SIDE 7 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE ... - CO-industri

CO-Magasinet 

NR/ÅR 06/2010 

BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE LØNFORHANDLINGER SIDE 4-5 • LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT SIDE 6 • LØNFORHAN 

DLINGER I HÅRDKNUDE SIDE 7 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE LØNFORHANDLINGER SIDE 4-5 • SIKKERHEDSREPRÆSENTA 

REPRÆSENTANTEN ER DØD SIDE 8-9 •ARBEJDSMILJØET ANNO 2020 SIDE 10 • DANSKE NOTER SIDE 11 • HUN LØSER SOCIALE OG FAGLIGE PROBL 

PROBLEMER SIDE 12-13 • NERVEN I TILLIDSMANDSARBEJDET SIDE 14-15 • LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT SIDE 6 • EN VEJ 

UD AF MØRKET SIDE 16-17 • SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN ER DØD SIDE 8-9 • INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 18 •SATSER SIDE 19 

ORHANDLINGER SIDE 4-5 • LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT SIDE 6 • LØNFORHAN 

DLINGER I HÅRDKNUDE SIDE 7 • SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN ER 

E NOTER SIDE 

1 • FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 • TEMADAGE OM MOBNING SIDE 24 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE LØNFOR 

SIDE 8-9 • ARBEJDSMILJØET ANNO 2020

06.10. juni 

side 2 

CO Magasinet 

Fuld fart på industriens 

Resultaterne fra de industriansattes lokale lønforhandlinger 

begynder så småt at komme i hus. 

Ved redaktionens slutning viste nye tal fra DI – Organisation 

for erhvervslivet, at 15 procent af de lokale 

lønforhandlinger på DI’s område var afsluttet – heraf 

var de 40 procent af forhandlingerne endt med en 

lønstigning på nul kroner for de timelønnede, mens 

godt 30 procent af funktionærernes forhandlinger 

var endt i en nulløsning på det tidspunkt. 

En nulløsning betyder reelt en reallønsnedgang for 

de industriansatte, når der tages højde for inflationen. 

Men selv om forhandlingerne føres i skyggen af den 

økonomiske krise og arbejdsgivernes krav om nulløsninger, 

lykkes det alligevel for tillidsrepræsentanterne 

at hive lønkroner op af arbejdsgivernes lommer. 

Det viser en rundringning, som CO-Magasinet 

har lavet. 

Samtidig er der også eksempler på, at der ud over 

stigninger i lønnen sker stigninger i diverse tillæg. 

Vi sætter fokus på: 

BLANDEDE RESULTATER VED DE 

LOKALE LØNFORHANDLINGER 

Der er så småt ved at komme gang i de 

lokale lønforhandlinger ude på industriens 

virksomheder. Og det er et broget 

billede i år. Nogle industriansatte stiger 

i løn, mens andre ender med en nulløsning. 

SIDE 4-5 

LØNSTIGNING MED TILBAGEVIRKEN- 

DE KRAFT 

Over 2.000 både tidligere og nuværende 

ansatte på Grundfos i Bjerringbro kan 

se frem til en lønstigning med tilbagevirkende 

kraft efter en faglig voldgift. 

Som blandt andet på Orskov Yard i Frederikshavn, 

hvor der ud over lønstigning på 2,50 kroner i timen 

i år og næste år er aftalt en stigning i overtidssatserne. 

Desuden er det aftalt, at de ansatte skal have både 

overtidsbetaling samt en erstatningsfridag, hvis de 

skal møde ind på en allerede aftalt fridag. 

- Vi har travlt, og så må de jo betale for det. Vi gik efter 

fuld overtidsbetaling. Det fik vi ikke i denne omgang, 

men det er tæt på, siger fællestillidsrepræsentant 

Henrik Olesen i artiklen på siderne 4-5. 

Han er særlig glad for, at det er lykkedes at hente tre 

kroner mere i timen til de kolleger, der arbejder på 

skiftehold og forskudt tid. 

På DISA, hvor de timelønnede har indgået en to-årig 

aftale med en lønstigning på 1,94 procent i år og 

2,45 procent til næste år, sker der samtidig en stigning 

i nogle tillæg. 

Og hos GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov ved Kolding 

er der ud over gennemsnitlige lønstigninger på 

SIDE 6 

LØNFORHANDLINGER I HÅRDKNUDE 

Flere fællesmøder på grund af uenighed i 

lokale lønforhandlinger. 


SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN 

ER DØD 

Folketinget har ændret på reglerne for 

samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomhederne. 

Fra 1. oktober skifter sikkerhedsrepræsentanten 

navn til arbejdsmiljørepræsentant. 

SIDE 8-9

lønforhandlinger 

1,75 procent aftalt, at de ansatte får ret 

til gratis varme drikke fra virksomhedens 

automater. 

ARBEJDSNEDLÆGGELSER 

Ikke alle steder er det dog lykkedes at hive 

en løsning i land uden arbejdsnedlæggelser. 

For eksempel på bryggeriet Carlsberg, 

hvor de ansatte strejkede to gange, før forliget 

var i hus. 

Løsningen hemmeligholdes, men noget 

ekstra er der dog kommet i lønningsposen: 

- Det er ikke en nulløsning, da vi jo altid vil 

få noget på overenskomsten, men hvor 

meget mere vil jeg ikke udtale mig om, 

siger fællestillidsrepræsentant Hans Andersen. 

Også de ansatte i Billund måtte gennem 

to arbejdsnedlæggelser, inden der blev 

aftalt en gennemsnitlig lønregulering på 

ARBEJDSMILJØET ANNO 2020 

DANSKE NOTER 



HUN LØSER SOCIALE OG FAGLIGE 

PROBLEMER 

Tillidsrepræsentant Solvej Laugesen hos 

LP i Vejen er tillidsvalgt for både faglærte 

og ufaglærte. 


NERVEN I TILLiDSMANDSARBEJDET 

Hos både Lego og Grundfos får stærke 

argumenter og gode tilbud kollegerne til 

at melde sig i fagforening. 


2,5 procent for blandt andet sikkerhedspersonalet. 

Hos Grundfos skulle der en faglig voldgift 

til, før de ansatte kunne vende en nulløsning 

til en lønstigning på fem kroner i timen 

– for 2009. 

Resultatet indgår i en samlet løsning for 

perioden 2009-2011. Her lander den gennemsnitlige 

lønstigning på 9,24 kroner i 

timen over de tre år. 

FLERE KONFLIKTER 

Generelt ser det ud til, at det er sværere 

at få enderne til at mødes og nå frem til 

et resultat ved dette års lokale forhandlinger. 

Efter et par år med krise, hvor de ansatte 

har holdt igen med både lønkrav og arbejdsnedlæggelser, 

vurderer forhandlingssekretær 

i 3F Bjarne Mortensen, at for- 

EN VEJ UD AF MØRKET 

Skåne- eller fleksjob giver nyt håb til 

kronisk syge. 


INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE 

SATSER 

FAGLIG ORIENTERING 




TEMADAGE OM MOBNING 

CO-industri laver temadage om mobning 

i henholdsvis Roskilde, Middelfart 

og Aalborg. 


l e d e r 

handlingerne er på vej tilbage til en mere 

traditionel situation, hvor flere forhandlinger 

ender med arbejdsnedlæggelser. 

- Min opfattelse er, at vores medlemmer, 

efter at have sagt ja til en moderat overenskomst, 

sætter sig til forhandlingsbordet 

med en berettiget forventning om, at nu er 

der penge at forhandle om. Men den holdning 

kan de så ikke komme igennem med 

alle steder, siger han i artiklen på side 7. 

Hos CO-industri, hvor lønforhandlingerne 

havner, når parterne ikke formår selv at 

gøre sig færdige ved forhandlingsbordet, 

er særligt arbejdsgivernes udspil om nulløsninger 

årsag til hårdknuder. 

- Vi kan se, at mange virksomheder igen i 

år forsøger på at få endnu en nulløsning, 

og 25 øre er efter vores opfattelse også en 

nulløsning, siger områdeleder for fagretligt 

område Jørn Larsen. 

Forside: Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt (3F) fra Grundfos i Bjerringbro. Foto: Jesper Voldgaard. 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk 

Journalist: Dorthe Kragh (DJ) 

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, 

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle 

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer 

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til 

forbundet. 

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli, 

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje 

onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

side 3

side 4 


06.10. juni AF Dorthe KrAgh 

Blandede resultater 

lønforhandlinger i i 

Nogle industriansatte stiger i løn, mens andre ender med en nulløsning 

De lokale lønforhandlinger er så småt ved at komme 

i gang på de danske industriarbejdspladser. Normalt 

ligger forhandlingerne omkring marts, men i år har 

mange arbejdspladser udskudt forhandlingerne, 

mens de afventede de nye overenskomster. 

Det betyder blandt andet, at 3F ved udgangen af maj 

kun havde modtaget ti resultater fra arbejdspladser, 

der var nået til enighed om lønstigninger. 

Tæt på redaktionens slutning viste nye tal fra DI – 

Organisation for erhvervslivet, at 15 procent af de 

lokale lønforhandlinger på DI’s område var afsluttet 

– heraf var de 40 procent endt med en lønstigning 

på nul kroner for de timelønnede, mens godt 30 procent 

af funktionærernes forhandlinger var endt i en 

nulløsning på det tidspunkt. 

