MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

y Miljø y Danmark y 02.08 

M AG A S I N O M N AT U R O G M I l J ø 

Den gådefulde mår 

Læs side 20 

06: Ny viden om cocktaileffekter 

10: Ofre for den sorte død 

34: Geodata skal redde liv

2 

y Miljø y Danmark y 

MiljøDanmark 

Nummer 2 · april 2008 

Udgiver: 

Miljøministeriet 

Højbro Plads 4 

1200 København K 

mim@mim.dk 

Tlf. 33 92 76 00 

Udkommer med 6 ordinære 

numre om året 

Abonnement 68 kr. om året 

Oplag: 18.000 

Hjemmeside: www.mim.dk/ 

udgivelser/miljødanmark 

Redaktion: 

miljoedanmark@mim.dk 

Forsidefoto: FOCI 

ISSN 0903 5907 

Yderligere oplysninger om 

MiljøDanmark på side 43. 

Abonnementsændringer 

Hvis du flytter eller ønsker 

at ændre dit abonnement, så 

er det Schultz Distribution, 

der skal have besked. 

Send et flyttekort til: 

Schultz Distribution 

Herstedvang 10-12 

2620 Albertslund 

Eller ring 43 63 23 00, 

fax 43 63 19 69 eller send en 

e-mail til schultz@schultz.dk 

Ved adresseændring er det 

vigtigt at oplyse både den 

nye og den gamle adresse. 

y HORMONFORSTYRRENDE STOFFER y AF JESPER ANDERSEN y 

6: 

Ny viden om cocktaileffekter 

Kemiske stoffer i kombination 

med hinanden har længe været 

kendt for at have effekter på 

den menneskelige organisme. 

Men viden om enkelte stof- 

fer og blandinger har manglet 

– indtil nu. 

Nyt center for 

hormonforstyrrende stoffer 

I en aftale mellem regeringen og 

Dansk Folkeparti er det nu be- 

sluttet at etablere et nyt center 

for hormonforstyrrende stof- 

fer. Det skal øge vores viden om, 

hvordan stofferne påvirker 

vores sundhed og miljøet. 

Der tales ofte om hormonforstyrrende 

stoffer i den offentlige debat. Men i virke- 

ligheden er det kun få stoffer, som vi med 

sikkerhed ved, virker hormonforstyrrende. 

Faktisk er en stor del af vores viden om de 

hormonforstyrrende stoffer indtil videre 

baseret på mistanker. Det skyldes, at der 

endnu ikke findes nøjagtige testmetoder, 

der kan påvise stoffers hormonforstyrrende 

M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I L 2 0 0 8 

egenskaber. Vi kender heller ikke alle de ef- 

fekter, stofferne kan have. 

Stofferne mistænkes blandt andet for at 

medvirke til nedsat forplantningsevne samt 

udvikling af kræft, hjerte-kar-sygdomme, 

fedme og diabetes. De menes også at 

kunne påvirke immunsystemet og hjernens 

udvikling. 

Nyt center skal samle viden 

For at skærpe forskningen på området 

etableres der nu et nyt center for hormon- 

forstyrrende stoffer. Centeret skal danne 

ramme om et tværgående forskningsnet- 

værk, der skal opsamle viden samt overvåge 

og forske i hormonforstyrrende stoffer. 

Centeret vil danne rammen om en række 

projekter, fx: 

10: 

Ofre for den sorte død 

Flere vadehavsøer i Danmark og 

Tyskland blev i februar endnu en 

gang ramt af forurening, da op 

mod tusinde sortænder måtte 

lade livet i kampen mod den 

dødbringende olie. Myndighe- 

derne står magtesløse tilbage. 

• Kortlægning af sammenhænge mellem 

eksponering og hormonforstyrrende ef- 

fekter. 

• Tværgående undersøgelser af årsager til 

nedsat forplantningsevne. 

• Måling af kemikalier (f.eks. ftalater) i 

brystmælk og blod. 

• Måling af koncentrationen af kemikalier 

med østrogenvirkning i vandløb ved rens- 

ningsanlæg. 

• Kombinationseffekter af hormonforstyr- 

rende stoffer, herunder pesticider. 

Hvor kommer stofferne fra? 

Vi udsættes især for hormonforstyrrende 

stoffer gennem vores fødevarer. Stofferne 

stammer blandt andet fra tidligere tiders 

forurening, rester af sprøjtemidler og andre

20: 


Skovmåren er på mange må- 

der et gådefuldt dyr. Vi ved, at 

den er der, og at den først og 

fremmest findes i store, gamle 

løv- og blandskove – men vi ved 

ikke, hvor mange der er. 

kemikalier, emballage og anden industriel 

forarbejdning. Der findes også mistænkte 

24: 

Alene – men aldrig ensom 

Steen Viggo Jensen har prøvet 

alt. Næsten. Han har fanget fisk 

på Grønland, dykket på Færø- 

erne, bygget boreplatforme i 

Norge og huse i Danmark. Boet 

på gader i Odense – og så har 

han boet i ét år i de fynske mo- 

ser og skove. 

stoffer i miljøet omkring os og i forbruger- 

produkter, som fx kosmetik. 

