Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

Råstofi ndvinding i 

Siem og Hellum Skove 

Skørping Kommune 

Regionplantillæg nr. 186 

med VVM-redegørelse 

Juni 2006

Registerblad 

Titel: Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for råstofindvinding 

i Siem og Hellum Skove, Skørping Kommune 

Udgiver: Nordjyllands Amt 

Grundvandskontoret 

Niels Bohrs Vej 30 

9220 Aalborg Øst 

Journalnr. 8-50-12-22-843-0005-05 

ISBN 87-7775-608-8

Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for råstofindvinding i Siem og Hellum Skove 

Forord 

Nordjyllands Amt har på sit møde den 13. juni 2006 endeligt vedtaget 

Regionplantillæg nr. 186 med tilhørende VVM-redegørelse for råstofindvinding 

i Siem og Hellum Skove i Skørping Kommune. 

Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde 

mellem Nordjyllands Amt og NCC Råstoffer A/S. Tillægget til regionplanen, 

samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt 

og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger 

VVM-redegørelsen fra ansøger (del 2). Til sidst er Nordjyllands Amts tilladelse 

til indvinding af sand, grus og sten. 

NCC Råstoffer A/S har fået tilladelse til at indvinde sand, grus og sten 

på A/S Lindenborg Gods’ jorde i Siem- og Hellum Skove. Da det samlede 

ansøgte område overstiger 25 ha er der i henhold til planlovens § 6 

c, fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 

2005 (samlebekendtgørelsen), lavet en VVM-redegørelse – en vurdering 

af Virksomhedens Virkning på Miljøet. 

Området udlægges til regionalt råstofområde i regionplanen. 

Regionplantillægget har været fremlagt til offentlig debat to gange. Foroffentlighedsfasen 

blev gennemført i perioden fra den 19. marts 2005 til 

den 16. april 2005 og 2. offentlighedsfase fra den 7. januar 2006 til 

den 8. marts 2006. Desuden blev der afholdt et offentligt møde i Tisted 

Forsamlingshus den 19. januar 2006. 

Amtet modtog 8 debatindlæg i forbindelse med for-offentlighedsfasen 

og 33 indlæg i forbindelse med 2. offentlighedsfase. 

Nordjyllands Amt 

Amtsrådet, 13. juni 2006 

Teknik og Miljø 3


4 Teknik og Miljø


Indhold 

Registerblad ..........................................................................................1 

Forord ...................................................................................................3 

Indhold..................................................................................................5 

Tillæg nr. 186 til Regionplan 2005.......................................................7 

Amtets bemærkninger til VVM-redegørelsen ......................................9 

Kommentarer til projektet i for-offentlighedsfasen............................15 

Klagevejledning..................................................................................55 





Tillæg nr. 186 til Regionplan 2005 

Området afgrænset på kortbilag 1 bliver omfattet af den generelle del 

om regionale råstoffer i regionplanretningslinie 5.2.9 for de regionale 

råstofinteresser som siger: 

Retningslinie 5.2.9 – Regionale råstofinteresser 

Inden for de regionale råstofområder må der ikke planlægges for eller 

etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter 

endt udnyttelse overgår områderne til de på kort 1 viste arealtyper. 

Ændringer på kort i Regionplan 2005: 

På hovedstrukturkortet kortbilag nr. 1 ændres det viste område fra naturområde 

til regionalt råstofområde. Området angives med en signatur 

der viser, at området bagefter ændres til naturområde når råstofferne er 

indvundet. 

Redegørelse 

Arealudlægget er en ændring af kortbilag 1 i Regionplan 2005 for 

Nordjyllands Amt. Udlægget har hjemmel i planloven. Den tilknyttede 

VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) er udarbejdet efter 

de regler, der i henhold til planloven, er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 1006. af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). 

Der tillades indvinding af sand, grus og sten fra 13. juni 2006 til 13. juni 

2036 indenfor det område der er afgrænset på kortbilag fig. 1. 

Udlægget er ikke til hinder for, at der senere kan foretages udvidelser 

eller ændringer af det ansøgte areal. Hvis der sker udvidelser i forhold til 

det projekt, der er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges 

råstofmyndigheden, som vil screene den konkrete ansøgning for en evt. 

VVM-pligt. Projektet og dets virkninger er beskrevet i VVM-redegørelsen. 





Amtets bemærkninger til VVMredegørelsen 

I råstofredegørelsen fra 1997 har Amtsrådet opstillet en række målsætninger, 

der danner baggrund for planlægning og administration af råstofloven 

i Nordjylland: 

Målene har følgende overskrifter: 

1. Bæredygtig udvikling – råstofhusholdning 

2. Ressourcebeskyttelse 

3. Indvinding af råstoffer 

4. Genbrug 

5. Forsyningssikkerhed 

6. Forsyningsstruktur 

7. Efterbehandling 

Generelt er projektet og dets virkninger på miljøet beskrevet i ansøgers 

VVM-redegørelse. Ansøgningen, projektbeskrivelsen og VVM-redegørelsen 

danner baggrund for råstoftilladelsen. Råstoftilladelsen ligger 

som bilag bag i rapporten. 

Arealanvendelse 

Det ansøgte skovområde domineres af monokulturer af intensivt drevet 

nåletræ. Der bruges gødning og pesticider. 

Landskabet før og efter 

Det overordnede landskab er et markant morænelandskab. Området 

indgår i den økologiske forbindelse der forbinder Rold Skov med skov- 

og andre naturområder i hhv. Lille Vildmose og Lovnkær Skov. Denne 



forbindelse er væsentlig da den forbinder internationale naturbeskyttelsesområder 

(Natura 2000-netværket). 

Råstofindvinding kan her virke forstyrrende i en periode, men en efterbehandling 

som beskrevet i projektet, med lysåbne skovtyper, 

eng/slettearealer samt naturpleje af tilgroede moser, vurderes at være 

en forbedring af naturforholdene i forhold til nuværende arealanvendelse. 

Der er ingen kendte gravhøje indenfor der foreslåede graveområde. 

Afgrænsningen af området er lagt så man holder sig udenfor 100 meter 

beskyttelseszonen af gravhøjene. 

For at kunne efterbehandle det samlede område, så der ikke fremstår 

for mange uheldige højderygge i landskabet, forudsætter det, at de 

vestligste ca. 100 meter af det midterste øst-vestgående dige fjernes. 

Det samme gælder ca. 330 meter af det nordligste beliggende østvest 

gående dige der ligger inden for graveplanen (Bilag 4 i VVMredegørelsen). 

De omtalte diger er i dårlig stand, og det vurderes at 

området samlet set vil fremstå mere roligt og ”naturligt”, hvis de omtalte 

diger graves væk. 

Det sydligst beliggende øst-vestgående dige er velbearet og bliver ikke 

berørt af gravningen. Det samme gælder det markante nord-sydgående 

dige som nu er helt uden for det foreslåede graveområde. 

Der bliver i forbindelse med efterbehandlingen anlagt stier og skovveje, 

der sikrer befolkningen adgang til området. 

Betydning for grundvand og overfladevand 

Det foreslåede graveområde ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser 

og i nitratfølsomt område. 

Grundvandsspejlet ligger ca. mellem kote 35 og kote 31. Der er ca. 

mellem 25 og 35 meter til grundvandspejlet. Der er i tilladelsen stillet 

vilkår om, at der ikke må graves dybere end til kote 38, og at der altid 

skal være mindst 2 meter til grundvandsspejlet. 

Området er udpeget som nitratfølsomt på baggrund af at området stort 

set mangler overjord – hvorfor grundvandet er dårligt beskyttet. 

På de efterbehandlede arealer må der ikke bruges gødning og pesticider/sprøjtemidler. 

Betydning for natur 

Inden for, og umiddelbart udenfor, planlægningsområdet findes flere 

fattigkær, beskyttede som moser efter naturbeskyttelsesloven § 3. Moserne 

lades urørte, men der foretages råstofgravning i de tilgrænsende 

arealer. 



Ved områdets efterbehandling naturgenoprettes de gravede arealer 

som en mosaik af naturligt hjemmehørende skovtyper, overdrev-, eng- 

og hedearealer, samt vådområder ved at grave dybere og udlægge 

lermembraner. Herudover foretages naturpleje i de eksisterende moser 

ved vandstandshævning og rydninger indenfor, planlægningsområdets 

12 af de 14 delvist afvandede fattigkær. Det vurderes at den eksisterende 

naturtilstand forbedres herved. Ejerne af kær 10 og 12 kan, hvis 

de er interesserede, rette henvendelse til A/S Lindenborg Gods for en 

aftale om rydning af invaderede træer på deres arealer. 

Der er ikke fundet arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV indenfor 

det foreslåede graveområde, men indenfor planlægningsområdet yngler 

spidssnudet frø. På længere sigt vurderes det at projektet vil forbedre 

livsbetingelserne for spidssnudet frø. Arten er omfattet af EFhabitatdirektivets 

bilag IV. Spidssnudet frø ynder søer placeret i kær- og 

engarealer med fugtige levesteder i umiddelbar tilknytning til ynglehullet. 

Spredningskorridorer er af stor vigtighed, da arten ikke formår at 

vandre særligt langt mellem våde habitater. 

Ved sikring af den eksisterende vandstand i ”Tørvemosen” (jf. pkt. 5.10 

i VVM-redegørelsen) vurderes det, at mosens eksisterende naturindhold 

vil kunne bevares. Mosen rummer et for naturtypen karakteristisk naturindhold 

med bl.a. tranebær, klokkelyng og kæruld. 

Der er i tilladelsen stillet vilkår om, at der i kærene udenfor graveområdet, 

skal etableres et vandstandsende bræt, ved et evt. udløb, såfremt 

der observeres en sænkning af vandspejlet i kærene. Særlig opmærksomhed 

skal rettes mod Tørvemosen, hvor der vil forekomme gravning 

fra alle sider. 

Det lille kær, som ligger i afdeling 649, er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§3. Der er stillet vilkår om, at der ikke må graves tættere på 

kæret end 20 meter. Kæret er tilvokset og det vurderes at gravningen 

ikke vil påvirke kæret yderligere i negativ retning. 

Samlet set vurderer Amtet, at projektet på længere sigt vil forøge områdets 

naturindhold. 

Når gravningen er slut efterbehandles der til et naturområde med åbne 

skovtyper, eng- og slettearealer samt nye vådområder – hvorved den 

efterbehandlede grav kan fungere som spredningskorridor for EF- 

Habitatområdet . 

EF-habitatområdet 

Planlægningsområdet ligger ca. 40-80 meter vest for EF-Habitatområde 

nr. 20, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. 

Den del af EF-habitatområdet, som ligger umiddelbart vest for det ansøgte 

område, er karakteriseret ved store højmoseområder og spredte 

gamle bøgebevoksninger (1780) som et væsentligt element. 

Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 20 er dyre og plan- 



tearterne skæv vindelsnegl (Vertigo angustior), bred vandkalv (Dytiscus 

latissimus), kæklampret (Lampetra planeri), stor vandsalamander (Triturus 

cristatus cristatus), damflagermus (Myotis dasycneme), odder (Lutra 

lutra), grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis), blank seglmos (Drepanocladus 

vernicosus), fruesko (Cypripedium calceolus), samt naturtyperne 

kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), Næringsrige 

søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Brunvandede 

søer og vandhuller, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund 

med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat 

på heder, overdrev eller skrænter, overdrev og krat på mere eller 

mindre kalkholdig bund, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller 

mindre sur bund, stedvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte 

med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende 

skovbryn, aktive højmoser, nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig 

gendannelse, hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i 

vand, kilder og væld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på 

morbund uden kristtorn, bøgeskove på muldbund, bøgeskove på kalkbund, 

egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, 

stilkegeskove og krat på mager sur bund, skovbevoksede tørvemoser, 

samt elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. 

Amtet vurderer, at projektet ikke forringer levevilkårene for de beskyttede 

arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget. 

Alternative forslag og 0-alternativet 

Amtet har råstofkortlagt nogle områder omkring Tisted, Korup og St. 

Brøndum. De kortlagte forekomster har dannet baggrund for, at amtet 

har udsendt et debatoplæg til indledende høring om ”Planlægning for 

et regionalt råstofområde vest for Tisted – Arden Kommune”. 

Råstofforekomsten ved Tisted udgør ikke noget alternativ til forekomsten 

i Siem og Hellum Skove – hverken kvalitativt eller kvantitativt. 

I Tistedområdet er der tale om en udnyttebar forekomst på ca. 5 mio 

m 3 sand og grus. De bjergartsanalyser, der er lavet i forekomsten viser, 

at det vil være muligt at anvende sandet som tilslag til beton, mens 

stenmaterialerne kræver en omhyggelig forarbejdning, hvis de skal anvendes 

til beton. Der vil ifølge amtets kortlægning ikke kunne fremstilles 

stabilt grus. 

Området ved St. Brøndum var ikke interessant nok i råstofgeologisk 

henseende til at udlægge til regionale råstofområde. 

Det kortlagte område ved Korup er stort set også uinteressant i råstofgeologisk 

henseende, men det skønnes, at der øst (og til dels syd) for 

Korup findes en rest af den forekomst der tidligere har været genstand 

for indvinding nord for byen. Den nærmere udstrækning af denne forekomst 

er ikke undersøgt. Et forsigtigt gæt er, at der kan indvindes op til 

1 mio. m 3 , når der tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg og veje. 

Der er ikke basis for at udlægge et nyt regionalt råstofområde, eller udvide 

det eksisterende regionale råstofområde ved Korup. Omvendt finder 

amtet det hensigtsmæssigt at få gravet forekomsten færdig i den 



Fig. 1 

udstrækning det er natur- og miljømæssigt forsvarligt. Derfor vil råstofansøgninger 

i dette område blive vurderet, og blive fremlagt for Udvalget 

for Teknik og Miljø til behandling, i det omfang forvaltningen finder 

det natur- og miljømæssigt forsvarligt at give en indvindingstilladelse. 

Forekomsten i Siem og Hellum Skove på op til 10 mio. m 3 sand, grus 

og sten er af betydeligt højere kvalitet end de andre forekomster i området. 

En kommende grav i Siem og Hellum Skove ventes at få en stor 

betydning for forsyningen af Aalborgområdet, da den forventes at blive 

en af de 2-3 største grave i Nordjylland. Graven vil bl.a kunne levere 

stabilt grus, asfaltskærver og sand og sten til beton. 

Ressourceopgørelse – behov for nye råstofområder i 

Himmerland. 

Området i Siem og Hellum Skove er beliggende i den sydøstlige del af 

Himmerland. De nærmest beliggende råstofområder med sand og grus 

er, når der ses bort fra området ved Korup (kun få ressourcer tilbage) 

og Tisted (Regionplantillæg 201), beliggende 15 til 25 kilometer væk. 



På kortet fig. 1 er vist de regionale råstofområder ved Tisted og i Siem 

og Hellum Skove, samt de øvrige regionale råstofområder til indvinding 

af sand og grus i det centrale og østlige Himmerland. Det er angivet 

hvad hovedanvendelsen af materialerne er, samt et skøn over de resterende 

råstofmængder, der er til rådighed i området. 

I henhold til råstofredegørelsen er behovet i det østlige Himmerland og 

Aalborgområdet for planperioden, som er 24 år, opgjort til i alt 38 

mio. m 3 . 

Med de nye regionale råstofområder i Siem og Hellum Skove og Tisted, 

vil de uudnyttede ressourcer komme op på i alt ca. 65 mio. m 3 . Dette 

vurderes at være passende, da det erfaringsmæssigt ikke er al jord indenfor 

det enkelte råstofområde, der er til salg til råstofindvinding. Udlæggene 

medfører samtidig en betydelig reduktion af transporten til det 

østlige Himmerland i forhold til, hvis der ikke skete udlæg. 

0-alternativet – hvis projektet stoppes – betyder, at Nordjyllands Amt 

skal ud og kortlægge nye områder for at kunne dække regionens behov 

for råstofforekomster til beton, asfalt og vejbygning. Forekomster med 

så stort et indhold af egnede stenmaterialer er sjældne i Nordjylland. 



Kommentarer til projektet i 2. offentlighedsfase 

J. nr. 8-50-12-22-843-0005-05 

Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for råstofindvinding i 

Siem og Hellum skove. 

Behandling af debatindlæg fra 2.offentlighedsfase 

Dette notat indeholder Området for Teknik og Miljø’s vurdering af de 33 

indkomne debatindlæg. Hver vurdering følges op med en indstilling til 

politisk stillingtagen. 

Debatindlæggene er nummereret efter kategorien af afsender, og de fordeler 

sig som følger: 

A Statslige myndigheder 

A1 Fiskeridirektoratet, Fiskeriinspektorat Nord, Sandholm 10, Postboks 

63, 9900 Frederikshavn 

A2 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Haraldsgade 53, 

2100 København Ø 

B Kommuner og andre amter 

B1 Skørping Kommune, Skørpingvej 7, 9575 Terndrup. 

C Organisationer, foreninger m.fl. 

C1 Danmarks Naturfredningsforening, Rebild Lokalkomite, v/ Michael 

Wullf, Svinget 4, 9520 Skørping mwullf@mail.tele.dk 

C2 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for Nordjyllands Amt, 

v/ Thorkild Kjelsen, Halsvej 246, 9310 Vodskov 

thorkild.kjeldsen@mail.tele.dk 

C3 Ældrerådet i Arden Kommune, Anna Damborgsvej 41, 9510 Arden 

D Øvrige 

D1 Thomas Bech, Siem Skovvej 2, Siem, 9575 Terndrup 

Thomas@bechogco.dk 



D2 Keld Adzersen, Thorup Kirkevej 3, Thorup, 9520 Skørping 



D5 Kirsten og Jørgen Tarp, Thorup Kirkevej 7, Thorup, 9520 Skørping 

D6 Jørgen og Kirsten Tarp, Thorup Kirkevej 7, Thorup, 9520 Skørping 

D7 Lau Bøgeholt-Laursen, Skørpingvej 1c, 9575 Terndrup 

lblb@skoerping.dk 

D8 Rica Jensen, Baggesdamvej 10, 9293 Kongerslev 

D9 Ole Wøide, Egernvej 1, Tisted, 9510 Arden 

D10 Helle Jensen og Christian Ovesen, Mølleparken 8, 9520 Skørping 

D11 Jes Olesen, Lemchesvej 24, 2900 Hellerup jeol@dadlnet.dk 

D12 Jette Seifert og Søren Gais Kjeldsen, Hellum Hedevej 5, 9520 

Skørping 

D13 Søren Gais Kjeldsen, Hellum Hedevej 5, 9520 Skørping 

D14 Annie Ovesen, Madumsøvej 23, 9520 Skørping 

D15 Bjarne Krogh, Heilskovsgade 14, 9000 Aalborg 

D16 Hanne Krogh, Christmas Møllers Vej 14, 9210 Ålborg SØ 

D17 Alice Krogh, Th. V. Gardes Vej 8, 9210 Ålborg SØ 

D18 Martin Overgaard Jensen, Lundavägen 47, 23234 Arlöv, SE Sverige 

D19 Henning Overgaard Jensen, Klarlunden 16, 9510 Arden 

D20 Majbrit Overgaard Jensen, Bispebjerg Park Allé 22, 4. sal v. 420, 

2400 København NV 

D21 Pernille Overgaard Jensen, Edouard Suensons Gade 6,1 lejl. O, 

8200 Århus N 

D22 Kristoffer Overgaard Jensen, Bækparken 21, Valsgård, 9500 Hobro 

D23 Ingo Jensen, Bækparken 21, Valsgård, 9500 Hobro 

D24 Tove og Egon Jensen, Bymarken 46, 9510 Arden 

D25 Kjeld Jensen, Hellum Byvej 6, Hellum, 9520 Skørping 

D26 Ejgil Asp Jensen, Toften 52, Mou, 9280 Storvorde 

D27 Tove Drastrup, Skovbakken 3, 9530 Støvring 

A Statslige myndigheder 

A1 Fiskeridirektoratet 

Meddeler at direktoratet ingen indvendinger har i sagen. 

Vurdering 

Ingen bemærkninger. 

Indstilling 

Ikke relevant. 

A2 Skov- og Naturstyrelsen 

Statslige bemærkninger til ovennævnte forslag til Regionplantillæg m/ 

VVM (nr. 186): 

Det areal, der ønskes gravet i, omfatter 83 ha fredsskov, hvorfor gravningen 

senere kræver en konkret forudgående ansøgning mht. dispensa- 



tion fra skovloven. I forbindelse med dispensationssagen vil der blive stillet 

en række vilkår mht. gravning (herunder om dennes omfang og tidsforløb), 

efterbehandling, genplantning (herunder på nyudlagte 

erstatningsarealer) mv. 

Det skal endvidere bemærkes, at den her omtalte gravning på de 83 ha 

ikke danner præcedens for evt. fremtidige ønsker om yderligere gravning 

(sten, grus, sand) på disse områder. 

Vurdering 

Ingen bemærkninger. 

Indstilling 

Tages til efterretning. 

B Kommuner og andre amter 

B1 Skørping Kommune 

Uddrag af referat fra byrådsmødet den 8. februar 2006 i Skørping 

Kommune. 

9. Regionplantillæg nr. 186 med tilhørende VVM-redegørelse for Råstofindvinding 

i Siem og Hellum skove - j.nr. 01.01.03P17. 

SagsfremstiIling: 

Amtet fremlægger et forslag til Regionplantillæg nr. 186 med tilhørende 

VVM-redegørelse for råstofindvindingen i Siem og Hellum skove. 

Ændringsforslag, kommentarer eller indsigelser til forslag til Regionplantillæg 

nr. 186 med VVM-redegørelse kan indtil den 8. marts 2006 sendes 

til Nordjyllands Amt. 

Forslaget kan ses på amtets hjemmeside, www.nja.dk under hjemmesidens 

afsnit Regionplan. 

I mødet i Udvalget for Teknik & Miljø den 18. april 2005, sag nr. 28, 

drøftede Udvalget for Teknik & Miljø Amtets debatoplæg om råstofindvinding 

i Siem og Hellum skove. 

Udvalget vedtog at udtale, at Udvalget er meget betænkelig ved projektet, 

og der må forventes et kommunalt afslag på høringen i forbindelse 

med en eventuel VVM-høring. 

Med baggrund i det nu fremlagte regionplantillæg har sagen været behandlet 

af Udvalget for Teknik & Miljø i mødet den 17. januar 2006, 

sag nr. 137. 

Indstilling: 

Til behandling. 

Bilag: 

Oversigtsplan, dateret 9. januar 2006 visende råstofområdet. 

Udvalget for Teknik & Miljø, den 17. januar 2006, sag nr. 137: 



Søren Jensen, Mette Busk, Henrik Christensen og Lau. Bøgeholt-Laursen 

kan ikke anbefale, at et råstofindvindingsprojekt gennemføres i det ansøgte 

område af natur- og miljømæssige årsager, idet henvises til Udvalgets 

udtalelse i sagen af april 2005. 

Peter Rise kan tiltræde, at der sker råstofindvinding i området. 

Økonomiudvalget, den 30. januar 2006, sag nr. 11: 

Oversendes til Byrådet. 

Byrådet: 

For det fremlagte forslag til Regionplantillæg nr. 186 med tilhørende 

VVM redegørelse for råstofindvinding i Siem og Hellum skove stemte 9, 

Børge Olsen, B, L, O, Ole Frederiksen, Bent Juul Jensen, Karen Margrethe 

Andersen, Svend Hørsman). Imod stemte 7 (Finn Sejrup Pedersen, A, 

Lau Bøgeholt-Laursen). 

Forslaget vedtaget. 

Vurdering 

Et flertal på byrådsmødet tilsluttede sig forslaget til Regionplantillæg nr. 

186. 

Indstilling 

Tages til efterretning. 

C Organisationer, foreninger m.fl. 

C1 Danmarks Naturfredningsforening, Skørping 

v/Michael Wulff, Svinget 4, 9520 Skørping 

Vedr. Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for råstofindvinding 

i Siem og Hellum skove. 

I henhold til vores kommentarer (12.04.05) til debatoplæg til Regionplantillægget 

vil vi stadig fastholde, at den planlagte råstofgravning er et 

voldsomt indgreb i fredsskovsområdet, som ifølge regionplanen tillige er 

udlagt til naturområde, drikkevandsområde og økologisk forbindelsesområde. 

Vi anerkender samtidig, at VVM-redegørelsen besvarer og imødekommer 

de fleste af vores spørgsmål og betænkeligheder vedrørende 

områdets fremtid. Under forudsætning af, at de i VVM-redegørelsen givne 

foranstaltninger overholdes, må vi derfor være tilfredse med redegørelsen. 

Vi håber således, at området indenfor de kommende årtier vil udvikles 

til et naturmæssigt mere spændende område med større biodiversitet. 

Vi bifalder den større afstand, som er udlagt mellem graveområdet og 

habitatområdet. Det er ligeledes positivt, at der sker en restaurering af 

de 14 kær. Påbegyndelsestidspunktet er ved start af gravearbejdet; men 

der er ikke anført nogen tidsfrist for fuldførelse af restaureringen. Naturfredningsforeningens 

lokalkomite for Rebild Kommune vil anmode om 

at få indsigt i såvel plejeplan som tidsfrister for områdernes genopretning. 



Efterbehandlingsskitsen viser, at det afgravede områdes grænser ved 

skovvejene er meget lige og med ensartet hældning. Varierende vegetation 

langs skrænterne kan delvis afhjælpe dette. Vi erkender, at det også 

er et spørgsmål om udnyttelsesgrad og eventuelt overskudsmateriale. På 

skitsen er Mellemvejen ført over det østlige gravefelt – men hvorfor er 

den ikke ført videre på det vestlige gravefelt? 

Når det første graveområde er efterbehandlet må retableringen vurderes 

af de relevante tilsynsmyndigheder, således at senere efterbehandling tilpasses. 

Vurdering 

Efterbehandlingen af råstofområdet skal foretages løbende, således at 

graveområdet på ethvert tidspunkt er ca. 10 ha. Naturplejeprojektet med 

restaurering af 12 fattigkær, samt Tørvemosen, uden for graveområdet, 

vil blive igangsat samtidig med den planlagte råstofindvinding. Fattigkær 

nr. 10 og 12 ligger ikke på arealer tilhørende A/S Lindenborg Gods. 

Hvis ejeren af dette kær ønsker, at det skal indgå i plejeplanen, er A/S 

Lindenborg Gods og NCC Råstoffer A/S åbne for dialog. 

Naturplejeplanen iværksættes og færdiggøres senest 1 år efter igangsætningstilladelsen 

foreligger. 

Efterbehandlingsskitsen skal ses i sammenhæng med beskrivelsen i afsnit 

2.4 Efterbehandlingsplan. "I takt med indvindingen vil terrænet i princippet 

fremstå ca. 10 m lavere end i dag og med skråninger, der langs graveområdernes 

periferi efterlades med hældninger mellem 1:2 og 1:7. 

Det har været et ønske fra landskabskonsulenten at skabe et stort sammenhængende 

område med mindre vådområder. Ved en gennemføring 

af mellemvejen i det vestlige meget smalle graveområde, vil anlæg i forbindelse 

med ned og opkørsel betyde en uønsket barriere i landskabet. 

Efterbehandlingen skal løbende vurderes og godkendes under hele graveforløbet. 

Indstilling 

Tages til efterretning/imødekommes delvist. 

C2 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for 

Nordjyllands Amt 

Danmarks Naturfredningsforenings Samråd i Nordjylland ønsker at 

fremkomme med nedenstående indsigelser og synspunkter. 

Den planlagte råstofgravning i et 80 ha stort skovområde i Rold Skov 

komplekset er et voldsomt indgreb i fredsskovsområdet, som i Regionplanen 

er udlagt til naturområde, drikkevandsområde og økologisk forbindelsesområde. 

Samrådet ser, at Regionplanens udlæg af den økologiske 

forbindelse er en mulighed for at skabe større naturmæssig sammenhæng 

mellem Rold Skov komplekset og Lille Vildmose området. En 



opfordring som harmonerer med Wilhjelm udvalgets anbefaling om at 

bevare eller etablere forbindelser mellem naturområder. Disse forbindelser 

skal have en sådan kvalitet, at de kan medvirke til arternes spredning 

mellem områderne. 

Tilladelsen til råstofindvinding i Siem og Hellum skove er et udtryk for en 

politik, hvor naturen opdeles i A-natur – internationalt beskyttede områder 

og fredede områder, og B-natur - alt den øvrige natur. I B-naturen 

vægtes benyttelse øjensynligt over beskyttelse. Denne politik er Samrådet 

imod, idet den ikke medvirker til, at Danmark kan opfylde sine forpligtigelser 

om at standse forringelsen af den biologiske mangfoldighed inden 

2010. 

Helt konkret er råstofindvindingsområdet udlagt som fredsskov. I forslaget 

til Regionplantillægget er der ikke taget stilling til om bestemmelsen 

om fredsskovpligt kan ophæves og i givet fald på hvilke betingelser. At 

ophæve fredsskovsbestemmelsen, mener Samrådet skal være meget 

svært, da vi i Danmark har en politik om at lave mere skov. 

Samrådet anerkender ligesom lokalkomiteen i Rebild, at de fleste af vore 

spørgsmål er besvaret og der er taget hensyn til projektets omgivende 

naturværdier, dels i Natura 2000 områderne og dels de bevaringsværdige 

og beskyttede moser og kær. Der er også i forslag til efterbehandlingsplan 

forudsat etablering af en varieret natur. 

Men vi mener stadig ikke, det er dokumenteret nødvendigt at udlægge 

det store råstofområde på 83 ha. Der argumenteres med, at en forsyningssikkerhed 

til det østlige Himmerland og Aalborgområdet i en 24årig 

periode er på 38 millioner m 3 . Men der udlægges områder med ca. 

64 millioner m 3 råstof. Foreningen mangler sikkerhed for, at råstofferne 

kun anvendes i de omtalte geografiske områder. Samtidig mener vi, at 

hvis amtet beslutter at tillade råstofindvinding, så skal det kun ske i det 

østlige graveområde i Siem Skov. Dette område består for en stor del af 

marker og juletræsplantager. Samtidigt ligger det længst væk fra Natura 

2000 området, de fredede arealer, samt de arealer, hvor man har kendskab 

til bestande af pattedyr og fugle. 

Vi mener ikke, der på noget tidspunkt må være mere end 5 ha påbegyndt 

med indvinding. Retablering skal ske inden de næste 5 ha åbnes. 

Vi mener ikke, der overhovedet må bruges gødskning og pesticider på 

andre arealer end de nuværende juletræsbevoksninger af hensyn til 

grundvandssikringen. 

Vi er meget tvivlende på om grundvandet er tilstrækkeligt sikret fremover, 

hvis der kun efterlades få meter sand i det nitratfølsomme drikkevandsområde. 

Samrådet forudsætter, at de skitserede naturforbedringer af moser og 

kær påbegyndes som beskrevet i redegørelsen og færdiggøres samme 

år. 

Endelig vil vi påpege at der ved skovning, rydning af opvækst, afrømning 

af overfladejord skal tages hensyn til ynglende fugle og pattedyr i området. 



Vurdering 

Amtet vurderer, at effekten af den økologiske korridor efter endt råstofindvinding 

vil blive forbedret med den skitserede efterbehandling. 

Det planlagte råstofområde er i dag intensivt drevne monokulturer af nåletræsarter, 

der ikke hører naturligt hjemme i Danmark, og hvortil der er 

knyttet et meget begrænset dyre- og planteliv. Ved efterbehandlingen vil 

området blive efterbehandlet med flere løvtræer og med fugtig bund, 

hvorfor naturindholdet og den biologiske mangfoldighed, vurderes at 

blive styrket. Der må ikke bruges gødning og pesticider på de 

efterbehandlede arealer. 

Projektet kræver dispensation fra skovlovens § 11 til ophævelse af fredskovspligten. 

Dispensationen gives ikke af amtet, men af Miljøministeren, 

i dette tilfælde Bruderupholm Statsskovdistrikt. 

Med hensyn til dækning af behovet i en 24-årig periode (2 planperioder) 

med sand/grus/sten, er det ikke ligegyldigt, om det drejer sig om fyldsand, 

stabilgrus eller sand og sten til beton. Materialerne, der er kortlagt 

i Siem og Hellum skove, adskiller sig fra de fleste af de forekomster der i 

øvrigt kendes fra Himmerland ved, at kvalitetsanalyser godtgør, at de 

kan anvendes til beton, dels på baggrund af deres kemiske sammensætning, 

dels på baggrund af kornstørrelsessammensætningen. 

Materialer af den kvalitet er i dag en mangelvare, og de er præget af ofte 

lange transportveje. Således hentes betonsten typisk i Thy eller på 

Djursland, og betonsand hentes i det centrale Vendsyssel, hvor de kendte 

ressourcer er små, eller på Djursland. Udlæg af råstofområdet i Siem og 

Hellum skove vil derfor medvirke til at reducere transportbehovet, og sikre 

bedre forsyningssikkerhed til den nordjyske betonbranche. 

Amtet kan ikke pålægge ansøger om kun at sælge råstofferne fra graven 

i et givet geografisk område, men da transportomkostningerne udgør en 

stor del af råstofprisen, vurderes det, at transporten ud af regionen (cheferne 

vil vist gerne, at region ikke indgår i besvarelsen) vil være begrænset. 

Det vestlige graveområde ligger ca. 40-80 meter fra habitatområdet. 

Amtet vurderer her, at gravning ikke vil have negativ indvirkning på 

habitatområdet. Der vil ikke på noget tidspunkt være aktivitet indenfor 

hele det vestlige areal, hvorfor området stadig vil kunne fungere som 

korridor mellem habitatområdet og det østlige skovområde og Lille 

Vildmose. 

Råstofindvinding af dette projekts omfang kræver plads. 5 ha er ikke en 

realistisk størrelse, idet der skal være plads til skråning, produktionsapparat, 

produktionsdynger m.v. 

Amtet kan kun stille vilkår om gødnings- og pesticidforbud på efterbehandlede 

arealer. A/S Lindenborg Gods og NCC Råstoffer A/S oplyser, 

at de eksisterende kulturer vil blive drevet som hidtil i overensstemmelse 

med skovloven, idet indvindingen af råstoffer er en økonomisk forudsætning 

for, at området kan tages ud af kommerciel skovdrift. Ligeledes kan 



forholdene i løbet af graveperioden ændre sig, hvorfor det ikke er rentabelt 

at have taget større arealer ud af drift. En for tidlig afdrift vil således 

give meget store driftstab, hvilket vil medføre, at det økonomiske grundlag 

for naturgenopretningen vil være forsvundet. 

Området er udpeget som nitratfølsomt på grund af få beskyttende lerlag. 

Det er hovedsageligt sand, grus og sten der graves i området. Det betyder, 

at der stort set ikke er nogen beskyttende impermeable lag at bortgrave. 

Hastigheden, hvor med vandet bevæger sig ned igennem jorden, 

er således nogenlunde den samme, blot bliver tiden afkortet pga. den 

kortere afstand til grundvandsspejlet. Disse forhold tages der højde for i 

vilkårene ved, at der ikke længere må gødes eller bruges pesticider og 

sprøjtemidler på de efterbehandlede arealer. 

Naturplejeplanen iværksættes og færdiggøres senest 1 år efter den endelig 

gravetilladelse foreligger. 

NCC Råstoffer A/S oplyser, at skovning vil blive gennemført uden for 

fugle og pattedyrs ynglesæson således, at forstyrrelser minimeres mest 

muligt. 

Indstilling 

Imødekommes delvist. 

C3 Ældrerådet i Arden Kommune 

Ældrerådet har på sit møde den 28. februar 2006 behandlet de 2 forslag 

til Regionplan for udvinding af grus og sand. (Interessen for Regionplantillæg 

nr. 186 er udelukkende til stede p.g.a. de trafiksikkerhedsmæssige 

forhold vedr. kørsel i Arden Kommune). Behandlinger udvirker 

følgende kommentarer og forslag: 

Generelt 

Det er ældrerådet magtpåliggende, at der sikres fortsat gode livsbetingelser 

for befolkningen i de omtalte områder, og at man kan transportere 

sig sikkert. 

De nævnte områder for indvinding går tæt på Tisted by, hvor en stor befolkningsdel 

får gener, hvis ikke der tages særlige hensyn. Det er vigtigt, 

der ikke graves eller transporteres tæt på byen. 

Trafikforhold 

Arden Kommune har i sine kommentarer gjort opmærksom på vigtigheden 

af, at der tages vide hensyn til befolkningen, og at der etableres faste 

kørsels ruter for transport til og fra grusgravene. De samme betragtninger 

ønsker ældrerådet at præcisere således, at ikke alene udkørsel, 

men også indkørsel til eventuelle grusgrave foregår på de faste kørselsruter. 

Og at disse ruter friholder de tættest bebyggede områder. 

Ældrerådet har gennemgået trafiktal for området, men har også forhørt 

sig blandt beboerne. Allerede forud for en eventuel trafik til grusgraven, 

er trafikforholdene for bløde trafikanter kritisable. Som ældre er det meget 

risikabelt at færdes på Terndrupvej. 



I forslaget til Regionplantillæg nr. 201 står der, citat: “Terndrupvej, der 

gennemskærer området, er udlagt som en regional cykelrute, jf. retningslinie 

3.1.3. Ifølge denne må lovadministration og planlægning ikke 

føre til dispositioner, der hindrer, at cykelstien kan opretholdes”. 

Efter ældrerådets undersøgelser, er Terndrupvej i sin fulde længde udlagt 

til regional cykelrute under navnet “Bælumruten”. Denne forbinder “Skivumruten” 

mod vest og “østkystruten” mod øst, men der er ikke cykelsti 

på strækningen” Derfor holder ovenstående citat ikke. Det er vigtigt, at 

der tages skridt til, at områdets bløde trafikanter kan færdes sikkert, og 

at “Bælumruten” — ikke blot af navn, men også af gavn - får karakter af 

cykelrute. 

Flere steder i regionplantillægget gøres der opmærksom på, at trafikforholdene 

fremover er kommunernes ansvar. Det er ældrerådets opfattelse, 

at amtet som sundhedsformidler og sygehusadministrator også har et 

ansvar for trafiksikkerheden. Derfor må ansvaret være et anliggende, der 

forhandles mellem amtet og kommunerne, således at der sikres egnede 

trafikforhold inden en eventuel udvinding kan komme på tale. 

“Bælumruten” er sammen med en række andre cykelruter godkendt af 

Nordjyllands Amts afdeling for Teknik og Miljø som en regional cykelrute. 

Derfor må amtet også påtage sig ansvaret for sikre trafikforhold for 

cyklende. 

Ældrerådets forslag 

Vi forudser, at den sydgående trafik vil søge mod motorvejstilkørslen ved 

Haverslev. Derfor foreslår vi helt konkret, at der ikke alene anlægges cykelsti 

mellem Terndrup og Astrup, men at strækningen Astrup-Arden også 

etableres med cykelsti. 

Trafikforholdene mellem Tisted og Terndrupvej bør ligeledes sikret bløde 

trafikanters færden. Dette kan f.eks. ske ved anlæg af cykelsti mellem Tisted 

og Terndrupvej (på Tistedvej). 

