TEATERKONCERT - Aarhus Universitet

1) Lyset på scenen skal understrege plasticiteten og i sig selv bidrage til den kunstneriske
fremstilling. Det skal forholde sig til menneskekroppen på scenen, ikke til dekorationen.
2) Der skal kunne finde en sammensmeltning af kroppen og dekorationen sted. Der skal
etableres en plastisk dekoration, som sætter den menneskelige krops virkelighed i
perspektiv. 34
Både Appia og Craig er afvisende overfor realistiske udtryk. De blev ofte dømt som upraktiske
mænd, der vidste for lidt om hverdagsteatret og hvis ideer var ubrugelige i praksis. Men de var
forkæmpere for ideer og mål, som praktiske mænd i deres tid ikke formåede at nå. Sammen tvang
de deres samtidige til at overveje teatrets natur som en kunstart, dets funktion i samfundet og dets
elementer (både separat og i kombination). Selvom Appia og Craig havde mange ens ideer, var de
også uenige på mange afgørende punkter. Appias kunstner skulle primært være en fortolker af
komponist-dramatikerens arbejde, hvor Craigs var en fuld færdig selvstændig kunstner. Appia gav
de teatrale elementer et hierarki, mens Craig nægtede at gøre dette. Appia tænkte i ”efterfølgende”
scenografier (ny scenografi for hvert sted), hvorimod Craig søgte efter en enkelt scenografi, der
formåede at udtrykke hele stykkets ånd eller reflektere forandringer gennem bevægelighed. Dette
gjorde han ved at konstruere et system af skærme, som sammensat forskelligt kunne opbygge
forskellige scenerum. Udover skærmene tilføjede han elementer fra den ”virkelige verden”, ting
som en stol, et vindue, en bro, en balkon eller lignende.
Lige før midten af det 20. århundrede havde både Artaud og Brecht 35 stor interesse i blandingen af
drama og musik. Også Beckett 36 var betaget af massemediets tekniske muligheder med vægt på
sammensmeltning af ord og musik. Hos sidstnævnte var der desuden ingen persontegning, handling
eller meningsgivende dialog.
Slutningen af 1900-tallets polske og tjekkiske teater havde følgende principper: det er umuligt at
undgå, at tilskueren danner sig meninger og billeder ved at se skuespillerens handlinger, også
selvom disse handlinger ikke ønsker at forestille noget som helst. Men det er ikke handlingen, der i
sig selv rummer sin egen betydning. Betydningen er altid et resultat af en konvention, af en relation.
Selve den kendsgerning, at relationen skuespiller-tilskuer eksisterer, gør, at der vil opstå
betydninger. Spørgsmålet er, om man ønsker eller ikke ønsker at programmere, hvilke bestemte
betydninger, der skal spire frem i tilskuerens sind.
Næste udvikling sker i Paris i 1984, hvor ny cirkus udspringer. Her bliver brugt musik og
teaterudtryk. Der er en overordnet iscenesættelse. Cirkus Dannebrog og Arena har en slags fabel
34 Eigtved, 2003. Side 64.
35 Antonin Artaud, 1896-1948. Fransk digter, skuespiller og teaterteoretiker. Eugen Berthold Friedrich Brecht, 1898-
1956. Tysk dramatiker, lyriker, prosaist, litteraturteoretiker og instruktør.
36 Samuel Beckett, 1906-1989. Irsk-fransk forfatter.
14