- Flere af de sprøjtemidler og kemikalier, 

der i dag er forbudt, har vist sig at være 

hormonforstyrrende. Men selvom de ikke 

anvendes mere, er de svært nedbrydelige 

og ophobes i fødekæden, hvor vi menne- 

sker udgør det sidste led. Vi har brug for at 

vide mere om, 

hvordan stofferne 

påvirker vores sundhed 

og miljøet, og hvordan vi kan 

30: 

Krematorier skal filtrere 

kviksølvet fra 

De danske krematorier skal ikke 

længere forurene luften med 

støv, kviksølv og andre miljø- 

skadelige stoffer, når de bræn- 

der plombefyldte lig. 

beskytte os mod dem, siger Pia Juul Nielsen, 

funktionsleder i Kemikalieenheden i Miljø- 

styrelsen. 

Centret for hormonforstyrrende stoffer 

bliver et center uden mure. Det vil sige et 

netværk af institutioner, der koordinerer 

deres forskningsindsats og udveksler forskningsresultater. 

Arbejdet kan blandt andet 

få indflydelse på, hvordan EU i fremtiden regulerer 

anvendelsen af specifikke hormonforstyrrede 

stoffer. 

Ifølge den nye aftale afsættes der i alt syv 

millioner kroner til centret. Pengene fordeles 

som to millioner kroner i 2008 og fem 

millioner kroner i 2009 til projekter, der 

sendes i udbud og koordineres af Miljøstyrelsen. 

Indhold y 

34: 

Geodata skal redde liv i 

katastrofesituationer 

Hos Kort- & Matrikelstyrelsen 

sidder i øjeblikket en mand, som 

er ved at udvikle en korttjene- 

ste, der skal stille kort til rå- 

dighed i tilfælde af katastrofer 

verden over. I sidste ende kan 

det redde liv. 

M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I L 2 0 0 8

” I sidste ende drejer det sig om at undgå, at vi alle 

er forsøgskaniner i et kæmpestort eksperiment med 

kemiske stoffer i vores dagligdag.” 

y Nyt y fra Miljøministeriet y 

Dyreforsøg og 

REACH 

REACH skal beskytte os menne- 

sker og vores miljø mod farlige 

kemikalier. Men lovpakken skal 

også begrænse antallet af dyre- 

forsøg mest muligt. 

Sidste år trådte EU-Kommissionens meget 

ambitiøse kemikalielovgivning REACH i kraft. 

lovpakken skal først og fremmest regulere 

fremstilling og anvendelse af kemikalier ud 

fra hensyn til miljø og sundhed. Derfor er 

en af de store opgaver i forbindelse med 

REACH at skaffe ny viden om de forskellige 

kemiske stoffers egenskaber. I meget vid 

udstrækning findes denne viden nemlig ikke 

i dag – heller ikke for de stoffer, som faktisk 

allerede anvendes. 

Traditionelt skaffer man sig ny viden om 

kemiske stoffers farlighed for sundhed og 

miljø gennem dyreforsøg. Dyreforsøg kan 

ikke altid forudsige effekten af et stof på 

et menneske, men giver et bedre billede 

end fx forsøg med bakterier eller dyreceller 

i reagensglas. Simpelthen fordi levende 

hvirveldyr ligner mennesket mere end dyreceller 

og bakterier. Og målet for, om andre 

metoder virker – såsom brug af dyreceller 

– er at teste, om de virker ligeså godt som 

dyreforsøg. 

Dyreforsøg skal begrænses 

Med andre ord vil REACH medføre et betydeligt 

antal dyreforsøg. I løbet den 11-årige 

periode, som REACH gradvist udfoldes over, 

vil antallet af forsøgsdyr formentlig stige 


midlertidigt med mellem to og tre procent 

om året for at få viden om de kemiske stoffers 

farlighed. Men samtidig bliver der gjort 

meget for at mindske antallet af dyreforsøg 

under REACH. 

– Under Europaparlamentets 1. behandling 

af REACH blev det faktisk foreslået, at 

benytte forsøg på mennesker i stedet for 

dyreforsøg. Men da det næppe kan siges at 

være mere etisk end dyreforsøg, blev det 

ikke til noget, fortæller Henrik Søren larsen, 

biolog i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. 

Han fortsætter: 

– I sidste ende drejer det sig om at undgå, 

at vi alle er forsøgskaniner i et kæmpestort 

eksperiment med kemiske stoffer i 

vores dagligdag. 

I stedet indeholder REACH en række bestemmelser, 

som skal begrænse antallet af 

dyreforsøg, så dyreforsøg er sidste udvej. 

Det handler fx om at dele data fra dyreforsøg 

og eksisterende oplysninger, om at registranter 

er forpligtet til at undersøge, om 

der allerede eksisterer egnede studier, som 

kan erstatte nye forsøg, brug af computermodeller 

osv. 

– Det er hævet over enhver tvivl, at 

REACH vil medføre flere dyreforsøg, men 

det bliver slet ikke så voldsomt, som kemikalieindustrien 

og dyrevelfærdsorganisationer 

har stillet i udsigt, siger Henrik Søren 

larsen. Miljøstyrelsen har gennem en lang 

årrække finansieret udviklingen af computermodeller, 

QSAR, på Fødevareinstituttet 

til at forudse farligheden af kemiske stoffer. 

– Det er vores bidrag til at nedsætte behovet 

for dyreforsøg, slutter Henrik Søren 

larsen. 

