Vold er ikke løsningen - Nanoq

ham en chance?“ Hvis det fortsætter, kan børnehaven
tage over“ . Det samme sker i børnehaven –
og børnehaveklassen, fordi disse forløb er relativt
korte . Man har en tendens til at vente, til der er
et langt træk . Typisk i skolen . I mange dagtilbud
råder man heller ikke i tilstrækkelig grad over
specialister, man kan konsultere . Det gør man i
skolen . I skolen råder man over en psykolog . Ofte
er det bare sådan, at hvis ens eneste værktøj er en
hammer, har alle problemer en tendens til at blive
til søm! Alt for mange trivselsproblemer bliver
angrebet på en psykologfaglig måde, hvor barnets
mistrivsel bliver iboende, eller barnet/familien
bliver sygeliggjort eller føler sig stigmatiserede .
Der er brug for en meget mere løsningsfokuseret,
handlende, praktisk og pædagogisk tilgang til hele
problemkomplekset . Og der er brug for at inddrage
familierne . Alt for mange behandlingsmøder har
eksperter for bordenden, der er alt for meget ind
over i sagen . Når man er gammel og svag og skal på
hospitalet, har man brug for et familiemedlem, der
kan holde snor i ens sag, ellers kører den ikke særlig
godt, og i værste fald af sporet, med det resultat
at patienten dør . Der er brug for empowerment
af de personer, der er tæt på barnet og elsker det .
Der er brug for empowerment, så familien selv kan
holde snor i sagen . Det er af afgørende betydning
for en sag, at alle de professionelle kender deres
kompetenceområder, deres position og magt i hierarkiet
. Altså at alle de tværfaglige aktører kender
deres portefølje . Det er ligeledes helt afgørende,
at kompetencen ligger så langt ude ved frontlinjemedarbejderne,
at handling og forandring til barnet
og familiens bedste bliver en realistisk mulighed .
Det er selvsagt ligeså vigtigt, at familie og/eller
barn oplever sig som styrmestre på deres egen
udviklingsproces, væk fra omsorgssvigt, voldelige
relationer og misbrug .
Hvorfor er det så svært?
I Danmark er lovgrundlaget vidt forskelligt for de
fagpersoner, der er ansat til at passe, undervise
og lære børn, og så de medarbejdere, der er ansat
til at udøve myndighed . For den første gruppe er
relationen barn-voksen . Det er svært at se på, at et
barn bliver mere og mere marginaliseret . Man har
barnet tæt på hver dag og følger med i dets liv og
færden . For rådgiverne er relationen voksen-voksen,
og man ser ikke tilværelsen gennem barnets
perspektiv, men gennem klientens . Man har borgerens
livssituation på professionel afstand . Man er
del af et system, der er sat til at forvalte skatteborgernes
penge ud fra et givet lovgrundlag .
Morten Ejernæs udgav en undersøgelse om det
tværfaglige samarbejde i 2004 . En af hans hovedkonklusioner
er, at der er en kolossal variation for
den enkelte faggruppe mht . fagpersoners indgreb
i en sag . Jo mere omfattende – personligt indgribende
– indgrebet bliver, jo mindre bliver enigheden
. Der er professionsforskelle; men generelt går
varia tionen i svarene på tværs af faggrupperne .
Ingen af de undersøgte sociale baggrundsfaktorer
giver særlig forklaring på forskellige svar . Professionen
betyder mere end køn, alder og kommune
– det er det eneste, man kan sige om professionens
betydning . Hvis man spørger til fagpersoners
ideelle forestillinger og faktiske forventninger – er
det sådan, at hvis vi som faggruppe er i mindretal,
ved vi det ikke selv, vi forventer, at alle andre handler
som os selv! Der er en myte om enighed – medarbejderne
har ofte urealistiske forventninger om