morsomme, 

uhyggelige, barnlige, fantasifulde, næsten altid 

med et videre perspektiv, med holdning men 

uden løftet pegefinger, højst et løftet hundeben! 

Bandet bevæger sig ubesværet i forskellige 

genrer, legende og professionelt, og så swinger 

det i dén grad! 

Musikere: Jan Svarrer, Kristian Fogh, Jens 

Kristian Damm, Thomas Sejthen, Jan 

Kaspersen, Storm Kleist, Werner Bramsen, 

Mads Wennström, Ole Bramsen 

Mere info: www.jansvarrer.dk 

Tenderones (10 tracks) 

Tenderones er et nydannet orkester samlet af 

sanger og sangskriver Mads Bloch. Projektets 

idé har fra starten 

været, at sangene 

skulle skrives fra 

hjertet uden tanker 

på, hvad der var 

populært eller 

kommercielt, hvilket 

er endt med de ti 

sange, som er samlet 

på debutalbummet. 

Sangene er 

indspillet med 20 håndplukkede musikere, 

der komplimenterer de individuelle numre på 

bedste vis. 

Tenderones spiller alternativ rockmusik 

med sjæl. Kompromisløse kompositioner 

der har det til formål at udfordre den simple 

sammensætning af tidens populærmusik. 

Sangene varierer fra det stille, intense til 

det pompøse og kraftfulde. En ubesværet 

skiften mellem sødme, drama og melankoli. 

Arrangementer der inviterer dig indenfor og 

udfordrer. 

Musikere: Mads Bloch, Poul Terkildsen, 

Thomas Borghus, Sune Skuldbøl, Una 

Vithner, Neel Westberg, Lotte Ørtoft, Mette 

Spang Hansen, Troels V. Jensen, Flemming 

W. Christiansen, Dennis B. Andersen, Brian 

Larsen, Kristian Søltoft, Rosa Egede, Thora 

W. Kruse, Ole Visby, Niclas Knudsen, Thomas 

Ousager, Thomas Sejthen, Stine Kinck, Henrik 

Bertram Bruhn 

Mere info: www.tenderones.net 

Pojken Flensborg quintet feat. Stan 

Sulzman: Butterflies (10 tracks) 

Med Butterflies udgiver Pojken Flensborg sin 

debut-cd, og udover tre fremtrædende danske 

navne har han valgt at alliere sig med den 

engelske saxofonist og fløjtenist Stan Sulzman, 

der bl.a. er kendt for sit samarbejde med navne 

som Gil Evans og Kenny Wheeler. Pojken 

Flensborgs kompositioner er kendetegnet af 

en på én gang krævende, lyrisk og melodiøs 

undertone. Musikken er letflydende og præget 

af stor lydhørhed, hvor det personlige og 

kollektive udtryk smelter sammen og skaber en 

stemningsmættet og vedkommende cd. 

Musikere: Pojken Flensborg, Stan Sulzman, 

Christian Vuust, Jacob Buchanan, Torben 

Bødtker Bjørnskov 

Mere info: www.pojken.dk 

Turnip Greens: Come Around (11 tracks) 

Kig forbi! Sådan kunne man godt oversætte 

titlen på Turnip Greens nye album Come 

Around. Og TG byder 

da også alle indenfor 

med 11 egne sange 

inspireret af alt lige 

fra taxachauffører, 

New Orleans og 

dårlige anmeldelser 

til hverdagens 

betragtninger og 

kærlighed i mange 

afskygninger. 

Ligesom orkesterets første udspil Crosseyed 

Cat (2003) er stilen guitarbaseret roots og blues 

med et skvæt skrammel, men på Come Around 

er TG-universet blevet endnu mere finurligt og 

personligt. Cd-en er håndspillet plade i ordets 

bedste betydning, og TG har denne gang hentet 

hjælp udefra og udbygget lydbilledet med både 

orgel, kvindekor og hornarrangementer. Skiven 

er indspillet på Sand Lyds analoge grej, og den 

varme, organiske lyd skinner tydeligt igennem 

og klæder det firemand-store orkester. 

Musikere: Peter Skjerning, Sune Skuldbøl Vraa 

Nielsen, Henrik Bertram Bruhn, Mads Mazanti, 

Jacob L. Danielsen, Troels Mygind Jensen, 

Stefan Friis Ringive, Rasmus Kaufmann, Søren 

Phille Jensen, Thora W. Kruse, Nanna Nabila 

Khoury, Anja Fønss Larsen, Claus Sand 

Mere info: www.turnipgreens.dk 

Gothenburg-Aarhus Philharmonic - 

Niels Viggo Bentzon: Symphoni no. 8 & 

Symphonic Variations 

Det Jyske Musikkonservatorium har produceret 

en CD med N.V. Bentzons 8. Symfoni og 

hans Symfoniske 

Variationer. CD’en er 

blevet til i samarbejde 

mellem Det Jyske 

Musikkonservatorium 

i Århus og 

Musikhögskolan vid 

Göteborg Universitet 

og er indspillet under 

ledelse af dirigenten 

Douglas Bostock. 

Gothenburg-Aarhus Philharmonic består 

af studerende fra de to konservatorier. 

Samarbejdet startede med studenter- og 

medarbejderudvekslinger og gæstekoncerter 

og er nu kulmineret i skabelsen af orkestret 

Gothenburg-Aarhus Philharmonic og orkestrets 

første CD med værker af Bentzon. 

CD’en koster 100 kr. og kan købes ved 

henvendelse til Det Jyske Musikkonservatorium 

på 8948 3388 eller info@musik-kons.dk 

CD-UDGIVELSER 


11


Mads Bærentzen Trio 

i jazzmusikernes paradis, New York 

Tekst og foto: Mads Bærentzen 

Den århusianske jazztrio Mads 

Bærentzen Trio har atter en gang aflagt 

jazzens hovedstad et besøg, hvor de 

spillede 3 koncerter samt lavede en 

CD-indspilning med saxofonisten Tim 

Ries og sangerinden Vivian Sessoms. 

Hermed følger en rejsebeskrivelse fra 

kapelmesteren. 

Efter lang tids planlægning, 

legatansøgninger og et par 

hundrede e-mails oprandt 

den store dag lørdag d. 

14. maj, hvor vi, Morten 

Ramsbøl, Kristian Leth og 

undertegnede satte kursen 

mod New York. Vi skulle 

spille 3 koncerter, som den 

amerikanske saxofonist Tim 

Ries havde arrangeret. Vi 

har efterhånden arbejdet 

sammen med ham i knap 

4 år både her og i USA, 

og denne gang var turen 

altså kommet til New 

York, hvor vi også skulle 

indspille materialet til vores 

kommende CD. 

Vi tog derover et par dage 

før, det for alvor gik løs, 

både for at få mulighed 

for at høre lidt musik men 

også for at vende kroppen 

lidt til de 6 timers forskel. 

Jeg har hver gang haft det 

noget svært ved omstillingen, men efter 

nogle dage klarer man bedre mosten. 

Vi boede i den danske bassist Chris 

Minh Dokys lejlighed, som vi havde fået 

mulighed for at leje. Jeg kender ham fra 

et tidligere samarbejde, og det var dejligt 

at se, at det kan lade sig gøre at leve som 

jazzmusiker i New York og samtidig bo 

pænt og ordentligt i et nydeligt kvarter. 

Søndag aften var vi på The Jazz 

Standard, hvor vi tidligere har spillet, 

for at høre Tim Ries spille med sin egen 

gruppe i et Rolling Stones-projekt, som 

han har arbejdet på de sidste par år. 

Han har 2 gange turneret verden rundt 

med rockgruppen, og det er det, der har 

inspireret ham til at udsætte nogle af 

deres største hits for en smagfuld gang 

jazzinspireret reharmonisering spillet 

af en række fremragende musikere 

som bla. organisten Larry Goldings, 

trommeslageren Gregory Hutchinson 

og guitaristen Ben Monder. En helt 

forrygende koncert, der for alvor gjorde os 

opmærksom på, at vi var landet i den helt 

rigtige by. 

Mads Bærentzen Trio: Morten Ramsbøl, Mads Bærentzen og Kristian Leth 

Det meste af mandagen var vi ude hos 

Tim Ries i hans private hjem, hvor vi 

skulle øve repertoiret til de forestående 

koncerter. Prøven forløb fint bortset 

fra, at vi fik et synligt bevis på, hvor 

meget networking betyder, hvis man 

skal overleve som musiker i en by som 

New York. Tims mobiltelefon ringede et 

hav af gange kun afbrudt af, når hans 

almindelige telefon fik mulighed for 

også at kime, men vi nåede heldigvis 

hele repertoiret igennem. Det var første 

gang, vi skulle arbejde sammen med 

sangerinden Vivian Sessoms, der viste 

sig at være et særdeles godt musikalsk 

bekendtskab. Hun er relativt ukendt på 

disse breddegrader, men det tror jeg ikke, 

hun bliver ved med at være. Hun er under 

alle omstændigheder en fremragende, 

sort sangerinde med stor personlighed, en 

fantastisk stemme og et meget vindende 

væsen. 

Mandag aften stod den så på endnu 

en koncertoplevelse, denne gang med 

det fænomenale big band Vanguard 

Orchestra, der havde spillet en hel uge 

på jazzklubben Village Vanguard. Man 

kunne høre, at de 

i den grad var i 

superform. Desværre 

kunne man ikke sige 

helt det samme om 

undertegnedes trio 

her på tredjedagen, 

hvor vi var en anelse 

ramt af jet lag, så 

de bløde stole, den 

dunkle belysning 

og de knivskarpe 

Jim McNeelyarrangementer 

var 

ikke så lidt af en 

mundfuld at kapere. 

Tirsdag stod den 

på endnu en gang 

øvning, denne gang 

i Michigo Rehearsal 

Studios, der består 

af nogle 1-personers 

kabiner udstyret med 

klaver, trommesæt, 

basforstærker og 

sanganlæg. Der er 

med andre ord ikke meget plads at gøre 

godt med, til gengæld koster det den nette 

sum af knap 125 kroner i timen, så det var 

bare med at få øvet igennem, når man har 

booket sig ind i disse luksuriøse faciliteter. 

Onsdag var dagen så oprundet for vores 

første job. Det fandt sted på den berømte 

klub Sweet Basil, der nu har fået nye ejere 

og er blevet omdøbt til Sweet Rhythm. 

Noget, der imidlertid ikke var særlig 

sweet var ejeren og de folk, han havde 

ansat. Mange af New Yorker-klubberne 

er berømte og berygtede for ikke at 

behandle musikerne specielt fantastisk, 

og man må sige, at Sweet Rhythm til 

fulde levede op til det rygte. Vi havde et 

par dage forinden været inde at spørge,

Tim Ries 

om de havde et trommesæt. Det fik vi at 

vide, at de havde, det viste sig bare, at det 

var et komplet trommesæt lige på nær en 

lilletromme, som en eller anden var rendt 

med 3 måneder tidligere. De var dog ikke 

synderligt interesserede i at gøre noget 

ved problemet, som vi på mirakuløs vis 

selv fik løst ved hjælp af velvillig hjælp fra 

trommeslageren John Reilly lige inden, 

koncerten løb af stablen. 

Torsdag skulle vi spille på et lokalt 

spillested/kaffebar i South Orange i 

New Jersey. Det var en anderledes mild 

stemning, der mødte os på det sted, og 

koncerten gik helt fint på trods af, at hard 

ware-situationen var lidt problematisk i 

form af et rocktrommesæt og et elklaver, 

hvor Steinway-knappen desværre havde 

forputtet sig. 

Fredag var turen kommet til den berømte 

jazzklub The Deer Head Inn, der ligger i 

Pennsylvania i en lille flække i et meget 

smukt område ved navn Delaware 

Water Gap. Ikke desto mindre bor 

der adskillige nuværende og tidligere 

verdensklassemusikere lige i nærheden 

og også et par, der måske har været knap 

så store. Trommeslageren Bill Goodwin og 

den aldrende sanger Bob Dorough var to 

af de musikere, der boede i området, og 

som begge havde fundet vej til klubben 

denne aften. De var så oppe at give et 

nummer, men deres storhedstid ligger nok 

et par år tilbage. 

Lørdag påbegyndte vi 

så turens højdepunkt, 

nemlig at indspille 

materialet til vores 

fjerde CD, der skal 

udkomme en gang 

i løbet af 2006. 

Vi havde booket 

det fantastiske 

studie Right Track 

Recording, hvor man 

kun kunne trække 

på smilebåndet, 

når man så den 

enorme mængde 

guld- og platinplader, 

der hang rundt 

omkring på væggene med diverse megastjerner, 

der havde været en tur omkring 

studiefaciliteterne. Udover dette havde 

vi så hyret ”The Producer”, når det 

kommer til at lave god, akustisk jazzlyd; 

troldmanden James Farber, der har 

optaget så mange plader med så mange 

topmusikere, at det halve kunne være nok. 

Han viste sig at være en utrolig behagelig 

herre at arbejde sammen med, yderst 

professionel og bestemt ikke uden humor. 

Vi fik hurtigt en masse musik i kassen, og 

da lørdagen var overstået havde vi alle 7 

instrumentalnumre indspillet. 

Om søndagen skulle vi så have 4 

vokalnumre indspillet. Det tager altid 

gerne lidt længere tid, og vi var også lidt 

pressede hen mod slutningen af dagen, 

da vi skulle direkte i lufthavnen og tilbage 

til Danmark. Alt klappede dog, og kl. 16.20 

var vi klar til check in med kontrabas og 

fuld oppakning. Hjemturen blev dog med 

en del flere forhindringer, end vi havde 

håbet på. På grund af underbemanding 

i bagageafdelingen blev vi forsinket fra 

gate 10, og da vi så samtidig skulle vente 

på, at 15 fly foran os skulle i luften, så 

betød det knap 2 timers forsinkelse, 

der så lige akkurat gjorde, at vi ikke 

kunne nå vores flyafgang i Amsterdam. 

Selvom vi sprintede gennem det meste 

af lufthavnen, måtte vi sveddryppende 

konstatere, at flyet havde lukket døren og 

derfor lod os vente 4 timer i lufthavnen 

med jet lag for alle pengene. Vi kom dog 

hjem fulde af gode oplevelser, masser 

af inspiration og med et hard drive med 

materialet til vores kommende CD efter en 

forrygende uge i The Big Apple. 


