Delrapport Ørestad Gymnasium - Videncenter for uddannelses- og ...

Strategier til at øge gennemførelsen i gymnasierne - Ørestad Gymnasium 

Delrapport Ørestad Gymnasium 

Projektet er udført af Jytte Brandt og Morten Skourup 

Indhold 

Baggrund for og formål med delprojektet ........................................................................................................ 1 

Valg af fokus .................................................................................................................................................. 2 

Indhold i projektet – hvad har vi gjort ............................................................................................................... 3 

Resultater .......................................................................................................................................................... 6 

Fokuseret studiecamp ............................................................................................................................... 6 

Perspektiver i forhold til skolens strategiplan ................................................................................................... 8 

Bilag: .................................................................................................................................................................. 9 

Baggrund for og formål med delprojektet 

Baggrunden for projektet er et ønske om at optimere vejledningen generelt med det mål i tide at 

få spottet de elever, som kan være i fare for at droppe ud af gymnasiet. Projektet skal også ses i 

sammenhæng med, at gymnasiet har indført en mentorordning. I denne sammenhæng er det 

derfor væsentligt at få udviklet samarbejdet mellem mentor og studievejleder. 

Mentorerne har til opgave at hjælpe eleverne med deres læring og trivsel på skolen og er 

elevernes kontaktperson på skolen. Der er tilknyttet 2 mentorer til hver klasse. Hver mentor har 

samtaler med 10–15 elever. Mentorerne er forankret i et team, hvor 7-8 kolleger arbejder 

sammen om typisk 3 klasser. Som mentor gennemfører man 2 gange årligt en studiesamtale med 

den enkelte elev. 

Mentorerne har følgende opgaver: 

• At gennemføre to studiesamtaler årligt samt udarbejde et kort resumé af samtalerne til 

elevernes studiebog (nogle af samtalerne kan være gruppesamtaler) 

• At følge elevernes samlede studieaktivitet og tage initiativ til handlinger, hvis det er 

påkrævet(f.eks. samtale med studievejleder, advarsel) 

• At være i løbende kontakt med eleverne 

1


Studievejlederne er ansvarlige for gennemførelsesvejledning og for vejledning om skolen og dens 

udbud af studieretninger for grundskoleelever og elever fra andre skoler. 

Studievejlederne: 

• Varetager individuel vejledning med udgangspunkt i elevens personlige forudsætninger og i 

formålet med studentereksamen. Som minimum gennemføres en vejledningssamtale i 

grundforløbet. 

• Gennemfører kollektiv vejledning: 

1. Uddannelsens opbygning og mål, 

2. Fag, valgfag niveauer og tilrettelæggelsesformer 

3. Valgfagenes betydning i forbindelse med senere uddannelse og erhverv, 

4. Generelle studiemetoder, hensigtsmæssige læringsvaner og samarbejdsformer 

5. Økonomiske og sociale forhold i relation til uddannelsen, herunder orientering om 

regler for tildeling af SU 

6. Muligheder for uddannelses- og erhvervsvejledning der tilbydes af UU og de regionale 

vejledningscentre samt orientering om den nationale virtuelle vejledningsportal på 

internettet, samt 

7. Ørestad Gymnasiums studieregler, samt andre regler af betydning for elevens forhold 

(f.eks. omkring eksamen) 

Herudover står studievejledningen for visitation til specialpædagogisk støtte og psykologisk 

udredning, samarbejde med UU-centre i skolens opland og studievalg København, besøgsdage for 

grundskoleelever, brobygningsforløb. 

Herudover sikrer studievejlederne, at elever, der ønsker at holde op, henvises til et UU-center eller 

vejledning på en anden uddannelsesinstitution samt vejleder elever fra andre skoler, der ønsker at 

blive overflyttet til OEG. 

Målsætningen: I løbet af det første halve år effektueres en afklaring hos den enkelte elev i forhold 

til ungdomsuddannelse. For langt de fleste drejer det sig om endeligt valg af studieretning, for 

enkelte kan det dreje sig om skift til en anden ungdomsuddannelse. Såvel mentorer som vejledere 

skal i løbet af grundforløbet give eleverne så klare udmeldinger som muligt om, hvad det kræver at 

gå i gymnasiet. 

Valg af fokus 

Vi oplever en skævhed i kontakten til eleverne mellem mentorer og studievejleder, da mentorerne 

har 6 planlagte samtaler i løbet af de 3 år, og vi som studievejledere kun har en samtale i løbet af 

grundforløbet og så kun ser eleven på tomandshånd, hvis der opstår problemer, eller hvis eleven 

2


tager initiativ til et møde. Med udgangspunkt i denne situation er det vigtigt, at mentorernes evne 

og vilje til at have kontakt til eleverne kan være meget afgørende for, om der i tide bliver iværksat 

nogle vejledningsmæssige tiltag. 

Udbyttet af samarbejdet mellem mentorer og os som studievejledere er af svingende kvalitet, 

hvorfor vi anser det som et væsentligt udviklingspunkt at få etableret strategier/procedurer for 

samarbejdet. 

Fra projektets start opstillede vi derfor følgende mål: 

• Så hurtigt som muligt at spotte frafaldstruede elever 

• Implementere arbejdsvaner, hvor samarbejdet mellem mentor og studievejledere bliver 

naturlige reaktionsmønstre 

• At fastholde frafaldstruede elever i uddannelse – dog ikke nødvendigvis hos os 

Indhold i projektet – hvad har vi gjort 

Interessentskema 

Vi valgte indledningsvist for at få klarhed over opgaver og interesser i feltet mellem 

studievejlederopgaver og mentorsamtaler at arbejde med et interessentskema. Inspiration hertil 

havde vi bl.a. fået på et seminar i forbindelse med et andet projekt. 

Med udgangspunkt i afdækning af interessenter og deres interesser opstilles nogle 

strategikonsekvenser. 

3


Udkast til interessent-skema for studievejledning på OEG 

Interessent Interesser Strategikonsekvens 

Vejledningssøgende • Realistisk 

• realistiske brobygningsforløb 

information om • Øget intern ”markedsføring” 

uddannelsen 

• Faste/forpligtende terminer for 

• Overskuelig adgang afvikling af 

til vejledning 

vejledningsaktiviteter 

Mentorer • At finde ydre 

indikatorer på: 

a) højt fravær 

b) dårlige karakterer 

c) dårlig trivsel (mangel 

på sociale 

kompetencer, 

disciplinære 

problemer m.m.) 