Vurdering 

Hovedparten af den erhvervsmæssige trafik ventes at gå ad Siem Skovvej 

mod Amtsvej 535. Denne er i 2000 udbygget til en 7 m bred vejbane 

med 2,5 m brede rabatter og vurderes at være i god stand til at afvikle 

den erhvervsmæssige trafik, i forbindelse med råstofudvindingen. Derfra 

ventes den største del af erhvervstrafikken af gå ad hovedvej 507 mod 

Aalborg-området. 

Amtet kan kun pålægge entreprenøren vilkår i forbindelse med udkørsel 

fra råstofgraven, hvorfor faste kørselsruter ikke kan fastlægges. 

Amtet har prioriteret, hvor der skal anlægges cykelstier, ud fra bl.a. omfanget 

af tung trafik og omfanget af cykeltrafik/ status af cykelrute. 

Det vil således normalt betyde en opprioritering i anlæggelsen af cykelstier, 

hvis trafikken udvikler sig, som forudset i regionplantillægget. Anlægsaktiviteterne 

i amtet er imidlertid prioriteret ud fra den nuværende 

situation, hvor Amtsvej 535 er relativt svagt trafikeret, set blandt amtsvejene. 

Der bliver ikke etableret cykelsti ved Terndrupvej i amtets sidste år, 



2006. Herefter vil vejen overgå til Mariagerfjord Kommune, og en eventuel 

etablering af cykelstier vil afhænge af kommunens prioriteringer. 

Indstilling 

Imødekommes ikke. 

D Øvrige 

D1 Thomas Bech 

Efter at have fulgt med i processen og deltaget i bl.a. det netop afholdte 

møde, må jeg hermed indgive min indsigelse mod vedtagelsen af ovennævnte 

plantillæg. 

Der er en række årsager til min indsigelse, og jeg skal her forsøge at redegøre 

for mine bekymringer. Som udgangspunkt har jeg stor forståelse 

for amtets forpligtigelse om at anvise råstof til minimums 2 perioders behov. 

Det fører mig blot til første indsigelse. 

1. Der er brugt megen tid på at anvise og udregne forekomsternes størrelser 

i Hellum. Tisted og Siem men megen lidt energi på at vise at behovet 

rent faktisk er til stede for disse råstoffer. Vi fik vist et tal, fra 1997, 

der angav et forventet behov. Men intet om hvor meget der allerede er 

brugt i de næsten 10 år der er gået siden den udregning. En række meget 

store anlægsarbejder er jo færdiggjort i den periode. 

2. Da amtet pr. 31/12-06 udelukkende vil have ansvaret for at påvise 

områderne, hvori der forefindes råstoffer, men ikke efter den dato skal 

føre tilsyn eller give tilladelsen er min indsigelse nr. 2. Hvorfor så ikke 

vente og lade kommunerne, Mariager og Rebild, udstede en eventuel 

tilladelse ? 

3. Ved gennemlæsning af forslaget sås, at udkørsel er planlagt til Amtsvej 

535 (Terndrupvej) via Siem Skovvej i sydlig retning. Den eneste naturlige 

udkørsel fra området, som ikke berører beboelse eller fører igennem 

en by, tænkte jeg, hvad er garantien for, at tilladelsen ikke også giver ret 

til at vende trafikken om, og derved køre direkte forbi mit hjem på Siem 

Skovvej? Når en tilladelse er givet, så er jeg i hvert fald bange for, at tilladelsen 

udvides og fører yderligere gene for bl.a. hele Siem by. 

Som et absolut minimum må jeg kræve, at der udfærdiges en paragraf 

eller andet, som sikrer, at trafikken aldrig kan vendes ind mod Siem og 

dens borgere. 

4. Tillægget blev beskyldt for en række faktuelle fejl bl.a. trafiktælling og 

antal lastbiler. Det ser jeg gerne en helt ny og faktuel korrekt optælling 

af. Det samme for støj og støvgener, da bl.a. støvfanget, som beskrevet i 

tillægget, skulle være nogle træer i skoven, som beviseligt er faldet i stormen. 

5. Hvorfor var protesterne så store fra alle sider, da der for nogle år si- 



den var påtænkt en nedgravning af et højspændingskabel, og nu mener 

man, at der er rimelighed i at udlægge 80 hektarer til grusgrav. 

Sluttelig er min indsigelse også et udtryk for en massiv skuffelse over at I 

som ansvarlige mennesker kan udsende et, ganske vist juridisk stykke arbejde, 

men fuldstændigt parts indlæg, som helt mangler sans for de involverede 

mennesker i områderne. 

Det er et regionplantillæg, som udelukkende ser alle aspekter fra ansøgers 

side, og det er ganske enkelt ikke rimeligt. 

Vurdering 

De 38 mio. m 3 der er angivet, er behovet de næste to planperioder og 

er baseret på det gennemsnitlige årlige behov. Større anlægsarbejder 

ligger ud over dette behov. Behovsudviklingen er løbende blevet fulgt siden 

1970érne, og der er ikke sket markante ændringer i denne. Behovet 

på de 38 mio. m 3 er i overensstemmelse med denne udvikling. 

Da der, pr. 26. marts 2004, foreligger en ansøgning om råstofindvinding 

fra A/S Lindenborg Gods og NCC Råstoffer A/S, har disse krav på, 

at denne behandles så hurtigt som muligt, hvorfor sagen ikke kan udskydes 

til anden administrativ myndighed har overtaget sagsbehandlingen. 

Trafikretningen på Siem Skovvej skal reguleres i samarbejde med Skørping 

Kommune og politiet. Amtet har kun myndighed til at stille krav til 

udkørsel fra råstofområdet. 

Trafiktællinger på Amtsvej 535 fra 2005 viser, at der i trafiktællingens 

tungeste kategori ”over 3,5 tons”, på Terndrupvej, kører 181 biler pr. 

døgn. Den forventede produktion vil i gennemsnit medføre til- og frakørende 

trafik, svarende til ca. 114 vogntog pr. døgn. Til sammenligning 

kører der på Ardenvej, i Arden by og på Roldvej henholdsvis ca. 350, op 

til 370 og ca. 201 køretøjer i kategorien ”over 3,5 tons”. 

De vilkår, der stilles til Støjniveauet i forbindelse med råstofindvinding, er 

i overensstemmelse med ”Vejledning fra Miljøstyrelsen” nr. 5/1984, Ekstern 

støj fra virksomheder, med supplerende vejledninger nr. 5/1993 og 

3/1996. 

De stormfaldsramte områder vil jf. skovloven blive tilplantet i løbet af 

2006 og 2007, da råstofferne her ikke skal indvindes foreløbig. Der vil 

således være en væsentlig læeffekt, når der graves mod den vestlige 

gravegrænse. I forbindelse med råstofindvinding, stilles der krav om, at 

denne ikke må medføre støvgener uden for råstofgraven. Støvflugt kan 

f.eks. forhindres ved vanding af området. 

Regionplantillæg nr. 34 omhandlede en linieføring gennem det fredede 

område ved Madum Sø, der ligeledes ligger i EF-habitatområde nr. 20. 

Det planlagte indvindingsområde ligger uden for fredede områder og 

uden for EF-habitatområdet, hvorfor de to sager ikke kan sidestilles. 

I tiden efter idéfasen har amtet stillet visse krav til NCC Råstoffer A/S, 

som er kommet med i VVM-redegørelsen. Amtet sendte først forslaget til 

høring, da man vurderede, at alle vigtige forhold var belyst. 



Indstilling 

Synspunkt noteret 

D2 Keld Adzersen 

Modtag hermed min indsigelse mod den planlagte grusgrav i Hellum 

Siem Skov. 

Den tilstedeværende natur er af enestående karakter, og den planlagte 

råstofindvinding vil ødelægge området totalt, og være til stor gene for de 

omkringboende beboere, samt gøre uoprettelig skade på dyrelivet og de 

bevaringsværdige naturværdier. Dette blev senest bevist ved undersøgelserne 

i forbindelse med anlæg af højspændingsforbindelse igennem 

samme område. 

Amtet må bevise, hvorledes at udgravningen til grus, som er væsentlig 

større end den udgravning, som var foreslået til kabler, skulle kunne genere 

mindre. 

Jeg udbeder endvidere en redegørelse og beskrivelse af skovdrifttypen, 

som påtænkes drevet i 30 års perioden, hvor graveriet finder sted. 

Såfremt der påtænkes juletræer, hvorledes forventes denne drift foretaget 

uden brug af gødning og pesticider, dermed risiko for nedsivning? 

Hvorledes vil miljøforholdene blive håndteret omkring de maskiner, som 

påtænkes anvendte til graveriet og bortkørsel af grus, herunder diesel 

oliedepot, lækage beredskab, løbende spild etc. Disse forhold må der 

særligt redegøres for, herunder også hvem der har ansvar for miljøkatastrofer 

og især hvem den praktiske og økonomiske pligt påhviler i sådanne 

tilfælde. 

Ved debatmøde i Tisted blev der påstået, at der ikke var fare for grundvandet, 

som der var, hvis der var blevet gravet ud til kabler. Hvilke akademiske 

teorier og modeller ligger til grund for sådan en slutning? Det 

forekommer absurd, at en udgravning, som der er planlagt til grusgrav 

ikke udgør risiko, når en langt mindre udgravning til kabler vil udgøre en 

risiko. I Regionplantillæg nr. 186 oplyses, at der i dag er ca. 25-30 meter 

til grundvandspejlet, og ved en evt. gravetilladelse skal der altid være 

2 meter til grundvandspejlet. Enhver med blot en smule sund fornuft i 

behold kan sige sig selv, at 25-30 m er mere sikkert end 2 m med en 

totalt nyblottet overflade. Der må derfor redegøres betydeligt for konsekvenserne 

for grundvandet. I den forbindelse udbedes resultater af den 

kortlægning af drikkevandsinteresser nr. 24 og 25 i Skørping og Arden 

kommuner, der fandt sted i 2002 ved TEM metoden og pejlinger. 

I redegørelsen til Regionplantillæg nr. 186 påstås, at udlægningen til 

grusgrav har hjemmel i planloven, med baggrund i at amtet skal planlægge 

råstofforsyningen og kortlægge mulige indvindingsområder. Med 

det planlagte område i Hellum Siem Skov forbryder amtet sig imidlertid 

mod planlovens $1, som pålægger amtet først og fremmest at tage hensyn 

til natur og dyreliv og miljø. Amtet bedes gøre rede for hvilke under- 



søgelser, der er foretaget i hele amtet på eget initiativ for at kortlægge 

grusreserver, som det var mere opportunt at anvende. Såfremt disse undersøgelser 

ikke foreligger, bedes forklaret hvorfor ikke, og om amtet vil 

gøre det. Ved ikke at have kortlagt områder uden at være tilskyndet af 

privatøkonomiske initiativer, har amtet i virkeligheden, dels misligholdt 

sin forpligtigelse overfor planloven, og dels bragt sig i en situation, hvor 

amtet ikke selv styrer begivenhederne, men bliver brugt af entreprenørerne 

og de økonomiske interesser. 

Hvilke fremtidige byggerier ligger til grund for nødvendigheden af at 

planlægge grusgrav i Hellum Siem Skov, når det er så kontroversielt et 

sted at grave? Der er hverken planlagt nye veje eller andet, som berettiger 

til at ødelægge sådanne naturværdier og genere naboer til området. 

Amtet må redegøre for fremtidige behov, der tager udgangspunkt i realistiske 

forecast. 

Hvorfor er det ikke legitimt at køre efter grus? Det er jo legitimt at transportere 

dyr over meget længere afstande. Det burde ikke være nødvendigt 

med en grusgrav i hver eneste landsby. Hvad er baggrunden for, at 

dette princip hyldes af amtet? 

Er det korrekt, at den økonomiske hovedinteressant Lindenborg Gods, 

som det blev nævnt på debat mødet i Tisted d. 19/1 2006, nu fuldstændig 

har ændret holdning til bevaringsværdigheden af naturområdet? 

Venligst fremsend de på mødet nævnte dokumenter vedr. høringssvar til 

Regionplantillæg 34. 

Indvindingen vil i sagens natur få store konsekvenser for det omkringliggende 

vejnet, og på debatmødet blev det påpeget, at der var fejl i beregningerne 

af trafik konsekvenserne for Tisted grusgraven. Hvad er der 

gjort for at sikre, at de berørte kommuner, som i fremtiden skal sørge for 

vedligeholdelse af infrastrukturen, er indstillet på disse betragtelige omkostningsstigninger? 

Såfremt der ikke er gjort noget, bedes der sikres, at 

omkostningerne og eventuel ny etablering af infrastruktur bliver kortlagt 

og forhandlet med kommunerne. I den sammenhæng må der også redegøres 

for, hvorledes dette tænkes gennemført, eftersom de berørte 

kommuner ikke billiger grusgravene. Endvidere udbedes nye korrekte beregninger 

af trafikforholdene, samt hvilke trafiktællinger, der ligger til 

grund for de oplyste antal biler og lastbiler. Omtaler beregningerne i øvrigt 

kun bortkørselstrafik eller er tilkørsel af tomme lastbiler også medregnet? 

Der efterlyses i øvrigt en beregning, som godtgør trafikbelastningen 

i tilfælde af, at grusgrave i både Hellum Siem Skov og ved Tisted 

gennemføres. 

Jeg henstiller desuden til, at alle frister for klager og indsigelser udskydes 

med baggrund i et tilsyneladende mangelfuldt og misinformerende forslag 

til regionsplantillæg, idet eksempelvis konsekvensen af trafik kalkulationerne 

er så fejlagtige, at faren for fejlbeslutninger og forkert meningsdannelse 

hos politikere og borgere er ekstrem. 

Vurdering 

Regionplantillæg nr. 34 omhandlede en linieføring gennem det fredede 

område ved Madum Sø, der ligeledes ligger i EF-habitatområde nr. 20. 

Det planlagte indvindingsområde ligger uden for fredede områder og 



uden for EF-habitatområdet, hvorfor de to sager ikke kan sidestilles. 

Det planlagte indvindingsområde domineres i øjeblikket af intensivt 

drevne monokulturer af nåletræsarter, der ikke hører naturligt hjemme i 

Danmark. Det vurderes derfor, at tabet af naturværdier i hovedsagen er 

begrænset til syv små fattigkær på i alt 0,6 ha. Efter indvinding vil der 

etableres åbne skovområder, eng- og slettearealer, lige som der bliver 

etableret levesteder for organismer med akvatisk livsstadie, hvilket vil føre 

til et naturmæssigt mere spændende område med større biodiversitet. 

Under indvinding vil der, på ethvert givent tidspunkt, kun være ca. 10 ha 

åbent, og efterbehandlingen vil således foregå løbende. 

Større pattedyr vil formentlig trække sig bort fra råstofgravens umiddelbare 

nærhed inden for råstofgravens tilladte driftstid. Mindre dyr vurderes 

ikke at ville blive påvirket af indvindingen. 

Vilkåret om, at der ikke må gødes eller bruges pesticider, gælder kun for 

efterbehandlede arealer. A/S Lindenborg Gods og NCC Råstoffer A/S 

oplyser, at de eksisterende kulturer vil blive drevet som hidtil i overensstemmelse 

med skovloven, idet indvindingen af råstoffer er en økonomisk 

forudsætning for, at området kan tages ud af kommerciel skovdrift. 

Ligeledes kan forholdene i løbet af graveperioden ændre sig, hvorfor det 

ikke er rentabelt at have taget større arealer ud af drift. En for tidlig afdrift 

vil således give meget store driftstab, hvilket vil medføre, at det økonomiske 

grundlag for naturgenopretningen vil være forsvundet. 

Olietanke skal opstilles udenfor udgravningen på impermeabelt underlag. 

Risikoen for grundvandsforurening, som følge af spild fra produktionsanlæg 

og køretøjer, vurderes som værende minimal. Der er helt faste 

procedurer for, hvorledes et oliespild skal håndteres i en råstofgrav. Dette 

indebærer, at det forurenede materiale skal graves op og placeres i 

en tæt container, indtil det kan køres i deponi eller til rensning. Endvidere 

skal spildet meldes til kommunen, der er tilsynsmyndighed på, at oprensningen 

foregår korrekt. Omkostninger ved oprensning af materiale 

og grundvand, som følge af spild, påhviler indvinderen. 

I Regionalplantillæg nr. 34 vurderedes det, at der ikke var risiko for drikkevandskvaliteten 

i forbindelse med opstilling og drift af anlægget. 

Området er udpeget som nitratfølsomt på grund af få beskyttende lerlag. 

Det er hovedsageligt sand, grus og sten, der graves i området. Det betyder 

at der stort set ikke er nogen beskyttende impermeable lag at bortgrave, 

hvorfor der reelt ikke fjernes beskyttelse af betydning. Disse forhold 

tages der højde for i vilkårene ved, at der ikke længere må gødes 

eller bruges pesticider og sprøjtemidler på de efterbehandlede arealer. 

Desuden skal der inden for det tilladte område, træffes en række foranstaltninger 

for at forhindre spild, og afværge disse, hvis de alligevel skulle 

indtræffe. De samme foranstaltninger skal ikke træffes med den nuværende 

drift. 

Planlovens § 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning 

forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker 

til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et 



bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen 

af dyre- og plantelivet. 

I VVM-redegørelsen og tilladelsen afvejes de samfundsmæssige interesser 

og natur/miljø op mod hinanden. 

Råstofferne i Siem og Hellum skove afskiller sig væsentligt fra de fleste 

andre forekomster i Himmerland, idet kvalitetsanalyser godtgør, at de 

kan anvendes til beton. Disse materialer er i dag en mangelvare der er 

præget af lange transportveje og betonsten og -sand må i dag typisk 

hentes i Thy eller på Djursland og i det centrale Vendsyssel, hvor de 

kendte ressourcer er små. Amtet har jf. råstoflovens formålsparagraf, 

pligt til at sikre en langsigtet råstofforsyning, ligesom amtet i Regionplan 

2005 har en målsætning om at sikre ressourcer af sand, sten og grus til 

en 24-års periode. Råstofindvinding i Siem og Hellum skove vil medvirke 

til at forsyningssikkerheden til den nordjyske betonbranche sikres, samt 

reducere transportbehovet. 

Amtet har i målsætning i Regionplan 2005 at tilstræbe en forsyningsstruktur, 

der skal medvirke til at minimere transporten af råstoffer. 

Indsigelsen af 7. september 2000 fra A/S Lindenborg Gods angående 

Regionplantillæg nr. 34, omhandler linieføring gennem det fredede område 

ved Madum Sø, og i den forbindelse gravning mellem Langmosen 

og Madum Sø, der hænger sammen både fredningsmæssigt og hydrologisk. 

Det planlagte indvindingsområde ligger ikke i fredede områder, 

uden for EF-habitatområde nr. 20, og der skal ikke graves mellem Madum 

Sø og Langmosen. 

Kommunerne (vejbestyrelsen) har jf. Bekendtgørelse af lov om offentlige 

veje § 10 pligt til at stille infrastruktur til rådighed til afvikling af trafikken, 

samt at holde sine veje i den stand, som trafikkens størrelse og art kræver. 

Råstofområdet i Siem og Hellum skove vil medføre en øget trafikbelastning 

på ca. 114 til- og frakørende vogntog pr. døgn. Trafiktællinger fra 

2005 viser, at der i kategorien ”over 3,5 tons”, på amtsvej 535 

(Terndrupvej), kører i gennemsnit 181 køretøjer. Til sammenligning kører 

der på Ardenvej, i Arden by og på Roldvej henholdsvis ca. 350, op til 

370 og ca. 201 køretøjer i kategorien ”over 3,5 tons”. 

Indstilling 



I VVM redegørelsen anføres, at der skal ske en del vådsortering med et 

betydeligt vandforbrug fra lokal boring og vaskesø. I den forbindelse legitimeres 

det omfattende vandforbrug ved, at vandet recirkuleres ved, at 

det løber tilbage i grundvandet efter relativt kort tid. Det betyder, at hvis 

der sker et brud på en hydraulik slange på en grave maskine, så er 

chancerne for at rede katastrofen minimale, og der vil uundgåeligt ske 

en betydelig forurening. Der er godt nok anført sporadisk, at opsætning 



af olietanke skal anmeldes til kommunen, men det er efter min mening 

alt for farligt overhovedet at have og/eller færdes med maskiner eller 

andet materiel, hvor uheld med maskinen kan få så ulykkelige følger. 

Amtet må redegøre betydeligt bedre for, hvordan sådan en katastrofe 

kan elimineres, og hvad der vil ske med drikkevandet. Der står i VVM redegørelsen, 

at risikoen for forurening er minimal, hvis de krav og reguleringer, 

der vil blive stillet, bliver overholdt. Men der skal konkret fremstilles, 

hvad de regler præcist indebærer, samt hvad det er for nogle effektive 

foranstaltninger, der menes at forhindre forurening. Ligegyldigt hvor 

skrappe regler, der stilles op, så vil de altid kunne omgås, og så er risikoen 

omvendt meget stor, fordi området er ekstremt følsomt. Når der 

først sker en forurening, er der ingen vej tilbage. Der er med andre ord 

alt for stor risiko ved at anlægge en grusgrav i området. 

I VVM redegørelsen står anført på side 28 om drikkevandsbeskyttelse, at 

indvindingsplanerer vist i Regionplanen, og der ikke er indvindingsplaner 

i det ansøgte område. Imidlertid ligger det ansøgte område nøjagtig 

midt i et kortlagt særligt drikkevandsområde OSD 25, og indvinding er 

bestemt aktuelt. 

OSD25 er beskrevet i Carl Bros hydrogeologiske undersøgelse i Skørping 

og Arden kommuner november 2002, projekt 30.4332.01. Denne 

undersøgelse fastslår, at området under den påtænkte grusgrav er vand 

mægtigt. Den påpeger endvidere, at området er i hydraulisk forbindelse 

med de omkringliggende vandforsyningsområder grundvandsområder. 

Dertil kommer, at grundvandet i området i flg. undersøgelsen kun er ringe 

beskyttet af ler, og som følge deraf påføres der med grusgraven en 

betydelige større risiko for grundvandet. Der må derfor en helt anderledes 

og betydeligt mere nuanceret behandling til af problemstillingen 

med at indvinde grus i et område som er et særligt drikkevandsområde, 

set i lyset af den fare, som er beskrevet i første afsnit, og faren for at 

ødelægge den hydrauliske balance, som med stor sandsynlighed er med 

til at give området dets særpræg. 

Det ansøgte areal er omfattet af fredsskovpligt, og en tilladelse vil indebære 

dispensation. Der er i kapitel 4.1 i VVM redegørelsen anført, at der 

ikke kan gives dispensation, hvis det ansøgte kan placeres andre steder. 

Der må jeg anføre, at selvom gruset er til stede i skoven, så udelukker 

det ikke, at der kan findes andre områder, end dem som ansøgerne har 

beskrevet i umiddelbar nærhed. Der er ikke noget sted anført, hvor langt 

man alternativt kan køre efter grus, og det er således ikke nok bare at 

fastslå, at reserverne i Korup og St. Brøndum ikke er værd at gå i gang 

med at udvinde. Der må inddrages et betydeligt større område til afsøgning, 

og så må mageligheden vige. De anførte betingelser for at opnå 

dispensation er overhovedet ikke tilstrækkelige, området er ikke udlagt til 

regionalt graveområde. Jeg bemærker i øvrigt også, at der argumenteres 

for, at pligten til at etablere erstatningsskov bevist søges minimeret, 

med antagelser som er usikre på side 26 i VVM redegørelsen. Det er altså 

Lindenborg Gods og NCC’s tolkning, der står der. Der må indhentes 

andre og uvildige fortolkninger af mulighederne for ophævelse af fredsskovspligten, 

og kravene til fredsskov, idet dem som står i VVM redegørelsen 

er ensidige. Jeg finder det betænkeligt, at amtet ikke er mere objektiv. 

Projektet kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens para- 



graf 3 pga. afvanding af fattigkær. Da området endvidere er beskyttet 

efter museumslovens paragraf 29, kræves også dispensation herfra af 

amtet, pga. området vil betyde fjernelse af historiske diger. Alle disse love 

er jo ikke lavet for blot at blive tilsidesat, hvorfor det er uforståeligt, at 

amtet kan bifalde et sådant projekt. Hvis så betydelige love og paragraffer 

så nemt kan tilsidesættes, er det jo fuldstændig umuligt at beskytte 

værdifulde naturområder, som det berørte eller noget som helst. 

Forventningerne til mosernes hydrologi, baserer sig på antagelser om 2 

teoretiske modeller, hvor det forudsættes, at mosens bund ligger over 

grundvandsspejlet i det underliggende grus. Hvad nu hvis denne forudsætning 

ikke er reel, og med hvilken sikkerhed kan disse modeller anvendes, 

samt hvilke andre modeller findes der. I den sammenhæng, så 

bygger vådområdernes geologi på antagelser og forventninger, som der 

ingen sikkerhed er for, om de holder, og hvis det er tilfældet, hvad sker 

der så. Amtet må redegøre betydeligt bedre for alle muligheder, hvis forsætninger 

og antagelser ikke holder. 

Hele Regionplantillæg nr. 186 med VVM redegørelse virker i det hele taget 

meget ensidigt, og misorienterende. Følsomme emner som de betydelige 

farer, der kan influere på drikkevand, behandles sporadisk. Konsekvenserne 

for dyrelivet og naturen, som ejerne i flere hundrede år har 

opbygget og gjort en dyd ud af at etablere beskrives, som om det ikke 

betyder noget, selvom knap en tredjedel af skoven endevendes. Det er jo 

fuldstændig urealistisk og meget skammeligt, at amtet behandler sagen 

så lemfældigt. 

Vurdering 

Det er en forudsætning for indvinding af råstoffer i Siem og Hellum skove, 

at der ikke opbevares brændstof eller andre mineralolieprodukter i 

råstofgraven. Tankning, og vedligeholdelse af materiel, skal foregå uden 

for graven fra tankanlæg opstillet på impermeabelt underlag. Risikoen 

for spild fra maskiner og køretøjer under driften, vurderes som værende 

minimal. 

Planlægningsområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD), men uden for indvindingsoplande, ligesom der ikke kendes 

planer om at inddrage området til vandindvinding. Det pågældende 

OSD strækker sig fra Siem og Thorup i nord til Astrup i syd og omfatter 

således landbrugsarealer, hvor der anvendes de samme olieprodukter, 

samt en række bekæmpelsesmidler og gødningstyper, uden de forebyggende 

foranstaltninger, der er påkrævet i en råstofgrav. 

Bortgravning af de lerede lag i området vurderes at ville have minimal 

betydning, for beskyttelsen af grundvandet. 

Materialerne, der er kortlagt i Siem og Hellum skove adskiller sig fra de 

fleste af de forekomster, der i øvrigt kendes fra Himmerland. Kvalitetsanalyser, 

bl.a. på baggrund af deres kemiske sammensætning og kornstørrelsesfordelingen 

godtgør, at de kan anvendes til beton. Materialer af 

denne kvalitet er i dag en mangelvare, og de er præget af lange transportveje. 

Således hentes betonsten typisk i Thy eller på Djursland, mens 

betonsand hentes i det centrale Vendsyssel, hvor de kendte ressourcer er 

små, eller på Djursland. Udlægning af et råstofområde i Siem og Hellum 



skove vil derfor medvirke til at reducere transportbehovet, som amtet har 

som målsætning i Regionplan 2005, og sikre bedre forsyningssikkerhed 

til den nordjyske betonbranche. 

Det er ikke amtet, men Miljøministeren, i dette tilfælde Bruderupholm 

Statsskovdistrikt, der kan dispensere fra lov om skove § 11. Dette gøres, 

når særlige grunde taler derfor, ligesom Ministeren også fastsætter en 

række vilkår for dispensationen, herunder erstatningsskovens størrelse og 

beplantning. Der vil ikke blive givet en igangsætningstilladelse, før fredskovspligten 

er ophævet på arealet. 

Der er i planlægningsområdet ingen elementer, der kræver dispensation 

fra lov om naturbeskyttelse § 3. Der findes dog 7 små fattigkær, hvori 

der bl.a. er fundet smalbladet kæruld. Disse bortgraves i forbindelse med 

indvindingen, med følgende tab af naturværdi. Disse kær er ikke beskyttet 

af lov om naturbeskyttelse § 3, da de er mindre end 

naturbeskyttelseslovens størrelses grænser. 

Kærene er derimod omfattet af skovlovens § 28, om småbiotoper i skoven. 

Efter denne bestemmelse er søer, vandløb, moser, heder, strandenge 

og strandsumpe, der hører til fredskovpligtige arealer også beskyttet, 

hvis de er mindre end naturbeskyttelseslovens størrelsesgrænser. Disse 

arealer må derfor ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde 

ændres uden dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Umiddelbart uden for planlægningsområdet findes 12 fattigkær, hvoraf 

flere er truet af afvanding gennem gravede afvandingskanaler eller som 

følge af invaderende træer. A/S Lindenborg Gods forpligter sig til restaurering 

af de 12 kær på egne arealer i henhold til en plejeplan, som bl.a. 

omfatter forhindring af tilgroning ved rydning af træer. Til dette gives der 

dispensation fra lov om naturbeskyttelse § 3, jf. § 65, stk. 3. 

Råstofindvinding i Siem og Hellum skove kræver dispensation fra museumslovens 

§ 29, idet to historiske diger bortgraves. Der er i den forbindelse 

foretaget en afvejning mellem digernes relativt dårlige tilstand og 

råstoffernes kvalitet og mægtighed, hvorfor det er vurderet, at dispensationen 

kan gives. 

I planlægningsområdet ligger grundvandet, i henhold til undersøgelser 

af Carl Bro i 2002, i en dybde af omtrent 30 m under terræn, og dermed 

under en dyb umættet zone, hvorfor det er yderst usandsynligt, at 

moserne/fattigkærene i området, har forbindelse til grundvandet. Derudover 

vil den pågældende naturtype ikke findes, hvis området havde 

kontakt til det næringsrige grundvand. Fattigkær er karakteriseret ved 

kun at modtage vand og næring gennem nedbør. 

Indstilling 



Underskriftsindsamling – 5 underskrifter pr. e-mail 



Vedhæftede opbakninger til protest mod grusgraven i Hellum Siem Skov, 

Regionplantillæg nr. 186 med tilhørende VVM redegørelse, skal opfattes 

som indsigelser. 

De fremkommer på baggrund af læserbrev i Nordjyske d. 2/3 2006 og 

Roldskovbladet d. 28/2 2006, se vedhæftet. 

Med venlig hilsen 

Keld Adzersen 

Fra: "Ida Wivel" 

Til: 

Emne: Grusgraven 

Dato: 28. februar 2006 21:40 

Hej Keld Adzersen 

Jeg kan godt forstå og deler dine bekymringer for grus udgravningen. 

Jeg kan,som ung borger i Skørping ikke forstå, at amtet vil dispensere 

for så mange regler. De regler blev jo lavet for at beskytte områder som 

disse, og nutilsidesætter AMTET dem bare for at få råstofsudvinding!!! 

Hvis der sker et uheld, så grundvandet bliver ødelagt, så er der ingenting, 

der kan rette op på det igen!!! Amtet, kommune og miljøministeriet 

går hele tiden og siger, at vi skal passe på naturen, det er jo nøjagtig det 

modsatte, de gør nu!!! Jeg troede, at vi kunne stole på, at de ville passe 

på naturen!!! Jeg har lært noget andet nu. Jeg er dybt skuffet over de 

mennesker, der bestemmer, og har pligten til at beskytte vores natur. 

Jeg vil med denne mail give mit bidrag til at forhindre denne udgravning. 

Hilsen Ida Wivel Holm. 

Fra: "sidse overgaard knudsen" 

Til: 

Emne: Skandale-grusgraven 

Dato: 7. marts 2006 22:21 

Hvor er det ærgerligt, at nogle tænker med tegnebogen, i stedet for at 

bruge hovedet! Som nabo til kommunens måske - kommende naturødelæggelse, 

kan jeg kun sætte mig imod. 

Jens Knudsen 

Skalbjerghøjvej 10 Siem, 

9575 Terndrup 

Med håb om at fornuften må sejre, og at naturen skal vinde. 

Sidse Overgaard Knudsen, Sofie Overgaard Knudsen og Bente Overgaard 

(Læserbrev af 2. marts 2006 Nordjyske) 



Skandale grusgraven i Hellum Siem Skov. 

Nu nærmer fristen sig for indsendelse af indsigelser mod skandale grusgraven, 

som Lindenborg Gods og NCC i samarbejde med Nordjyllands 

Amt forsøger at presse igennem ved vedtagelse af Regionplantillæg nr. 

186, så længe amtet har muligheden og myndigheden til at give indvindingstilladelsen. 

Man er så langt ude, at afsnittet om nødvendige tilladelser og dispensationer 

har sit eget afsnit i planen! 

Der skal dispensation til at fjerne historiske diger, som er beskyttet ifølge 

museumslovens paragraf 29. Tænk hvem der giver dispensationen – 

Nordjyllands Amt. 

Der skal gives tilladelse til vandindvinding midt i grusgraven, så der kan 

ske en betydelig vådsortering, hvor man tænker at vandet recirkuleres til 

grundvandet fordi det i graveområdet nemt siver derned, hvilket også vil 

være tilfældet med olie fra sprungne hydraulik slanger og lækkende diesel 

tanke. Tænk hvem der skal give dispensationen – Nordjyllands Amt. 

Og tænk hvem der skal holde opsyn – kommunen!!!, hvor politikkerne 

også er pro! 

Der skal gives tilladelse til nedsivning efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 

19. Tænk hvem der skal give tilladelsen – Nordjyllands Amt. 

Der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens paragraf 3 til naturpleje 

ved vandstandshævning og rydning af 14 fattigkær. Tænk hvem 

der skal give dispensationen – Nordjyllands Amt. 

Der skal gives dispensation fra skovlovens paragraf 11 til ophævelse af 

fredsskovspligten. Dispensationen gives af Miljøministeren, i dette tilfælde 

Buderupholm Statsskovdistrikt. 

Vejadgangen til området skal være godkendt af Skørping Kommune. Og 

der har byrådet af uforståelige grunde i blind tiltro til amtet bifaldet Regionplantillægget. 

Det er jo oplagt, at med alle de dispensationer, som er nødvendige for 

at gennemføre projektet, så burde det være afvist allerede da ideen opstod. 

Men fordi Nordjyllands Amt med denne plan, som er udarbejdet af 

de økonomiske interessenter, befries for dets problem med at leve op til 

Planlovens krav om at sikre råstoffer, så tror man åbenbart, at alt kan 

tvinges igennem på bekostning af natur og miljø. Jeg vil derfor opfordre 

alle, der ikke vil finde sig i denne skammelige optræden, til at sende indsigelser 

til amtet inden fristen udløber d. 8. marts. Man kan skaffe sig 

indblik i Regionplantillægget ved at rekvirere det fra amtet – det koster 

ikke noget. Send din indsigelse – kort eller lang til Nordjyllands Amt, 

Grundvandskontoret, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst. Modtager 

jeg opbakning til protesten her på e-mail, tilgår den også amtet. 

23. februar 2006 

Keld Adzersen 

E-mail: keld@roldgaarden.dk 



Vurdering 

Der er foretaget en afvejning mellem digernes dårlige tilstand og råstofressources 

kvalitet og mægtighed, på hvilken baggrund det er blevet 

vurderet, at der kan dispenseres fra museumslovens § 29. 

Risikoen for forurening af grundvandet i forbindelse med utætte hydraulikrør 

og dieseltanke på køretøjer, vurderes at være minimal. 

Der er gives dispensation fra lov om naturbeskyttelse § 3 jf. § 65 stk. 3 til 

naturpleje. Denne naturpleje består bl.a. af en lukning af eksisterende 

dræning via drængrøfter, med en følgende vandstandshævning, samt 

rydning af invaderende træer og buske, hvilket betyder, at bevaringsstatus 

af fattigkærene forbedres betydeligt. 

Planlægningsområdet er omfattet af fredskovspligt, hvorfor der skal gives 

dispensation fra lov om skove § 11, i hvilken forbindelse miljøministeren 

fastsætter vilkår om bl.a. erstatningsarealets størrelse og beplantning. 

Indstilling 


D5 Kirsten og Jørgen Tarp 

Amtet må i tilknytning til VVM afsnit om forbrug, opbevaring og bortskaffelse 

af affald, energikilder og hjælpe-stoffer godtgøre, hvorledes forbrænding 

af benzin og diesel i de påtænkte maskiner og redskaber, 

samt horden af lastbiler, der skal anvendes til bortkørsel af grus, vil påvirke 

det omliggende miljø. Der tænkes i den forbindelse her specielt på, 

hvorledes udstødningsgasser og de hermed forbundne mikropartikler vil 

skade dyr og planter. På debatmødet i Tisted blev der blandt andet 

nævnt sjældne tudsearter og sjældne planter, som i sagens natur vil blive 

påvirket. 

I alle sammenhænge, hvor der indgår miljøbelastende komponenter, 

som brændstof, kemikalier etc. laves der, mig bekendt, altid en risikovurdering, 

som beregnes over en gennemsnitlig betragtning over, hvor 

ofte der kan forventes at ske ulykker. Med andre ord simpel statistik. I afsnittet 

som nævnt ovenfor, er der intet nævnte herom endsige fremført 

den slags beregninger og betragtninger. Amtet må redegøre for den 

sandsynlige worstcase situation og dens hyppighed. I tilknytning hertil 

skal der også redegøres for, hvilket beredskab som der må forventes at 

blive pålagt indehaverne af grusgraven, at være til stede. Endvidere 

hvem der er ansvarlig, både økonomisk og som udførende, i tilfælde af 

en katastrofe, hvor diesel eller andre brændstoffer og kemikalier spildes. 

I afsnittet som nævnt ovenfor anføres der, at diverse arbejder som vedligehold 

og reparation i forbindelse med de miljøbelastende maskiner 

skal ske udenfor graveområdet. Hvor er det, og hvad betyder så vidt muligt? 

I Terndrup på et værksted? Eller på kanten af graveområdet? Eller i 

skovriderhuset, så vi dermed får skabt en værksteds industri midt i skoven? 



Omkring de beskrevne tankanlæg, er der kun nævnt, at de skal være 

ADR godkendt, indebærer det anlæg, som er sikret med tankgrav og eller 

sikkerheds dug i området? Hvem skal føre tilsyn med tankningerne, 

og hvem kan i den forbindelse gøres ansvarlig ved ulykker, hvor tankningen 

går galt, og der sker betydeligt udslip til jorden. 

Der er også beskrevet, at der kan gives tilladelse til opbevaring af olieprodukter, 

benzin og lignende indenfor gravearealet. Hvilke forhold kan 

berettige dette, der må redegøres for hvilke forhold, der kan resultere i 

en tilladelse. Endvidere må der redegøres for, hvor længe en tilladelse i 

givet fald vil gælde, og om der hver eneste gang skal ansøges separat 

og på ny, idet det er min frygt, at når først der er givet tilladelse, så gælder 

den i 30 år. 

I forbindelse med, at der i graveområdet vil være en betydelig aktivitet 

med gravemaskiner og lastbiler etc., så er det uomgængeligt, at der være 

olie spild fra maskinerne uanset, hvor god vedligeholdelsen udføres. 

