reform 2000 - maersk-nielsen.dk
reform 2000 - maersk-nielsen.dk
reform 2000 - maersk-nielsen.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Uddannelsesstyrelsen<br />
Man har i sagens natur ikke haft særligt meget behov for at arbejde sammen med Uddannelsesstyrelsen<br />
og kan derfor ikke for alvor vurdere deres indsats.<br />
Reformens intentioner<br />
Elevernes jobparathed<br />
”Jeg synes, at det, Reformen giver, er, at de (eleverne) i højere grad får stillet spørgsmål til,<br />
hvad det egentlig er, de lærer, og hvad det er, de har brug for.”<br />
AA mener, at en stor del af eleverne vil blive bedre personligt rustet til arbejdsmarkedet når<br />
Reformen først er blevet implementeret ordentligt. Fagligt set vil ideen om fagintegration også<br />
give eleverne et løft, så de matcher jobprofilerne i erhvervslivet, hvor man for tiden oplever<br />
et skred i de traditionelle faggrænser inden for levnedsmiddelområdet.<br />
Samspillet mellem praktiksted og skole<br />
”For bare fem år siden tolererede virksomhederne på ingen måde, at skolerne havde en mening<br />
om, hvad der foregik ude på virksomhederne, og der er stadig et godt stykke vej, før vi<br />
for alvor kan begynde at snakke om samarbejde om elevens uddannelse.”<br />
Ifølge AA er der ingen tvivl om, at forholdet mellem praktiksteder og skoler er blevet bedre<br />
de sidste fem år og sikkert også vil udvikle sig i en positiv retning fremover, men det har ikke<br />
noget med Reformen at gøre. Det handler primært om, at der blevet færre unge, og derfor er<br />
en større konkurrence om at få fat på dem. AA vil satse på at bruge kontaktlærerordningen og<br />
uddannelsesbogen til at få involveret praktikstederne mere i elevens faglige og personlige<br />
udvikling og håber på, at elevens kritiske sans vil tvinge virksomhederne til at engagere sig,<br />
hvis de vil beholde praktikanterne.<br />
Sammenhænge mellem udvikling og implementering<br />
Udviklingsprocessen i forbindelse med moduliseringen<br />
”Implementeringen er en proces, der må gå hånd i hånd med, at alle er informeret.” (AA)<br />
Man har fra ledelsens side på Levnedsmiddel lagt stor vægt på, at så mange lærere som overhovedet<br />
muligt var involveret i udviklingsarbejdet, og at samtlige var ordentligt informeret<br />
om arbejdet med Reformen og dens implikationer på skoleniveau. Det har givet den fordel, at<br />
alle lærere føler, at de har haft mulighed for at sætte deres præg på Reformen, og at langt de<br />
fleste føler et ansvar for den måde, den er blevet implementeret på. Bagdelen ved denne form<br />
for udviklingsarbejde er ifølge AA, at man ikke kommer nok i dybden med udviklingen af<br />
fagligt materiale, fordi der går alt for meget tid med diskussion og koordination. I den forstand<br />
har man altså måttet træffe et valg mellem at sikre bred indsigt og accept hos lærergruppen<br />
eller at få meget gennemarbejdet fagligt materiale, og AA mener, at man har truffet det<br />
rigtige valg.<br />
Den praktiske organisering af moduliseringen<br />
Man har organiseret moduliseringen således, at den består af fire moduler, hvoraf det sidste er<br />
fagrettet. Hvert af de tre første moduler har et fast tema (varekendskab, produktion og salg &<br />
service), og inden for dette tema kan man vælge mellem to forskellige projekter, der begge<br />
tager 5 uger. Man kører med faste hold af 20-25 elever, og projekterne er lavet således, at der<br />
37