Vejledere • At finde elever, der 

har særlige behov 

med henblik på at 

planlægge arbejdet 

mest effektivt, også i 

samarbejdet med 

Studievalg 

Institution/skole • At øge gennemførelsesprocenten 

Samfundet • Flest mulige 

• Hurtigst muligt 

igennem 

4 

• Følge funktionsbeskrivelsen for 

mentorer og udarbejde en 

evaluering, som hvis påkrævet 

videregives til studievejlederen 

Balanced scorecard 

I tæt samarbejde mellem mentorer og 

studievejledere udarbejdes et 

parameter til at spotte dårligt 

fungerende elever 

Denne målsætning søges realiseret 

gennem styrkelse af mentorordningen, 

konsekvent gennemførelse af 

fraværsproceduren, udbygget tilbud 

om læsevejledning, målretning af 

studiecamp samt en række initiativer 

der skal styrke sammenhæng og 

fællesskab på skolen.


Interessentanalysen har været med til at give et overblik over, hvorledes der med afsæt i den 

vejledningssøgendes interesser kan etableres et samarbejde mellem mentorer og studievejledning 

og mulige aktiviteter, som skolen kan sætte i gang. 

Samarbejde med klasseteam 

Klassens lærerteam har ansvaret for at fordele elever, tilrettelægge samtalerne, evaluere 

samtalernes tilrettelæggelse og drøfte særlige problemstillinger i forhold til elever og klasser. 

I forbindelse med møder i klasseteam, hvor studievejleder deltager, arbejdes der bl.a. med 

punktet: 

Samarbejdet mellem mentorer/studievejledere/teamleder 

• Hvordan optimeres samarbejdet mellem parterne? 

• Mentorernes tjekliste forud for det faste punkt på dagsordenen status på den enkelte 

klasse: 

1) Faglig trivsel 

2) Social trivsel (kontakt til elever/kontakt til lærere) 

3) Fravær 

4) Andet (sociale omstændigheder/(mængden af) begivenheder uden for skolen) 

Det er vigtigt at få en dialog om, hvordan vi kan overskue de forskellige vedtagne procedurer. 

Visionen er: 

• en større sammenhængskraft som redskab til øget gennemførelse (eller skift af 

uddannelse) 

• hurtigere vejledningsindsats, så ting kan tages i opløbet. 

På et teammøde tidligt på skoleåret gennemgik vi funktionsbeskrivelsen for mentorer og 

studievejledere med henblik på at drøfte, hvordan vi bedst kan optimere samarbejde og 

kommunikation om den enkelte elev i vores eksisterende struktur. 

Løbende hen over skoleåret har vi på teammøderne haft et fast punkt på dagsordenen: 

Status på klasserne (herunder også opmærksomhed på nye elever, der er optaget i 2. og 3.g. 

Puntet giver endvidere plads til reflektsion og snak over mentoropgaven, og der udveksles 

erfaringer med mentorsamtalen. 

5

Målretning af indsats 

Introsamtaler: 


Alle elever skal til en introsamtale med deres studievejleder. Dette sker typisk omkring efterårsferien. Hver 

elev besvarer inden samtalen et spørgeskema, som der tages afsæt i ved selve samtalen. 

Det er vigtigt at få afklaret, hvilke opmærksomhedspunkter man som studievejleder skal have i forbindelse 

med denne introsamtale. 

Der skal udvikles parametre og procedurer for, hvorledes der samles op på introsamtalen. 

Studievejleder og mentors fælles projekt må være at udvikle øget opmærksomhed omkring elever, der 

virker frafaldstruede, eller elever der udviser dårlig trivsel. Nyt tiltag: et opfølgende møde med mentor 

umiddelbart efter gennemførelsen af introsamtalerne i klassen. 

Vi mener, at vi har et øget opmærksomhed på vigtigheden af en hurtig afklaring. Fokus på elevernes 

motivation, interesse og mulighed for at gennemføre. En vigtig pointe er vores ansvar for at mindske 

størrelsen af et nederlag. Vi skal gøre dem til handlende i stedet for ofre. 

Studiecamp: 

Gennem studiecamp tilbyder OEG hjælp til de elever, der har behov for støtte i fagene. 

I forbindelse med samtaler elev/mentor forsøges at kortlægge et eventuelt behov for studiecamp. 

I hvilke fag er der problemer? Hvor er det realistisk og mest hensigtsmæssigt at sætte ind? 

Der kan specielt tilbydes studiecamptimer. Studiecamptimer er åbne for alle, men elever der har 

fået det specielt tilbudt bliver indbudt pr. mail. 

Resultater 

Fokuseret studiecamp 

Et af de konkrete resultater af det mere klart definerede samarbejde mellem mentorerne og 

studievejledningen blev en fokuseret studiecamp for en gruppe elever i den kreative studieretning 

i 3g, der var kørt træt, og som midt i 3.g havde svært ved at se en ende på gymnasiet. 

6


5 elever, som i forbindelse med mentorsamtalen kort før jul gav udtryk for problemer i forhold til 

at færdiggøre gymnasieforløbet, blev tilbudt ekstra undervisning som hjælp i fag, hvor der kunne 

forudses problemer til eksamen. Vi endte med at tilbyde hjælp i 4 fag: dansk, historie, spansk og 

musik. 

På et indledende møde kortlagde klassens mentorer og studievejleder i samråd med de udvalgte 

elever de faglige ”huller” og skitserede rammerne for den ”skræddersyede” studiecamp, som vi 

valgte at kalde SOS-projektet. 

Der var mødepligt til de tildelte moduler, og vi betragtede det derfor som en enten-eller-løsning. 

Det indebar følgende: Man kom til samtlige aftalte moduler, ellers havde man meldt dig ud af SOSprojektet. 

Én gang fravær var nok. I forbindelse med forløbet blev der oprettet en kontrakt mellem 

den enkelte elev og skolen. 

4 elever sagde ja tak til tilbuddet, og 3 af dem gennemførte forløbet, som kun i alt kom til at 

omfatte 5 moduler. 

