Nyt fra Arkivet nr. 26 - Glostrup Bibliotek

NYT FRA
ARKIVET
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Nr. 26 • 2002

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Hovedvejen 134
2600 Glostrup
Åbningstid:
Mandag og torsdag kl. 13 - 17
samt efter aftale
Nye åbningstider gældende fra 7. oktober 2002:
Mandag kl. 13 - 19 og torsdag kl. 13 - 17
Telefon: 4343 5838 - Fax: 4343 4042
E-mail:
glostrup.lokal.arkiv@mail.tele.dk
Daglig leder:
Hans-Henrik Rasmussen
Nyt fra Arkivet
udkommer fire gange årligt
Redaktionen afsluttet:
August 2002
Redaktion:
Hans-Henrik Rasmussen
Grafisk tilrettelæggelse:
Eric Klitgaard
Tryk:
Kailow Graphic
Oplag:
2000 ex
ISSN 1398 - 859X
Forside:
Kroghslyst set fra havesiden, 15. juli 2002
Foto: Eric Klitgaard
Indhold
Sommerstatus ................... 3
Den gamle landevej ......... 5
Besøg på Kroghslyst ...... 17
Gaver til arkivet .............. 20
På rejse i tidsmaskinen .. 22

3
Sommerstatus
Som læsere af arkivets blad vil vide, udkom vi forrige
gang med omslag i farver. Det friskede gevaldigt op
men var imidlertid blot et skridt på vejen. I dette
nummer er farverne også rykket ind i selve bladet. Det
betyder, at man fra nu af vil kunne nyde synet af nogle af
arkivets mange fotos som farveillustrationer til artiklerne.
Bladet har fået endnu et løft til glæde for sine mange læsere.
Igennem snart mange år har arkivet haft uændret åbningstid,
nemlig mandag og torsdag fra kl. 13 til kl. 17. Med disse
tider er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for mange
mennesker at besøge arkivet. Det synes vi er synd, og
det er derfor blevet besluttet at udvide mandagsåbningstiden
til kl. 19. De nye tider træder i kraft den 7. oktober og
bliver altså: Mandag kl. 13-19 og torsdag kl. 13-17.
I forrige nummer blev nævnt de forskellige projekter, som
arkivet var i gang med. Et af disse, nemlig gennemgang og
registrering af de lokale tidsskrifter, er nu afsluttet. Arkivet
råder over mange tidsskrifter, som kan ses af de besøgende.
Alle enkeltnumre er noteret og kan findes med nogle
få tryk på edb-tastaturet.
Med afslutningen heraf har en anden af de omtalte opgaver
kunnet gå i gang, nemlig beskrivelse og edb-behandling
af de mange fotos, som folkene på Glostrup Kommunes
ingeniørkontor optog fra 1920’erne til 1960’erne.
Adgangen til de ca. 350 billeder, der i sammenhæng viser

4
byens udvikling fra stationsby til forstad, vil give arkivets
billedsamling et betydeligt løft.
Ønsket om at udsende en afløser for den gamle Hvissinge-pjece
bliver opfyldt. Vi regner med at kunne afslutte
arbejdet med den i løbet af efteråret, således at den kan
udsendes engang i november. Der bliver tale om en ca. 60siders
bog, der vil blive rigt illustreret med nye og gamle
billeder. Vi tør sagtens sige, at alle lokalhistorisk interesserede
i vor by godt kan begynde at glæde sig: julegaven til
glostrupperne er på vej.
En sommerdag i Hvissingestræde 7. Gartner Willy A.
Sørensen på havearbejde, 31.7.2002
Hovedartiklen denne gang handler om Hovedvejen, eller
Roskilde Landevej, som navnet tidligere var. Vi starter i
Middelalderen, hører om bygningen af den »moderne« vej
i 1770’erne, og følger historien frem til vor egen tid. Der
er spændende stof, som nok er værd at stifte bekendtskab
med. Men læs selv.