En foreløbig opgørelse fra Dansk Metal fra maj tydede 

dog på, at de lokale lønforhandlinger resulterer 

i flere lønstigninger end nulløsninger for metalarbejderne 

i år. 

Metalarbejderne havde nemlig forhandlet sig frem 

til lønstigninger på 2,2 procent i gennemsnit på de 

109 virksomheder, der var færdige på det tidspunkt. 

MERE TIL SKIFTEHOLDET 

En af de tillidsrepræsentanter, der har været i ilden, 

er fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen på Orskov 

Yard i Frederikshavn. Han har hentet en lønstigning 

på 2,50 kroner i timen i en to-årig aftale. Derudover 

er overtidssatserne blevet hævet, og det er aftalt, at 

medarbejderne skal have både overtidsbetaling og 

en erstatningsferiedag, hvis de skal møde ind på en 

allerede aftalt feriedag. 

- Vi har travlt, og så må de jo betale for det. Vi gik 

efter en fuld overtidsbetaling. Det fik vi ikke i denne 

omgang, men det er tæt på, siger Henrik Olesen, der 

er medlem af Dansk Metal. 

Han er særligt glad for, at det også er lykkedes at 

hente tre kroner mere i timen til de kolleger, der arbejder 

på skiftehold og forskudt tid. 

Også på Karstensens Skibsværft i Skagen har tillids- 

repræsentant Kim Rasmussen forhandlet sig frem til 

2,50 kroner mere i timen til de godt 125 smede i en 

et-årig aftale. 

- Det måtte selvfølgelig gerne have været mere, men 

da ledelsen havde snakket om en nulløsning, er det 

ok, siger han. 

På Vestas har HK’erne og medlemmer af Teknisk 

Landsforbund i fællesskab forhandlet sig til en stig- 

Fællestillidsrepræsentant på Carlsberg Hans Andersen. 

Foto Nils Rosenvold 

ning på 2,3 procent på lønrammen, og det er nu op 

til den enkelte funktionær at forhandle om, hvor stor 

en bid af kagen han eller hun skal have. 

- Det var ikke helt det, vi gerne ville have, men i disse tider 

er det godt nok, siger Tonna Nielsen, tillidsrepræsentant 

for seks HK’ere på Vestas Blades i Nakskov. 

Hos Thrane og Thrane i Aalborg får de små 100 

3F’ere 1,9 procent mere i timen, hvilket svarer til 2,45 

kroner . Tillidsrepræsentant for 3F’erne Susanne Christensen 

havde ellers frygtet en nulløsning. 

- Sidste år fik funktionærerne ingenting, mens vi fik 

omkring fire kroner, fordi vi havde lavet en to-årig 

aftale. Så vi havde ikke så store forventninger før forhandlingerne. 

På den baggrund er den nye et-årige 

aftale ganske udmærket, siger hun.

ved de lokale 

ndustrien 

Hos DISA Industries A/S i Herlev har 

funktionærerne fra HK og Teknisk 

Landsforbund fået en lønstigning på 1,8 

procent i en et-årig aftale. 

- Der var ikke meget at forhandle om. 

Men vi håber, at det bliver bedre næste 

år. Ordrerne vælter ind, og det skulle 

gerne give gennemslag på lønnen også, 

fortæller Per Løfstrøm Sørensen, der er 

tillidsrepræsentant for 22 medlemmer 

af Teknisk Landsforbund. 

De timelønnede på DISA har indgået 

en to-årig aftale, der giver dem en lønstigning 

på 1,94 procent i år og 2,45 

procent næste år samt en lille stigning i 

nogle tillæg. 

TRAVLHED GIVER BONUS 

Anderledes tilfreds er Jesper Wexel, der 

er tillidsrepræsentant for 10 medlemmer 

af Dansk Metal på Enkotec i Skanderborg. 

Her er resultatet af forhandlingerne 

blevet en lønstigning på 3,8 

procent, hvilket svarer til, at hver enkelt i 

gennemsnit får 1.050 kroner mere i hånden 

om måneden. 

- Det er et udmærket resultat. Sidste år fik 

vi ikke noget på grund af ordrenedgang, 

men nu har vi travlt, siger Jesper Wexel. 

På GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov ved 

Kolding blev hele lønsystemet lavet om, 

da 3F, Dansk Metal og Dansk El-Forbund 

satte sig til forhandlingsbordet med ledelsen. 

Det nye lønsystem betyder, at 

der nu er afsat 1,75 procent af lønsummen 

til lønstigninger. 

- Hvor meget det er i kroner og øre, kommer 

an på det enkelte område. Nogle får 

1,50 kroner mere i timen, mens andre 

får en femmer, siger Eva Kay Merlyck, 

som er tillidsrepræsentant for ti medlemmer 

af Dansk El-Forbund. 

Ud over mere i lønningsposen får de ansatte 

også ret til gratis varme drikke fra 

virksomhedens automater. 

Andre steder har lønforhandlingerne 

resulteret i arbejdsnedlæggelser. Det 

gælder blandt andet i Billund Lufthavn, 

hvor de ansatte kortvarigt strejkede to 

gange, inden der blev indgået en aftale 

om en gennemsnitlig lønregulering på 

2,5 procent. 

På bryggeriet Carlsberg har de ansatte 

også strejket to gange. Første gang, da 

Tillidsrepræsentant på Vestas Blades Tonna Nielsen. Foto Hanne Loop Tillidsrepræsentant Per Løfstrøm Sørensen fra DISA. 

Foto Simon Lautrop 

ledelsen i januar meddelte, at der ikke 

var plads til lønstigninger, og anden 

gang i to uger, da ledelsen i maj gentog 

sit krav om en nulløsning. Parterne er nu 

enige om en ny to-årig aftale, hvis indhold 

holdes hemmeligt. 

- Men det er ikke en nulløsning, da vi jo altid 

vil få noget på overenskomsten, men 

hvor meget mere, vil jeg ikke udtale mig 

om, siger fællestillidsrepræsentant Hans 

Andersen, der er medlem af 3F. 

Han understreger, at den nye aftale er 

meget kompliceret, da den også rummer 

aftaler om blandt andet arbejdsforhold. 

side 5

06.10. juni 

side 6 


Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt fra Grundfos i Bjerringbro. 

lønstigninger med 

De ansatte på Grundfos har ved en faglig voldgift vendt en nulløsning til en 

lønstigning på godt fem kroner 

AF Dorthe KrAgh 

Foto Jesper VolDgAArD 

tilbagevirkende kraft 

på grundfos 

Cirka 2.100 nuværende og tidligere 

medarbejdere på Grundfos i Bjerringbro 

kan se frem til en lønstigning med 

tilbagevirkende kraft. En faglig voldgift 

har nemlig netop fastslået, at deres løn 

skal hæves med 5,24 kroner i timen fra 

1. marts 2009. 

Ved de lokale lønforhandlinger i 2009 

var der dyb uenighed om, hvor meget 

medarbejderne skulle have i lønstigning. 

På virksomheden bruger man lønstatistikken 

i regionen som udgangspunkt 

for lønniveauet, og da forhandlingerne 

i foråret 2009 gik i gang viste tallene, at 

lønningerne i området i gennemsnit var 

steget med knap seks kroner i timen. 

I mellemtiden havde krisen indfundet 

sig, og ledelsen mente ikke, at der var 

råd til så store lønstigninger. Derfor skul- 

le den gældende lønaftale suspenderes, 

og til deres store utilfredshed blev medarbejderne 

i første omgang spist af med 

et rundt nul i lønstigning. Lige indtil for 

ganske nyligt, hvor voldgiftsretten altså 

fastslog, at ledelsen ikke kunne frasige 

sig den gældende lønaftale. 

TILBAGEVIRKENDE KRAFT 

Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt, 

3F, er meget tilfreds med sagens 

udfald. Særligt er hun glad for, at også 

tidligere kolleger får del i pengene. 

- Pengene skal betales med tilbagevirkende 

kraft, hvilket betyder, at de kolleger, 

som er blevet fyret i 2009, også skal 

have penge. Det er vi selvfølgelig glade 

for, siger hun. 

Voldgiftsrettens afgørelse er i år smeltet 

sammen med dette års lønforhandlinger, 

hvor der er opnået enighed om en 

tre-årig aftale, der dækker årene 2009- 

2011. Aftalen giver i gennemsnit en 

lønstigning på 9,24 kroner over de tre år. 

Ud over lønstigningen på 5,24 kroner i 

timen, som alle får med tilbagevirkende 

kraft, vil lønnen i gennemsnit stige med 

1,60 kroner i timen i 2010. Pengene tildeles 

efter kvalifikationer og kan derfor 

variere fra medarbejder til medarbejder. 

I 2011 stiger den faste grundløn med 

1,20 kroner i timen, mens der i gennemsnit 

er 1,20 kroner til kvalifikationstillæg. 

- Folk synes, at det er en god aftale. For 

os har det været vigtigst at få så meget 

som muligt på grundlønnen i 2009, så 

de kolleger der er rejst også får del i lønstigningen, 

siger Kitty Herholdt.


