Metoder og instrumenter til effektvurdering af indsatser over for ...

svækkelse og at evaluere indflydelsen af demensrelaterede problemer i forbindelse
med individets evne til at rapportere egen livskvalitet. Fremgangsmåder, man kan
anvende for at få individerne til bedre at forstå de stillede spørgsmål og
fremkomme med anvendelig respons herpå, kan fx være at anvende eksplicitte
instruktioner, ansigt-til-ansigt håndtering af instrumentet af en trænet interviewer,
samt brug af visuelle signaler såsom fx et smilende ansigt eller et trist ansigt.
Proxy-respondenter er oftest nær familie eller andre individer, der ofte er i kontakt
med den demente. Der er dog problemer forbundet med anvendelsen heraf – bl.a.
vurderer de ofte den dementes livskvalitet lavere end den demente selv ville have
gjort (Horsted, 2004), hvilket skyldes, at proxy-vurderinger kan være påvirket af
proxyens egen forventninger og overbevisning, samt det tidligere forhold til
individet under vurdering.
Direkte observation af de dementes adfærd har den mulige fordel over de to andre
tilgange, at det formindsker det subjektive element, især hvis observationerne er
standardiserede. Begrænsningerne ved denne tilgang er bl.a. spørgsmålet om,
hvorvidt det, der observeres ved det enkelte individ, ligeledes er noget, individet
selv finder relevant for egen livskvalitet. For at undgå for megen bias i
vurderingerne ved denne håndteringsmetode, er det oftest nødvendig at benytte
trænede observatører. Et eksempel på denne tilgangsmetode er Kitwoods (1992a,
1992b) ’Dementia Care Mapping’ (DCM).
58