Metoder og instrumenter til effektvurdering af indsatser over for ...

5.3. Neuropsykiatrisk vurdering (adfærd)
Adfærdssymptomer er ligeledes almindelige at observere hos demente.
Adfærdssymptomerne er varierede: angst, aggressivitet, depression,
hallucinationer, vrangforestillinger og fejlidentifikationer er ofte sete symptomer
hos fx AD patienter. Direkte observation af patienten kan fx ligeledes identificere
agitation, rastløshed, råben, omvandring, upassende seksuel adfærd og hamstring –
alle symptomer, der kan føre til indlæggelse og institutionalisering af den demente.
En udskydelse af tidspunktet for fremkomsten af symptomerne eller en reducering
af de eksisterende symptomer forventes derfor at have en positiv effekt på både
patienten og dennes familie/omsorgsydere.
Mange instrumenter har været anvendt til vurderingen af omfanget og
alvorligheden af adfærds- og psykologiske demenssymptomer. Ligesom så mange
andre instrumenter, har de hver især deres fordele og ulemper. Fx ekskluderer NPI
(Cummings et al., 1994) og BEHAVE-AD (Sclan et al., 1996) ikke specifikt
fænomenologi relateret til fysiske sygdomme og risikerer derfor inkluderingen af
symptomer, der skyldes delirium.
Visse instrumenter inkluderer et alvorlighedsmål for symptomer. Dette gør
instrumentet mere følsomt over for ændring, idet instrumentet ikke blot angiver
antallet af symptomer, et dement individ udviser. Instrumenter, der inkluderer et
alvorlighedsmål, er fx BEHAVE-AD, MOUSEPAD (Allen et al., 1996) og NPI.
Visse instrumenter er dannet til måling af psykopatologi hos demenspatienter, fx,
BEHAVE-AD, og SCAG (Shader et al., 1974). Disse instrumenter indeholder
ligeledes mål for fx kognitiv funktion, psykoser, depression og ADL.
Instrumenter designet specifikt til vurdering af adfærdsforstyrrelser inkluderer bl.a.
CMAI (Cohen-Mansfield, 1986), BEAM-D (Sinha et al., 1992) og RAGE (Patel
og Hope, 1992).
37