Foto hArry NielseN 

lønforhandlinger 

i 

hårdknude 

Flere lønforhandlinger ender i arbejdsnedlæggelse 

Efter at der blev vist tilbageholdenhed ved over- 

enskomstforhandlingerne, er de industriansatte nu 

indstillede på, at der skal mere i lønningsposen ved 

de lokale lønforhandlinger. Men den holdning deler 

arbejdsgiverne ikke altid. 

3F’s Industrigruppe har i maj måned haft 12 fællesmøder, 

på grund af at de lokale lønforhandlinger 

er endt i arbejdsnedlæggelse. Det skal ses i forhold 

til, at forbundet kun har modtaget resultaterne af 

lønforhandlingerne fra 10 arbejdspladser. 

- Vi kan se, at forhandlingerne ikke går helt gnidningsfrit, 

siger forhandlingssekretær i 3F Bjarne 

Mortensen. 

Efter et par år med krise, hvor de industriansatte 

har holdt igen med både lønkrav og arbejdsnedlæggelser, 

er det nu Bjarne Mortensens vurdering, 

at lønforhandlingerne igen er vendt tilbage til en 

mere traditionel situation, hvor flere forhandlinger 

udmønter sig i arbejdsnedlæggelser. 

- Min opfattelse er, at vores medlemmer, efter at 

have sagt ja til en moderat overenskomst, sætter 

sig til forhandlingsbordet med en berettiget forventning 

om, at nu er der penge at forhandle om. 

Men den holdning kan de så ikke komme igennem 

med alle steder, siger Bjarne Mortensen. 

NULLØSNING GIVER KONFLIKTER 

Travlhed er der også hos CO-industri, hvor mange 

lønforhandlinger havner, når parterne ikke kan blive 

enige ved forhandlingsbordet. Særligt tilbud om 

nulløsninger er årsag til mange hårdknuder. 

- Vi kan se, at mange virksomheder igen i år forsøger 

på at få endnu en nulløsning, og 25 øre er efter 

vores opfattelse også en nulløsning, siger Jørn Larsen, 

leder af det fagretlige område i CO-industri, 

som tager sig af mæglingen mellem lønmodtagere 

og arbejdsgivere, når lønforhandlingerne er kørt i 

hårdknude. 

Han peger på, at konflikterne ved de lokale lønforhandlinger 

typisk handler om, hvor stor reguleringen 

skal være. De seneste par år er der dog sket en 

stigning i antallet af sager, hvor arbejdsgiverne har 

spillet ud med en nulløsning. 

- De ansatte i industrien viste stor ansvarlighed 

og tilbageholdenhed ved forhandlingerne sidste 

gang. Nu tror vi på, at de virksomheder, der har klaret 

krisen, er så velkonsoliderede, at der burde være 

plads til at give anstændige lønstigninger, siger Jørn 

Larsen. 

Områdeleder Jørn Larsen fra CO-industri. 

side 7

06.10. juni 

side 8 



Foto ArKiV 

sikkerhedsrepræsentan 

– længe leve arbejdsm 

Arbejdsmiljøloven er blevet moderniseret. Største forbedring er mere uddannelse til arbejd 

Er du sikkerhedsrepræsentant, så står du 

snart over for et titelskifte. Folketinget 

har netop vedtaget en række nye regler 

for samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomhederne. 

Og det betyder, at du fra 

1. oktober 2010 ikke længere har titel af 

sikkerhedsrepræsentant, men fremover 

skal tituleres arbejdsmiljørepræsentant. 

Titelskiftet er et af de mere synlige beviser 

på, at de danske arbejdspladser har 

fået nogle nye rammer for arbejdsmiljøarbejdet. 

Men ellers er der langt mellem 

snapsene, mener CO-industris miljøsekretær 

Michael Jørgensen. 

- Det er svært at få øje på forbedringerne. 

Mange mente, at der var behov for 

en modernisering, og derfor er lovgivningen 

blevet opdateret. Men de store 

forandringer er der ikke tale om, siger 

han. 

JA TIL LØBENDE UDDANNELSE 

En løbende efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanten 

var medvirkende 

til, at LO sagde ja til den nye lovgivning, 

da lovforslaget var til høring hos arbejdsmarkedets 

parter, og det er ifølge 

Michael Jørgensen en klar forbedring af 

arbejdsmiljørepræsentanternes forhold. 

- Den løbende efteruddannelse er klart 

den største appelsin i turbanen, siger 

han. 

Sikkerhedsrepræsentant = arbejdsmiljørepræsentant 

Sikkerhedsorganisation = arbejdsmiljøorganisation 

Nye arbejdsmiljørepræsentanter og 

arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen 

vil også fremover skulle deltage 

i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, 

der dog kun vil vare tre dage mod 

nu fem dage. 

Herefter skal arbejdsgiveren som noget 

nyt følge uddannelsen op med tilbud 

om supplerende arbejdsmiljøuddannelse 

i to dage det første år og herefter 

halvanden dag hvert år fremover. 

- Rammen for, hvad den løbende efteruddannelse 

skal indeholde, er endnu 

ikke lagt og vil givet heller ikke blive særligt 

specifik, men intentionen er at sikre, 

at arbejdsmiljørepræsentanterne løbende 

får mulighed for at tilegne sig relevant 

ny viden, siger Michael Jørgensen. 

Han påpeger, at det fremover er arbejdsgiverens 

ansvar, at arbejdsmiljørepræsentanten 

bliver tilbudt halvanden dags 

arbejdsmiljøuddannelse om året. 

- Hvis en arbejdsgiver prøver at lægge 

hindringer i vejen for, at arbejdsmiljørepræsentanten 

kommer af sted på 

kursus, kan jeg godt forestille mig, at vi 

kommer til at tage en sag på det - eventuelt 

i det fagretlige system, i lighed 

med forhold, som gør sig gældende for 

overenskomstansattes uddannelsesrettigheder, 

fastslår han. 

Det er et krav, at den supplerende arbejdsmiljøuddannelse 

skal give viden 

om arbejdsmiljøforhold, som er relevant 

for arbejdet med arbejdsmiljø i den enkelte 

virksomhed, men Arbejdstilsynet 

skal ikke godkende de enkelte uddannelser. 

Det åbner for en alternativ måde at uddanne 

sig, hvor konferencer eller seminarer 

om arbejdsmiljøspecifikke emner 

eksempelvis kunne være en måde at 

gøre arbejdsmiljøuddannelse mere attraktivt, 

mener Michael Jørgensen. 

MERE FLEKSIBILITET 

Ud over mulighed for løbende efterud-

ten er død 

iljørepræsentanten 

smiljørepræsentanten 

dannelse i arbejdsmiljø og ny titel til 

sikkerhedsrepræsentanten, så betyder 

den nye lovgivning blandt andet også, 

at sikkerhedsorganisationen (SiO) skifter 

navn til arbejdsmiljøorganisation 

(AMO), og at flere virksomheder i visse 

situationer kan etablere en fælles arbejdsmiljøorganisation. 

Det kan for 

eksempel være flere arbejdsgivere på 

samme arbejdssted. 

f o k u s på 

a r B e j d s m i l j ø 

Med de nye regler får virksomhederne 

også flere muligheder for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationens 

struktur til 

virksomheden. Det forudsætter dog, 

at ledelsen og medarbejderrepræsentanter 

samarbejder og bliver enige om, 

hvordan den fremtidige arbejdsmiljøorganisation 

skal bygges op, og hvor 

mange medlemmer den skal have. 

Alle virksomheder med ti eller flere 

medarbejdere skal fortsat have en arbejdsmiljøorganisation, 

mens virksomheder 

med 35 eller flere medarbejdere 

skal oprette et arbejdsmiljøudvalg, der 

skal varetage de overordnede opgaver 

på tværs af arbejdsmiljøgrupperne i virksomheden. 

De nye regler indebærer også, at arbejdsgivere 

og medarbejdere en gang 

om året i fællesskab blandt andet skal 

tage stilling til, hvilke arbejdsmiljøopgaver 

der er i virksomheden, og hvordan 

de kan tilrettelægge samarbejdet om at 

løse opgaverne bedst muligt. 

Også små virksomheder med mindre 

end ti medarbejdere skal fremover have 

en årlig drøftelse af samarbejdet om arbejdsmiljøet. 

side 9

06.10. juni 

side 10 



arbejdsmiljøet 

anno 2020 

f o k u s på 

a r B e j d s m i l j ø 

Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde skal topprioriteres politisk, 

mener Arbejdsmiljørådet 

Virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøet bør være blandt 

de fire højest prioriterede indsatsområder frem mod 2020. Det 

mener Arbejdsmiljørådet, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets 

parter. 

Rådet har netop afleveret sine anbefalinger til det fremtidige 

arbejdsmiljøarbejde til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg (V) vil nu vurdere anbefalingerne 

og arbejde videre på en prioriteret strategi for en sikring af et 

sundt og sikkert arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. 

