You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Illustration: Peter Waldorph<br />
NOKUMAS<br />
SKÆBNE<br />
Tekst: Dorthe Nielsen<br />
Mørket svøbte sig blødt omkring dem. Som en slags beskyttelse.<br />
Hun sad lige så stille ved siden <strong>af</strong> ham. Han kunne<br />
fornemme hendes åndedræt. Det føltes så roligt og trygt at sidde<br />
her tæt sammen i mørket. Han vidste godt, at det var forkert,<br />
at de mødtes. Hvis det blev opdaget, ville de blive str<strong>af</strong>fet hårdt.<br />
Men de passede godt på, og han var sikker på, at ingen havde<br />
set dem. Det var blevet sværere at slippe væk, så det var mange<br />
dage siden, de sidst havde talt sammen. Det puslede i det høje<br />
græs, lyden bragte ham tilbage til virkeligheden. Langt borte<br />
over trætoppene lysnede det svagt. Han kunne også tydeligere<br />
skimte hendes øjne i tusmørket. ”Jeg går først,” hviskede hun<br />
sagte og rejste sig. Hun gav hans hånd et hurtigt klem og forsvandt.<br />
Han blev siddende og faldt hen i sine egne tanker. Nokuma. Det<br />
var det smukkeste navn, han kendte. De boede i den samme<br />
landsby og havde leget sammen, da de var små. Nu var de for<br />
gamle til at lege. Nokuma var høvdingens datter og var lovet<br />
bort til en ung mand fra nabolandsbyen. De to landsbyer havde<br />
tætte forbindelser. Måske skulle der allerede holdes ceremoni<br />
for dem efter høsten. Han rystede på hovedet for at jage tankerne<br />
væk. ”Ingen kender skæbnen, Kefi r” sagde hans bedste-<br />
68 BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO GLIMT AF GHANA 69
Change language