Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TEKST: CAMILLA MATHIESEN FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN OG KU-LIFE Duel om gmo<br />
gensplejset?<br />
ISTOCKFOTO<br />
Baggrund for debatten:<br />
Skimmel er et stort problem i kartoffelavl.<br />
Den får konventionelle landmænd til at<br />
køre ud med sprøjtevognen flere gange<br />
i løbet af vækstsæsonen, og økologerne<br />
gør, hvad de kan med naturlige midler for<br />
at undgå den. Alligevel koster skimlen<br />
ofte tab af udbytte. Kan en gmø-kartoffel<br />
være løsningen? Altså en gensplejset kartoffel,<br />
som er designet til at kunne modstå<br />
skimmelangreb, men i øvrigt dyrkes<br />
økologisk og uden sprøjtemidler. De gensplejsede<br />
afgrøder er i dag ganske vist<br />
forbudt område for økologer, men kan<br />
gensplejsning og økologi kombineres i<br />
fremtiden? Det spørgsmål har vi stillet til<br />
eksperter i to ringhjørner af debatten.<br />
KLAUS SALL, biolog og ejer af Sall&Sall<br />
Rådgivning. Ivrig debattør og klar modstander af gmo i fødevarer.<br />
Kan du forestille dig en gensplejset kartoffel,<br />
der dyrkes økologisk?<br />
Det vil være helt imod de økologiske principper.<br />
Gensplejsning er for det første forbudt i økologireglerne<br />
i dag, og for det andet handler økologi<br />
om at fremme naturlige processer. Gmo er en teknificering<br />
af landbruget, som er imod økologiens<br />
grundlag. Man må også se på, om en kartoffel, der<br />
ikke er så følsom over for skimmel, kan fremavles<br />
på traditionel vis. Hele gmo-snakken har tendens<br />
til at give tunnelsyn - som om gmo er den eneste<br />
vej frem. Man overser let alternativerne. Man skal<br />
huske, at økologisk forædling er en ung disciplin.<br />
Udvikling i avlsarbejdet tager tid og ressourcer.<br />
Hvis nu man kunne dyrke kartoflen helt økologisk<br />
– hvad er problemet så?<br />
Gmo løser ét problem ad gangen som fx skimmel.<br />
I økologien ser man på sammenhængen og løser<br />
mange problemer på samme tid. I øvrigt sprøjter<br />
man i konventionel kartoffeldyrkning mod andre<br />
ting end skimmel, så man skulle stadig sprøjte<br />
mod ukrudt og skadedyr – selv hvis man dyrkede<br />
en skimmelresistent gm-kartoffel. Visse bakterier,<br />
vira og svampe, men også insekter og ”ukrudt”<br />
muterer ofte. Derfor kan en resistens hurtigt<br />
blive forældet.<br />
Peter Olesen understreger, at gmo og økologi<br />
både kan integreres og leve side om side.<br />
Hvad siger du til den holdning?<br />
Det er et faktum, at økologiske afgrøder forurenes<br />
med patenterede gener fra gm-afgrøder på nabomarker<br />
i en grad, så det overstiger grænseværdien.<br />
Så kan afgrøderne ikke anvendes som økologiske.<br />
Dette er sket blandt andet i Spanien og i store områder<br />
af Canada, hvor man ikke kan dyrke økologisk<br />
majs og raps på grund af gmo-forurening.<br />
Men alle nye afgrøder skal godkendes i EU inden<br />
brug, så hvad er problemet?<br />
Vi kender ikke langtidseffekterne af gmo. Det ryster<br />
mig som biolog, at forsigtighedsprincippet i<br />
den grad overses i godkendelsesprocessen i EU.<br />
Det ryster mig også at se, hvor mangelfuld dokumentationskravet<br />
er, når virksomheder vil have<br />
godkendt nye gm-afgrøder. På det vegetabilske<br />
område er forbrugerne nogenlunde beskyttet,<br />
fordi gm-produkter skal mærkes. På det animalske<br />
område ser det anderledes ud, for de produkter<br />
skal ikke mærkes. Dyr, der får gm-foder, optager<br />
større og mindre stumper af de indsplejsede,<br />
patenterede gener i kropsvæv og mælk. Det viser<br />
undersøgelser. Det er ganske vist ikke dokumenteret,<br />
at generne har været funktionelle, når de er<br />
i dyrene, men virkningen af stumperne er ukendt.<br />
Det ser ikke ud til, at risikoen for, at de bliver indbygget<br />
i dyrenes eller vores gener, er undersøgt.<br />
Peter Olesen ser gmo som en af flere strategier<br />
til at løse verdens sultproblemer. Hvad er din<br />
holdning til den sag?<br />
Det har man sagt i 16 år nu, og hvad sker der? De<br />
gm-afgrøder, der pt. dyrkes i ulandene, er hovedsageligt<br />
foderafgrøder og bomuld, der eksporteres<br />
til Vesten. Så man dyrker altså ikke primært<br />
gm-afgrøder, der kan brødføde lokalbefolkningen.<br />
Desuden er sultproblemerne i verden tæt knyttet<br />
til fattigdom, som gm-afgrøder i sig selv ikke kan<br />
løse. Danske grise har nemlig større købekraft<br />
end fattige mennesker. Derfor er det grisene, der<br />
får maden. Omvendt er økologisk dyrkning, ikke<br />
mindst i de tropiske egne af verden, en mulighed<br />
for fattige småbønder for at få et mere stabilt<br />
og højere udbytte, mens gm-afgrøder er en dyr<br />
løsning for de samme bønder på grund af høje<br />
udgifter til såsæd, gødning og sprøjtegifte.
Change language