Folketinget har for kort tid siden vedtaget nye regler for arbejdet 

med arbejdsmiljøet i virksomhederne. Derfor ønsker 

Arbejdsmiljørådet, at der skal være fokus på virksomhedernes 

rammer og muligheder for at arbejde med og håndtere virksomhedens 

arbejdsmiljøproblemer. 

Derudover anbefaler Arbejdsmiljørådet, at psykisk arbejdsmiljø, muskel-skeletpåvirkninger 

og arbejdsulykker bliver topprioriteret i fremtidens arbejdsmiljøarbejde. 

Blandt andet ønsker rådet, at der udarbejdes en national strategi på ulykkesområdet 

for, hvordan man i fremtiden kan understøtte en forebyggende sikkerhedskultur på 

arbejdspladserne. 

Det psykiske arbejdsmiljø fylder mere og mere på arbejdspladserne. Derfor ønsker 

Arbejdsmiljørådet også, at det traditionelle fokus på risikofaktorer suppleres med 

et bredere fokus på psykisk arbejdsmiljø herunder positive faktorer, der er med til at 

skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. 

TIDSBEGRÆNSEDE INDSATSER 

Som noget helt nyt anbefaler Arbejdsmiljørådet, at der i strategien lægges op til at 

arbejde med tidsbegrænsede indsatser, som kan justeres, efterhånden som der opstår 

et behov for en særlig indsats. Det kan for eksempel være, at man i et år eller 

to fokuserer på det kemiske område, mindre virksomheder eller nyansattes arbejdsulykker. 

Det sker i erkendelse af, at de fire foreslåede prioriteter ikke tager hånd om alle de 

arbejdsmiljøfaktorer, der påvirker lønmodtagerne i deres daglige arbejde. 

Det forventes, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg kommer med et nyt udspil til 

en kommende arbejdsmiljøstrategi i sensommeren 2010.

I ERSTATNING FOR 

ARBEJDSSKADER 

I de seneste to år er der hvert år udbetalt 

godt tre milliarder kroner i erstatning til 

mennesker, som er kommet til skade på 

deres arbejde. Godt 2,3 milliarder kroner 

bliver udbetalt i forbindelse med arbejdsulykker, 

mens 0,8 milliarder er erstatning i 

forbindelse med erhvervssygdomme. 

Det viser tal i Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik 

for sagsbehandlingen i 2009. 

De alvorligste ulykkessager kommer fra 

brancherne transportvirksomhed mv. 

samt bygge- og anlægsvirksomhed. De alvorligste 

erhvervssygdomssager kommer 

fra brancherne offentlig administration, 

forsvar og socialsikring samt landbrug, 

jagt, skovbrug og fiskeri. 

For ulykkernes vedkommende er det især 

rygskader, der udløser store erstatninger 

fra forsikringsselskaberne. Selv om de anerkendte 

rygskader kun udgør omkring 

20 procent af samtlige anerkendte ulykker, 

tegner netop de skader sig for 33 procent af 

de udbetalte erstatninger. 

Rygskader er også i fokus i forhold til erhvervssygdomme. 

For her tegner rygsygdomme 

og andre sygdomme i bevægeapparatet 

sig for 50 procent af de udbetalte 

erstatninger, men udgør tilsammen kun 25 

procent af samtlige anerkendte sager om 

erhvervssygdom. 

Der blev anmeldt knap 20.000 ulykker i 

2009 – et fald på 1.700 i forhold til 2008. 

Antallet af anmeldte erhvervssygdomme 

faldt for andet år i træk, så der i 2009 blev 

anmeldt 18.000 sager – et fald på 1.000 sager 

i forhold til 2008. 

danske noterTRE MILLIARDER 

Foto Arkiv 

AE-RÅDET: VKO-SPAREPLAN KOSTER 27.000 JOB 

VKO’s spareplan kan bringe omkring 27.000 private arbejdspladser i fare frem 

mod 2013. Det viser beregninger, som AE-rådet har foretaget. 

Det samlede tab i beskæftigelsen af den samlede spareplan er omkring 9.400 personer 

i 2011 stigende til 27.100 personer i 2013. Spareplanen betyder isoleret set 

et tab på 19.000 arbejdspladser, heraf tegner nulvæksten i det offentlige forbrug 

sig for omkring 16.000. 

Endelig bevirker den gradvise finansiering af skattereformen og tilbagerulning af 

offentlige investeringer et beskæftigelsestab på 8.000 arbejdspladser. 

Det er specielt servicesektoren, som mister arbejdspladser som følge af planen. 

Omkring 77 procent af det samlede beskæftigelsestab på 27.000 arbejdspladser 

ligger i servicesektoren, hvilket svarer til omkring 21.000 tabte job i sektoren 

i 2013. 

Bygge- og anlægssektoren mister knapt 4.700 arbejdspladser og industrien mister 

knapt 1.400 arbejdspladser. 

Det store tab af arbejdspladser i servicesektoren skyldes især, at det private forbrug 

rammes hårdt som følge af fastfrysningen af eksempelvis satsreguleringen 

samt den hurtigere finansiering af skattereformen. Desuden rammer det servicesektoren 

hårdt, at det offentlige forbrug holdes i ro. 

LILLE LEDIGHEDSFALD FRA MARTS TIL APRIL 

Køen af arbejdsløse blev lidt kortere fra marts til april. Her faldt den sæsonkorrigerede 

ledighed nemlig med 2400 personer, så antallet af ledige endte på 114.300 

personer. Dermed er ledighedsprocenten nede på 4,1 procent. Det viser tal fra 

Danmarks Statistik. 

I april var der 69.100 ledige mænd omregnet til fuld tid, og det er et fald på fire 

procent siden årsskiftet. I samme periode har ledigheden for kvinder derimod 

stort set været uændret: i april var der 45.200 ledige kvinder. 

For alle aldersgrupper er ledigheden faldet siden årsskiftet. Med et fald på 5,5 procent 

er ledigheden faldet mest for personer i alderen 25-29 år, efterfulgt af personer 

i alderen 16-24 år med et fald på fire procent. 

Det største fald i antallet af arbejdsløse er sket i Vestjylland, hvor ledigheden er 

faldet fra godt fire procent til 3,8. 

I samme periode er ledigheden steget mest i København by og på Bornholm. I 

København by er den steget med 0,2 procent til 5,4 procent og på Bornholm er 

ledigheden steget fra 5,6 procent til 5,8. 

LINDØVÆRFTET CENTRUM FOR TESTCENTER 

Risø DTU og LORC har indgået en historisk samarbejdsaftale, der vil sikre udviklingen 

af den danske vindmølleindustri til havs. De to parter er enige om etableringen af en 

fælles testfacilitet på Lindøværftet, en testbænk, som bliver blandt Europas største. 

Testbænken, som efter planen får en ydeevne på 20 MW, bliver blandt de største i 

verden og samarbejdet mellem Risø DTU og LORC sikrer, at både forskningsverdenen 

og industriens spillere – fra de store vindmølleproducenter til mindre leverandører 

til industrien – får adgang til at afprøve og teste det mekaniske og elektriske 

drivtog i møllehuse til fremtidens store offshore vindmøller. 

LORC er et center for forskning, innovation, demonstration og test af teknologi til udvinding 

af energi offshore. LORC etableres på det nedlagte skibsværft Lindøværftet. 

side 11

06.10. juni 

side 12 


AF eriK KristeNseN 

Foto JoAN DAll 

[ ] 

Sådan er krisen – der er ikke en nikkel til nogen af os. 

Og regeringens skattelettelser giver jeg ikke meget for. 

Hun løser faglige og 

Solvej Laugesen var med, dengang strejkevåbnet sad løsere i hylsteret. I dag er hun engage 

Solvej Laugesen var 18 år, da hun sammen med 

kollegerne på Brdr. Gram nedlagde arbejdet og tog 

bussen fra Vojens til København for at demonstrere 

for ligeløn. Det var i 1973. Kampen for ligeløn var en 

øjenåbner for Solvej Laugesen. Siden dengang har 

hun været fagligt aktiv og tillidsrepræsentant på 

flere virksomheder. Hun har oplevet, hvordan hvervet 

som tillidsrepræsentant har skiftet karakter. 

Trods en lang faglig historie mødte hun sin hidtil 

største udfordring som tillidsrepræsentant for nogle 

få år siden. I 2003 blev hun ansat hos Louis Poulsen 

(LP) i København. Straks efter flyttede LP produktionen 

til Vejen. Af de 150 medarbejdere i København 

fulgte kun fire med til Vejen. Umiddelbart efter flytningen 

blev hun valgt som tillidsrepræsentant. 

– Det mest krævende, jeg har prøvet som tillidsrepræsentant, 

var at være med til at få en gammel 

virksomhed til at genopstå som en moderne virksomhed 

et nyt sted i landet med nye medarbejdere, 

der ikke havde arbejdet sammen før, fortæller 

Solvej Laugesen. 

Firmaet satte gang i processen med at få valgt tillidsrepræsentanter 

efter flytningen. 

- De havde brug for ordnede forhold og nogen at arbejde 

sammen med. Der er utrolig meget, der skal 

samarbejdes om for at få en dagligdag til at fungere 

på en helt ny fabrik, konstaterer Solvej Laugesen. 