Hele problematikken omkring følelsen hos eleverne af at være kørt fast og ikke være i stand til at 

se en ende på gymnasieforløbet blev erkendt af elever, mentorer og studievejleder i løbet af 

december måned i 3. g. Projektet blev planlagt og sat i værk kort tid efter juleferien, og de 5 

moduler i projektet er blevet afviklet i perioden 13/1 – 31/3. 

Det er derfor interessant at kigge på de 3 elevers standpunktskarakterer før og efter projektet og 

deres årskarakterer/eksamenskarakterer. De har fået en standpunktskarakter i november måned 

kort tid før deres udmelding om tvivl om gennemførelse af gymnasieforløbet. Næste 

standpunktskarakter er i marts og endelig har de fået års- og eksamenskarakterer i forbindelse 

med skoleårets afslutning. 

To af eleverne har deltaget i moduler i tre fag, og den sidste elev har deltaget i alle fire fag. I en 

sammenligning mellem standpunktskaraktererne i november til eksamens- og årskarakterer kan 

der registreres fremgang for alle tre elever. Hos de to elever med tre fag, er der fremgang i alle 

fag. Hos eleven, der har deltaget i fire fag, er der fremgang i de tre og tilbagegang i det ene. 

Det vigtigste resultat er dog, at ingen af de tre elever efter projektets start satte spørgsmålstegn 

ved deres egen gennemførelse af gymnasieforløbet, og de blev alle studenter. 

Tilbagemeldinger på projektet 

I et fokusgruppeinterview blev eleverne bl.a. spurgt, hvordan det kan være, at så få moduler kan 

være med til ”at vende bøtten”? 

7

Hertil svarede de: 


- Det er det der med intensionen. Det er ligesom skolen siger: vi vil sgu gerne stå bag jer. 

- Det er noget at det primære for mig. Det er ikke fordi jeg har tænkt, nu skal jeg til SOS, og 

bagefter kører det 10 gange bedre, og nu har jeg et helt vildt stort overblik. Det er mere bare 

sådan, at jeg fik det tilbud her, og det blev fuldstændig sagt, at det her er ikke normalt, det er 

simpelthen noget vi gør for jer, fordi vi gerne lige vil forsøge det sidste, og hvis I er friske på det, så 

er det en mulighed. 

- Så følte man også et engagement fra skolens side. Det gav sådan lidt, ok, hvis vi siger ja til det 

her, så går vi sgu også ind til det med et åbent sind. 

De deltagende lærere har også en positiv evaluering af projektet. De giver alle 3 i deres vurdering 

af udbyttet set i relation til tidsforbruget udtryk for, at projektet har været en god investering. 

Man oplevede også, at det gav en positivt afsmittende effekt på elevernes holdning/attitude til 

skole, lektier osv. 

En faglærer skriver: 

- Eleverne har fået nogle aha-oplevelser, fordi der her var god tid til at gennemgå netop de 

problemer, de har haft i fagene og som der ikke har været tid til at repetere i timerne (fordi det var 

basal viden for resten af klassen). Samtidig betød ekstra-modulerne også, at de selv tog fagene 

mere seriøst og oprigtigt ville gøre en indsats. Derfor mener jeg, den afsatte tid har været en god 

investering – og mere tid kunne have givet endnu større udbytte. 

SOS-projektet har været vellykket og har været med til at skabe en konstruktiv samarbejdsmodel, 

som kan danne baggrund for fremtidigt samarbejde mellem mentorer og studievejledere. Der er 

behov for at opdyrke alle mentor-studievejlederrelationer for at styrke strategier til at øge 

gennemførelsen af uddannelsen. 

Perspektiver i forhold til skolens strategiplan 

Som afrunding på dette delprojekt blev der afholdt et møde mellem studievejledere, HR Birgitte Gottlieb og 

konsulent. 

Ideen bag projektet blev skitseret for BG og det blev drøftet, hvorledes samarbejdet mellem mentorer og 

studievejledere kan styrkes, således at flere gennemfører deres gymnasieuddannelse. Det er 

hensigtsmæssigt for fremtiden at få fastlagt grænsefladen mellem mentorer og studievejledning. Et 

væsentligt spørgsmål bliver: Hvornår kontakter mentor studievejleder med henblik på at få sat et 

studievejledningsforløb i gang. 

8

Bilag: 

1: Kontrakt 


SOS-projekt i 3.nn – foråret 2009: 

9 

OEG, den 9 dec. 2008 

Omfang og tidspunkt: den ekstra undervisning er tænkt som en hjælp i fag, hvor der kan forudses 

problemer til eksamen. Det vil dreje sig om ca. et modul om ugen uden for undervisningstiden. De 

skræddersyede studiecampmoduler kommer typisk til at ligge i 5. modul. 

Planlægning og gennemførelse af projektet: 

Efter klarlægning af jeres faglige ”huller” og jeres individuelle behov lægges en plan for fagenes udbud af 

ekstra moduler i studiecampregi. 

Vi - mentorer og studievejleder - udarbejder et skema/plan, hvor jeres navne skrives ind. Tildelingen af 

moduler forhandles på plads forud for forløbet mellem jer og de respektive faglærere. 

Der er mødepligt til de tildelte moduler, og vi kalder det derfor en enten-eller-løsning. Det indebærer 

følgende: Du kommer til samtlige tildelte moduler, eller du har meldt dig ud af SOS-projektet. Én gang 

fravær er nok. 

Vi forventer ikke, at der bliver lektier i forbindelse med projektet. 

Da lectio ikke kan registrere enkeltelevers undervisning, udarbejder vi en plan over de moduler, som du 

skal møde til. Med din underskrift nedenfor accepterer du de skitserede betingelser. 

Jeg ønsker at deltage i projektet i følgende fag: 

_______________________________________________________________________________________ 

Dato og navn: ____________________________________________________________________________ 

Med venlig hilsen 

NN


Bilag 2: Fokusgruppeinterview med eleverne 

Fokusgruppeinterview med deltagende elever (SOS-projekt): 

Hvorfor startede vi overhovedet dette projekt? Hvordan kom det i stand og hvorfor? 

- Det var jo umiddelbart, fordi vi var bagud med nogle ting og måske var kørt lidt træt, og ikke 

rigtigt havde det store overskud til at få et større indblik i, hvor langt vi var kommet, og hvor vi var, 

og hvad vi havde været igennem. 