F O T O: S C A N P I X

” RUP’en er et redskab til strategisk planlægning, 

der skal håndtere de udfordringer, de enkelte 

regioner står over for.” 

Regional udviklingsplan, 

version 1.0 

Med kommunalreformen blev der også født en helt ny plantype: Første version af den regionale 

udviklingsplan finder i denne sommer sin endelige form i de danske regioner. 

Rundt om i de danske regioner arbejdes der 

på højtryk for at gøre den første version 

af en ny plantype klar. De regionale udvik- 

lingsplaner (RUP) er afløseren for amternes 

gamle regionplaner – og så alligevel ikke. 

For hvor regionplanen var en myndigheds- 

plan, der skulle regulere arealanvendelsen, 

er RUP’en en strategiplan for regionens ud- 

vikling og samarbejder mellem regionen og 

kommunerne. 

By- og landskabsstyrelsen under Miljøministeriet 

koordinerer den regionale indsats 

med den landsdækkende landsplanredegørelse. 

Og Niels østergård fra styrelsen forklarer: 

– RUP’en er et redskab til strategisk planlægning, 

der skal håndtere de udfordringer, 

de enkelte regioner står over for. Regionerne 

har fået en meget stor frihedsgrad til at 

formulere RUP’en mellem den kommunale 

planlægning på den ene side og landsplanlægningen 

på den anden. 

Store muligheder 

De enkelte regioner har grebet mulighederne 

i den nye planform meget forskelligt an. 

I Nordjylland har man delt planen op i syv 

overordnede temaer og valgt at inddrage 

kommunerne mest muligt i arbejdet. I Region 

Sjælland har man omdøbt RUP’en til en 

RUS – en regional udviklingsstrategi – med 

fem temaer og to tværgående initiativer. 

Og i hovedstaden har man valgt at skære 

RUP’en ned til tre overordnede temaer. 

Kristian Johnsen, som er udviklingschef i 

Region Hovedstaden, ser store muligheder i 

den nye plantype: 

– I hovedstadsregionen står det helt 

AF UlF JOEl JENSEN 

klart, at RUP’en ikke er en arealfordelingsplan, 

som regionplanen var. Den rolle er 

overtaget i fællesskab af landsplandirektiv 

og kommuneplaner. I stedet er målet, 

at RUP’en skal åbne op for en helt ny type 

dialog og samarbejde på tværs af kommuner, 

region og andre interessenter. Vi har i 

dialog med kommunerne valgt at fokusere 

vores RUP på uddannelse, infrastruktur og 

natur/miljø, fordi vi netop på de tre områder 

har særlige udfordringer i regionen, siger 

Kristian Johnsen. 

Du kan følge med i din regionale udviklingsplans 

tilblivelse på din regions hjemmeside. 

Alle RUP’er ventes vedtaget hen over 

sommeren – og bliver hermed også et udgangspunkt 

for miljøministerens kommende 

landsplanredegørelse. 


F O T O: l A R S B A H l / B A M

F O T O: S C A N P I X 

y XXX KeMiKAliecocKtAils y FORFATTER y y AF BERIT VIUF FOTO: XXXXXX y 

M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8

Ny viden 

om cocktaileffekter 

Kemiske stoffer i kombination med hinanden har længe 

været kendt for at have effekter på den menneskelige 

organisme. Men viden om de enkelte stoffer og blandin- 

ger har manglet. Nuværende og kommende undersøgel- 

ser vil gøre det nemmere at regulere for kombinationsef- 

fekter, men der er stadig lang vej, før vi kan forudse alle 

effekter af vores kemikalieforbrug. 

Hvad blander du i din daglige kemikaliecocktail? 

Bruger du shampoo, balsam, 

bodylotion, ansigtscreme, makeup 

og parfume om morgenen? Sidder du 

dagligt foran tv- eller computerskærmen, 

hvor varmen udløser kemiske 

dampe? Er dit tøj farvet med mistænkelige 

farvestoffer? Spiser du fødevarer tilsat 

konserveringsmidler, du ikke kender 

til? Og hvad er der i vandet, du drikker? 

Vi møder kemikalier overalt i vores 

dagligdag. Mange er undersøgt, og efterhånden 

som der kommer ny viden, 

bliver flere og flere stoffer reguleret. 

Kombinationseffekten 

Problemet er, at små mængder af de enkelte 

stoffer, der ikke er farlige hver for 

sig, samlet kan give en uønsket effekt. 

Det er det, der kaldes kombinationseffekten, 

og det er særligt inden for hor- 

monforstyrrende stoffer, at det har vist 

sig problematisk. 

Foreløbig har det meste af bevisførelsen 

for kombinationseffekter været på 

indicier. Mistanken er opstået i forbindelse 

med epidemiologiske undersøgelser, 

modeller og forsøg med cellekulturer. 

Men inden for de seneste år er effekterne 

begyndt at blive dokumenteret 

gennem dyreforsøg og mere målrettede 

epidemiologiske forskningsprojekter. 

Det betyder, at selvom området i øjeblikket 

indeholder utroligt mange ubekendte, 

er der en åbning for, at vi på sigt 

kan finde frem til metoder til at håndtere 

kombinationseffekter. Men der er et 

stykke vej endnu. 