Amtet må derfor lave en kalkulation, som redegør for det totale spild i 

graveperioderne, og den dermed forbundne risiko, som derved påføres 

grundvandet i området. I den forbindelse vil jeg minde om, at der i afsnit 

5,9 i VVM redegørelsen står, at beskyttelsen af grundvandsmagasiner, 

som dem der ligger under graveområdet forringes, når geologiske lag 

over dem fjernes. Risikoen vil dermed blive betydeligt større ved påvirkninger, 

som jeg beskriver. Der står i samme afsnit, at risikoen er lav, når 

krav og reguleringer overholdes. Men for det første, så vil maskiner altid 

spilde olie og for det andet, hvad så hvis reglerne ikke overholdes, så 

kan der ske uoprettelig skade på grundvandsmagasinerne. Hvad vil man 

i så tilfælde gøre? 

Vurdering 

Da spredningen af udstødningsgasser og mikropartikler er meget afhængig 

af vejrforhold, er det vanskelligt at opstille præcise målinger af 

påvirkningen på de omkringliggende arealer. Det vurderes dog, at 

påvirkningen af de 14 kær og EF-habitatområdet vil være minimal, 

hvilket bl.a. er baseret på vindroser fra DMI´s Tekniske rapport nr. 99- 

13, der viser at vestlige vinde er fremherskende på de nærmeste 

stationer (06030 FSN Aalborg, 22022 Hald V, 20501 Hornum II og 

06069 Foulum). 

Der foretages ikke konsekvensvurdering, idet råstofindvinding ikke er 

omfattet af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med 

farlige stoffer (BEK 1156 af 18. november 2005). 

Amtet kan ikke stille krav til, hvor indvinder og vognmænd får udført vedligeholdelsesarbejde 

på deres materiel. 

En ADR godkendelse af et anlæg indebærer, at det overholder de danske 

og internationale regler for opbevaring og transport af farligt gods. I 

tilfælde af spild påhviler oprensningen indvinderen. Endvidere skal 

kommunen, i dette tilfælde Skørping, informeres, ligesom denne er 

tilsynsmyndighed på, at oprensningen udføres korrekt. 

Se vilkår 5 i tilladelsen m.h.t. placering af tankanlæg og besvarelse D2. 



Forringelsen af grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med råstofindvinding, 

vurderes at være minimal, da der ikke må anvendes bekæmpelsesmidler 

og gødning under driften, hvilket er tilfældet med den nuværende 

produktion. I forbindelse med efterbehandlingen af arealet, genudlægges 

de linser af moræneler der er bortgraves. Leret bruges hvor 

man ønsker vådere områder. Den begrænsede grundvandsbeskyttelse de 

yder på nuværende tidspunkt, vil også være til stede efter endt efterbehandling. 

Indstilling 


D6 Jørgen og Kirsten Tarp 

Det er med stor undren, at undertegnede konstaterer, at Nordjyllands 

Amt anbefaler råstofindvinding i Hellum Siem skov. 

Ejeren Lindenborg Gods har igennem flere hundrede år tilstræbt at opretholde 

et enestående naturområde omkring Langmosen, hvilket har resulteret 

i, at området er blevet fredet. 

Hvis der bliver givet tilladelse til råstofindvinding, vil det have afgørende 

negativ indflydelse på området. 

Der har i mange år været arbejdet på at overføre EUbeskyttelsesområdet 

for skovfugle til området, ligesom der eksisterer diverse 

fugleundersøgelser m.v., der underbygger, at området har stor betydning 

som fugleområde, og der eksisterer allerede flere sjældne fuglearter, 

hvor sortspætte, huldue og fiskeørn kan nævnes. 

Det må endvidere med stor sikkerhed antages, at der er hydrologisk forbindelse 

mellem Langmosen, Madum Sø og St. Blåkilde, hvorved en miljøulykke 

med miljøskadelige stoffer i graveområdet, som diesel, hydraulik 

olie og andre olie produkter, vil få uoverskuelige og uoprettelige konsekvenser. 

Tiden, hvor man gennemfører så omfattende indgreb i naturområder, 

har jeg for længst ment var passeret. Jeg kan henvise til, at miljøministeren 

flyttede linieføringen af motorvejen pga. naturværdier i Rold Skov. 

Regionplantillæg nr. 34 angående højspændingsforbindelsen gennem 

Rold Skov blev ligeledes forkastet af naturhensyn og hensyn til drikkevandsressourcerne. 

De naturværdier og drikkevandsressourcer der er i ekstrem fare ved gennemførelse 

af Regionplantillæg nr. 186 er væsentlig større end linieføringerne 

af højspændingsforbindelsen og motorvejen, så derfor finder 

jeg det meget betænkeligt med en tilladelse. 

Vurdering 

Det planlagte indvindingsområde ligger uden for de fredede områder 

omkring Langmosen og Madum Sø. Det vurderes, at tabet af natur i de 



berørte områder i forbindelse med råstofindvinding i kombination med 

den efterfølgende efterbehandling, vil være minimalt. 

Skov og Naturstyrelsen har i lignende sager afvist, på nuværende tidspunkt, 

at ændre på grænserne for de udpegede EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder. 

Det vurderes, at der ikke er, eller er meget få, store 

træer til redepladser for huldue. Tilsvarende vurderes det, at der i planlægningsområdet, 

ikke findes egnede redepladser til fiskeørn. Området 

anvendes formentlig i en vis udstrækning som fourageringsområde for 

sortspætte, men råstofindvindingen vurderes ikke at påvirke dette i nævneværdig 

grad. 

Nordjyllands Amt har registreret fugleområde umiddelbart syd for planlægningsområdet. 

Madum Sø og St. Blåkilde ligger begge uden for planlægningsområdet, 

og deres topografiske oplande vil ikke blive påvirket af råstofindvindingen. 

Det topografiske opland for Langmosen er nogenlunde sammenfaldende 

med gravegrænsens vestlige side, hvorfor råstofindvindingen 

ikke vurderes at ville påvirke Langmosens hydrologiske balance. 

Den planlagte højspændingsforbindelse behandlet i Regionplantillæg nr. 

34, gik gennem det fredede område ved Madum Sø og EF-habitat nr. 

20. Det planlagte indvindingsområde ligger uden for fredede områder 

og uden for EF-habitatområder. De to sager kan således ikke sidestilles. 

I Regionplantillæg nr. 34 vurderedes det endvidere, at det ikke var risiko 

for grundvandet i forbindelse med opsætning og drift af anlægget. 

Det vurderes, at tabet af naturværdier ved råstofindvinding i Siem og 

Hellum skove er begrænset til 7 små fattigkær, på i alt 0,6 ha, da området 

i dag drives som produktionsskov med nåletræsplantage. 

Risikoen for forurening af grundvandet som følge af råstofindvinding i 

området vurderes at være lille, da der under produktionen vil være forbud 

mod at anvende bekæmpelsesmidler og gødning i råstofgraven, 

hvilket også gælder de afrømmede områder. 

Indstilling 


D7 Lau Bøgeholt-Laursen 

Det forekommer mig meget skuffende, at både forslaget til det nye tillæg 

samt VVM-redegørelsen indeholder en meget ensidig vurdering af projektet 

sådan, at begge nævnte dele nærmest kan opfattes som et partsindlæg 

alene til støtte for ansøgningen om råstofudnyttelse. Og jeg finder 

vurderingerne af projektets indvirkning på fauna, natur, grundvandsinteresser 

m.v., mangelfulde og unuancerede. 

På siderne 10 og 11 i tillæg nr. 186 betegnes projektet som værende en 

forbedring af naturforholdene i forhold til nuværende arealanvendelse, 

naturligvis efter en efterbehandling som der kun yderst sporadisk er redegjort 

for. 



Det forekommer mig som en meget usædvanlig betragtning, når et projekt 

af denne særlige karakter placeres midt inde i Rold Skov, der er betragtet 

som en af regionens naturperler. Med den argumentation er der 

ikke mange områder, der kan forventes skånet for grusgravsdrift o.a. 

fremover. 

”Der er ingen alternativer”, skrives der flere steder i VVM-redegørelsen. 

Og der skrives videre, at stedet er velbeliggende med korte afstande til 

aftagere af grusgravsmaterialer i Østhimmerland. Dette er selvsagt meget 

bekvemt. Men jeg finder, det ikke er godtgjort, at der ikke findes alternativer. 

Og tillige, mener jeg, at geografien bør udvides betydeligt for søgningen 

af alternative gravepladser, forinden man forgriber sig på et så naturskønt 

område, som det omhandlede. Og så må bekvemmeligheden følgelig 

nedprioriteres. 

2. 

I den forbindelse mener jeg i øvrigt, at man også bør vurdere rimeligheden 

i, at vor generation forbruger og måske fuldstændigt tømmer alle de 

kendte og de begrænsede ressourcer helt uden tanke om efterfølgende 

generationers behov for samme ressource. En sådan vurdering kunne 

måske føre til, at man beslutter at gemme de omhandlede råstoffer til 

eftertiden, og at vi som følge heraf må reducere kvalitetskravene til vort 

eget forbrug, og sådan at vi ikke bare ”skummer fløden”. Dette er i øvrigt 

en situation, der ikke er helt ukendt for visse andre landsdele. 

Og mht. skovens dyreliv og forstyrrelsen heraf finder jeg, det er pudsigt, 

at den negative indvirkning af grusgravsdriften samt lastbiltrafikken, der 

afledes heraf, ikke bekymrer planlæggerne. Hidtil har man hørt om den 

negative værdi på dyrelivet afledt af motionister, orienteringsløbere samt 

fra hestefolkene. 

For Skørping Kommune (heri den nye Rebild Kommune) har Rold Skov, 

som udgør et af landets næststørste sammenhængende skov- og naturområder, 

været betragtet som kommunens største aktiv. 

Jeg finder, at en gennemførelse af ansøgningen vil reducere store dele 

af Rold Skovs naturværdier meget væsentligt, og at dette vil finde sted 

igennem en lang periode på adskillige generationer. 

Vurdering 

Den planlagte råstofgrav ligger i Siem og Hellum skove, i den østlige del 

af Rold Skov. Der er i øjeblikket intensivt drevet monokultur af nål på 

området. Ved efterbehandlingen stilles der krav om etablering af mere 

lysåbne biotopstyper, herunder våde biotoper egnet som levested for organismer 

med akvatisk livsstadie, hvilket skaber en større naturmæssig 

sammenhæng mellem Rold Skov-komplekset og Lille Vildmoseområdet, 

som anbefalet af Wilhjelm-udvalget. Efterbehandlingen foretages løbende, 

således at der på intet tidspunkt er mere end ca. 10 ha åbent i graveområdet. 

Råstofferne i Siem og Hellum skove er af meget høj kvalitet, idet der her 



er mulighed for at producere tilslag til beton. Materialer af denne kvalitet 

er en mangelvare, og er ofte præget af meget lange transportveje, idet 

disse materialer ofte må hentes i Thy, på Djursland eller i det centrale 

Vendsyssel. 

Det ligger ikke inden for amtets kompetenceområde at påbyde entreprenører 

at slække på kvalitetskravene til deres produkter. Ved at have råstofgrave 

med materialer af lavere kvalitet, animeres forbrugerne til kun 

at købe den kvalitetsklasse, der er påkrævet for et givent bygge- og/eller 

anlægsprojekt. Amtet kan ikke forbyde at der indkøbes materialer af 

bedre kvalitet end et givent projekt kræver i forhold til normerne. 

Større pattedyr vænner sig, ifølge flere undersøgelser (DMU, Vildtbiologisk 

station i Kalø), hurtigt til regelmæssig motortrafik af faste ruter. Motionister, 

cyklister og andre skovgæster kan stresse dyrene, idet deres ruter 

og hastighed ikke er regelmæssige. Mindre dyr påvirkes kun i meget 

ringe grad af både motortrafik og besøgende i skoven. 

Indstilling 


D8 Rica Jensen 

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at det er nødvendigt med så 

mange dispensationer til indvindingstilladelsen. Jeg frygter, at dispensationerne 

gives på bekostning af natur og miljø. Jeg vil gerne have information 

om belastning på natur, miljø og grundvand, samt til- og frakørselsforhold. 

Jeg vil gerne have tilsendt Regionplantillægget. 

Vurdering 

Nødvendige dispensationer bliver givet i overensstemmelse med gældende 

lovgivning. I forbindelse med tilladelse til indvinding af råstoffer, 

foretages en afvejning af råstoffernes kvalitet og mægtighed, mod naturværdierne 

i det ansøgte område. 

Indstilling 

Synspunkt noteret. 

D9 Ole Wøide 

Med de følgende indvendinger tager jeg afstand fra såvel Regionalplantillæg 

nr. 186 som 201 om udgravning i Tistedområdet og Rold Skovs 

østligste del. 

I tillæggene henholder man sig til, at støjgrænserne skal overholdes. 

Men hvilke støjgrænser? De støjgrænser er måske anvendelige i byen, 

hvor støj bliver tålelig fordi den opsluges af baggrundsstøjen, som byboen 

har vænnet sig til i et sådant omfang, at han ikke længere bemærker 

den. 

Sådan er det ikke her, hvor vi bor. Her findes der kun sjældent bag- 



grundsstøj. Der findes noget sjældent værdifuldt, som vores sind næres 

af. Nemlig det modsatte: baggrundsstilhed. Den kan ikke måles. Ifølge 

videnskaben, som jo elsker det, der kan måles, må det, der ikke kan måles, 

nødvendigvis ikke eksistere. Men betyder det, at stilheden ikke eksisterer? 

Tværtimod! Så det nytter ikke noget, at amtet vurderer i forhold til 

bymæssig baggrundsstøj. Det er jo ikke vores virkelighed. Derfor vil 

grusgravens raslende redskaber nu eksportere bystøj ud i hjertet af vores 

natur, ud i stilhedens hjerte. Vi skal delagtiggøres i støjen. Det vil vi ikke! 

Tværtimod vil vi meget hellere delagtiggøre andre i, hvorledes vi mennesker 

oplades af stilhedens glæder. 

Er dette et gammeldags synspunkt i strid med udviklingen? Nej, tværtimod. 

Fremtidsforskere fortæller os om fremtidens værdier. Det er dem, vi 

altid – indtil nu – har kendt herude. Det moderne velfærdsmenneske er i 

færd med at indse, at arbejde og penge ikke er alt. De nye luksusgoder, 

der eftertragtes, er dem, vi – indtil nu – bor her for og lever for og af. 

Stilhed. Bedre tid. Renere luft. (Som et apropos hører jeg lige i radioavisen, 

at luftforureningen i de større byer truer med at udsætte er par millioner 

danskere for øget risiko for lungekræft.) 

Der er flere mennesker, der slutter sig til os herude. Nærbanen fra Aalborg 

transporterer dagligt pendlere hjem til deres fristeder i storbyens 

omegn. Arden by har mærket denne udvikling tydeligt det sidste tiår, 

hvor nye parcelhuse bestandigt skyder op, så Arden Kommune befolkes i 

stadigt stigende grad af pendlere. Jeg er det også selv, sammen med 

næste alle andre erhvervsaktive omkring mig. Hvad er det, som vi kan få 

her? Her er jo ikke noget af det, man kan få øje på i byen. Nej, netop! 

Der er til gengæld alt det, man ikke kan få øje på, men som stadigt flere 

alligevel bliver opmærksomme på. 

Også Arden Kommune har opdaget hvilke værdier, den skal markedsføre 

sig på. Den skal tiltrække erhvervsaktive pendlere, som vil bosætte sig 

her på grund af områdets attraktioner: skoler til børnene, som ubekymrede 

forældre kan sende ad de ikke synderligt befærdede veje til skole. 

De voksne kan nyde stilheden og den friske luft, og vor attraktive skov, 

landets største. 

Hvordan vil det gå, hvis planerne realiseres? Så er det slut med attraktionerne. 

Astrup og Tisted vil blive omsluttet af grusgrave. Her ligger ifølge 

undersøgelserne grus i et 15 meter lag. Kig op i loftet og gang højden 

med fem. Tag over og se hvad det har gjort ved Nysum området. Det 

startede som en mindre udgravning. Se hvad det med effektive graveredskaber 

er blevet til nu. Det vil blive indgangsportalen til Tisted. Og den 

østlige del af Rold Skov. Sig farvel til Siem skovvej, som vil domineres af 

arbejdskørsel med kolonner af tunge lastbiler. Vejen skal lukkes for kørsel 

i nordlig retning, fordi vejen ikke er bygget til trafik af denne størrelse. 

Det samme gælder en af Rold Skovs smukkeste og poetiske skovveje, 

Thorup Hedegaardsvej. Kør ud og sig farvel til glæden ved at køre ad 

den bakkede vej ind i skoven. Det bliver det også slut med. Den skal 

forbeholdes arbejdskørsel med store lastbiler med grus. Efter at lastbilerne 

har forårsaget sætningsskader på husene på Thorup Hedegaardsvej i 

Astrup by, mødes disse lastbiler med dem fra Tistedgravene i Astrup bys 

legetøjsrundkørsel. Den er – ligesom de andre rundkørsler videre vest på 

til motorvejen – så snæver, at trafikplanlæggerne og vejingeniørerne tydeligvis 

ikke har regnet med intensiv kørsel med tung lastbiltrafik her. 



Men det skal jeg love for, at der kommer – formentlig i størrelsesordenen 

et par hundrede kørsler frem og tilbage dagligt, altså en tusind gange på 

en arbejdsuge – og skoleuge. Eller om man vil, måske 50.000 lastbiler 

årligt. Kan nogen i deres fantasi forestille sig disse lastbiler navigere 

igennem rundkørslen i Astrup, hvor chaufføren skal holde tungen lige i 

munden for at få lastbilen gelejdet ud af Arden vejen, samtidigt med at 

han og skolebørnene skal se sig umanerligt godt for, for at undgå en af 

de farlige og stadigt mere hyppige højresvingsulykker. Men det er ikke 

den eneste skole, der skal passeres. Nået til Arden skal alle lastbiler passere 

Arden skole, igennem endnu en snæver rundkørsel, under broen – 

trods vejen er ny, er der ikke for megen plads; er det for at afskrække 

tung trafik? I så fald lykkes det ikke! Lastbilerne skal derefter igennem 

næste snævre rundkørsel i Arden og videre til den tredje snævre rundkørsel 

i Rold, indbefattet de snævre områder med vejbump. 

Hvorledes reagerer man nu fra politisk ansvarlig side? Ved at vaske 

hænder og fralægge sig ansvaret. I Regionalplantillæggene fralægger 

amtet sig nemlig ansvaret. Det er nemlig kommunens og politiets problem. 

Kommunen? Den holder alt for lav profil og bekymrer sig. 

Allerede i dag er tung trafik et problem på denne rute. Det er flere steder 

besværligt for to modgående lastbiler at passere hinanden. Hvordan ville 

det ikke blive med 30-50.000 lastbiler oveni? Jeg har kun et ord for det, 

utåleligt. 

I Regionalplantillæggene bekymrer amtet sig mere om levevilkårene for 

nogle kødædende planter og nogle frøer i moserne, samt for de døde i 

de gamle gravhøje. Det er noget, der afvinder respekt og må beskyttes. 

Ikke os og vore børn, vi er endnu levende. Skaderne og de faldende priser 

på vore ejendomme – et tyveri fra hver enkelt husejer på hundredetusinder 

kroner – kan foregå ansvarsfrit og helt legalt. Tænk, et amt, der i 

sin sidste time vedtager regionplan og en række tillæg, og så ellers holder 

sig ansvarsfri? Konsekvenserne må bæres af den enkelte og af 

kommunen. Men det er det amt, der har afstedkommet situationen, som 

vil holde sig ansvarsfri. Vi andre, der vil forhindre den, må til gengæld 

bære konsekvenserne. Det gælder også uheldene, både de øjeblikkelige 

i rundkørsler og på veje, og det ulideligt langsomme uheld: støjen, skidtet, 

frygten i det daglige de næste 30 år indtil udtømningen af ressourcerne 

har fundet sted, og – ja, det må jo hedde gravfreden - måske atter 

kan sænke sig over området. Hvor skal man dog gøre af sin retfærdighedssans? 

Vi kan begrave den i et af de mange store huller. 

Det forekommer decideret selvmodsigende og inkonsekvent, at områderne 

i amtets egen Regionalplan 2005 ikke er udpeget som råstofområde! 

Er det så ikke at slå sig for munden, når man samtidig udsender et 

tillæg, der omtaler det som råstofområde, og dermed tilsidesætter hvad 

man i Regionalplanen lige har besluttet? 

Det styrker ikke tilliden til en myndighed, at den modsiger sig selv, at 

den tillige optræder i en utroværdig dobbeltrolle som borgernes og miljøets 

beskytter på den ene side, på den anden side har tydelige interesser 

i en råstofudvinding. Men hvad har vi regionalplanlægning for, om 

ikke for at beskytte mennesker og miljø? Ellers kunne vi jo undvære regionalplanen 

– og det er rigtig nok også dele af den, man så vil undvære 

med tillæggene. Uansvarligt, upålideligt og uholdbart og lidet tillidsvækkende. 



Den daglige græmmelse over forgrimmelsen af den naturskønhed, der 

er særlig for Danmarks største skov og dens nærmeste omgivelser; og 

ødelæggelsen af andre tyste værdier som ro og frisk luft samt utryghed 

over tung trafik, vil med sikkerhed føre til modsatte af, hvad Arden Kommune 

skal leve af, også ifølge dens egne udsagn i dens nyudgivne 

kommuneplan 2006. Nemlig til fraflytning i stedet for tilflytning af erhvervsaktive 

og økonomisk ydende pendlere. Når man ikke er ligeglad 

med landdistrikterne, er det kun, fordi man vil hærge dem. Denne hærgen 

er der, så vidt jeg kan, se ikke nogen grænser for, andre end den 

naturlige, og gruslaget er jo femten meter i dybden. Jo, vi Tistedboere 

kommer til i mere end en forstand at leve på kanten af graven. Og hvilken 

grav: jeg kan ikke få øje på, hvorledes man vil begrænse gravningens 

omfang. Der er heller ikke nogle betingelser for, at det gravede 

grus skal anvendes i Nordjylland, endskønt man påberåber sig Nordjyllands 

behov. 

Når Pandoras æske først er åbnet, så kan ødelæggelserne, som bekendt 

ikke bringes til standsning. Derfor tilsiger hensynet til vores daglige lykke 

og levevilkår at standse disse planer nu inden denne krig i slow motion 

mod mennesker og landskab tager sin begyndelse. Og dette er mine 

indsigelser imod såvel lokalplantillæg nr. 186 som nr. 201. 

Vurdering 

De vilkår, der stilles til støjniveauet i forbindelse med råstofindvinding, er 



3/1996. Ændringer i disse skal vedtages i miljøministeriet. 

Trafikken fra råstofområdet i Siem og Hellum skove vil hovedsageligt foregå 

mod øst via Siem Skovvej og amtsvej 535. Herfra forventes den 

største del af trafikken at gå ad amtsvej 507 mod Aalborg området. 

Astrup og Rold vil således kun i begrænset omfang, blive påvirket af trafik 

fra råstofområdet i Siem og Hellum skove. Det kan dog ikke afvises, 

at der vil være en vis trafik i vestlig retning. 

Rundkørslen i Astrup er i øvrigt, ligesom alle rundkørslerne på amtsvejene, 

dimensioneret til at kunne afvikle tung trafik ved passende lav hastighed, 

evt. ved at benytte et overkørselsareal nærmest rundkørslens centrum. 

Indvinderen har pligt til at overholde fredningsbestemmelser omkring visse 

naturtyper, fortidsminder og dyrearter. Amtet kan i visse tilfælde dispensere 

fra disse, hvis samfundsmæssige forhold taler herfor. 

Desuden opstiller amtet en række vilkår således, at udnyttelsen af ressourcerne 

kan finde sted på en måde, hvor mennesker og natur tilgodeses 

bedst muligt. Dette indebærer bl.a. begrænset indvindingsområde, 

begrænsede driftstider, samt begrænsning af støv og støjgener. 

Området udlægges som regionalt råstofområde på baggrund af en konkret 

ansøgning om en grav på ca. 83 ha. Da ansøgningen dermed er 

VVM-pligtig, kunne amtet ikke tage stilling til, om hvorvidt området skulle 

udlægges som regionalt råstofområde, før alle forhold var tilfredsstillen- 



de belyst. I forslag til Regionplan 2005 var planlægningsarealet markeret 

på kort nr. 1 som ”Råstofområde afventer regionplantillæg med VVMredegørelse” 

som en orientering om, at der var indkommet en ansøgning 

som var under VVM-bearbejdning. 

Amtet kan ikke stille krav om hvor råstofferne fra graveområdet anvendes, 

men da transportomkostninger udgør en betydelig del af råstofprisen 

er det i alles interesse at transportvejen minimeres. 

Der vil der blive givet en 30-årig tilladelse, og området bliver omfattet af 

den generelle del om regionale råstofområder er i regionplanretningslinie 

5.2.9 for de regionale råstofinteresser. Efterbehandling vil blive foretaget 

løbende således, at graveområdet på intet tidspunkt overstiger ca. 

10 ha. 

Indstilling 


D10 Helle Jensen og Christian Ovesen 

Som nybagt husejer tæt på Hellumskoven (Søvejen 4, Astrup ), bekymrer 

det os meget, at der nu er planer om at lave grusgrav inde midt i Rold 

Skov, rimelig tæt på, hvor vi har købt et ældre hus, som vi planlægger, 

at skulle renovere i løbet af det kommende år. 

Jeg ved, at amtet har udlagt andre områder til grusgravning i Nordjylland, 

var det ikke bedre at tømme dem først. Desuden er jeg vidende 

om, at en del af det grus, der bliver gravet ud i Nordjyllands Amt bliver 

kørt til andre landsdele. Området i skoven ligger sydligt i amtet, og der 

vil derfor være stor sandsynlighed for, at det samme vil ske her. 

Vi er også bekymrede for trafikken af lastbiler, som skal køre til og fra 

området, hvordan vil det påvirke dyrelivet? 

Vi har netop købt hus så tæt på skoven, fordi vi virkelig nyder naturen og 

stilheden i området, både natur og stilhed kan vi så kikke langt efter for 

fremtiden. 

Vi håber virkelig, at politikerne i amtet tænker sig grundigt om. Det ville 

være en stor fejl at give tilladelse til at grave efter grus inde midt i Rold 

Skov. 

Vurdering 

Transportomkostningerne udgør en stor del af råstofprisen, derfor er det 

ønskeligt, at indvindingen foregår så tæt på aftageren som muligt. Dette 

medvirker ligeledes til at begrænse den tunge trafik, og den deraf følgende 

forurening. 

Det vurderes, at hovedparten af trafikken fra råstofgraven, vil gå mod 

Aalborg-området ad amtsvej 507. Amtet kan i øvrigt ikke stille vilkår om, 

hvor de indvundne råstoffer anvendes. 



Større pattedyr vil muligvis undgå området umiddelbart omkring råstofgraven 

i den periode der arbejdes. Mindre dyr vurderes ikke at blive påvirket 

af indvindingen eller kørslen til og fra råstofgraven. 




3/1996. 

Efterbehandlingsplanen involverer etablering af levesteder for organismer 

med akvatisk livscyklus, samt af lysåbne biotoper. Herved kan et 

mere spændende naturområde med større biodiversitet og bedre sammenhæng 

mellem Rold Skov-komplekset og Lille Vildmoseområdet opnås. 

Desuden vil der på intet tidspunkt i graveperioden være mere end 

ca. 10 ha åbent, og der foregår således en løbende efterbehandling. 

De områder der er søgt om indvindingstilladelse til, ligger i Siem og Hellum 

skove, i den østlige del af Rold Skov. De berørte skovområder er i 

øjeblikket intensivt drevet, stedsegrøn monokultur, og vil udgøre omtrent 

1 % af Siem og Hellum skove. 

Indstilling 


D11 Jes Olesen 

Underskriftsindsamling – 13 underskrifter (Beboere og brugere af ejendommen 

Hellum Hedevej 7, 9520 Skørping) 

Råstofindvinding i Siem og Hellum skove vil få meget store konsekvenser 

for mennesker og trafik i området med støj og støv i en meget lang årrække. 

Rold Skov har en væsentlig betydning for hele områdets kendetegn 

i form af store uforstyrrede skov- og naturområdet, der har stor 

værdi for turismen. Det vil derfor være katastrofalt, hvis området fremover 

bliver kendetegnet ved en stor, støjende og støvende grusgrav med 

tilhørende voldsom lastbiltrafik, specielt i sommerhalvåret i stedet. 

Konsekvenserne for naturen og skovens dyr og planter vil blive meget 

stærkt påvirket, både mens der graves og i al fremtid, da krateret efter 

gravning aldrig vil forsvinde. Beskyttelsen af drikkevandet vil ligeledes 

være påvirket negativt i al fremtid, som følge af grusgravningen. 

Jeg vil derfor gerne med min underskrift gøre indsigelse mod, at der sker 

grusgravning i Siem og Hellum skove. 

Vurdering 

Trafik-, støj- og støvpåvirkningen er beskrevet andetsteds. 

Det område der påvirkes, er i dag intensivt drevet nåleplantage, og udgør, 

når råstofgraven har sin maksimale udbredelse, ca. 10 ha, eller ca. 

1 % af Siem og Hellum skove. 



Råstofindvinding er en irreversibel proces, der medfører store terrænændringer, 

heriblandt en sænkning. I forbindelse med indvinding af råstoffer 

fra Siem og Hellum skove, efterbehandles området således, at der 

bl.a. sker en udjævning af graveskrænter og etablering af flere nye vådområder. 

Der tilføres området et mere lysåbent præg, hvilket vil resultere 

i et mere spændende naturområde med større afveksling i småbiotoper, 

flere forskellige levesteder for dyr og planter, og dermed større biodiversitet 

i området. Der vil således ikke blive efterladt et krater efter endt indvinding. 

Tværsnit og oversigtskort over de efterbehandlede arealer findes 

i Regionplantillægget. 

Konsekvenserne for natur og dyreliv i og omkring planlægningsområdet 

er beskrevet andetsteds. 

Betydningen af råstofindvinding i området vurderes kun at få minimal 

indflydelse på beskyttelsen af grundvandet, mens det efterbehandlede 

område vil have stor gavnlig effekt på grundvandet, idet området skal 

efterbehandles til naturformål, med forbud mod brug af pesticider og 

gødning. Ligeledes genudlægges moræneler i forbindelse med etablering 

af vådområdet, hvorved den beskyttelse de nu yder, genoprettes. Tilsvarende 

overgår området fra intensiv dyrkning til ekstensivt dyrkede naturområder 

således, at den potentielle nitratforureningsrisiko vil være 

mindre. 

Indstilling 


D12 Jette Seifert og Søren Gais Kjeldsen 

Undertegnede skal herved gøre indsigelse over for råstofindvinding i 

Siem og Hellum skove, idet det grundlæggende er vores opfattelse, at 

VVM-redegørelsen har karakter af et partsindlæg, og ikke et sagligt planlægningsgrundlag 

De enestående naturværdier i den østlige del af Rold Skov-området vil 

blive ødelagt for en meget lang årrække, og landskabet vil herefter forandres 

med deraf følgende betydelig ændring af den lokale flora og fauna. 

Vi skal desuden påpege, at VVM-redegørelsens beskrivelse af naturværdierne 

er mangelfuld, idet det ikke findes påvist, at der ikke findes flere 

af de i habitatdirektivets bilag IV nævnte arter inden for udpegningsgrundlaget 

for EF-habitatområde nr. 20. 

Området er endvidere en væsentlig del af den økologiske korridor mellem 

Rold Skov-området og de store naturområder i og omkring Lille 

Vildmose, og en afgravning af næsten 100 ha vil have store negative 

konsekvenser for hele områdets biologiske sammenhæng. 

Området er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser og 

i nitratfølsomt område. Afgravning af langt størstedelen af overjorden vil 

have betydelige langsigtede og uoprettelige konsekvenser for beskyttelsen 

af grundvandet, og bør derfor ikke ske. 



Hele området i og omkring Siem og Hellum skove er præget af store naturrige 

og fredede områder, som er karakteriseret ved ro og stilhed, som 

kun opleves tilsvarende meget få steder her i landet. Denne meget væsentlige 

værdi for området vil blive ødelagt af støj og støv fra gravearbejdet 

og transport af materialer. Dette vil i høj grad være til gene i 

sommerhalvåret, hvor det af VVM-redegørelsen fremgår, at hovedparten 

af aktiviteterne må forventes at foregå. 

Alle de ovennævnte konsekvenser vil være aldeles uacceptable for et 

område, som det beskrevne, og VVM-redegørelsen bør derfor afvises således, 

at der ikke udstedes indvindingstilladelse. 

Skulle der mod forventning alligevel udstedes en indvindingstilladelse, 

skal denne være begrænset, således at indvinding kun kan ske i vinterhalvåret 

og på hverdage (mandag til fredag) i perioden fra kl. 8.00 til kl. 

15.00. 

Angående trafik skal det i så fald præciseres i indvindingstilladelsen, at 

denne udelukkende og alene sker som beskrevet i VVM-redegørelsen, og 

at der ikke kan dispenseres herfra. 

Afslutningsvis skal vi udtrykke vor store forundring over, at området vest 

og syd for det foreslåede indvindingsområde er karakteriseret ved Madum 

Sø fredningen, Langmose fredningen, Natura 2000-område og Regionalt 

naturområde, samt at området er fredsskovpligtig og særligt 

drikkevandsområde, jf. ovenfor. Hertil kommer, at området indeholder 

adskillige biotoper udpeget efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det forekommer 

således aldeles uforståeligt, at området på den ene side af Tisted 

Hulvej er stærkt beskyttet, mens området på den anden side af Tisted 

Hulvej tilsyneladende ikke er omfattet af nogen som helst form for 

beskyttelse overhovedet. 

Vurdering 

Råstofgraven vil på ethvert givent tidspunkt have en udbredelse på ca. 

10 ha, svarende til ca. 1 % af Siem og Hellum skove. De efterbehandlede 

arealer vil give flere fugtige områder og mere lysåbne biotoper, og 

det vurderes, at tabet af naturværdier, på sigt, opvejes af værdien af de 

efterbehandlede arealer. Ligeledes vil efterbehandlingen af arealerne 

fjerne barrieren af stedsegrøn monokultur, hvorfor effekten af den økologiske 

forbindelse mellem Rold Skov-komplekset og Lille Vildmoseområdet 

forbedres betydeligt. Påvirkningen af den økologiske korridor, 

mens indvindingen finder sted, vurderes at være begrænset, idet råstofgravens 

maksimale udbredelse vil udgøre omtrent 15 % af den økologiske 

korridors samlede bredde. Den økologiske korridor har i dag barrierer 

for udbredelse af pattedyr og padder i form af massive nåletræsbælter, 

indhegnede beplantninger, samt et begrænset antal vådområder. 

Den økologiske korridor vil i takt med efterbehandlingen forbedres, idet 

ovennævnte barrierer fjernes og nye, større vådområder etableres. 

EF-habitatområdet er udpeget af Skov og Naturstyrelsen, der har vurderet 

udbredelsen af udpegningsgrundlaget. Det er i lignende sager blevet 

afvist, på nuværende tidspunkt, at ændre grænserne for både EF-habitat- 

og EF- fuglebeskyttelsesområder. 



Indvinding af råstoffer i området vurderes ikke at have nævneværdig effekt 

på områdets nitratfølsomhed. Det sand, grus og sten der afgraves 

yder i forvejen næsten ingen beskyttelse. Nitrat stammer primært fra intensivt 

dyrkede landbrugsarealer eller skovbrug. De efterbehandlede 

arealer skal udlægges som ekstensivt dyrkede naturområder, hvorfor der 

vil være en mindre potentiel forureningsrisiko. Risikoen for forurening af 

grundvandet som følge af uheld vurderes som værende minimal. På de 

efterbehandlede arealer må der ikke gødskes eller anvendes pesticider, 

hvilket vil medvirke til sikring af grundvandsressourcen. 




3/1996. 

Råstofindvindingen må ikke medføre støvgener uden for råstofområdet. 

Støvflugt skal f.eks. forhindres ved vanding af området. Amtet har ikke 

myndighed til at stille vilkår angående støvgener i forbindelse med transport 

af råstoffer. 

Da indvindingen i råstofgraven er afhængig af bygge- og anlægsarbejder, 

kan produktionen i råstofgraven ikke begrænses til vinterhalvåret. 

Amtet kan kun stille vilkår angående udkørsel fra råstofområdet og ikke 

den videre transport. 

Miljøministeren, i dette tilfælde Bruderupholm Statsskovdistrikt, kan dispensere 

fra lov om skove § 11, når særlige grunde taler derfor, ligesom 

denne også fastsætter en række vilkår for dispensationen, herunder erstatningsskovens 

størrelse og beplantning. 

Planlægningsområdet indeholder ingen biotoper, der er beskyttet efter 

lov om naturbeskyttelse § 3, men indeholder dog 7 mindre kær, der 

bortgraves. Dette medfører et tab af natur, men dette tab vurderes at blive 

opvejet af efterbehandlingsplanen og plejeplanen for de 12 kær, 

samt tørvemosen, uden for råstofområdet. 

Skov- og Naturstyrelse udpeger habitat- og fuglebeskyttelses områder, 

samt Natura2000-områder. Fredninger udlægges af et fredningsnævn. 

Indstilling 


D13 Søren Gais Kjeldsen 

Underskriftsindsamling – 15 underskrifter 

Råstofindvinding i Siem og Hellum skove vil få meget store konsekvenser 

for mennesker og trafik i området med støj og støv i en meget lang årrække. 

Rold Skov har en væsentlig betydning for hele områdets kendetegn 

i form af store uforstyrrede skov- og naturområder, der har stor 

værdi for turismen. Det vil derfor være katastrofalt, hvis området fremover 

bliver kendetegnet ved en stor, støjende og støvende grusgrav med 



tilhørende voldsom lastbiltrafik, specielt i sommerhalvåret i stedet. 

Konsekvenserne for naturen og skovens dyr og planter vil blive meget 

stærkt påvirket, både mens der graves og i al fremtid, da krateret efter 

gravning aldrig vil forsvinde. Beskyttelsen af drikkevandet vil ligeledes 

være påvirket negativt i al fremtid som følge af grusgravningen. 

Jeg vil derfor gerne med min underskrift gøre indsigelse mod, at der sker 

grusgravning i Siem og Hellum skove. 

Vurdering 

Indsigelsen, der har samme ordlyd, er kommenteret under D11 Jes Olesen. 

Indstilling 


D14 Annie Ovesen 

Som byrådspolitiker, og med bopæl i nærheden af Hellumskoven, er jeg 

meget bekymret for Regionplantillæg nr. 186. 

Vi har i Skørping Kommune altid været kendt for at have en flot natur, så 

mange af vores tilflyttere kommer netop til kommunen p.g.a. naturen, 

derfor virker det helt grotesk at ville anlægge en grusgrav midt inde i 

skoven. 

For ikke mange år siden kæmpede vi en kamp for ikke at få en 400 kWh 

højspændingsforbindelse gennem skoven, højspændingsforbindelsen 

skulle dengang ligge meget tæt ved det område, hvor man i dag påtænker 

at grave grus. Vi fik ikke forbindelsen, det vigtigste argument var, at 

vi så fik de gamle master ned, og at man så fik uberørt jord tilbage og et 

landskab uden tekniske anlæg. 