5
Den gamle landevej
Når vi, der bor på Vestegnen, hører benævnelsen
»den gamle landevej«, tænker de fleste af os
utvivlsomt på Roskilde Landevej. Vejen, der på
strækningen gennem Glostrup siden 1930’erne kaldes Hovedvejen,
har betjent vejfarende mellem København og
Roskilde i så mange år, at næppe nogen kan forestille sig,
at det ikke altid har været sådan. Ganske vist har både vej
og trafik ændret sig gevaldig gennem årene, men vejen har
da vist altid været der, mener mange.
Således forholder det sig imidlertid aldeles ikke. Vejen er
tværtimod ung af en hovedvej at være.
Den oprindelige hovedvej
Det er sandt, at der helt fra Middelalderen har været vejforbindelse
mellem København og Roskilde. Det er ligeledes
korrekt, at vejføringen på strækningen fra hovedstaden
til Glostrup omtrent var som nu. Men ved mødet med
Glostrup var det et ganske andet syn, der mødte den tids
folk. Omtrent der hvor den berømte Vestvold langt senere
skulle bygges, svingede vejen nemlig pludselig mod nord,
snart efter igen mere vestligt, og nu fulgte den næsten
præcist den nuværende Dalvangsvej frem mod krydset ved
Erdalsvej.
Lige øst herfor lå den for længst forsvundne Glostrup
Kro, hvor de rejsende kunne hvile sig og nyde bordets
glæder. Og der kunne også være god grund til at fejre,
at man var sluppet helskindet forbi »Glostrup Hule«, en

6
skovklædt sænkning omkring den nuværende Glostrup
Bypark, der var berygtet for sine landevejsrøvere.
Fra Dalvangsvej drejede vejen igen mere nordligt og fortsatte
ad de nuværende veje, Sofielunden og Mellemtoftevej,
i retning mod Nordre Ringvej. På den modsatte side
af sidstnævnte fortsatte denne »Gamle Landevej«, hvis
navn endnu den dag i dag viser, at det faktisk var her forbindelsen
lå.
Hvis man med fingeren på et matrikelkort over Glostrup
følger den nævnte rute, vil man se, at den præcist følger
ejerlavsgrænsen mellem Glostrup og Hvissinge: alt syd for
linien er Glostrup, alt nord for den er Hvissinge. Sådan
havde vejforløbet været i århundreder, og kun få havde
forestillinger om, at det nogensinde skulle ændres.
Hovedvejen set fra Byparken. I midten Toftes gartneri. I baggrunden danner et
levende hegn grænse mellem Glostrup og Hvissinge, ca. 1937

7
Nye tider på vej
Ude i Europa var der i 1600-tallet imidlertid sket store
ændringer i synet på den økonomiske politik. Vi er i Merkantilismens
tid, hvor det gjaldt om at fremme handel og
transport med det formål at opnå en gunstig handelsbalance.
Et af midlerne var protektionisme, hvor man med
alskens importforbud, toldbarrierer m.m. søgte at opnå
det ønskede resultat.
Et andet middel var at anlægge nye og bedre veje. Både
militære og økonomiske interesser blev tilgodeset her, så
sagen blev let fremmet. Tidens førende nation var Frankrig,
og franske vejbygningsingeniører blev berømte for
deres indsats.
I Danmark var man ikke uvidende om de franske fremskridt.
I 1744 havde den senere udenrigsminister, J.H.E.
Bernstorff, været i Paris, og han blev som andre meget
imponeret over de opnåede resultater. Det var ikke mindst
hans fortjeneste, at kong Frederik 5. i 1761 udstedte en
forordning om anlæg af nye hovedveje til Agerdyrkningens,
Handelens og den indre Samfærdsels Fremme.
Vejen planlægges
I første omgang vedtog man at sætte en dansker i spidsen
for det nye vejvæsen. Valget var ikke heldigt, og man bestemte
sig derfor til forhøre sig i Paris, om det var muligt
at få franske eksperter til at komme til Danmark.
Den franske regering viste sig imødekommende, og den
12. april 1764 ankom tre franske ingeniører under ledelse

