Udvikling og demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Udvikling og demonstration af lavtemperaturfjernvarme til lavenergibyggeri (EFP2007)
Tabel 5.13 Varmetabsberegning for 8 driftssituationer som repræsenterer et år.
Samlet
Total
VT total Temperatur- Pumpe
Pr. bolig effekt Varighed energiforbrug VT Frem VT Retur energi sæt energi
[kW] [kW] [timer] [kWh] [kW] [kW] [kWh] [°C] [kWh]
C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\EFP\Rapport_LavE fjv_netdesign_vers11.doc
.
35
Bypass flow af
samlet flow
2,29 210 246 51.777 12,8 0,0 3.149 55/22 148 -
1,83 168 384 64.548 12,8 0,0 4.915 55/22 230 -
1,53 141 1.007 142.178 12,8 0,0 12.889 55/22 503 -
1,26 116 1.007 116.338 12,8 0,0 12.890 55/22 403 ja
0,95 87 837 72.786 12,8 0,0 10.714 55/22 335 ja
0,64 59 966 56.867 12,8 0,0 12.365 55/22 386 ja
0,39 36 1.032 37.270 12,8 0,0 13.210 55/22 413 ja
0,26 24 68 1.651 10,3 0,0 704 55/22 27 ja
0,26 24 3.213 77.585 9,0 3,1 38.873 55/40 1.285 ja (tomgangs drift)
SUM 8.760 621.000 109.708 3.731
Af leveret energi er varmetabet på 15 % (109.708/(621.000+109.708)). Det skal
understreges, at dette er en teoretisk værdi, og at erfaringen viser, at varmetabet
typisk er større i virkeligheden.
Varmetabet i ledningsnettet i en mellemlast situation 1,53 kW (55/22 °C) illustreres
i W/m i følgende figur. Bemærk, at store dimensioner altid har større
varmetab, når der udelukkende tales om varmetab i W/m:
Figur 5.10 Varmetab pr. ledningslængde i fremløbsledningerne for GVV scenarie
[W/m]
Bemærk, at der i dette er tilfælde er tale om varmetabet i fremledningerne. Dog
er varmetabet i returledningerne meget tæt på 0 W/m på grund af varmetilførsel
fra fremledningen. Største varmetab findes i hovedledningen (Twin DN50) og