13


40 års jubilæum - and Still Going Strong 

Af Lars Kiehn 

En halvkold efterårssøndag i september 

måned, kunne Henning Stærk markere sit 

40 års musikerjubilæum. Fra nær og fjern 

var familie, venner, kolleger, gamle som 

nye bandmedlemmer og branchefolk i 

forskellige afskygninger kommet for at 

fejre Henning i Told og Skats gamle atmosfærefyldte 

toldbod på havnen. 

Mange af de fremmødte musikere havde 

haft nogen dårlige, grænsende til traumatiske 

oplevelser i disse lokaler, og det blev der 

snakket en del om, men det påvirkede dog 

ikke den gode stemning. Det var gensynets 

glæde hele vejen rundt. Rigtig mange musikere 

og branchefolk var mødt frem for at 

ønske til lykke og fejre Henning’s jubilæum. 

En del af de fremmødte havde ikke set hinanden 

i mange år, så det var stort. Dagen 

blev i den grad en manifestation af det, man 

kan kalde den gode ånd og stemning, godt 

hjulpet på vej af Chili Johns kogekunst samt 

øl og vin efter eget ønske og behov. Pressen 

var mødt flot op, så alt i alt blev det en ualmindelig 

fin fejring af en helt ekstraordinær 

musiker og en sjælden karriere, der stadig 

kører i højeste gear. 

Tilbage i slutfirserne havde jeg fornøjelsen 

at være en del af Henning Stærk Band. Som 

roadie rejste jeg rundt i det danske som- 

merland og var ekstra hånd på de mange 

festivaljobs. Ved den lejlighed fik jeg en fin 

indsigt i Hennings talent og format. At Henning 

nu kan fejre 40 års jubilæum på toppen, 

er en helt naturlig konsekvens af hans 

temperament, kæmpe talent og musiske 

evner, der bl.a. indeholder 

en stor og flot 

stemme, med hvilken 

han har formået 

at indfange et stort 

og meget bredt publikum. 

Tre platinplader, 

fire guldplader 

og en Grammy taler 

sit tydelige sprog. 

En anden af Hennings 

mange kvaliteter, 

er hans store 

hjerte og hans medfødte sociale bevidsthed 

og engagement. I min egenskab af DMF formand 

er det en kvalitet, jeg sætter stor pris 

på. I en periode i firserne, var han medlem 

af bestyrelsen i Dansk Musiker Forbunds 

Aarhus afdeling. Det arbejde og engagement 

ydede han samtidig med, at han havde 

vældig meget gang i sin solokarriere. I den 

periode var Hennings ansigt afbilledet på 

alt hvad forbundet udsendte af foldere, 

plakater og hvervemateriale. Han stillede sit 

eget brand til forbundet og medlemmernes 

rådighed. Henning var i den grad med til at 

sælge Dansk Musiker Forbund som fagforening 

overfor de nye og yngre musikere, og 

hans ”ansigt” åbnede nogle muligheder, som 

ellers ikke var tilgængelige. 

Som ”arbejdsgiver” 

eller kapelmester om 

man vil, har Hennings 

også altid været en 

fin fyr. Han betaler 

sine musikere flot. 

Hyren bliver ligeligt 

fordelt imellem de involverede 

musikere, 

uden skelen til om 

nogen er mere stjerner 

end andre. Derfor 

er det også med stor 

glæde, at jeg lykønsker Henning med de 

40 fantastiske år i branchen. Samtidig vil 

jeg ønske, at der må følge mange gode år 

endnu. For musikkens men selvfølgelig også 

for Hennings, hans kollegers og publikums 

skyld. 

OG GID AT DET MÅ GÅ HAM VEL I MANGE 

MANGE ÅR! 


15

Jamsession i Århus Vol. 4 

The Bridgewater English Pub 

JAM SCENEN I ÅRHUS 

Tekst og foto: Jørgen Nielsen 

Den store pub ved Århus Å er umiddelbart 

mere til sport end til musik. På 

hjemmesiden reklameres med fodbold på 

3 storskærme, og først længere 

nede står der noget om musik. 

Når man passerer de brede 

dørmænd, er pool-bordet det 

første, man ser. Og bord-fodboldspillet 

kommer lige efter. 

Men helt nede i bunden af det 

rummelige lokale, ved siden 

af dart-skiven, er guitaristen 

Mikkel Rørbæk ved at stille et 

trommesæt op. 

Det er torsdag, og plakaten på 

væggen siger: ”Kom og jam i 

hyggeligt selskab - bands er velkomne.” 

”Ja, det der med bands, er faktisk 

noget jeg dyrker lidt,” siger 

Mikkel, som har jamværtskabet 

hver anden torsdag, afvekslende 

med bassisten Michael Nielsen 

som også er musik-booker på stedet. ”Der 

er så få spillesteder for upcoming bands 

med egne numre, så her kan de få chancen. 

Jeg foretrækker bands med originalt 

materiale frem for kopi-bands. Men det 

er ikke så ofte, vi ser dem; jeg ved ikke, 

hvorfor de går og gemmer sig, måske er 

det noget med annonceringen”. 

Sidsel Karsberg 


Jan Daggry 

Pubcrawl 

Stemningsbarometeret står på ”lille fredag” 

i den traditionelt indrettede pub med 

brunt tapet i loftet og brunbejset træværk 

overalt. Det er rus-uge for de nye universitetsstuderende, 

og horder af unge dyrker 

pubcrawlingens ædle kunst i midtbyen. 

Ved et stort bord lige foran scenen sørger 

et selskab selv for underholdningen med 

Queen´s gamle råbekor ”We will, we 

will rock you”. Et par nervøst udseende 

musikere er ved at gøre klar til at åbne 

jam’en, kun bevæbnede med mandolin og 

akustisk som midler til at trænge igennem 

publikums massive lydmur. Mads Knude 

med mandolinen lægger ud med U 2´s ”I 

still haven’t found what I am looking for”, 

og det kendte nummer, sunget med stor 

indfølelse, får snart folks opmærksomhed. 

Allerede i løbet af andet nummer har en 

trommeslager og en bassist klemt sig op 

på plads, og så er jam´en for alvor i gang. 

Mads Knude binder an med Robert Johnsons 

”Travellin´ Riverside Blues”, med 

den udødelige linie: ”Squeeze my lemon, 

’til the juice runs down my leg”. Vistnok 

sjældent spillet på mandolin, men hvorfor 

ikke? 

Rotation på scenen 

Mikkel uddeler ølbilletter til de arbejdende 

musikere. Som han siger, behøver ingen 

at gå tørstige herfra. I modsætning til de 

andre steder, vi har besøgt, behøver man 

ikke skulle stå og forklare en travl bartender, 

at man altså har været oppe og spille. 

Et udmærket system. I topklasse er også 

udstyret på scenen. Indehaver Lars Christensen 

har efterhånden smidt omkring 

100.000,- til gear; på det seneste er der 

kommet nyt sanganlæg. Da han overtog 

stedet i maj 2002, 

lukkede han køkkenet 

og valgte at satse på 

en blanding af sport 

og musik. ”Vi kiggede 

rundt i byen, og fandt 

ud af, at der ikke rigtig 

skete noget på jamfronten 

om torsdagen, 

så vi valgte at køre den 

dag. Vi satser på musik 

torsdag, fredag og 

lørdag, og på sporten 

de øvrige dage. Og det 

går godt i spænd; det 

er meget de samme 

mennesker, som er til 

fodbold og rock. Jeg får 

god respons fra både 

publikum og musikere 

på disse torsdage.” 

Inden længe er hele udstyret i brug. Og 

det er i hænderne på nogen, der forstår 

at bruge det. Faktisk virker det, som om 

Mads Knude

Carsten Pedersen 

alle faggrænser er nedbrudte. Steffen Brix 

var første mand bag trommerne, nu sidder 

Jesper Dam Andersen der, og Steffen 

spiller guitar. Og Mikkel Bøgild, plejer han 

ikke at spille guitar? Nu står han altså med 

en bas! Thomas Borghus ses oftest med 

en guitar i hånden, men bidrager i aften 

med kompetent pianospil, for til sidst at 

ende bag trommerne. 

Og det er ikke slut med denne demonstration 

af alsidighed. Jesper Dam synger 

”Kiss” af Prince, og veksler i løbet af 

sangen mellem Prince´ egen version og 

Tom Jones’ ditto. Det berømte guitarbreak 

udsættes for mandolin. 

Det er ømt! 

Mads Knude skal nå 

sidste bus, men når 

lige at fortælle, at det 

er hans første besøg 

på Bridgewater, at han 

egentlig er mest til 

folkemusik, og at 

han i øvrigt også 

spiller slide-guitar. 

Det var så forklaringen 

på Robert 

Johnson-fortolkningen! 

Råswingende 

legesyge 

Jamlederen må 

erkende, at det ikke 

er i aften, vi skal 

høre prøver på lokal 

sangskriverkunst. 

I 2. sæt kommer vi gennem en række 

soulklassikere, begyndende med Stevie 

Wonder´s ”I Wish”, og nu har Steffen Brix 

forvandlet sig til en ualmindelig giftig bassist. 

Sangen leveres med rødhåret power 

af Sidsel Karsberg, og hun backes op af et 

råswingende, legesygt hold. Sidsel læser 

psykologi, men har en række ophold på 

musikskoler bag sig. 

Steffen Brix - bas, guitar og trommer 

Freja Eriksen og Mikkel 

Ved et lille bord neden for scenen sidder 

to fyre med en isspand, fyldt med Coronaøller. 

De nyder musikken og udsigten til de 

smækre piger, som vrider sig æggende på 

dansegulvet. Én af pigerne, Freja Eriksen, 

står pludselig på scenen, og med sand 

star-quality fremfører hun Gloria Gaynors 

”I´ll survive” 

Eneste gamle ræv i dette selskab af unge 

løver og løvinder er guitaristen Carsten 

Pedersen. ”Jeg har sagt til dem, jeg plejer 

at spille med, at hvis de trænger til at få 

underbygget deres mindreværdskomplekser, 

skulle de kigge herned en aften”, 

siger han med et grin. Nu 

er Carsten ikke én, der har 

grund til komplekser, og da 

Mikkel Rørbæk inviterer ham 

på scenen, giver han flere 

prøver på sin evne 

til at levere solospil 

af høj klasse, ledsaget 

af et tydeligt 

kropssprog. 

Tre spandfulde øl 

Akkompagnementet 

til aftenens sjæler 

bliver ”Sitting at the 

Dock of the Bay”, 

med Jan Daggrys 

soulede grav-røst, 

før klokken ringer 

for sidste omgang. 

De to fyre med 

Coronaerne har 

nået at tømme tre 

spandfulde. Den 

eneste ”lemon” de fik ”squeezed” i aften 

var de obligatoriske lime-både i flaskehalsen 

på de mexikanske øl; pigerne fik lov at 

danse uantastede. 

Havde vi været i Pub-kulturens hjemland 

England, ville klokken nu have været 23, 

men den mere liberale lukkelov herhjemme 

er den blevet 02. Jam-master Rørbæk 

nåede selv at komme på scenen i sidste 

sæt, noget der ifølge ham selv ikke altid 

sker. For at dømme efter denne aften 

er summen af talent og spillelyst i Århus 

enorm. Der var flere deltagere i aftenens 

jam end de allerede nævnte, og ingen 

faldt igennem. 

Thomas Borghus 

Besøg selv byens jam-steder og opdag, at 

der overalt er musikere, som kender deres 

klassikere, hvad enten der er tale om jazz, 

blues, eller som her på Bridgewater, de 

sidste 30-40 års pop, rock og soulmusik. 

Mange af de samme musikere arbejder 

sideløbende i øvelokalerne med deres 

egne ting. Og mon ikke nye moderne 

klassikere vil sive ud derfra og blive 

hvermandseje en skønne dag? 

The Bridgewater English Pub 

• 3 storskærme giver alle en plads på 

”første” række når favoritholdet spiller. 

• Live NFL hver søndag aften. 

• Pop/rock jam hver torsdag kl. 22.00 

• Live musik hver fredag og lørdag. 

• Ca. 30 forskellige flaske- og fadøl. 

www.bridgewater.dk 


17

MOVING CLOUD 

Århus - Yamazaki - Enniskillen/Retur 

af Svend Kjeldsen 

”Moving Cloud har en spændende historie 

at fortælle i forbindelse med produktionen 

af jeres cd’er”. Kunne du ikke skrive den 

historie til Basunen? Jeg er sikker på der 

er mange medlemmer, som vil synes det er 

interessant at høre om jeres succesfulde 

fremgangsmåde”. 

Sådan lød opfordringen fra 

afdelingsformand Lars Kiehn 

til undertegnende. Her følger 

beretningen om, hvorledes en 

fantastisk drøm skulle gå hen 

at blive til virkelighed for vort 

Århus-baserede band Moving 

Cloud. 

Om Moving Cloud 

Moving Cloud blev dannet 

tilbage i 1988 og spiller irsk 

folkemusik, eller irsk traditionel 

musik, som det hedder 

internt i genren. Orkestret 

har i sagens natur eksisteret 

med forskellige lineups i den 

relativt lange årrække, med 

undertegnede som gennemgående 

figur siden dag ét. 

Vores musik-genre er en 

niche, men dog ikke smallere 

end, at bandet har haft et særdeles 

aktivt liv på landevejen 

i de 18 år det har eksisteret. 

Det nuværende lineup har fungeret uden udskiftninger 

siden 1998 og er uden diskussion det 

mest kreative og produktive indtil dato. 

Indspilning af grundspor i 

Hot Frigidaire Studio 

I 2001 var vi i gang med at indspille et nyt 

album. Vi havde adgang til vort eget Cubasebaserede 

hjemmestudie, kaldet Hot Frigidaire 

Studio i Åbyhøj, ejet af John Pilkington, vores 

sanger, guitarist og bouzoukispiller. 

Indspilningen af grundsporene skred planmæssigt 

frem, men naturligvis gjorde vi os 

mange overvejelser om produktions-aspektet: 

Hvorledes skulle vi skære de enkelte numre 

stilmæssigt, hvilke ’farver’ skulle der vælges, 

hvordan skulle der mixes etc. 

Parallelt med Moving Cloud’s indspilningsaktivitet 

arbejdede undertegnede for pladeselskabet 

RecArt og dettes artist Jette 

Torp, som var i færd med at indspille et irsk 

Moving Cloud er: 

John Pilkington: Vokal, guitar, bouzouki 

Svend Kjeldsen: Bodhrán, percussion, 

vokal 

Klavs Vester: Irsk træ-tværfløjte, tin 

whistle, vokal 

Louise Vangsgaard: Violin, vokal 

Mette Løvschal: Stepdans, vokal 


Moving Cloud, anno 2005 

inspireret album (New Tracks), hvortil man 

skulle bruge nogle irske studiemusikere. Torp 

behøvede en violinst (en ’fiddler’, ville man 

sige i Irland). Det lykkedes at få den højt 

respekterede Nollaig Casey til at indspille for 

Torp i Feedback Studiet. Casey gav imidlertid 

besked om, at hun ville rejse til Danmark 

med sin irske kollega Donal Lunny og dennes 

kæreste, japanske Hidiko Itami (udtales: 

Hidebow Itami), hvilket selvfølgelig ikke var 

noget problem. 

