Bilag - Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige - Rådet for ...

UDBUDSRÅDET
56
dere hos henholdsvis private og offentlige leverandører
inden for ældreområdet. Der er udvalgt otte kommuner
med en repræsentativ fordeling i forhold til brugen af
offentlige og private leverandører. Der indgår 3046 offentligt
ansatte og 476 privat ansatte, i alt 3522 medarbejdere.
Resultater 1) Effekter for økonomi: Der er i studiet ikke nogle
systematiske resultater.
2) Effekter for kvalitet: Der er i studiet ikke nogle
systematiske resultater.
3) Brugertilfredshed: Der er i studiet ikke nogle
systematiske resultater.
4) Medarbejderforhold: Det påpeges i undersøgelsen,
at der ikke kan påvises nogle gennemgående
og entydige forskelle i synet på arbejdsmiljøet
mellem medarbejdere hos henholdsvis private
og offentlige leverandører på ældreområdet.
Der er dog i undersøgelsen en tendens til, at
offentligt ansatte i plejeboliger er lidt mindre
tilfredse end de privat ansatte. Samtidig er der
også en tedens til, at de privat ansatte i hjemmehjælpen
er lidt mindre tilfredse med arbejdsmiljøet
end de offentligt ansatte. I centrale
arbejdsmiljøspørgsmål omkring arbejdsbelastning,
medarbejderindflydelse og afveksling i
arbejdet, findes der ikke nogle generelle forskelle
blandt henholdsvis offentlige og private
medarbejdere. Det ses også af undersøgelsen, at
der blandt private medarbejder er en positiv
værdi forbundet med at være privat ansat, og
det påvirker synet på arbejdsmiljøet i en positiv
retning.
5) Øvrige effekter (fx forsyningssikkerhed, videnoverførsel,
innovation mv.): Der er i studiet ikke
nogle systematiske resultater.
Kvalitetsvurdering Samlet vurderes studiet som et relevant og tilfredsstillende
studie. Studiet bygger på en omfattende survey
blandt bl.a. medarbejdere hos offentlige og private leverandører,
og der er relevante overvejelser omkring repræsentativitet
(1a, 2a). Studiet kunne med fordel have
inddraget andre kilder til belysning af medarbejderforhold
(1c). Analysen bygger bla. på multivariat analyse