INDFLyDELSE PÅ KVALITETSUDVIKLING 

Flytningen måtte ikke påvirke lampernes høje kvalitet. 

Derfor blev der nedsat tværfaglige grupper, der 

mødtes en gang om ugen for at diskutere løsninger 

på de problemer, der opstod i ugens løb. Grupperne 

var selvstyrende og havde medarbejdere fra alle 

afdelinger. Solvej Laugesen repræsenterede malerafdelingen 

i grupper om PH-lampen og Koglen. 

Hun er stadig involveret i spørgsmål om produktion 

og kvalitet. For Solvej Laugesen siger det noget om 

bredden i tillidsrepræsentanternes arbejde i dag. 

I øjeblikket er hun involveret i virksomhedens store 

aktuelle udfordring, som er at gå fra traditionel industrimaling 

til vandbaseret maling. Det vil medføre 

væsentlige energi-, miljø- og arbejdsmiljøgevinster. 

- LP trækker på medarbejdernes erfaringer. Det er jo 

os, der står midt i processerne og oplever, hvad der

sociale problemer 

ret i samarbejde og forbedring af produktionen 

fungerer og ikke fungerer. Blandt andet 

lukkede produktionen en dag i efteråret. 

I stedet lavede vi forsøg med vandbaseret 

maling, fortæller Solvej Laugesen. 

SOLIDARISK LØNPOLITIK 

Hun er tillidsrepræsentant for både faglærte 

og ufaglærte i malerafdelingen. 

Det står højt på hendes faglige ønskeliste 

at få mindsket lønforskellene mellem 

de to grupper. 

- Dygtige tillærte bør kunne komme op i 

nærheden af de faglærte. Ellers rammer 

det begge grupper, for de faglærte har 

vanskeligere ved at få lønnen op, når de 

ufaglærte halter bagefter, siger Solvej 

Laugesen. 

- Vi har en bevidst strategi: De seneste 

år har vi forhandlet løn for hele fabrikken 

og brugt kassen op solidarisk. Enten har 

vi tilgodeset de ufaglærte, eller også har 

alle fået det samme. Så slipper vi for nogen 

af ulighederne. 

I øjeblikket træder medarbejderne vande 

lønmæssigt. 

- Sådan er krisen – der er ikke en nikkel 

til nogen af os. Og regeringens skattelettelser 

giver jeg ikke meget for: Skattelettelserne 

er for dem oppe i helt andre 

lønklasser. 

OMSORG OG TRADITIONELT 

FAGLIGT ARBEJDE 

Hendes grundholdning er, at man som 

tillidsrepræsentant skal være parat til at 

give noget af sig selv og tage sig af kollegerne, 

hvis man kan – også ud over det 

traditionelt faglige. 

- Jeg har støttet kolleger, der lå i skilsmisse. 

De føler sig helt alene i verden og 

har brug for støtte. Det gælder også vold 

i hjemmet og så videre. Det er virkelig 

vanskelige problemstillinger at forholde 

sig til som tillidsrepræsentant, men hvis 

kollegerne ikke får støtte, så ryger de 

nemt ud af arbejdsmarkedet og mister 

identitet og selvværd. Som tillidsrepræsentant 

skal vi hjælpe, før fyresedlen bliver 

skrevet, fastslår Solvej Laugesen. 

- Vi skal klare det faglige – men i dag skal 

vi også forholde os til kollegerne som 

hele mennesker, hvor arbejde og fritid 

hænger sammen. 

Navn: Solvej Laugesen. 

Alder: 55 år. 

Arbejdsplads: Louis Poulsen Lightning A/S. 

Uddannelse: Vognmaler 1976. 

Fagforbund: Malerforbundet. 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 20 

kolleger i malerafdelingen. 

Familie: Fire børn, heraf to hjemme boende. 

Et af dem er udviklingshæmmet. Som hun 

siger: "Det giver et andet perspektiv på 

tilværelsen." 

Fritidsinteresser: Hun kobler en speedbåd 

på campingvognen og så er der friskfangede 

fisk til middag. 

E-mail: solvej@dbmail.dk 

side 13

06.10. juni 

side 14 



Foto JoAN DAll og Jesper VolDgAArD 

Nerven i tillidsmands 

Stærke argumenter og gode tilbud fra tillidsrepræsentanterne får kollegerne til at melde 

Medlemskabet af en fagforening er ikke længere 

en naturlig del af det at være på arbejdsmarkedet. 

Sidste år mistede LO-forbundene knap 34.000 kontingentbetalende 

medlemmer, og mange tillidsrepræsentanter 

oplever, at lav pris ofte vinder over 

værdier som fællesskab og kvalificeret hjælp. 

Karen Karstensen hører tit, at de gule fagforeninger 

er langt billigere end hendes eget forbund HK. Alligevel 

har hun og hendes tillidsrepræsentantkolleger 

på Lego ikke opgivet at få kollegerne til at stå 

sammen og melde sig i en rigtig fagforening. 

Så da ledelsen ikke kunne garantere, at tillidsrepræsentanterne 

altid fik besked, når en ny kollega var 

ansat, tog de sagen i egen hånd og lavede en velkomstpjece 

til alle nye medarbejdere med navne, 

telefonnumre og billeder af alle tillidsrepræsentanter 

på Lego i Billund – både funktionærer og time- 

lønnede. Pjecen bliver lagt frem til alle nye medarbejdere, 

når de deltager i introduktionsdagen på 

Lego. 

- Pjecen er næsten helt ny, så vi kan endnu ikke 

mærke, om den virker. Men vi håber, at den vil 

hjælpe os med at få fat i flere nye medarbejdere. 

For som det er nu, så får vi kendskab til for få, siger 

Karen Karstensen, der sammen med to andre er tillidsrepræsentant 

for HK’erne på Lego. 

Hun erkender, at det kan være meget svært at overbevise 

funktionærer om, at de har brug for at stå i 

en fagforening. 

- Ofte ved folk jo ikke, hvad forskellen er på os og 

de gule. Jeg havde for eksempel en kollega, som 

var medlem af en gul fagforening og blev uberettiget 

fyret. Men hans gule fagforening sagde, at når 

Lego handlede som de gjorde, så kunne den ikke 

Tillidsrepræsentant Karen Karstensen, der er med til at repræsentere HK’erne på Lego i Billund.

arbejdet 

sig i fagforening 

hjælpe ham. Jeg ville til enhver tid have 

udfordret sagen og fået en bedre fratrædelsesgodtgørelse 

ud af det. Men det er 

desværre ikke altid nok til at overbevise 

mine kolleger. Lego behandler jo generelt 

sine medarbejdere godt, så troen 

på, at ”afskedigelser sker ikke for mig, 

men kun for naboen”, den hersker stadig, 

fortæller Karen Karstensen. 

HAMRENDE ÆRGERLIGT 

Hun prøver konstant at gøre opmærksom 

på de fordele, som medlemmerne 

af HK har i forhold til deres ikke-organiserede 

kolleger via virksomhedens 

intranet. Hun er dog meget bevidst om 

ikke at prædike fagforening, men lader 

gerne de andre åbne en diskussion. Det 

kan for eksempel være, hvis nogle uorganiserede 

kolleger brokker sig over 

manglende overarbejdsbetaling. 

- Sagen er jo, at de gerne vil have alt det, 

som vi hiver hjem ved forhandlinger. 

De vil bare ikke betale for det. Det er så 

hamrende ærgerligt, at vi ikke kan stå 

sammen, for så ville vi jo alle få mere ud 

af det, siger Karen Karstensen. 

Lidt nemmere har Kitty Herholdt det. 

Hun er fællestillidsrepræsentant på 

Grundfos for 2.100 kolleger, og hun og 

de øvrige tillidsrepræsentanter for de 

timelønnede får rutinemæssigt en genpart 

af nye ansættelseskontrakter og 

kan derfor altid komme til nye medarbejdere 

og byde velkommen til Grundfos 

og samtidig snakke lidt fagforening. 

- På den måde får vi faktisk overbevist en 

del. Men det hjælper også meget, at det 

står i den velkomstmappe, som alle nye 

medarbejdere får, at ledelsen finder det 

Fællestillidsrepræsentant Kitty Herholdt på Grundfos i Bjerringbro repræsenterer 2.100 

kolleger. 

hensigtsmæssigt, at alle medarbejdere 

er medlem af en af de respektive fagforeninger. 

Det er et klart signal om, at de 

bakker vores arbejde op, siger Kitty Herholdt, 

der er medlem af 3F. 

BLIVER KLOGERE 

Det hænder dog, at der er nye kolleger, 

som siger nej tak til fagforeningen. Dem 

vender tillidsrepræsentanterne så løbende 

tilbage til for at se, om ”de ikke er 

blevet lidt klogere”, som Kitty Herholdt 

formulerer det. 

- At få kollegerne med i fællesskabet i 

fagforeningen er jo nerven i hele vores 

arbejde, siger hun. 

Kun få af de cirka 1.600 ufaglærte på 

Grundfos er ikke medlem af 3F, men 

HK og Teknisk Landsforbund (TL) har 

lidt sværere ved at nå deres potentielle 

medlemmer. De får ikke på samme 

måde automatisk meddelelse om, at 

der er sket nyansættelser. For nyligt har 

Grundfos dog accepteret at spørge alle 

nyansatte funktionærer, om tillidsrepræsentanten 

må blive orienteret om 

deres ansættelse i det brev, som følger 

med den nye medarbejders kontrakt. 