Men pludselig gik det op for os, at Donal 

Lunny ville gå ’arbejdsløs’ rundt i Århus i to 

dage !!! 

Donal Lunny: Musiker, producer & 

’arkitekt’ 

Hvem er da Donal Lunny? 

For os i Moving Cloud og utallige andre er 

Lunny ”The Holy Grail of the Irish Tabernacle”, 

og denne helte-status er ikke af nyere dato, 

hvilket kan illustreres ved, at et par stykker af 

vi Moving Cloud-medlemmer havde billeder af 

Lunny hængede på væggen i teenage-årene. 

Lunny (født i 1947) spiller irsk bouzouki, 

guitar, bass bodhrán samt keyboards, og er 

den store arkitekt bag den irske folk-revival, ligesom 

han var og er anker-mand i bands som 

for eksempel Planxty, Bothy Band, Moving 

Hearts, Coolfin, Mozaik med flere. Desuden 

er han en internationalt anerkendt producer 

og har forestået mere end 150 produktioner. 

Virket rækker ud over den folkemusikalske 

genre, idet han også har produceret for f.eks. 

U2, Van Morrison, Sinead O’Connor, Indigo 

Girls, Clannad, Christy Moore, Baba Maal, 

Pumpkinhead, Mary Black og Elvis Costello. 

Lunny i Århus 

Tilbage til kendsgerningen: Donal Lunny i Århus. 

Undertegnede fik ringet til Nollaig Casey 

og spurgte om hun troede det ville være muligt 

at få Lunny til at lytte på Moving Cloud’s 

grundspor i et par timer.”I think so, Donal is a 

very helpful man. Here is his telephone number, 

just call him and ask him”, var svaret. 

Det er ikke hver dag man bliver opfordret til at 

ringe til ’Vor Herre’, så der gik 1½ dag inden 

jeg havde fundet mod og 

velvalgte formuleringer til 

et opkald. Inden det kom 

så vidt ringede min telefon 

imidlertid og en stemme i 

røret sagde: ”Donal Lunny 

here, what can I do for 

you?”. 

Lad os gøre den lange 

historie kort: Lunny tilbød 

at samarbejde med os, og 

det mere end blot at lytte 

på vore grundspor. Han var 

indstillet på at forestå den 

fornødne post-produktion, 

ligesom han ville medvirke 

som studiemusiker i det 

omfang de indspillede numre 

ville have gavn heraf. En 

fornuftig aftale blev indgået, 

det rytmiske udvalg under 

Århus Kommunes Fritids- 

& Kulturforvaltning bidrog 

med økonomisk støtte, og 

i starten af juni indfandt 

Donal Lunny sig så i Århus. I det meste af to 

døgn stod han ret op og ned i Hot Frigidaire 

Studio. Sporene på samtlige numre blev gennemgået 

til mindste detalje. Enkelte numre 

blev kasseret og de resterende blev mixet op 

i et niveau vi ikke havde drømt om ville være 

muligt, ligesom Lunny lagde vidunderlig bass 

bodhrán på to instrumentaler. 

Mastering i Mid Atlantic Digital, 

Enniskillen, Irland 

Alle var glade. Nu var samarbejdet afsluttet, 

troede vi da. Men nej, Lunny insisterede 

på at den færdig-mixede cd skulle mastres. 

Masteringen skulle finde sted i Mid Atlantic 

Digital (MAD), et mastering-studie placeret 

i Enniskillen, Co. Fermanagh, i Nord Irland. 

Stedet ejes og drives af Robyn Robins fra 

Detroit (tidligere keyboard-spiller i bl.a. Bob 

Seeger & The Silver Bullet Band, The Platters 

m.fl.), som har specialiseret sig i at mastre 

Donal Lunny

irske produktioner af enhver art, men med 

en forkærlighed for traditionelle irske albums. 

Lunny tilbød at udføre mastering-arbejdet i 

MAD kvit og frit for os, men på én betingelse, 

nemlig at vi ville være med, når masteringen 

blev foretaget. Flybilletterne blev booket hos 

Ryan Air (the Airline with no Mercy) og vi tog 

afsted til Irland og en lærerig ’tour de force’ 

i MAD, hvor vi oplevede Lunny og Robins 

forbedre det medbragte mix med 60%. 

”Cuckanandy” 

Vel hjemkommet døbte vi albummet ”Cuckanandy” 

og i februar 2002 blev det udgivet 

på pladeselskabet Go’ Danish Folk Music. 

Udgivelsen blev fulgt op med en intensiv turné 

helt frem til årsskiftet. 

I 2003 blev ”Cuckanandy” nomineret til en 

Grammy ved Danish Music Awards Folk. 

Lunny & Kjeldsen 

Indspilning af nye grundspor 

I efteråret 2004 arbejdede Moving Cloud på 

ny i Hot Frigidaire Studio med indspilningen 

af et album. Medio september ringede Lunny 

for at høre, hvorledes det stod til med vort 

orkester. Da han hørte om de nye indspilninger 

tilbød han igen at hjælpe os med produktionen. 

Den praktiske realisering af et fornyet 

samarbejde skulle imidlertid vise sig at være 

en besværlig kabale at få til at gå op. For det 

første er Lunny en travl mand med stor aktivitet 

i både studier og koncertsale verden over, 

for det andet var han, siden sit Århus-besøg, 

blevet gift med sin japanske kæreste. Sammen 

havde de fået datteren Sora-chan, så i 

lyset af den samlede situation, stillede Lunny 

som betingelse, at samarbejdet skulle finde 

sted i Japan. Lunny kunne uden videre tilbyde 

et studie, idet hans kone er single-guitarist 

og sanger i Japans største rockband ”Soul 

Flower Union”, med 23 udgivelser bag sig. 

Bandet har deres eget Konge Studio, i Yamazaki, 

en forstad til Osaka, Japans næst-største 

by. 

Her kunne Lunny-Moving Cloud-samarbejdet 

finde sted. 

På den praktiske side stillede Lunny yderligere 

en betingelse. Moving Cloud’s grundspor skulle 

være indspillet i Protools. Midtvejs i arbejdet 

Pilkington & Lunny indspiller i Konge Studio 

med grundsporerne måtte vi 

således investere i - og installere 

en Protools og konvertere 

Cubase-sporerne. 

Moving Cloud i Konge Studio, 

Yamazaki, Japan 

At rejse til Japan og producere 

er en bekostlig affære, så på ny 

måtte vi i gang med at sende 

ansøgninger til hhv DMF og 

Århus Kommunes F&K. Med 

positive forhånds-udmeldinger 

vovede vi pelsen og i december 

’04 fløj John Pilkington og undertegnede 

til Osaka og videre 

til Yamazaki. 

Vi blev indkvarteret privat 

hos Lunny, som udviste den 

største gæstfrihed og tog alle 

behørige hensyn til de to jetlag-drenge fra 

Nord. Allerede næste dags morgen begyndte 

Lunny at gennemgå vore medbragte grundspor, 

assisteret af de to japanske teknikere 

Animé og Hiroshi Kawamura. Igen blev et par 

numre sorteret fra. Herefter tilbød Lunny os 

på ny at være gæstemusiker og indspillede 

hhv bass bodhrán og bouzouki på hele 11 af 

de 13 resterende numre. Dette tog så lang tid, 

at der ikke blev mulighed for en samlet postproduktion. 

I stedet lagde Lunny grundmix på 

udvalgte prototypiske numre, således vi selv 

kunne afslutte mixe-arbejdet tilbage i Århus, 

men udført efter Lunny’s forskrifter. I sig selv 

en stor tillidserklæring til os og især John Pilkington, 

idet vi fik overdraget ansvaret for at 

færdig-mixe numrene, nu endda udvidet med 

Lunny’s gæste-spor. 

Hot Frigidaire Studio og Mid Atlantic 

Digital igen.... 

Vi nåede tilbage fra Japan lige før jul. Lige så 

snart kalenderen viste 2005 gik vi igang med 

at lave de endelige mix og medio januar tog 

vi for anden gang i Moving Cloud’s historie på 

besøg hos Robyn Robins i Mid Atlantic Digital 

og fik det nye album mastret. 

”Sweet Nyaa” 

Tilbage i Århus navngav vi den nye cd ”Sweet 

Nyaa” og i februar blev den udgivet, også 

denne gang i samarbejde med Go’ Danish 

Folk Music. I det forgangne forår har vi spillet 

en lang, forrygende turné i Danmark og Nordtyskland. 

Cd’en har fået og får stadig meget 

flotte anmeldelser i ind- og udland: 

”MOVING CLOUD is a Danish group specialising 

in an Irish repertoire. 

Their SWEET NYAA (GO0105) is a glory of 

crafted musical infectiousness, as serious 

as your life. Exemplary disquisition when it 

comes to repertoire and exemplary delivery 

(www.gofolk.dk)” 

Ken Hunt, Record Collector, July 2005, Issue 

312 

”Moving Cloud’s music is hot energetic & 

catchy...”Sweet Nyaa” captures the essence 

of Moving Cloud’s approach. 

Here is music sweet to the ears and fetching 

to the eyes and the ’nyaa’ is the genuine 

article”. 

John O’Regan, Irish Music Magazine, September 

2005 

Festivalerne, Island & Tønder 

I løbet af sommeren spillede vi en række danske 

festivaler og afsluttede juli måned med en 

turné på Island, arrangeret af managementet 

Soul Flower Union feat. Donal Lunny, i Osaka, december ’04. 

bag navne som f.eks. Mezzoforte og Björk. 

Og selv her højt mod nord, på den atlantiske 

vulkanø, skulle vort samarbejde med Donal 

Lunny vise sig at afføde positive reaktioner. 

Efter åbnings-koncerten i Reykjavik kom 

vi efterfølgende i tale med en lang række 

interesserede og imødekommende islandske 

musikere fra såvel det rytmiske som det 

klassiske felt. En af disse var den islandske 

komponist Rosa Johannesdottir, som i 2004 

komponerede en suite sammen med Lunny, 

der på musikalsk vis illustrerer den historiske 

forbindelse mellem Island og Irland. 

I den sidste weekend i august afsluttedes den 

danske festival-sæson med den årlige Tønder 

Festival. Moving Cloud var så privilegerede at 

spille på festivalen, men ikke nok med det. I 

festival-programmet indgik også det internationalt 

anerkendte fusions-orkester ”Mozaik” 

i hvilket Donal Lunny er rytmisk ankermand. 

Efter veloverståede koncerter kunne vi tilbringe 

lange nætter i muntert lag med mentor 

Lunny og her diskutere musik og fremtidigt 

samarbejde. 

Der bor selvfølgelig en ’morale’ eller en 

lille lære i Moving Cloud’s historie. 

Man skal tro på sig selv, sine band-kolleger, 

sin musik og holde fast i drømmene og det 

lange perspektiv. Kombineres dette med 

tålmodighed og vilje, så er der chancer for at 

drøm bliver til virkelighed. 

www.movingcloud.rootsmusicagency.com 

Lunny, Pilkington & Kjeldsen redigerer i Protools 

It’s Wednesday the 16th of July 2003 in 

Nathy Brennan’s pub in Tubbercurry, Co. 

Sligo. 

Members of Moving Cloud are leading a 

lively session. In comes the well-known 

Sligo-fiddler Fiona Doherty who listens to the 

music. After a short while she says: ”Nathy 

tell me, who are those musicians ? There’s a 

nyaa...there’s a sweet nyaa to their music”. 


19

Musik og beskæftigelse 

Der er stor ledighed blandt kandidaterne fra musikkonservatorierne 

Af Bjarne Gren Jensen 

Der er for nylig udsendt en rapport 

der undersøger ledigheden blandt 

musikere, der er uddannet på landets 

konservatorier i de seneste år, og den 

viser at musikere har store problemer 

med at tilkæmpe sig en plads på 

arbejdsmarkedet. Et år efter afslutning 

af deres uddannelsen er ca. halvdelen 

stadig ledige og efter 4 år er der 30 – 40 

procent som stadig står uden job. 

Det Jyske Musikkonservatorium DJM 

er forpligtiget til i følge sin kontrakt med 

Kulturministeriet, at være med til at sikre 

at uddannelsesudbuddet passer med 

samfundets behov for kandidater inden 

for området. DJM skal fremover årligt 

foretage en kvalificeret vurdering af de 

færdiguddannedes kvalifikationer i forhold 

til arbejdsmarkedets behov, og der skal 

udarbejdes en rapport over beskæftigelsessituationen 

for de nyuddannede 

musikere. 

Den senest udsendte rapport er baseret 

på tal fra Danmarks Statistik, der vedrører 

kandidater fra 1997 – 2001. Data vedrører 

især de pågældendes beskæftigelsessituation 

i 2002. Der blev uddannet 341 

kandidater på DJM i perioden og de 296 

indgår i materialet. Bl.a. er personer 

der befinder sig i udlandet ikke 

medtaget. 

Tallene i rapporten giver et klart 

billede af, at det tager lang tid for 

de uddannede musikere at få en 

fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Andelen af fuldt beskæftigede og 

næsten fuldt beskæftigede er nede 

på 53% ca. et år efter afslutningen 

af uddannelsen og kun nået op på 

mellem 60 – 70% 4 år efter afslutningen 

af uddannelsen. Tilsyneladende 

tager det noget længere tid 

at finde beskæftigelse inden for de kunstneriske 

områder end for andre akademiske 

uddannelser. Når man sammenligner 

årgang for årgang kan man se en løbende 

forbedring af beskæftigelsessituationen, 

men den ligger dog noget lavere end det 

generelle billede for andre nyuddannede. 


Det skønnes at det er lettere at finde beskæftigelse 

efter de 5-årige forløb end for 

dem, der har fuldført de 4-årige. Tallene 

viser at de 5-årigt uddannede har 10 % 

bedre beskæftigelse end de 4-årigt uddannede. 

DJM’s konklusion på tallene er at 

det er vigtigt at få alle uddannelsesforløb 

omlagt til en 5-årig uddannelsesstruktur. 