Så var der den her ting, som blev lavet til os, som var SOS, som gik ud på at få nået noget af det 

tabte, og det ja… 

Var det også sådan, I andre oplevede det? 

- Primært var det vel, fordi vi – alle vi 5, som blev tilbudt det – til mentorsamtalen gav udtryk for, 

at vi var ved at køre død i skolen. 

Så opstod idéen til SOS-projektet, og den blev præsenteret for jer. Kan I huske noget om, hvilke 

overvejelser I gjorde jer, da I blev tilbudt denne ordning? 

- Jeg synes, det var super fedt. 

- Ja, sådan havde jeg det også. Der var ikke så meget at tænke over som sådan. Det var bare at 

tage imod det. Det var jo et meget godt tilbud. 

Der var ikke noget, I var betænkelige ved? 

- Nej, ikke rigtigt, tvært imod, jeg havde det sådan, at det var en ny chance til at komme i gang, at 

skolen havde sat noget til rådighed for vores skyld for at give os et ekstra stød til at komme i gang i 

stedet for bare at sige: fint, de er færdige. Så må de køre deres eget løb. 

10


Kunne studiecamp ikke have gjort det samme? Jeg tænker på, at der er studiecamp om 

eftermiddagen i forskellige fag, hvor man kan vælge at komme de dage, hvor der er noget, der 

kunne have interesse? 

- Jeg tror, det er bedre med SOS-projektet, fordi det var en lærer, som vi havde i de enkelte fag, 

hvilket er en fordel, fordi de ved, hvilket pensum vi har. Sådan lidt mere intensivt, når vi kun er 

sådan 2–3 stykker til SOS’en, så får vi mere ud af det. 

- Ja, det er bare sådan mere intimt. 

Det, at det er en lærer, I har haft, og som præcis ved, hvad I har været igennem. Er det afgørende? 

- Ja, det har i hvert fald været en hjælp. Så kan man f.eks. selvfølgelig også snakke med læreren 

om den aflevering, man havde forleden dag, og hvis der er noget, man er i tvivl om. 

Hvis I skulle prøve at sammenfatte, hvad der har været positivt, og hvad der har været negativt i 

forbindelse med SOS-projektet, hvad vil I så gerne fremhæve? 

- Man får utrolig meget ud af det, når lærerne går igennem pensum. En god opsamling. 

- Negativt kunne måske være, at det har ligget i 5. modul, og det er måske ikke lige det, vi har brug 

for, når vi i forvejen er så trætte af skolen. At man sådan lige skulle blive i 5. modul, det var sgu 

hårdt. Der var man lidt halvdød til sidst, men altså, det har fungeret utroligt godt. 

Det har i virkeligheden ikke været mange moduler samlet set. Hvordan kan så få moduler være en 

hjælp? 

- Det har ikke været på den måde, at man kom ind og følte, at nu skulle det være slavearbejde i 

lange baner. Det var mere på en måde en hyggestund, hvor man lige snakkede med lærerne og 

havde et helt afslappet forhold, hvor man satte sig ned og sagde: det er de og de ting her, og så 

gennemgår man dem, fuldstændig i øjenhøjde. Det, synes jeg, har været super. 

11


Hvorfor forbinder I ikke den samme stemning med den almindelige undervisning? Der var jo ikke 

noget krav om, at I skulle have lavet lektier til SOS-modulerne. I kom jo bare, og så var I på. Hvorfor 

kan man ikke det lige så godt i den daglige undervisning? 

- Jeg tror, det er svært, bl.a. fordi man er så mange mennesker, og det er nemt at komme ud af 

det. Der er tit mange, der tager styringen i klassen. Hvis man nu ikke – som man selvfølgelig skulle 

være – er velforberedt, så er det bare svært at komme ind i den rytme, hvor man er helt åben for 

det. 

Det handler altså om forberedelse? 

- Fuldstændig. 

- Det er jo også ærgerligt for alle dem, der kan finde ud af det, og som har gå-på-mod til at gå i 

gang med de forskellige ting. 

Nu stoppede SOS-projektet før tid. Hvorfor gjorde det så det? 

- Altså her på det sidste har mediefag været en kæmpeting. Vi skulle have haft SOS-modul for 

nogle uger siden, man da skulle vi optage til mediefag, og der stressede vi sindsygt meget. Og der 

måtte vi sige: vi kan simpelthen ikke. Vi er nødt til at få det her klaret. 

Det er som allerede nævnt ikke mange moduler, der er blevet brugt til måske at ”vende bøtten” i et 

eller andet omfang. 

- Det er det der med intensionen. Det er ligesom skolen siger: vi vil sgu gerne stå bag jer. 

- Det er noget at det primære for mig. Det er ikke fordi jeg har tænkt, nu skal jeg til SOS, og 

bagefter kører det 10 gange bedre, og nu har jeg et helt vildt stort overblik. Det er mere bare 

sådan, at jeg fik det tilbud her, og det blev fuldstændig sagt, at det her er ikke normalt, det er 

12


simpelthen noget vi gør for jer, fordi vi gerne lige vil forsøge det sidste, og hvis I er friske på det, så 

er det en mulighed. 

- Så følte man også et engagement fra skolens side. Det gav sådan lidt, ok, hvis vi siger ja til det 

her, så går vi sgu også ind til det med er åbent sind. 

Tidspunktet kan måske diskuteres? Vores projekt startede umiddelbart efter jul. Her en måned før 

undervisningen slutter, har I ikke orket mere. Mange andre ting har fyldt så meget, at det bare ikke 

var muligt længere. Hvilken tidsramme kunne evt. være mere hensigtsmæssig? 

- måske kom det i virkeligheden for sent. Hvis vi var startet lidt tidligere, så kunne vi måske ha’ 

nået 3 moduler i hvert fag? I stedet for som nu kun 1 modul i historie og 1 modul med 

spansk/musik. 

- I dansk har vi analyseret nogle tekster, og det fik jeg meget ud af. 

- historie og musik/spansk har ikke været nok på. 

- 3 moduler i hvert fag ville være fint. 

