Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

Lindenborg Gods/NCC Råstoffer A/S Siem og Hellum Skove 2005
5.2 Støv
Støvgener fra grusproduktion opstår først og fremmest i forbindelse med afblæsning fra bunker og
pladser under kraftig blæst i tørre perioder. Endvidere kan der være tale om ophvirvlet støv fra
kørsel på tørre grusveje eller ubefæstede rabatter.
Ved indvindingen i Hellum og Siem skove er der den store fordel, at arealerne findes i et skovområde,
der i sig selv bremser og sier vinden med reduceret støvflugt til følge. Endvidere er der imellem
graveområdet og nærmeste nabo ca. 1000 m med skov og bevoksning, hvilket effektivt vil virke
som sedimentfang og betyde at støv og finsand lægger sig. I tilfælde af, at der forekommer
støvgener, bekæmpes problemet ved vanding med vandvogn samt eventuelt sprinkling af lagerbunker.
Det skal bemærkes, at under meget kraftig blæst f.eks. storm og orkan, vil der kunne forekomme
ukontrollerbar fygning fra bunker. Under meget kraftig blæst kan man få støvflugt og sandflugt fra
våde overflader. Sand og støvflugt fra nyanlagte jordvolde og overjordsdepoter dæmpes ved såning
og beplantning.
5.3 Kulturhistoriske interesser
Placeringen af de kendte kulturhistoriske interesser er vist på figur 5-3.
Ingen af de kendte synlige fortidsminder i området er truet af råstofindvindingen. Eventuelle fortidsminder,
der bliver truffet under gravningen, er beskyttede.
Nordjyllands Historiske Museum /15/ udtaler ”I betragtning af mængden af erkendte fortidsminder i
planlægningsområdet anser museet det for meget sandsynligt, at der kan forekomme yderligere,
ikke erkendte fortidsminder på de berørte arealer.”
Det endelige projektområdet er karakteriseret ved at arealer har været under omdrift mange gange
inden for de sidste 100 år og store arealer anvendes til juletræsproduktion, hvor dybdepløjning og
planering er nødvendig for en økonomisk rentabel drift. Dele af indvindingsområdet har været forpagtet
ud til agerdyrkning frem til år 1959. Samtidig har skoven været ramt af stormfald flere gange,
hvilket bevirker at jorden har været kultiveret bl.a. i forbindelse med fjernelse af stød.
Figur 5-1: Videnskabernes selskab, 1768-1805, det aktuelle
område er det hvide felt (agerjord) syd for Torup Gd.
Side 31 af 66