10% ”forsvinder” 

Der ser ud til at være en gruppe på godt 

10%, som ikke – selv over tid – opnår at 

få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Dette vil ligeledes blive fulgt nøje i de 

kommende års undersøgelser. 

Rytmisk / klassisk 

Der er også tydeligt at der generelt er en 

dårligere beskæftigelse blandt de rytmiske 

kandidater end blandt de klassiske. 

Noget af det kan givetvis forklares ved 

de forholdsvis store forskelle imellem de 

arbejdsmarkedsmæssige vilkår for henholdsvis 

rytmiske og klassiske kandidater, 

og hvis man sammenligner med beskæftigelsen 

blandt de rytmiske kandidater 

på landsplan, ser det ud til at kandidater 

fra DJM ligger pænt - specielt hvis man 

korrigerer for at der er meget lave beskæftigelsestal 

blandt kandidaterne fra RMBuddannelsen. 

Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle 

kandidater fra konservatorierne 1997-2001. 

Fast arbejde 

Det er kun en lille del af de nyuddannede 

der finder fast job som for eksempel i et 

symfoniorkester eller som organist i en 

kirke. Der er et langs større antal kandidater 

som klarer sig ved selv at give koncerter 

eller spille i orkestre og bands og ved 

siden af at have undervisningsjob i en eller 

ofte flere musikskoler. Undervisningsområdet 

er jo kendetegnet ved at tilbyde job til 

et stort antal deltidsansatte, men fremtiden 

for musikskolerne er i øjeblikket noget 

usikker. 

Kommunalreform 

Det er langt fra afklaret, hvordan sammenlægning 

af kommuner vil komme til 

påvirke jobbene i musikskolerne. Kommunerne 

har en forpligtelse til at have 

musikskoler, men ved sammenlægninger 

kan der meget vel blive job til færre, men 

måske bliver der så flere, som kan få et 

fuldtidsjob. 

Iværksætteri 

Det er jo oppe i tiden at skele til erhvervslivets 

metoder, når man har noget man 

gerne vil sælge, og det gælder også når 

man vil sælge sig selv som musiker. I et 

forsøg på at forbedre jobmulighederne 

for kandidater forsøger konservatoriet i 

stigende grad at lægge mere vægt på 

områder som salg og markedsføring, så 

de studerende er mere fokuserede på den 

beskæftigelsessituation de skal ud til efter 

endt uddannelse. På DJM arbejdes der 

med entrepreneur-moduler i undervisningen 

som led i samarbejdet med Center for 

Entrepreneurship, så de studerende kan 

blive bedre til at klare sig selv og få lært 

f.eks. at udarbejde en virksomhedsplan for 

deres kommende ”virksomhed” inden for 

undervisning eller i et band. 

Nedskæringer på konservatorierne 

På baggrund af den store ledighed, har 

Kulturministeriet besluttet at skære ned på 

antallet af uddannelsespladser på landets 

konservatorier, så der over en 4-årig 

periode bliver strammet ind fra 360 til ca. 

310 studerende for at undgå at uddanne 

flere, end der er job til. Om nedskæringerne 

har nogen effekt vil tiden vise. Der 

går som bekendt altid en seks-syv år før 

effekten af sådanne uddannelsesmæssige 

indgreb slår igennem, og så kan det være 

en meget anderledes jobsituation de nyuddannede 

står over for. 

Beskæftigelsesrapporten kan læses i 

sin helhed på www.musik-kons.dk

Basundervisning på DVD 

Af Mads Mazanti 

Den århusianske bassist Henrik Deleuran 

har netop udgivet basinstruktions-DVD’en 

Bassline, som er den første af sin slags i 

Danmark. Det dansksprogede læremedie 

henvender sig både til begyndere og øvede. 

Bassist og baslærer Henrik Deleuran hiver med 

stolthed et spritnyt eksemplar af basinstruktions- 

DVD’en Bassline 

op af tasken, da vi 

sidder og snakker 

om hans netop 

færdiggjorte og 

udsendte projekt. 

Og der er noget at 

være stolt af. Bag 

den 2 timer og 

45 minutter lange 

indføring i el-bassens 

mange muligheder 

ligger et 

kæmpe arbejde. 

Udover at være 

aktiv musiker med 

masser af spilleerfaring 

og cd-udgivelse 

i eget navn 

(Feel Good), har 

Henrik undervist i omkring 15 år. På den måde 

har han opbygget et stort repertoire af gennemprøvet 

og effektivt undervisningsmateriale, og 

som autodidakt baslærer har han fundet frem 

til, hvad der virker for den enkelte elev alt efter 

niveau og interesser. Bassline er således for 

Henrik Deleuran selv en slags opsamling på 

hans egen karriere og musikalske ståsted. Den 

fifty/fifty-opdelte vekselvirkning mellem rollen 

som henholdsvis lærer og musiker har fundet 

et optimalt leje. Om det siger han: Jeg synes, 

det er meget inspirerende at undervise. Det 

holder fingrene varme og er med til at fastholde 

min egen form som udøvende bassist. Og det 

er et privilegium at være med til at ”tænde” nye 

bassister. Elevernes aha-oplevelser er et vigtigt 

brændstof for mig. 

2 år undervejs 

Selve arbejdet med DVD’en startede for to år 

siden. Henrik syntes, der manglede et godt, 

dansksproget læremedie, hvor eleven har 

mulighed for ”at tage læreren med hjem”: Skal 

man lære et nyt instrument, skal man ikke også 

lære et nyt sprog. Derfor er DVD’en på dansk. 

Tiden og efterspørgslen må vise, om den skal 

oversættes til andre sprog. Jeg har selvfølgelig 

hentet inspiration og idéer især fra amerikanske 

instruktions-videoer, men problemet er, at 

de sjældent går rigtig i dybden, siger Henrik 

Deleuran. 

Han har forsøgt at gøre opbygningen og materialet 

så pædagogisk og overskueligt som muligt 

og understreger, at Bassline henvender sig 

både til nybegyndere og mere øvede bassister. 

Som bruger kan man selv zappe rundt i menuen 

og finde det niveau og interesseområde der 

passer. Der indledes med almindelig fingerteknik, 

mens anden del omhandler slapbass-teknikken. 

Er du helt grøn og har købt DVD’en med 

som en del af din første bas-pakke, bliver du 

også guidet igennem grundlæggende punkter 

som stemning af bassen og tonerne på gribebrættet. 

I gennemgangen 

af 

en lang række 

basgange har 

man desuden 

mulighed for at 

spille sammen 

med et 

lille orkester fra 

DVD’en. På den 

måde tilstræber 

Bassline også 

at give brugeren 

et bud på sammenspilsituationen. 

Desuden 

kan man vælge 

at få gennemgåetbasgangene 

i langsomt 

tempo, samtidig med at de tilhørende noder og 

becifringer glider henover skærmen. 

Bassline er en overskuelig og brugervenlig 

undervisnings-DVD, der trods de 2 timer og 45 

minutter selvfølgelig ikke kommer hele vejen 

rundt om bassen og dens muligheder. Om 

valgene i den forbindelse siger Henrik Deleuran: 

Jeg har udeladt hele solo-delen. Det ville kræve 

et kæmpe afsnit at komme ind på det område. 

Bassline handler om foundation og groove. Det 

er jo også det, 95% af bassistens arbejde går 

ud på. Men jeg håber da, at jeg på et tidspunkt 

kan kalde denne DVD ”den første”, slutter han 

med et skævt smil og åbner dermed mulighed 

for, at Bassline med tiden får en eller måske 

flere efterfølgere. Men i vores snak kommer 

det tydeligt frem, at en gennemarbejdet og 

professionel DVD ikke laves overnight. Hele 

den tekniske side af sagen har krævet masser 

af timer og afprøvning. Christian Leck Østergård 

har i den forbindelse været en fantastisk 

sparringspartner for Henrik på kamera-, lyd og 

redigerings-siden. Det, der lyder og ser enkelt 

ud på skærmen, har taget lang tid at nå frem til. 

Og brugervenligheden har været i højsædet, 

hvorfor mange forskellige muligheder er blevet 

testet. Nogle idéer er undervejs barberet væk, 

fordi teknikken simpelthen ikke har kunnet løse 

de opståede problemer. F.eks. ville Henrik gerne 

have haft tabulatur med på Bassline, på samme 

måde som noderne og becifringerne kører henover 

skærmen. Men forsøget blev droppet, da 

tabulatur-delen fremstod for gnidret. Og fra star- 

ten har det været idéen, at DVD’en ikke skulle 

suppleres af et medfølgende hæfte, men at hele 

undervisningen skulle foregå på skærmen for at 

holde elevens fokus ét sted. Imidlertid har især 

musiklærere, som ønsker at anvende DVD’en i 

undervisningsøjemed, efterspurgt et nodehæfte, 

som derfor kan købes separat. 

En anden og vigtig side af sagen er økonomien 

i hele projektet. En velvillig bank og støttekroner 

fra DMF har været afgørende i den sammenhæng. 

Henrik har satset omkring 100.000,- kroner 

af egen lomme på udgivelsen og har derfor 

et break-even på ca. 700 solgte eksemplarer(og 

netop 700 eksemplarer var, hvad salgstallet 

for Bassline rundede ved Basunens deadline 

d. 5. september, red.).Han har lavet et lille 

enmands-forlag, da han har været bange for 

at drukne i distributionsmængden på et af de 

store etablerede forlag, som ellers var villige til 

et samarbejde. Indtil videre har Henrik satset på 

landets musikbutikker, cd- og nodeforretninger, 

og salget går rigtig fint trods sommerferie og 

generel lavsæson. Senere skal der arbejdes 

på landets mange musikskoler, og interesse fra 

Dansk Bibliotekscenter tegner også lovende. 

Desuden har Henrik kontakt med en større 

varehuskæde om en bas-julekampagne, og går 

den aftale hjem, vil den økonomiske sikkerhed 

med ét slag være reddet. 

På spørgsmålet, om DVD’en ikke risikerer at 

underminere hans egen branche som baslærer, 

understreger Henrik Deleuran, at DVD’en er et 

supplement til undervisningen. Den skal tænde 

brugerens interesse og bringe ham nogle skridt 

videre på det niveau, han nu befinder sig. Men 

den vil aldrig kunne erstatte face to face undervisningssituationen, 

som naturligvis rummer 

mange flere facetter og muligheder. Bassline 

kan også dække et geografisk hul. Det er langt 

fra alle steder i landet, man kan finde baslærere, 

og det problem kan DVD’en forhåbentlig 

være med til at løse. Henrik Deleurans initiativ 

og store arbejde med at skabe og udgive den 

første danske basinstruktions-DVD er under 

alle omstændigheder prisværdigt, og mon ikke 

inspirationshungrende bassister og baslærere 

rundt omkring i landet vil tage Bassline til sig 

med kyshånd. 


21

Af Mads Mazanti 

Det er nemt at overse – det lille skilt der 

fortæller, at her holder violinbygger Jens 

Stenz til. Og indgangsdøren til Christiansgade 

25 ligner så mange andre midtbyopgange 

i Århus. Men bevæger man sig ind 

ad døren og op på anden sal til højre, åbner 

der sig en stor lys hjørnelejlighed, der 

nærmest fl yder over af mere eller mindre 

spilleklare strygeinstrumenter, værkstedet 

med et væld af specialværktøj, køkken 

og hvad der ellers skal til for at drive 

forretning, der reparerer og bygger fi ne 

træinstrumenter. Og Jens Stenz har ikke 

behov for at reklamere med sin eksistens. 

Er man på jagt efter – eller allerede i 

besiddelse af – et instrument, der trænger 

til et gennemsyn i ordets videste forstand, 

vil man ”i kredsene” hurtigt støde på Jens 

Stenz’ navn. Og så er det i øvrigt ligegyldigt, 

om man er stryger i symfoniorkester, 

elev på konservatoriet, folkemusiker eller 

glad amatør: der er stor sandsynlighed 

for, at man på et eller andet tidspunkt 

har konsulteret det efterhånden 19 år 

gamle fi rma. For tiden er violinbyggeren 

og hans medhjælp gennem 13 år, Bo 

Swahn, ene om at dække Jylland og Fyn, 

mens landets øvrige ti byggere alle har til 

huse i hovedstadsområdet. Den skæve 

geografi ske fordeling betyder dog ikke, 

at Københavner-fi rmaerne må kæmpe 

om kunderne. Alle danske violinbyggere 

og -værksteder har med Jens Stenz’ ord 

masser at lave. Også udenlandske kunder 

dukker jævnligt op, når de er stødt på Århus-fi 

rmaets hjemmeside. Ligger man inde 

med et dansk-bygget strygeinstrument og 

søger på navnet på Internettet, vil 

www.stenz-violins.dk utvivlsomt poppe op, 


da Jens Stenz samler, opmåler og registrerer 

de danske instrumenter. 

Jens Stenz er født i Randers og startede 

sin violinbyggerkarriere på grund af en 

stærk interesse for musik og traditionsrigt 

håndværk. Han var med egne ord en 

pilfi nger i sine unge dage og rodede med 

alt lige fra knallerter til hjemmebyggede 

instrumenter. I gymnasiet blev han af en 

fremsynet lærer rådet til at gøre noget 

ved håndværket, da studietiden blev brugt 

mere på reparationer af skolens instrumenter 

end til stileskrivning. Da der ikke 

er mulighed for en læreplads i Danmark, 

drog Stenz som 22-årig til den anerkendte 

violinbyggerskole ”The Welsh School of 

Violinmaking and Repair” i Wales, England, 

hvor han var elev i årene 1982-85. 

På skolen var der plads til 7 elever, og 

Jens slap gennem nåleøjet i konkurrence 

med 176 andre ansøgere fra hele verden. 

Den selvfi nansierede og samtidig SUberettigede 

uddannelse var tre intense 

år med lange arbejdsdage i et nærmest 

lukket univers. Svendeprøven bestod i at 

bygge en violin på 6 uger – fra rå klods 

til toptunet instrument. En opgave Jens 

Stenz løste med udmærkelse. I dag er 

debut-violinen i øvrigt lånt ud til en talentfuld 

ung Århus-violinist og er den første i 

en række af foreløbig 32 færdigbyggede 

instrumenter fra Jens Stenz’ hænder. 

Efter studietiden i Wales arbejdede Jens 

Stenz et års tid med reparation af strygeinstrumenter 

på værkstedet hos Violinbygger 

Emil Hjorth & Sønner, København. Her 

fi k han et relevant billede af selve forretningsgangene 

bag det at drive instrumentmager-virksomhed. 