13


Årshjul for mentorsamtaler på Ørestad Gymnasium 

BG, Ørestad Gymnasium, d. 4.9.2008 

Indledning 

Dette dokument er ment som en støtte for mentorarbejdet og ikke som et diktat om, at man skal gøre 

tingene på denne eller hin måde. Det sætter en ramme for mentorarbejdet og angiver nogle muligheder, I 

kan diskutere og vælge i mellem i jeres team. 

Formål 

Mentorordningen på Ørestad Gymnasium har til formål systematisk at guide elever i deres studiearbejde. 

Hver elev knyttes til en mentor, som er lærer på skolen. Hver lærer er mentor for mellem 10 og 15 elever. 

Så vidt det er muligt beholder man den mentor, man knyttes til i 1. g gennem alle tre gymnasieår. Generelt 

vil samtalerne være fremadrettede og derfor ikke knyttet til karaktergivningen. Enkelte samtaler kan afvige 

fra dette princip og med forsæt netop placeres i relation til denne. 

Antal samtaler 

Hver elev får 2-3 mentorsamtaler pr år alt efter klassetrin. Tidspunktet for samtalerne kan ændres fra 

skoleår til skoleår. Se det pågældende skoleårs årskalender, som ligger i lærerrummet under Fronter, for 

hvilken uge samtalerne finder sted i. 

Typer af samtaler 

Mentorsamtalen kan være individuel eller den kan foregå med en gruppe à 5-6 mentorelever. De to 

samtaler gribes meget forskelligt an. Se bilag. Den første mentorsamtale i 1.g er altid individuel. Hvad angår 

alle efterfølgende samtaler vælger mentor efter drøftelse med teamet, om samtalen skal være individuel 

eller gruppebaseret. 

Der er tre samtaler i 1.g og to i 2. og 3.g. Den sidste samtale er altid en eksamenssamtale. 

Forældrene inviteres med til den første mentorsamtale i 1. g. Denne samtale erstatter den traditionelle 

forældrekonsultation. Den første mentorsamtale er således ud over at være en mentorsamtale også en 

kvalificering af forældrekonsultationen. 

Forankring af samtalen 

Teamet har ansvaret for at fordele mentorelever, tilrettelægge samtalerne, evaluere samtalernes 

tilrettelæggelse og drøfte særlige problemstillinger i forhold til elever og klasser. 

Mentors opgaver 

Mentorsamtalen er en studiesamtale, hvis fokus udelukkende er på aktiviteter, der relaterer sig til elevens 

studiearbejde og læring. Samtalen har til formål at give både mentor og eleven et så fyldestgørende indblik 

14


i elevens måde at arbejde med det faglige stof på. Spørgsmål, der har med elevens privatliv at gøre, 

henhører under studievejlederen (se bilag 1). 

Før mentorsamtalen har mentor ansvaret for at indhente oplysninger om elevens studieadfærd og 

læringsniveau hos elevens øvrige lærere. Dette er nødvendigt for at få så fyldestgørende et billede som 

muligt. 

Skema over mentorsamtalens opgaver 

Før samtalen Mentoreleverne fordeles 

inden udgangen af august 

måned. 

Samtale 1 Samtale 2 (er nr. 3 for 1.g’ere) 

– eksamenssamtalen 

Inden den første samtale 

indhenter mentor oplysninger 

af studierelevant karakter hos 

elevens øvrige lærere. 

Samtalen I teamet afgør man, om 

samtalen skal være individuel 

eller en gruppesamtale. 

Mentor skriver et kort referat 

over indgåede aftaler. 

Efterbehandling Særlige problemer drøftes i 

teamet. Elevens øvrige lærere 

informeres om eventuelle 

tiltag. 

Teamet holder 

lærerforsamling over sine 

klasser efter den samtale, som 

er forbundet med 

karaktergivningen. 

Teamlederen bærer de 

nødvendige informationer 

med til et efterfølgende møde 

med administrationen. 

15 

Undersøg hvilken orientering 

om eksamen studievejlederne 

og evt andre giver. Mentors 

opgave er at tale med 

eleverne om, hvordan man 

som elev bedst forbereder sig 

til eksamen og griber eksamen 

an. Hvis nogen lider af 

eksamensangst bør de 

henvises til studievejlederen. 

I teamet afgør man, om 

samtalen skal være individuel 

eller en gruppesamtale. 

Mentor skriver et kort referat 

over indgåede aftaler. 

Særlige problemer drøftes i 

teamet. Elevens øvrige lærere 

informeres om eventuelle 

tiltag. 

Teamet holder 

lærerforsamling over sine 

klasser efter den samtale, som 

er forbundet med 

karaktergivningen. 

Teamlederen bærer de 

nødvendige informationer 

med til et efterfølgende møde 

med administrationen.

Oversigt over bilag: 


Bilag 1: Etiske rammer for mentorsamtalen. 

Bilag 2: 

Teamets møde og 

teamledernes møde med 

administrationen erstatter de 

traditionelle 

lærerforsamlinger. 

16 

Teamets møde og 

teamledernes møde med 

administrationen erstatter de 

traditionelle 

lærerforsamlinger. 

1. Dit ugeprogram. Anvendes ved den første mentorsamtale i 1. G. Gives til eleverne før samtalen, så 

de som deres forberedelse til samtalen kan nå at udfylde skemaet, som de medbringer til samtalen. 

Det giver konkret stof til samtalen. 

2. Forberedelse til første mentorsamtale (spørgsmål eleven besvarer hjemme inden samtalen) 

Bilag 3: Spørgeskema til elever. Anvendes som forberedelse til mentorsamtale. 

Bilag 4: Guide til gruppementorsamtale. 

Bilag 5, 6 og 7: Eksempler på spørgeskemaer, der kan afdække læringsmiljø. 

Bilag 8: Retningslinjer for referat af mentorsamtaler. 

Bilag 9: Oversigt over mentorsamtaler i gymnasietiden. 

Bilag 10: Orientering af administrationen. Skemaet udfyldes af teamet og afleveres senest en uge før 

mentorsamtalen til administrationen, så de kan på kvalificeret måde kan besvare spørgsmål fra elever om, 

hvor deres mentorsamtale afholdes. Erfaringen har vist, at det er nødvendigt, selv om mentor har 

orienteret sine elever på forhånd.

