Metoder og instrumenter til effektvurdering af indsatser over for ...

3.3. Diskriminationsstyrke og følsomhed
Tidligere har der været tradition for, at visse typer instrumenter anvendes til at
skelne imellem personer på baggrund af fx færdigheder (klassifikationsmål), mens
andre instrumenttyper måler subjektive fænomener til afsløringen af forskelle over
tid hos samme individ. Visse biomedicinske mål (blodtryk, -procent mv.) har
kunnet anvendes til begge formål. I forbindelse med visse undersøgelser er det dog
hensigtsmæssigt, at de anvendte instrumenter både skal kunne anvendes til at
diskriminere og evaluere grad og målopfyldelse, dvs., at instrumentet skal kunne
anvendes til både at finde forskelle imellem individer og til at finde forskelle hos
samme individ over tid. Såfremt formålet med en undersøgelse er at kunne påvise
mulige effekter af en intervention over for en given målgruppe, er det væsentligt, at
det det valgte instrument evner at vise forskellen mellem et individs
sundhedsstatus til tiden 2, sammenholdt med sundhedsstatusen til tiden 1. Det er
således væsentligt, at instrumentet er forholdsvist følsomt.
3.3.1. Følsomhed over for ændringer
Hvis det er et biomedicinsk mål, der indgår som effektmål i forbindelse med
undersøgelse af et individ, må man med en vis sikkerhed antage, at den
behandling, som afprøves, er uden effekt, såfremt der ikke sker en ændring i de
biomedicinske mål før og efter en intervention. Anderledes forholder det sig med
målinger af fx livskvalitet eller velvære. Her kan en manglende forskel i målingen
før og efter en intervention enten tilskrives en ineffektiv intervention, manglende
følsomhed i instrumentet over for ændringer, eller begge dele. Inden instrumenter
til måling af velvære anvendes til effektvurdering er det derfor vigtigt, at
følsomhedsgraden er afprøvet. Dette kan fx være gjort ved at sammenholde
ændringer i kliniske variable over tid med ændringer i fx velværen. Viser de
kliniske variable således tegn på forværring, forventes svarpersonen at rapportere
19