Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for råstofindvinding i Siem og Hellum Skove
af olietanke skal anmeldes til kommunen, men det er efter min mening
alt for farligt overhovedet at have og/eller færdes med maskiner eller
andet materiel, hvor uheld med maskinen kan få så ulykkelige følger.
Amtet må redegøre betydeligt bedre for, hvordan sådan en katastrofe
kan elimineres, og hvad der vil ske med drikkevandet. Der står i VVM redegørelsen,
at risikoen for forurening er minimal, hvis de krav og reguleringer,
der vil blive stillet, bliver overholdt. Men der skal konkret fremstilles,
hvad de regler præcist indebærer, samt hvad det er for nogle effektive
foranstaltninger, der menes at forhindre forurening. Ligegyldigt hvor
skrappe regler, der stilles op, så vil de altid kunne omgås, og så er risikoen
omvendt meget stor, fordi området er ekstremt følsomt. Når der
først sker en forurening, er der ingen vej tilbage. Der er med andre ord
alt for stor risiko ved at anlægge en grusgrav i området.
I VVM redegørelsen står anført på side 28 om drikkevandsbeskyttelse, at
indvindingsplanerer vist i Regionplanen, og der ikke er indvindingsplaner
i det ansøgte område. Imidlertid ligger det ansøgte område nøjagtig
midt i et kortlagt særligt drikkevandsområde OSD 25, og indvinding er
bestemt aktuelt.
OSD25 er beskrevet i Carl Bros hydrogeologiske undersøgelse i Skørping
og Arden kommuner november 2002, projekt 30.4332.01. Denne
undersøgelse fastslår, at området under den påtænkte grusgrav er vand
mægtigt. Den påpeger endvidere, at området er i hydraulisk forbindelse
med de omkringliggende vandforsyningsområder grundvandsområder.
Dertil kommer, at grundvandet i området i flg. undersøgelsen kun er ringe
beskyttet af ler, og som følge deraf påføres der med grusgraven en
betydelige større risiko for grundvandet. Der må derfor en helt anderledes
og betydeligt mere nuanceret behandling til af problemstillingen
med at indvinde grus i et område som er et særligt drikkevandsområde,
set i lyset af den fare, som er beskrevet i første afsnit, og faren for at
ødelægge den hydrauliske balance, som med stor sandsynlighed er med
til at give området dets særpræg.
Det ansøgte areal er omfattet af fredsskovpligt, og en tilladelse vil indebære
dispensation. Der er i kapitel 4.1 i VVM redegørelsen anført, at der
ikke kan gives dispensation, hvis det ansøgte kan placeres andre steder.
Der må jeg anføre, at selvom gruset er til stede i skoven, så udelukker
det ikke, at der kan findes andre områder, end dem som ansøgerne har
beskrevet i umiddelbar nærhed. Der er ikke noget sted anført, hvor langt
man alternativt kan køre efter grus, og det er således ikke nok bare at
fastslå, at reserverne i Korup og St. Brøndum ikke er værd at gå i gang
med at udvinde. Der må inddrages et betydeligt større område til afsøgning,
og så må mageligheden vige. De anførte betingelser for at opnå
dispensation er overhovedet ikke tilstrækkelige, området er ikke udlagt til
regionalt graveområde. Jeg bemærker i øvrigt også, at der argumenteres
for, at pligten til at etablere erstatningsskov bevist søges minimeret,
med antagelser som er usikre på side 26 i VVM redegørelsen. Det er altså
Lindenborg Gods og NCC’s tolkning, der står der. Der må indhentes
andre og uvildige fortolkninger af mulighederne for ophævelse af fredsskovspligten,
og kravene til fredsskov, idet dem som står i VVM redegørelsen
er ensidige. Jeg finder det betænkeligt, at amtet ikke er mere objektiv.
Projektet kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens para-
30 Teknik og Miljø