Nu er en grusgrav selvfølgelig ikke et stationært teknisk anlæg, men dog 

et anlæg, som i dette tilfælde vil støje og støve de næste 30-40 år. Det 

ville højspændingsforbindelse dog trods alt ikke have gjort, og desuden 

vil anlægget komme til at fylde væsentligt mere (80 HA) en 2 eller 3 højspændingsmaster. 

En anden ting der bekymrer mig er vandforsyningen til Langmosen. 

Grusgravningen er planlagt til et område meget tæt på Langmosen og 

der må graves til 2 meter over grundvandslinien, kan man være 100 % 

sikker på, at man ikke kommer til at grave en endnu ikke kortlagt forbindelse 

mellem Langmosen og St. Blåkilde over? 

Hvis man sammenligner VVM redegørelserne for højspændingsforbindelsen 

og grusgravningen, er det forbløffende, at det er næsten det samme 

område redegørelserne vedrører. Områderne ligger som sagt tæt på 

hinanden, begge steder er i skov, men redegørelsen for Regionplantillæg 

nr. 186 fremhæver nærmest, at grusgravningen ville være en fordel for 

skoven, det finder jeg helt grotesk. Hvad vil der for eksempel ske med 



dyrelivet de næste 30-40 år, det vil helt sikkert ændre adfærd? Jeg mener 

helt klart, at der her er tale om venstrehåndsarbejde. 

En anden bekymrende ting er den udgift den kommende Rebild Kommune 

vil skulle afholde, som følge af et utal af tunge lastbiler, der skal 

transportere grus væk. 

Og ikke mindst den plage, det samme antal lastbiler vil være for dyrelivet 

i skoven og ikke mindst for de mennesker, der bor i nærheden af de 

veje, der i så fald vil blive benyttet. 

Jeg håber virkelig, at I som ansvarlige amtsrådsmedlemmer vil tænke jeg 

grundigt om, hvis I påtænker at tillade grusgravning inde midt i Rold 

Skov. 

Vurdering 

Den planlagte råstofgrav ligger i Siem og Hellum skove i den østlige del 

af Rold Skov. Under produktionen vil råstofgraven have en udbredelse 

på ca. 10 ha, da efterbehandlingen skal foregå løbende. Det skovområde, 

der påvirkes, er i øjeblikket hovedsageligt intensivt drevet, stedsegrøn 

monokultur. Efter endt råstofindvinding vil området blive efterbehandlet 

til mere lysåbne biotoper, med levesteder til organismer med akvatisk 

livsstadie, hvilket vil resultere i et naturmæssigt mere spændende område 

med større biodiversitet, ligesom en større naturmæssig sammenhæng 

mellem Rold Skov-komplekset og Lille Vildmoseområdet, opnås. 

Råstofgravningen vurderes ikke at ville påvirke en eventuel, ikke kortlagt, 

forbindelse mellem Langmosen og St. Blåkilde, da begge disse ligger 

uden for det planlagte graveområde. Langmosen findes ca. 600 m vest 

for det planlagte råstofområde og de to områder deles af et topografisk 

vandskel. Det topografiske opland for Langmosen er nogenlunde sammenfaldende 

med gravegrænsens vestlige side, hvorfor råstofindvindingen 

ikke vurderes at ville påvirke Langmosens hydrologiske balance. 

Den, i Regionplantillæg nr. 34, behandlede højspændingsforbindelse lå 

inde i det fredede område omkring Madum Sø og inde i EF-habitat nr. 

20, ligesom linieføringen krydsede en hydrologisk forbindelse mellem 

Madum Sø og Langmosen. Planlægningsområdet i dette Regionplantillæg 

ligger uden for fredede områder og uden for EF-habitatområder. De 

to sager kan ikke sidestilles. 

Påvirkningerne af dyrelivet er kommenteret i f.eks. D2 Keld Adzersen, D6 

Jørgen og Kirsten Thorup, samt D10 Helle og Christian Ovesen. 

Kommunerne (vejbestyrelsen) har jf. Bekendtgørelse af lov om offentlige 

veje § 10 pligt til at stille infrastruktur til rådighed til afvikling af trafikken 

og holde sine veje i den stand, som trafikkens størrelse og art kræver. 

Indstilling 


D15 – D27 Bjarne Krogh, Hanne Krogh, Alice 



Krogh, Martin Overgaard Jensen, Henning Overgaard 

Jensen, Maibrit Overgaard Jensen, Pernille 

Overgaard Jensen, Kristoffer Overgaard Jensen, Ingo 

Jensen, Tove og Egon Jensen, Kjeld Jensen, Eigil 

Asp Jensen, Tove Drastrup 

Beskyttelse af naturen 

På Amtsrådsmødet d. 13/12 2005 blev Regionplanen 2005 endelig 

vedtaget. I regionplanen er det omtalte område udpeget som naturområde 

det indgår i den økologiske forbindelse, som sammenbinder Rold 

Skov med skov- og andre naturområder i hhv. Lille Vildmose og Lovnkær 

Skov. 

Hvad godtgør, at Amtsrådet allerede på samme Amtsrådsmøde, nu stiller 

et regionsplantillæg til høring, hvor området pludselig udlægges til 

graveområde for råstofindvinding? 

Er der i det hele taget p.t. brug for, at der udlægges flere råstofområder, 

og hvorfor er de så ikke udpeget i Regionsplanen 2005? 

Kommer økonomien over naturen? 

Det foreslåede graveområde ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser 

og i nitratfølsomt område. 

Det overordnede område er udpeget som ”Særligt værdifuldt landskab” i 

amtets fredningsplan fra 1985. 

Det udlagte graveområde ligger i umiddelbar forbindelse til EFhabitatområde, 

et så voldsomt indgreb, som graveområdet må siges at 

være, (2-3 største område i Nordjylland) kan ikke undgå at have indflydelse 

på flora og fauna i EF-habitatområdet, der ligger lige op af graveområdet. 

Det står anført, at der vil være en afstand af 40-80 meter fra graveområdet 

til EF-habitatområdet, hvad godtgør lige nøjagtig denne afstand, 

hvorfor er det ikke 300 m, som er den gældende grænse jf. Naturbeskyttelseslovens 

§ 17 ved opførelse af bebyggelse ved skove? 

Ikke at forglemme er området fredskov, hvor der skal være tungtvejende 

samfundsmæssige forhold for en dispensation. Findes denne ”tungtvejende” 

grund, når der findes andre alternativer i det åbne land? 

Det må være mere oplagt at placere råstofudvindingen i det åbne land, 

hvor det ikke strider mod alle ovennævnte udlægninger/udpegninger, 

særligt drikkevandsområde, økologisk forbindelse, fredskov, særligt værdifuldt 

landskab og nærheden til EF-habitatområde 20. 

Udpegningen til råstofområde strider klart mod amtets egen Regionplan 

2005 jf. dette uddrag: 

Retningslinie 5.1.7 – Ændret arealanvendelse i andre områder. 

I jordbrugsområder og naturområder kan der ske en ændret arealanvendelse 

til fremme af friluftslivets udfoldelsesmuligheder, jordbrugets 



produktionsinteresser eller råstofindvinding under den forudsætning, at 

ændringen ikke fjerner grundlaget for opretholdelse af særligt værdifuldt 

landskab og særlige kulturtræk. 

VVM-analyse 

Pkt. 5.2 i VVM-analysen beskriver, at der kan være visse støvgener ved 

gravningen. Støvgener i tilstødende EF-habitatområde må antages, at 

have stor indvirkning på bl.a. fattigkær nr. 12 samt bøgeskovbevoksningen 

ved samme fattigkær. 

Beskrivelse om, at skoven selv vil ”holde” på støvgenerne i forhold til 

omgivelserne/EF-habitatområdet hænger ikke sammen med, at store 

områder er ramt af massive stormfald specielt i område 4. Hvad gøres 

der specifikt for, at der ikke kommer støvgener i EF-habitatområdet? 

Et vigtigt element i VVM-analysen samt grundlaget for Regionplantillægget 

har været påvirkningen af naturen, der har bl.a. været foretaget en 

besigtigelse af området for at få overblik over biologiske interesser. Denne 

besigtigelse er IKKE sket på et retvisende tidspunkt i forhold til at lave 

detaljerede botaniske undersøgelse. Der bør/skal ske en besigtigelse af 

naturen igen på et retvisende tidspunkt for at se, om der findes bevaringsværdige 

planter i området. 

VVM analysens beskrivelse af alternativer er meget ”fattigt”, der henvises 

til et andet område, der er lagt høring, Regionsplantillæg nr. 201, samt 

et område i Øster Hornum, hvor der ikke findes råstoffer af rimelig kvalitet. 

Det kan ikke passe, at der i en radius af 40 km fra Aalborg ikke 

er/kan findes andre alternative graveområder. Kan de nuværende tildelte 

graveområder ikke dække behovet? Jeg finder ikke alternativerne belyst 

grundigt nok. 

VVM analysen/forslag til Regionsplantillæg nr. 186 beskriver flot, at der 

vil ske naturpleje af 14 stk. fattigkær, bl.a. ved at hæve vandstand og 

fælde invaderende kær. Jeg gør opmærksom på, at ikke alle fattigkær er 

ejet af Lindenborg Gods! 

Udkast til gravetilladelse 

I gravetilladelsen er der anført afstandskrav til gravhøje og Tørvemosen, 

jeg mener klart, at der skal være anført et eksakt afstandskrav til EFhabitatområdet. 

Pkt. 4 i tilladelsen meddeler Lindenborg Gods dispensation jf. naturbeskyttelsesloven 

§ 3, til naturpleje af 14 stk. fattigkær, men pkt. 4b siger, 

at det kun er fattigkær ejet af Lindenborg Gods, der vil ske naturpleje af. 

Såfremt tilladelsen mod forventning gives, SKAL Lindenborg Gods påtage 

sig naturpleje af ALLE 14 stk. fattigkær, som beskrevet i VVManalysen/forslag 

til regionsplantillægget (fattigkær nr. 12 er IKKE beliggende 

på arealer tilhørende Lindenborg Gods). 

I lighed med Tørvemosen bør der ske skærpet tilsyn med fattigkær nr. 12 

for, at der ikke skal ske en utilsigtet påvirkning. Dette fattigkær, som er 

uden afløb og tilløb, er det, der er tættest på graveområdet og beliggende 

i EF-habitatområdet. Det topografiske vandskel til fattigkær nr. 12 

grænser lige op til graveområdet/er lig graveområdets grænse mod vest 

i område 4. En lille forskydning i det topografiske vandskel i den forkerte 



retning, må antages at påvirke vandstanden i fattigkær nr. 12 negativt. 

Bliver der mod forventning givet tilladelse til graverettigheder, er det væsentligt, 

at der ikke sker begrænsninger i jagtrettighederne på tilstødende 

områder. 

Vurdering 

Området udlægges som regionalt råstofområde på baggrund af en konkret 

ansøgning om en grav på ca. 83 ha. Da ansøgningen dermed er 

VVM-pligtig, kunne amtet ikke tage stilling til, om hvorvidt området skulle 

udlægges som regionalt råstofområde før alle forhold var tilfredsstillende 

belyst. I forslag til Regionplan 2005 var planlægningsarealet markeret 

på kort nr. 1 som ”Råstofområde afventer regionplantillæg med VVMredegørelse” 

som en orientering om at der var indkommet en ansøgning, 

som var under VVM-bearbejdning. 

Med hensyn til dækning af behovet i en 24-årig periode (2 planperioder) 

med sand/grus/sten, er det ikke ligegyldigt, om det drejer sig om fyldsand, 

stabilgrus eller sand og sten til beton. Materialerne, der er kortlagt 

i Siem og Tisted adskiller sig fra de fleste af de forekomster der i øvrigt 

kendes fra Himmerland ved, at kvalitetsanalyser godtgør, at de kan anvendes 

til beton, dels på baggrund af deres kemiske sammensætning, 

dels på baggrund af kornstørrelsessammensætningen. 

Materialer af den kvalitet er i dag en mangelvare, og de er præget af ofte 

lange transportveje. Således hentes betonsten typisk i Thy eller på 

Djursland, og betonsand hentes i det centrale Vendsyssel, hvor de kendte 

ressourcer er små, eller på Djursland. Udlæg af de to råstofområder vil 

derfor medvirke til at reducere transportbehovet, og sikre bedre forsyningssikkerhed 

til den nordjyske betonbranche. 

Råstofgravningen i Siem-Hellum vil løbende opnå en udbredelse på ca. 

10 ha, hvilket svarer til ca. 15 % af den økologisk korridors samlede 

bredde. Ved efterbehandlingen vil der anlægges mere lysåbne biotoper, 

samt levesteder for organismer med akvatisk livsstadie, hvilket vil føre til 

en større biodiversitet, samt større naturmæssig sammenhæng mellem 

Rold Skov-komplekset og Lille Vildmoseområdet. I takt med efterbehandlingen 

vil den økologiske korridor således forbedres. 

Der foreligger en ansøgning om råstofindvinding fra A/S Lindenborg 

Gods og NCC Råstoffer A/S, hvorfor sagen behandles. Råstofforekomsten 

i Siem og Hellum skove er af meget høj kvalitet og adskiller sig fra 

de fleste andre kendte forekomster i Himmerland, idet materialerne her 

kan anvendes til beton. Betonsten og betonsand hentes typisk i henholdsvis 

i Thy eller Djursland og i det centrale Vendsyssel. Råstofindvinding 

i Siem og Hellum Skove vil derfor medvirke til at reducere transportbehovet 

og sikre bedre forsyningssikkerhed til den nordjyske betonbranche. 

Råstofgravningen vurderes at have minimal negativ indvirkning på EFhabitat 

nr. 20, mens indvindingen foregår. En afstand på 40-80 meter til 

habitatområdet er fremkommet ved, at firmaet undlader at grave i bevoksning 

op mod vejen. 



Projektet kræver dispensation fra skovlovens § 11til ophævelse af fredskovspligten. 

Dispensationen gives ikke af amtet, men af Miljøministeren, 

i dette tilfælde Buderupholm Statsskovdistrikt. 

Udpegningen til råstofområde er i overensstemmelse med regionplan 

retningslinie 5.1.7. Graveområdet består hovedsagelig af intensivt drevet 

nåleskov. Råstofindvindingen med den skitserede efterbehandlingsplan 

fjerner ikke grundlaget for opretholdelse af det særligt værdifulde landskab, 

som formodes udpeget på baggrund af de markante terrænspring 

på 10 – 20 meter øst for det tilladte område. Dette område berøres ikke. 

Ligesom det kun er to meget dårligt vedligeholdte diger, der gives dispensation 

til at fjerne. 

Råstofindvindingen må ikke forårsage støvgener uden for råstofområdet, 

og foranstaltninger til at modvirke dette er beskrevet i Regionplantillægget. 

Endvidere viser DMI´s tekniske rapport nr. 99-13, at de fremherskende 

vindretninger ved 4 nærliggende stationer er vestlige, ligesom det 

også er fra denne retning, at de kraftigste vinde findes. De stormfældede 

arealer vil blive tilplantet i løbet af 2006 og 2007, da råstofferne her ikke 

skal indvindes foreløbig. 

Større pattedyr vil muligvis trække bort fra indvindingsområdet i driftstiden, 

mens mindre dyr og planter ikke vurderes at ville blive påvirket. 

Firmaets botaniske undersøgelse vurderes af amtet til at være fyldestgørende 

for området, da det drejer sig om intensivt drevet brugsskov. 

EF-habitatområde nr. 20 og planlægningsområdet afgrænses fra hinanden 

af en vej, hvortil der ikke må graves eller afrømmes muld nærmere 

end 10 m. 

Det er korrekt at kær nr. 12 og delvist kær nr. 10 ikke ejes af A/S Lindenborg 

Gods. Dette burde fremgå klarere af VVM-redegørelse. Det er 

rettet både her og i tilladelsen. A/S Lindenborg Gods kan ikke pålægges 

vedligeholdelsen af fattigkær på andet end egne arealer, men såfremt 

ejerne af kær nr. 12 og 10 ønsker, at dette skal indgå i plejeplanen, er 

Lindenborg Gods A/S og NCC Råstoffer A/S åben for dialog. Plejen af 

kær nr. 12 og 10 består alene i rydning af invaderede træer. Kærene er 

til- og afløbsløst, hvorfor der ikke forventes en ændring af vandbalancen 

m.h.t. gravning på naboarealerne. 

Amtet har ingen beføjelser i forhold til jagtrettighederne – hverken indenfor 

eller udenfor graveområdet. 

Indstilling 




Klagevejledning 

Det endeligt vedtagne regionplantillæg vil ligge på amtets hjemmeside 

www.nja.dk. Der vil ske en offentliggørelse af vedtagelsen i Nordjyske og 

Rold Skov bladet. 

Tillægget vil kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. 

Vedtagelsen af Regionplantillæg nr. 186 kan, efter planlovens § 58, påklages 

af enhver med retlig interesse i sagens udfald. 

Klage over regionplantillægget skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 

15, 1360 København K. Naturklagenævnet skal have modtaget 

klagen senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. 

Tilladelsen, som er givet efter §§ 7 og 10 i råstofloven, § 3 i naturbeskyttelsesloven, 

§ 29 i museumsloven og § 9 i Bekendtgørelse nr. 1006 af 

20. oktober 2005 (”Samlebekendtgørelsen”), vil kunne påklages til Naturklagenævnet 

både hvad angår retlige og skønsmæssige spørgsmål. 

Klagen skal være skriftlig (brev, telegram, e-mail eller pr. telefax). Den 

skal sendes til amtet, som sender den videre til de myndigheder, der skal 

behandle den. Fristen for at klage er 4 uger fra den dato, tilladelsen offentliggøres 

i den lokale ugeavis. Det sker i dette tilfælde i uge 25. 

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at 

klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil 

sende en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen. Naturklagenævnet 

vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret 

er modtaget. Vejledning om gebyrordninger kan findes på Naturklagenævnets 

hjemmeside www.nkn.dk 

Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. 





VVM-redegørelse 

”Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove” 




VVM for råstofindvinding i Hellum og Siem Skove 

Lindenborg Gods A/S 

NCC Råstoffer A/S december 2005 

revideret maj 2006

Lindenborg Gods/NCC Råstoffer A/S Siem og Hellum Skove 2005 

Side 2 af 66


Indholdsfortegnelse 

1 Baggrund................................................................................................................................... 4 

1.1 Indledning.............................................................................................................................. 4 

1.2 Indkomne bemærkninger ...................................................................................................... 4 

2 Beskrivelse af projektet............................................................................................................. 6 

2.1 Projektets omfang og placering............................................................................................. 6 

2.2 Geologisk beskrivelse og råstofvurdering ............................................................................. 9 

2.3 Beskrivelse af naturværdierne ............................................................................................ 11 

2.4 Efterbehandlingsplan .......................................................................................................... 13 

2.5 Graveplan............................................................................................................................ 14 

2.6 Drift...................................................................................................................................... 15 

2.7 Ud- og indkørsel samt trafikforhold ..................................................................................... 20 

2.8 Miljøcertificering .................................................................................................................. 21 

3 Alternative forslag og 0-alternativet......................................................................................... 22 

3.1 0 – Alternativet .................................................................................................................... 22 

3.2 Alternative råstofforekomster .............................................................................................. 22 

4 Forhold til gældende lovgivning og planmæssige forhold ....................................................... 25 

4.1 Lovgivning ........................................................................................................................... 25 

4.2 Planlægning ........................................................................................................................ 28 

5 Vurdering af projektets virkninger på miljøet........................................................................... 30 

5.1 Støj...................................................................................................................................... 30 

5.2 Støv..................................................................................................................................... 31 

5.3 Kulturhistoriske interesser................................................................................................... 31 

5.4 Vejforhold og trafik .............................................................................................................. 33 

5.5 Landskabelige og geologiske interesser ............................................................................. 33 

5.6 Skovdrift .............................................................................................................................. 34 

5.7 Naturinteresse..................................................................................................................... 35 

5.8 Friluftsliv .............................................................................................................................. 51 

5.9 Grundvand og vådområder ................................................................................................. 52 

5.10 Tørvemosen, hydrologiske forhold...................................................................................... 57 

5.11 Lys....................................................................................................................................... 59 

5.12 Forbrug af ressourcer.......................................................................................................... 59 

5.13 Offentlig adgang til skoven.................................................................................................. 61 

5.14 Socioøkonomiske påvirkninger afledt af miljøpåvirkning..................................................... 61 

5.15 Kumulative effekter .............................................................................................................61 

6 Ikke Teknisk Resume.............................................................................................................. 62 

7 Fejl og mangler ....................................................................................................................... 64 

8 Referencer herunder tekniske bilag ........................................................................................ 65 

9 Bilagsfortegnelse..................................................................................................................... 66 

Side 3 af 66


1 Baggrund 

1.1 Indledning 

Lindenborg Gods og NCC Råstoffer A/S (NCC Roads A/S) har den 26. marts juni 2004 ansøgt 

Nordjyllands Amt om tilladelse til at indvinde råstoffer på et ca. 83 ha stort areal i Siem og Hellum 

Skove. 

Nordjyllands Amtsråd har behandlet ansøgningen og vurderet, at der skal udarbejdes et regionplantillæg 

med tilhørende VVM redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). 

Ansøgningen er begrundet i et ønske om mulighed for i indvindingsområdet at: 

• nyttiggøre de omfattende råstofforekomster i området 

• indvinde kvalitetsråstoffer i en afstand af mere end 1 km til nærmeste nabo 

• forbedre den økologiske korridor ved at skabe et værdifuldt naturområde ved omlægning 

fra intensiv træproduktion til varierende natur med en kombination af mindre vådområder, 

løvtræ, lyng og nåletræ 

Amtsrådet har i forslag til Regionplan 2005 medtaget VVM-arealet i forslaget til nyt regionalt graveområde 

med en bemærkning, om at den endelige afgrænsning af råstofgraveområdet afventer 

resultatet af VVM-redegørelsen. 

Projektet har fra starten (år 2001) været inspireret af professor Peder Aggers tanker omkring råstofgravnings 

betydning for natur og miljø, som det bl.a. fremgår af /11/. Han kan bl.a. citeres for 

”Er indvindingen allerede under planlægningen tænkt ind i en spredningsbiologisk struktur, vil den 

udover at modvirke biotoptabet også kunne modvirke biotopmønstrets fragmentering.” Indvindingen 

giver mulighed for at skabe områder der fungerer som ”trædesten” for den biologiske spredning 

igennem skovarealerne domineret af tæt nåleskov. 

I forbindelse med vinterstormen i 2005 blev mere end 25 ha stormfaldsramt og store dele af den 

resterende nåletræesbevoksning vurderes ikke at være stabil. 

Lindenborg Gods og NCC Råstoffer har bedt landskabskonsulent Keld Hansen, biolog Peter Henriksen 

(LIMNO consult) og Kurt Ambo (KAN-miljø) være behjælpelig med at udfærdige et projekt, 

hvor råstofforekomsten bliver udnyttet i et samspil med ønsker om en mere værdifuld natur. 

1.2 Indkomne bemærkninger 

Projektbeskrivelsen har været offentliggjort på Nordjyllands Amts hjemmeside i marts-april 2005, 

og har været annonceret i Nordjyllands Stiftidende. 

Amtet har i debatperioden (idéfasen) modtaget 8 skriftlige indlæg. Amtets svar på de indkomne 

ideer, kommentarer, ønsker eller alternative forslag til projektet fremgår af regionplantillægget. 

De 8 skriftlige indlæg indeholder punkter/forhold, der har indgået som vigtige input i forbindelse 

med vurdering af de væsentlige miljøpåvirkninger ved projektet, og som derfor indgår i den foreliggende 

VVM-redegørelsen. 

Side 4 af 66


Nogle af de skriftlige indlæg indeholder forhold, der er beskrevet i afsnittet alternativer og andre 

forslag har medført at projektet er blevet ændret. 

Følgende konkrete bemærkninger har ført til ændringer af projektet: 

Sikre de kulturelle værdier 

Projektområdet er ændret således at råstofgravning kun sker vest for det markante nord - sydgående 

jorddige, derved undgås ændring af diget og samtidig undgås at diget kommer til at fremstå 

som et uheldigt landskabeligt element i form af en kam, hvilket ofte ses hvis der graves på begge 

sider af et beskyttet dige. 

Umiddelbart syd for arealet er der en stor koncentration af gravhøje. Den østlige del af område 3 

(se figur 2-3) dvs. arealerne lige umiddelbart nord og vest for området med gravhøje er udtaget af 

projektområdet. Projektområdet er blevet revideret således at råstofgraveområdet ikke berører 

gravhøjene og en zone med en radius på 100 meter omkring gravhøjene, se figur 2-2. 

Sikre naturværdier 

VVM-redegørelsen beskriver påvirkningerne af dyrelivet og forslag til forbedringer af den økologiske 

korridor ved ændring fra relativ ensidig intensiv nåletræsskov til ekstensiv skovdrift med hovedsagelig 

løvtræer afvekslende med åbne arealer med vandhuller og hede. 

Der er foretaget undersøgelser og vurdering af de mulige påvirkninger og projektet er tilpasset således, 

at der ikke sker en påvirkning af grundvand og moser. Forslaget om at reducere invasion af 

skov i moserne er imødekommet og der er udarbejdet et forslag til plejeplan. 

Forslaget om at de efterbehandlede arealer udlægges til naturområder (afvekslende løvskov og 

lysninger) uden gødskning og pesticidanvendelse for at sikre de særlige drikkevandsinteresser 

imødekommes i projektet. 

Sikre mod påvirkning af nærliggende habitatsområde 

Projektområdet er flyttet 40-80 meter mod øst således at det geografiske opland til moser i det 

nærliggende habitatsområde ikke bliver påvirket. Forslaget til efterbehandling af råstofområdet 

indebærer en styrkelse af den økologiske korridor ved at erstatte tæt monokultur af nåletræer med 

varierende natur bestående af skovarealer, overdrev/enge og vådområder. 

Side 5 af 66


2 Beskrivelse af projektet 

2.1 Projektets omfang og placering 

VVM-området omfatter et areal på ca. 150 ha, hvoraf projektområdet (råstofområdet) udgør en 

delmængde på ca. 83 ha. Projektområdet er i nogle af de følgende afsnit benævnt indvindingsområde 

eller graveområde. VVM-redegørelsen beskriver hele VVM-området samt evt. påvirkninger af 

naboarealer. Projektet omfatter indvinding og oparbejdning af 7-10 mio. m 3 råstoffer i en 20-30 årig 

periode. Den årlige produktion forventes at blive i gennemsnit 250.000 m 3 , men kan naturligvis 

afhænge af markedsforholdene og forventes derfor at svinge + 100.000 m 3 . 

Det sammenhængende skovområde Hellum Skov, Siem Skov, Astrup Nørskov, Elsehøj Plantage 

og Tisted Nørskov har et samlet areal på ca. 1300 ha. Den del som er ejet af Lindenborg Gods 

udgør knap 800 ha (Hellum og Siem Skove). Projektområdet udgør ca. 83 ha (44 ha i vest og 39 

ha i øst) svarende til ca. 6 % af skovene, hvoraf kun ca. 10 ha (mindre end 1 %) på et givet tidspunkt 

vil være åbent i forbindelse med råstofgravning, se figur 2-1. 

Projektområdet er adskilt i et østligt område (del af Siem Skov) og vestligt område (del af Hellum 

Skov) af Thoruphedegårdsvej. Området er mod nord afgrænset af et område med nogle mindre 

moser (Buck Jensen’s Spor og Høvejen). Mod vest er området placeret 40-80 m øst for Thisted 

Hulvej. Thisted Hulvej markerer den østlige grænse af EU-habitatsområdet, se figur 2-2. Projektområdet 

er mod øst afgrænset af et nord-sydgående jorddige, som samtidig markerer et landskabeligt 

skift fra relativt fladt terræn med nåletræ i monokultur til meget kuperet terræn med en del 

ældre bøgebevoksning. Mod syd er indvindingsområdet i den vestlige del (Hellum Skov) begrænset 

af fredningszoner i forbindelse med 3 gravhøje og en §3 beskyttet mose og i den østlige del 

(Siem Skov) af matrikelgrænsen mod naboskoven, som samtidig udgør kommunegrænsen. 

Figur 2-2: Det reviderede projektområde med angivelse af de nærliggende gravhøje, diger og EUhabitatsområdet.. 

Side 6 af 66


Figur 2-1: Sammenhængende skovområde på 1300 ha. 

Side 7 af 66


Det ovenfor beskrevne projektområde er placeret inden for det i debatperioden afgrænsede VVMområde, 

men området er ændret på baggrund af de modtagne høringssvar i debatperioden samt 

en vurdering af resultaterne af de gennemførte undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af 


I det oprindelige projekt var der forslag om indvinding i 3 områder (område 1-3) på tilsammen godt 

80 ha, men samtidig blev et alternativt område i den sydøstligste del af Hellum Skov (område 4) 

inddraget i lyset af det massive stormfald (januar2005) i området, se figur 2-3. 

I det endelige forslag til indvindingsområde er dele af alternativområde 4 medtaget (ca. 25 ha), 

men til gengæld er område 1, 2 og 3 tilsvarende reduceret. Ændring af projektområdet sker med 

den begrundelse at alternativområde 4 er den del af skoven som er hårdest ramt af stormfald (mere 

end 50 % af arealet) samt et ønske om at tage kulturhistoriske, biologiske, landskabelige og 

hydrologiske hensyn i områderne 1, 2 og 3. 

Figur 2-3: VVM-område (stiplet rød linie) og projektområde 1-4 udsendt i debatperioden. 

Projektområdets afgrænsning mod vest er trukket 40-80 meter mod øst således at råstofindvindingen 

ikke påvirker de geografiske oplande til henholdsvis Langmosen og nogle mindre moser umiddelbart 

vest for Thisted Hulvej, se afsnit om grundvand og vådområder. Samtidig sikres, det at de 

forholdsvis lysåbne eksisterende plantebælter med skovfyr og lærk vest for de massive rødgransområder 

bliver bevaret. 

Den nordlige afgrænsning er trukket mod syd i respekt for moserne nord for VVM-området, således 

at mosernes tilstand ikke bliver påvirket af råstofindvindingen. 

Område 3 er i forhold til det oprindelige projekt reduceret med 16,5 ha for at imødekomme et ønske 

om at holde større afstand til de mange gravhøje syd og øst for VVM-området (herunder Kohøj), 

se figur 2.2. Af kulturhistoriske og landskabelige grunde er projektet samtidig trukket vest for 

et nordsydgående jorddige. Projektområdet er derved ændret således at råstofgravning kun vil ske 

vest for jorddiget og derved vil diget ikke blive påvirket og samtidig kommer diget ikke til at fremstå 

som et uheldigt landskabeligt element i form af en bakkekam, hvilket ofte ses hvis der graves på 

begge sider af et beskyttet dige. En konsekvens af det reviderede projektområde er, at de terræn- 

Side 8 af 66


elementer (terrænspring på 10-20 meter), som udpeger området som et ”særligt værdifuldt landskab” 

i forslaget til regionplan 2005 udgår af projektet. 

Den sydlige afgrænsning af projektområdet er korrigeret, således at de 2 sydligste skovafdelinger i 

alternativområde 4 er taget helt ud på grund af fundet af en biologisk interessant fattigkærmose 

(kær nr. 13, spidssnuddet frø), som hidtil ikke har været registreret. Grænsen er trukket yderligere 

nordpå for at respektere fredningszonerne på 100 meter omkring 3 gravhøje. 

Den ca. 1,5 ha store mose ”Tørvemosen” i den centrale del af VVM-området og et område omkring 

skovfogedboligen (Thorup Hedegård) er ikke en del af råstofområdet. 

2.2 Geologisk beskrivelse og råstofvurdering 

Dybgrunden (prækvartæret) i området består af skrivekridt, som træffes ca. 15 – 50 m.u.t. Kridtoverfladen 

har et relativt roligt relief beliggende mellem kote ca. - 10 m og ca. + 35 m. Under Hellum 

Skov er kridtoverfladen ikke kortlagt ved boringer med undtagelse af Bor. DGU 41.255 tæt ved 

Madum Sø, hvor kridtoverfladen træffes 28 m.u.t i kote + 14,4 m. Kridtaflejringerne vil ikke blive 

berørt under den planlagte gravning. 

De kvartære aflejringer består hovedsageligt af smeltevandssand, som ofte ses overlejret direkte 

på kridt. Mange steder forekommer kun smeltevandssand, men indslag af moræneler er hyppige. 

Smeltevandssandet forekommer regionalt. Sandaflejringerne har mægtigheder på op til ca. 55 m 

med typiske værdier omkring 30 m. Prøveboringer i skoven i forbindelse med kortlægningen af 

sand/grusforekomsten har ikke gennemboret sandet eller nået grundvandsspejlet. 

Der er udført 18 boringer, 53 prøvegravninger og 30 km profilering med georadar. Boringerne og 

prøvegravningerne viser, at der stedvis forekommer op til 4 m overjord i form af moræneaflejringer 

(sandholdigt og grusholdigt ler eller silt). 

Georadarundersøgelserne viser stor penetrationsdybde (12 – 30 m), hvilket bekræfter at der er 

begrænset eller ingen lerholdig overjord. En korrelation mellem resultaterne fra boringer og prøvegravninger 

med resultaterne fra georadarprofilerne har givet som resultat, at store dele af området 

stort set er uden overjord. 

Figur 2-4: I forbindelse med prøvegravningerne er der gennemført 

en grov sigtning af ca. 100 kg materiale pr. prøvegravning ved 

hjælp af en manuel rundsorterer i felten. 

Side 9 af 66


Den råstofgeologiske kortlægning viser at under minimum 200 ha af Siem og Hellum skov er en 

forekomst af råstoffer af god kvalitet. Forekomsten kan på baggrund af boringer og prøvegravninger 

anslås til en mængde på ca. 20 mio. m 3 sand, grus og sten, hvoraf det planlagte projekt forventer 

at kunne udnytte 7-10 mio. m 3 . 

Resultaterne fra test af prøver fra boringerne og prøvegravningerne samt en prøveproduktion af 63 

tons rågrus viser, at kvaliteten af råstofferne er enestående for regionen. Forekomsten er relativ 

homogen og indeholder i de øverste 4-8 meter 50-60 % sten større end 4 mm. 

Figur 2-5: Prøvegravningerne viser at forekomsten har en høj stenprocent 

med mange store sten (lommebogen er ca. 20 cm lang). 

Ved en gravedybde på mellem 10-15 meter forventes den gennemsnitlige stenprocent at variere 

fra 30-40 %. En afgørende produktionsmæssig fordel ved denne forekomst er den meget lille 

mængde overjord varierende fra 0-4 meter kombineret med at de råstoffer, som der er størst mangel 

på er mest udbredt i toppen af forekomsten. Det betyder at man i modsætning til de fleste 

grusgrave ikke skal flytte rundt på store mængder jord og sand for at skaffe de eftertragtede sten. 

Kvaliteten af materialerne er vurderet i forhold til kravene til asfalt, beton og anlægsmaterialer. 

Asfalttilslag 

Det høje indhold af sten større end 32 mm og et relativt højt granitindhold for sten større end 150 

mm betyder, at materialerne er meget velegnet til produktion af asfalttilslagsmaterialer. 

Betontilslag 

Der kan ved sortering og vask produceres en god klasse P-sten og ved en forholdsvis let jigning 

(densitetssortering) klasse M sten. Samtidig viser analyser, at betonsand med høje krav til maks. 

indhold af porøs flint (klasse A sand) kan produceres fra udvalgte dele af forekomsten. 

Anlægsmaterialer 

Kombinationen af den høje stenprocent og høje SE-værdier i store dele af forekomsten gør forekomsten 

særdeles velegnet til at producere stabilt grus og grus til andre ubundne bærelag. 

Det kan på den baggrund konkluderes, at der under Siem og Hellum skove ligger en råstofforekomst 

der i volumen og kvalitet hæver sig væsentligt over det, der er normalt for det nordlige Jylland. 

Side 10 af 66


2.3 Beskrivelse af naturværdierne 

Siem og Hellum skove grænser mod vest op til de landskabeligt og biologisk meget righoldige 

skovområder, som udgør Rold Skov Habitatområdet. Udpegningsgrundlaget for Habitatområdet 

har været en lang række forskellige naturtyper med mange sjældne planter og insekter, som kun 

lever på sådanne særlige steder. Mange af naturtyperne har haft en rivende tilbagegang i Danmark 

i de sidste omkring 50 år. 

Når de aktuelle arealer af Siem og Hellum Skove ikke er medtaget i Habitatområdet, så skyldes 

det, at der ikke findes de sjældne og beskyttede naturtyper, som berettiger til en udpegning. Skovene 

domineres af monokulturer af intensivt drevet ung eller mellemaldrende nåletræ (89 %), og 

flere steder sprøjtes og gødes. 

Imidlertid findes umiddelbart uden for graveområderne 14 bevaringsværdige og beskyttede kær 

mod syd og nord, hvoraf de 2 ligger uden for Lindenborg Gods ejendom. De fleste af kærene er 

påvirkede af afvanding, men her er en karakteristisk flora tilknyttet fattigkær. I et kær yngler Spidssnudet 

frø, som er særligt beskyttet i Habitatdirektivet. 

Figur 2-6: Typisk lille fattigkær i området. Det er udgrøftet med 

intakt kærvegetation i midten og invaderende græsser og træer 

fra de tørlagte sider. 

Det vurderes, at tabet af naturværdier er minimalt i selve graveområderne, men at der er væsentlige 

værdier at beskytte og forbedre umiddelbart uden for. Dette dels i Habitat-området dels i de 14 

kær nær graveområderne. Det forudsættes, at råstofprojektet ikke påvirker de nærtliggende kær 

eller Habitatområdet negativt. 

Der er i VVM-redegørelsen skitseret hvordan der ved et integreret råstof – og naturprojekt kan udføres 

naturpleje uden for graveområdet. Dertil kommer en plan for, hvordan der med en målrettet 

efterbehandlingsplan kan sikres en rig og varieret natur i de tidligere råstofgrave. Der lægges særligt 

vægt på at forbedre den økologiske korridor (Langmose – Refskær) og samtidig fremme naturtyper, 

som er trængte i Danmark i dag. 

Planen er, at de efterbehandlede råstofområder vil fremstå som flade fordybninger i landskabet 

med en mosaik af lys skov med primært Eg og lidt Skovfyr samt indvandrede Birk, Almindelig røn 

m.fl. varierende med hedearealer og kær. Her vil over tid kunne opstå levesteder, hvortil planter og 

dyr fra omgivelserne, herunder Habitatområdet, kan indvandre. 

Side 11 af 66


Skov 

Ingen ældre løvbevoksning bliver påvirket af råstofindvindingen. Der forsvinder i gravefasen omkring 

71 ha nåleskov ud af oprindeligt 78 ha, og ud af omkring 8 ha yngre løvskov forsvinder omkring 

de 5 ha. I de efterbehandlede grusgrave plantes ny lys ”løvskovtype” (primært Eg med indslag 

af Skovfyr) på omkring 38 ha. Efter projektet vil der således restere omkring 8 ha med nåleskov. 