8
af Jean Marmillod til København. Marmillod fik titel af
»Ober-Wey-Inspecteur« med rang af »virkelig Cancelliraad«
og en nærmest fyrstelig gage på ca. 2.500 rigsdaler
om året. Planlægningen af den nye Roskildevej kunne begynde.
Den 24. juli 1766 underskrev kong Christian 7. approbationen
på Frederiksberg Slot. Bevillingen lød på 92.000
rigsdaler. Arbejdet skulle tage sin begyndelse i Roskilde,
hvorefter man ville arbejde sig frem mod København.
Arbejdskraften
Det første spadestik blev taget den 5. juni 1770. Arbejdskraften
bestod dels af udkommanderede soldater dels af
egnens bønder. Soldaterne blev stationeret i Hedehusene,
hvor de boede i telte. Arbejdet begyndte kl. 5 om morgenen
og varede i 12 timer eksklusiv middagspause. Lønnen
var 1 mark om dagen.
Stenene til byggeriet blev leveret egnens bønder. De fleste
af disse var krongodsfæstere, som havde hoveripligt og
derfor ikke kunne unddrage sig opgaven. Mange af dem
var forarmede og i forvejen overbebyrdede med arbejde,
og dertil kom, at det var sin sag at skaffe sten i denne forholdsvis
stenfattige egn. Der kom adskillige klager over
embedsmændenes hårde fremfærd, og en af tidens aviser
bragte et interessant indlæg inder titlen: Et Brev fra Landet
om Roeskilde-Veyen og Steenkiørslen til samme. Hovedklagen
lød på, at stiftamtmand von Prøck havde givet ordre til,
at der skulle anvendes over os elendige Stakler de skarpeste
Tvangs Midler, og vor Plov som føder Kongen og os skal ligge
stille.

9
Myndighederne var ikke begejstrede for kritik, og for at
stille den offentlige mening tilfreds besluttede man at
iværksætte en undersøgelse. Man erfarede, at den nævnte
ordre virkelig var blevet givet, og von Prøck blev afskediget.
Selv i enevældens tid måtte man åbenbart tage hensyn
til opinionen.
Arbejdsgangen
Tidens rationalistiske og matematiske indstilling krævede
rette linier, og den blev i hovedsagen fulgt. Der var dog
undtagelser, bl.a. her i Glostrup. Vejen er som bekendt
ikke helt lige, og årsagen er hensynet til Glostrup Kirke,
som lå i sigtelinien og næppe havde været noget smukt syn
med Hovedvejen midt igennem sig.
Selve arbejdsgangen foregik på den måde, at vejkassen,
dvs. det udgravede, direkte jordunderlag for vejbefæstelsen,
blev stampet fast. Ovenpå anbragte man et lag store
sten med mindre indkilet. Derefter tilføjedes et lag fast
sammenæltet ler, der skulle gøre vejbanen elastisk. Dernæst
fulgte atter et lag mindre sten og til sidst et gruslag,
der var mindst 9 tommer tykt. Ved siderne blev der anbragt
kantsten.
Metoden krævede enorme mængder sten, og man kan forstå
bøndernes fortvivlelse. Vejen stod færdig i slutningen
af 1773 og androg den nette sum af 108.000 rigsdaler.

10
Roskildevej som den tog sig ud i 19. århundrede. Bemærk vejtræerne til venstre.
Efter radering af kunstneren Vilhelm Kyhn, august 1849
Modtagelsen
Som det så ofte sker ved store offentlige projekter (både
i fortid og nutid), blev udgifterne også denne gang større
end man havde projekteret med. Men til gengæld kunne
man glæde sig over en imponerende hovedvej, som trafikanterne
nu kunne tage i besiddelse: Danmark var kommet
på niveau med den fremmeste europæiske ingeniørkunst
på vejbygningens område.
Der kan heller ikke herske tvivl om, at det nu var blevet
meget mere bekvemt at rejse. Men alt har sin pris, og
ikke alle var lige tilfredse. Vejen var som nævnt blevet til
i rationalismens tid, hvor alt skulle være matematik, geometri
og rette linier. Forgængeren havde snoet sig gennem
landskabet til fornøjelse for de rejsende, der kunne nyde
et afvekslende sceneri. Nu var det blevet mildest talt trist
at færdes her. Tidens store digter, Adam Oehlenschläger,
skrev i 1804 følgende om den nye „Kongevey":