Den unge violinbygger 

valgte derfor at starte sit eget værksted 

allerede i 1986, og en kæreste plus familien 

i Randers afgjorde at stedet for starten 

blev Århus. Desuden er faget i sagens 

natur afhængig af en driftig musikalsk by 

som Århus, der på daværende tidspunkt 

husede tre andre violinbyggere. Og det 

skulle hurtigt vise sig at der var basis for 

endnu en i Jyllands største by. Jens Stenz 

startede på mange måder på bar bund 

uden startkapital og stort reklameapparat. 

I de 53 m2 i Thorvaldsensgade, som 

udgjorde hans første værksted/butik, gik 

tingene over stok og sten. Med fortrinsvis 

mund-til-mund metoden blev Stenz hurtigt 

et navn inden for sit felt. Han fortæller, at 

han benyttede et lille trick for at få geschæften 

til at se lidt mere driftig ud i den 

Jens Stenz - Violinbygger 

spæde opstart: de fem violiner han var i 

besiddelse af blev hængt op på væggen, 

mens de tilhørende kasser blev stillet et 

andet sted i lokalet og foregav at være 

en helt anden håndfuld instrumenter. Den 

slags fi nurligheder er der ikke længere 

brug for. Nu er det nærmere pladsproblemer, 

der driller, og der cirkulerer konstant 

omkring 75 reparationer igennem de i dag 

tre gange så store lokaler i Christiansgade. 

Det er det gamle, traditionelle håndværk 

der dyrkes i den naturligt oplyste hjørnelejlighed, 

der tidligere rummede et kollektiv. 

Alt laves i hånden, og det eneste elektriske 

hjælpemiddel er en slibemaskine til 

noget af det oprindelige værktøj. Udover 

at reparere og bygge instrumenter opkøber 

og videresælger Jens Stenz diverse 

strygeinstrumenter. Han tager også den 

gamle cello eller den kostbare violinbue i 

kommission og er desuden taksator, når 

et instrument skal vurderes i forbindelse 

med dødsboer, skilsmisser, forsikringssager, 

osv. Som instrumentreparatør skal 

man besidde en stor indlevelsesevne, da 

musikere ofte har et helt særligt og tæt 

forhold til netop deres ”små børn”. Derfor 

er det vigtigt for Jens Stenz at sætte sig 

nøje ind i, hvilke problemer og behov den 

enkelte kunde har med sit kære eje. Og så 

er det i øvrigt ligegyldigt, om det er landets 

mest kostbare violin – en Stradivarius til 

20 mio. kroner – eller om det er folkemusikerens 

gamle, elskede hakkebræt. På den

måde er reparation og justering næsten 

mere inspirerende end nybygning, og man 

fornemmer klart Jens Stenz’ fascination 

af de historier, de forskellige strygeinstrumenter 

har med sig i instrumentkassen. 

Og set i lyset af at en violin nemt kan have 

et par hundrede år på bagen, er det ikke 

så underligt, at det store værksted er fyldt 

af en nærmest andægtig ydmyghed. Jens 

Stenz understreger fl ere gange i løbet af 

vores samtale, at man skal huske på, at vi 

mennesker kun har instrumenterne til låns. 

En violin fra slutningen af 1600-tallet har 

overlevet mange generationer, omvæltninger 

og krige, og de historier trænger sig 

uvilkårligt på, når Jens udbedrer lakskader, 

justerer, renser eller på anden måde 

pusler om instrumentet. Og at håndværket 

kræver nærmest kirurgisk præcision og 

meget erfaring, er vist ingen hemmelighed. 

Der er ikke plads til de store fejltrin, 

eller som Jens Stenz siger: ”Det tager to 

måneder at bygge et fi nt instrument, der 

kan holde i århundreder, mens det kan 

ødelægges på tre minutter”. 

Med hensyn til fremtiden for violinbyggerfaget 

er Jens Stenz en smule bekymret. 

For tiden er ingen danskere under uddannelse 

på en af de udenlandske skoler, 

som er et nødvendigt skridt på vejen, og 

hvis fødekæden skal bevares, må byggerne 

til at gribe i egen barm. Han er 

ikke i tvivl om, at fejlen har været, at man 

tidligere generelt i faget har holdt kortene 

for til kroppen – eller simpelthen haft for 

travlt. I dag er der god stemning blandt 

landets instrumentmagere og dermed 

grobund for at løse arvtager-problemet 

i fælles fl ok. Som formand i ”Violinbyggernes 

Mesterlaug i Danmark” ligger det 

Jens Stenz meget på sinde, at der bliver 

gjort noget for, at den uheldige udvikling 

stoppes. Selv kunne han godt være inte- 

resseret i en elev fra en af de anerkendte 

uddannelser, og går man rundt med en 

seriøs violinbygger i maven, vil Jens klart 

anbefale, at man tager på et 14-dages 

introduktionskursus som jævnligt afholdes 

i Frankrig. Her har man mulighed for at 

tjekke ud, om man er villig til at kaste sig 

ud i et liv som dedikeret violinbygger, som 

meget vel kan gå hen og blive en livsstil. 

Til potentielle ”nybyggere” har Jens Stenz 

afslutningsvis følgende råd: Gå fuldstændigt 

seriøst til opgaven, vær klar til at 

forlade landet nogle år, og vær sikker på, 

at dit arbejde er drevet af en enorm lyst 

og interesse. Og når man har besøgt Jens 

Stenz i værkstedet i Christiansgade, er 

man ikke i tvivl om, at han er en mand, der 

ved, hvad han snakker om. 

Se også: www.stenz-violins.dk 

basunen • juni 2005 23

Jutlandia Saxofonkvartet i Japan 

Af Kasper Hemmer Pihl 

”Vi skal da til Japan!”. Humøret var højt 

i bilen på vej hjem fra en veloverstået 

koncert. Vores sopransaxofonist Claus 

Olesen – der er japansk gift – havde netop 

berettet om sin sidste tur 

i Japan, hvor det viste 

sig at svigermor havde 

kontakt til en udmærket 

koncertsal der kunne 

lejes for rimelige penge. 

Konklusionen var vi 

altså ikke længe om; 

vi skulle da helt klart til 

Japan. Eneste problem 

var at salen skulle lejes 

og betales et år inden 

arrangementet for at 

få den favorable pris. 

Vi besluttede at tage 

chancen; vi bookede 

salen og så måtte vi 

håbe, at vi kunne få 

andre engagementer 

samt den fornødne 

støtte i mellemtiden. 

Tiden gik og der 

blev knoklet ved 

computerne, men det 

er nu slet ikke så let 

at booke koncerter på den anden side af 

jorden; det gik lidt trægt, indtil vi en dag 

opdagede, at Verdensudstillingen ”Expo 

’05” skulle afholdes i Aichi på den tid hvor 

vi havde planlagt vores koncert i Tokyo, 

tilmed var vi efter planen i Japan på selve 

’Danmarksdagen’, hvor kronprinseparret, 

Erhvervsministeren m.fl. skulle kaste lys 

over nationens fortræffeligheder i det 

fjerne øst. Det mente vi helt klart, vi måtte 

passe godt ind i – og ganske rigtigt; en 

kontakt til erhvervsstyrelsen resulterede 

efter nogen tid, i at vi skulle medvirke ved 

det officielle program. Kort efter blev vi af 

ambassaden bedt om, at medvirke ved 

den officielle gallamiddag for den danske 

delegation (igen med Kronprinseparret 

og Bendt Bendtsen i spidsen) et par dage 

før selve Danmarksdagen. Nu gik der hul 

på bylden; vi fik kontakt til et universitet, 

Selmers japanske afdeling og før vi fik set 

os om, stod vi med fem koncerter i Japan 

og to i Danmark. 

Repertoiret var en alsidig omgang. Det 

stod os hurtigt klart, at vi ikke kunne 


komme med det samme program til de 

fem koncerter; nogle var deciderede 

koncerter hvor dansk og japansk musik 

var i højsædet, andre var i højere grad 

Jutlandia Saxophone Quartet ved DK-galla 

orienteret mod underholdningsværdien. Vi 

havde fra starten udset os nogle danske 

værker af Per Nørgård, Svend Nielsen, 

Karl Aage Rasmussen og Svend Hvidtfelt 

Nielsen. Dertil fik vi, til vores store glæde, 

kontakt til den japanske komponist Noriko 

Hisada, der indvilgede i at skrive et værk 

til os. Hisada og Svend Hvidtfelts stykker 

var kvintetter med klaver, så vi fortsatte 

vores samarbejde med Aya Tominaga, der 

udover at være en gudbenådet pianist, 

også udmærker sig ved at være japaner 

og gift med Claus…og så kan det jo ikke 

blive meget bedre. Ud over den nye musik 

bestod repertoiret af musik af Brahms, 

Piazzolla, Rivier, Singelée mm. Så vi kom 

vidt omkring. 

Torsdag d. 14. – fredag d. 15. april 

Endelig oprandt da dagen, hvor vi skulle 

flyve om på den anden side af jorden. 

Noget fortumlede og uden egentlig 

tidsfornemmelse vandrede vi ud af Narita 

lufthavn, Tokyo, den efterfølgende dag 

(alt efter hvordan man ser på det). Claus’ 

svigermor Ryoko stod klar, og mente 

at det måtte være tidspunktet til at se 

lidt japansk kultur. Således stiftede vi 

bekendtskab 

med fantastiske 

tempelhaver, 

thehuse og 

ikke mindst den 

imponerende 

Daibutsu i 

Kamakura, en 

næsten 14 m 

høj Buddha, 

alt sammen i 

så fredfyldte 

omgivelser, at 

det var den rene 

medicin på vore 

jetlag’ede sind. 

Lørdag d. 16. 

april 

Turens første 

koncert fandt 

sted i bydelen 

Chofu. Selvom vi 

teknisk set stadig 

var i Tokyo, var 

rejsen alligevel så lang, så vi tog ophold 

på et hotel i bydelen og for første gang 

var jeg turist i et almindeligt supermarked 

(altså, jeg regner ikke Harrod’s for at alm. 

varehus, vel)! Udover en fiskeafdeling 

på størrelse med Magasins grundplan, 

faldt jeg i svime over musikafdelingen. Et 

ganske almindeligt supermarked havde 

således en afdeling med flygler og (hold 

nu fast) en god hyldemeter med klassiske 

saxofon cd’er!! Det viste sig at ikke alene 

har saxofonen en høj stjerne i Japan, 

men specifikt den klassiske saxofon 

er umådelig populær. En kærkommen 

overraskelse for fire udøvere, der ikke er 

vant med den type opmærksomhed om 

vores lille niche. 

Aftenens koncert fandt sted i Chofu 

Green Hall. Her fik Noriko Hisadas kvintet 

sin japanske uropførelse og velfortjent 

godt modtaget. Koncerten var særdeles 

velbesøgt og vi følte os som nogle 

vældige kanoner, da vi bagefter fejrede 

aftenen med fantastisk japansk mad og øl;

som jeg forstår det, er der grundlæggende 

to typer restauranter, værtshuse hvor 

man bestiller øl og får serveret mad til og 

restauranter hvor man bestiller mad og 

får serveret øl til. En glimrende ordning! 

Denne aften var vi på den første type. 

Idéen er, at der står en kok og laver mad 

i en lind strøm, tjeneren vimser så rundt 

og fordeler maden efter godkendelse fra 

kunderne…”kunne I have lyst til lidt rå 

hval?” osv. FANTASTISK!! 

Mandag d. 18. april 

Efter en hviledag, skulle vi på farten igen. 

Denne gang gjaldt det Gallamiddagen 

for den danske delegation, anført af HKH 

Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse 

Mary, samt repræsentanter fra den 

japanske kejserfamilie, Bendt Bendtsen 

og maaaaaange flere. Det hele fandt sted 

i Hyatt Hotel. Det var i den forbindelse, vi 

lærte at man kun undtagelsesvist bruger 

gadenavne i Japan – og at der findes 

adskillige Hyatt-hoteller. Vi havde ikke 

fået oplyst nærmere beskrivelse, så det 

var lidt af et mirakel at vi til sidst fandt 

stedet – og sikke et sted! Super luksus, 

med et hav af tjenere. Vores tjener stod 

således hele dagen et par meter fra vores 

lokale og sprang til for at opfylde vore 

ønsker. Selv på herretoilettet boede der 

en dame i et lille kosteskab, som hun så 

vidt vi kunne regne ud, sprang ud af hver 

gang der var ledigt og gjorde rent, så selv 

Mr. Proper ville blegne. De fine forhold 

var selvfølgelig sjovt at opleve, alligevel 

var det ganske behageligt at vende hjem 

til vores (betragteligt) mere ydmyge 

hotel, efter en festlig optræden for det 

imponerende selskab. 

JSQ ved Tokyo College of Music 

Tirsdag d. 19. april 

Dagen efter skiftede scenen igen. 

Denne gang skulle vi besøge Tokyo 

College of Music. Vi var inviteret til en 

kombineret optræden; først en clinic for 

kompositionsklassen, hvor vi med levende 

eksempler, gennemgik saxofonens 

mange mere eller mindre udsædvanlige 

klangmuligheder og deres notationer. 

Vores publikum var en meget opmærksom 

forsamling, der også rummede skolens 

Aya, JSQ og Noriko Hisada 

saxofonelever og andre med særlig 

interesse for ny musik(!). Bagefter spillede 

vi så et program med de danske værker vi 

havde med samt Noriko Hisadas kvintet. 

Det var en utrolig spændende måde, at 

få kontakt til det japanske ny-musik-miljø 

og meget positivt at mærke den store 

åbenhed og interesse fra både elever og 

lærer (hvoraf flere kom til vores koncert 

i Tokyo senere på ugen). Vi modtog en 

stående invitation fra skolens rektor, om 

at komme igen – en invitation vi vil gøre 

meget for at efterkomme. 

Onsdag d. 20. april 

”Danmarksdagen” ved verdensudstillingen 

i Aichi uden for Nagoya…man havde 

fjernet et bjerg for at få plads. Ikke 

alene var det dagen for dansk kultur og 

handelsfremstød, turistforeningen havde 

på uforklarlig vis også lanceret dansk 

sommervejr: Det stod ned i lårtykke 

stråler, regnen piskede simpelthen ned 

fra morgen til aften. Derfor var vi også 

lidt forbløffede da det viste sig, at man 

forventede at vi skulle spille på en lille 

udendørs scene . Det lykkedes os 

JSQ ved Expo 

at finde et mere egnet halvtag, og det 

var ganske rørende som det japanske 

publikum stillede op under paraplyer for at 

høre vores optræden. Senere på dagen 

optrådte vi ved den officielle del af dagen i 

den Nordiske Pavillon – denne gang under 

knastørre forhold (også akustisk). 