Mangler stadig viden 

– Vi har i dag ikke engang testmetoderne 

til at vurdere de enkelte stoffer for fx > 


8 

y KeMiKAliecocKtAils y AF BERIT VIUF y 

” Indtil da er rådet til forbrugeren at bruge den sunde fornuft 

og tænke over, hvilke kemikalier dagligdagen rummer. 

For de fleste er det muligt at skære ned, så den daglige 

kemikaliebelastning bliver mindre.” 

hormonforstyrrende effekter, og det er 

vores helt store problem, fortæller Pia 

Juul Nielsen fra Kemikalieenheden i 

Miljøstyrelsen. 

– Problemstillingen med hormonforstyrrende 

stoffer kan sammenlignes 

med et puslespil på 1.000 brikker, hvor 

vi måske har fundet de tredive. Det 

fylder meget lidt i det samlede billede, 

fortæller hun. 

– Vi ville gerne gøre noget, men vi 

skal være sikre på, at det er det rigtige, 

vi gør. Vi kan jo ikke gå ud og forbyde 

i blinde. Med den usikre viden vi har i 

dag, kunne vi jo i yderste konsekvens 

risikere at forbyde stoffer, som er mindre 

skadelige end andre kemikalier, 

hvis vi udelukkende skulle følge forsigtighedsprincippet 

på grund af mistanken 

om effekter. 

Initiativer til regulering 

Miljøstyrelsen følger nøje de forskningsprojekter, 

som bliver udført på EUplan. 

Et stort EU-projekt kaldet EDEN, 

der blandt andet handler om kombina- 

M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8 

tions- og lavdosiseffekter af hormonforstyrrende 

stoffer, kommer med konklusioner 

i 2008. På den baggrund kan man 

vurdere, om lovgivningen skal ændres. 

Fx om det er muligt at lave nye generelle 

retningslinjer for risikovurdering af 

hormonforstyrrende stoffer i forhold til 

kombinationseffekter. 

Derudover søsættes tre større EUforskningsprojekter 

i maj 2008, et af 

dem på Fødevareinstituttet på DTU. 

Også de projekter vil blive fulgt tæt af 

Miljøstyrelsen. 

Endelig afholder Miljøstyrelsen i 

løbet af 2008 en international ekspertworkshop, 

hvor eksperter fra USA og 

EU samles for at se på kombinationseffekter 

med fokus på muligheder for 

regulering på området. For måske er det 

på sigt muligt at lave nogle generaliseringer. 

Mulighed for at forudsige kombinationseffekter 

De nuværende regler for kemikalier 

tager udgangspunkt i den viden, vi har 

både om de enkelte stoffers effekter og 

eventuelle kombinationseffekter. I de 

tilfælde, hvor der er sikker viden om 

kombinationseffekter, bliver det taget 

med i betragtning. Fx ved man, at forskellige 

ftalater har samme type effekt 

på fostre og forplantningsevne. Derfor 

er der lavet en samlet vurdering og reguleret 

ud fra det, selvom vurderingen 

af de enkelte ftalater hver for sig ikke 

viser en risiko. 

– Den nye kemikalieregulering, 

REACH, giver os i de kommende år viden 

om de enkelte stoffer. Når vi også 

får testmetoder, der kan påvise effekterne, 

vil det være et skridt på vejen til at 

kunne opstille matematiske modeller, 

der kan være med til at forudsige, hvor 

stor sandsynligheden er for at få effekter 

af bestemte kombinationer, siger Pia 

Juul Nielsen. 

– Det kan aldrig blive den fulde sandhed, 

for vi bliver jo udsat for forskellige 

ting i løbet af dagen alt efter vores livsstil. 

Og vi har forskellige sundhedstilstande 

og genetisk bagage. Men måske 

F O T O: S C A N P I X

kan man komme frem til nogle pragmatiske 

løsninger, siger Pia Juul Nielsen, 

og lader ane, at der i fremtiden nok skal 

ske nogle reguleringsmæssige ændringer 

på baggrund af både rotteforsøg og 

matematiske modeller. 

Indtil da er rådet til forbrugeren at 

bruge den sunde fornuft og tænke over, 

hvilke kemikalier dagligdagen rummer. 

For de fleste er det muligt at skære ned, 

så den daglige kemikaliebelastning bliver 

mindre. 

Hormonforstyrrende 

stoffer 

Et område, der lige nu bliver set på med bekymring, er kombinationer med hor- 

monforstyrrende stoffer. Det bliver taget alvorligt, bl.a. fordi man blandt unge 

danske mænd gennem en årrække har set en faldende sædkvalitet og en sti- 

gende forekomst i antallet af misdannede kønsorganer hos drengebørn. Samti- 

dig har vi i Danmark verdens højeste forekomst af testikelkræft. 

Fødevareinstituttet på DTU har for nyligt publiceret resultaterne af et forsøg 

under EU-projektet EDEN. Forsøget opstillede nogle matematiske modeller for 

den formodede samlede effekt ud fra den tilgængelige viden om tre forskellige 

stoffer. Derefter så man på, om de reelle effekter viste sig at stemme overens 

med modellerne – og det gjorde de faktisk i høj grad. Modelforsøg som dette 

viser, at det på sigt vil være muligt at forudse nogle effekter af kemiske kombinationer. 

