Vold er ikke løsningen - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

ørn derefter betroede sig til lærerne . Det førte til anmeldelser og heldigvis også til behandlingstilbud til disse børn . Paarisa driver to telefonrådgivninger, hvor alle gratis kan ringe og få råd fra professionelle . Børn- og Ungetelefonen har nummer 134, denne telefonrådgivning blev i 2002 oprettet som led i forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn . I årsrapporten for Børn- og Ungetelefonen 134 kan ses, hvilke problemer børn og unge søger hjælp til . For 2008 var hovedproblemerne: mobning 21 %, vold 14 %, skænderier 12 %, misbrug af rusmidler 10 % og børn, der er overladt til sig selv 10 % . Vold forekommer højt på listen, men børn har ikke kun ét problem . Dykkes ned bag tallene kan ses, at 40 % af dem, der har „vold“ som hovedproblem, også oplever skænderier og/eller misbrug af rusmidler, 29 % nævner skilsmisse og 27 % har selvmord tæt på livet . I rådgivningssamtalerne for Børn- og Ungetelefonen 134 bliver det registreret, hvorvidt opkal deren havde oplevet seksuelt misbrug eller krænkelse . I 2008 angav 23 børn og unge at have sådanne oplevelser, deraf havde 43 % været udsat for voldtægt . Små tal? Ja, men det drejer sig om 10 levende børn . Telefonrådgivningen „Attavik“, med nummer 146, åbnede i 2007 . Målgruppen er personer, der overvejer selvmord, eller som på anden måde er i en personlig krise . De fleste opringninger kommer fra byerne, kun 17 % fra bygder . De fleste henvendelser kommer fra kvinder . I årsrapporten kan ses, hvilke problemer der søges hjælp for . Paarisa må erkende, at registreringen er mangelfuld, idet der for knap 30 % af samtalerne ikke er registret årsag til henvendelsen . I 2008 angav 18 % af henvenderne „ensomhed“ som årsag til at ringe, derefter kommer „traumatisk begivenhed“ og „psykisk sygdom“ . 9 personer var blevet voldtaget, og 3 havde voldtaget andre . Unge har på hjemmesiden „Inuusuttut akisunnerat“ skrevet om vold . Unge mænd oplever sammenhæng mellem den vold, der udøves fra faderen, og den vold, de selv udøver . Unge kvinder oplever sammenhæng mellem deres oplevelse af vold og den vold, som deres mødre har oplevet . De unge kvinder føler, at de selv er ansvarlige for den vold, der bliver udøvet mod dem, samtidig med at de mener, volden er en kærlighedserklæring til dem . De unge kvinder skriver også, at deres børn er vidner til volden . Således er sikret, at volden kan fortsætte i næste generation!
Af Regine Enoksen, formand for Q .P .K De syv krisecentre, der er på Grønland i dag, findes i følgende byer: Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat samt Ilulissat . Krisecentrene på kysten køres på foreningsbasis, og driften af disse aftales med kommunalbestyrelserne . Krisecentrene er underlagt socialforvaltningerne, mens tilskud til driften bliver betalt af kommunerne og Selvstyret . Vi kan imidlertid ikke køre videre under de nuværende forhold, f .eks . er der vidt forskellige tilskudsformer i de 4 storkommuner . Krisecentre ne har behov for større tilskud for bl .a . at kunne forbedre vilkårene for medarbejderne . Formål med og arbejdet ved krisecentrene Grundlaget for oprettelsen af krisecentrene er at yde samtaler og anden service for voldsramte og truede kvinder samt deres børn . Dette foregår gennem rådgivning, vejledning, samtaler og andet . Gennem disse skal vi yde hjælp til selvhjælp, og derudover skal vi sørge for indkvartering af klienterne . Efter klienternes behov bliver sagerne videreført til eksempelvis politi, socialforvaltningerne, sundhedsvæsenet, præstegældet m .v . Organisationen Krisecentrenes forening stiftede den 27 . september 1989 en organisation . Hvert 3 . år afholdes der kongres, og i den valgte formands hjemby placeres sekretariatet . I 2007 blev sekretariatet placeret i Sisimiut, og efter genvalg af formanden i år i maj måned forblev sekretariatet i Sisimiut . Hvert år afholdes der kursus for personalet i kri se centrene, hvor kurserne bliver tilrettelagt af fagfolk . Kurserne plejer at indeholde: supervision/kontakter, vejledning, rådgivning, personlig udvikling, hjælp til seksuelt misbrugte m .v . Derudover indeholder kurserne vejledning om drift af foreninger samt udveksling af erfaringer . I 2008 blev der ansat en koordinator i sammenslutningen, som har været til stor gavn . Krisecentrenes personale I de fleste krisecentre på kysten plejer der kun at være ansat én person, og da henvendelserne foregår på vidt forskellige tidspunkter, er vi ansatte nødt til at stå til rådighed døgnet rundt . Den ansatte skal fungere som leder, administrator, socialrådgiver, rengøringsdame og meget andet . Hvis der kommer henvendelser eller bliver indleveret klienter om aftenen eller natten, er vi nødt til at tage på arbejde igen, og uanset hvor lidt søvn vi har
Page 1 and 2: Isumaginninnermut Naalakkersuisoqar
Page 3 and 4: Forord . . . . . . . . . . . . . .
Page 5 and 6: Psykisk vold Psykisk vold kan udmø
Page 7 and 8: anmeldelser af vold viser en fordob
Page 9: måneder, men søjlerne for unge er
Page 14 and 15: Kvindelige brugere af krisecentrene
Page 16: Når man flytter til krisecenteret,
Page 19 and 20: En rejse fra Grevindens stiftelse t
Page 21 and 22: Af Lene Johannesson, sekretariatsle
Page 24 and 25: Kvindens overlevelsesstrategier Kvi
Page 26: Jeg ved, at krisecentrene i Grønla
Page 29 and 30: vrede . De bliver vrede på foræld
Page 31 and 32: Kategorier & dimensioner AKTIV Uds
Page 33 and 34: Hvad skal der gøres? Forebyggelse
Page 35 and 36: Der er ligeledes en stærk sammenh
Page 37 and 38: inviteret til et fællesmøde om af
Page 39 and 40: Af Tryggvi Kaldan, centerleder for
Page 41 and 42: professionskonsensus . Generelt er
Page 43 and 44: til den konkrete sag . Ingen skal
Page 45 and 46: SAMARBEJDSMODEL 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Page 47: Formidlingscentret for socialt udsa

Vold er ikke løsningen - Nanoq

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?