Besøg på Anders Lunds gård Du skal betale mere for økologisk brød og korn, hvis vi får gmo-marker i Danmark. Det mener Anders Lund, økologisk landmand og formand for <strong><strong>Økologi</strong>sk</strong> Landsforenings Planteavlsudvalg. Vi besøgte hans midtjyske gård for at få ham til at forklare, hvordan det hænger sammen. 18 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010 TÆGE TÆ T HÆRGER I KINA I det nordlige Kina har småbønderne taget gensplejset bomuld i brug i stor skala, den såkaldte Bt-bomuld. Kinesiske forskere har for nylig fået en undersøgelse publiceret i tidsskriftet Science. Konklusionen er, at insekter som fluer og biller ganske vist ikke længere lever på de gensplejsede planter, som det var hensigten. Men nu har ellers harmløse blomstertæger udviklet sig til skadedyr – både på Bt-bomulden og naboernes ellers usprøjtede marker. Allerede i 2006 rapporterede forskere ved Cornell University i USA, at den økonomiske effekt af de nye bomuldstyper ikke var så god for de kinesiske småbønder, som det ellers først så ud til, og at brugen af sprøjtemidler efterhånden måtte øges. GMO-NABOER VIL GIVE ANDERS BØVL Anders Lund tygger lidt på spørgsmålet, mens han kigger ud over sin rug. Aftensolen lyser de mange tusinde aks op, og en let sommervind skubber sagte til det levende kornhav i Gudenådalen. Den udsendte journalist har netop spurgt ham, hvad han gør den dag, de konventionelle naboer begynder at dyrke gm-afgrøder. - Så har jeg et problem. Det vil give bøvl, for jeg risikerer at få frø ind på min jord fx med fugle eller via maskinstations køretøjer, der er svære at få helt rene. Får jeg deres frø ind på marken, så kan jeg ikke luge dem væk, for gm-planterne ligner mine til forveksling, siger Anders Lund. Den økologiske landmand fortæller til sammenligning, at han er forpligtet til at luge flyvehavre væk. Heldigvis er hans marker frie for dem, men hvert år dukker der måske ti selvsåede planter op via frø, som sandsynligvis kan være fløjet af en forbikørende lastbil. - Flyvehavren står jo en halv meter højere end min rug og praler: Kom så! Lug mig væk! Men en gm-plante praler altså ikke, for den falder helt sammen med de andre planter. Ekstra udgifter gør brødet dyrere I det hele taget forudser Anders Lund ”en hulens masse omkostninger”, fx til at analysere, om de økologiske afgrøder indeholder gmo-rester, der max må komme op på 0,9 procent. Det er nemlig den såkaldte tærskelværdi – grænsen for, hvornår det skal mærkes på den færdige vare. Er der over 0,9 procent gmo i en høst, så kan Anders Lund ikke sælge den som økologisk, og forbrugerne vil næppe være vilde med, at den i stedet er gmo-mærket. Det vil give Anders Lund færre kroner i kassen. Derfor er han tvunget til at bruge ekstra tid og penge, når fx den lejede mejetærsker skal gøres helt ren. - De ekstra udgifter skal jeg og andre økologer i første omgang betale. Så bliver råvarerne dyrere, og til sidst ender regningen hos forbrugerne ude i butikkerne. Så et rugbrød fra mine marker vil blive dyrere, selv om jeg ikke kan sige, præcis hvor meget, siger økologen. Anders Lund forudser også bøvl, hvis han vil leje en mark hos naboen: Kan han være sikker på, at der ikke er gm-frø i jorden, hvis naboen tidligere har haft gensplejsede afgrøder på den? Det får også Anders Lund til at konkludere, at gmo-dyrkning i Danmark vil gøre det meget mere besværligt at fordoble det økologiske areal inden 2020. Det er ellers det mål, regeringen har sat sig i sin Grøn Vækst-plan. Gmo er fascinerende Selv om det godt kunne lyde sådan, så er Anders Lund bestemt ikke afvisende over for de nye muligheder, gensplejsningen rummer. - Gmo har også gode sider, og jeg kan sagtens se det fascinerende i teknikken. Hvis jeg bliver syg, så vil jeg gerne have medicin fra gmo, som er produceret i lukkede systemer. Laver man en fejl her, så kan man nemlig slukke for det hele. Gmo er en fin ting, men jeg har det meget svært med gm-afgrøder i det åbne landskab. Flytter generne sig over i min mark eller ind i de vilde planter, så er det meget bekymrende. Anders Lund afviser, at teknikken blot er en turboudgave af den almindelige forædling. - Landmænd har arbejdet med forædling i mere end 10.000 år. Det har altid foregået på naturens præmisser, mens gmo-teknologierne kan krydse gener, som naturen aldrig vil krydse, konstaterer Anders Lund. Drik dine sprøjtemidler Økologen betragter gm-afgrøderne som en usund forlængelse af det konventionelle landbrug, som han selv har haft tæt inde på livet. Da han var ung, kørte han ofte ud med sprøjte-
TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN XXXXXXXXX Anders Lund inspicerer sin rug i junisolen. Som formand for ØLF's Planteavlsudvalg arbejder han for, at økologer kan få erstatning, hvis naboerne en dag begynder at dyrke gm-afgrøder, som "forurener" deres marker. EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 19
Change language