Det var fascinerende at se, hvordan vores 

stolte nation markedsfører sig selv. Ikke 

mindst på det kulinariske; ved side af det 

righoldige japanske fiskebord, var der 

danske specialiteter, som f.eks. hotdog 

skåret over i mundrette størrelser. Jo, vi 

har en stolt madtradition. 

Fredag d. 22. april 

Efter en fridag, hvor vi bl.a. havde 

fornøjelse af at høre Bach Collegium 

Japan under ledelse af Masaaki Suzuki, 

ventede nu turens sidste koncert. Japansk 

Selmer havde inviteret os til at spille i 

deres koncertsal(!). Det var fornøjeligt, 

at kunne ’nørde’ i den store stil, betjent 

af personale med en beredvillighed i 

særklasse. Claus underviste interesserede 

konservatorieelever, mens vi andre 

hyggede os med mundstykke, guldhalse 

og alle de andre virkelig interessante ting 

her i livet. 

Aftenens koncert var en stor fornøjelse. 

Publikum var en blanding af saxofonister 

og så adskillige tidligere publikummer fra 

turnéen. Det var vanskeligere at forestille 

sig en bedre afslutning på turen. 

Hjemme igen 

Hjemme igen lider vore familier under 

rå fisk, kortkornede ris der klistrer, 

sake og en evig fablen om at besøge 

Japan igen. Japanernes åbenhed, og 

ikke mindst deres indsigt i vores kultur 

var forbløffende. Det slog os ved flere 

lejligheder, at de japanske unge udover at 

være særdeles fortrolige med deres egen 

baggrund, var væsentlig bedre hjemme 

i vores kulturelle tradition end de fleste 

danske. En fascinerende oplevelse – også 

lidt skræmmende. 


25


Juletræ i Århus afdeling 

Endnu engang vil Århus afdelingen invitere alle til juletræsfest for børn og voksne. 

Reserver allerede nu søndag d. 4. december 2005, så vi kan mødes med børn og venner 

til hyggeligt samvær, levende musik og underholdning. 

Musik: Poul Ramsings Nisseorkester. 

Julemanden og hans hjælpere • Tonny Trifolikom • Godteposer til børnene. 

Sted: Folkedansens Hus - Gjellerupvej 83 C - 8230 Åbyhøj 

Søndag d. 4. dec. 2005 - kl. 14.00 - 19.00 

Mad leveres i samarbejde med frokost- og iscafe COCO fra Storcenter Nord. COCO vil 

byde på lækker mad tilberedt af friske råvarer og inspireret af det italienske køkken 

samt solens køkken i Provence. Misha, som selv er opvokset med sydens køkken, 

står for maden, han er også musiker, men vil den 4. december kun koncentrere sig 

om, at I får noget godt i maven !! 

Godtepose skal bestilles på forhånd:...........................................kr. 35,- 

Snaps, øl, vin og vand kan købes. 

Tilmeldingsblanketten kan klippes ud og sendes til kontoret. 

Du kan også henvende dig personligt eller tilmelde dig pr. telefon - 86 18 45 99 

Antal børn:__________ Antal voksne:___________ 

Godteposer til børn á kr. 35,- ............. Ialt kr. ___________ 

Navn:______________________________________________________________ 

Tlfnr.:______________ 

Adresse:___________________________________________________________ 

Postnr.:____________ By: ____________________________________________ 

Beløbet indbetales til afdelingskontoret senest d. 28. november 2005. 

Feriehus i Spanien 

DMF Århus afdeling råder i 2005 og et 

stykke ind i 2006 over et feriehus i Andalusien 

i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende 

i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. 

Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold 

til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt 

tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer 

vil benytte sig af. 

Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, 

og du kan søge løbende gennem 

hele året. 

Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 

uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter 

”først til mølle” princippet. 

DMF-Århus afdeling disponerer over huset i 

perioden fra uge 13 i 2005 til uge 12 i 2006. 

Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes 

til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også 

være plads til et par med 2 børn. 

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal 

du kontakte DMF-Århus Afd. 

DMF Århus afdeling 

Grønnegade 93, 2 

8000 Århus C 

Pris 

Kr. 1100,- højsæson 

Kr. 600,- lavsæson 

CITRONHUSET 

Du kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt 

finde mere information om huset på hjemmesiden: 

www.citronhuset.dk 

eller du kan ringe til DMF og tale med Mads 

Mazanti på 86 18 45 99. 

DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 • 

8000 Århus C 


27

Samlet af Thorkild Dalsgaard 


Kommunalvalg 

Sæt x ved musikken 

Uanset om man kan lide det eller 

ej, så er de økonomiske rammer og 

øvrige dispositioner, som politikerne 

fastlægger for musik og musikere, 

blevet mere og mere afgørende for 

udfoldelsesmulighederne, både 

hvad angår kvalitet og kvantitet. Det 

gælder den klassiske musiks aktører, 

Symfoniorkestret, Den jyske Opera, 

det gælder den rytmiske musik, 

Klüvers Big Band, de regionale 

spillesteder,musikundervisningen , nye 

eksperimenterende musikformer m.v. 

”Basunen” har henvendt sig til 

repræsentanter for de partier, som i dag 

har sæde i Århus Byråds kulturelle udvalg, 

og anmodet dem om at give deres bud på, 

hvordan de kunne tænke sig at præge og 

udvikle musikken i Århus. 

Vi har fået svar fra: 

Enhedslisten (Keld Hvalsø Nedergaard), 

Socialdemokratiet (Jacob Bundsgaard 

Johansen), 

SF (Danny Jensen), 

Det Konservative Folkeparti (Ann-Kathrine 

Karoff), 

Det radikale Venstre (Søren Højlund 

Carlsen). 

Venstre har desværre ikke svaret på vor 

henvendelse. 

Musik er nødvendig 

Af Keld Hvalsø Nedergaard, byrådsmedlem 

Enhedslisten. 

“Music is the healing force of the 

univers” sådan omtalte den amerikanske 

tenorsaxofonist Albert Ayler for snart mange 

år siden den kraft, der ligger i musikken. I 

dag ved vi, at der er mere sandhed i denne 

sætning, end nogen drømte om, da Ayler 

blev begravet i 1970. 

Musik har spillet en afgørende rolle i 

alle samfundsomvæltninger og i alle 

kulturelle sammenhænge, lige så længe 

der er skrevet historie. Også i dag spiller 

musik en afgørende rolle for menneskers 

velbefindende. 

Derfor er det vigtigt, at et kommende byråd 

er bevidst om den rolle, musik spiller i 

menneskers tilværelse og den rolle, musik 

kan komme til at spille, hvis der er politisk 

vilje tilstede. 

Enhedslisten har de sidste 4 år arbejdet for 

at der sættes penge af til musikterapeuter 

i ældreplejen og i handikapinstitutioner. 

Den gavnlige virkning er for længst 

dokumenteret, men vi mangler fora, hvor vi 

kan opsamle fagligheden og videreudvikle 

den, så musik kan komme til at spille en 

rolle i andre kommunale sammenhænge 

f.eks. i normalinstitutioner som skole og 

daginstitutioner. For mange børn vil musik 

være afgørende for indlæring generelt. 

Vi ved, at børn lærer forskelligt og for 

mange kan musik være midlet til at åbne 

for indlæring, og så indlæring i de fag som 

samfundet vægter så højt. 

- Enhedslisten arbejder for, at musik bliver 

en del af den pædagogiske indsats både for 

børn og ældre. 

Enhedslisten stemte imod 

kulturhandlingsplanen. Vi gjorde det af 

forskellige årsager, bl.a. fordi den ikke 

indeholdt pejlemærker for den rytmiske 

musik, Århus har ikke en plan for, hvordan vi 

udvikler og fastholder talentmassen. Vi har 

både en problematik omkring manglende 

øvelokaler, men også en problematik om, 

hvordan talenterne kommer ud at spille for et 

publikum. 

- Enhedslisten arbejder for, at der bliver 

etableret flere øvelokaler. 

- Enhedslisten arbejder for, at de regionale 

spillesteder får mere støtte, og at støtten 

skal bruges til at udvikle og fastholde 

talentmassen. 

Når forskellige foreninger ønsker at 

arrangere koncerter uden for de etablerede 

spillesteder, mødes de med krav om 

professionelt vagtværn i et sådant omfang, at 

det umuligt kan honoreres af entreindtægter, 

og kun i alt for ringe omfang åbner de 

regionale spillesteder for den uprøvede 

talentmasse. 

- Enhedslisten vil arbejde for, at der 

bliver et kommunalt vagtværn, så den 

eksperimenterende scene får mulighed for 

at lave arrangementer, også uden for de 

etablerede spillesteder. 

Enhedslisten stemte også imod 

Kulturhandlingsplanen, fordi den ikke 

var med til at inkludere eller bygge bro 

til de mange forskellige kulturer, der er 

repræsenteret i kommunen. Kultur er et alt 

for snævert begreb i den kommunale verden; 

det handler stort set kun om, at nogen 

præsenterer noget for et publikum og ikke 

om, hvordan vi får aktiveret og inddraget 

befolkningen i kulturudviklingen; kort sagt: 

Det der foregår mellem mennesker. 

- Enhedslisten arbejder for, at 

verdenskulturfestivalen får en permanent 

scene, så musik og kultur fra alle de 

verdensdele, der er repræsenteret i Århus, 

kan blive præsenteret. 

Vi stemte også imod, fordi der ikke i 

planen ligger et beskæftigelsesaspekt. 

Vi har alle tiders chance for at satse 

stort på kulturområdet, hvis vi evner at 

inddrage nogle af de mange, der er uden 

for arbejdsmarkedet. Vi ved, at job inden 

for kulturområdet er meget eftertragtede 

og meget udviklende, både for kulturlivet,

men også for den enkelte, hvis det handler 

om mere og andet end rengøringsjob på 

museerne. 

- Enhedslisten arbejder for, at aktiverede 

tilbydes ordinære jobs i kulturlivet. 

Mange steder i det århusianske musikliv 

oplever vi, at musikere presses til at spille 

for mindre beløb end den aftalte tarif. 

Enhedslisten vender sig imod enhver 

arbejdsgiver, der forsøger at udnytte 

arbejdskraften. Derfor vender vi os også 

imod den udvikling, der er for at få musikere 

til at optræde billigt. Det bør være en pligt for 

alle kommunalt støttede spillesteder, at de 

aflønner inden for de rammer, der er aftalt. 

- Enhedslisten kæmper for, at ingen 

kommunalt støttede spillesteder aflønner 

under den aftalte tarif. 

For enhedslisten er det vigtigt, at der sker 

en demokratisering af kulturlivet. Forstået 

på den måde at mange skal have mulighed 

for at deltage, men også med en aktiv 

inddragelse af kulturlivets aktører, f.eks. at 

udøvende musikere får reel indflydelse på 

udviklingen af byens kulturliv på en sådan 

måde, at vi kan se ud over kommercielle 

interesser, så diskussionen kommer til at 

handle om andet end publikum og økonomi. 

Det vil give musiklivet mulighed for at prøve 

nogle ting af og sikr at der er musiker der 

vil være med til åbne for en verden af 

nytænkning. 

- Enhedslisten vil arbejde for at sikre den 

eksperimenterende scene de bedste 

betingelser. 

Smil i Musikkens By 

Af Jacob Bundsgaard Johansen 

Politisk ordfører (S i Århus) 

Mange taler om, hvor godt det gik for den 

århusianske musik tilbage i 80’erne. Jeg vil 

vove den påstand, at der i dag er et større 

potentiale og mere grøde i det århusianske 

musikmiljø end nogensinde. Det ene Århusband 

efter det andet får i disse år deres 

gennembrud både nationalt og internationalt. 

Det er af stor betydning for Århus. Det 

giver uvurderlig omtale og goodwill, når 

århusianske bands og musikere optræder 

rundt om i verden. 

Det århusianske musikliv kan slet ikke 

holdes nede. Selv om det er ganske 

beskedent, hvad Århus Kommune bidrager 

med, når vi ser på den rytmiske musik, så er 

resultatet imponerende. 

Der er i mine øjne brug for mere fokus 

Kommunalvalg den 15. november 

- hvilke visioner har politikerne for 

fremtidens musikliv i Århus? 

på den rytmiske musik. Byen skal sætte 

liv i musikken – så musikken kan skabe 

liv i byen. Det kræver mangfoldighed i de 

muligheder, som Århus understøtter i forhold 

til den rytmiske musik. 

Ikke alle århusianere er ens, og ikke alle 

bruger musikken til det samme. Og det er 

netop både styrken ved musikken, men 

også det der sætter en tyk streg under 

nødvendigheden af et levende og alsidigt 

musikliv – eller liv med musik. 

Der er ikke nogen modsætning imellem 

de professionelle musikeres interesser, de 

unge talenters udfoldelse eller børnenes 

leg og musikalske opdragelse. Derfor skal 

vi også betragte de forskellige områder og 

musikkens roller i en sammenhæng. Og i det 

store billede skal vi være opmærksomme på, 

hvad de enkelte gruppers behov er! 

Børn – musik, leg og læring! 

Midt i denne tids – ellers vigtige – fokus på 

de traditionelle færdigheder som læsning 

og regning kan man godt blive forledt til at 

glemme de kreative sider af vores børns 

opvækst. Men det ville være en stor fejl, hvis 

det blev konsekvensen. 

Børn har brug for at udfolde sig kreativt. 

Både fordi det er stimulerende generelt – og 

dermed også vigtigt for den øvrige ”faglige” 

indlæring – men også fordi de kreative 

elementer har en selvstændig berettigelse. 

Både på fremtidens arbejdsmarked og i 

et alsidigt liv i øvrigt! Der er derfor på alle 

måder sund fornuft i at stimulere og styrke 

vores børns kreative og musiske evner. 

Både før og i skolealderen er det derfor 

nødvendigt, at vi sikrer alsidige musikalske 

tilbud til vores børn. Børne- og musikteater, 

musikskoleundervisning, inddragelse af 

x 

musikken i pædagogiske og læringsmæssige 

sammenhænge er vigtige og har en 

selvstændig berettigelse, der ikke altid skal 

underlægges de voksnes kulturelle rammer. 

Musik i fritids- og sociale sammenhænge. 

Mange unge og voksne bevarer en 

nær tilknytning til musikken som hobby 

og er aktive udøvere, selv om de ikke 

nødvendigvis har en professionel 

musikkarriere for øje eller inden for 

rækkevidde. 

