TEATERKONCERT - Aarhus Universitet

Opbygningen af det nyere musikteater består af montager af forskellige dele, der sammenlagt bliver
til den fortælling, som forestillingen ønsker at fremstille. Derudover består musikteatret af forskelli-
ge, korte, selvstændige scener, som kan være en sang, en dans, en dialogstump og lignende. Over-
ordnet set er der en inddeling af forestillingernes elementer i, først om det er et musikalsk eller ikke-
musikalsk indslag, dernæst kan disse indslag igen inddeles i forskellige typer inden for hver katego-
ri. De ikke-musikalske indslag kan være dialoger og monologer samt visuelle elementer, der ikke er
akkompagneret af musik. De musikalske indslag kan opdeles i tre typer med forskellige betydnin-
ger:
1) Sang
En hel, selvstændig musikalsk form, som klart er adskilt fra det omgivende musikalske ma-
teriale. Refererer til musikalsk paradigme.
2) Intermezzo
Selvstændige afsnit, hvis formål er at bringe handlingen videre eller oplyse om centrale pro-
blemer. De kan næsten bestå af hvad som helst, de er mindre end en sang og har ikke nogen
særskilt betydning.
3) Overledning
Den mindste enhed det er brugbart at operere med. Et helt kort afsnit, der samler de øvrige
dele. Et dramaturgisk redskab frem for selvstændigt dramatisk eller musikalsk udtryk. 67
Karakterarbejdet i musikteatret er ikke så krævende, da der ikke vil være tale om en fremstilling af
komplicerede, sammensatte figurer eller store solistiske præstationer. Det skal dog være muligt at
aflæse det psykologiske styrkeforhold mellem figurerne. I musikteatret er der tale om
endimensionale, symbolske figurer. Hvis der ønskes mere kompleksitet, kan det gøres ved
benyttelse af flere figurer. Man viser altså spaltede personligheder ved fordobling af figuren, og
man viser massen ved flerdoblinger.
I det nyere populære musikteater er en bestemt type hovedperson blevet normalen, det er eneren,
den søgende, rodløse og utilpassede type. Til trods for populærkulturens berømtheders indflydelse
på det populære musikteater, kan de nyere forestillingers hovedpersoner inddeles i to slags
heltefigurer; citizen-helten, som har særlige evner, og besidder kvaliteter, der er højt værdsat af
deres kultur; og rebel-helten, som lever ud fra sine egne behov og tilhører for det meste en mindre
del af samfundet, en subkultur. Som nævnt ovenfor arbejder musikteatret med modsætningen
mellem individ og kollektiv, det er spillet mellem den enkelte og gruppen, der driver
forestillingerne.
Som tidligere nævnt er handlingen i de nyere musicals temmelig løs, dette hænger sammen med et
67 Eigtved, 2003. Side 122.
26