Bilag 1: 


Etiske rammer for mentorsamtalen 

Mentorsamtalen er en studiesamtale mellem mentor og elev, hvis primære mål er at undersøge og udvikle 

kvaliteten af elevernes læring herunder deres læringsstrategi. 

Mentorsamtalen adskiller sig fra studievejledersamtalen, men opererer også i et gråzonefelt i forhold til 

denne. På Ørestad Gymnasium har vi vedtaget at trække en skillelinje mellem mentorsamtalen og 

studievejledersamtalen på følgende måde: 

1. Mentorsamtalen har udelukkende til formål at sætte fokus på elevernes læring, dvs på successer og 

problemfelter i forbindelse med at tilegne sig fagligt stof, valg af læringsstrategi, arbejdsindsats, 

lektielæsning og læringsmiljø i klassen. 

2. Studievejledersamtalen har elevens studievalg, valg af fag, studieteknik, klasserumskultur og 

personlig trivsel i fokus. 

I praksis betyder det, at man som mentor kun bringer emner op, der har relevans for elevens læring og 

kompetenceudvikling, i mentorsamtalen. Kunsten er at trække grænsen i tide, hvis samtalen udløser svar 

hos eleven, der handler om personer, der ikke er til stede. Det kan være en kollega eller klassekammerater. 

Vi kan ikke forhindre dem i at nævne sådanne problemer, men vi kan undlade at gå ind i en samtale om det. 

Det kan vi gøre: 

• Tale med eleven om, hvordan problemet kan komme til at fylde mindre. Hvad kan eleven selv gøre? 

• Opfordre eleven (evt. sammen med andre, hvis det drejer sig om flere, der har det samme 

problem) til at tale med læreren om problemet med det formål at få det løst. 

• Hvis intet af det hjælper så henvise til skolens ledelse. Orienter eleven om, at skolen i tilfælde af 

’klager’ over undervisning har et særligt system hertil. 

Det må vi ikke gøre: 

• Gå ind i en samtale om en kollega. 

I forhold til elever, der ikke er tilstede, gælder de samme principper. Dog kan det være sværere at finde 

balancen her, fordi man også stiller spørgsmål til læringsmiljøet i klassen. Her er det en hjælp at flytte fokus 

til eleven selv. Hvis man fx har en elev, der er stille i timerne, kan man gennem sine spørgsmål undersøge, 

om der er noget i læringsmiljøet i klassen, der gør det svært for eleven at deltage aktivt. Dernæst flytter 

man fokus til eleven ved at spørge, hvad eleven selv kan gøre for at ændre på situationen. Endelig kan man 

spørge, hvad man som lærer kan gøre, for at støtte eleven i at ændre adfærd. 

Hvis man fornemmer, at problemet involverer flere i klassen, bør man efterfølgende drøfte i sit team, hvad 

man kan gøre i fællesskab. 

17

Bilag 2: 


Navn/klasse: ____________________________________ 

Dit ugeprogram 

Beskrivelsen skal ikke være meget detaljeret, men det er vigtigt, at du giver et retvisende billede af dit ugeprogram. 

Mange af dine aktiviteter vil kunne dækkes af betegnelserne: skolearbejde, lektier, sport, fritidsarbejde, familie (fx 

madlavning) o. lign., men der kan naturligvis være behov for andre betegnelser, som du i givet fald selv må tilføje. 

Klokken 

8-10 

10-12 

12-14 

14-16 

16-18 

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 

18

18-20 

20-22 

22-24 

00-02 

02-08 


Vejledning til mentoren: 

Under selve mentorsamtalen er det ikke mening, at mentoren og dennes elev gennemgår skemaet punkt 

for punkt. Samtalen kan derimod sætte fokus på nogle overordnede spørgsmål omkring elevens måde at 

disponere sin tid på. Et forslag: 

Generelt: 

• Hvordan oplever eleven overgangen fra folkeskolen til gymnasiet mht. lektiemængden? 

• Hvordan holder eleven overblik over den samlede lektie? 

19


Med udgangspunkt i skemaet: 

• Hvordan er disponering af tiden mellem lektie, fritidsinteresser, erhvervsarbejde osv. 

• Er der noget der kan forbedres, evt. på hvilke måde? 

Konkluderende: 

• Mentoren og eleven aftaler et eller to konkrete ”udviklingspunker”, som eleven skriver ned 

(Skemaet ”Mit næste skridt” kan evt. bruges til dette formål). 

• Eleven gøres opmærksom på, at mentorsamtale nr.2 starter med en status over 

udviklingspunkterne. 

20


FØR FØRSTE MENTORSAMTALE 

NAVN: KLASSE: 

Som forberedelse til din første samtale skal du udfylde nedenstående og aflevere det til din mentor. 

I. DINE FAGLIGE FORUDSÆTNINGER OG MÅL: 

a. Hvilke af de fag du har fået i gymnasiet, har du ikke haft før/kun haft meget lidt: 

b. Hvad er dit mål med at tage en gymnasie-uddannelse?: 

c. Hvor meget tid og engagement forventer du at lægge i de enkelte fag? 

Hvilken karakter vil du gerne have til eksamen? 

Skriv selv de fag ind i skemaet, som du i øvrigt har 

Fag meget middel lidt karakter 

NV 

AP 

Dansk 

Historie 

21


d. Hvor mange timer om ugen forventer du at bruge til mundtlig og skriftlig forberedelse?: 

e. Hvad synes du er det sværeste ved det skriftlige arbejde?: 

f. Hvor fortrolig er du med tekstbehandling på computer?: 

meget: nogenlunde: lidt: 

g. Hvor mange timer om ugen forventer du at bruge på erhvervsarbejde?: 

h. Hvor mange timer om ugen forventer du at bruge på fritidsaktiviteter?: 

i. sæt ring om dit svar: 

Hvor mange gange om ugen ser du nyhederne i 

TV? 