Samtidig får den nyansatte også navn 

og telefonnummer på tillidsrepræsentanterne 

for HK og TL. 

Kitty Herholdt oplever, at krisen har været 

med til at åbne funktionærernes øjne 

for værdien af et medlemskab af fagforeningen. 

- Sidste år gik det op for mange, at det 

ikke er nok bare at være medlem af en 

a-kasse. Det er også vigtigt at sikre sig 

fagligt, så man har nogen til at kæmpe 

for sig. Det kan vi mærke på mange af 

de funktionærer, vi nu får ind i produktionen. 

På den måde har krisen været 

med til at vise, at alt det vi har sagt var 

sandt, selv om det er sket på en træls 

måde, siger hun. 

side 15

06.10. juni 

side 16 



Foto hANNe loop, JoAN DAll 

en vej ud af m 

Et skåne- eller fleksjob giver nyt håb til kronisk syge, fortæller tillidsrepræsentant, der selv 

FLEKSJOB OG SKÅNEJOB 

Fleksjob kan benyttes af medarbejdere, 

som har varig nedsat 

arbejdsevne og som har 

udtømt alle muligheder for 

ansættelse på ordinære vilkår. 

Fleksjobberen modtager typisk 

fuld løn, men arbejder på nedsat 

tid eller med nedsat kraft. 

Skånejob kan varetages af personer, 

der modtager førtidspension 

og ikke er i stand til at 

fastholde eller opnå beskæftigelse 

på arbejdsmarkedets 

normale vilkår. Skånejobberen 

modtager løn fra virksomheden 

svarende til 1/3 af den 

mindste overenskomstmæssige 

løn på området. 

En ødelagt ryg eller en invaliderende sygdom 

betyder ofte farvel til en fast lønindkomst og 

kollegerne på arbejdspladsen. Men flere og flere 

virksomheder udviser socialt ansvar og ansætter 

medarbejdere, der har brug for et job på særlige 

betingelser. 

I 2009 var godt 56.000 lønmodtagere således ansat 

i enten fleksjob eller skånejob. Langt de fleste 

– 51.579 – i fleksjob til fuld løn. 

For 10 år siden var tillidsrepræsentant Tonna Nielsen 

fra Vestas Blades i Nakskov en af dem. Hun 

havde gennem flere år arbejdet som tjener, men 

pludselig begyndte glassene at glide ud af hendes 

hænder. 

- Fra den ene dag til den anden duede jeg ikke 

længere til mit job, fortæller hun. 

Det viste sig, at hun led af hypermobile led. Tjenerjobbet 

var udelukket, og hun tog to år på Handelsskolen, 

selv om hun var overbevist om, at hun 

aldrig kunne overleve i et kontorjob. Men så blev 

hun sendt i arbejdsprøvning på det nystartede 

Vestas i Nakskov i fire uger, som blev forlænget 

med tre måneder, og til sidst blev hun fastansat 

på helt normale vilkår. 

Med den bagage er hun glad for, at hun i dag arbejder 

på en arbejdsplads, der tager sit sociale ansvar 

alvorligt. Vestas har i dag flere medarbejdere 

på enten skåne- eller fleksjob, og Tonna Nielsen 

har netop nu en kollega på arbejdsprøvning på 

kontoret. 

NED I ET SORT HUL 

Mange af dem, der er på særlige vilkår, er medarbejdere, 

der af den ene eller anden grund ikke kan 

klare deres gamle job. I stedet prøver virksomheden 

at omplacere dem i forskellige job på kontoret. 

Men der bliver også fra tid til anden taget folk 

ind udefra. 

- Vestas gør meget for at fastholde folk, og for sådan 

en som mig, der ved, hvordan man kan synke 

dybt ned i et stort, sort hul, så er det så lækkert at 

arbejde i en virksomhed, der giver folk en chance, 

siger Tonna Nielsen, der er medlem af HK. 

Når en person bliver sendt i arbejdsprøvning på 

Vestas, prøver kollegerne i høj grad at tilrettelægge 

jobbet, så det både er spændende og krævende, 

men også overkommeligt. 

- Det er vigtigt, at vores nye kollega føler, at han eller 

hun er en del af holdet. Derfor hjælper vi også, 

hvor det er nødvendigt, men vi er ikke barnepiger. 

Fællestillidsrepræsentant Michael Jensen (th.) 

på Alfa Laval i Kolding taler med Peter Moesgaard, 

der har været fleksjobber i fem år.

ørket 

startede på fleksjob 

Man skal ikke bare læne sig tilbage og 

vente på, at tingene kommer af sig 

selv, fastslår hun. 

KUN REELLE JOB 

På Alfa Laval i Kolding er omkring otte 

ud af 225 medarbejdere i fleksjob. Alle 

er de medarbejdere, der ikke længere 

er i stand til at passe 

et fuldtids job 

på fuld 

kraft. 

- De arbejder alle på samme vilkår som 

os andre, men med varierende timeantal, 

alt efter hvad de er godkendt til. 

En står for eksempel ved den maskine, 

som han tidligere passede, men nu 

kun i fire timer på en arbejdsdag. Vi 

går ikke ud og opfinder nye job for at 

fastholde folk, fortæller Michael Jensen, 

der er fællestillidsrepræsentant 

for cirka 120 kolleger og medlem af 

Dansk Metal. 

Han mener, at Alfa Laval gør meget 

for at fastholde sine medarbejdere, 

men det er ikke altid, at 

det lykkes. 

- Vi kan kun have et vist kvantum 

af fleksjobbere, uden at 

det går ud over produktiviteten. 

Der bliver jo også stillet 

krav til os fra både 

ejeren og markedet. 

Så der er ikke noget filantropi her. Firmaet 

lever gerne op til en høj social profil, 

og er vi heldige, kan vi finde et job, 

der passer til den enkelte, siger han. 

Men selv om Alfa Laval har plads til en 

fleksjobber, så oplever Michael Jensen, 

at kommunen har strammet meget 

op på kravene ved tildelingen af fleksjobydelse. 

- Personlig mener jeg, at man bør 

kunne tildeles et fleksjob, hvis man 

er berettiget til det på grund af varig 

nedsat arbejdsevne. Og så må vi slås 

lidt mere for det, siger han. 

Hverken på Vestas eller på Alfa Laval 

stod fleks- og skånejobberne forrest 

i køen, da der blev uddelt fyresedler 

under den økonomiske krise. Men de 

har heller ikke været fredet i klasse A. 

- Vi har sagt farvel til et par stykker, 

men det har udelukkende været på 

grund af arbejdsmangel på det område, 

hvor de havde job, siger Michael 

Jensen. 

Tillidsrepræsentant Tonna Nielsen fra Vestas 

Blades i Nakskov har netop nu en kollega på 

arbejdsprøvning. 

side 17

06.10. juni 

side 18 


LØNSTIGNING PÅ 3 PROCENT I NORGE 

Det norske Fellesforbundet har indgået en ny to-årig overenskomst med arbejdsgiverne 

i Norsk Industri. Den omfatter de største sektorer i industri og 

byggeri og er fulgt op af tilsvarende aftaler på andre områder. Aftalen sikrer 

en tre procents lønforhøjelse i aftaleperioden. Ved en urafstemning stemte 

88 procent ja. Stemmedeltagelsen var 59 procent. 

Aftalen betyder en generel lønstigning på en norsk krone i timen i virksomheder 

med ret til lokale lønforhandlinger. I virksomheder, hvor der ikke er ret til 

lokale lønforhandlinger, stiger den generelle timeløn med 1,50 norsk krone. 

Desuden er aftalt en lavt- og ligelønspulje på den enkelte virksomhed på 0,50 

norsk krone per time per ansat. 

Parterne skal gennem lokal forhandling helt eller delvist benytte denne pulje 

til at rette op på skævheder på virksomheden som skyldes forskelsbehandling 

på grund af køn. Forhandlingerne om ligelønspuljen skal være afsluttet 1. juli 

i år, hvor tillægget skal gives. 

Fellesforbundet betragter det som en stor sejr, at det lykkedes at afvise arbejdsgivernes 

krav om lavere mindsteløn, idet det lykkedes at få hævet mindstelønnen. 

Fellesforbundet er en sammenslutning af syv fagforbund og er med sine godt 

158.000 medlemmer Norges største fagforbund i den private sektor. Det 

omfatter jern- og metalindustrien, byggeriet, land- og skovbruget, papirindustrien, 

beklædning, grafisk industri og hotel- og restaurant. 

international 

fagbevægelse 

SPION-SKANDALE BREDER SIG 

I lyset af den stigende bekymring for, at Colombias 

efterretningstjeneste DAS har været involveret 

i hemmelige operationer mod fagbevægelsen 

både i Colombia og i Europa, kræver den 

europæiske faglige sammenslutning ETUC og 

den internationale sammenslutning ITUC, at EU 

indtil videre stopper forhandlinger om en frihandelsaftale 

med Colombia. 