Fattigkær 

Det skitserede projekt vil allerede i forbindelse med opstart af gravearbejdet integrere naturpleje i 

12 delvis afvandede fattigkær (tørvemoser) på tilsammen ca. 7,1 ha, hvor disse forbedres ved at 

hæve vandstanden og fælde invaderende træer. I selve de efterbehandlede råstofgrave planlægges 

i alt 10 stk. kær med et samlet areal på op til 3 ha. Efter projektet findes dermed i alt ca. 10 ha 

fattigkær. 

Overdrev, eng og sletter(hede) 

Der er ingen hede tilbage i projektområdet. Ved efterbehandlingen af grusgravene skabes omkring 

39 ha overdrev, eng og hede i mosaik med de ovenfor nævnte kær og løvskove. 

Det vurderes, at arter fra omgivelserne, herunder ikke mindst Habitatområdet, vil kunne indvandre 

over tid og etablere sig i området. Det vides fra andre undersøgelser, at en række plante- og dyrearter 

kan kolonisere jomfruelige områder i løbet af få år jævnfør /5/ og /6/. Det gælder bl.a. padderne, 

som findes i området. 

Området vil desuden kunne fungere som spredningsvej for arterne mod øst til naturområder her. 

Areal hektar 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Før projekt 

Efter projekt 

**Kær Løvskov* Hede Nåleskov 

Figur 2-7: Oversigt over udviklingen i skov – og biotoptyper i forbindelse med et integreret 

råstof -og naturprojekt i Siem-Hellum Skove. *Lysåben løvskov med indslag af 

Skovfyr. **Kærarealet omfatter desuden 7,1 ha som ligger uden for graveområdet. 

Adgang og friluftsliv 

Befolkningen sikres adgang til det efterbehandlede grusgravsområde ved etablering af skovveje og 

stier. Det vurderes, at befolkningens muligheder for naturoplevelser forbedres væsentligt i de efterbehandlede 

naturområder med en stor biodiversitet. 

Side 12 af 66


2.4 Efterbehandlingsplan 

Målet er ved et integrerede natur- og råstofprojekt at sikre mulighed for, at der skabes levesteder 

for organismer med akvatisk livsstadie og krav om lysåben biotop således at effekten af den i regionplanen 

udpegede økologiske korridor bliver mangedoblet i forhold til den nuværende situation, 

hvor et dybt bælte af stedsegrønt monokultur udgør en effektiv barriere for spredningen af en lang 

række dyr og planter. 

Valg af efterbehandlingsplan og forslag til naturpleje af tilstødende arealer tager derfor udgangspunkt 

i de muligheder råstofindvindinger giver for etablering af åbne skovtyper, eng/slettearealer, 

samt forbedre de eksisterende kær samt supplerer med nye vådområder i de efterbehandlede områder. 

Efterbehandlingsplanen er under stærk påvirkning af de sidste 10 års diskussion om udviklingen af 

de danske skove, som kulminerede med den nye skovlov i 2004. Danmarks Naturfredningsforening 

beskriver bl.a. i /7/ at ”DN ønsker vandet tilbage i skovene.” og ”Der skal løvskov ind i plantagerne. 

Skal man opnå det langsigtede mål, at 2/3 af den danske skov skal være løvskov, må 

man lave en del af den i nåletræesplantagerne”. 

Efterbehandling på arealer påvirket af råstofindvinding 

Efterbehandlingsplanen er udarbejdet af landskabskonsulent Keld Hansen og de nedfotograferede 

skitser er gengivet i bilag 1-4. 

Der er udarbejdet efterbehandlingsplaner i form af planskitser for henholdsvis delområde vest (Hellum 

Skov), se bilag 1 og delområde øst (Siem Skov), se bilag 2 samtidig er der udarbejdet 4 tværprofiler 

til illustration af det efterbehandlede terræn og fordeling af de forskellige hovedelementer, 

se bilag 3. 

I takt med indvindingen vil terrænet i princippet fremstå ca. 10 m lavere end i dag og med skråninger, 

der langs graveområdernes periferi efterlades med hældninger mellem 1:2 og 1:7. Fladere 

skrænthældninger er motiveret ud fra landskabelige eller praktiske hensyn, hvilket giver variation i 

det fremtidige landskabsbillede og tilgængelighed. 

Hovedelementerne i den foreslåede efterbehandling er: 

• overdrev-, eng- og slettearealer(hede) 

• skovarealer 

• fattigkær og vådområder 

Disse forskellige landskabselementer er sat sammen i en landskabelig mosaik for at skabe både 

landskabelig og biologisk mangfoldighed. 

Overdrev-, eng- og slettearealer 

Disse arealer udgør mere en halvdelen af de samlede arealer og omfatter både skråningsarealer 

og store, jævne flader i bunden af grusgravene. 

En spontan indvandring af græsser og urter vil hurtigt finde sted og gradvis vil buske og træer fra 

naboarealer indvandre på arealerne. Denne udvikling kan fremmes ved spredt såning eller plantning 

af de arter man ønsker i området. De samme arter, der foreslås i de skitserede skovbevoksninger 

og som tilhører oprindelige plantesamfund på lokaliteten. Blandt disse arter kan nævnes 

vintereg, birk, skovfyr, røn. tjørn, skovæble og buskene hvidtjørn, hunderose og hyld. 

Lyng hører også til på jordbundstypen og vil formentlig indfinde sig spontant, men udviklingen mod 

gradvis større lyngarealer kan fremmes ved udlægning af lynghalm med modent frø i oktober måned. 

Side 13 af 66


Skovarealer 

Skovarealerne vil udgøre godt 40 % af de efterbehandlede arealer. 

Skovene etableres som lysåbne blandingsbevoksninger med lystræarterne vintereg, skovfyr og 

birk – træarter, der både nu og i historisk tid har vokset sammen. De giver plads til hinanden og 

ved en ringe beskygning af skovbunden tillige skabt mulighed for en righoldig skovbundsvegetation 

af buske, græsser og urter. En sådan vegetativ mangfoldighed er selvsagt også gavnlig for et rigt 

dyre-, fugle- og insektliv. 

Skovtypen figurerer da også som ønskelig på lokaliteten i det af Skov- og Naturstyrelsen udgivne 

”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark” /8/. I kataloget lyder opskriften på en sammensætning 

med 50-60% vintereg, 20-50% skovfyr, 0-20% lærk og mindre end 10% birk. 

For at gøre de aktuelle skovarealer til ”ægte danske” foreslåes det at udelukke den indførte træart 

lærk og etablere blandingsbevoksningen med 60% vintereg, 35% skovfyr og 5% birk. Den lave 

birkeprocent skal ses i lyset af birkens evne til selvsåning, når først den er etableret på et areal 

kommer den frem under alle omstændigheder. I den fysiske udformning af skovarealerne er der 

lagt vægt på at skabe mange og lange skovbryn. Idet netop skovbrynene giver stor biologisk 

mangfoldighed og aktivitet. 

Fattigkær og vådområder 

Fattigkær og vådområder udgør godt 3% af det samlede areal, men effekten af de ca. 2,5 ha vådområder 

er stor. 

Vådområder betinger et mangfoldigt biologisk indhold, så det synes ønskeligt at fremme etablering 

af vådområder ved, som det i princippet er vist på planskitserne ved nogle steder at grave dybere 

og udlægge membraner af moræneler, som man vil støde på løbende i indvindingsprocessen. 

Bemærkninger til planskitserne 

Som det ses af planskitsen (bilag 1-4) vil indvindingsområdet i takt med at efterbehandlingen finder 

sted udgøre en sammenhængende spredningskorridor med et stort biologisk og landskabeligt indhold, 

der ligner habitatområdet i vest og forbinder dette med løvskovsområdet og krat-, eng- og 

kærområderne i øst enden af Siem Skov. Vådområderne, som de er vist på planen, skal opfattes 

som et udtryk for hvad der kan ske i forbindelse med grusindvindingen. Antal, nøjagtig placering, 

form og dybde vil afhænge af grusforekomstens nøjagtige placering samt placeringen af eventuelle 

vandstandsende lag. 

Skråningsarealer – ofte sandede – formes med varierede anlæg og tilsås/tilplantes med en kombination 

af løvtræ, buske samt skovfyr og Lyng. 

Naturpleje af tilstødende arealer 

Der er udarbejdet planer for et naturplejeprojekt for at beskytte og forbedre væsentlige naturværdier 

umiddelbart uden for råstofområdet. Projektet omfatter naturpleje af 12 delvis afvandede fattigkær 

(tørvemoser) på tilsammen ca. 7,1 ha, hvor disse forbedres ved at hæve vandstanden og fælde 

invaderende træer. Naturprojekter vil blive igangsat samtidig med påbegyndelse af den planlagte 

råstofindvinding. Det økonomiske fundament til projektet er dog betinget af, at råstofindvindingen 

igangsættes som planlagt. 

2.5 Graveplan 

Råstofgravningen vil blive påbegyndt i et af de områder, hvor der er ingen eller kun et tyndt lag 

overjord, derved mindskes mængderne af jord, som skal flyttes mere end en gang. 

Et mobilt sorteringsanlæg vil blive placeret umiddelbart op ad muld og jordvoldene, hvorved der i 

terrænniveau opnås den maksimale støjdæmpning. I løbet af et til to år vil gravningen være nået 8- 

12 meter under terræn. Det vil herefter være muligt at flytte produktionsanlæg ned i bunden af 

Side 14 af 66


grusgraven, hvilket vil resultere i en yderligere støjdæmpning af produktionen, samt mindske intern 

kørsel. 

Når gravningen har nået det omfang, hvor produktionsanlæg samt lagerbunker kan være i bunden 

af graven, vil overjord og eventuel bagharpede materialer blive lagt umiddelbart bag ved produktionsanlægget, 

hvor det kan indgå i efterbehandlingen. Således skal overjord og eventuel bagharpede 

materialer kun flyttes én gang. 

Fra dette stadie vil produktionen etapevis blive flyttet fremad. Hver gang der tages hul på et nyt 

areal, vil et tilsvarende areal blive efterbehandlet med muld og overjord fra det nye areal. Det afrømmede 

og ikke efterbehandlede areal vil til enhver tid ikke overstige 10 ha svarende til godt 1 % 

af Hellum og Siem Skov samlede areal. 

2.6 Drift 

Produktionsanlægget i Siem/Hellum Skove er planlagt til at starte forholdsvis simpelt, for i løbet af 

en årrække at vokse i omfang i takt med, at markedsforholdene tilpasser sig grusgravens tilstedeværelse 

og omvendt. 

Det kan således ikke på forhånd afgøres, om grusgraven vil blive fuldt udbygget som nedenfor 

beskrevet, eller hvornår/om den enkelte produktionsenhed vil blive sat i drift. 

Den beskrevne produktion skal derfor betragtes som den maksimale aktivitet, og det må anses for 

sandsynligt, at denne produktion aldrig vil blive fuldt udbygget. På grund af VVM-reglerne beskrives 

anlægget i det følgende som fuldt udbygget. 

Afrømning og råstofgravning 

Muld- og overjordsafrømning 

Afrømning foregår typisk med en gummihjulslæsser (figur 2-8) og/eller bulldozer ved små overjordsmængder, 

mens der benyttes en hydraulisk gravemaskine ved større mængder. I tilfældet 

Siem/Hellum Skove, vil langt størsteparten af muld og overjorden blive flyttet væk med en bulldozer 

til deponering i volde. Der kan være arealer, hvor afrømningen vil foregå med hydraulisk gravemaskine. 

I dette tilfælde bliver mulden og overjorden kørt i depot med en dumper. 

Eksempel på grusgravning i skov, Bromme Plantage. NCC Råstoffers råstofgrav ved Sorø. 

Side 15 af 66


Muld og overjord holdes altid adskilt og bygges ind i eventuelle støjvolde, med god mulighed for 

senere anvendelse i forbindelse med efterbehandling. 

Gravning i brink 

Selve råstofgravningen vil foregå med en gummihjulslæsser. Læssemaskinen kører vinkelret ind i 

gravefronten og fylder skovlen, der typisk rummer 6 - 8 m 3 . Herefter vil materialet blive kørt til fødekassen, 

hvorfra produktionslinien og forædlingen fødes med materialer. 

Produktion 

Figur 2-8: Gummihjulslæsser ved gravefront 

Tørsortering 

Der påtænkes opstillet et eller to tørsorteringsanlæg (figur 2-9), der via en række vibrerende sold 

skiller gruset i de fraktioner, der ønskes. De enkelte fraktioner føres via transportører monteret på 

tørsorteringsanlægget ud i bunker, hvorfra der kan udleveres til kunden. En eller flere af fraktionerne 

kan via transportører fragtes til videre forarbejdning i et vaske-, knuse-, eller doseringsanlæg. 

Tørsorteringsanlæg drives af en indbygget el- eller dieselmotor. På anlæg med dieselmotor, er 

tanken sikret imod lækage. Elforsyning kan enten komme fra det offentlige forsyningsnet eller fra 

en generator opstillet i grusgraven. 

Figur 2-9: mobilt stabilt grusanlæg, hvor tørsortering og knuser er bygget sammen. 

Side 16 af 66


Knusning 

En stor del af forekomsten udgøres af sten større end 32 mm, der er egnede til knusning. Der vil 

blive behov for at opstille en kæbeknuser til 100 - 600 mm fraktionen og en kegleknuser til 0-100 

mm fraktionen. De knuste materialer bruges i produkter som GAB asfalt og stabilt grus. 

Knuseanlæg drives af en indbygget el- eller dieselmotor. På anlæg med dieselmotor er tanken 

sikret imod lækage. Elforsyning kan enten komme fra det offentlige forsyningsnet eller fra en i 

grusgraven opstillet dieseldrevet generator. 

Doseringsanlæg 

I et doseringsanlæg blandes fraktioner fra tør og vådsorteringsanlæg, således at produkter med en 

ønsket kornkurve opnås. Dette kan f.eks. være stabilt grus eller andre varer med særlige krav til 

kornkurven. Doseringsanlægget består af en række siloer, der opstilles ved siden af hinanden. 

Blandingen foregår ved, at en afmålt mængde af de forskellige fraktioner doseres til en fælles 

blander, hvorfra det færdige produkt føres ud i en lagerstak. Figur 2-9 viser et såkaldt mobilt stabilgrusanlæg, 

hvor tørsortering, knuser er bygget sammen. Alle processer herunder blanding sker 

hermed i en omgang uden flytning af materialerne med gummihjulslæsser. 

Vådsortering 

Visse kunder, såsom betonindustrien, stiller høje krav til materialernes renhed. Der må således 

ikke sidde nævneværdige rester på overfladen af de enkelte korn, og materialerne bliver derfor 

vasket i et vaskeanlæg. Vaskeanlæg eller en vådsorterer er typisk bygget op omkring en rundsorterer, 

hvor en række cylindriske sold roterer delvist nedsænket i et stort kar. De forskellige fraktioner 

falder ud efterhånden som soldenes maskevidde bliver større og større, jo længere ud i rækken 

af sold materialerne bevæger sig. 

Vandet til vaskeanlægget tages fra en vaskesø, der anlægges i grusgraven. I det aktuelle projekt, 

hvor indvindingen foregår over grundvandsspejlet, vil der fra tid til anden blive behov for at tage 

vand fra en boring til vaskesøen. Fra vaskeanlægget ledes overskudsvandet, der indeholder det 

overskydende finstof tilbage til et bundfældningsbassin, hvor finstoffet falder ud af vandsøjlen. Via 

et overløb løber vandet tilbage til vaskesøen, hvorfra det atter tages ind i anlægget. Der er altså 

tale om en meget høj grad af recirkulering. 

Figur 2-10: Vådsorteringsanlæg 

De materialer, som forlader anlægget indeholder en del vand, der dræner af i lagerstakken og løber 

tilbage til grundvandet. Desuden er vaskesøer og slambassiner anlagt over grundvandsspejl 

ofte utætte, så der fra anlægget kan tabes en del vand, der infiltrerer tilbage til grundvandet. Umiddelbart 

ser vandforbruget derfor stort ud, men det er væsentligt, at langt størstedelen af det oppumpede 

vand efter relativt kort tid ender i grundvandet igen. 

Side 17 af 66


Vasket sand 

Sandhjul, Aquamator el. lign. 

I et sandhjul skylles og drænes sand i en række ”spande” der roterer som et vandmøllehjul. Under 

processen fjernes uønsket fint materiale samt evt. organisk materiale. 

I en aquamator fjernes lette materialer (såsom planterødder) fra råstofferne ved en simpel vaskeproces, 

hvor materialer føres ned på vibrerende bånd i et kar med vand, der kører op igen i en skrå 

vinkel. 

Ved indvinding i områder, hvor der tidligere har stået træer med stor roddybde, kan der blive behov 

for at frasortere planterødder, ligesom en lettere vaskeproces kan fjerne fraktioner fra visse produkttyper, 

der anvendes i industrier, hvor vedhæftning er væsentlig. 

Jigging 

Til fremstilling af visse betontyper til udsatte miljøer, stilles der krav om et lavt indhold af korn med 

en massefylde på mindre end 2400 kg/ m 3 . Disse korn anses for at yde risiko for frostsprængninger. 

For at fjerne kornene fra en given fraktion anvendes jiggning. I en jig foregår der en sortering 

efter kornenes massefylde ved hjælp af en pulserende vandstrøm, der tilføres materialerne nedefra, 

imens de passerer gennem et svagt hældende bassin. De lette korn søger imod toppen af materialestrømmen 

og sorteres fra via et spjæld. Ligesom vaskeanlægget, anvender jiggen i udstrakt 

grad cirkuleret vand. De frajiggede sten finder anvendelse i f.eks. anlægsmaterialer og i betontilslag, 

hvor de ikke udgør en risiko for betonkvaliteten. 

Generelt om generatorer 

Generatorer opbevares i udluftede containere med tæt bund, således at emissionerne holdes på et 

minimalt niveau og spild af olieprodukter til omgivelserne undgås. Drivmidlet i generatorerne er 

dieselolie. 

Forbrug, opbevaring og bortskaffelse af affald, energikilder og hjælpestoffer 

Brændstoftanke 

Tankning, olieskift og lignende af grave- og læssemaskiner samt dumpere og andre selvkørende 

maskiner skal foregå uden for selve gravearealet. Det samme gælder så vidt muligt for service og 

reparation. 

Sorteringsanlæg, generatorer og andre mere stationære anlæg kan tankes fra en ADR godkendt 

tank, der medbringes ved hver tankning. Tankanlægget skal være indrettet så spild undgås, og 

tankning skal foregå under konstant tilsyn. 

Køretøjer og andre maskiner skal holdes i god stand, så der normalt ikke forekommer oliedryp. 

Tanke, beholdere og tankanlæg med olieprodukter, benzin og lignende skal opbevares forsvarligt 

uden for selve gravearealet, så der ikke er risiko for forurening af jord og grundvand eller regn- og 

spildevandssystemer. Opsætning af olietanke skal anmeldes til kommunen. 

Kun efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden, kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til 

opbevaring af olieprodukter, benzin og lignende inden for selve gravearealet. 

Side 18 af 66


Intern transport, lager og udlevering 

Den interne transport af materialer i grusgraven vil foregå med dumpere i det omfang behovet ikke 

kan dækkes af transportører og jordbånd. Udlevering vil foregå med læssemaskiner med indbygget 

vægt. Udlevering vil foregå fra lagerbunker eller direkte fra gravefronten. 

Forholdsregler i forbindelse med adgang til grusgraven 

I det åbne graveområde som maksimalt er 10 ha på et givet tidspunkt vil der være begrænset offentlig 

adgang pga. af fare ved gravefront og maskinanlæg. 

Side 19 af 66


2.7 Ud- og indkørsel samt trafikforhold 

Udkørslen fra indvindingsområdet vil foregå mod øst via Siem Skovvej til hovedvej 535, se figur 2- 

11. Ved den skitserede udkørsel undgås kørsel tæt på naboer, der opnås nem tilkørsel til det overordnede 

vejnet, og gode oversigtsforhold ved udkørslen. 

Figur 2-11: Ind og udkørsel direkte til amtsvejen uden at passere nogen beboelsesejendomme. På kortet til højre ses 

amtets overordnede regionale vejnet markeret med rødt. 

Projektet har planlagt foranstaltninger, som skal sikre den angivne udkørsel anvendes. Foranstaltninger 

skal sikre at det ikke er muligt at anvende Thoruphedegårdsvej i begge retninger og Siem 

Skovvej i nordgående retning mod Siem. I forbindelse med indvinding i den vestlige del af råstofområdet 

krydses Thoruphedegårdsvej. 

Side 20 af 66


2.8 Miljøcertificering 

NCC Råstoffer A/S har været ISO 14001 certificeret af BVQI siden 2001, hvilket bl.a. indebærer at 

virksomhedens politik, mål og handlingsplaner for mindskning af miljøpåvirkningerne minimum 1 

gang årligt bliver auditeret. 

NCC Råstoffer miljøpolitik gældende pr. maj 2005 

Side 21 af 66


3 Alternative forslag og 0-alternativet 

3.1 0 – Alternativet 

Hvis der ikke opnås tilladelse til grusgravning, vil den råstofreserve, der er fundet i området, blive 

liggende uudnyttet, og Lindenborg Gods vil fortsat drive arealerne som kommerciel skovdrift. 

Undlader man at indvinde råstofferne, betyder det, at der skal køres længere til forbrugerne. 

Det vil medføre flere lastbiler på vejene, hvilket vil resultere i et større energiforbrug, øget risiko for 

uheld og større vejslid. Endvidere vil det gøre bygge- og anlægsprojekter dyrere, da en forholdsvis 

stor del af råstofpriserne udgøres af transport. 

3.2 Alternative råstofforekomster 

St. Brøndum – Tisted – Korup 

Nordjyllands Amt har kortlagt sand/grus/sten forekomsterne omkring St. Brøndum, Tisted og Korup 

/10/. 

I forbindelse med vurdering af resultaterne og sammenligning med data fra Hellum og Siem skove 

skal følgende forbehold bemærkes: ”Formålet har været at få et overblik over råstofforekomsterne i 

et større område. Afgrænsningen af de råstofholdige arealer, og de mængder, der er angivet, er 

udtryk for et groft skøn. Når der skal foregå en konkret indvinding anbefales det, at der bliver udført 

mere detaljerede undersøgelser af forekomsternes udbredelse og af overjordstykkelsen.” 

”Ved St. Brøndum fandtes der kun interessante forekomster i få boringer. Et groft skøn på et spinkelt 

grundlag siger, at der muligvis kan findes op til 1,5 mio. m 3 groft sand og grus i den vestlige del 

af området. Indvindingsmulighederne begrænses dog af højtliggende kalkaflejringer, boliger, tekniske 

anlæg og veje, samt at forekomsterne ligger spredt på meget store arealer.” 

”Grusindholdet (>2 mm) ligger mellem 1 og 10 % i den østlige del, og mellem 35% og 65% i de 

grove forekomster i den vestlige del.” 

”I området ved Tisted er der centralt i området fundet fra 10-15 meter fin- og mellemkornet sand 

og grus med et grusindhold på mellem 10 og 20 %. Der er generelt under 2 meter overjord over 

sandforekomsten. Når der tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg og veje skønnes det, at det 

vil være muligt at indvinde op til 5 mio. m 3 sand og grus i området.” 

”Forekomsterne er begrænset til et op til ca. 1.000 meter bredt bælte nordvest for Tisted. De bjergartsanalyser, 

der er lavet i forekomsten viser, at det vil være muligt at anvende sandet som tilslag 

til beton, mens stenmaterialerne kræver en omhyggelig bearbejdning, hvis de skal anvendes til 

beton.” 

”Området ved Korup er for størsteparten uinteressant i råstofgeologisk henseende. Relativt store 

overjordsmægtigheder i forhold til den mængde råstoffer, der kan indvindes, og relativt finkornede 

materialer med et for stort indhold af skadelige bjergarter i forhold til anvendelse som tilslag til beton 

betyder, at de fundne sandforekomster i den nordlige og vestlige del ikke er interessante for 

indvinding.” 

”Øst for Korup findes, ifølge vandværksboringer o. lign. stadig en rest af den forekomst, der tidligere 

har været genstand for indvinding nord for byen. Den nærmere udstrækning af denne forekomst 

er ikke undersøgt i forbindelse med kortlægning. Det skønnes, at der i dette område kan indvindes 

op til 1.0 mio. m 3 når der tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg og veje.” 

Side 22 af 66


Vurdering af alternative forekomster med det aktuelle projekt (Siem og Hellum skove) 

Det skal indledningsvis bemærkes, at NCC Råstoffer har gennemført en mere detaljeret undersøgelse 

af forekomsterne, hvilket indebærer, at der foreligger en mere sikker dokumentation af forekomstens 

udbredelse, mægtighed og kvalitet i forhold til Tisted, Korup og St. Brøndum. 

For at gennemføre en sammenligning er der i nedenstående tabel foretaget et skøn omkring forekomsternes 

gennemsnitlige egenskaber, hvilket ofte kan dække over store variationer. 

Resultatet af sammenligningen mellem forekomsterne viser at maksimalt 0,8 mio. m 3 stabilt grus 

kan produceres ved udnyttelse af hele forekomsten ved både St. Brøndum og Korup i forhold til 4 

mio. m 3 i Hellum/Siem skove. Asfaltskærver kan ikke forventes produceret fra St. Brøndum, Korup 

eller Tisted, som alternativ til Hellum/Siem. Det skal bemærkes at afstandskrav til nærmeste bolig 

og evt. lodsejere som ikke ønsker indvinding på ejendommen vil reducere råstofmængderne for de 

alternative områder. 

Analyseresultater og prøveproduktion viser, at sand og sten fra Hellum/Siem kan anvendes til beton, 

og der findes kun et alternativ til betonsand ved Tisted. 

Konklusionen er at de af Nordjyllands Amt kortlagte forekomster ikke kan udgøre et alternativ til 

Hellum/Siem for at sikre regionen råstofforekomster til beton, asfalt og vejbygning. 

En evt. udlægning af en eller flere af de alternative forekomster, som råstofområder i fremtidige 

regionplaner kan derfor kun betragtes, som supplement til Hellum/Siem råstofområdet. 

Egenskab St. Brøndum Tisted Korup Hellum/Siem 

mængde, mio. m 3 1,5 *) 5,0 1,0 7,0 (op til 10) 

Grusindhold (>2 

mm) 

40% 10% 15% 60% 

Sten til knusning > 

32 mm 

15% 0% 5% 20% 

Overjord, m 2-5 0-3 0-6 0-4 

Mægtighed, m 5-7 10-15 7-12 10-15 

Sand til beton Nej Ja Nej Ja 

Sten til beton Nej (ja) Nej Ja 

Asfaltskærver Nej**) Nej Nej Ja 

Stabilt grus Ja Nej, mangler 

knusesten 

ja Ja 

Stabilt grus 

mængde ***) 

0,6 mio. m 3 - 0,2 mio m 3 Ca. 4. mio. m 3 

*) Mængden på de 1,5 mio. er usikker, da der ikke i det aktuelle område er foretaget boringer. 

**) Stenene er af for dårlig kvalitet til asfalt. 

***) En teoretisk betragtning af den forventede mængde stabilt grus, som kan produceres ud fra en 

forekomst under forudsætning af en så stor del af forekomsten som muligt anvendes til produktion 

af stabilt grus. Det er en forudsætning, at kravene til egenskaberne for stabilt grus (SGII) iht. vejregler 

skal være opfyldt (maks. fillerindhold, kornkurve, SE-værdi og knusningsgrad). For at foretage 

en sammenligning er der anvendt følgende simple rågruskornkurve som forudsætning: 

30% mindre end 2 mm, 40% fra 2-32 mm samt 30% større end 32 mm. 

Side 23 af 66


Alternative forekomster i udlagte råstofområde ved Øster Hornum 

I forbindelse med udlægningen af råstofområdet ved Øster Hornum undersøgte NCC Råstoffer A/S 

to arealer i 2002, der begge ligger i det reducerede graveområdes sydøstlige del mellem Hjedsbækvej, 

Gl. Viborgvej og Østermarksvej. På ingen af arealerne var der tale om økonomiske forekomster. 

Der var store mængder overjord og metertykke ler/siltlag internt i forekomsten. Grus og 

stenprocenterne var lave, det blev skønnet at der samlet set var < 10% grus i forekomsten. 

Konklusion 

På den baggrund kan det konkluderes, at disse arealer ikke er et alternativ til Hellem/Siem forekomsten. 

Side 24 af 66


4 Forhold til gældende lovgivning og planmæssige forhold 

Planlægningsområdet omfatter et areal på ca. 154 ha, hvoraf det ansøgte areal udgør ca. 83 ha. 

Området er i regionplanen udpeget som naturområde. 

4.1 Lovgivning 

Råstofloven 

Råstofindvindingen kræver en tilladelse til erhvervsmæssig indvinding efter råstoflovens § 7 stk. 1. 

Tilladelsen udstedes af amtsrådet, i dette tilfælde Nordjyllands Amt. 

Amtsrådet stiller efter råstoflovens § 10 vilkår til råstofindvindingen med henblik på at begrænse 

miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Der skal samtidig stilles 

sikkerhed for, at området bliver efterbehandlet. 

Amtet skal efter råstoflovens § 31 føre tilsyn med, at vilkårene i råstoftilladelsen overholdes. 

Skovloven 

Hele det ansøgte areal er ifølge skovlovens § 3 omfattet af fredskovpligt. Råstofgravning er som 

udgangspunkt forbudt efter Skovlovens § 11. Ministeren kan ifølge Skovlovens § 38 dispensere fra 

bestemmelserne i § 11 når særlige grunde taler for det. 

Forudsætningen for ophævelse af fredsskovpligten er, at den ønskede ændrede anvendelse ikke 

kan ske uden for fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, 

at arealet bevares med fredskovspligt. 

Af bemærkningerne til skovlovens § 38 fremgår: ”Dispensation gives efter gældende praksis kun, 

hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige 

hensyn, der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til at bevare 

fredskoven. Hvis det stykke skov, der berøres af byggeriet mv., er over en vis størrelse, skal der 

stilles krav om erstatningsskov. 

Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning 

med el, gas og vand. Der gives som regel også tilladelse til erhvervsmæssig råstofgravning, 

hvis området i regionplanen er udlagt som et regionalt graveområde. Det forudsættes i så fald, at 

hensynet til råstoffer er afvejet overfor hensynet til at bevare fredskoven i forbindelse med udarbejdelse 

af regionplanen”. 

Netop råstofgravning opfylder forudsætningen for, at aktiviteten ikke kan foregå andre steder, idet 

råstoffernes placering er givet på forhånd. 

Udarbejdelsen af nærværende regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse opfylder de øvrige 

forudsætninger i ovenstående for at opnå dispensation. 

Af §39 stk. 2 i skovloven og den tilhørende vejledning til loven fremgår det, at der kan stilles vilkår 

om, at fredskovspligten genindtræder, og at arealet skal retableres i overensstemmelse med skov- 

Side 25 af 66


lovens formål, hvis den brug, der er givet tilladelse til med ophævelsen, på et tidspunkt ophører. 

Dette kan især blive aktuelt i forbindelse med tilladelser til meget langvarige aktiviteter, f.eks. større 

erhvervsmæssige råstofindvindinger, hvor alene varigheden af aktiviteten gør det mest nærliggende 

at ophæve fredskovspligten, men hvor det byggeri eller anlæg, der gives tilladelse til, ligger som 

en integreret del af skoven. 

I forbindelse med en midlertidig ophævelse af fredskovpligten bliver der i lovgivningen stillet krav 

om, at der skal beplantes et erstatningsareal. Miljøministeren fastsætter vilkårene for dette erstatningsareal 

herunder størrelsen af arealet og krav til eventuelle beplantningsplaner. 

I vejledningen til skovlovens §39 – erstatningsskov står: ”Efter bekendtgørelsen skal erstatningsarealet 

som udgangspunkt være mindst 110 pct. af det areal, der skal erstattes, stigende til 200 

pct. i nærmere bestemte tilfælde. Imidlertid kan det i nogle tilfælde, hvor kravet om erstatningsskov 

i sig selv er rimeligt, dog være urimeligt at kræve 110 pct. erstatningsskov. Fx bør der i forbindelse 

med en større råstofgravning, hvor arealerne løbende inddrages til gravning og efterbehandles, 

kunne tages højde for at arealerne løbende retableres med skov, når der udmåles erstatningsskov.” 

Jævnfør ovenstående er der ingen konflikt med skovloven, idet loven og de relevante bekendtgørelser 

åbner mulighed for råstofindvinding af denne type. Såfremt dispensation efter skovloven 

medfører krav om udlæg af erstatningsskov vil dette kunne klares ved etablering af ny fredskov på 

hidtil ubevokset jord eller ved pålæg af fredskovspligt på allerede tilplantet, men endnu ikke fredskovspligtig 

jord. Fremgangsmåden vil blive nærmere afklaret med Statsskovdistriktet. 

I dette tilfælde er det planen, at råstofgravningen på intet tidspunkt lægger beslag på et areal større 

end 10 ha. Det er de 10 ha, der bør ligge til grund for beregningen af erstatningsarealets størrelse. 

Åbne arealer i fredskov 

Ifølge skovlovens § 10 stk. 4 kan der etableres åbne naturarealer på op til 10 % af det fredskovpligtige 

areal. Dette areal regnes ud over det, der var uden træbevoksning ved lovens ikrafttræden. 

I tilfældet med Hellum og Siem Skove, hvor den fredskovpligtige areal er på ca. 800 ha vil der kunne 

holdes yderligere 80 ha uden skovbeplantning. 

Selve graveområdet er på ca. 83 ha, hvoraf godt halvdelen forventes efterbehandlet til åbne arealer. 

Der er således i den netop vedtagne skovlov hjemmel til netop den type tiltag, der foreslås i 

dette projekt. 

Vandindvinding 

Der skal gives en tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 såfremt der skal produceres vaskede 

materialer. 

Nedsivning 

Som det fremgår af beskrivelsen af produktionen, mistes en del af vaskevandet til nedsivning. 

Denne aktivitet vil derfor kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Det nedsivede 

vand vil hverken indeholde hjælpestoffer eller andre miljøfremmede stoffer. 

Side 26 af 66


Beskyttede naturtyper 

I VVM-området er der en del moser/søer, som er beskyttet i.h.t. naturbeskyttelseslovens §3, men 

de vil ved den aktuelle placering af projektområdet ikke blive påvirket af projektet. Der er ikke registreret 

andre beskyttede naturtyper i området. Naturpleje ved vandstandshævning og rydning af 

flere delvist afvandede fattigkær udenfor projektområdet, kræver en dispensation fra Amtet efter 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

Museumsloven 

Fortidsminder i Danmark er beskyttet af Museumsloven. Ifølge Museumsloven har råstofindvinderen 

ret til - mod betaling - at få lavet en såkaldt større arkæologisk forundersøgelse af de arealer, 

der skal graves råstoffer på. Hvis det viser sig, at der er fortidsminder på arealet, kan arealerne 

enten fredes eller de fundne fortidsminder kan udgraves på råstofindvinderens bekostning. Efter en 

eventuel arkæologisk undersøgelse og registrering, kan råstofferne på arealet indvindes. 

Forud for afrømning af overjord er det indvinderens ret, mod betaling, at få udført arkæologiske 

forundersøgelser. Hvis en sådan forundersøgelse afslører vigtige fortidsminder, kan råstofindvinderen 

vælge at betale museet for at lave en egentlig arkæologisk undersøgelse og udgravning 

forud for råstofgravningen, eller undlade at indvinde på det berørte areal. 

Beskyttede diger 

Fjernelse af diger er beskyttet efter museumslovens § 29 kræver dispensation fra amtet. 

I VVM-områdets findes en række diger, som er beskyttet jf. museumslovens § 29. Der er registreret 

tre øst-vest gående diger i den vestlige del af projektområdet. Dele af de to øst-vest gående 

diger, som ligger i projektområdet forudsættes fjernet i forbindelse med råstofindvinding. 

Side 27 af 66


4.2 Planlægning 

Regionplanlægning 

Regionplanens retningslinier for benyttelse og beskyttelse i det åbne land danner grundlag for amtets 

administration af råstofloven. 

De retningslinier, der specielt har betydning er: 

5.1.7 Ændret arealanvendelse i andre områder 

5.2.7 Miljøhensyn ved råstofudnyttelse 

5.2.8 Råstofindvinding og drikkevandsinteresser 

5.2.9 Regionale råstofinteresser 

5.2.10 Råstofindvinding udenfor de regionale råstofområder. 

5.3.5 Naturområder 

5.3.5 Natura 2000 områder 

5.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber 

5.3.7 Økologiske forbindelser 

5.3.8 Barrierer for dyre- og plantelivet 

5.3.12 Særligt værdifulde landskaber 

Drikkevandsbeskyttelse 

I regionplanen skelnes mellem tre områder vedrørende drikkevandsbeskyttelse: 

• Områder med særlige drikkevandsinteresser 

• Områder med drikkevandsinteresser 

• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

Derudover er indvindingsoplande til de almene vandværker vist i regionplanen. 

Det ansøgte område er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Der ligger ingen 

indvindingsoplande i eller i nærheden af det ansøgte område. 

Naturinteresser 

Området er i regionplanen udpeget som naturområde og indgår i den økologiske forbindelse, der 

sammenbinder Rold Skov med skov- og andre naturområder i hhv. Lille Vildmose og Lovnkær 

Skov. 

Fredningsplanen 

Området er i fredningsplanen beliggende planlægningsområde i 17.3 Rold Skovs østlige del. 

Det overordnende område er udpeget som ”særligt værdifuldt landskab” i amtets fredningsplan fra 

1985. 

Denne udpegning er bl.a. foretaget på baggrund af de særlige geologiske forhold i området. Særlig 

tydeligt er et terrænspring på 10-20 meter, som træder markant frem øst for det ansøgte område. 

Side 28 af 66


Internationale naturbeskyttelsesområder 

Det ansøgte område ligger ca. 30 - 100 meter vest for EF-Habitatområde nr. 20, Rold Skov, Lindenborg 

Ådal og Madum Sø. 

Tilladelser og dispensationer 

Udover tilladelse til råstofindvinding er følgende tilladelser og dispensationer nødvendige, for at 

indvinding af sand, grus og sten kan foregå på de foreslåede arealer: 

• Dispensation til at fjerne diger beskyttet i henhold til museumslovens § 29. Dispensationen 

gives af Nordjyllands Amt. 

• Tilladelse til vandindvinding efter Vandforsyningslovens § 20. Tilladelsen gives særskilt af 

Nordjyllands Amt. 

• Tilladelse til nedsivning efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Tilladelsen gives sammen med 

en vandindvindingstilladelse af Nordjyllands Amt. 

• Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til naturpleje ved vandstandshævning og rydning 

af 12 delvist afvandede fattigkær. Dispensationen gives af Nordjyllands Amt. 

• Dispensation fra skovlovens § 11 til ophævelse af fredskovspligten. Dispensationen gives 

af Miljøministeren, i dette tilfælde Buderupholm Statsskovdistrikt. 

• Vejadgangen til området skal være godkendt af Skørping Kommune. 

Side 29 af 66


5 Vurdering af projektets virkninger på miljøet 

5.1 Støj 

Støj fra grusproduktion kommer først og fremmest fra forarbejdningsanlæg og kørende materiel, 

hvilket primært vil sige læssemaskiner. Derudover vil der være et bidrag fra læsning og fra lastbiler 

(kunder). Støjen fra kildetyperne varierer, idet produktionsanlæg har en konstant støjbelastning, 

mens kørende materiels støjbelastning stiger og falder med motoromdrejningerne. 

