Kronvildtet breder sig

på 10-15 år
Han er en ivrig jæger og har de sidste 25
år deltaget i jagtselskaber i området.
– De første år holdt vi en fest, når vi
skød et stykke kronvildt, og hvert år var
vi spændte på, om vi fik ét. Men de sidste
år har vi nedlagt flere, og sidste år fik
vi 20 stykker på det samme areal, fortæller
han.
– Vi møder mange landmænd, som har
fordel af at have kronvildt på deres
jorde, når det gælder jagtlejen. Chancen
for at skyde kronvildt kan godt få prisen
på jagtudlejning op på det dobbelte af
den almindelige leje fortæller vildtkonsulent
Sandor Hestbæk Markus fra Skovog
Naturstyrelsen.
Det stigende antal krondyr er en berigelse
af naturen, mener Jens Jensen, som
selv nyder at gå ud i naturen og betragte
hjortene. Men som landmand er han ikke
begejstret for kronvildtet, som i flok kan
ødelægge afgrøder for 50.000-100.000 kr.
Sidste år fik han selv ødelagt 10-15
hektar majs, som blev ædt af hjorteflokke
(rudler) på langt over 100 dyr.
– Det bliver dyrt, når man så pludselig
står og mangler grovfoder til sine dyr, siger
Jens Jensen.
Kronvildt kan skræmmes væk
Også gårdejer Klaus Tang fra Spjald har
oplevet, at kronvildtet breder sig.
– For 15 år siden tænkte vi aldrig over,
at gården ligger tæt på en skov med meget
kronvildt. Det var en stor ting og en
glæde, hvis vi så en lille flok på marken,
husker han. I dag er hjortene mere til
irritation end til glæde. For de kan finde
på at komme ud fra skoven ved nattetide
i store flokke for at æde afgrøderne på
nogle af de yderste jorde. Det går især ud
over roer og hvede. Også hegnene må
holde for.
– Når vi har køer til at gå der, må vi
kontrollere indhegningen hver morgen,
for krondyrene kan godt finde på at løbe
hegnet ned i løbet af natten, fortæller
han.
Landmænd, som har problemer med
kronvildtet, kan hente råd og vejledning
på det lokale statsskovdistrikt. Klaus
Tang har da også forsøgt sig med forskellige
måder at skræmme vildtet væk.
Gaskanoner duer ikke, for dem vænner
dyrene sig til. Bedre erfaringer har han
med et ”vildtskræmsel”, hvor en sensor
aktiverer tågehorn, et blinklys og en oppustelig
ballonmand til at skræmme
hjortene i området væk.
Brug for overblik
Vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus
er godt klar over, at de voksende bestande
af kronvildt kan skabe problemer
for landmændene i nogle områder.
Han understreger, at de lokale statsskovdistrikter
gør hvad de kan for at råde
og vejlede de plagede landmænd. I sommeren
2005 er der bl.a. indført en forsøgsordning,
som gør, at distrikterne som
en sidste udvej kan give landmænd tilladelse
til at skyde en kalv fra flokken. Erfaringen
viser, at det kan holde kronvildtet
borte fra markerne i lang tid.
– Det kan godt være, at vi med tiden
skal få kronvildtet til at sprede sig mere,
så det ikke koncentrerer sig i bestemte
områder. Men først er der brug for et
bedre overblik over krondyrbestandene
rundt omkring i landet, hvilke skader, de
volder og hvor mange dyr, der bliver
nedlagt ved jagt, understreger Sandor
Hestbæk Markus. Han henviser til, at der
for nylig er nedsat ni regionale arbejdsgrupper
under Vildtforvaltningsrådet,
som bl.a. skal stå for den kortlægning.
Det stigende antal hjorte er en gevinst
for naturen, fordi de afgræsser lysninger
og hedeområder, som ellers skulle holdes
ved lige på andre måder.
Bæredygtig jagt på kronvildt
Vildtforvaltningsrådet har nedsat ni regionale arbejdsgrupper,
Kronvildtgrupper, bestående af
jægere, landmænd og grønne organisationer. De
har bl.a. til opgave at:
– udbrede kendskabet til jagtetiske regler for
kronvildt og gå i aktion, hvis de konstaterer
brud på reglerne
– skabe overblik over kronhjortebestandens sammensætning
i området og dens udvikling samt
over hvor mange dyr, der bliver nedlagt ved jagt
– skabe overblik over de skader, vildtet forvolder
på land- og skovbrug.
De lokale statsskovdistrikter fungerer som sekretariat
for Kronvildtgrupperne, som skal rådgive
rådet og dermed miljøministeren om bæredygtig
forvaltning af kronvildtjagten.
MILJØDANMARK NR. 6 OKTOBER 2005
35
FOTO: FOCI