Hanrotter med misdannelser 

– Vores forsøg viser, at der er en helt klar effekt på hanrotter, der slår igennem, 

når de udsættes for en kombination af hormonforstyrrende stoffer, fortæller 

seniorforsker Ulla Hass fra Fødevareinstituttet på DTU. 

Hun var projektleder på forsøgene, hvor drægtige hunrotter blev udsat for de 

tre forskellige hormonforstyrrende stoffer (anti-androgener) i lave doser. 

Omkring 60 procent af hanrotterne, der havde fået en kombination af de tre 

undersøgte kemikalier, havde misdannede kønsorganer i form af hypospadi 

(ufuldstændig udvikling af urinrøret). For de grupper af rotter, der ikke havde 

fået den mistænkelige kemikaliecocktail, sås ingen misdannelser. 

– Resultatet er væsentligt for mennesker, da fosterudviklingen af drenge 

også styres af det mandlige kønshormon, forklarer Ulla Hass, der planlægger 

endnu et forsøg. 

– Næste projekt handler om, at 

bringe forsøgene lidt tættere på 

virkeligheden. Vi vil lave kombina- Ni gode vaner 

tionsforsøg med 10-12 testoste- Særligt for gravide og ammende er der 

ronforstyrrende eller østrogenlig- god grund til at tænke sig om og benende 

stoffer. Stoffer som en EUgrænse den daglige kemikaliebelastning 

kvinde i værste fald kan risikere at mest muligt. Derfor har Miljøministeriet 

blive udsat for under graviditeten, lanceret en kampagne om ni gode vaner, 

fortæller hun. 

som kan nedsætte kemikalieforbruget. 

Læs mere på kampagnens hjemmeside 

www.babykemi.dk 


y olieforureNiNg y AF JESPER H I M M ElSTRUP FOTO: REDSTAR y 

Ofre for den sorte død 

Flere vadehavsøer i både Danmark og Tyskland blev i februar 

endnu en gang ramt af miljøforurening, da op mod tusinde 

sortænder måtte lade livet i kampen mod den dødbringende 

olie. Og selvom Søværnets Operative Kommando i samar- 

bejde med Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Natur- 

styrelsen gør alt for at finde oliesynderen, så er sandsynlig- 

heden for, at det rent faktisk sker, lig nul. 

10 M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8


11

12 

y olieforureNiNg y AF JESPER H I M M ElSTRUP FOTO: REDSTAR y 

Vi er på vej mod Skallingens sydspids en af de første dage i 

februar, og lyset fra den skærende sol tvinger én til at knibe 

øjnene sammen. Lærken synger, hugormen har tidligere på 

morgenen slanget sig gennem sandet – og med indsejlingen 

til Esbjerg i kulissen emmer alt af forår, varme og den rene 

idyl. Hvis ikke lige det var for de hundredvis af sorte, sammenrullede 

klumper, der ligger og skutter sig i strandkanten. 

Bjarne Slaikjær har i de seneste otte år ført opsyn med Skallingen 

for Skov- og Naturstyrelsen og er blandt andet ansvarlig 

for de omkring 600 stykker kvæg, der i perioden maj-oktober 

opholder sig på øen. Han er en venlig og imødekommende 

mand, der har indvilget i at være vores guide på turen. Og 

Søværnets Operative Kommando 

Søværnets Operative Kommando (SOK) holder til i en tysk bunker 

fra Anden Verdenskrig nær Tangkrogen ved Århus. Når der er mel- 

ding om olieforurening, er det SOK’s MAS-vagt (Maritime Assisten- 

ce Service), der koordinerer indsatsen med blandt andre Danmarks 

Miljøundersøgelser, Beredskabsstyrelsen, Farvandsvæsenet og Sø- 

fartsstyrelsen. 

K I l D E : S O K 


– Det er en katastrofe, hver gang olieforureninger rammer, siger Bjarne Slaikjær fra Skov- og Naturstyrelsen. 

selvom han ikke siger mere end højst nødvendigt, er det tydeligt, 

at han er mærket af situationen og fundet af de døde fugle. 

En katastrofe 

– Det er en katastrofe, hver gang det sker. Det er mest sortænder, 

men også enkelte edderfugle, så alt tyder på, at der er 

tale om en olieplet langt ude i Nordsøen. Men det kan ikke 

undgås, at det tager andre fugle med i købet. I det her tilfælde 

var det folk fra Kystdirektoratet, der ringede og fortalte, at der 

var døde fugle på stranden. Da jeg fik meldingen, tog jeg selv 

herud og fandt omkring 100 sortænder i strandkanten, siger 

Bjarne Slaikjær. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

Danmarks Miljøundersøgelser, der tidligere var en del af Miljø- 

ministeriet, er i dag en del af Aarhus Universitet. Afdelingen 

for miljøkemi og mikrobiologi ligger i Roskilde og huser i øje- 

blikket 33 medarbejdere bestående af blandt andre mikrobio- 

loger, kemikere og laboranter. Deres hovedformål er at løse 

”problemer i miljøet, som opstår ved produktion og anvendelse 

af kemikalier, mikroorganismer og genetisk modificerede orga- 

nismer.” 

K I l D E : D M U

Sortænderne lever normalt langt ude på havet, og de bevæger 

sig sjældent ind mod stranden. Derfor er deres hyppige forekomst 

i dag også et tegn på, at noget er helt galt. 