DAS-skandalen er kun det nyeste eksempel på 

mangel på respekt for menneskerettighederne i 

Colombia. De internationale faglige organisationer 

kræver derfor, at en frihandelsaftale mellem 

EU og Colombia skal sikre, at fagforeningsmedlemmer 

og menneskerettighedsforkæmpere 

skal kunne arbejde uden at sætte deres liv på 

spil. For nylig er afsløret en massegrav i Colombia 

med tusindvis af uidentificerede ofre for ikkeretslige 

henrettelser. 

STREJKE GAV HØJERE LØN TIL BIL- 

ARBEJDERE 

8.000 arbejdere på Renault-fabrikken 

i Sao José dos Pinhais i Brasilien gik i 

strejke i fem dage midt i maj for at få 

større andel i virksomhedens overskud. 

Strejken sluttede, da de strejkende accepterede 

virksomhedens tilbud om at 

betale mindst 7.500 brasilianske realer 

(omkring 23.700 kroner) og maksimum 

9.000 brasilianske realer (28.536 kroner) 

til hver ansat, hvis alle produktionsmål 

overholdes. Første del udbetales i maj i 

år og resten i februar 2011. 

Virksomheden tilbød i første omgang, 

hvad der svarer til godt 19.000 kroner, 

hvis årsproduktionen når op på 197.000 

biler, svarende til fem procent af markedet 

i Brasilien. 

Arbejderne anså målet for urealistisk og 

afslog tilbuddet. Strejken på samlefabrikken 

stoppede produktionen af 700 

biler dagligt. 

Samtidig truede arbejdere ved VW- og 

Volvo-fabrikkerne i Brasilien med at 

nedlægge arbejdet, hvis de ikke som arbejderne 

på Renault-fabrikken fik andel i 

overskuddet. Begge steder lykkedes det 

efter et par dages strejker. 

IRAN HENRETTER FAGFORENINGSMAND 

Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC fordømmer 

på det skarpeste Irans henrettelse af skolelærer og fagforeningslederen 

Farzad Kamangar. Han blev henrettet sammen med fire andre 

fængslede i maj. Ifølge oplysninger til ITUC blev Farzad Kamangar 

dømt efter en retssag, der langtfra lever op til internationale eller 

iranske regler for en fair retssag. 

ITUC tager også skarpt afstand fra den helt umenneskelige behandling 

af Kamangars familie, der ikke blev underrettet inden henrettelsen. 

ITUC har flere gange skrevet til Irans præsident for at få stoppet 

de iranske myndigheders overgreb på den uafhængige fagbevægelse 

i landet. 

- ITUC er chokeret over, hvad der er sket Farzad Kamangar. Andre 

fængslede fagforeningsmedlemmer må løslades, og alle andre trusler 

og overgreb mod fagforeningsmedlemmer, der udfører lovlige 

aktiviteter, må stoppes, siger ITUC-generalsekretær Guy Ryder. 

ITUC vil klage til FN’s arbejdsorganisation ILO over Irans grove brud 

på ILO’s konventioner og opfordrer sine 312 medlemsorganisationer 

i 155 lande til at fordømme de umenneskelige overgreb.

Betalingssatser 2010 

industriens overenskomster 

Tekst - § og Stk. nr. Sats pr. 1/3 – 2010 

Industriens Overenskomst 

§ 13 Overarbejde 

Stk. 2 Varsling af overarbejde 

Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden 

normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke 

er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke 

kommer til udførelse, betales pr. gang: kr. 89,70 

Stk. 5 Betalingssatser 

1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte 

daglige arbejdstid (jf. overenskomstens § 9, stk. 1), betales pr. 

time følgende tillæg: 

Overarbejde på hverdage: 

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: kr. 35,15 

Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: kr. 56,20 

Femte klokketime og derefter indtil den normale 

arbejdstids begyndelse: kr. 105,05 

Overarbejde forud for normal arbejdstid, således 

at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel 

ved dagarbejde som ved forskudte hold, når 

overarbejdet ligger inden for tidsrummet 

kl. 06.00 til kl. 18.00: kr. 35,15 

Overarbejde forud for normal arbejdstid, når 

overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra 

kl. 18.00 til kl. 06.00: kr. 105,05 

2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på 

en ham i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag, 

betales følgende tillæg: 

Timer mellem kl. 06.00 og kl. 18.00: kr. 56,20 

Timer mellem kl. 18.00 og kl. 06.00: kr. 105,05 

3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: 

Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse 

og indtil kl. 12.00: kr. 69,95 



Fra kl. 12.00 og til den normale arbejdstids 

begyndelse: kr. 105,05 

Søndag morgen forud for den normale arbejdstids 

begyndelse: kr. 105,05 

4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, 

og denne derved udskydes ud over 1/2 time, 

betales der pr. gang herfor: kr. 24,90 

§ 14 Forskudt arbejdstid 

Stk. 2 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid 

2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter 

efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, 

betales følgende tillæg pr. time: 

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00: kr. 23,30 

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00: kr. 37,90 

Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes 

kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 

følgende tillæg: kr. 44,75 

§ 15 Skifteholdsarbejde 

Stk. 6 Afbrydelse, omlægning eller overflytning 

Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes 

et engangsbeløb på: kr. 192,85 

Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde 

Skifteholdsarbejde betales med følgende tillæg pr. time: 

Hverdage med undtagelse af lørdage 

Fra kl. 18.00 til kl. 06.00: kr. 35,95 

Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning 

samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige 

fridage: kr. 77,00 

side 19

06.10. juni 

side 20 




Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage 

a. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage 

samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5,a) ikke 

gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller 

den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra 

tillæg pr. time på: kr. 77,30 

Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en 

søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. 

b. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led 

i en omlægning af en turnusplan, betales pr. time 

et tillæg på: kr. 24,20 

§ 19 Udearbejde 

Stk. 2 Betaling for udearbejde 

2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret 

arbejdstime et tillæg på: kr. 4,55 

§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser 

Stk. 1 

Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time 

udgør: 

for voksne medarbejdere kr. 104,25 

for medarbejdere under 18 år kr. 60,05 

§ 25 Fritvalgs Lønkonto 

Stk. 1 

Virksomheden indbetaler pr. 1. maj på medarbejderens Fritvalgs 

Lønkonto 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed 

for medarbejderens frie valg. 

§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord 

Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden 

1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader 

værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og 

uden at tvingende omstændigheder foranlediger 

det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til 

overskud på samtlige påbegyndte akkorder. 

Dog udbetales den pågældende pr. præsteret 

arbejdstime i akkord: kr. 33,45 

Bilag Sats pr. 1/3 – 2010 

Bilag 7 – Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, 

vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj 

Listepriser: 

I kr. kr. 365 

II kr. kr. 590 

III kr. kr. 690 

Speciel del Sats pr. 1/3 – 2010 

§ 4 Støberier 

Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke-faglærte 

medarbejdere 

1. Smelteovnsfyrbødere får et tillæg på: kr. 12,05 

pr. støbedag ud over den for vedkommende 

smelteovnsfyrbøder gældende timeløn, medmindre 

tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder 

pasningen af ovnen er indeholdt. 

§ 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og 

træindustriarbejdere 

Særlige timelønsbestemmelser 

1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, 

tømrere og møllebyggere holder sig selv med 

almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time kr. 1,70 

§ 6 Skibstømrere 

Særlige timelønsbestemmelser 

1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales 

et tillæg pr. time på: kr. 4,55 

Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne 

bolværker og ved tildannelse af materialer, der 

foregår på værfternes egen grund, medmindre 

det foregår i eller ud over vandet. 

2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og 

bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales 

værktøjspenge pr. time på: kr. 1,70

Speciel del Sats pr. 1/3 – 2010 

Bilag 1 Protokollat – Retningslinjer for arbejde 

på mobile og stationære platforme 

3. Lønforhold 

b. Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg 

pr. time på: kr. 33,90 

som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg 

samt alle specielle forhold, der følger af offshore-arbejdet. 

f. For arbejde den 24. december 2010 udgør tillægget kr. 966,55 

g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage kr. 438,30 

Lærlingebestemmelser Sats pr. 1/3 – 2010 

§ 8 Mindstebetaling 

Stk. 1 

Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: 

1. 0-1 år kr. 58,75 

2. 1-2 år kr. 66,65 

3. 2-3 år kr. 71,60 

4. 3-4 år kr. 82,85 

5. over 4 år kr. 104,25 

Alle beløb er i kroner. 


Bilag I Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge 

Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen 

med værktøj, ydes der lærlingen i værktøjspenge kr. 0,62 

pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos 

læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb. 

Bilag III Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge 

§ 2 Stk. 6 

Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, 

ydes en befordringsgodtgørelse på: kr. 0,93 

pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. 