For mange unge står musikken som et 

kærkomment break i lektielæsningen 

eller et godt alternativ til at hænge ud på 

gaderne, og den begejstring for musikken 

kan vi udnytte meget mere aktivt i forskellige 

sociale sammenhænge. 

Men det er naturligvis klart, at for de unge, 

såvel som for de voksne ikke-professionelle 

musikere, stiller det også krav om 

tilgængelige øvelokaler, der er til at betale. 

Det er i de senere år blevet et problem, at de 

store prisstigninger på boligmarkedet frister 

udlejere til at lave kældre og loftsrum om til 

dyre ejer- og erhvervslejligheder. Det går ud 

over århusianske musikere, som i udlejernes 

jagt på ekstra kvadratmeter og en gevinst 

på boligmarkedet bliver fordrevet fra deres 

øvelokaler. Ifølge øvelokaleforeningernes 

organisation, Rytmisk Musik Danmark, er 

hvert tredje øvelokale lukket i løbet af det 

sidste år. Øvelokaler er en grundlæggende 

forudsætning for at kunne udvikle og 

fastholde talenterne. Derfor er det også 

helt nødvendigt, at der sættes ind for 

at sikre flere øvelokaler og renovere de 

eksisterende, som mange steder er i en 

sørgelig forfatning. 

De regionale spillesteder – et ansvar for 

vækstlaget. 

Der findes i Århus et meget stort antal 

talenter inden for den rytmiske musik, og 

det skal vi naturligvis både være stolte af, 

men også udnytte og anerkende ved at 

give mulighederne for, at disse talenter 

kan udvikles i fremtiden. Det er herfra, vi 

skal rekruttere de virkelig store navne, og 

det er herfra, vi skal hente den bredde, der 

sørger for stadig udvikling af musiklivet og 

tilbuddene i byen. 

Det siger sig selv, at mulighederne for 

udfoldelse på spillestederne er en af de helt 

nødvendige forudsætninger for at kunne 

holde talentmassen i byen – eller i musiklivet 

overhovedet. Og i den forbindelse spiller de 

regionale spillesteder en nøglerolle. Det er 

her, man i første omgang skal satse for at 

få mulighed for at spotte nye talenter. Det er 

naturligvis ikke nogen nem eller let opgave, 

når man ved, hvor mange nye bands, der 


29

Kommunalvalg den 15. november - hvilke visioner har politikerne for fremtidens musikliv i Århus? 

står på spring for at få en chance, men det 

er ikke desto mindre væsentligt, at opgaven 

løftes i dette regi. 

Netop fordi de regionale spillesteder får støtte 

til at udvikle det lokale kulturliv, er de også 

forpligtet til at pleje den råmasse, hvorfra vi 

skal hente de talenter, som i de kommende 

år skal optræde på vores scener. Jeg synes, 

de regionale spillesteder gør et fint stykke arbejde, 

men der er stadig rum for forbedring. 

Og kun gennem en eksplicit satsning på det 

lokale vækstlag kan vi bevare den traditionelt 

store bredde, vi har haft – og stadig har – i 

det århusianske musikliv. 

Der mangler et regionalt jazz-spillested. 

Bent J har i mange år løftet en stor opgave, 

når det drejer sig om at sikre jazzen en platform 

i Århus. Men uanset hvor hyggeligt og 

stemningsfuldt det er nede i Nørre Allé, så er 

rammerne langt fra optimale. Derfor bør der 

arbejdes på at samle opbakning og midler til 

et egentligt regionalt jazz-spillested. 

Hvad skal vi med musikken? 

– en socialistisk vinkel på musiklivet i 

Århus 

Af byrådskandidat for SF Danny Jensen 

For os socialister har kulturpolitikken altid 

været en hjertesag. 

At kunne udtrykke sig gennem musik betragter 

vi som et grundlæggende behov, og 

derfor mener vi i høj grad, det er en kommunal 

opgave, på linie med de øvrige kerneopgaver, 

at sikre, at musikken får de optimale 

vækstbetingelser i Århus. 

Men musik er også et sprog, som det tager 

tid at lære. Derfor er det afgørende, at der 

i Århus Kommune er tid og ressourcer til at 

begynde denne indlæring allerede i byens 

vuggestuer. Den byrådsperiode, som nu heldigvis 

snart er overstået, har desværre ikke 

været befordrende for at bringe musikken ind 

i børnenes liv. 

De massive nedskæringer på kommunens 

daginstitutioner har forårsaget, at dagligdagen 

sammen med børnene i tiltagende 

grad er blevet stresset, hvilket naturligvis har 

konsekvenser for de aktiviteter, som børnene 

deltager, i institutionerne. 

Standardpersonalenormeringerne er af 

de radikale og de andre borgerlige partier 

løbende blevet reduceret med ca. 2% siden 

2003 i vuggestuerne og op til ca. 7% i fritidsordningerne 

Samlet betyder dette, at byens børn får en 

ringere begyndelse på deres musiske uddannelse, 

end det ellers havde været tilfældet. 

I SF vil vi have bedre normeringer i byens 

institutioner, således børnene kan få en optimal 

start på livet, men dette kræver et andet 

byrådsflertal efter næste valg. 


Musikskolerne udgør en hjørnesten i det århusianske 

musikliv – både de kommunale og 

private musikskoler er afgørende for, at børn 

og unge, som ønsker at spille på et instrument, 

synge eller på anden vis udtrykke sig 

gennem musik, kan tilegne sig nogle helt basale 

færdigheder. I SF mener vi at flere bør 

have adgang til disse skoler. Derfor ønsker vi 

et øget antal halve og hele fripladser til børn 

fra familier med begrænsede økonomiske 

ressourcer, samt et løft af det samlede antal 

pladser i Århus Musikskole – dette kræver 

dog, at kommunen løsnes fra det massive 

kvælertag, som regeringen med sit skattestop 

og den gældende aftale om væksten i 

de kommunale udgifter holder kommunen i. 

De to musikkonservatorier er en gave til 

musiklivet i Århus – vækstlaget inden for 

både den klassiske og den rytmiske musik er 

imponerende, og dette skyldes i høj grad de 

førnævnte institutioner. 

Desværre får Århus, efter SF’s opfattelse, 

ikke det optimale udbytte af dette vækstlag. 

Inden for den klassiske musik fokuseres der 

i høj grad på symfoniorkestret, som årligt 

modtager ca. 20 mill. kr. netto i driftstilskud, 

hvilket, sammen med musikskolerne, udgør 

hovedstolen i den musikpolitiske prioritering 

i Århus. Sammenligner man dette med de 

under 6 millioner, som gives i støtte til den 

rytmiske musik (driftstilskud til de regionale 

spillesteder, øvelokaler og div. andre støtteordninger 

for rytmisk musik), virker den 

manglende balance åbenbar – den rytmiske 

musik trænger til et løft i Århus Kommune. 

Når det samtidigt er velkendt, at de regionale 

spillesteder ikke, som det ellers var tanken, 

er den ramme, hvori den rytmiske musiks 

vækstlag kan vokse og udvikle sig, må der 

nye boller på suppen. I SF ønsker vi, at der 

i højere grad skal gives honorarstøtte til de 

lokale rytmiske orkestre, når de spiller på vores 

lokale scener, således at de ikke tvinges 

til at rejse til København, hvis de vil optræde 

med deres egen musik. En sådan honorarstøtte 

kan efter SF’s mening være katalysator 

i udviklingen af den rytmiske musik i vor 

lokale undergrund, til glæde for kulturlivet 

i Århus i almindelighed og de udøvende 

kunstnere i særdeleshed. 

Som det fremgår af ovenstående, er et skifte 

i bystyret efter SF’s mening nødvendigt, for 

at der kan skabes de optimale rammer for 

musikken i Århus, og vi håber på opbakning 

fra de udøvende kunstnere i den kommende 

valgkamp – lad os sammen skabe et mere 

sprudlende dynamisk og progressivt Århus. 

Mod til musikalsk sammenhæng 

Af Ann-Kathrine Karoff, Medlem af Århus 

Byråd, Konservative 

Musikken står højt på min politiske og personlige 

dagsorden. Musik har en stor plads 

i mit hjerte, og jeg er meget optaget af, at 

musikken i Århus også fremover sikres gode 

vilkår og rammer til glæde for borgerne. Vi 

har en lang og stolt tradition på musikområdet 

i Århus og har ved flere lejligheder haft 

førertrøjen på, når det handler om at sætte 

den musikalske dagsorden. Jeg tænker ikke 

mindst på min egen ungdom med rytmiske 

musiknavne som TV-2, Gnags, Lars Muhl 

og Thomas Helmig. Også på den klassiske 

musikscene har vi haft en fremtrædende 

rolle med bl.a. Århus Symfoniorkester og 

Den Jyske Opera. Siden hen er der sket 

meget på musikområdet i Århus og flere af 

de nævnte navne har vist slidstyrke og har 

stadig en fremtrædende placering i dansk 

musikliv og er med til at profilere Århus som 

musikby. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. 

Heldigvis er der et godt potentiale i 

byens musikliv. Musiknavne som Carpark 

North, Tina Dicow, festivaler og events som 

SPOT og Århus Festuge, byens rytmiske 

spillesteder, klassiske aktører som Børneopera, 

Århus Sinfonietta og Den Jyske 

Operas Kor, musikdramatik på Århus Teater 

og Granhøj Dans er alle sammen elementer, 

som i denne tid er med til stimulere musiklivet 

i Århus. 

Men udover den professionelle musikscene 

skal vi også tage hånd om musikformidling 

og undervisning - musik er med til at 

udvikle os som mennesker, hvad enten vi 

er udøvende eller lytter til musikken. Vi skal 

sikre alsidighed og adgang til musikalske 

oplevelser til alle. Målet er at skabe rimelige 

vilkår og at give mulighed og tilbud til alle om 

at beskæftige sig med musik. 

Noget jeg vil gerne arbejde for er at sikre 

en endnu større sammentømring af byens 

centrale aktører på musikområdet. Det være 

sig spillesteder, professionelle orkestre, kor 

og ensembler, amatørmusikken, organisationer, 

uddannelsesinstitutioner, skoleområdet, 

musikskolerne, musikdramatikken m.fl. så vi 

sikrer udnyttelsen af de fælles ressourcer og

synergi på feltet. Ikke mindst sikringen af en 

stærk fødekæde som tager et fælles ansvar 

på sig om at udbrede kendskabet og ejerskabet 

til musikken i Århus. Helt konkret kunne 

jeg godt tænke mig at vi lavede en åben konference 

for musiklivets aktører og byens politikere, 

hvor vi kigger nærmere på ”Musikkens 

Muligheder - i Århus” - hvad er den fælles 

vision og det fælles mål, hvilke muligheder 

har vi for at komme derhen, hvad kan/skal vi 

iværksætte for at visionen lykkes - hvad kan 

musikken selv berede vejen for - hvad skal 

der stilles på den politiske dagsorden. 

Samtidig er jeg optaget af, at musik indtager 

i en helt central funktion som bærer af kulturelle 

værdier og normer. Vi har brug for mere 

fokus på de musiske kompetencer, som giver 

mulighed for at udtrykke sig på andre måder 

og kan supplere og være med til udvikle andre 

kompetencer - fx sociale kompetencer og 

evnen til at samarbejde. Derfor beklager jeg, 

at musikundervisningen i folkeskolen og som 

fag på lærerseminaret er et kraftigt underprioriteret 

område. Ligeledes tænker jeg også, 

at musikken og i de hele taget det kulturelle 

felt i højere grad bør bruges i forhold til at 

fremme integrationsindsatsen. Det er måske 

her, vi undertiden kan tale et fællessprog på 

tværs af kulturer og nationaliteter og i højere 

grad forstå hinanden. 

Musikundervisning er vitalt for musikmiljøet. 

Fx oplever vi for tiden en tendens til, at musikstjerner 

udklækkes i talentkonkurrencer 

på tv, men skal de være mere end en stjerne 

for en aften, er det i det virkelige liv, at de 

skal stå distancen. Jeg er helt klart af den 

holdning, at de bæredygtige talenter udklækkes 

i det traditionelle musikmiljø, hvad enten 

det foregår i undervisningen, i musikskolen, 

i et svedigt øvelokale eller på scenerne på 

byens spillesteder. Derfor skal vi støtte de 

mange især frivillige kræfter, som er med til 

bære miljøet oppe, ligesom vi skal værne 

om den formaliserede musikundervisning i 

musikskolen og på konservatorierne. 

Over for koncertvirksomhed har vi udsigt til 

et udvidet musikhus, som giver helt nye muligheder 

for større og alsidige opsætninger 

og sammenhæng mellem den professionelle 

musik og musikuddannelserne. Det bliver en 

spændende tid at følge, men der skal også 

stilles krav til den nye ramme som i det hele 

taget til musikvirksomheden i Århus. Som 

konservative stiller vi krav til den offentlige 

støtte til musikken. Der skal være krav om 

kunstnerisk og formidlingsmæssig kvalitet 

og bæredygtighed. Som udgangspunkt skal 

de aktører, der kan og viser, de kan klare sig 

selv i vid udstrækning gøre det uden støtte, 

mens vi gerne vil give en håndsrækning til 

aktører, der ikke har mulighed for at klare 

sig selv og som har ”mod til sammenhæng”, 

som vi siger i vores parti. 

Århus i den musikalske 

superliga 

Af Søren Højlund Carlsen 

Byrådskandidat for Det Radikale Venstre 

Tidligere trommeslager i forskellige århusianske 

rockbands. 

”Du er superliga.”, har det nu i over et år lydt 

fra Nephew. Det århusianske band har haft 

kæmpesucces, og har i skrivende stund passeret 

de magiske 100.000 solgte eksemplarer 

af deres fremragende album, ”USADSB”. 

At sådanne salgstal er lige til superligaen 

kan ingen vist være i tvivl om. Men desværre 

så har der været langt mellem de århusianske 

succeshistorier inden for rockmusikken i 

de senere år. I hvert fald de rigtige store succeser, 

som for eksempel Nephews. Det er 

synd for der er masser af talent inden for den 

århusianske rytmiske musik. For en tidligere 

trommeslager, som undertegnet virker det 

- set ude fra - som om, at Århus i øjeblikket 

rummer talent som aldrig før. En gang i 

mellem ser vi det dukke op i korte glimt på 

landsplan, men alt for sjældent er det, de helt 

store succeser i Nephews superligaklasse vi 

oplever. 