Af råstoftilladelsen kommer det til at fremgå, hvilke støjkrav der gælder, og på hvilke tidspunkter de 

gælder. Endvidere kan der kræves dokumentation for, at indvinderen overholder de opstillede støjvilkår. 

Denne dokumentation består af målinger udført af et af Miljøstyrelsen akkrediteret laboratorium. 

Der er beregnet støjudbredelse for to scenarier. Begge scenarier overholder Miljøstyrelsens vejledning 

på området. 

Startfasen: I startfasen, hvor produktionen i praksis vil foregå i jordniveau, er der regnet med et 

effektniveau (LW,A) på 109 - 110 dB, svarende til indvinding med 2 læssemaskiner og et dieseldrevet 

tørsorteringsanlæg (Powerscreen). 

Udbredelse af støj i dB(A) ved produktion i terræn, 

effektniveau (LW,A) på 109-110 dB 

Støj Afstand fra kilden 

35 dB(A) 650 m 

40 dB(A) 425 m 

45 dB(A) 250 m 

Efter en periode, hvor anlæg og rullende materiel befinder sig i terrænniveau eller tæt på, vil hele 

produktionen blive flyttet til bunden af grusgraven ca. 10 m under terræn. Derved opnås en betydelig 

støjdæmpning, idet gravefronter og skrænter giver en markant skærmvirkning. 

Udbredelse af støj i dB(A) ved produktion i 10 m 

dybde, 

effektniveau (LW,A) på 109-110 dB 

Støj Afstand fra kilden 

32 dB(A) 650 m 

37 dB(A) 425 m 

43dB(A) 250 m 

Ifølge lovgivningen må en produktion af denne art ikke støje mere end 55 dB(A) i dagtimerne ved 

boliger i landzone. Som det fremgår overholdes dette krav ved den nærmeste bolig uden for skoven 

allerede ved produktion i terrænniveau. Der er således ingen problemer med at overholde de 

gældende regler for støj fra produktionen. 

Side 30 af 66


5.2 Støv 

Støvgener fra grusproduktion opstår først og fremmest i forbindelse med afblæsning fra bunker og 

pladser under kraftig blæst i tørre perioder. Endvidere kan der være tale om ophvirvlet støv fra 

kørsel på tørre grusveje eller ubefæstede rabatter. 

Ved indvindingen i Hellum og Siem skove er der den store fordel, at arealerne findes i et skovområde, 

der i sig selv bremser og sier vinden med reduceret støvflugt til følge. Endvidere er der imellem 

graveområdet og nærmeste nabo ca. 1000 m med skov og bevoksning, hvilket effektivt vil virke 

som sedimentfang og betyde at støv og finsand lægger sig. I tilfælde af, at der forekommer 

støvgener, bekæmpes problemet ved vanding med vandvogn samt eventuelt sprinkling af lagerbunker. 

Det skal bemærkes, at under meget kraftig blæst f.eks. storm og orkan, vil der kunne forekomme 

ukontrollerbar fygning fra bunker. Under meget kraftig blæst kan man få støvflugt og sandflugt fra 

våde overflader. Sand og støvflugt fra nyanlagte jordvolde og overjordsdepoter dæmpes ved såning 

og beplantning. 

5.3 Kulturhistoriske interesser 

Placeringen af de kendte kulturhistoriske interesser er vist på figur 5-3. 

Ingen af de kendte synlige fortidsminder i området er truet af råstofindvindingen. Eventuelle fortidsminder, 

der bliver truffet under gravningen, er beskyttede. 

Nordjyllands Historiske Museum /15/ udtaler ”I betragtning af mængden af erkendte fortidsminder i 

planlægningsområdet anser museet det for meget sandsynligt, at der kan forekomme yderligere, 

ikke erkendte fortidsminder på de berørte arealer.” 

Det endelige projektområdet er karakteriseret ved at arealer har været under omdrift mange gange 

inden for de sidste 100 år og store arealer anvendes til juletræsproduktion, hvor dybdepløjning og 

planering er nødvendig for en økonomisk rentabel drift. Dele af indvindingsområdet har været forpagtet 

ud til agerdyrkning frem til år 1959. Samtidig har skoven været ramt af stormfald flere gange, 

hvilket bevirker at jorden har været kultiveret bl.a. i forbindelse med fjernelse af stød. 

Figur 5-1: Videnskabernes selskab, 1768-1805, det aktuelle 

område er det hvide felt (agerjord) syd for Torup Gd. 

Side 31 af 66


På den baggrund anses for mindre sandsynligt, at der i det aktuelle område forekommer væsentlige 

ukendte fortidsminder. 

Figur 5-2: Historisk kortblad fra perioden 1887-1897. Det fremgår at det aktuelle projektområde er markant adskilt fra det 

kuperede terræn mod øst af et nord – sydgående dige. Projekt området er domineret af agerjord (hvidt) og hede (lyserødt). 

Træffes der fortidsminder under indvindingen er det råstofindvinderens pligt at standse gravningen 

og tilkalde det lokale museum. 

Beskyttede diger 

I VVM-området findes en række diger (figur 5-3), som er beskyttet jf. museumsloven. 

NJA beskrivelse af digernes tilstand i Hellum skov/15/: 

Det sydligste øst - vestgående dige er velbevaret jorddige med grøft på nordsiden. Ca. 1 m højt, 

ca. 2,5 m bredt samt grøft på ca. 1,5 bredde. Bevokset med blåbær, skovsyre, violer. 

Det mellemste øst - vestgående dige er i dårlig stand. De vestligste 30 m er forsvundet. En lille del 

er tilbage ca. 17 m - her af samme dimensioner som det sydligste. Den østlige halvdel er bedst 

bevaret. Lærketræer plantet (før 1992) 

Det nordligste øst - vestgående dige. Velbevaret østlig del (hasselkrat). Den vestlige halvdel tilplantet 

med lærketræer (før 1992) og delvist fjernet. 

Det vil sige, at størstedelen af de registrerede diger findes bevaret, de er dog ikke i lige god stand. 

Den del der er fjernet vurderes at være lovligt fjernet før 1992 (vurderet ud fra lærketræernes alder). 

Side 32 af 66


Gennemførelse af projektet fordrer dispensation for at delvis fjernelse af ovenstående diger. Når 

indvindingen er afsluttet er der mulighed for at digerne kan blive reetableret. 

Gravhøje 

Informationer fra henholdsvis dkconline.dk og nja.dk giver forskellige modstridende oplysninger om 

antal og placering af gravhøje i Siem og Hellum Skove. Der er i forbindelse med dette projekt foretaget 

en verificering af gravhøjenes placering /16/. Formålet med dette notat er at få fastslået antal, 

placering og fredningsstatus for gravhøjene i Siem og Hellum Skove. Det kan konstateres, at der 

er god overensstemmelse mellem NJA’s registrering og skovens registrering (Skovkortene). Figur 

5-3 viser den korrekte placering af Gravhøjene. 

NCC Råstoffer har sammen med Annemarie Christensen (NJA) bekræftet positionen af gravhøjene 

og har efterfølgende ved personlig kommunikation med Birthe Nygaard fra KUA konstateret at 

dkconlin.dk kort angiver de aktuelle gravhøj med en fejl på mere end 100 meter i forhold til KUA’s 

interne registreringsdatabase. 

5.4 Vejforhold og trafik 

Udkørslen fra indvindingsområdet vil foregå mod øst via Siem Skovvej til hovedvej 535, se figur 2- 

11. Ved den skitserede udkørsel, undgås kørsel tæt på naboer, der opnås nem tilkørsel til det 

overordnede vejnet, og gode oversigtsforhold ved udkørslen. 

Ved et gennemsnitlig salg på 250.000 m 3 om året, vil det medføre en trafik svarende til 57 lastbiler 

med 20 m 3 hver om dagen fordelt på 220 arbejdsdage om året. Da leverancer til bygge- og anlægsbranchen 

i et vist omfang varierer med årstiderne, må det forventes, at den største del af trafikken 

bliver afviklet i perioden april til november, og at aktiviteten bliver noget lavere i vintermånederne. 

Den største del af trafikken ventes at gå derfra til hovedvej 507 mod Aalborg området. Via hovedvej 

535 kan der naturligvis forekomme trafik mod vest, men det forventes kun at forekomme i tilfælde 

af lokale projekter med råstofbehov, idet det ikke forekommer sandsynlig med trafik længere 

mod vest. Eventuel trafik mod vest af amtsvejen forventes at blive meget begrænset, idet transporterne 

vil passere grusgravene i Nysum-området. Da transportprisen udgør en 2 cifret procentdel af 

råstofprisen vil den ekstra kørsel fra Siem/Hellum begrænse transporten i den retning. 

5.5 Landskabelige og geologiske interesser 

Landskabet i graveområdet vil selvsagt blive ændret. Først og fremmest vil terrænniveauet blive 

sænket i det område, hvor der graves grus. Præcis i hvilken kote bunden af grusgraven kommer til 

at ligge efter endt gravning afhænger af, hvor meget bagharpet materiale, der skal lægges tilbage, 

når de salgbare råstoffer er taget ud. 

Sammenlignet med råstofindvinding på åbne arealer som landbrugsjord, er påvirkningen i graveperioden 

lille, fordi den ikke er erkendbar før beskueren står tæt på råstofgraven. Det færdiggravede 

og efterbehandlede område vil være et terræn med en mere rigt varieret flora og fauna end nu. 

Påvirkning af jorden og de geologiske lag kan betragtes som kernen i projektet. Råstofindvindingen 

vil naturligvis påvirke jordbundsforholdene og de geologiske lag i området. Bortgravningen vil medføre 

en landskabelig ændring. Ved gravningen bliver de geologiske lag blottet, og besøgende vil i 

gravefronterne kunne se de geologiske lags interne strukturer. 

Side 33 af 66


Påvirkning af jord og de geologiske lag vurderes ikke at udgøre et problem, da der ikke er andre 

miljømæssige interesser knyttet til disse lag end de ovenfor beskrevne. 

5.6 Skovdrift 

De stormfaldsramte arealer vil blive drevet forstmæssigt videre indtil nogle få år før råstofindvinding 

i et givet areal er planlagt, se oversigt over træartsfordeling på kortet, bilag 4 samt udsnit af 

skovkortet figur 5-4 og 5-5. Det betyder samtidig at de stormfaldsramte områder vil blive genplantet. 

Det vil typisk være med nåletræs kulturer herunder juletræer. 

Hellum Skov 

Det aktuelle råstofgraveområde omfatter den østlige del af Hellum Skov mellem Tisted Hulvej og 

Thoruphedegårdsvej/Langsiggårdsvej. 

Den del af Hellum Skov er domineret af nåletræs bevoksning i alderen fra år 1934-1984. 17 ha 

svarende til ca. 40 % af arealet er enten ramt af fladefald eller spredt fald, se figur 5-4. 

Den planlagte råstofindvinding vil ikke påvirke arealerne i en afstand varierende fra 40-80 meter fra 

Thisted Hulvej (grænsen til EU habitatet området). Derved bliver de eksisterende beplantningsbælter 

med skovfyr og lærk vest for de massive rødgranområder bevaret. 

Placeringen af de enkelte skovafdelinger fremgår af bilag 4 og figur 5-4. 

Skovafdeling 635, 636, 637, 642, 643 og 644 

Arealerne er domineret af rødgran. Arealerne er kun i mindre omfang påvirket af vinterstormen, 

dog er næsten 30 % af afdeling 643 ramt af stormfald. Den nordlige del af skovafdeling 635, som 

er opland til mosearealerne i skovafdeling 634 vil ikke blive berørt af indvindingen. 

Skovafdeling 646 og 649 

Et mindre moseområde (< 0,1ha) i den sydlige del af 649 er planlagt udtaget af råstofgraveområdet. 

Området er præget af et meget stort stormfald, som udgør mere end 50 % af området. Det 

vurderes, at de resterende arealer vil være ustabile, og det kan blive nødvendigt at skove den resterende 

del inden for en periode på 5-10 år. 


Arealerne er ekstremt præget af stormfald, idet mere end 60 % enten er fladefald eller spredte fald. 

De resterende arealer forventes at være ustabile. Det øst - vestgående jorddige mellem 652 og 

653 samt 651 og 654 vil blive gennemgravet i forbindelse med råstofindvindingen. Det vurderes at 

de resterende arealer vil være ustabile, og det kan blive nødvendigt at skove den resterende del 

inden for en periode på 5-10 år. 


Råstofgraveområdet skal minimum holde en zone på 100 meter fra gravhøjene. Mere end 30 % af 

det øvrige areal er stormfaldsramt. Det vurderes at de resterende arealer vil være ustabile, og det 

kan blive nødvendigt at skove den resterende del inden for en periode på 5-10 år. 

Siem Skov 

Det aktuelle råstofområde omfatter skovafdelingerne i den sydvestligste del af Siem Skov dvs. øst 

for Thoruphedegårdsvej, syd for Høvejen og vest for det markante nord - sydgående jorddige, som 

blandt andet adskiller skovafdelingerne 690 og 686. 

Den aktuelle del af Siem Skov er på knap 40 ha, hvoraf 14 ha er juletræer, 8,5 ha er stormfaldsramt 

og den resterende er hovedsagelig nåletræsbeplantning med en alder fra år 1951 – år 1987, 

se skovkort, figur 5-5. Der forekommer desuden mindre bevoksningsbælter med løvskov, hvoraf 

Side 34 af 66


den vestlige del, som grænser op til Thoruphedgårdsvej, bevares. Tørvemosen skovafdeling 689 

vil ikke blive berørt af råstofgravningen. 

De dele af skovafdelingerne 676, 689, 690 og 691, som ikke er stormfaldsramt forventes ikke på 

sigt at være stabile og planlægges skovet inden for de næste 3-5 år. 

5.7 Naturinteresse 

Nedenstående vurdering er fra den tekniske baggrundsrapport om vurdering af effekter på flora og 

fauna af råstofgravning i Hellum og Siem skove udarbejdet af Limno Consult v/ Peter W. Henriksen 

for NCC Råstoffer A/S /14/. Det skal bemærkes at projektområdet er reduceret siden rapporten 

blev udarbejdet, idet ca. 8 ha rødgran i skovafdelingerne 637, 636 og 635 i den nordlige del af Hellum 

Skov udgår. Projektets reviderede afgrænsning fremgår af figur 5-3. 

Figur 5-3: Projektområde, som angivet i figur 2-2, men med luftfoto som baggrundskort. 

Grundlaget for beskrivelser og vurderinger 

Skov- og Naturstyrelsen har udpeget området vest for projektområdet som habitatområde på grund 

af den store biologiske kompleksitet med værdifulde biotoptyper som rene søer, højmoser, kilder 

og bevaringsværdige planter og dyr. Nordjyllands Amt har udpeget et stort regionalt naturområde 

til en økologisk korridor, som går igennem Siem og Hellum skove. Nordjyllands Amt har ikke kendskab 

til, at der foreligger detaljerede biologiske undersøgelser i den aktuelle del af Siem-Hellum 

Skove, men der er kendskab til eksistensen af ekstrem fattigkær. 

Det blev derfor besluttet at foretage et antal besigtigelser i VVM-området samt i området i en afstand 

af omkring 0,5 km herfra. Her blev i alt 14 af de største kær undersøgt. I alt 7 mindre biotoper, 

findes på Skovkortene, men blev ikke besøgt. Det skyldtes, at de enten ud fra luftfotos blev 

Side 35 af 66


skønnet at være af mindre biologisk betydning, eller fordi de ikke kunne stedfæstes i felten. Nordjyllands 

Amt havde ikke registreret dem. 

Formålet med besigtigelserne var at få et overblik over biologiske interesser så som beskyttede 

og/eller bevaringsværdige biotoptyper og tilstedeværelsen af rød- og gullistede dyr eller planter. 

Besigtigelserne fandt af praktiske grunde sted den 27.09.2004 samt den 20.04.05 og 27.04.05. 

Derfor var detaljerede botaniske undersøgelser ikke mulige, men en kvalitativ bedømmelse af kærtyperne 

var dog mulig særligt på baggrund af besigtigelsen i efteråret 2004. 

Tidspunktet var gunstigt mht. padder, som blev eftersøgt i foråret 2005. Der blev fundet frøæg af 

Spidssnuddet frø i ét kær, som ligger uden for projektområdet (nr. 13, se figur 5-10). 

Side 36 af 66


Figur 5-4. Skovkort over del af Hellum Skov. Stiplet linie angiver afgrænsningen til habitatområdet mod vest. 

De røde og lyserøde arealer er fladefald henholdsvis spredt fald i forbindelse med stormen januar 2005. 

Side 37 af 66


Figur 5-5. Skovkort over del af Siem Skov. De røde og lyserøde arealer er fladefald 

henholdsvis spredt fald i forbindelse med stormen januar 2005. 

Side 38 af 66


Resultater samt vurderinger af det nuværende naturindhold 

Skoven i graveområdet 

Graveområdet fremstår som et kuperet morænelandskab. Undergrunden er næringsfattig, sandet 

og stenet, hvilket formentlig også er grunden til, at området er udlagt som skov og tilplantet hovedsageligt 

med nåletræ. Stormfald har igennem årene (senest i 2005) betydet store spredte fald og 

sine steder fladefald, hvilket er medvirkende til, at skoven generelt er ung. 

Projektområdet ligger øst for Rold Skov Habitatområdet. Dette omfatter hele Rold Skov mod vest 

ind i Hellum Skov indtil Tisted Hulvej, se figur 2-1, side 7. Siem og Hellum Skove er dermed sammenhængende 

med de landskabeligt og biologisk meget righoldige skovområder mod vest. Udpegningsgrundlaget 

for Habitatområdet har bl.a. været: Næringsfattige søer og vandhuller, højmoser, 

overdrev og enge af forskellig type, vandløb, kilder, kær og skovtyper med aldrende bøge- og 

egeskove på forskellig jordbund. Dertil kommer en række sjældne planter og insekter, som er tilknyttet 

sådanne biotoper med en betydelig udviklingstid. Biotoptyper som har haft en rivende tilbagegang 

i Danmark i de sidste omkring 50 år. 

Hektar 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Rødgran Norman Ædelgran Lærk Skovfyr Sitka Nål i alt Bøg Eg 

Figur 5-6: Antal hektar af træarterne i graveområderne samt de randbeplantninger, der udelades af graveområderne, 

jævnfør beplantningsliste /1/ og NCC /3/. Grønsøjle: Antal hektar med træarten i afdelingen. Sort søjle: Antal hektar som 

fældes eller stormramt. 

Skoven i projektområdet består primært af nåletræ. I alt ca. 78 ha (89 %) er tilplantet med Rødgran, 

Normangran, Ædelgran, Lærk, Skovfyr og Sitkagran. Rødgran alene udgør omkring 63 % af 

arealerne med nåletræ jævnfør figur 5-6 og figur 5-7. Kun samlet ca. 8 ha (9 %) er beplantet med 

løvskov Bøg og Eg. Omkring halvdelen af løvskoven bevares som bælter langs graveområderne. 

Skoven i projektområdet er generelt ung med store arealer med nåletræ, som er plantet inden for 

de sidste 10 – 20 år. Dog findes i afdeling 651, 652, 654, 655, 656 og 688 samlet ca. 7 ha Rødgran 

og Sitkagran plantet i 1940éne og 1950érne. Der er ingen aldrene bøge i den planlagte indvindingsområde. 

En del mellemaldrende Lærk i bræmmen langs Tisted Hulvej i afdeling 637, 642, 

646 og 649 planlægges bevaret. Det samme gælder bræmmen med Bøg og Eg langs Thoruphedegårdsvej 

i afdeling 677, 679, 689 og 690. Bevaring af disse bræmmer er hovedårsagen til, at 

graveområderne ikke kommer til at dække det totale areal af de berørte afdelinger jævnfør figur 5- 

6. Der anvendes kemiske bekæmpelsesmidler og gødning i flere unge nåletræskulturer. 

Side 39 af 66


Figur 5-7. Hyppigheder af bevoksninger i graveområderne i Hellum –og Siem Skove 2005, jævnfør 

bevoksningslister /1/. 

Træart Areal, ha Relativt, % 

Rødgran 55,4 62,9 

Ædelgran 4,6 5,2 

Lærk 4,5 5,1 

Normangran 11,1 12,6 

Skovfyr 1,8 2,1 

Sitka gran 0,8 0,9 

Nåletræ i alt 78,2 88,8 

Bøg 5,5 6,3 

Eg 2,8 3,2 

Løvtræ ialt 8,3 9,4 

Kær 0,6 0,7 

Græs, krat, blandet 0,9 1,0 

Total 88 100 

Efter stormen i 2005 blev store dele af skovene hårdt ramt af spredte fald eller fladefald. Godset 

anslår, at flertallet af bevoksningerne med spredte fald er så hårdt medtagne, at de er ustabile og 

må fældes. 

Hele skoven er fredskov og omfattet af Skovloven. Der vil formentlig blive stillet krav om et vederlagsareal 

på de arealer, der ikke genskabes som skov i de efterbehandlede råstofgrave. 

Mindre arealer på omkring 1 ha består af mindre pletter med græs/krat. 

Botanik 

Botanikken i VVM-området er ikke tidligere undersøgt af Amtet. 

Det skønnes, ved besigtigelser at det næppe er sandsynligt, at der findes større botaniske seværdigheder 

i skoven, som er præget af tætte, intensivt drevne nåletræsbevoksninger. 

Skovfugle og pattedyr 

I Rold Skov som helhed kendes en meget artsrig fuglefauna med ynglende rovfugle som duehøg, 

Spurvehøg, Musvåge og Hvepsevåge samt Natugle og Skovhornugle. Skovsnepper er meget almindelige 

jævnfør /4/. Fuglefaunaen inden for det aktuelle indvindingsområde er præget af den 

massive nåletræes bevoksning og er derfor yderst sparsom. Tidligere undersøgelser viser at fuglefaunen 

er mere artsrig og hyppig i den vestlige del af Hellum Skov (EU-habitatsområde) pga. de 

karakteriske ”øer” af bøgeskov /12/. 

Her findes desuden en stor bestand af råvildt og kronvildt findes i en pæn bestand. Derudover findes 

de almindelige rovdyr som ræv, grævling, husmår, ilder, lækat og brud, jævnfør /4/. 

Insekter 

I selve graveområdet foreligger, så vidt vides, ikke undersøgelser af insektlivet. Perspektiverne for 

en rig insektfauna synes umiddelbart små. 

Side 40 af 66


Kærene i graveområderne 

I graveområdet på vestsiden af Thoruphedegårdsvej er registreret i alt 7 små kær som er angivet 

på skovkortet. Ifølge bevoksningslisten (/1/) har de et samlet areal på ca. 0,6 ha dvs. et gennemsnitligt 

areal på 0,09 ha. Kærene blev overset ved besigtigelserne, bl.a. fordi de er meget vanskelige 

at erkende som kær ud fra luftfoto. Det synes som om, de er delvis overgroet med nåleskov og 

af mindre biologisk betydning. Kærene ligger i afdelingerne 651, 652, 643, 644 og 649. 

Kærene uden for graveområderne 

Inden for en afstand på ca. 0,5 km fra VVM-området er i alt 14 af de største kær med et samlet 

areal på 7,1 ha (middelstørrelse 0,59 ha) blevet besigtiget. Bemærk at kær nr. 10 og 12 (i alt 0,5 

ha) ligger uden for Lindborg Gods ejendom, se figur 5-10. De 2 kær uden for Lindenborg Gods 

ejendom er beskrevet, men indgår ikke i plejeplanen. 

De 9 mod nord er mere eller mindre indbyrdes forbundne af afvandingssystemer mens de 5 mere 

isolerede ligger mod vest. På kortet figur 5-10 er de betydende grøfter indtegnet, og vandstrømmens 

retning angivet. De fleste grøfter var tørre i april 2005, og afvandede formentlig mindre lavninger 

I skoven. 

Kærene ligger højt i terrænet og er formentlig ombrogene dvs., at de primært tilføres vand med 

nedbøren, som falder direkte på dem eller i meget små oplande. De er alle ekstremfattigkær af 

højmosetypen. De mindre er formentlig opstået ved opvækst af tørvemos (Sphagnum sp.) i flade 

lavninger i terrænet, mens de større og dybere (op til omkring 3 m) er udviklet ved vækst fra bredderne 

med etablering af hængesæk (særligt kær nr. 1 og Tørvemosen). 

Floraen i de bedst bevarede rummer karakteristiske arter for højmoser og skillearter mod ekstremfattigkær. 

Kvaliteten af kærene er i dag stærkt svingende som følge af afvanding. Nogle er stort set 

tørlagte, mens andre er forholdsvist intakte med højt vandspejl og en veludviklet flora og tørvedannelse 

dog uden tuer og høljer. I de mest afvandede kær ses tydeligt indvandring på mosefladen af 

kæruld og arter af græsser og star. 

På moseoverfladerne dominerede: 

• Sphagnum sp. 

• Hedelyng 

• Klokkelyng 

• Rosmarinlyng (nr. 1) 

• Tranebær 

• Rundbladet soldug (nr. 1 og 3) 

• Smalbladet Kæruld 

• Bukkeblad (kun nr. 4) 

I randzonerne dominerede: 

• Hedelyng 

• Klokkelyng 

• Revling (i nr. 1 og 2) 

• Tyttebær 

• Ørnebregne (nr. 1) 

Side 41 af 66


Desuden var der tæt på kærene skov af især Rødgran. På mosefladerne voksede selvsåede Rødgran, 

Skovfyr og Birk en del steder. 

Vandet var ekstremt næringsfattigt og ret surt med en pH på omkring 5. 

Der blev observeret en del unge individer af Skubtudse og brune frøer (september 2004) samt Almindeligt 

firben og Stålorm (ved Langmosen). 

I kær nr. 13 blev den 27. april 2005 observeret ægklumper fra Brune frøer. Haletudser opdrættet i 

laboratoriet kunne senere (ultimo maj) bestemmes til Spidssnudet frø (Rana arvalis). Denne er 

særligt beskyttet jævnfør Habitatdirektivets bilag 4. 

Kær nr. 14 ”Tørvemosen” (Afdeling 689) 

Syd for Skovfogedboligen ligger en ca. 1,5 ha stor tørvemose af hængesæktypen med højmosepræg 

og sporadisk tendens til en mosaik af tuer og høljer. En gammel udgrøftning har sænket 

vandspejlet med anslået 0,5 – 1 m, hvorved den vestlige ende (ca. 1/3 af mosen) i dag er meget 

tør og domineret af græsser og star. Den østlige del er stadig så våd, at tørvemos dominerer 

sammen med en flora karakteristisk for højmoser med bl.a. tranebær, klokkelyng, hedelyng og 

smalbladet kæruld. Tørvelagets tykkelse er i østenden omkring 2 m og i vestenden noget mindre. 

Kæret har jævnfør Godset, ikke været anvendt til tørvegravning. Der var nogen indvandring på 

mosefladens tørreste dele af rødgran, fyr og birk. 

Figur 5-8: Afløbsgrøften fra Tørvemosen. Vandspejlet 

er sænket med omkring 1 m, men kan nemt 

genskabes med et stigbord eller en simpel tærskel. 

Der var ved besigtigelsen i april ikke åbent vand bortset fra nogle ganske få kvadratmeter ved afløbsgrøften. 

Der var ingen vandføring i april. Ved besigtigelsen i september 2004 blev i randzonen 

observeret 5 – 10 unge individer af skrubtudse og brun frø (arten af brune frøer kunne ikke fastslås 

på de unge dyr). Der kunne ikke observeres ynglende dyr eller æg i det sparsomme åbne vand i 

april, hvorfor det er sandsynligt, at her var tale om fouragerende dyr klækket i andre mere egnede 

Side 42 af 66


ynglevandhuller i nærheden, sandsynligvis kær nr. 13. I randzonen blev desuden set enkelte individer 

af almindeligt firben. 

Kær nr. 1 (Afdeling 634) 

Den største af den nordlige mosaik af 9 kær. Areal ca. 1 ha Kæret er tæt omkranset af ca. 20 årig 

rødgran. Den modtager vand via grøfter fra vest og syd, men holdes ret tør af et afløb mod øst. 

Dette holder vandspejlet 0,5 – 1 m under det oprindelige niveau, hvilket har betydet, at kæret i dag 

er uden åbne vandspejl og har opvækst af græsser, star og hedelyng på næsten hele mosefladen. 

Denne domineres dog stadig af tørvemos, og på de vådeste steder vokser bl.a. rosmarinlyng, 

klokkelyng, revling og rundbladet soldug. 

Her er ingen ynglemuligheder for padder i dag. I randområdet ses almindeligt firben. 


Tørvemose med et areal på omkring 0,1 ha Ret fugtig særlig i midten, hvor der er en lille veludviklet 

flade med tørvemos. Hist og her er birk og nåletræer ved at indvandre. 


Tørvemose med et areal på ca. 0,1 ha Stadig ret våd med veludviklet tørvemosflade i midten. Her 

voksede bl.a. rundbladet soldug. Ingen åbne vandspejl. 

Kær nr. 4. (Afdeling 625) 

Tørvemosen på ca. 0,1 ha modtager meget vand via grøft fra kær nr. 5. I april var der fortsat et lille 

åbent vandspejl i kæret (ca. 20 m 2 ) og en lille vandføring (< 1 l/s) i grøften. Her fandtes larver af 

slørvingen Nemuora sp, stikmyg (Culex sp.) samt små vandbiller og deres larver ( Acilius sp. og 

Helodes sp.). Alle ret almindelige insekter, hvoraf en del kendes fra sommerudtørrende rene vandhuller 

og små vandløb. 

Der var ingen padder eller æg. 


Tidligere tørvemose på ca. 0,4 ha effektivt afvandet sådan, at mosefladen i dag er så tør at tørvemosser 

kun forekommer sporadisk. Mosefladen domineres af græsser og star. Kun et lille åbent 

vandspejl på 10 m 2 , hvor afvandingskanalen starter. Ingen padder set. 


Tørlagt tørvemose på omkring 0,2 ha Som kær nr. 5, men under tilgroning med rødgran. Lidt vand 

i afvandingskanal. Ingen padder men smådyr som i kær nr. 4 plus den almindelige vårflue Limnephilus 

stigma. 


Tidligere tørvemose på ca. 0,5 ha, der i lighed med nr. 5 og 6 er effektivt udgrøftet og tørlagt. Domineres 

af græsser og star. Lidt vand i afvandingskanalen. Ingen padder. Ret tilgroet med 10 – 15 

årig rødgran. 


Ret våd tørvemose på ca. 0,4 ha Vandstanden er sænket, men der er en veludviklet sphagnumflade 

med kæruld I midten. Ret store arealer langs siderne mest med græsser/star. En randzone på 

omkring 0,2 ha er afvandet via grøft mod øst. Midt I kæret er sandsynligvis et sølehul anvendt af 

kronvildt. 


Lille kær på omkring 0,1 ha med god spagnumflade I midten. Noget påvirket af afvanding via grøft 

og en del græsser/star. Forbundet med kær nr. 8 via grøft, som var tør i april. 

Side 43 af 66


Kær nr. 10. (uden for Lindenborg Gods ejendom) 

Tørvemose på ca. 0,2 ha beliggende sydvest for VVM-området. I de centrale dele findes stadig en 

intakt moseflade med tørvemos, men den er noget udtørret i randområdet, som domineres af 

græsser. Kæret er kun lidt påvirket af tilgroning. Afløb ikke fundet. 

Kær nr. 11. (Afdeling 613/611) 

Vældagtigt aflangt kær/vandhul på ca. 1 ha i dalen mellem kær nr. 10 og Langmosen. 

Der var et åbent vandspejl på omkring 200 m 2 den 20.04.05, men lille vanddybde på 10 – 20 cm. 

Ved besigtigelse den 27.04.05 var vandstanden allerede faldet 10 cm. Grundig eftersøgning gav 

ingen padder eller æg. Det er sandsynligt, at lokaliteten udtørrer før haletudser kan nå at forvandle 

sig til landlevende padder. 

Kær nr. 12. (uden for Lindenborg Gods ejendom) 

Rektangulært kær på omkring 0,3 ha, ret fugtigt med en del sphagnum, men domineret af tuedannende 

græsser og star. Afløbsløs og vandstand er derfor styret af naturgivne forhold. 


Tørvemose på ca. 0,4 ha. Meget våd og vanddækket på ca. 1/3 af arealet med vanddybde på op til 

omkring 0,5 m ved undersøgelsen den 27.04.05. Mosefladen var domineret af sphagnum med 

lysesiv og græs/star her og der. En del unge birk var på vej midt på mosefladen. Desuden lå en del 

stormfældede rødgraner ind over kæret. 

I vandet blev fundet larver af guldsmed (Aeschna sp.), stikmyg (Culex sp.), vårfluer (Limnephilus 

stigma) og voksne rygsvømmere, bugsvømmere og vandkalve. Desuden blev ved grundig eftersøgning 

fundet 31 ægklumper af But –eller Spidssnuddet frø. Nogle var lagt for 1 – 2 uger siden 

med næsten svømmefærdige haletudser, andre var helt friske og lagt få dage forinden. 

En lille portion æg blev hjemtaget og klækket og haletudser opdrættet frem til ultimo maj, hvor 

artsbestemmels fandt sted. Der viste sig at være tale om Spidssnudet frø (Rana arvalis). 

Figur 5-9: En større sammenhængende ægmasse lagt af flere spidssnudede frøer i kær nr. 13. 

Side 44 af 66


Figur 5-10: Oversigtskort med angivelse af de nummererede kær 

Side 45 af 66


Naturforvaltning i et integreret råstof -og naturprojekt 

Generelt 

Det skitserede projekt er fremkommet, fordi der er et ønsket om at kapitalisere og udnytte råstofforekomsterne 

i områderne. Der er samtidig ønske om ikke bare at bevare et højt naturindhold, men 

om at fremme områdets samlede biologiske mangfoldighed. I det efterbehandlede område kan der 

skabes levesteder for organismer med akvatisk livsstadie og krav om lysåben biotop. Derved vil 

effekten af den udlagte økologiske korridor blive mangedoblet i forhold til den nuværende situation, 

hvor et dybt bælte af stedsegrønt i monokultur udgør en uheldig barriere for spredningen af en lang 

række dyr og planter. 

Skovarealet, som mistes ved råstofgravning, rummer et meget lille naturindhold, og en stor del af 

det ville alligevel skulle fældes på grund af stormskader. Siem og Hellum Skove adskiller sig således 

fra Habitatområdet mod vest ved at mangle den variation og det naturindhold, som netop har 

været grundlaget for at trække grænsen for Habitatområdet langs Tisted Hulvej, jævnfør skovkort 

figur 5-4. 

Naturinteresserne i de nære omgivelser knytter sig til 12 kær på samlet omkring 7,1 ha, som ligger 

umiddelbart uden for graveområderne. De trues derfor ikke direkte af gravningen. Kun meget små 

overgroede kær med et samlet areal på omkring 0,6 ha findes i selve det vestlige graveområde. 

Ingen af disse er registrerede af Nordjyllands Amt som beskyttede efter naturbeskyttelsesloven §3. 

Gravning til 10 – 15 m under det nuværende terrænniveau kan imidlertid teoretisk påvirke vandsspejlet 

i de kær, der ligger nær graveområdet bl.a. den store Tørvemosen. Dette afhænger af, 

hvorvidt kærene har permeabel bund, og/eller om de afhængige af afstrømning fra oplande i graveområderne, 

se afsnit 5.8. Men da de er beliggende højt i terrænet er det naturgivet, at de er tætte 

i bunden og primært modtager det regnvand der falder direkte på dem, hvilket bl.a. er dokumenteret 

ved en prøveboring gennemført den 27.04.05 (i kær nr. 1), hvor der kan ses et tæt lag reduceret 

ler under op til ca. 3 m tørv. Kærene kan derfor bevares selvom der graves grus i indvindingsområdet. 

Det integrerede projekt indebærer, at vandstanden føres tilbage til det oprindelige i de kær, som er 

udgrøftede, men dog under hensyntagen til, at det ikke overdrives så resultatet bliver søer eller 

den omkringliggende skov bliver skadet af våd jordbund. Der vil derfor blive iværksat en styret opstemning, 

således at vandstanden netop bliver sådan, at mosefladerne bliver våde og enkelte åbne 

vandspejl opstår i de laveste dele samt at den omkringliggende skov ikke bliver våd. 

Herved sikres sphagnumfladerne med deres karakteristiske flora, og padder kan få ynglemuligheder 

i partierne med åbent vand. Der vil kunne sikres i alt 7,1 ha sphagnummoser og i alt 3,3 ha, 

som i dag er ødelagte af afvanding, vil kunne genskabes. 

Skovene 

Skovene i det ansøgte graveområde har en historik og driftsform som betyder, at de næppe rummer 

bevaringsværdige naturværdier. Omkring 78 ha (89 %) af skoven består af ungt eller mellemaldrende 

nåletræ og flere steder gødes og sprøjtes. Her er plante og dyrelivet fattigt. De omkring 8 

ha (9 %) med bøg og eg er ligeledes mellemaldrende. En oversigt over bevoksningerne ses i tabellen, 

figur 5-7. 

De nye skove planlægges at blive en sammensætning med løvtræ som især eg samt skovfyr 

(skovudviklingstype 23 /8/), der vil kunne udvikle sig til lysåbne skovtyper (egekrat) med en artsrig 

urteflora og insektfauna. Over tid forventes indvandring af selvsåere som birk, tørn, alm. røn m.fl. 

Der etableres den ovennævnte skovtype på samlet omkring 40 % af råstofgravene (plus det bevarede 

areal på omkring 4 ha) svarende til i alt omkring 38 ha jævnfør tabellen, figur 5-11. Der mi- 

Side 46 af 66


stes omkring 5 ha ud af de oprindeligt 8 ha, hvorfor der opnås en nettotilvækst i løvskovsarealet på 

omkring 33 ha. 

Figur 5-11: Oversigt over udviklingen i graveområdets naturtyper. Data fra figur 5-7. *Løvskov eller lys skov med primært 

Eg og Skovfyr. **De 7,1 ha af kærene ligger uden for graveområdet. 

Naturtype Før projektet, ha Bevares, ha Netto efter 

Projekt, ha 

Nåleskov 78,2 8,2 8,2 

*Løvskov 8,3 3,0 35+3 =38 

Græs, krat mv. 1 

0 

Hede 0 

0 

38,8 

**Kær 0,6 0 3 (+7,1 udenfor) 

Total afrundet 88 11 88 

Skovtypen er generelt attraktiv for fugle og pattedyr, som forventes at kunne opnå en betydeligt 

større individtæthed og artsdiversitet sammenlignet med nåleskoven. 

Også bestandene af krybdyr og padder (herunder den rødlistede Spidssnudede frø) vil kunne trives 

betydeligt bedre i de mere varierede og lysåbne omgivelser. 

Der vil formentlig forekomme indvandring af selvsåede Rødgran, Sitkagran m.fl. Over tid kan det 

blive nødvendigt at foretage rydning af disse, hvis de udgør et problem for udviklingen af de ønskede 

naturtyper. 

