September - 2008 - Beredskabsforbundet

More documents

Recommendations

Info

sønderjysk Frivillige brandværnsForbund Kaptajnen for Gram frivillige Brandværn, Lars Damkjær, glæder sig over, at der er seks, der har sagt ja til at uddanne sig til brandmand. glæde over nye brandfolk BRAND: En aktiv indsats har sikret Gram frivillige Brandværn seks mænd, der er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand . Af Leif Christensen/LLN Press Både de frivillige brandværn i Sønderjylland, de kommunale brandvæsener og private på slukningsområdet må mange steder melde om mangel på frivillige/deltidsansatte brandfolk, men en aktiv indsats hos Gram frivillige Brandværn viser, at det er muligt at rekruttere nye folk til at trække i brandtøjet. – Vi har fået tilsagn fra seks mænd, der nu er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand, fortæller kaptajnen for brandværnet i Gram, Lars Damkjær. Han gør det klart, at der ikke har været problemer med at være folk nok til de forskellige udrykninger, men der er hele tiden brug for fornyelse, og det er muligt at skaffe nye folk: – Vi satte os ned og undersøgte, hvem der bor i de forskellige gader og forsøgte at finde ud af, hvem der kunne være interesseret. Vi skrev til 65 potentielle brandfolk og spurgte, om vi måtte ringe til dem. Det endte i, at der kom 15 til et uforpligtende møde, og seks mænd har sagt ja til at gå ind og blive brandmand og starter på uddannelsen i august, fortsætter Lars Damkjær og fortæller, at der var en enkelt kvinde blandt deltagerne i kurset – hendes mand bliver brandmand. beredskab 28 Større område I den forbindelse gør Lars Damkjær det meget klart, at det er vigtigt at få hele familien ”inddraget”, når det gælder hvervet som brandmand. Der skal være enighed om, at den ene part pludselig er af sted, selvom huset måske er fyldt med gæster. – Vi skal satse på det familiære, for det er nødvendigt med en opbakning på hjemmefronten. Derfor inviterer vi også brandfolk med familie til sociale arrangementer, fortæller Lars Damkjær. Gram frivillige Brandværn har med de seks nye 25 aktive brandfolk, og de har fået et større slukningsområde. Lars Damkjær fortæller, at beregninger har vist, at brandfolkene fra Gram vil være hurtigere fremme i Nustrup og Gabøl, så fremover er det bilerne fra brandstationen i Gram, der klarer opgaverne også i de to områder – herunder også frigørelse ved f.eks. færdselsuheld.
dFi, hedehusene Af sektionsleder Hanne F . Nielsen Vejen til Den Frivillige Indsatsstyrke Introduktionsuddannelsen er indgangen for alle nye frivillige, der ønsker at tegne en kontrakt med Den Frivillige Indsatsstyrke. Uddannelsen varer 10 timer og er bygget op således, at deltagerne får en grundig information om, hvad Beredskabsstyrelsen og herunder Den Frivillige Indsatsstyrke er, og hvilke krav og forventninger, der er til styrkens frivillige. Under hele uddannelsen bliver den frivillige vurderet af instruktørerne i forhold til de opgaver, styrken skal løse, og den enkeltes beredskabsparathed. På introduktionsuddannelsen har de nye frivillige nu overstået den mere teoretiske del af dagen, og de har været en tur forbi uniformsdepotet. Stemningen er allerede blevet en helt anden. Nu ligner de nogle, der hører til på centret, og de første sociale bånd er allerede ved at knytte sig mellem deltagerne. Bånd som for dem, der vælger en fremtid i Beredskabsstyrelsen, skal komme til at strække sig langt ud over møder, øvelser og uddannelser og under operative indsatser og assistancer. Den Frivillige Indsatsstyrke skal kunne løse længerevarende og/eller særlige mandskabskrævende opgaver. Derfor er en afprøvning af deltagernes udholdenhed og praktiske håndelag en naturlig del af uddannelsen. Der skal blandt andet løses opgaver som f.eks. afstivning af bygninger, eftersøgning i røgfyldte rum dFi, herning Af Niels Høck Andersen DFI, stat og kommune For fire år siden blev DFI Herning en fast del af redningsberedskabet i Danmark. I den tid der er gået, har DFI udviklet sig til en enhed, der rutinemæssigt bliver rekvireret til assistancer inden for fx redning, miljø, lænsning, veterinære opgaver, brand mv. Endvidere har DFI ved flere lejligheder assisteret politiet i forbindelse med efterforskning af brandårsag samt med opsætning af lys og etablering af midlertidig lejr. Fremtiden synes at stille voksende krav til DFI