Vold er ikke løsningen - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

ham en chance?“ Hvis det fortsætter, kan børnehaven tage over“ . Det samme sker i børnehaven – og børnehaveklassen, fordi disse forløb er relativt korte . Man har en tendens til at vente, til der er et langt træk . Typisk i skolen . I mange dagtilbud råder man heller ikke i tilstrækkelig grad over specialister, man kan konsultere . Det gør man i skolen . I skolen råder man over en psykolog . Ofte er det bare sådan, at hvis ens eneste værktøj er en hammer, har alle problemer en tendens til at blive til søm! Alt for mange trivselsproblemer bliver angrebet på en psykologfaglig måde, hvor barnets mistrivsel bliver iboende, eller barnet/familien bliver sygeliggjort eller føler sig stigmatiserede . Der er brug for en meget mere løsningsfokuseret, handlende, praktisk og pædagogisk tilgang til hele problemkomplekset . Og der er brug for at inddrage familierne . Alt for mange behandlingsmøder har eksperter for bordenden, der er alt for meget ind over i sagen . Når man er gammel og svag og skal på hospitalet, har man brug for et familiemedlem, der kan holde snor i ens sag, ellers kører den ikke særlig godt, og i værste fald af sporet, med det resultat at patienten dør . Der er brug for empowerment af de personer, der er tæt på barnet og elsker det . Der er brug for empowerment, så familien selv kan holde snor i sagen . Det er af afgørende betydning for en sag, at alle de professionelle kender deres kompetenceområder, deres position og magt i hierarkiet . Altså at alle de tværfaglige aktører kender deres portefølje . Det er ligeledes helt afgørende, at kompetencen ligger så langt ude ved frontlinjemedarbejderne, at handling og forandring til barnet og familiens bedste bliver en realistisk mulighed . Det er selvsagt ligeså vigtigt, at familie og/eller barn oplever sig som styrmestre på deres egen udviklingsproces, væk fra omsorgssvigt, voldelige relationer og misbrug . Hvorfor er det så svært? I Danmark er lovgrundlaget vidt forskelligt for de fagpersoner, der er ansat til at passe, undervise og lære børn, og så de medarbejdere, der er ansat til at udøve myndighed . For den første gruppe er relationen barn-voksen . Det er svært at se på, at et barn bliver mere og mere marginaliseret . Man har barnet tæt på hver dag og følger med i dets liv og færden . For rådgiverne er relationen voksen-voksen, og man ser ikke tilværelsen gennem barnets perspektiv, men gennem klientens . Man har borgerens livssituation på professionel afstand . Man er del af et system, der er sat til at forvalte skatteborgernes penge ud fra et givet lovgrundlag . Morten Ejernæs udgav en undersøgelse om det tværfaglige samarbejde i 2004 . En af hans hovedkonklusioner er, at der er en kolossal variation for den enkelte faggruppe mht . fagpersoners indgreb i en sag . Jo mere omfattende – personligt indgribende – indgrebet bliver, jo mindre bliver enigheden . Der er professionsforskelle; men generelt går varia tionen i svarene på tværs af faggrupperne . Ingen af de undersøgte sociale baggrundsfaktorer giver særlig forklaring på forskellige svar . Professionen betyder mere end køn, alder og kommune – det er det eneste, man kan sige om professionens betydning . Hvis man spørger til fagpersoners ideelle forestillinger og faktiske forventninger – er det sådan, at hvis vi som faggruppe er i mindretal, ved vi det ikke selv, vi forventer, at alle andre handler som os selv! Der er en myte om enighed – medarbejderne har ofte urealistiske forventninger om
professionskonsensus . Generelt er der overdrevne forventninger om konsensus inden for egen faggruppe og andre faggrupper . Uenighed vil manifestere sig i tværfaglige fora, fordi det er der, man diskuterer de kontroversielle spørgsmål . Derfor er det vigtigt at etablere sådanne fora, så man kan arbejde med læring og evaluering . Det er sagsbehandlerne, der primært siger nej til det tværfaglige samarbejde; og det er dem, der sidder på pengekassen . De står i langt højere grad til ansvar for deres handlinger end de øvrige fagpersoner, og det kan ses direkte på kommunens udgifter . Der er stor uenighed om, hvordan sager skal drøftes og en uenighed om, hvilke faggrupper der skal deltage . Mht . forældredeltagelse er der lige mange, der er for og imod inddragelse . Der er meget forskellige holdninger til centrale spørgsmål, når man skal handle, og det skyldes sjældent professionsforskelle . Jeg mener, at transparens og forældredeltagelse er et „must“ .
Page 1 and 2: Isumaginninnermut Naalakkersuisoqar
Page 3 and 4: Forord . . . . . . . . . . . . . .
Page 5 and 6: Psykisk vold Psykisk vold kan udmø
Page 7 and 8: anmeldelser af vold viser en fordob
Page 9 and 10: måneder, men søjlerne for unge er
Page 11 and 12: Af Regine Enoksen, formand for Q .P
Page 14 and 15: Kvindelige brugere af krisecentrene
Page 16: Når man flytter til krisecenteret,
Page 19 and 20: En rejse fra Grevindens stiftelse t
Page 21 and 22: Af Lene Johannesson, sekretariatsle
Page 24 and 25: Kvindens overlevelsesstrategier Kvi
Page 26: Jeg ved, at krisecentrene i Grønla
Page 29 and 30: vrede . De bliver vrede på foræld
Page 31 and 32: Kategorier & dimensioner AKTIV Uds
Page 33 and 34: Hvad skal der gøres? Forebyggelse
Page 35 and 36: Der er ligeledes en stærk sammenh
Page 37 and 38: inviteret til et fællesmøde om af
Page 39: Af Tryggvi Kaldan, centerleder for
Page 43 and 44: til den konkrete sag . Ingen skal
Page 45 and 46: SAMARBEJDSMODEL 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Page 47: Formidlingscentret for socialt udsa

Vold er ikke løsningen - Nanoq

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?