– De har det ikke godt, og mange af dem er meget afkræftede. 

Nogle af oliepletterne er ikke større end en femkrone. Men 

det er ligegyldigt, for de ødelægger fjerdragten fuldstændigt. 

Der skal så lidt til, og det er meget smertefuldt for dem. De 

fryser simpelthen ihjel, fortæller Bjarne Slaikjær. 

Fuglene skifter først fjerpels i august-september, så disse 

sortænder når ikke at overleve sommeren. Og derfor er Skov- 

og Naturstyrelsen også gået i gang med at aflive dem. 

– Jeg har selv måttet skyde en 15-18 stykker. Det er simpelthen 

den mest humane måde at aflive dem på, understreger han. 

Ringe chance for fangst 

Når Skov- og Naturstyrelsen finder fugle, der er døde på grund 

af olie, kontakter de altid som det første både Danmarks 

Miljøundersøgelser (DMU) og Søværnets Operative Kommando 

(SOK). Det er nemlig DMU’s afdeling for miljøkemi og 

mikrobiologi i Roskilde, der tager sig af prøver fra olieforurening. 

Samtidig har det i de sidste otte år været SOK, der overvåger 

de danske farvande, når det handler om olieforurening. 

Det er også SOK, der tager fat, hvis en oliesynder skal op- 

spores og eventuelt retsforfølges. 

Så når telefonen ringer, følger alle simpelthen en standardprocedure, 

fortæller orlogskaptajn i Søværnets Operative 

Kommando, Peter Poulsen: 

– Når vi bliver kontaktet, går vi altid i aktion – enten med 

fly, skib eller helikopter – for at se, om vi kan lokalisere olien. 

Og finder vi olie på overfladen, kan vi så at sige spole filmen 

tilbage og finde ud af hvilke skibe, der har været i området. 

Og når vi så har et skib i søgelyset, kan vi ved hjælp af en såkaldt 

Port State Control (PSC) kontakte myndighederne i den 

havn, det pågældende skib er på vej til, og bede dem tage prøver 

af skibets tanke. Hvis disse viser overensstemmelse med 

olien på havet, så politianmelder vi skibet og går rettens vej. 

Han understreger, at effektiviteten af overvågningen er 

blevet langt bedre de seneste par år. 

Problemet er bare, at der kun i sjældne tilfælde er tale om 

olie på overfladen, når katastrofen med fugle indsmurt i olie 

indtræffer. Og DMU konstaterer da også på baggrund af de 

indsendte olieprøver fra Rømø og Skallingen, at der er tale 

om fueloil, som bruges som standardolie i de fleste motorer 

– og altså ikke råolie, som bliver liggende på overfladen. 

DMU kan ligeledes konkludere, at olien har ligget et stykke 

tid i vandet, fordi den lette olie er fordampet. 

– På den baggrund bliver det særdeles svært at finde ud af, 

hvor olien stammer fra, siger Peter Poulsen. 

– Når olien har ligget længe i havet, betyder det, at fuglene 

har fået den på sig, når de har været i gang med at samle 

føde. Men derfor er det nærmest også umuligt at finde frem 

til, hvor olien rent faktisk stammer fra. Derfor er sandsynligheden 

for at finde synderne ikke bare ringe, men nærmest 

lig nul. Der er simpelthen intet, du kan gøre, understreger 

orlogskaptajnen. 

Mågerne kom først 

Tilbage på stranden er vi kommet helt tæt på de sorte klumper 

i strandkanten. De af fuglene, der stadig har kræfterne i 

behold, søger ud i vandet, efterhånden som vi nærmer os. 

Vi finder en stærkt lidende sortand, der tilsyneladende stadig 

er i live. Den nærmest gisper efter vejret. Halsen og hovedet 

er indsmurt i blod. Da vi tager den op, kan vi se, at huden ind 

til halsen er skrællet helt væk, så sener og muskler fremstår 

tydelige. 

– Det er mågerne, der har været på spil, siger Bjarne Slaikjær. 

– De kunne åbenbart ikke engang vente, til den var død. 

Bjarne Slaikjær spejder ud mod den resterende flok af sortænder 

og rynker lidt på næsen. 

– Det er ikke, fordi man vænner sig til det. Man oplever 

det bare oftere og oftere. De folk, der har lækket den olie, de 

skulle selv opleve det her. 

Oliestraf 

Hvis en synder bag en olieforurening kan findes, så kan vedkommende 

blive straffet med retsforfølgelse og bødeforlæg. Bødestørrelsen 

svarer til omfanget af den udledte olie – der er altså forskel 

på at smide 100 liter frem for 10.000 liter i havet. Bødestørrelserne 

er steget markant de senere år, så bøderne i Danmark nu er på 

højde med vores nabolandes. 

K I l D E : S O K 

M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8 1

F O T O: M O R T E N R A S M U S S E N / B I O F O T O 

y KlitforvAltNiNg y AF JEPPE MATzEN y 


Klitternes vandring 

– fra økologisk katastrofe til naturperler 

En omvandrende økologisk katastrofe, der ødelagde livs- 

grundlaget for lokalbefolkningen. Sådan så man i 1700-tallet 

på de danske klitter. I dag er klitterne naturperler, der skal 

beskyttes og have lov til at udvikle sig frit, hvis ikke de øde- 

lægger for meget. 


