Økologisk - Økologi i skolen

5TIL BJARNE LAUSTSEN
Bjarne Laustsen har siden 2007 været landbrugs- og
fødevareordfører for Socialdemokraterne. Han har dog
siddet i Folketingets fødevareudvalg lige siden 1998, hvor
han blev valgt ind. Kunne godt se sig selv som fødevareminister,
hvis S og SF kommer i regering efter næste
valg. Født i 1953 i Nordjylland – her bor han stadig.
HURTIGE
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN
1. Hvor vigtig er økologien for Socialdemokraterne?
Rigtig vigtig. Her kan vi slå flere fluer med ét smæk. Vi kan for
det første få en mere bæredygtig produktion, der beskytter
dyrevelfærd, natur og miljø bedre. Det har vi et stort behov for,
da det er hårdt at være produktionsdyr i det konventionelle
landbrug. Fx har burhøns det ikke alt for godt, og der er store
problemer med skuldersår i svineproduktionen. Det viser sig
også i en høj dødelighed. For det andet byder de konventionelle
landbrug ikke på ret mange arbejdspladser, mens økologien
kræver mere arbejdskraft. Det kan give mere beskæftigelse i
Danmarks udkantsområder. Så ved at satse på økologien kan vi
få et samfund og et landbrug i bedre balance. Vi er nødt til at
tage hånd om den jord, vi har. Vi har kun den samme – og den
skal vi give videre til vores efterkommere med færre
pesticider og mindre kunstgødning end i dag.
2. Hvad betyder de ambitioner,
hvis I kommer i regering
efter næste valg?
Økologien skal have en mere
fremtrædende plads. Regeringen
siger, at vi skal fordoble
de økologiske arealer
inden 2020. Men det er ikke
nok at sige det, hvis der ikke
er afsætningsmuligheder og
et marked for produkterne.
Det skal vi skabe.
3. Hvordan vil I skabe det?
Ved at få flere landmænd til at lægge om
til økologi. Og her er Socialdemokraternes
vej frem en større modulering af den
direkte landbrugsstøtte. I dag går 10 procent
til et grønnere landbrug, herunder
det økologiske. I EU kan de enkelte lande
dog vælge op til 20 procent. Der vil vi og
SF have det op. Det giver mange penge
til at lave mere økologi for. I dag kan ”det
ik' svorre sig”, som vi siger heroppe i
Nordjylland. Landmændene skal også
kunne leve i omlægningsperioden – ellers
ender det med, at produktionen flytter til
udlandet, og så skal forbrugerne til at
købe fødevarer på et niveau, der måske
er ringere end det, vi havde i Danmark.
4. Du har sagt, at du vil påbyde det
offentlige et større økologisk indkøb.
Hvor meget skal det være i procenter?
Det er klart, at får vi flere landmænd til at
lægge om, så får vi et større udbud. Det får
prisen på øko-varerne til at falde, og det er
et problem for landmændene. Derfor skal
vi samtidig øge efterspørgslen. I dag vil regeringen
kun opfordre offentlige institutioner
til at købe økologi. I stedet vil vi og SF
have et generelt mål på 50 procent. På fx
mejeriområdet, hvor vi har meget økologi,
skal det for så vidt være 100 procent. På
andre områder, som fx kød, skal det være
lavere. Målet på 50 procent skal vi nå inden
for 4-5 år efter en folketingsvedtagelse.
Den frist giver kommunerne tid, så de kan
rette ind i forhold til de indkøbsaftaler, de
evt. allerede har lavet og er bundet af.
5. Det krav er dyrere for vores
kommuner. Hvor skal de få
pengene fra?
Fra den direkte landbrugsstøtte,
som vi omlægger. For kommunerne
skal det være økonomisk
neutralt, så det i hvert fald ikke er
et argument for at vælge økologien
fra. Vi vil kompensere, så de
har råd til at betale regningen.
På den måde kommer skatteborgerne
heller ikke til at betale
mere. Noget tyder dog på, at vi
skal passe godt på, når kommunerne
køber ind. I København kan
vi jo se, at kommunen har givet
mere end dobbelt så meget for en
liter øko-mælk i forhold til prisen
i supermarkederne. Det er fuldstændigt
vanvittigt, og så er der
jo noget galt i systemet. Her har
kommunen været for dårlig til
at justere priserne.