Kærene 

I den vestlige del af VVM-området findes i alt 7 stk. små kær, som efter luftfotos og besigtigelser i 

felten vurderes at være af lille betydning for områdets naturindhold. Deres samlede areal var omkring 

0,6 ha jævnfør bevoksningslisten, figur 5-7. 

Uden for VVM-området findes derimod en række moser/kær af stor betydning. De 14 undersøgte 

var alle beliggende nærmere end omkring 0,5 km fra VVM-området. De var alle af typen fattigkær 

(ekstrem fattigkær) med en størrelse varierende fra omkring 0,1 ha til 2,5 ha, med et total areal på 

omkring 7,1 ha jævnfør tabel, figur 5-11. De var opbygget af Sphagnumtørv igennem et langt 

tidsperspektiv, og fremstår i dag som tørvemoser. 

Grundet årstiden kunne der kun gives et kvalitativt skøn for floraens sammensætning, men den var 

karakteristisk for højmoser og fattigkær med skillearter mod ekstremfattigkær. Sphagnum sp. dominerede 

med hyppige indslag af arter som: Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Revling, Tranebær, 

Rundbladet soldug og Smalbladet kæruld. 

Af de 12 kær var de 8 stærkt påvirkede af afvanding igennem et udbygget system af kanaler. Typisk 

var der kun tilpas fugtighed tilbage på mindre arealer for en karakteristisk kærvegetation, 

mens græsser, star og træer indvandrede på de tørrere dele. Samlet omkring 3,4 ha ( ca. 45 %) 

var så påvirkede af afvanding, at de var ved at forsvinde. 

Kun 1 kær havde et åbent vandspejl. Her blev der fundet ynglende Spidssnudet frø. 

Side 47 af 66


Figur 5-12: Kær nr. 13 var ikke afvandet, og her var åbne 

vandspejl med æg fra Spidssnudet frø 

I kærenes lysåbne omgivelser blev flere steder fundet unge Skrubtudser og brune frøer samt Almindeligt 

firben og Stålorm. 

Sådanne fattigkær er gået meget kraftigt tilbage i Danmark ved afvanding og tørvegravning i de 

sidste 50 - 100 år. Interessen for at bevare og restaurere de tilbageværende er derfor stor. En del 

af udpegningsgrundlaget for Habitatområdet i Rold Skov mod vest har da også netop været tilstedeværelsen 

af fattigkær herunder tørvemoser. 

Et integreret råstof –og naturprojekt skal derfor ses i sammenhæng med Habitatområdet mod vest, 

som netop er ret rigt på fattigkær. Projektet giver derfor mulighed for restaurering af de 12 kær, 

sådan at arter fra bl.a. Habitatområdet kan spredes ind i de nye biotoper. 

Der er mulighed/behov for at hæve vandspejlet i 10 af de 12 kær. Desuden er der behov for at fælde 

invaderende træer på mosefladerne i de fleste. Som det fremgår af tabel (figur 5-13), kan der 

opnås en betydelig fremgang i kærarealet på de 3,3 ha, som er påvirket af afvanding. De 0,6 ha 

kær der mistes i graveområdet kompenseres herved. 

Det vurderes, at de fleste af kærene kan opnå længerevarende åbne vandspejl, sådan at bl.a. 

Spidssnudet frø kan anvende dem til yngleområder. Herved er der mulighed for, at arten kan opnå 

stor fremgang i området sammen med andre padder. 

Restaureringen af kærene vil blive påbegyndt samtidig med start af gravearbejdet, sådan at disse 

kan bidrage med erstatningsbiotoper fra første gravedag. 

Side 48 af 66


Figur 5-13: Samlet oversigt over tilstanden og anbefalinger til naturpleje i de 14 kær nær projekt-området, inkl. kær 10 og 

12. Se kort, figur 5-10. • : Af lille betydning, •• : Moderat betydning. ••• : Stor betydning. 

Kær nr. Areal 

Total 

ha 

Tørve- 

mosen 

Areal 

udtørret 

ha 

Generelt 

påvirket af 

afvanding 

Tilgroet med 

træer/ 

behov fældning 

Behov for at 

hæve vandspejlet 

2,5 1,0 •• Lidt •• 

1 1,0 0,5 ••• Ingen ••• 

2 0,1 0 •• Lidt ••• 

3 0,4 0 • Nogen •• 

4 0,1 0,1 ••• Nogen ••• 

5 0,4 0,4 ••• Ingen ••• 



8 0,4 0 • Lidt • 

9 0,1 0,1 ••• Ingen ••• 

10 0,2 0,1 Lidt Afløbsløs 

11 1,0 0,5 ••• Ingen ••• 

12 0,3 0 Nogen Afløbsløs 

13 0,4 0 Nogen Afløbsløs 

Total 7,6 3,4 

Lindenborgs 

arealer 

7,1 3,3 

Insektlivet blev ikke undersøgt, men det vurderes, at der er mulighed for en stor artsrigdom tilknyttet 

kærene. 

Moser/kær på mere end 2500 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Sådanne 

småbiotoper, som er beliggende i fredskov er beskyttet uanset størrelse i henhold til Skovloven. 

Det betyder, at kærene er beskyttede og ikke kan ændres uden dispensation fra myndighederne. 

I det efterbehandlede råstofområde kommer bunden til at ligge minimum 10 m højere end grundvandspejlet. 

Der planlægges etableret lavere fugtige partier med stedvis blankt vand, skiftende 

med mere tørre ved at variere bundens beliggenhed. Egentlige kær vil formentlig ikke kunne opstå 

af sig selv med mindre der findes naturlige lerlag. Hvis der ikke findes naturligt vandstandsende lag 

i bunden af råstofgravene, etableres kær ved udlægning af lermembraner i udgravede fordybninger. 

Moræneler findes i området, og vil successivt kunne udlægges i lavere dele af gravene efterhånden 

som gravefronten flytter sig, og overskydende ler alligevel skal transporteres væk. 

Det planlægges at etablere omkring 10 kær i alt med et areal på ca. 2.000 m 2 pr. kær. D.v.s. et 

samlet areal på omkring 2 - 3 ha De udformes som ”dybe tallerkner” med en største dybde på omkring 

0,5 - 1 m, jævnfør /2/. Indvandring af sphagnummos og udvikling mod egentlige tørvemoser 

vil kunne foregå over en meget lang tidshorisont. I de første mange år vil kolonisering formentlig 

ske med højere planter, som i løbet af få år kan etablere samfund af arter tilpasset fattig bund. Den 

naturlige succession vil herefter forløbe i et langsomt tempo grundet de næringsfattige betingelser. 

Overdrev, eng og hede 

Bortset fra smalle bræmmer langs nogle af kærene, (særligt ved nr. 1) fandtes der ikke hede eller 

hedelignende biotoper i VVM-området. Deres samlede areal var < 1 ha. 

Side 49 af 66


Der skitseres i efterbehandlingsplanen et projekt, hvor de efterbehandlede grusgrave kommer til at 

fremstå med en mosaik af løvskove fattigkær, overdrev og hede. Der planlægges skov på i alt omkring 

38 ha, hvorfor der (excl. 3 ha kær) bliver plads til omkring 39 ha hede/overdrev jævnfør tabel, 

figur 5-11. De etableres f.eks. ved at udlægge lyngris med modne frø i efteråret jævnfør /2/. 

Samlet vurdering 

Siem og Hellum skov er sammenhængende med de landskabeligt og biologisk meget righoldige 

skovområder mod vest, som udgør Rold Skov Habitatområdet. Udpegnings-grundlaget for Habitatområdet 

har bl.a. været en lang række typer af biotoper og skov med en række sjældne planter og 

insekter, som er tilknyttet sådanne biotoper. Biotoptyper som har haft en rivende tilbagegang i 

Danmark i de sidste omkring 50 år. 

Skovarealerne i området er på ca. 1300 ha. Selve graveområderne for råstoffer udgør ca. 83 ha 

(44 ha i vest og 39 ha i øst) svarende til ca. 6 % af skoven, se afgrænsning på skovkort, figur 5-4 

og figur 5-5. Når den del af Siem og Hellum Skov som er råstofområde ikke er medtaget i habitatområdet, 

så skyldes det, at disse ikke rummer de sjældne og beskyttede naturtyper som berettiger 

til en udpegning. Den del af skoven er domineret af monokulturer af intensivt drevet ung eller mellemaldrende 

nåletræ. 

Imidlertid findes uden for råstofområdet bevaringsværdige og beskyttede kær mod syd og nord. 

Her er en karakteristisk flora tilknyttet fattigkær og i et kær yngler Spidssnudet frø som er særligt 

beskyttet i habitatsdirektivet. 

Det vurderes, at tabet af naturværdier er minimalt i graveområderne, men at der er væsentlige 

værdier at beskytte og forbedre umiddelbart uden for. Det konkluderes i 5.8, at der ikke sker en 

negativ påvirkning på områderne omkring, -herunder habitatområdet-, i form af ændringer i vandbalancen 

mv. 

Skov 

Der forsvinder i gravefasens periode omkring 71 ha nåleskov ud af oprindeligt 78 ha, og ud af omkring 

8 ha løvskov forsvinder omkring de 5 ha jævnfør tabel, figur 5-11. I det efterbehandlede råstofområde 

plantes ny lys ”løvskovtype”, som beskrevet af Skov og Naturstyrelsen, som en skovudviklingstype 

23 på omkring 38 ha. Efter projektet vil der således restere omkring 8 ha med nåleskov. 

Fattigkær 

Det skitserede projekt vil allerede i forbindelse med opstart af gravearbejdet integrere naturpleje i 

12 fattigkær, hvor disse forbedres ved at hæve vandstanden og fælde invaderende træer. Herved 

genoprettes omkring 3,3 ha afvandede eller tilgroede fattigkær, som ligger i tilknytning til de ca. 3,8 

ha, der er rimeligt intakte (i alt 7,1 ha kær). 

I løbet af råstofgravefasen forsvinder omkring 0,6 ha nødlidende kær i det vestlige graveområde, 

men det opvejes af, at der i de efterbehandlede grusgrave etableres op til 3 ha nye kær. Det vil 

sige en nettotilvækst på afrundet omkring (3 + 3,3) – 0,6 ha = knap 6 ha kær, som desuden er af 

en væsentligt bedre kvalitet sammenlignet med de små og meget skyggede kær, der forsvinder. 

Efter projektet findes dermed i alt omkring 10 ha fattigkær. 

Side 50 af 66


Areal hektar 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Før projekt 

Efter projekt 

**Kær Løvskov* Hede Nåleskov 

Figur 5-14. Oversigt over udviklingen i skov – og biotoptyper i forbindelse med et integreret råstof - 

og naturprojekt i Siem-Hellum Skove. *Lysåben løvskov med indslag af Skovfyr. **I kærarealet er 

medtaget de 7,6 ha uden for graveområdet. 

Overdrev, eng og hede 

Der er ingen hede tilbage i området. Ved efterbehandlingen af grusgravene skabes omkring 39 ha 

hede/overdrev i mosaik med de ovenfor nævnte kær og løvskove jævnfør /5/. 

Det vurderes, at arter fra omgivelserne, herunder ikke mindst habitatområdet, vil kunne indvandre 

over tid og etablere sig i området. Det vides fra andre undersøgelser, at en række plante og – 

dyrearter kan kolonisere jomfruelige områder i løbet af få år jævnfør /5/ og /6/. Det gælder bl.a. 

padderne, som findes i området. 

Området vil desuden kunne fungere som spredningsvej for arterne mod øst til naturområder her 

(økologiske korridor). 

5.8 Friluftsliv 

Der er ikke foretaget konkrete undersøgelser af friluftslivet i skoven. 

Friluftsliv er defineret i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999, Miljø- og Energiministeriet, Kap. 

31: ”Betegnelsen friluftsliv bruges især om en lang række menneskelige aktiviteter, der foregår i 

fritiden udenfor hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst”. 

Af ”Holdninger og ønsker til Danmarks natur – Nordjylland og hele landet”, Arbejdsrapport nr. 45, 

Skov & Landskab (FSL), fremgår at gåture var den mest populære friluftsaktivitet for 65 % af befolkningen 

i Nordjylland. Resultaterne er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse 

i 2002. 

I private skove skal offentligheden kunne færdes frit ad veje og stier fra kl. 7.00 til solnedgang. 

Side 51 af 66


Da gravningen foregår løbende i etaper på ca. 10 ha., vurderes projektet ikke at udgøre en egentlig 

begrænsning for besøgende i skoven i graveperioden. 

Når man, på stier eller skovveje, passerer det aktive graveområde vil man få indblik i hvorledes 

råstofgravning foregår. Det aktive graveområde vil til enhver tid kun udgøre ca. 1/8 af det samlede 

foreslåede areal. Efterbehandlingen foregår løbende. Dvs. det resterende areal på ca. 70 ha enten 

er efterbehandlet jf. efterbehandlingsplanen, eller ikke udgravet skovområde, hvortil der er offentlig 

adgang. 

Befolkningen sikres adgang til det efterbehandlede grusgravsområde ved etablering af skovveje og 

stier. Det vurderes, at befolkningens muligheder for naturoplevelser forbedres i de efterbehandlede 

naturområder. 

5.9 Grundvand og vådområder 

Nedenstående vurdering er baseret på den tekniske baggrundsrapport ”Geologi, hydrologi og vådområder 

Hellum og Siem Skove” udarbejdet af KANmiljø v/Kurt Ambo /13/. 

Grundvand 

Med udgangspunkt i boredata fra Jupiter databasen er der optegnet et kort over vandspejlet i de 

kvartære sandaflejringer, se kort figur 5-15. Til optegnelsen er udelukkende anvendt boringer, som 

er filtersat i de øvre sandlag, og alle benyttede boringer har frit vandspejl. 

På grund af et begrænset antal boringer er koten til vandspejlet bestemt usikkert, men der er dog 

en god konsistens i pejlingerne. Grundvandsspejlet ligger højt, omkring kote + 50 m centralt i skoven 

udenfor graveområdet. Herfra falder grundvandspejlet i alle retninger. I graveområdet træffes 

grundvandsspejlet omkring kote + 30 til +35 m, og den umættede sandmægtighed udgør ca. 15 – 

30 m. 

Prøveboringer i skoven i forbindelse med kortlægningen af sand/grusforekomsten har ikke gennemboret 

sandet eller nået grundvandsspejlet. 

Grundvandsspejlet vil ikke blive påvirket af den planlagte råstofgravning. 

Når geologiske lag, der ligger over et grundvandsmagasin, fjernes er det normalt opfattelsen, at 

beskyttelsen af magasinet forringes. I dette tilfælde er forringelsen dog minimal, idet der ikke må 

spredes miljøfremmede stoffer i forbindelse med grusproduktionen. 

Råstoftilladelsen vil angive vilkår for at sikre en forsvarlig brændstofhåndtering. Endvidere er der 

forbud imod at modtage jord i grusgraven, og der skal træffes effektive foranstaltninger, der forhindrer 

forurening af området. 

Risikoen for at forurene grundvandet er minimal så længe de krav og reguleringer, der vil blive 

stillet, bliver overholdt. 

Side 52 af 66


Figur 5-15. Grundvandsspejlet koté angivet i meter. 

Modeller for geologisk opbygning af moser 

Der er to mulige geologiske hovedtyper af moser karakteriseret ved den geologiske opbygning 

som beskrevet i det følgende. Begge typer forudsætter, at mosens bund ligger over grundvandsspejlet 

i det underliggende grus. 

Type 1. Mosen ligger direkte på sand 

Type 1 er vist på figur 5-16. I denne situation modtager mosen kun vand fra nedbøren (N), idet den 

nedbør, der falder udenfor mosen bliver til nettoinfiltration (I) til grundvandet. Der er ingen vandret 

tilstrømning fra overfladisk tilstrømning til mosen på grund af sandets høje infiltrationskapacitet. 

Mosen mister vand ved fordampning og evapotranspiration (E), dræning (D), og ved nedsivning til 

grundvandsmagasinet gennem en umættet zone (G). 

Vandbalancen for en Type 1 mose er 

N - E = D + G 

En grusgravning til mosens kant vil ikke påvirke nogen af leddene i mosens vandbalance. Nettoinfiltrationen 

I til grundvandet i graveområdet vil øges på grund af fjernelse af overjord og vegetation. 

Side 53 af 66


Type 2. Mosen ligger på ler. 

Figur 5-16. Type 1 mose, geologisk opbygning. 

Type 2 mosen er vist på figur 5-17. Mosen er beliggende på ler. Leret betyder, at der kan være et 

bidrag af overfladisk tilstrømning (O) til mosen. Dette bidrag, som i den uberørte tilstand må formodes 

at være lille på grund af bevoksning, forsvinder i det omfang leret fjernes. Vandbalancen for 

en Type 2 mose er 

N – E – O = D + G 

Nettotilgangen reduceres altså med en del af O i forhold til en Type 1 mose, når der fjernes lerdække. 

Til gengæld vil nedsivningen til grundvandet øges væsentligt i områder, hvor leret er bortgravet. 

Der kan forekomme kombinationer af Type 1 og 2, hvor en del af mosen eller det topografiske 

opland er ler, og resten sand. 

Figur 5-17. Type 2 mose, geologisk opbygning. 

Side 54 af 66


Beskrivelse af vådområdernes geologi 

Georadarundersøgelserne viser stor penetrationsdybde (12 – 30 m), hvilket bekræfter at der er 

begrænset eller ingen lerholdig overjord. En korrelation mellem resultaterne fra boringer og prøvegravninger 

med resultaterne fra georadarprofilerne har givet som resultat, at en penetration på 17 

m eller mere kan tages som tegn på manglende overjord. De områder, hvor der på denne måde er 

konstateret manglende er vist på kort, figur 5-18 sammen med topografiske oplande for udvalgte 

moseområder. Det topografiske opland til den mindre mose vest for Tørvemosen og umiddelbart 

vest for gravefronten er beliggende på overjord. 

I og omkring graveområderne findes et antal moser, som næsten alle drænes via gravede grøfter. 

På grund af disse mosers begrænsede størrelse og den forventede dybde til grundvandsspejlet må 

det forventes at moserne har hængende vandspejl båret oppe af lavpermeable lag af nedskylsmateriale 

(ler, silt) og gytje. Da moserne således ikke forventes at have kontakt til grundvand og gravningen 

vil foregå tørt, vil gravningen have en begrænset effekt på mosernes hydrologi. 

Figur 5-18. Topografiske oplande for moser og områder med få cm muld og overjord (


Foranstaltninger til bevaring af vådområdernes nuværende tilstand 

Grusgravningen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at moserne uden for råstofområdet ikke 

berøres. Da moserne er drænede og har været det i årtier, er mosernes nuværende tilstand præget 

af denne dræning. Vandstanden kan derfor hæves ved fjerne reducere dræningen. 

For Langmosen gælder, at det topografiske opland er adskilt fra det planlagte graveområde og 

samtidig er afstanden til Langmosen fra en kommende gravefront relativt stor (ca. 500 m). Derfor 

vil gravningen ikke påvirke Langmosens tilstand. 

For de mindre moser i den nordlige del af graveområdet, gælder at de ligger uden for råstofområdet 

og kun meget lille del af det topografiske opland berøres. Disse moser vil derfor ikke blive berørt 

af gravningen. 

Den mindre mose vest for råstofområdet (nr.12, figur 5-19) har et topografisk opland, som ligger 

uden for råstofområdet og mosens tilstand vil derfor ikke blive påvirket af råstofindvinding. 

Side 56 af 66


5.10 Tørvemosen, hydrologiske forhold 

Tørvemosen er beliggende centralt i råstofområdet, se figur 5-19. 

Mosen er en Type 2 (helt eller delvis på ler) vil blive berørt i det omfang et lerdække bortgraves fra 

det topografiske opland, idet et bidrag fra overfladisk afstrømning reduceres. En del af det topografiske 

opland mangler dog overjord, se figur 5-19. Det betyder at reduktionen at overfladisk afstrømning 

vil være begrænset og have beskeden indflydelse på mosens tilstand, da det samlede 

bidrag fra overfladisk tilstrømning er lille i forhold til bidraget fra den direkte nedbør på mosen. 

Figur 5-19. Tørvemosen og mose vest for råstofområde med angivelse af vandskel og områder uden ler. 

Foranstaltninger til forbedringer af Tørvemosens tilstand 

I henhold til den biologiske beskrivelse af udført af Limno Consult /14/ af Tørvemosen, se side 42 

har den intensive dræning af Tørvemosen betydet at der i april 2005 ikke kunne observeres frit 

vand, hvilket er betingelsen for at mosen kan fungere som yngleområde for bl.a. padder. 

Målet med forbedringer er at der er et frit vandspejl på minimum 30 % af mosens areal hvert år den 

1. april og at mosen på intet tidspunkt har en vanddybde på mere end 0,5 meter for at reducere 

risikoen for invasion af fisk og derved undgå prædation af padder i akvatisk livsstadie. 

Råstofindvinding kan ikke påbegyndes inden for den temporære gravegrænse før minimum 2 års 

monitering af Tørvemosens hydrologiske og biologiske tilstand er gennemført. Den temporære 

gravegrænse er defineret ved det topografiske opland til Tørvemosen med overjord af lavpermeable 

lag (ler, silt, moræneler og gytje). 

Side 57 af 66


Geologi 

De geologiske undersøgelser af Tørvemosen viser, at den har et hængende vandspejl båret oppe 

af lavpermeable lag nedskylsmaterialer (ler, silt og gytje) med en meget lokal horisontal udbredelse. 

I boringer få meter fra mosen er disse sedimenter ikke antruffet. 

Hydrologi 

Tørvemosen vil indgå i den samlede plan for genopretning af de mange fattigkær (i alt 3,3 ha), som 

er effektivt drænet ved udgrøftning. Vandstanden tilstræbes hævet ca. 0,3-0,5 meter i forhold til det 

nuværende niveau. Samtidig indeholder projektet en efterbehandlingsplan, som indebærer etablering 

af ca. 10 nye kær med et samlet areal på 2-3 ha. 

Det betyder at projektet vil give en netto tilvækst på ca. 6 ha kær. 

Restaurering 

Restaurering består at en lukning af den eksisterende dræning via grøfter og etablering af et stigbord 

for at sikre mod for høj vandstand. Samtidig fældes indvandrende træer på mosefladerne. Der 

er stor sandsynlighed for at de fleste kær derved vil opnå længerevarende åbne vandspejl, sådan 

at bl.a. spidssnudet frø kan anvende dem til yngleområder. Herved er der mulighed for at arten kan 

opnå stor fremgang i området sammen med andre padder. Restaureringen af kærene vil blive påbegyndt 

samtidig med start af råstofindvinding. 

Hydrologisk moniteringsprogram af Tørvemosen 

1. Etablering af en boring på ca. 2 meters dybde 10-15 meter inde i mosen, boringen må ikke 

føres igennem dyndlaget. 

2. Boring filtersættes med perforering hele vejen, mindste diameter 2” 

3. Filteret afsluttes ca. 1 meter over terræn. 

4. Datalogger monteres med adgang til jævnlig upload og sikring mod hærværk 

5. Datalogger indstilles til at registrere minimum 1 gang dagligt kombineret med nedbørsmålinger 

fra nærmeste vejrstation. 

6. Etablering af vandstandsbrædt 

7. Monitering foretages i 3 år eller så længe der graves inden for den temporære gravegrænse. 

8. Indvinder skal anvende faglige eksperter til udførelse og rapportering af den hydrologiske 

monitering. Rapport fremsendes 1 gang årligt til tilsynsmyndighed. 

9. Ved afvigelser rapporteres til råstofmyndigheden, hvis registreringer viser at målet ikke er 

opfyldt eller andre afvigelser, som kan få negativ effekt på mosens tilstand med angivelse 

af hvilke korrektioner der er planlagt for at bringe mosens tilstand i retning mod det ønskede 

mål. 

Biologisk moniteringsprogram af Tørvemosen 

Det er en forudsætning for råstofprojektet at naturforholdene i mosen ikke påvirkes negativt. Som 

en integreret del af råstofprojektet søges vandspejlet desuden hævet i et forsøg på at genskabe 

mosen, som pt. er delvis afvandet og under begyndende tilgroning med urter, birk, rødgran mv. 

Monitering foretages hvert år i 5 år. Første gang inden restaurering ved lukning af dræn og etablering 

af stigbord. 

Botanik: Overvågning af effekten af det nye vandspejl på floraens artssammensætning og fordeling 

på mosefladen. Det gøres kvantitativt/semikvantitativt ved ”linietaksering” langs en række linier 

langt tværs over mosen. Der lægges 5–8 faste linier henover mosen langs hvilke, arterne og deres 

udbredelse bedømmes en gang om året i juli måned. 

Side 58 af 66


Padder: Det forventes, at der opstår en del åbne vandspejl ved hævning af vandspejlet. Her er der 

gode muligheder for at de padder, der er fundet i området, vil yngle. Det gælder bl.a. Spidssnudet 

frø. Frøerne eftersøges bedst i yngletiden i april måned. Her kan artsbestemmes ved at lytte efter 

stemmer og fanges dyr. Bestanden kvantificeres ved at tælle ægklumper og/eller kvækkende hanner. 

Salamandre observeres lettest en måneds tid senere, hvor de har forladt vinteropholdsstederne på 

land og har stor aktivitet i vandet. 

Der fremsendes en gang årligt en rapport med beskrivelse af resultatet af moniteringen til tilsynsmyndighed. 

5.11 Lys 

Der kan ved råstofindvinding i vinterhalvåret være behov for belysning ved graveområdet i almindelig 

arbejdstid. 

Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener, da lyspåvirkningen er minimal. 

5.12 Forbrug af ressourcer 

Energi 

Energiforbruget i en grusgrav består primært af dieselolie til kørende materiel og dieseldrevne generatorer. 

Da denne redegørelse skal vurdere en på nuværende tidspunkt ikke-eksisterende produktion, 

er brændstofforbruget anslået ud fra erfaring fra igangværende grusgrave. 

NCC Råstoffer A/S driver mere end 10 grusgrave, hvorfra nedenstående middeltal for energiforbruget 

er hentet. Middeltallet for dieselforbrug per produceret m 3 er opgjort til 1,06 l diesel, hvoraf 

de 0,87 l bliver brugt til rullende materiel, fortrinsvis læssemaskiner og dumpere, mens generatorer 

forbruger 0,20 l per produceret m 3 . Gennemsnittet dækker over nogle store variationer fra en ren 

sandgrav uden væsentlig oparbejdning til grusgrave med knuseanlæg. 

Den interne logistik, udnyttelsesprocenten og mængden af overjord har samtidig en afgørende 

betydning. 

På basis af den foreliggende viden om forekomsten, hvor der forventes en mere effektiv drift pga. 

høj udnyttelsesprocent (tæt på 100 %) og den lille overjordsmængde, som dog delvis modsvares 

af et ønske om høj grad af oparbejdning ved knusning og jigning forventes et dieselforbrug på 0,9 l 

pr. m 3 grus. Ved en årlig gennemsnitlig produktion på 250.000 kr giver det et dieselforbrug på 

225.000 liter/år. 

Generatorer 

Generatorerne vil typisk være af en type, der yder 250 kVA. En enkelt generator kan typisk drive et 

stabilgrusværk eller et antal transportører samt en knuser. Generatorer har den fordel i en grusgrav, 

at de flytter med de mobile anlæg. Ved at anvende mobile anlæg kan der opretholdes en god 

logistik med et tilhørende lavt energiforbrug i grusgraven. 

I en grusgrav med fuldt udbygget produktion skal der opstilles 2 - 3 generatorer af ovennævnte 

type. 

Side 59 af 66


Luft 

Luftforureningen fra grusgravsdrift stammer fra kørsel med såkaldt ikke-vejkørende materiel såsom 

læssemaskiner og dumpere. Derudover vil der være et forbrug af diesel i generatorer og dieseldrevne 

anlæg. 

I tilfælde af, at det årlige forbrug af diesel bliver 225.000 l fås gennem beregning følgende værdier 

for emissioner af NOx, SO2, CO2, CO, kulbrinter og partikler /17/. 

Stof Emission i tons per år 

NOx 

11,9 

SOx 0,017 

CO2 

626,7 

CO 1,6 

Kulbrinter 0,4 

Partikler 0,25 

Beregningen kan opfattes som en størrelsesorden, idet også andre faktorer har indflydelse på de 

endelige værdier: Motortypen, motorens alder, vedligeholdelsestilstanden og førerens adfærd samt 

arbejdets karakter. F.eks. giver hyppige accelerationer højere emissioner end en jævn drift. 

Til sammenligning med de ovenstående værdier kan det nævnes, at en 5 km lang motortrafikvej 

giver ophav til følgende emissioner /18/: 

Stof Emission i ton per år 

NOx 

697 

CO 1352 

Kulbrinter 171 

Partikler 32 

Luftforurening opfattes normalt ikke som et problem ved grusgravsdrift, og heller ikke i dette tilfælde 

vil udledningen give problemer med lugt eller lignende. Desuden skal emissionen fra produktionen 

holdes op imod den mindre emission fra lastbiltransport som produktionen vil give, når råstofforsyningen 

i området bliver væsentligt forbedret med åbning af en ny grusgrav. 

Vand 

Ved grusvask, støvbekæmpelse og vanding af anlægsmaterialer forventes det, at der skal bruges 

ca. 60.000 m 3 vand om året. Vandet hentes fra en boring, der placeres i grusgraven, hvorfra det 

ledes til det enkelte anlæg. I anlægget anvendes vandet til at fjerne finkornet materiale fra råvaren 

eller det benyttes i forbindelse med densitetssortering. Efter anvendelse ledes vandet med det finkornede 

materiale i suspension retur til et slambassin, hvor det finkornede materiale bundfælder. 

Fra slambassinet løber vandet via et overløb eller et stigbord til et vandbassin, hvorfra det genanvendes. 

Det tilbageledte vand forventes erfaringsmæssigt at udgøre 93 % af det indvundne vand. 

Der tabes en vis vandmængde med materialerne, ligesom der fordamper vand under processen. 

Fra bassinerne tabes en vis mængde vand som løber retur til grundvandet. 

En typisk markvandingstilladelse er på 600-1000 m 3 per ha. Forbruget fra den fuldt udbyggede 

produktion svarer altså til markvandingen på et landbrug på 60-100 hektar. På den baggrund og 

med viden om, at størstedelen af det anførte vandforbrug er recirkuleret, samt at en meget stor del 

af procesvandet tabes til grundvandet, må vandindvindingen anses for at være af mindre miljømæssig 

betydning. 

Side 60 af 66


Frembringelse af affald 

Der bliver ikke frembragt væsentlige mængder affald ved grusproduktion. Det affald der forekommer, 

koncentreres om fedtpatroner og smøreolie. Dette affald behandles efter Skørping Kommunes 

affaldsregulativ. Fra en tilsvarende produktion produceres der årligt nedenstående mængder 

affald. Tallene er erfaringstal fra eksisterende produktionssteder og skal betragtes som størrelsesordner. 

Affaldstype Anslået mængde 

Brændbart affald 5 t 

Oliefiltre 200 kg 

Motorolie fra maskiner 250 l 

Affaldsproduktion fra grusgrave vurderes normalt ikke at udgøre et problem. Affaldsmængderne er 

ganske små i forhold til produktionens størrelse. 

5.13 Offentlig adgang til skoven 

Lindenborg Gods vurderer, at besøgstallet i denne del af skoven er væsentlig lavere pga den ensartede 

nåletræskultur. Områder med løvtræer, overdrev, heder og moser er langt mere besøgt. 

Det vurderes at befolkningens muligheder for naturoplevelser forbedres væsentligt på grund af 

planlagte øgede naturværdier. Der vil sikres adgang til det efterbehandlede område successivt i 

gennem årene således at kun maks. 10 ha af indvindingsområdet er vanskeligt tilgængeligt, hvilket 

er mindre en 1 % af skovområdet. 

5.14 Socioøkonomiske påvirkninger afledt af miljøpåvirkning 

Lindenborg Gods vil kunne fastholde sit nuværende aktivitetsniveau og den fortsatte pleje af skoven 

med de beskæftigelsesmæssige aspekter, der følger med den aktivitet. Grusgravningen i sig 

selv forventes at skabe 2 til 4 arbejdspladser eksklusiv den følgebeskæftigelse, der er for lokale 

leverandører som elektrikere, smede m.v. 

5.15 Kumulative effekter 

Der er ingen kumulative effekter. 

Side 61 af 66


6 Ikke Teknisk Resume 

Projekt 

NCC Råstoffer A/S og Lindenborg Gods A/S har ansøgt Nordjyllands Amt om tilladelse til at udnytte 

de råstofforekomster der ligger under en del af Siem og Hellum Skove. Nordjyllands Amt vurderede, 

at der skulle udarbejdes en VVM redegørelse for projektet. 

VVM-området omfatter et areal på ca. 150 ha, hvoraf projektområdet (råstofområdet) udgør en 

delmængde på ca. 83 ha. VVM-redegørelsen beskriver hele VVM-området samt evt. påvirkninger 

af naboarealer. Projektet omfatter indvinding og oparbejdning af 7-10 mio. m 3 råstoffer i en 20-30 

årig periode. Den årlige produktion forventes at blive i gennemsnit 250.000 m 3 , men kan naturligvis 

afhænge af markedsforholdene. 

Det sammenhængende skovområde Hellum Skov, Siem Skov, Astrup Nørskov, Elsehøj Plantage 

og Tisted Nørskov har et samlet areal på ca. 1300 ha. Den del som er ejet af Lindenborg Gods 

udgør knap 800 ha (Hellum og Siem Skove). Projektområdet udgør ca. 83 ha (44 ha i vest og 39 

ha i øst) svarende til ca. 6 % af skovene, hvoraf kun ca. 10 ha (mindre end 1 %) på et givet tidspunkt 

vil være åbent i forbindelse med råstofgravning. 

Figur 6.1 Projektområdets geografiske placering i Siem og Hellum Skove. 

Råstofvurdering 

Der er foretaget geologiske undersøgelser, laboratorietest og prøveproduktion. På den baggrund 

kan det konkluderes at materialerne i forekomsten vil være velegnet til asfalt, beton og anlægsmaterialer. 

Forekomsten er unik ved et meget højt indhold af sten samt god kvalitet kombineret med 

en lille mængde overjord. 

Side 62 af 66


Naturværdier 

Siem og Hellum skove grænser mod vest op til de landskabeligt og biologisk meget righoldige 

skovområder, som udgør Rold Skov Habitatområdet. Udpegningsgrundlaget for Habitatområdet 

har været en lang række forskellige naturtyper med mange sjældne planter og insekter, som kun 

lever på sådanne særlige steder. 

Når de aktuelle arealer af Siem og Hellum Skove ikke er medtaget i Habitatområdet, så skyldes 

det, at der ikke findes de sjældne og beskyttede naturtyper, som berettiger til en udpegning. Skovene 

domineres af monokulturer af intensivt drevet ung eller mellem aldrende nåletræ (89 %), og 

flere steder sprøjtes og gødes. 

Det vurderes, at tabet af naturværdier er minimalt i selve graveområderne, men at der er væsentlige 

værdier at beskytte og forbedre umiddelbart uden for. Det vurderes, at råstofprojektet ikke påvirker 

de nærtliggende kær eller habitatområdet negativt. 

Der er i VVM-redegørelsen skitseret hvordan der ved et integreret råstof – og naturprojekt kan udføres 

naturpleje uden for graveområdet. Dertil kommer en plan for, hvordan der med en målrettet 

efterbehandlingsplan kan sikres en rig og varieret natur i de tidligere råstofgrave. Der lægges særligt 

vægt på at forbedre den økologiske korridor og samtidig fremme naturtyper, som er trængte i 

Danmark i dag. 

Efterbehandling 

Målet er, at der skabes levesteder for fauna med krav om lysåbne arealer og vådområder. Derved 

forbedres den udpegede økologiske korridor væsentligt i forhold til den nuværende situation, hvor 

et dybt bælte af stedsegrønt monokultur udgør en effektiv barriere for spredningen af en lang række 

dyr og planter. 

Side 63 af 66


7 Fejl og mangler 

Det er meget vanskeligt at forudse, hvad der vil ske på råstofmarkedet over en periode på 30 å. 

Ligeledes kan der dukke geologiske forhold op i forekomsten, der ikke er fundet ved kortlægningen. 

Derfor kan investeringstempoet i en råstofgrav ikke forudses. For eksempel kan rækkefølgen i 

opstillingen af det planlagte produktionsanlæg ændres. Det er tilsigtet at beskrive den udvikling, 

der har den største virkning på miljøet. 

Produktionen er som tidligere nævnt planlagt til at løbe over 30 år. Det må i den periode forudses, 

at der vil komme en række landvindinger indenfor grus- og råstofteknologi. Da det af indlysende 

grunde er umuligt at forudsige, hvor sådanne teknologiske fremskridt vil komme, kan der opstå 

situationer, hvor der, for at opretholde en bæredygtig og lønsom produktion, skal opstilles produktionsanlæg 

og udstyr, der ikke er beskrevet i denne redegørelse. 

Beskrivelse af naturværdier og efterbehandlingsplan er baseret på 88 ha. Arealet er i det endelige 

projekt blevet reduceret yderligere med 5 ha således at indvindingsarealet er på ca. 83 ha. Området 

er reduceret i den nordlige del af Hellum Skov og op til EU-habitatsområdet. Den tekniske baggrundsrapport 

fra Limno Consult er baseret på et indvindingsområde på 88 ha. Denne ændring 

betyder nogle mindre ændringer i beskrivelse af det påvirkede areal, men får ingen betydning for 

konklusionerne. De 5 ha er en rødgranbeplantning, som næsten ikke blev berørt af stormen i 2005. 

Miljøpåvirkninger i forbindelse med skovning af arealerne forud for råstofindvinding er ikke medtaget 

i vurderingen, idet det antages, at denne påvirkning vil være til stede uanset om der skal foretages 

råstofgravning eller ej. 

Det forventes ikke, at der bliver givet dispensation for fjernelse af det sydlige øst-vest gående dige 

inden for projektområdet, Hellum Skov. Det forventes derfor at diget bevares, hvilket får betydning 

for grave- og efterbehandlingsplaner. Kort og skitser (se bilag) er ikke ændret i VVM-redegørelsen, 

men efterbehandlingen vil blive ændret således at diget bevares, samtidig med at den overordnede 

idé til efterbehandling af området fastholdes. 

Side 64 af 66


8 Referencer herunder tekniske bilag 

/1/ Lindenborg Gods 2005. Skovkort og bevoksningsliste 2005 over Siem Skov og Hellum Skov. 

/2/ Hansen Kjeld 2005. Efterbehandlingsskitse i forbindelse med råstofgravning i Siem Skov og 

Hellum Skov. 

/3/ NCC, 2003. Forslag til råstofindvinding og naturforbedring i Hellum Skov og Siem Skov. 

/4/ Staun, H. & Møller, F. P. 2001. De danske skove. Politikens Forlag A/S. 

/5/ Henriksen, P.W. 2004. Biologisk monitering af erstatningssø i grusgrav ved Laen, Glesborg. 

Samlet status for planter, smådyr og padder 2 år efter etablering. Projekt udført af Limno 

Consult for NCC Råstoffer A/S. 