Industriens Funktionæroverenskomst 

§ 3 Lønbestemmelse 

Stk. 7 

A. Elever under erhvervsuddannelse 

Til elever under erhvervsuddannelsesloven udgør minimallønnen: 


Industriens Funktionæroverenskomst 

Pr. måned 

1. år kr. 9.495 

2. år kr. 10.525 

3. år kr. 11.575 

4. år kr. 12.510 

Der ydes tillæg pr. måned til ovennævnte satser til 

elever på følgende uddannelser: 

handels- og kontoruddannelserne med forudgående 

hhx-eksamen kr. 870 

teknisk designeruddannelsen kr. 2.945 

For elever på teknisk designeruddannelsen, som 

har indgået uddannelsesaftale før 1. marts 2010, 

udgør minimallønnen gennem hele 

uddannelsesperioden pr. måned: kr. 12.956 

B. Erhvervsakademiuddannelser 

(praktikanter) 

I praktikken betales for så vidt de dele af uddannelserne, 

som ikke er berettiget til SU, efter følgende lønsatser: 

Pr. måned, kr. 

Det tekniske område kr. 13.260 

Det merkantile område kr. 16.005 

Det drejer sig aktuelt om følgende uddannelser: 

Tekniske område: 

Laborantuddannelsen. 

Merkantile område: 

Biløkonomuddannelsen. 

Handelsøkonomuddannelsen. 

C. Erhvervsgrunduddannelse 

Elever ansat efter Lov om erhvervsgrunduddannelse 

(EGU) aflønnes med pr. måned kr. 9.708 

§ 4 Fritvalgs Lønkonto 

Stk. 1 

Pr. 1. maj 2009 indbetaler virksomheden 1,0 pct. af den ferieberettigede 

løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. 


Bilag 3 Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever 

6. Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse 

på: kr. 0,93 

pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. 

side 21

06.10. juni 

side 22 


OK-NyT 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, 

kurser og konferencer, faglige voldgifter, 

OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk. 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler, A/S-Service og 

INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER 2010-2012 

Industriens nye overenskomster er nu færdigtrykt og leveret til forbundene. 

Desuden kan du finde Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst 

og Industriens Organisationsaftaler til download på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk nederst i højre hjørne. 

I den trykte udgave er det vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med 

redigeringen er sket en fejl i Industriens Overenskomst § 25 – det tidligere stk. 3 er 

blevet skrevet ud. 

Derfor fremstilles der selvklæbende 

etiketter, som fremsendes til forbundene 

i det antal, der er forudbestilt 

af Industriens Overenskomst, 

Industriens Overenskomst – 

ringbindsudgaven og Industriens 

Overenskomst – lommeudgaven. 

Nyt om pension 

MERE TRyGHED TIL LÆRLINGE OG ELEVER 

De nye overenskomster på industriens område giver lærlinge og elever ret til forsikringsdækninger. 

Fra marts 2011 vil lærlinge og elever, som ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt 

pensions- eller forsikringsordning, få ret til udbetaling ved visse kritiske 

sygdomme, tab af erhvervsevne eller ret til at få udbetalt en sum ved død. 

Det betyder: 

• at du som standard kan få 100.000 kroner hvis du får visse kritiske sygdomme 

• at du som standard har ret til 100.000 kroner hvis du mister halvdelen af din 

erhvervsevne 

• at du også kan få en fast månedlig udbetaling på 5.000 kroner før skat, hvis du 

mister mindst to tredjedele af din erhvervsevne 

• at dine efterladte får en udbetaling på 300.000 kroner, hvis du dør. 

Omkostningerne ved forsikringerne betales af arbejdsgiveren. De nye regler gælder 

fra 1. marts 2011. 

ESU-Service under Medlemsservice på 

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer 

og kræver et særligt password. Du kan se 

mere om, hvordan du får password på 

hjemmesiden. 

Nyt om pension 

OK2010: 2.500 KRONER MERE 

I PENSION 

Forliget på industriens område 

betyder, at du begynder din opsparing 

til pension allerede efter 

to måneders ansættelse, hvis du 

er ansat under en af industriens 

overenskomster. Tidligere var det 

efter ni måneder. 

Overenskomsterne, som blev stemt 

hjem i april, betyder, at der fra 1. 

marts 2011 skal betales pensionsbidrag 

for medarbejdere, der er 

fyldt 20 år og som har to måneders 

anciennitet. 

- Den nye overenskomst betyder, 

at du begynder din opsparing til 

pension syv måneder tidligere. Vores 

beregninger viser, at det over et 

helt liv vil betyde, at du kan se frem 

til at få 2.500 kroner mere i pension 

om året plus en lidt større engangsudbetaling 

den dag, hvor du går på 

pension, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør 

i Industriens Pension. 

Anciennitet skal som hidtil kun 

optjenes én gang i livet. Når ancienniteten 

er optjent, har du krav på 

pensionsbidrag.

2010/048 

CO-industris sekretariat 

Kr. Himmelfartsdag. 

2010/047 

Mikroskoper 

– Vejledning om mikroskop og lup. 

2010/049 

OK2010 – Satser. 

CO-MEDDELELSER 

2010/053 

Pjece – Samarbejdskursus for 

tillidsrepræsentanter. 

2010/051 

Meddelelsesoversigt 026-050 2010. 

2010/056 

Industriens nye overenskomster. 

PJECER OG TRyKSAGER 

ARBEJDE MED MIKROSKOP OG LUP 

Det er trættende for hele kroppen at arbejde med mikroskop og lup – også selv om 

arbejdspladsen er udformet korrekt og tilpasset den ansatte. 

Derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavet en vejledning ”Mikroskoper – vejledning 

om mikroskop og lup” til ansatte, der berøres af arbejdet – hvilket vil sige primært 

sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne. 

Vejledningen beskriver, hvilke krav og forhold der er enighed om skal opfyldes i forbindelse 

med det pågældende arbejde. 

Vejledningen kan enten bestilles på hjemmesiden www.co-industri.dk/pjecer eller downloades 

fra adressen www.i-bar.dk 

SAMARBEJDSKURSUS FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev der aftalt et kursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter 

på 2x2 dage. Kurset har nu skiftet navn til ”Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter”, 

men formålet er stadig det samme: 

At forbedre samarbejdet på virksomhederne og ruste tillidsrepræsentanterne til bedre at 

kunne gå i dialog med virksomhederne i forhold til blandt andet produktionsforståelse, 

regnskabsforståelse, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø. 

I forbindelse med navneskiftet er der lavet en ny pjece, som præsenterer kurset og giver 

en række praktiske oplysninger omkring blandt andet tilmelding, løn- og kørselsgodtgørelse, 

uddannelsessteder og meget mere. 

Kurset laves i regi af TekSam, og pjecen om samarbejdskurset kan enten bestilles på 

adressen www.co-industri.dk/pjecer eller downloades fra www.co-industri.dk 

Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene. 

side 23

PROGRAM FOR TEMADAGEN 

temadage 

om mobning 

Mobning foregår ikke kun i skolegården, men 

også på danske arbejdspladser. Problemet 

findes i alle brancher, og alle kan blive ramt. 

Personer, der mobbes, udvikler ofte stærke 

stresssymptomer som angst, søvnproblemer 

og depression. Mange sygemeldes i længere 

tid. Arbejdspladsen påvirkes også. Mobning 

går ud over engagementet, effektiviteten 

og serviceniveauet. Sygefraværet stiger, og 

personaleomsætningen øges. Mobning kan 

derfor også udgøre en betydelig økonomisk 

belastning. 

12.30 Sandwich, vand/øl (NB: Morgenmad fra 8.30 på temadag i Aalborg) 

13.00 Velkomst ved TekSam 

For at sætte fokus på problemet afholder 

TekSam i samarbejde med Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd tre temadage for 

samarbejdsudvalg i henholdsvis Roskilde 

(31. august), Middelfart (1. september) og 

Aalborg (2. september). 

Deltagelse er gratis for medlemmer af SU og 

SiU på industriens område. 

Oplægsholder på temadagene er erhvervspsykolog, 

ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen, 

CRECEA, der er en af de førende eksperter 

inden for mobning. 

13.10 Hvad er mobning og hvordan opstår den? 

Hvordan påvirker mobning de ramte og arbejdspladsen? 

Oplæg ved erhvervspsykolog, ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA. 

Gruppedrøftelser: Hvilke risikosituationer for mobning 

og konflikter er der på vores arbejdsplads? 

14.20 Kaffepause 

14.40 Mobning kan forebygges 

Oplæg ved Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA 

Kort gruppeøvelse: Mobningspolitik – er det noget 

for os? 

15.30 Håndtering af sager om mobning 

Oplæg ved Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA 

Gruppeøvelse: Hvordan håndterer vi en konkret sag 

om mobning? 

Hvad skal vi gøre for at undgå problemer fremover? 

Plenum – dilemmaer og udfordringer ved at arbejde med mobning 

16.30 Evaluering og afslutning ved TekSam 

16.45 Tak for i dag 

NB: Temadagen i Aalborg er et 

formiddagsarrangement. Der 

er morgenmad fra kl. 8.30 - 

selve temadagen begynder 

kl. 9.00. Vi slutter kl. 12.45, 

hvor der vil være en lille forfriskning 

med sandwich og 

en vand/øl 

Tilmelding: 

Du kan læse nærmere om 

arrangementet samt tilmelding 

på TekSams hjemmeside 

www.teksam.dk 

Illustration fra program til TekSams temadage om mobning. 

PP 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

SIDE 7 • BLANDEDE RESULTATER VED DE LOKALE ... - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?