TEATERKONCERT - Aarhus Universitet

har været til stede lige så længe, som teatret har eksisteret, her menes musikteatret som genre, der
må siges at starte med operaen for godt 400 år siden. Der vil i dette afsnit være en nogenlunde
kronologisk gennemgang af de forskellige typer musikteater, der har været gennem historien,
hvornår de blev til og hvornår de var på toppen. Michael Eigtved 5 taler om musikteatret de sidste
cirka 50 år som værende det populære musikteater, da dette især er påvirket af populærkulturen.
Derfor er næste afsnit i dette kapitel netop et blik herpå, da denne har haft en stor indflydelse på
udviklingen af musikteatret. Dernæst vil der blive set på skellet mellem masse- og finkulturen.
Disse første tre afsnit lægger op til de næste uddybende afsnit om, hvad musikteatret skal indeholde
for at være musikteater, dette gøres i fire afsnit, der henholdsvis ser på musikken, handlingen, det
visuelle og de tre enheder i musikteatret. Hele dette kapitel er vigtigt, da teaterkoncerten
umiddelbart bør hører under musikteatret.
Tredje kapitel bygger på et telefoninterview med Cederholm, som må kunne definere, hvad en
teaterkoncert er. Første del vil se på, hvordan begrebet blev til, hvorfor ideen opstod. Sidste del vil
så byde på en definition af teaterkoncerten ud fra Cederholms egne ord. Dette kapitel er altså et
forsøg på at gøre rede for, hvordan genren blev til, og hvordan ophavsmanden bag den selv vil
definere teaterkoncerten.
Herefter vil teaterkoncertbegrebet få sit helt eget kapitel. Heri vil der blive samlet op på de første tre
kapitlers konklusioner, og disse vil blive overført til et forsøg på at finde frem til en definition af
teaterkoncertgenren. Første afsnit vil gøre klart, hvilket genrebegreb, der vil blive brugt, næste
afsnit vil se på teaterkoncertens tilhørsforhold til musikteatret og derefter vil dramaet tre enheder
blive gennemgået med henblik på at se, hvorfor disse ikke kan være til stede i teaterkoncerten. Alt
dette samt Cederholms udtalelser føres i næste afsnit sammen til en spidsformuleret definition, som
opfyldt vil medføre en teaterkoncert. Til sidst i kapitlet vil denne nye genre blive holdt op imod en
anden musikalsk genre, nemlig kabaret. Dette er fordi, disse to genrer umiddelbart har mange
ligheder.
Kapitel fem er en afprøvning af genredefinitionen. Dette bliver gjort ved at 11 forskellige
opsætninger vil blive diskuteret ud fra den spidsformulerede beskrivelse af teaterkoncertgenren. De
første fire forestillinger, der er valgt, er Cederholms egne og burde derfor helt sikkert passe perfekt
ind i genren. De næste to er forestillinger, der er blevet præsenteret som teaterkoncerter, så disse
burde også kunne passe i en spidsformuleret beskrivelse. Dernæst er der en forestilling, som ingen
rigtig har kunnet sætte det rigtige fortegn på, men et af forsøgene har været, at kalde den en
teaterkoncert. Den sidste danske forestilling er fra 1985 og bliver kaldt en kabaret, men den har
flere ting til fælles med teaterkoncerter. De sidste tre er udenlandske musicals, der alle er faldet lidt
5 Michael Eigtved. Cand.mag., ph.d., lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet.
4