22 

0 1-2 mere end 2 

Hvor mange om ugen læser du avis? 0 1-2 mere end 2 

Hvor mange bøger har du læst det sidste år? 0 1-2 flere end 2 

II. DINE FORVENTNINGER TIL UNDERVISNINGEN: 

a. Skriv kommentarer til hvad du synes om de forskellige arbejdsformer: 

- Læreren gennemgår stoffet 

- Elevfremlæggelse 

- Gruppearbejde 

- Projektarbejde 

- It-baseret arbejde 

b. Vælg og begrund ét af de følgende to udsagn om forberedelse: 

- Undervisningen skal bygge på, at eleverne har forberedt sig hjemme 

- Undervisningen bør tage udgangspunkt i, at ikke alle har forberedt sig, og tingene kan læres i 

klassen.


c. Aktivitet i timerne. Skriv kommentarer til hvordan du gerne vil inddrages i undervisningen: 

- besvare lærerens spørgsmål til lektien 

- deltage i klassesamtaler og -diskussioner 

- lave mundtlige/skriftlige oplæg 

d. Elev- og lærerrolle: Skriv kommentarer til nedenstående spørgsmål 

- Hvordan bliver du en god lærer? 

- Hvad forstår du ved en god lærer? 

III. KLASSENS SAMVÆR. 

a. Skriv kommentarer til nedenstående spørgsmål: 

- Hvad er vigtigt for at en klasse fungerer godt? 

- Hvad forstår du ved en god klassekammerat? 

- Hvad er vigtigt for at en gruppe fungerer godt? 

- Hvad forstår du ved et godt gruppemedlem? 

- Hvordan kan man se at du er med til at skabe en god klasse? 

- Hvad kan læreren gøre for at klassen fungerer godt? 

23

Bilag 3: 


Du bedes udfylde skemaet og aflevere det til ____________ senest d. ____________ 

1. Hvornår lærer du bedst? 

Udvælg de 5 bedste, og prioriter dem fra 1-5 med 1 som den bedste 

Når læreren gennemgår stoffet 

Når du læser stoffet igennem 

Når du læser stoffet igennem og læreren derefter gennemgår det 

Når du læser stoffet igennem efter læreren har gennemgået det 

Når du arbejder selvstændigt med en opgave eller et problem 

Ved praktisk arbejde, hvor d kan røre ved tingene 

Når du skriver noter 

Når du får hjælp af læreren 

Når du diskuterer stoffet med en klassekammerat 

2. Hvordan vil du helst arbejde i timerne? 

Klasseundervisning – læreren underviser, spørger, giver oplæg og 

forklaringer, hører svar... 

Par-øvelser – øvelser og opgaveløsning med sidemanden 

Gruppearbejde 

Delt undervisning – klassen deles i to halvdele og skiftes til at arbejde i 

grupper henholdsvis være i klasseværelset 

Niveaudelt undervisning – klassen deles i hold efter dygtighed 

Projektarbejde – selvstændigt arbejde i grupper over nogle uger 

24 

meget gerne ok nej


IT-baseret undervisning 

3. Hvor lang tid forventer du at bruge om ugen på...? 

Arbejdsopgave / aktivitet Tidsforbrug i timer per uge 

a. mundtlig forberedelse til timerne 

b. skriftlige opgaver 

c. frivillige aktiviteter på skolen 

d. erhvervsarbejde 

e. venner, familie, kæreste 

f. fritidsaktivitet og andet 

4. Hvad gør du for at huske de ting du lærer? 

Hvad gør du for at huske en tekst, som du har fået 

for som lektie? 

Hvad gør du for at huske de ting, der er blevet 

gennemgået i timen? 

Er du mest et rodehoved eller har du for det meste 

styr på tingene? 

5. Hvad er dine stærke og svage sider? 

Hvad er dine stærke sider...? 

når du er sammen med dine klassekammerater 

25

fagligt 


Hvad er dine svage sider...? 

når du er sammen med dine klassekammerater 

Fagligt 

Hvad er for dig...? 

en god elev 

en god lærer 

en god klasse 

26

Bilag 4: 


Gruppe-mentorsamtale 

Fokus: læring og arbejdsindsats 

Samtalen foretages med de fem elever, der går i den samme klasse. 

Forslag til spørgsmål 

Hvordan går det lige nu? 

Hvad aftalte vi ved sidste mentorsamtale, at du skulle arbejde særligt med? Hvordan er det gået? 

Hvad har din største sejr været med hensyn til at lære noget nyt? 

Hvad er din svaghed lige nu? 

Hvordan kan du rette op på det? 

Procedure 

Som forberedelse har eleverne har besvaret ovenstående spørgsmål 

Hver elev fremlægger sine svar. Læreren og de øvrige elever fungerer som reflekterende team (se 

vejledningen nedenfor), der har til opgave at stille nysgerrige og passende udfordrende spørgsmål. Teamet 

afslutter med en åben refleksion, hvor de kommer med gode ideer til fremme af elevens læring. Til sidst 

fortæller eleven, hvilke af de gode ideer, vedkommende vil satse på. 

Når alle elever har været igennem denne procedure, afsluttes gruppesamtalen med følgende: 

Hver elev får et par minutter til at tænke igennem, hvad han/hun vil sige til hver af de øvrige: 

• Hvad er du særligt god til 

• Hvad foreslår jeg, du også gør 

På dette tidspunkt kan man tage en kort runde i forhold til aktuelle temaer, som gruppen skal drøfte kort 

eller orienteres om. I denne 2. mentorsamtale er følgende relevant: 

27


• Føler nogle elever sig i tvivl om de valg, de har truffet med hensyn til valgfag? Elever der er i tvivl 

henvises til studievejlederen. 

• Eleverne orienteres om portfolio 

Til sidst tages i fællesskab et kort beslutningsreferat i forhold til hver elev. 

Vejledning 

Denne form for samtale forudsætter et samtalemiljø der er præget af tryghed, kritisk, konstruktiv og 

’kærlig’ feedback. Læreren er leder af denne respektfulde måde at være sammen på med det formål at 

skabe udvikling i den enkelte elevs læring. Fordelen ved gruppesamtalen er, at den giver mulighed for at 

udnytte elevernes viden om hinanden konstruktivt. 

Indledningsvist præciserer læreren følgende vilkår for samværet: 

• Der er tavshedspligt i forhold til alt, hvad der tales om i forhold til den enkelte, hvilket betyder, at 

ingen fortæller andre uden for gruppen herom. 