Væk fra Århus 

Det er nu ikke fordi, der ikke står århusianere 

bag nogen af vores tids store gennembrud 

på rockscenen og gode musikoplevelser på 

landsplan. Bandet eller kunstneren bor bare 

ikke længere i Århus. De bor i stedet i London, 

København eller en helt tredje by. Her 

finder de nemlig nogle muligheder og tilbud, 

som de åbenbart mangler i Århus. I de byer 

finder musikerne branchen og de folk, der 

skal til før et band kan række ud efter storsuccesen. 

Alt for ofte har vi oplevet den lidt 

bitre smag, det giver, når et Århusband først 

slå igennem, efter de er flyttet væk fra Århus. 

Nuvel, der er en gang imellem nogen, der 

trodser strømmen og bliver i byen, som for 

eksempel Carpark North, og tak for det! Men 

alt for ofte forlader talenterne byen før de 

slår igennem på landsplan. Og det er synd 

og skam! Men heldigvis kan vi vende strømmen 

og gøre Århus til et endnu bedre sted 

for talenterne, så vi kommer til at opleve flere 

succeser a la Nephews. Det er nemlig vigtigt. 

Ikke kun for vores kulturelle selvfølelse og 

århusianske stolthed, men også for kommunens 

muligheder for at tiltrække nye talenter 

og kreative kræfter til byen. De kommer 

nemlig kun, hvis der er nogle fyrtårne, der 

viser vejen. Hvis et band kan se, at det kan 

lade sig gøre at få succes fra et øvelokale 

Århus, så kommer de til byen, bliver her og 

udvikler sig, og trækker dermed resten af det 

rytmiske miljø i en positiv retning, hvor byens 

musikmiljø hele tiden lever og ånder. 

Vigtigt vækstlag 

Det er vigtigt, at Århus har et kulturelt vækstlag, 

og dermed også et rytmisk vækstlag. En 

kommunes styrke - ikke kun kulturelt, men 

på alle områder – defineres af kommunens 

vækstlag inden for kultur. Vækst tiltrækker 

nemlig vækst - det er et faktum, derfor er 

det vigtigt, at vi har et godt vækstlag på alle 

kulturelle områder og dermed også det musikalske. 

Men for at pleje væksten skal planten 

vandes og plejes, og her spiller kommunen 

og os politikere en ekstrem vigtig rolle. Vi 

har nemlig et stort ansvar for, at vores kulturelle 

vækstlag har det godt og er i live. 

Derfor skal vi hele tiden sørge for, at den 

rytmiske musik har de bedste rammer. Det 

betyder gode øvelokaler - og mange af 

dem. Det betyder støtte til byens spillesteder 

- kontant og moralsk - og det betyder 

et konstant fokus på, at Århus har de rette 

rammer til at være en god by for bands, 

musikere, pladeselskaber og spillesteder. 

For kun ved at have fokus på vigtigheden af 

et godt vækstlag, kan vi igen håbe på 

succeser som Nephews og på, at Århus i 

fremtiden bliver en endnu bedre by for den 

rytmiske musik. 


31

Seniorklubben på Endelave 

Af Bjarne Brodtkorb - foto: Axel Boel 

Mandag 

morgen d. 1. 

august klokken 

6:45 ringede 

vækkeuret. På 

dette tidspunkt 

plejer vi jo bare 

at vende os i 

sengen, men nej – det var bare med at 

komme ud af fjerene. Efter de sædvanlige 

morgenritualer 

og en enkelt kop 

kaffe til at vågne 

op på, gik vi ud til 

naboens ventende 

Opel Vectra, 

der holdt klar til 

afgang klokken 

8:00 præcis. 

Så gik turen til 

Grønnegade, hvor 

mange allerede 

var mødt op, og en del var i gang med 

borddækning og kaffebrygning. Vi fik 

serveret et dejligt morgenmåltid med 

rundstykker og Gammel Dansk. Klokken 


godt ni dyttede kromanden fra Låsby 

– Niels – for han holdt ikke alt for smart 

i Grønnegade. Vi skyndte os at få spist 

op og drukket ud, og så gik turen ned ad 

trapperne til den ventende bus. 

Med afgang klokken ca. 9:30 gik ruten 

ad motorvejen mod syd hen over den 

jyske højderyg. Stille og rolig kørte vi 

først til Horsens og derefter til Snaptun 

Havn. Klokken 11:00 sejlede vi så 

mod bestemmelsesstedet – Endelave 

– en ø ud for Horsens 

Fjord. Efter en times 

behagelig sejlads gik 

vi fra havnen godt 

sultne, tørstige og 

forventningsfulde mod 

Endelave Kro. 

der heller ikke. 

Her blev der indtaget 

en dejlig frokost med 

både lunt og koldt, øl 

og snaps manglede 

Da den værste sult havde lagt sig, 

kom der gang i musikken. Efter Peter 

Ravnsbo havde indledt underholdningen 

på harmonika, blev kroens ganske 

udmærkede pianino kørt i stilling. Værten 

bedyrede, at der aldrig var blevet spillet så 

meget og så forskelligt musik på pianinoet 

som den dag. Men der var også flest 

pianister blandt gæsterne. 

Efter 

kaffe og 

lagkage 

og pænt 

farvel og 

tak for 

et godt 

traktement 

til værten og hans personale, gik turen 

atter mod færgen. Vel ankommet til 

Snaptun, ventede Niels på at bringe os de 

sidste kilometer hjem til Århus. 

Alt i alt en god og dejlig dag som vi 

seniorer siger foreningen mange tak for. Vi 

håber, at både foreningen og vi seniorer 

kan fortsætte denne tradition mange år 

endnu. 

Husk at seniorklubben afholder møde for alle 

efterlønnere og pensionister hver den første 

mandag i måneden fra kl. ca. 14:00 - 16:30. 

Der er altid kaffe med brød, øl og vand. 

Dog er mandagene i august og december 

henholdsvis udflugt og julefrokost, og her er 

”påhæng” også velkomne. 

Skriv det evt. ind i kalenderen.

Brikker til musikkens historie 

Af Thorkild Dalsgaard 

I bogen, ”Brikker til Musikkens 

historie i Aarhus 

indtil ca. 1800” giver musikeren,musikpædagogen 

og musikhistorikeren 

Mogens Friis (Den mand 

har virkelig mange brikker 

at flytte med!) en grundig, 

omfattende og engageret 

fremstilling af musik og 

musikliv, som det udspillede 

og udviklede sig i Århus 

gennem middelalder, 

renæssance, barok og 

klassik indtil 1800-tallet, 

hvor ”de sidste af de gamle 

instrumenttyper forsvinder…nye som klarinetten 

vinder indpas…de privilegerede stadsmusikanter… 

afløses af et friere musikvæsen med musikdirektører, 

ligesom amatørmusikken blomstrer op”…. 

Med udgangspunkt i de første spor af byen Århus 

læser vi om de allertidligste musikinstrumenter, 

instrumenternes historie, kirkerne, orglerne, organisterne 

og orgelbyggerne, kirkemusikken, som i stor 

udstrækning byggede på medvirken af Katedralskolens 

lærere og elever. 

Inden for den verdslige musik spillede stadsmusikanterne 

en betydningsfuld rolle. Her møder vi blandt an- 

det en musikalsk kapacitet med internationalt udsyn 

i stadsmusikanten Morten Ræhs (født i Horsens), 

som har efterladt sig originale kompositioner, som 

også med nutidige øren er høreværdige. 

Mogens Friis har selv været særdeles aktiv omkring 

”nyopdagelsen” af Morten Ræhs’ værke, og har 

medvirket ved udgivelsen af hans fløjtesonater. 

(Indspillet på ”DaCapo” af Lars Ulrik Mortensen og 

Maria Bania). 

En tredje musikalsk ”tumleplads” udgøres af 

militærmusikken, trompeterer og tambourer. Det 

var fortrinsvis udenlandske, hvervede musikere, 

i modsætning til stadsmusikanterne, som var af 

dansk herkomst. 

Mogens Friis redegør for de anvendte nodematerialer, 

lige fra de allerældste noder til århusianske 

nodetryk, noder i biblioteker og til Grev Danneskiold-Samsøes 

omfattende nodesamling. Også 

instrumentmagerne og deres instrumenter beskrives 

udførligt i et særskilt kapitel. 

Mindre flatterende for musikerstanden (datidens!) 

er beskrivelsen af de mange uoverensstemmelser 

mellem musikerne: Hvem havde eneret (privilegier) 

på at spille for hvem og til hvilken pris. Udskriften 

fra datidens retsprotokoller giver et malende indtryk 

af stridighederne, som ofte kunne udarte i håndgemæng 

og værtshusslagsmål! (Det bringer mindelser 

frem fra ”Musikerens” juridiske rubrik ”Til sagen!”). 

For en stund glemmes her musikkens positive, 

opbyggende egenskaber! 

”Brikker til Musikkens historie i Århus” er i meget høj 

grad vidnesbyrd om forfatterens store fortrolighed 

med og indlevelse i de forskellige epokers instrumentarium 

og musikalske udtryk og af hans musikhistoriske 

engagement og grundighed. Læseren 

lades ikke i stikken med ”løse ender”. 

Men med en sammenfatning af så mange komprimerede 

oplysninger bliver læsningen naturligvis 

lidt tung. Måske kunne nogle af kapitlerne (f. eks. 

historien om Morten Ræhs) rumme stof til lettere 

tilgængelige bogudgivelser? Men bogen er også 

værdifuld som opslagsværk med udførligt register 

og noteapparat. 

Undertegnede kunne godt tænke sig, at der med 

bogen havde fulgt klingende dokumentation på CD 

– kantater af Grossmann, fløjtesonater af Ræhs 

m.v. (En ide at følge op for turistforeningen – eller 

Den Gamle By?) 

Endelig ville en præsentation af forfatteren med 

CV og billede være på sin plads. Men det kommer 

måske i næste oplag? 

”Brikker til musikkens historie i Århus indtil ca. 1800” 

er udgivet af MUSA – foreningen for tidlig musik. 


33

Farvel til John Olesen 

Vi har modtaget følgende mindeord 

fra Mads Jonshøj om John Olesen, 

som desværre døde i maj 2005. Mads 

Jonshøj var gennem mange år både 

nær ven og kollega med John Olesen, 

og Mads Jonshøj holdt følgende 

mindeord ved bisættelsen d. 13. maj i 

år: 

Han var renheden selv. Besynderligt nok, 

for han havde sit arbejde og sin gang i 

miljøer, hvor renheden som oftest er det 

første, der ryger: renheden, ærligheden, 

anstændigheden og ægtheden. 

- Siden kommer så - det er det normale 

- kadaverets forskellige svigt. Og så er 

der somme tider ikke meget tilbage. - For 

Johns vedkommende var det omvendt: 

kadaveret svigtede, men renheden bestod. 

Til det sidste. 

John var en Ålbækker, en dreng fra en 

fiskerby og fra et hjem, hvor redeligheden 

var et tilbud, som var til at få øje på. 

Og John havde blik og havde sind for 

denne kvalitet, indåndede den som luften 

fra havet. Og det var den bagage, han 

tog med sig ud i en verden, hvor alle 

muligheder for menneskeligt fordærv lå på 

spring. Men ”fordærv” i egentligste forstand 

prellede af på ham som vand på en gås. 

Troskyldig og åben og undrende forblev 

han. Livsomstændighederne skiftede og 

trak ham for en udvendig betragtning af og 

til ned. Men hans menneskelige substans 

bestod - næsten som ved et mirakel. 

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling 

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål 

m.v., er du altid velkommen på kontoret. 

Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk 

Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 

Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C 

www.dmf.dk/aarhus 

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på: 


- - - Min længst hedengangne mor sagde 

altid om min nære ven John: ”Hold dig til 

ham. Han er som sødmælk for dit sind.” 

Det var han. Han var som sødmælk for 

ALLE sind i sin nærhed. Den naturligste 

godhjertethed parret med logik langt ud 

over det sædvanlige var hans kendetegn 

og hans adelsmærke. 

I Paris opbevarer man dét, man vistnok 

kalder ”generalmeteren”. Det er en 

meterstok gjort af platin indesluttet i et 

lufttom rum. Platin er et stof, som ikke 

ændrer sig, ikke skrumper ind eller udvider 

sig uanset de omgivende forhold. Skulle 

man blive i tvivl om, hvorvidt en meter 

stadig er en meter i denne forstyrrende 

og foranderlige verden, kan man rejse 

til Paris og konstatere, at en meter er en 

meter – platinstokken lyver ikke. –Det er 

godt for mennesker at have bare én eller 

et par stykker blandt sine nære, der er 

som sådan en platinstang: en ufejlbarlig 

målestok for, hvad der er ret og sundt. Når 

man selv er i tvivl. Et sådant menneske var 

John - man behøvede ikke rejse til Paris. 

Man kunne ringe til John. 

Disse grundkvaliteter hos vores elskede 

John afspejlede sig i hans musik. Midt 

i sit tekniske mesterskab var dét, der 

fortryllede MEST hans spil ærligheden og 

redeligheden, følsomheden, der nøjagtig 

vidste, når risikoen for sentimentalitet var 

nær ved. Hans krumspring og falbelader 

på klaveret, lod aldring én i tvivl om at ”nu 

Musikformidlingen DMF 

bookdmf@danskmusik.com 

Tlf: 86 13 00 63 

www.danskmusik.com 

leger vi”. Substansen i hans musik var 

ligevægtig med substansen i ham selv. I 

hans eget sind. 

Kære piger: Louise og Katrine - I HAR 

IKKE MISTET JERES FAR. Han har skiftet 

adresse. Han bor ikke længere i stuen til 

højre. Han bor hø-je-RE. Hans adresse er 

indtil videre ukendt, men én ting er sikker: 

vi kommer til at bo sammen med ham igen, 

når engang Vorherre synes, vi alle skal 

have fælles adresse. Glæd jer over den 

gode, fine far, I har. Tal til ham, hvis I har 

lyst. Han skal nok høre det. Sådan har gud 

indrettet det. Det er derfor, Gud er Gud. 

Lad mig sluttelig citere gamle Wessel. Det 

kan John lide, er jeg sikker på: 

Man græder, for han er ej mer´. 

Man tænker, hvad han VAR 

… og LER! 

Lars Kiehn - lk@dmf.dk 

Bjarne Gren - bjarne@grens.dk 

Esben Laursen - el@dmf.dk 

Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk 

Mads Mazanti - maz@dmf.dk 

Molo Poulsen - molo@dmf.dk 

Axel Boel - musiker@axel-boel.dk 

Benjamin Graneberg - graneberg@gmail.com 

Erik Sletting - erik@sletting.dk 

Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com 

Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com 

Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk 

Christian Dietrichsen - cdietrichsen@hotmail.com

asunen • juni 2005 

35

Basunen som pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?