/6/ Henriksen, P.W. 2003. Biologisk vurdering af effekter på flora og fauna af råstofgravning ved 

Pederseje Stenværk Nordfalster. Tillæg til VVM redegørelse august 2003. Projekt udført af 

Limno Consult for NCC Råstoffer A/S. 

/7/ Flora og Fauna hæfte 3, 2004, Naturhistorisk Forening for Jylland: Nåleskovens velsignelser 

og forbandelser. 

/8/ Skov og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen, 2005: Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 

/9/ Se /12/. 

/10/ Råstofkortlægning i Nordjyllands Amt, rapport nr. 31, 2005 

/11/ Råstof erfaringer, Roskilde Universitet, 1997, side 247-260: Peder Agger, Råstofgravning i 

fredningsbiologisk perspektiv. 

/12/ Lindenborg Gods, udarbejdet af Ornis Consult A/S, 1998: En ornitologisk undersøgelse af 

forekomsten af skovfugle i Nordre Purker og dele af Hellum Skov. 

/13/ KANmiljø v/Kurt Ambo, 2005: ”Geologi, hydrologi og vådområder Hellum og Siem Skove” 

/14/ Henriksen, P.W. 2005: Råstofgravning i Hellum og Siem skove, nuværende naturindhold i 

området og potentiale for mere natur ved et integreret natur- og råstofprojekt. Limno Consult 

/15/ Christensen, Annemarie, notat, maj 2005: Besigtigelse af gravhøje og diger i Siem Skov 

/16/ NCC Råstoffer, Lars Møller Nielsen, juni 2005: Afklaringsnotat: Gravhøje, Siem og Hellum 

Skove. 

/17/ CEQA air quality handbook, 1997. San Louis Obipo air pollution control district, California; 

Guidelines for assesing impacts of projects and plants, 1985, Bay Area Air Quality. 

/18/ Cowi, 2001 

Side 65 af 66


9 Bilagsfortegnelse 

Bilag 1: Efterbehandlingsplan for det vestlige område (Hellum Skov) 

Bilag 2: Efterbehandlingsplan for det østlige område (Siem Skov) 

Bilag 3: Efterbehandlingsplan, tværprofiler Hellum og Siem skove 

Bilag 4: Skovens tilstand og fordeling af træarter år 2005 

Side 66 af 66

Bilag 1: Efterbehandlingsskitse for det vestlige område (Hellum Skov)

Bilag 3, side 2 af 2: Efterbehandlingsskitse, tværprofiler Siem og Hellum

Bilag 4: Skovens tilstand og træartsfordeling i år 2005. Det planlagte graveområde indtegnet på planen med en sort streg.


Råstoftilladelse 


NCC Råstoffer A/S 

Ejby Industrivej 8 

2600 Glostrup 

CVR-nr. 26 70 84 35 


Postboks 8300 9220 Aalborg Øst 

Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 

Teknik og Miljø 


E-mail nja@nja.dk 

Den 19 juni 2006 

Ref. Birgitte Kloppenborg/ims 

Jnr. 8-70-3-843-0001-04 

8-50-12-22-843-0005-05 

Firmaets ansøgning den 29. marts 2004 om at indvinde sand, grus og 

sten på en del af matr.nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Skørping 

Kommune. 

Tilladelse 

Amtet giver firmaet tilladelse til at indvinde sand, grus og sten på betingelse af, at 

firmaet respekterer de vilkår, der står neden for og i det bilag med vilkår, der er sendt 

med. 

Arbejdet må dog ikke starte, før amtet har givet en speciel tilladelse til det. Inden det 

kan ske, skal følgende vilkår være opfyldt: 

• Det er en forudsætning for tilladelsen, at fredskovspligten ophæves på arealet. 

Kopi af dispensationen skal sendes til amtet. 

• Der skal laves en grave- og efterbehandlingsplan, som Grundvandskontoret skal 

godkende. 

• Amtet skal have sikkerhed i form af garanti fra et pengeinstitut eller kautionsforsikring. 

Sikkerhedens størrelse kan først beregnes af Grundvandskontoret, 

når en grave- og efterbehandlingsplan er godkendt. 

• Området, hvor indvindingen skal ske, skal være sat af i marken efter nærmere 

aftale med Grundvandskontoret. 

• Der skal foreligge en godkendt vejadgang fra Skørping Kommune. 

• Det firma, som skal indvinde, skal være registreret i den told- og skatteregion, 

hvor firmaet har sin adresse. Kopi af registreringsbevis skal sendes til Grundvandskontoret.

• Firmaet skal sende en noteret check på 1.400,00 kr. til amtet. Den skal være udstedt 

til Tinglysningskontoret i Terndrup, Hadsundvej 7, 9575 Terndrup. 

De 1.400,00 kr. dækker afgiften for tinglysning af deklaration om vilkår for 

indvindingen. 

Tilladelsen gælder fra den 19.juni 2006 til den 19. juni 2036. Hvis indvindingen ikke 

er startet inden 3 år fra den 19. juni 2006, gælder tilladelsen ikke længere. Den falder 

også bort, hvis den ikke har været brugt i 3 år i træk. 

Vilkårene, der er knyttet til tilladelsen, vil blive taget op til vurdering efter henholdsvis 

10 og 20 år. En evt. vilkårsændring vil blive offentliggjort i Nordjyske og i den 

lokale ugeavis. 

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen) 

om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM-redegørelse) 

skal der foretages en vurdering af, om en tilladelse til råstofindvinding fra åbne brud 

på grund af art, dimensioner eller placering må forventes at få væsentlig indvirkning 

på miljøet. 

Da det samlede areal overstiger 25 ha er ”Regionplantillæg nr. 186 med VVMredegørelse 

for råstofindvinding i Siem og Hellum Skove” blevet udarbejdet. Det tilladte 

område er udlagt som regionalt råstofområde i Regionplan 2005. 

Offentliggørelse og klagegang 

Tilladelsen er givet efter §§ 7 og 10 i råstofloven, § 3 i naturbeskyttelsesloven, § 29 i 

museumsloven og § 9 i bekendtgørelse 1006 af 20. oktober 2005 (”Samlebekendtgørelsen”). 

Vurderingen om påvirkningen af miljøet er foretaget efter planlovens § 6c og kapitel 

2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelse). 

Afgørelserne skal offentliggøres, og det sørger amtet for. Eventuelle klager behandles 

af Naturklagenævnet efter reglerne i råstofloven og planloven. 

Alle, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, kan 

klage over tilladelsen. Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over afgørelsen 

efter planloven. 

Fristen for at klage er 4 uger fra den dato, tilladelsen offentliggøres i den lokale ugeavis. 

Det sker i dette tilfælde i uge 25. 

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler 

et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, 

når nævnet har modtaget klagen fra amtet. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde 

behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen 

kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. 

Klagen skal være skriftlig (brev, telegram, mail eller pr. telefax). Den skal sendes til 

amtet, som sender den videre til de myndigheder, der skal behandle den. 

Først når fristen for at klage er udløbet, og der ikke er kommet klager over tilladelsen, 

kan den udnyttes. 

Hvis der bliver klaget over tilladelsen fra trediemand, vil vi orientere om det. Har 

firmaet ikke modtaget en sådan orientering inden eller umiddelbart efter klagefristens 

udløb, er der ikke indkommet nogen klage. 

Hvis firmaet vil indbringe afgørelsen for domstolene til prøvelse, skal dette i så fald 

ske inden 6 måneder efter, at denne tilladelse er offentliggjort i den lokale avis. 

Amtets bemærkninger 

I tilladelse til indvinding af råstoffer er der lagt vægt på, 

• at arealerne indeholder sten og grusforekomster egnede til stabilt grus, asfaltskærver 

og sten til beton. 

• at der er udarbejdet "Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for Råstofindvinding 

i Siem og Hellum Skove. 

• at arealet ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Der må derfor 

ikke anvendes gødning eller pesticider/sprøjtemidler på de efterbehandlede 

arealer. 

Med venlig hilsen 

Birgitte Kloppenborg-Skrumsager 

Geolog

Bilag: 

Til alle: 

- Vilkår 

- Oversigtskort i mål 1:25.000 

- Luftfoto i mål ca. 1:4.000 

Til ansøger: 

- Uddrag af lov om museer 

- Udkast til garanti 

- Udkast til deklaration 

- Vejledning i grave- og efterbehandlingsplaner 

Kopi til: 

Direktør Henrik Thorlacius Ussing, A/S Lindenborg Gods, Østergade 32, 9510 Arden 

Skørping Kommune Kommune 

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø 

Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg 

Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 

Buderupholm Statsskovdistrikt 

Dansk Ornitologisk forening, København natur@dof.dk 

Dansk Ornitologisk forening, Lokalafdeling Nordjylland, fugle@dofnord.dk 

Told og Skat, 

Region Aalborg, Vurderingsmyndigheden, Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg

NCC Råstoffer A/S 

Ejby Industrivej 8 

2600 Glostrup 

Vilkår 


Postboks 8300 9220 Aalborg Øst 

Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 



E-mail nja@nja.dk 

Den 19. juni 2006 

Ref. Birgitte Kloppenborg/ 

Jnr. 8-70-3-843-0001-04 

8-50-12-22-843-0005-05 

knyttet til amtets tilladelse af dags dato til at indvinde sand, grus og sten på matr.nre. 

1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Skørping Kommune. 

1. Før indvindingen starter 

Først når amtet har givet en speciel tilladelse til det, må arbejdet med at rømme overjord 

af og at indvinde starte. 

Inden tilladelse til at starte kan gives, skal en række vilkår, som står i tilladelsen af 

dags dato, være opfyldte. 

I dette afsnit er nogle af disse vilkår beskrevet mere præcist. 

1.1. Firmaet skal lave en grave- og efterbehandlingsplan, så den opfylder vilkårene 

i tilladelsen. Vi har vedlagt en vejledning i grave- og efterbehandlingsplaner, 

som blandt andet beskriver de betegnelser, vi anvender. 

Grave- og efterbehandlingsplanen skal blandt andet indeholde følgende: 

• Graveplan - mindst i målforhold 1:2.000. 

• Efterbehandlingsplan - mindst i målforhold 1:2.000. 

• Et snit med områdets profil i mål 1:500 eller 1:1.000. Højdemål vises 5 gange 

større end de vandrette mål. Snittet skal vise det nuværende og det fremtidige 

terræn i forhold til skel og grænserne for efterbehandling og gravning. 

Også gravedybden skal vises. 

• Grænsen for efterbehandling, som skal vises, fremgår af afsnit 3, medens 

grænsen for gravning skal fastlægges i grave- og efterbehandlingsplanen.

Grænsen for gravning skal sikre, at der er tilstrækkelige materialer til rådighed 

til neddozning ved efterbehandlingen. 

Det skal beregnes, hvor meget overjord der er til rådighed for opbygning af 

skråningsanlæggene, hvorved neddozning af regulære materialer eventuelt 

kan reduceres, og gravegrænsen derved kan fastlægges nærmere grænsen 

for efterbehandling. 

• Gravning og efterbehandling skal foregå i etaper. 

• Det skal oplyses, hvor stort et areal, firmaet ønsker at have rømmet af, når 

indvindingen er størst. 

• Graveretning skal vises. 

• Adgangen til området, hvor indvindingen sker, skal vises. 

• Anlæg på skråninger varieres med hældninger mellem 1:2 og 1.7 - skråningerne 

må ingen steder være stejlere end 1:2. Anlæg på skråninger på syd og 

nordsiden af Tørvemosen må ikke være stejlere end 1:7. Arealet øst for Tørvemosen 

(skraveret på luftfoto, bilag 3) skal genopfyldes til niveau med Tørvemosen 

og de østlige arealer umiddelbart udenfor gravegrænsen. Arealerne 

beplantes jf. efterbehandlingsplan i VVM-redegørelse. 

• Placering af produktionsanlæg, lagerplads, tankanlæg og depoter for overjord 

og muld skal også fremgå af planen. Placeringen skal ske inden for grænsen 

for efterbehandling. 

1.2. Grænsen for det areal, der må graves i, skal sættes af i marken efter nærmere 

aftale med Grundvandskontoret. Derefter skal der indsendes et målrids af gravegrænsen 

til Grundvandskontoret. Pælene til afmærkning m.v. må ikke fjernes 

og skal sikres, så de ikke bliver beskadiget. Det kan f.eks. ske med betonringe. 

Ved nivellement skal højdekoten i D.V.R.90 (Dansk Vertikal Reference) af det 

nuværende terræn angives ved de afsatte pæle. Endvidere skal top og fod af de 

nuværende skrænter vises inden for det areal, tilladelsen gælder. 

En pæl med koteangivelse ("fixpunkt") skal placeres et passende og sikkert 

sted inden for eller i nærheden af gravearealet. Placeringen skal vises på målrids. 

1.3. Amtet skal have en garanti fra pengeinstitut eller kautionsforsikring. 

Garantiens størrelse bliver beregnet af Grundvandskontoret i forbindelse med 

godkendelse af grave- og efterbehandlingsplanen. 

Garantien pristalsreguleres automatisk en gang om året med Danmarks Statistiks 

pristal for jordarbejder m.v. og med den aktuelle dato som udgangspunkt.

Ved beregning af garantiens størrelse vil det blive forudsat, at efterbehandlingen 

af skråninger foregår på den måde, at den øverste halvdel dozes ned og 

bruges til at give skråningerne den rette hældning. Det gør opbygnings- og reguleringsarbejdet 

lettere. 

Arealet mellem gravegrænsen og efterbehandlingsgrænsen må altså kun bruges 

til at efterbehandle skråninger, se afsnit 3. 

Hvis skråningerne efterbehandles på en anden måde, skal garantien være en 

del højere, hvorfor Grundvandskontoret skal have besked, hvis efterbehandlingen 

ønskes foretaget på en anden måde end forudsat. 

Det vil også indgå i beregningen, hvad firmaet har oplyst, at ville have rømmet 

af, når indvindingen er størst. 

Amtet kan til enhver tid ændre garantiens størrelse, hvis forudsætningerne for 

beregningen ændres. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis indvindingen sker på 

en måde, så efterbehandlingen vil koste mere end først antaget. 

1.4. Grundvandskontoret skal vide, hvornår gravearbejdet begynder. 

Når firmaet får tilladelse fra amtet til at starte indvindingen, er der et brevkort 

med. Det skal udfyldes med tidspunktet for, hvornår arbejdet starter, og sendes 

tilbage. 

2. Omfanget af retten til at indvinde 

2.1. Indvinding andre steder på ejendommen, end det tilladelsen omfatter, kræver 

en ny tilladelse efter råstofloven. Området, hvor indvindingen m.v. må ske, er 

på ca. 83 ha og fremgår af vedlagte kortbilag i mål ca. 1:4.000. 

2.2. Tilladelsen gælder kun indvinding af sand, grus og sten. 

2.3. Har firmaet ønske om at indvinde andre råstoffer inden for arealet end tilladt, 

skal det anmeldes til amtet. 

Anmeldelsen skal ske senest 4 uger efter, at den nye indvinding er startet. 

Derefter har amtet inden for de næste 4 uger mulighed for at forbyde den nye 

indvinding eller stille ændrede vilkår på grund af den ændrede indvinding. 

2.4. Overjord og muld må ikke fjernes fra det område, indvindingen er tilladt på, 

men skal bruges til efterbehandlingen. 

Hvis der er et ønske om at fjerne overjord og muld, kræver det en ny tilladelse 

efter råstofloven. 

2.5. Der må ikke graves dybere end til kote 38 meter D.V.R.90. Der skal dog være 

mindst to meter materiale over grundvandsspejlet.

Amtet kan på et hvilket som helst tidspunkt stille krav om, at der skal etableres 

pejlerør til måling af grundvandsspejlets beliggenhed. 

2.6. Hvis firmaet ønsker at grave dybere end tilladt, kræver det en ny tilladelse efter 

råstofloven. 

2.7. Arealerne skal bruges til skovbrug, indtil gravningen starter i de enkelte etaper. 

2.8. Firmaet må aldrig uden tilladelse inddrage større arealer til at indvinde på end 

det areal, som er lagt til grund for beregning af garantien. 

Hvis firmaet ønsker et større areal at arbejde på, skal der først laves en aftale 

om det med Grundvandskontoret. En aftale vil normalt betyde, at garantien 

skal reguleres op, inden udvidelsen finder sted. 

3. Afstandskrav 

3.1. Der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere på: 

- Tørvemosen end 50 meter. 

- mosen sydvest for skovfogedboligen end 20 meter (skovafdeling 650). 

- skovfogedboligen end 100 meter. 

- jorddiger end 10 meter. 

- gravhøjes fod end 100 meter. 

3.2. Der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere vejskel end 10 

meter. 

3.3. Der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere end 75 meter på 

anlæg til forsyning af drikkevand. 

3.4. Hvis der skal graves på de tilgrænsende ejendomme eller matrikler, kan amtet 

på et hvilket som helst tidspunkt - både under og efter gravningen - forlange, 

at området omkring skellet gennemgraves og efterbehandles, så der ikke står 

en vold tilbage. 

4. Beskyttelse af vandløb, søer m.v. 

Efter naturbeskyttelseslovens § 3 gives dispensation til naturpleje ved vandstandshævning 

og rydning af 12 delvist afvandede fattigkær (ca. 6,9 ha) ejet af A/S Lindenborg 

Gods og beliggende i området, jf. afsnit 2.4 "Naturpleje af tilstødende arealer" i 


Rebild Kommune skal underrettes, når arbejdet er udført.

Dispensationen gives på følgende betingelser: 

a. Råstofgravning omkring Tørvemosen 

- Gravning omkring mosen må ikke medføre, at mosens eksisterende vandspejl falder, 

- Ved råstofgravning skal der holdes en afstand på minimum 50 meter til kær nr. 14 

”Tørvemosen” (jf. ansøgers projektbeskrivelse), 

- Ved efterbehandling af området, genetableres den landskabelige og økologisk forbindelse 

til området mod øst for mosen ved opfyldning med overjord til oprindeligt 

niveau. Se det skraverede område på vedlagte luftfoto. 

b. Naturpleje af de nævnte fattigkær udenfor projektområdet, som er ejet af A/S 

Lindenborg Gods 

- Vandstandshævning skal ske ved afbrydelse af eksisterende dræn 

- Vandstandshævning må ikke ske ved direkte tilledning af overfladevand 

- Ryddede træer og buske skal fjernes fra arealet, 

- Naturplejen skal i øvrigt, gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen 

i VVM-redegørelsen. Naturplejeplanen skal iværksættes og færdiggøres senest 

1 år efter igangsætningstilladelsen foreligger. 

I øvrigt skal den hydrologiske og biologiske moniteringsplan beskrevet i VVMredegørelsen 

følges 

Oplysninger i øvrigt 

Betingelserne i dispensationen er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder 

over ejendommen. 

Bemærkninger: 

Afgørelsen er en dispensation fra forbudet mod ændring i tilstanden af beskyttede naturtyper 

i naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 3 

Lovteksten kan findes på: http://www.skovognatur.dk/erhvogadm/love/naturlov.htm 

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra dato, eller ikke har 

været udnyttet i tre på hinanden følgende år. 

Det er ansøgerens pligt at oplyse eventuelle andre, der skal udføre arbejdet, om dispensationens 

indhold.

5. Brændstoftanke 

5.1. Benzin m.v. (mineralolieprodukter) må ikke oplagres i underjordiske tanke. 

Lagrene skal ligge oven for udgravningen på et underlag, som produkterne ikke 

kan trænge igennem. Lagrene skal samtidig ligge tilpas langt fra udgravningen, 

så der ikke er risiko for nedstyrtning i graven. 

Placeringen skal godkendes af Grundvandskontoret. 

6. Kemiske midler 

6.1. Firmaet må ikke bruge kemiske midler i råstofgraven, f.eks. til at bekæmpe 

planter. 

Hvis firmaet alligevel ønsker at bruge kemiske midler, skal der søges om en 

speciel tilladelse fra Grundvandskontoret. 

Grundvandskontoret vil så i hvert tilfælde tage stilling til, om firmaet må bruge 

midlet. 

Hvis firmaet ønsker at bruge tøsalt eller midler til at dæmpe støv, kan det ske 

efter aftale med Grundvandskontoret. 

7. Indvinding og afledning af vand 

7.1. Der skal en særlig tilladelse til fra amtet, hvis firmaet ønsker at indvinde vand 

til graven eller at lave afløb fra graven. 

8. Driftstid 

8.1. Den tilladte driftstid i råstofgraven er hverdage (mandag-fredag) kl. 6.00 - 

18.00 og lørdage kl. 7.00 - 14.00. 

9. Støj 

Arbejdet må ikke ske uden for den tilladte driftstid. 

9.1. Miljøstyrelsen har udgivet vejledninger om grænseværdier for støj og om måling 

og beregning af støj. 

9.2. Virksomhedens eksterne støjniveau - målt efter retningslinierne i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 6/1984 eller beregnet efter retningslinierne i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 5/1993 - og angivet som det ækvivalente, korrigerede 

lydniveau i dB (A), må ikke overstige nedenstående grænseværdier: 

Mandag-fredag kl. 06.00 - 07.00 40 dB (A) 

Mandag-fredag kl. 07.00 - 18.00 55 dB (A)

Lørdage kl. 07.00 - 14.00 55 dB (A) 

Maksimalværdien af støjniveauet i perioden kl. 6.00 - 7.00 må ikke overstige 

55 dB (A). 

Ved boliger for ejeren eller brugeren af råstofgraven må støjen dog overstige 

grænseværdierne. 

9.3. Såfremt der fremkommer klager over støjgener fra virksomheden, eller tilsynsmyndigheden 

af anden grund finder det nødvendigt, skal virksomheden på tilsynsmyndighedens 

forlangende lade udføre målinger eller beregninger af støjniveauet 

efter de retningslinier, som er angivet i Miljøstyrelsens ovennævnte 

vejledning. Målingerne eller beregningerne foretages af et firma, der enten er 

autoriseret til det eller godkendt af tilsynsmyndigheden. Målinger eller beregninger 

udføres normalt højst en gang om året. 

9.4. Målingerne eller beregningerne skal ske efter den på tidspunktet gældende vejledning 

fra Miljøstyrelsen. Det skal aftales med Grundvandskontoret, hvor der 

skal måles. 

9.5. Hvis målingerne eller beregningerne viser, at støjen er højere end tilladt, skal 

brugeren sørge for, at der bliver gjort noget for at dæmpe støjen. Nye målinger 

eller beregninger skal kunne bevise, at støjen derefter ligger indenfor det tilladte. 

(Støjen kan f.eks. dæmpes ved at indkapsle eller beklæde maskindele med 

gummi. Jordvolde kan skærme for støjen, eller maskinerne kan flyttes til et 

andet sted i graven). 

10. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 

10.1. Driften af virksomheden må ikke medføre, at den målte værdi af virksomhedens 

bidrag til støjen, målt indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende 

grænser: 

Anvendelse 

Beboelsesrum, herunder i børneinst. og lign. 

Aften/nat (kl. 18-07) 

Dag (kl. 07-18) 

Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende 

støjfølsomme rum 

A-vægtet 

lydtrykniveau 

(10-160 Hz), dB 

20 

25 

G-vægtet 

infralydniveau 

dB 

30 

85 

Øvrige rum i virksomheder 35 90 

Tabel 1. Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd (dB re 20 Pa). Grænseværdierne 

gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen 

er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig reduceres de anførte grænser med 5 

dB 

85 

85

10.2. Driften af virksomheden må ikke medføre, at udsendelse af vibrationer, målt 

som accelerationsniveau indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende 

grænser: 

Anvendelse Vægtet accelerationsniveau 

Law i dB 

Boliger i boligområder (hele døgnet) 

75 

Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 18-07 

75 

Børneinstitutioner og lignende 

75 

Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 07-18 

80 

Kontorer, undervisningslokaler, og lign. 

80 

Erhvervsbebyggelse 85 

Tabel 2. Grænseværdier for vibrationer, dB re 10 -6 m/s². Grænseværdierne gælder for 

det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S 

Note: For kontorer og tilsvarende lokaler, hvor der foregår følsomme aktiviteter 

i virksomheder, gælder grænseværdien Law = 80 dB. 

10.3. Virksomheden skal efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden dokumentere, 

at grænseværdierne i tabel 1 og 2 er overholdt. Dokumentationen sker ved 

fremsendelse af skriftlig rapport over målinger og beregninger til tilsynsmyndigheden. 

10.4. Efterfølgende skal virksomheden på forlangende fra og efter nærmere aftale 

med tilsynsmyndigheden lade udføre målinger og beregninger til dokumentation 

af, at grænseværdierne i tabel 1 og 2 er overholdt. Hvis målingerne viser, 

at den lavfrekvente støj, infralyd eller vibrationerne er for store, skal de 

dæmpes ned. Derefter skal der laves nye målinger, som dokumenterer, at 

grænseværdierne nu kan overholdes 

10.5. Måling, rapportering og anden dokumentation skal ske i overensstemmelse 

med retningslinierne i afsnit 3 (lavfrekvent støj og infralyd) og 4 (vibrationer) i 

“Orientering fra Miljøstyrelsen”, nr. 9, 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og 

vibrationer i eksternt miljø, af et laboratorium der er godkendt af Miljøstyrelsen 

til at udføre “Miljømåling - ekstern støj”. 

10.6. Grænseværdierne for lavfrekvent støj og infralyd i tabel 1 anses for overholdt, 

når et konkret måleresultat, uden tillæg eller fradrag for målingens ubestemthed, 

er lig med eller under den pågældende grænse. 

10.7. Grænseværdierne for vibrationer i tabel 2 anses for overholdt, når et konkret 

måleresultat ikke overskrider den pågældende grænse. 

11. Støv 

11.1. Driften af virksomheden må ikke medføre støvgener uden for indvindingsområdet. 

Hvis det sker, skal der gøres noget for at forhindre støvet fra graven i at 

opstå eller brede sig.

11.2. Brugeren af råstofgraven skal få mængden af støv fra arbejdspladsen målt af et 

firma, der er autoriseret til det, eller som Grundvandskontoret har godkendt, 

hvis Grundvandskontoret mener, det er nødvendigt. 

12. Affald 

12.1. Råstofgraven må ikke bruges til at opbevare fyld, affald eller andet, der ikke 

stammer fra graven. 

12.2. Det affald, der kommer fra driften af råstofgraven, skal samles sammen og 

fjernes efter de regler, der gælder i kommunen. 

13. Fremmed jord 

13.1. Muldjord og mineraljord, der kommer andre steder fra, må ikke modtages i 

graven uden dispensation fra amtet i det enkelte tilfælde efter § 52 i lov om 

forurenet jord. 

13.2. Fra den 1. januar 1998 er det efter § 20a i lov om miljøbeskyttelse forbudt at 

tilkøre fremmed jord til en råstofgrav. Med virkning fra 1. januar 2000 er bestemmelserne 

videreført i lov om forurenet jord. 

14. Efterbehandling 

14.1. Grave- og efterbehandlingsplanen skal følges af indvinderen og ejeren, indtil 

amtet eventuelt har godkendt en revideret plan. 

Amtet kan til enhver tid kræve en ajourført plan forelagt til godkendelse, hvis 

indvindingen og/eller efterbehandlingen ønskes ændret i forhold til den plan, 

der allerede er godkendt. Til brug for ajourføringen kan amtet kræve foretaget 

et nivellement og en opmåling af arealet. 

Ejeren og brugeren har pligt til at rette sig efter de anvisninger, som amtet 

måtte give for at udføre alle de arbejder, planen handler om. 

14.2. Området, hvor indvindingen har fundet sted, skal efterbehandles til naturformål. 

På det efterbehandlede areal må der ikke anvendes gødning og pesticider/sprøjtemidler. 

Overjord og muld skal opbevares i adskilte depoter. Under depoter for overjord 

skal mulden være rømmet af, inden opbygningen af depotet starter. 

Jord med humus i, f.eks. muld, tørvejord og lignende, må ved efterbehandlingen 

ikke tildækkes af andre jordarter, da indholdet af organisk materiale ved 

tildækning giver risiko for forurening af grundvandet på grund af nedbrydning 

af det organiske materiale.

Jordlagene skal opbygges sådan, at jorden bliver bedst mulig til naturformål 

bagefter. Det kan betyde, at firmaet må bytte om på overjordens forskellige 

lag, hvis firmaet støder på lag med bedre egenskaber end det, der oprindeligt 

lå øverst. 

F.eks. skal jord med mest ler ligge øverst lige under muldlaget, mens bagharp 

skal ligge nederst. 

Overjord og muld på arealet mellem gravegrænsen og efterbehandlingsgrænsen 

skal rømmes af, inden skråningerne dozes ned. Når de har det rette anlæg, 

lægges overjord og muld på igen. 

Når arealet bagefter skal bruges til plantevækst, f.eks. jordbrug og natur, skal 

efterbehandlingen altid slutte med grubning af gravens bund. 

14.3. Efterbehandlingen skal begynde så tidligt som muligt og være færdig senest 

den19. september 2036. 

14.4. Pligten til at slutte efterbehandlingen indtræder, hvis indvindingen har ligget 

stille i et år, og omgående hvis tilladelsen bliver kaldt tilbage, medmindre firmaet 

har en særlig aftale med amtet om en længere frist. 

14.5. Før firmaet starter på større arbejder med at efterbehandle, skal Grundvandskontoret 

have besked om det. Så kan vi nå at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. 

14.6. Hvis firmaet ikke efterbehandler, som der er pligt til, kan amtet påbyde både 

firmaet og ejeren at få arbejdet gjort inden en frist. 

14.7. Når efterbehandlingen er slut, skal alle bygninger, produktionsanlæg og installationer 

fjernes fra arealerne. 

14.8. Når efterbehandlingen er slut, skal Grundvandskontoret have besked om det. 

Kontoret ser herefter på området og tager stilling til, om arbejdet kan godkendes. 

15. Tilsyn 

15.1. Amtet har tilsyn med indvindingen. Efter loven har amtets medarbejdere adgang 

til området uden retskendelse for at se, om firmaet overholder lovene og 

de vilkår, der er givet. 

Amtet kan efter loven påbyde, at et ulovligt forhold bringes i orden inden for 

en frist. 

Hvis det ikke sker i rette tid, giver loven amtet ret til at lave arbejdet på ejerens 

eller indvinderens regning. 

15.2. Amtet kan efter råstofloven, på baggrund af en konkret vurdering, fravige et 

vilkår, når omstændighederne tilsiger det, og forholdet vurderes at være af

mindre eller underordnet betydning, samt hvis forudsætningerne ændres under 

indvindingsperioden. 

16. Inddragelse af tilladelse 

16.1. Amtet kan efter loven kalde en tilladelse tilbage i tilfælde af, 

• at firmaet groft eller gentaget overtræder vilkår eller lovene i øvrigt 

17. Konkurs m.v. 

17.1. Hvis indvinderens virksomhed går konkurs, i betalingsstandsning eller lignende, 

har såvel indvinderen som ejendommens ejer pligt til at give amtet besked 

om det. 

18. Ejer- og brugerforhold 

18.1. Grundvandskontoret skal altid holdes underrettet om, hvem der ejer det område, 

indvindingen sker på. 

18.2. Grundvandskontoret skal altid holdes underrettet om, hvem der står for indvindingen. 

18.3. En eventuel ny indvinder skal fremkomme med forslag til grave- og efterbehandlingsplan, 

som Grundvandskontoret skal godkende. 

19. Indberetning af råstofafgift og -undersøgelser 

19.1. Firmaet har hvert år pligt til at indberette til Nordjyllands Amt om arbejdet 

med indvindingen, herunder hvilke materialer og hvor meget. Amtet sender 

hvert år skemaer ud til at lave indberetningerne på. Firmaet skal lave en indberetning 

for hver grav med matrikelnummer på. Amtet sender de udfyldte skemaer 

videre til Danmarks Statistik. 

19.2. Firmaet skal betale en afgift til staten for hver m³, der indvindes. Afgiften opkræves 

af Told- og Skattestyrelsen og er for øjeblikket på 5,00 kr. pr. m³. 

19.3. Inden tre måneder efter boringer m.v. efter råstoffer i jorden skal resultaterne 

indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Det 

skal ske på særlige skemaer, som fås hos amtet. 

20. Fortidsminder 

20.1. Der må ikke graves tættere på jorddigerne i området end 10 meter.

20.2. Der gives dispensation efter museumslovens § 29 til fjernelse af de vestligste 

ca. 100 meter af det midterste øst-vestgående dige og ca. 330 meter af det 

nordligst beliggende øst-vestgående dige, der ligger indenfor tilladelsen. Digerne 

er markeret på luftfotoet, bilag 3. Dispensation til fjernelse af de to 

ovennævnte digestrækninger hænger sammen med gravetilladelsen. Digestrækningerne 

må kun fjernes i forbindelse med at råstofferne udnyttes under 

dem. Såfremt tilladelsen ikke udnyttes på arealerne under digerne - bortfalder 

dispensationen. Inden gravningen påbegyndes skal strækningerne afmærkes 

og tilsynsmyndigheden tilkaldes for godkendelse af strækningerne. 

20.3. Det sydligst beliggende øst-vestgående dige må ikke berøres af gravningen – 

der skal holdes en grave afstand på mindst 10 meter på hver side af diget. 

20.4. Ved gravearbejde kan firmaet støde på fortidsminder, for eksempel bopladser 

og gravpladser, der ofte giver sig til kende i form af stenlægninger, potteskår, 

knogler, trækulsholdig jord eller lignende. Arbejdet skal omgående indstilles i 

det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes efter museumslovens 

§ 27. 

Anmeldelsen kan ske til Aalborg Historiske Museum. 

Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for 

fund af arkæologisk betydning, samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. 

21. Tinglysning 

21.1. På ejendommen bliver der tinglyst en deklaration, som omfatter betingelser for 

indvindingen og efterbehandlingen. Den bliver tinglyst i forbindelse med, at 

tilladelsen til at starte arbejdet bliver udstedt.

Matr.nre. 1 og 2 Thorup Hedegaard, Siem, Anmelder: 

Skørping Kommune. Nordjyllands Amt 




9220 Aalborg Øst 

Tlf. 96 35 10 00 

Stempelfri 

D E K L A R A T I O N 

Jnr.: 8-70-3-843-0001-04 

8-50-12-22-843-0005-05 

Birgitte Kloppenborg/ 

Nordjyllands Amt har den 19. juni 2006 givet tilladelse til indvinding af sand, grus og sten på en del 

af matr.nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Skørping Kommune. 

Tilladelsen er givet efter §§ 7 og 10 i råstofloven, § 3 i naturbeskyttelsesloven, § 29 i museumsloven 

og § 9 i Bekendtgørelse 1006 af 20. oktober 2005 (”Samlebekendtgørelsen”). Der er knyttet en 

række betingelser til tilladelsen, og amtet deklarerer her en del af dem: 

1. Indvindingen skal være slut inden den 19. juni 2036. 

2. Arbejdet med efterbehandlingen skal begynde så tidligt som muligt og være afsluttet senest 

den 19. september 2036. 

Pligten til at slutte efterbehandlingen indtræder, hvis indvindingen har ligget stille i et år, og 

omgående hvis tilladelsen bliver kaldt tilbage. 

3. Der må ikke anvendes gødning eller pesticider/sprøjtemidler på de efterbehandlede arealer. 

4. Grave- og efterbehandlingsplanen skal følges af indvinderen og ejeren, indtil amtet eventuelt 

har godkendt en revideret plan. 

Amtet kan til enhver tid kræve en ajourført plan forelagt til godkendelse, hvis indvindingen 

og/eller efterbehandlingen ønskes ændret i forhold til den plan, der allerede er godkendt. 

Ejeren og brugeren har pligt til at rette sig efter de anvisninger, som amtet måtte give, for at 

udføre alle de arbejder, planen handler om. 

5. Der må ikke graves dybere end til kote 38 meter D.V.R.90. Der skal dog være mindst to meter 

materiale over grundvandsspejlet. 

Amtet kan, på et hvilket som helst tidspunkt, stille krav om, at der skal etableres pejlerør til 

måling af grundvandsspejlets beliggenhed.

6. Overjord og muld må ikke fjernes fra det område, indvindingen er tilladt på, men skal bruges 

til efterbehandlingen. 

Hvis der er et ønske om at fjerne overjord og muld, kræver det en ny tilladelse efter råstofloven. 

7. Råstofgraven må ikke bruges til at opbevare fyld, affald eller andet, der ikke stammer fra 

graven. 

8. Muldjord og mineraljord, der kommer andre steder fra, må ikke modtages i graven uden dispensation 

fra amtet i det enkelte tilfælde efter § 52 i lov om forurenet jord. 

Efter 1. januar 1998 er det efter § 20a i lov om miljøbeskyttelse forbudt at tilkøre fremmed 

jord til en råstofgrav. Med virkning fra 1. januar 2000 er bestemmelserne videreført i lov om 

forurenet jord. 

9. I tilfælde af gravning på de tilgrænsende ejendomme kan amtet på et hvilket som helst tidspunkt 

- både under og efter gravningen - forlange, at området omkring skellet gennemgraves 

og efterbehandles, så der ikke står en vold tilbage. 

10. Hvis indvinderens virksomhed går konkurs, i betalingsstandsning eller lignende, har såvel 

indvinderen som ejendommens ejer pligt til at give amtet besked om det. 

11. Amtet kan efter råstofloven, på baggrund af en konkret vurdering, fravige et vilkår, når omstændighederne 

tilsiger det, og forholdet vurderes at være af mindre eller underordnet betydning, 

samt hvis forudsætningerne ændres under indvindingsperioden. 

Denne deklaration er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen uden hensyn 

til, hvornår retten er stiftet. Det er den efter råstoflovens § 10. 

Nordjyllands Amt er påtaleberettiget. 

NORDJYLLANDS AMT 



Aalborg, den

p—222—222ƒ22r2ƒF 

ƒ2uF 

ƒsqxe„…‚X 

p2t˜ 

p2x— 

p2‚—2˜ 

p2‚—2— 

t˜ 

x— 

‚—2˜ 

‚—2— 

tF2FX 

VESHEIPEPPEVRQEHHHSEHS 

uX 

f—X 

wX 

…F2—X 

h—X 

IXPSFHHH 

fuƒGevt 

PUFIHFHS 

‚FX 

x 

…2—2uE22w—2G— 

222uE22w—2—F 

uE22w—2IWWPGFVTFIHPWF 

hhy2PHHR22E2g2gy‡sF 

I

yF 

p—22—222ƒ22r2ƒF 

ƒ2uF 

tF2FX 

uX 

wX 

…F2—X 

h—X 


f—X 

P 

IXPSFHHH 

fuƒGevt 

‚FX 

PUFIHFHS 

…2—2uE22w—2G— 

222uE22w—2—F 


hhy2PHHR22E2g2gy‡sF

w2˜— 

ƒsqxe„…‚X 

IH222 

IHH222— 

IHH222˜˜ 

IH222 

 

p—22—222ƒ22r2ƒF 

ƒ2uF 

i˜—222—F 

v— 

 

w2˜— 

IH222 

„2r2PW 

„2r 

„ 

 

tF2FX 

uX 

wX 

…F2—X 

h—X 

 

x 

IH222 

SH222 


f—X 

Q 

IXIHFHHH 

fuƒGevt 

‚FX 

PUFIHFHS 

…2—2uE22w—2G— 

222uE22w—2—F 


hhy2PHHR22E2g2gy‡sF

Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?