1 

y KlitforvAltNiNg y AF JEPPE MATzEN y 

Klitternes vandring 

Pisk og hængning. Det kunne være 

straffen, hvis bønder, fiskere og andet 

godtfolk i slutningen af 1500-tallet tog 

for sig af hjelmen og andre vækster i de 

danske klitter. Oven på den såkaldte 

lille istids indtræden havde Danmark 

i årtier været plaget af sandflugt fra 

klitterne, og derfor havde Christian III 

i 1539 udstedt en forordning, der gennem 

håndfast justits skulle hindre, at 

store jord- og engarealer blev ødelagt af 

de uregerlige sandkæmper. Klitterne og 

deres flugt var et onde, der for enhver 

pris skulle bekæmpes, så kongens, 

herremændenes, bøndernes og landets 

værdier ikke sandede til, og befolkningens 

livsgrundlag blev undermineret. 

I dag, efter 500 år, er der sket en forvandling 

i forholdet mellem Danmarks 

klitter og befolkning. Vi ser ikke længere 

sandklitterne som en altædende 

trussel, men mest af alt som en unik 

naturperle, der rummer muligheder for 

anderledes naturoplevelser og lægger 

sand til et særegent dyreliv. 

Hvem forvalter klitterne? 

Dette natursyn kommer til udtryk i 

den måde, vi i dag forvalter vores klitter 

på. For selvom det at holde sandflugten 

under kontrol stadig er hjørnestenen 

i klitforvaltningen, skal den nu også 

sikre danskerne naturoplevelser, bevare 

dyrearter og beskytte et enestående 

naturområde. 

Det daglige klitforvaltningsarbejde 


F O T O: M O R T E N R A S M U S S E N / B I O F O T O 

er i dag fordelt på to instanser under 

Miljøministeriet. Det er Skov- og Naturstyrelsen, 

der lokalt har ansvar for at 

gennemføre og vedligeholde de dæmpningsindsatser, 

som holder sandflugten 

i skak, og det er miljøcentrene, som har 

ansvar for at håndhæve naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser om klitfredede 

arealer, og som kan give dispensationer 

fra loven. 

Til brug for dæmpningen af klitterne 

har Skov- og Naturstyrelsens lokale folk 

forskellige metoder. De kan opsætte 

fyrretoppe, nedskære overhængende 

klitkanter, så klitten får en rund form, 

som tillader, at vinden kan passere 

under mindst mulig erosion, eller fx 

udplante den lille ørkenagtige plante, 

hjelme, der kan modstå udtørring ved at 

rulle bladene samme og udnytte fugten 

i sandet. I dag har myndighederne ved 

hjælp af disse metoder samt miljøcentrenes 

årvågenhed fuld kontrol over det 

samlede danske klitareal, der er opgjort 

til 127.000 ha svarende til tre procent af 

landets areal. 

Ændret syn på klitterne 

Men sådan har det ikke altid været. For 

på trods af Christian III’s hårde straffe 

havde hans forordning ikke den store 

effekt på sandflugten, der i de næste par 

århundreder med jævne mellemrum 

sendte hærgende sandmiler ind over 

Vestjylland og langt ind i landet. Først 

i 1792, da en sandflugtsforordning for- 

Den rødryggede tornskade trives stadig i de danske klitområder. 

I modsætning til Nederlandene. 

pligtede lokalbefolkningen til at deltage 

i arbejdet med at dæmpe klitterne, 

begyndte der at ske fremskridt. 

Den endelige sejr i kampen mod klitternes 

sandflugt kom dog først efter 

tabet af Slesvig-Holsten i 1864. Enrico 

Mylius Dalgas’ parole om, at ”hvad 

udad tabes, skal indad vindes,” smittede 

af på klitforvaltningen, og i 1867 

kom sandflugtsloven, som satte klitforvaltningen 

i system med en statslig 

institution. ”Klitvæsenet” og dets 

klitinspektør skulle tage sig af den nye 

lovgivning og forvaltningen af klitarealerne. 

Formålet med sandflugtsloven 

var at standse sandflugten og dermed 

at maksimere jordbrugsproduktionen 

og optimere menneskets økonomiske 

udbytte af jordens ressourcer. 

– Dette syn på, hvad klitforvaltning 

drejede sig om, holdt sig til 1960’erne 

og 70’erne, hvor Vesteuropa fik en overproduktion 

af en række jordbrugsprodukter 

med smørbjerge og vinsøer. Produktionsjord 

var ikke længere et knapt 

gode, og efterhånden blev man mere op- 

mærksom på, at vores meget produktions- 

orienterede måde at udnytte klodens 

ressourcer på var gået hårdt ud over 

naturen og dyrelivets mangfoldighed, 

forklarer Frede Jensen, der har arbejdet 

med klitforvaltning i en lille menneskealder 

under Skov- og Naturstyrelsen og 

netop er ved at færdiggøre en rapport 

om udviklingen i den danske klitforvaltning 

for By- og Landskabsstyrelsen. 

F O T O: G E R T S . l A U R S E N / B I O F O T O

Soldug er en af Danmarks få kødædende planter. I foråret kan strandtudsen høres vidt omkring. 