11
Langsomt, strengt og lige den brede Kongevey fremgaaer,
Sparsom paa Skygger og Krat.
Hvilken kiedsommelig Tid!
Hvem ved? Måske har denne oplevelse medvirket til digterens
opgør med rationalismen. Det var jo netop på denne
tid, at romantikken med ham som bannerfører brød igennem
i Danmark. Under alle omstændigheder stod han ikke
alene med sin kritik. Det ses af adskillige, samtidige optegnelser.
Brugerbetaling
Dengang som nu skulle veje vedligeholdes. Sådan noget
koster, og med de begrænsede midler, der var til rådighed i
gamle dage, måtte man finde særlige løsninger. Svaret var,
at de vejfarende selv måtte betale, og det kunne jo passende
ske efter antallet af kørte mil. Disse såkaldte bompenge
(eller passagepenge, som de officielt kaldtes) blev
allerede indført i 1773, til en start dog kun ved Damhuset
(ved Damhussøen).
Snart blev der også opsat bomme ved Vridsløselille, Baldersbrønde
og Roskilde. De vejfarende måtte så erlægge
en nærmere fastsat afgift til bombetjenten. Han var privat
erhvervsdrivende: retten til opkrævning var bortforpagtet.
At være bombetjent på Roskildevej har næppe været nogen
særlig morsom bestilling. I hvert fald ikke, hvis man
skal tro en rejsende fra ca. 1800. Han skriver: »thi der kan
ikke soves roligt noget Kvarter om Natten, fornemmelig for de
idelige Torvevogne med Korn, Smør, Kalve og Brænde; thi de
køre mest om Natten for at naa København i Dagningen«.

12
Bompengene blev her i Københavns Amt opkrævet helt
frem til 1915. Den stigende trafik havde efterhånden gjort
ordningen upraktisk. En ny beskatning fandt man let: De
mange nye automobiler anvendte benzin som brændstof,
og afgift kunne passende lægges på det produkt. Det skete
fra det følgende år.
Milesten og kilometersten
I 1782 var vejen ført helt frem til Korsør, og nu begyndte
man at opstille milesten. De første var af norsk marmor,
men deres levetid blev kun kort. Vejr, vind og hærværk
ødelagde dem. Derfor besluttede man at opføre nye milesten,
denne gang som cirkulære granitkegler med afstumpet
top. Stentypen havde været brugt på Frederik V’s tid
og kom derfor fortsat til at bære hans initialer. Med andre
ord: en sten med Frederik V’s navn behøver ikke at være
opstillet på hans tid.
Den gamle 11⁄2 milesten
foran Glostrup Kirke
kan endnu ses.
Den står ved Hovedvejen
mellem Kirkepladsen
og det tilstødende
grønne anlæg,
15.8.1943
Senere blev det metriske system indført, og man besluttede
derfor at nyopmåle vejen og sætte kilometersten op.
Det skete i 1910.

13
En konkurrent dukker op
Efterhånden kom der flere rejsende, ligesom der dukkede
nye vogntyper op. Omkring 1800 så man de første diligencer.
I 1830’erne kom en ny slags passagervogne, de såkaldte
»dagvogne«, der blev drevet af private. De afgik en
gang dagligt, deraf navnet. Den velkendte gule diligence
var ved at blive almindelig i Europa i disse år, og også på
det område kom Danmark med i udviklingen.
Tog ankommer til ventende passagerer på Glostrup Station, 1907
Stigningen i trafikken skulle ikke vare ved. I 1847 skete
der nemlig en betydningsfuld begivenhed på Vestegnen,
der skulle komme til at give vejen alvorlig konkurrence:
Jernbanen København-Roskilde blev indviet med pomp
og pragt af kong Christian VIII. Glostrup, der jo ligger på
strækningen, var med i udviklingen fra starten, og det blev
en udvikling på godt og ondt.
Jernbanen betød nye muligheder, ikke mindst økonomisk,
men for landevejen blev den en katastrofe. Jernbanen erobrede
størstedelen af trafikken, og bortset fra bønder, der
drog til marked med deres produkter, var der næsten ingen
trafik. I slutningen af 1800-tallet kunne man møde enkelte
tidlige cyklister, men ellers var Marmillods vej nærmest
øde. Så sent som i 1905, da den oprindelige præstegård
brændte, kunne en københavnsk avis betegne Roskildevej
som den brede Chaussé, der ellers er så ubefærdet.

