TEATERKONCERT - Aarhus Universitet

som tidligere nævnt blandede ”Jesus Christ Superstar” forskellige undergenrer af rocken sammen i
samme forestilling. Det fælles koncept i denne forestilling er dermed rockmusikken. Netop et
musikalsk koncept er vigtigt i musikteatret, hvilket i en teaterkoncert automatisk skabes ved brug af
en allerede kendt kunstners værk. Dette er konceptet. Her vil man også kunne ramme forskellige
typer musik, idet en kunstner, der eksempelvis har lavet musik i mange år, sagtens kan have
varierende udtryk i sin musik.
At afdække betydningen af musikken ifølge de tre niveauer, der er nævnt i musikteater-afsnittet, kan
være svært, når det kommer til teaterkoncerten, men umiddelbart er det muligt. Det første niveau
går ud på at afdække forestillingens musikalske idiom, som hænger sammen med samtidens
musikalske paradigme. Idiomet i en teaterkoncerts musik afhænger af den musik, der bliver brugt.
Hvis der er tale om en kunstner fra en anden tid, vil denne musiks idiom være sammenhængende
med den tid kunstneren er fra, den tids musikalske paradigme. Dog kan det siges, at den nye
opsætning vil give musikken et nyt musikalsk idiom, som hænger sammen med den nye samtids
paradigme. Netop som Cederholm taler om angående ”Gasolin”, hvor han fortæller, at samfundet i
Gasolins tid bestod af outsidere, hvilket ikke længere var tilfældet i 1994 eller 2005. Dette gør, at
sangene om outsiderne får en anden betydning i nyere tid, end den havde oprindeligt. Derudover er
det også normalt at kompositionen af musikken ændres en smule til at passe til budskabet. Der vil
altså være en tilpasning af musikkens idiom til tidens musikalske paradigme. Andet niveau ser på
hvert afsnit af forestillingen. I teaterkoncerten vil dette blive et blik på hver sang. Når man først har
slået fast, hvordan idiomet ser ud i forestillingen, vil det være muligt at se på, hvordan hver enkel
sang passer ind i dette. Man vil kunne se på tiden, stedet, personen, handlingen, rummet og
stemningen, denne sang skaber. Til sidst skal alt dette sammensat placeres i fortællingen i
forestillingen, hvilket gerne skulle blive til en helhed. Her dukker lidt et problem op, da de fleste
teaterkoncerter ikke har en umiddelbar handling, og dermed heller ikke en fortælling. Der skal altså
i dette tredje niveau lægges vægt på, om alle delene skaber en helhed, hvilket burde være muligt i
en teaterkoncert. Det burde altså være muligt at afdække musikkens betydning i teaterkoncerten lige
såvel, som det er muligt i musikteatret generelt.
Et område hvor teaterkoncerten falder uden for musikteatret er i den musik, der bliver brugt.
Eigtved mener, at en af hovedreglerne for musikteatret er, at musikken er ny, den er komponeret
specifikt til hvert stykke. Inspirationen til denne musik må meget gerne, og vil højst sandsynligt,
komme fra samtidens musikverden. Her rammer teaterkoncertformen altså ved siden af, da der som
oftest jo er tale om eksisterende musik. Som Cederholm nævner, er det umiddelbart ikke et krav, at
teaterkoncerten benytter eksisterende musik, det er dog normen i de teaterkoncerter, der har været
opsat. Til gengæld kan man bøje udsagnet om nykomponeret musik, så kravet bare er, at der skal
40