• En særlig måde at kommunikere på er fremherskende. Det er fx ikke tilladt at komme med 

nedgørende eller sarkastiske bemærkninger til hinanden eller at være bedrevidende. Det kræver et 

særligt sprog. De informationer man gerne vil give hinanden, skal alle have det formål at kunne 

hjælpe den anden videre, dvs til at blive bedre til at lære. Derfor reformulerer man sin feedback i 

positive vendinger, så den ikke høres som kritik men som ny og støttende information. Hvis man fx 

ønsker at give den anden ideer til at gøre noget anderledes, gives disse ikke som ’gode råd’. I stedet 

kan man bruge formuleringer som: du kunne overveje at…, kunne det være en idé at ..., hvis det var 

mig ville jeg nok ..., hvad ville der ske hvis du … Sådanne formuleringer giver den anden mulighed 

for selv at tage ansvar for, hvad der skal ændres og hvordan. 

• Da der både kan være blufærdighed og sårbarhed på spil i forhold til at tale om karakterer, tager 

ingen andre (heller ikke læreren) end eleven selv snak om karakterer op. Hvis der er brug for dette, 

gøres det i en individuel samtale på et andet tidspunkt. 

• Læreren styrer samtalen. På skift er eleverne i ’den varme stol’, mens de øvrige under lærerens 

ledelse er reflekterende team. Når eleven har fremlagt sine svar på de spørgsmål, alle deltagende 

elever har forberedt sig på hjemme, taler teamet med hinanden om, hvad de hører som værende 

’let’ for eleven, og hvad de hører som værende svært. Under dette ser teamets medlemmer på 

hinanden og ikke på den elev, som skal have feedback. Derefter formulerer de ideer til, hvad eleven 

kan gøre mere af, mindre af eller gøre anderledes. Det er her de positive reformuleringer skal på 

banen. 

• Afslutningsvist høres eleven om følgende: hvad kan du bruge af det, du har hørt. 

28

Bilag 5: 


Læringsskema til brug ved mentorsamtale 

Klasse: 

Elev: 

Mentor: 

Læringsmiljøet i dine fag 

Dit faglige engagement 

Elevens kommentar Mentors kommentar 

29

Din forberedelse 


Din deltagelse i undervisningen 

Det sociale miljø i klassen/din 

trivsel i klassen 

30


Det sociale miljø på skolen/din 

trivsel på skolen 

Dine karakterer 

Dato:_____ 

Underskrift, elev:______________________ Underskrift, mentor____________________ 

31

Bilag 6: 


Mentorskema til brug ved teamsamtaler om enkelte elever 

Klasse: 

Elev: 

Team: 

Teamet sætter fokus på den enkelte elev, som man finder det væsentligt at tale med hinanden om. 

Læringsmiljøet i dine fag 

Dit faglige engagement 

Elevkommentarer Teamets kommentar og 

forslag til tiltag 

32

Din forberedelse 

Din deltagelse i 

undervisningen 


33


Det sociale miljø i klassen/din 

trivsel i klassen 

Det sociale miljø på skolen/din 

trivsel på skolen 

34

Dine karakterer 

Dato:_____ 


Underskrift, teamdeltagere:__________________________________________________________ 

35

Bilag 7: 


Mentorskema til brug ved teamsamtaler om klasser 

Klasse: 

Team: 

Teamet sætter fokus på klassen som sådan og på de elever i klassen, som man finder det væsentligt at tale 

med hinanden om. 

Læringsmiljøet 

Det faglige engagement 

Elevkommentarer (angiv evt 

elevnavn ud for udsagn) 

36 

Teamets kommentar og forslag til 

tiltag

Forberedelse 


Deltagelse i undervisningen 

37


Det sociale miljø i klassen/ trivsel i 

klassen 

Det sociale miljø på skolen/ trivsel 

på skolen 

Karakterer 

38

Dato:_____ 


Underskrift, teamdeltagere:__________________________________________________________ 

39

Bilag 8: 


Retningslinjer for referat af mentorsamtaler. 

Hver mentorsamtale afsluttes med et ganske kort beslutningsreferat, som udfærdiges i et samarbejde 

mellem mentor og elev. 

Kernen i mentorsamtalen er elevens læring. Det er beslutninger om faktuelle forhold vedrørende elevens 

læring og ikke personfølsomme oplysninger, der føres til referat. 

Mentor aftaler med eleven, hvordan referatet opbevares. Opbevaring skal ske, så kun elev og mentor har 

adgang til referatet. En mulighed er at oprette en personlig mappe på Fronter, som kun mentor og elev har 

adgang til. 

Hvis man overtager en elev, som har haft en anden mentor, orienteres eleven om, at referatet videregives 

til den nye mentor, for at give denne mulighed for at forberede kommende mentorsamtale og for at sikre 

kontinuitet. Videregivelse af referat kan finde sted, fordi det ikke må indeholde personfølsomme 

oplysninger men kun oplysninger af faktuel karakter, der har betydning for elevens læring. 

40

Bilag 9: 


Oversigt over mentorsamtaler i gymnasietiden 

(Husk at indtænke portfolio) 

Mentorsamtaler i 1.g 

Tema Overgang til 

gymnasiet 

Samtale 1 Samtale 2 

Skolens forventninger 

Studiekultur: 

Ugeskema over 

læringsvaner 

Status over årets 

resultater 

Læringsstil 

Nærmeste 

udviklingszone 

Eksamenssamtale 

Form Individuel samtale Gruppesamtale 

Produkt Referat Referat 

Mentorsamtaler i 2.g 

Reflekterende team 


Tema Evaluering af sidste års resultater 

Hvad vil jeg sætte ind overfor 

41 


I hvilke fag har jeg flyttet mig? 

Form Individuel Gruppesamtale 

Produkt Referat Referat

Mentorsamtale i 3.g 



Tema Evaluering af sidste års resultater 

Hvad vil jeg sætte ind overfor 

42 


I hvilke fag har jeg flyttet mig? 

Form Individuel Gruppesamtale 

Produkt Referat Referat

Bilag 10: 


Oversigt over teamets mentorsamtaler 

NB! Skemaet afleveres til kontoret senest dagen før samtalerne finder sted 

Team: 

Dato: 

Lærer 

Lærer 

Lærer 

Lærer 

Lærer 

Klasse Elever Tid Sted 

43

Lærer 

Lærer 

Lærer 

Lærer 


44

Delrapport Ørestad Gymnasium - Videncenter for uddannelses- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?