14
Biler på vejen
Men landevejen skulle snart få revanche. Allerede i 1897
kom det første varsel, om at nye tider var på vej: Det første
benzindrevne køretøj tilbagelagde strækningen København-Roskilde.
Og nu fik myndighederne noget at tænke
over. Det var klart, at der måtte lovgives vedrørende dette
uvæsen, og Københavns Amt udbad sig de berørte sognes
indstilling. I Glostrup og Brøndbyerne var reaktionen nærmest
et rædselsskrig: de nye biler måtte simpelthen forbydes,
i hvert fald på offentlige veje.
Men bilens tidsalder
var rykket uimodståeligt
nær. Tirsdag den
27. juni 1905 begyndte
Danmarks bilentusiaster
på en fantastisk
tur: 14 biler og tre
motorcykler skulle
køre igennem det danske
rige fra Aalborg
Brygger Axel Hansen og familie i automobil
svinger fra bryggeriet ud på Roskildevej, 1906
til København på
blot fire dage. Arran-
gementet var led i den første »Nordiske Automobiluge«,
og overalt hvor man kom frem, blev man modtaget med
hyldest. Den følgende fredag rullede kortegen gennem
Glostrup på vej til København: bilisternes sejr var total.
Der var ikke nogen vej udenom. Sognerådene måtte finde
en måde at forlige sig med bilismen på. Ganske vist var
bilerne i begyndelsen kun få, men antallet voksede år for
år, og hvad værre var: de ødelagde vejbelægningen, idet
gruslaget simpelthen blev kørt op.

15
Ombygning
Det var i ordets egentlige forstand nødvendigt at finde
en mere holdbar løsning. Man kontaktede derfor landets
førende vejekspert, amtsvejinspektør R.W. Winkel, og bad
ham finde en løsning. Svaret var et kæmpeprojekt, der
startede i 1907 under hans ledelse: etablering af chaussébrolægning
på strækningen fra Glostrup til København.
Chaussébrolægning vil sige, at man placerer små, nærmest
kubiske sten, lagt i bueformede skifter, som muliggør effektiv
udnyttelse af stenenes vekslende størrelse. Arbejdet
startede i Glostrup, og samtidig gik man i gang med at opfylde
grøfter og anlægge fortove. Arbejdet stod på i 16 år,
indtil man i 1923 nåede Damhussøen.
Chaussébrolægning er stærk og effektiv, men behagelig var
den ikke. Med den nærmest ikke-eksisterende affjedring
i datidens biler var den nye vej alt andet end morsom at
færdes på. Dertil kom, at stenene blev meget glatte i regnvejr.
Så alt i alt var løsningen ikke ideel.
Nye planer
Amtsinpektør Winkel var imidlertid klar til nye opgaver.
Denne gang måtte intet gå galt, og han tog derfor initiativ
til anlæggelse af den såkaldte forsøgsbane ved Vestvolden.
På en strækning af 250 meter anlagde man seks parallelle
kørebaner, tre i hver retning. På strækningerne var der
anlagt henholdsvis chaussébrolægning, cementbeton og
asfaltbeton. I 1928 begyndte man at anlægge cykelstier, og
vejen blev gjort bredere.

16
Forsøgsbanen bestod fra 1926 til 1939. Her umiddelbart
før 2. verdenskrig var biltrafikken steget dramatisk. Dertil
kom inspirationen fra de tyske autobaner, og man gik derfor
gang med at anlægge den kendte betonvej. Da tyskerne
ankom den 9. april 1940 kunne de marchere ad en nyanlagt,
tysk inspireret hovedvej gennem Glostrup!
Efter krigen kunne danskerne så for alvor tage deres nye
vej i besiddelse. Og hvis nogen en gang skulle have været
bekymret for manglende brug, skulle da enhver sådan
snart blive gjort til skamme: trafikken skulle i løbet af
1950’erne tage et gevaldigt opsving. Så stort faktisk, at
man måtte nedlægge huse for at få plads til alle trafikanterne.
Man behøver blot at nævne krydset ved Nørre Allé
og Banegårdsvej, udmundingen af Nyvej og det gamle
bryggeri i Rådhushaven.
Forsøgsbanen på Hovedvejen set mod øst. Bemærk brolægningen og skiltningen.
Længe efter dens ophør bestod navnet som stedbetegnelse, 1926

17
Besøg på Kroghslyst
Som de fleste vil vide, udsendte arkivet sidste år
bogen Kroghslyst, Hvissinge og lidt af Glostrup
1928-1961. Bogen blev modtaget med begejstring
af de mange, der har tilknytning til lokalområdet, f.eks.
Højvangskolen, Hvissinge, og hele den tidsperiode i byens
historie, som beskrives.
Bogen er endnu ikke udsolgt, heldigvis, da vi regner med
at få god brug for den til kommende generationer. Så hvis
nogen endnu ikke har anskaffet den, er chancen der stadig.
Den kan købes på Glostrup Bibliotek og Lokalhistorisk
Arkiv og koster blot 50 kr.
Indkørslen til Kroghslyst ligner sig selv. Beboerne, dyrlæge Harald Olsen og frue,
tog venligt imod os (se videre næste side), 15.7.2002