og generelt til det danske nationale redningsberedskab i form af hyppigere og mere voldsomme vejrfænomener, sygdomme i dyrebesætninger, opmærksomheden vendt mod terror osv. Endvidere kommer Danmark mere og mere i fokus, hvad internationale indsatser angår – udfordringer, hvor det er ideelt at anvende frivillige; herunder også DFI. Behovet er da også anerkendt med en bred V Ø politisk opbakning i de to seneste forlig, hvor også redningsberedskabets frivillige og DFI vægtes af hensyn til at skabe et robust og sammenhængende beredskab i Danmark. For få år siden blev den risikobaserede dimensionering implementeret, hvilket for mange kommuner har betydet, S at anvendelsen af frivillige er blevet indskrevet i planerne. Mange opgaver er nu beskrevet således i planerne, at de også med fordel kan løses af frivillige, fx større afstivningsopgaver, større/langvarige brande, eftersøgning med redningshunde, forplejning af evakuerede, større/langvarige lænseopgaver osv. DFI Herning består i dag af ca. 100 frivillige, heraf omkring 60 kommunale frivillige, primært fra den midtjyske region – resten er statslige. Disse frivillige kan i dag rekvireres af det kommunale beredskab til opsupplering af indsatte styrker, hvis en indsats kræver ekstra personel, materiel eller specielle kvalifikationer. En stor del af DFI’s opgavesæt fordrer kompetencer, der enten er specielle eller Beredskab beredskab 29 dFi inFormation og gang på stiger. Opgaver der for gamle rotter i faget ikke lyder af noget særligt, men for nye ud i beredskabsdisciplinerne godt kan være både udfordrende, sjove og grænseoverskridende. Det skal da heller ikke her være nogen velbevaret hemmelighed, at uddannelsen også byder på en lille løbetur i det naturskønne Hedeland, som i tidernes morgen praktisk nok er blevet placeret lige ved siden af Frivilligcentret – eller måske var det omvendt. Ved ottetiden om aftenen begynder trætheden at melde sig både hos de nye frivillige og hos instruktørerne. Enkelte har måske allerede på dette tidspunkt forladt uddannelsen i en konstatering af, at det frivillige arbejde i Beredskabsstyrelsen nok alligevel ikke Nvar noget for dem. Men dette er netop formålet med uddannelsen, at få afstemt forventninger, således at alle der vælger og får tilbud om at skrive en kontrakt med Den Frivillige Indsatstyrke – øst gør det på et oplyst grundlag. Uddannelsesdagen afsluttes med en kort, individuel samtale mellem den enkelte deltager på uddannelsen og kursuslederen, hvor den kommende frivillige får en tilbagemelding på den indsats, han/hun har ydet under uddannelsen, og de fremtidsmuligheder vedkommende kan tilbydes i Beredskabsstyrelsen. som bygger ovenpå andre beredskabsuddannelser. Derfor kræver en stor del af DFI’s uddannelser, at de frivillige som udgangspunkt er i besiddelse af en grundlæggende beredskabsfaglig uddannelse, når de melder sig ind i DFI. Disse uddannelser, hvad enten det drejer sig om redning, brand, kommunikation mv., får de vedligeholdt af det statslige eller det kommunale redningsberedskab, hvor de kommer fra. Herefter bygges der videre på disse grundlæggende færdigheder således, at vi i højere grad kan stille DFI til rådighed for det samlede danske redningsberedskab, hvis der fx efterspørges særlige kompetencer eller særligt materiel. Det er derfor af beredskabsmæssig værdi, at det kommunale og det statslige beredskab bakker op om deres frivillige og sikrer de nødvendige uddannelser, øvelser mv. Men husk også at give de frivillige den anerkendelse, som de fortjener!
Page 1 and 2: nummer 5 · september 2008 bF-stæv
Page 3 and 4: analyse aF manglende motivation Vi
Page 5 and 6: skabet forude en risikobaseret dime
Page 7 and 8: let af frivillige i kommunerne elle
Page 9 and 10: Beredskabschef John Olesens tale ve
Page 11 and 12: ulykker kræver 2.000 liv hvert år
Page 13 and 14: Forsvarsministeren Søren Gade på
Page 15 and 16: så den helhedsorienterede beredska
Page 17 and 18: sverige bruger årligt 32 millioner
Page 19 and 20: levet tilpasset, så det fungerer m
Page 21 and 22: ebat en kredsleder af hinanden, hva
Page 23 and 24: Åbent hus ved nordjyllands traditi
Page 25 and 26: eredskabsforbundets nye sikkerhedsb
Page 27: sønderjysk møde i nordborg Af Mad
Page 31 and 32: ændringer og ny tiltag. Men kunne

September - 2008 - Beredskabsforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?