19
Kort tid efter bogens udsendelse fik arkivet besøg af de
nuværende indehavere af Kroghslyst. Besøget affødte en
invitation til nærværende blads redaktør og layout-mand til
at komme ud og se den gamle gård.
"Morten Koch"sk stemning på Kroghslyst
Den 15. juli 2002 cyklede vi derud og fik en hyggelig snak
med beboerne om gården og gamle dage. Der blev i den
anledning optaget en række billeder, og vi synes, at læserne
skal have lov at kigge med på nogle af dem.
Billedtekst til Olsens

20
Gaver til arkivet
Brøndby Lokalarkiv: Program for indvielsen af Glostrup Rådhus
21.11.1959. Fortegnelse over medlemmer af Glostrup Sogneråd 1.4.1950-
31.3.1954 samt udvalg, kommissioner, ombud m.m.
Freddy Damstedt: Skoleskema for Real A, Glostrup Kommuneskole. Ca.
1937-1938.
Brøndby Kommune: Kjøbenhavns Amts Sogneraadsforening/Foreningen af Kommuner
i Københavns Amt 100 år. 1902-2002. Jubilæumsskrift.
Leif Olsen: Det gamle Ejby. 6 fotos. 31.12.2001. Vergmanns Gartneri
(Ejby). 30 fotos. 1960’erne. Diverse Ejby-billeder. 12 fotos. Ca. 1950-1975.
Egon Funch: Tale i anledning af overrækkelse af borgmesterkæde til borgmester
Søren Enemark. 29.5.2002.
Hanne Berg: Lærer Ejvind Tofte, hans familie og venner. Fotoalbum samt
75 enkeltfotos. Diverse år.
Ukendt: Glostrup Rideklub. Driftsregnskab m.m. 1978-1979. Glostrup Folkedanserforening
1943-1993. Jubilæumsskrift. Nyt fra Skolen (Vestervangskolen):
Glimt fra 25 år (1961-1986). Jubilæumsskrift.
Borgmesterkontoret: FKKA’s generalforsamling i Glostruphallen. 2 æsker
fotos. 15.4.1988. Borgmester Gunner Larsen 50 år. Fotomappe. 30.3.1988.
Lilly Cortsen: Glostrup Sogns Kirkebog. Udskrifter ca. 1858-1891.
Ib Christiansen: Murermester Chr. Svendsen-Christiansen og familie, Hovedvejen
84. 14 fotos. Ca. 1907-1930.
Teknisk Forvaltning: Hvissingehallens opførelse. 4 fotos. 1989-1990.
Frej Lundgren (født 5.9.1912). Diverse personlige papirer.
Per E. Larsen: Dansk Mejeristat (1931). Afsnit vedr. Ejby, Glostrup og
Hvissinge. Fotokopier.

21
Lærer, lokalhistoriker og foredragsholder Ejvind Tofte i barndomshjemmet, Hovedvejen
44, hvor faderen Hans Wilhelm Tofte drev gartneri i en årrække, 1957

22
På rejse i tidsmaskinen
Hvissingegård havde for ca. 100 år siden et jordtilliggende
på 89 tønder land. Det var efter tidens
skik et alsidigt landbrug med både dyrehold og
korndyrkning. Til at passe bedriften havde gårdejeren 1
fodermester, 2 karle og 1 pige. I høsttiden var det naturligvis
nødvendigt med flere folk.
Gården fungerede som landbrug højt op i 20. århundrede,
men som andre gårde i området var den tid ved at være
forbi: mange gårde brændte eller blev revet ned.
Hvissingegård overlevede heldigvis. Den blev sat i stand
og anvendes i dag af Glostrup Kommune som børneinstitution.
H
Hvissingegård som landbrugsbedrift. Luftbillede, 1949

23
Nye tider på vej. Hvissingegård bag træhegn på Vældegårdsvej, 17.10. 1965
Vi vover os ind i haven. Umiskendeligt en børneinstitution, 27.8. 2002