Den dynamiske klit 

I takt med at Danmark gik fra en selvopfattelse 

som landbrugssamfund til 

industrisamfund, skete der et skred i 

opfattelsen af den værdi, man tillagde 

klitterne. Med industrisamfundets indtræden 

fik klitterne værdi som rekreativt 

område og en naturressource, hvor 

danskerne kunne boltre sig i fritiden. 

Og den opfattelse er stadig gældende. 

Men i løbet af de senere årtier er også 

klitternes værdi som naturarealer blevet 

prioriteret højere. 

– I 1990’erne skete der en drejning i 

natursynet, som betød, at vi ikke længere 

nødvendigvis skulle gå og dæmpe al 

sandflugt, men åbne op for, at klitterne 

kunne bevæge sig, fordi den dynamiske 

klit har nogle særlige værdier, forklarer 

Frede Jensen. 

Ved de store miljøtopmøder i Rio de 

Janeiro og Johannesburg forpligtede 

Danmark sig til at stoppe tilbagegangen 

i biodiversiteten – dvs. mangfoldigheden 

af dyre- og plantearter – og hvis 

den målsætning skulle opfyldes, måtte 

man anlægge et nyt syn på forvaltning 

af klitterne 

– Dynamik i klitten har betydning for 

nogle af de byttedyr, som er vigtige for, 

at bestemte fuglearter kan trives. I Nederlandene, 

hvor klitterne ikke har fået 

lov til at vandre, har man oplevet, at en 

tidligere almindelig fugl i klitten, den 

rødryggede tornskade, er forsvundet. 

Derfor er man blevet opmærksom på de 

F O T O: N I E l S FA B æ K / B I O F O T O 

værdier, den dynamiske klit kan byde 

på, forklarer Frede Jensen. 

I de nederlandske klitområder var 

den rødryggede tornskade for 30 år siden 

en forholdsvis almindelig ynglefugl, 

men nu er den meget sjælden, fordi 

man har haft en meget stram styring 

af klitterne. I Danmark trives fuglen 

stadig i klitområderne – og bedre desto 

længere nordpå, man kommer. 

Klitforvaltning i dag 

Det, at man er blevet opmærksom på, at 

dæmpningen af klitterne har negative 

effekter for dyrelivet, betyder, at klitforvaltningen 

fremover ikke kun kommer 

til at bestå i dæmpning af klitterne. Af 

og til vil man også gå ind og skabe dynamik 

i klitterne ved at undlade dæmpning 

af nyopstået sandflugt. 

– Herhjemme har man bare ved at 

nedtrappe dæmpningsindsatsten på 

Rudbjerg Knude vest for Hjørring sendt 

sandet på flugt. Førhen har man holdt 

klitten helt ude ved Vesterhavet ved at 

opsætte fyrretoppe. Men den nedtrappede 

dæmpning har fået sandet til at 

bevæge sig østover. På et år har en klit 

på 12 meters højde bevæget sig 20 meter 

ind i landet, fortæller Frede Jensen. 

Før man slipper en sådan naturkraft 

løs, bør man sikre sig, at klitten har 

klar bane og ligger langt fra større samfundsmæssige 

værdier, såsom beboelse, 

hovedveje eller anden infrastruktur. 

Ifølge Frede Jensen vil staten kunne gå 

i dialog med lodsejerne, hvis der kun er 

tale om, at et enkelt eller to huse ligger i 

vejen for klitten. 

Et fejlslået pædagogisk monument 

At morgendagens klitforvaltning også 

kommer til at bestå i at få klitterne til 

at vandre, ville nok få de tidligere generationer 

af klitforvaltere til at ryste 

på hovedet. Faktisk er Danmarks mest 

kendte mile, Råbjerg Mile, oprindeligt 

tænkt som et pædagogisk monument 

over kampen mod sandflugten. 

Råbjerg Mile, som tidligere hed 

Studeli Mile, blev købt af staten i år 

1900. Dengang som nu var den Danmarks 

største aktive vandremile, og ved 

at lade den forblive udæmpet, ville man 

give eftertiden forståelse for, at det vældige 

fænomen sandflugten havde været 

historie i Danmark. I dag er den en af 

landets største turistattraktioner. Med 

en størrelse på en gange en kilometer og 

en tykkelse på 35 meter er sandkæmpen 

i dag et stort naturaktiv for tusinder af 

besøgende med sin egen flora og fauna, 

fx strandtudsen, der i foråret 

om aftenen kan høres vidt omkring, 

og soldug, som er en af vores få kødædende 

planter. 


F O T O: J E S P E R P l A M B EC H / B I O F O T O 

1

18 

y DetAilhANDel y AF JESPER H I M M ElSTRUP y 

Nye retningslinjer 

for detailhandel i hovedstaden 

By- og landskabsstyrelsen under Miljøministeriet har netop sendt et forslag 

til et landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet i høring. 

Direktivet udpeger blandt andet de områder, hvor store udvalgsvarebutikker 

over 2.000 m² kan etableres i fremtiden. 

Direktivet fastsætter regler for de områder 

i hovedstadsområdet, hvor kommunerne 

fremover kan planlægge at etablere 

detailhandel. Direktivet følger i det 

store hele den eksisterende detailhandelsstruktur 

og lægger op til en fortsat 

udbygning af de centrale bymidter og 

større butiksområder, som allerede findes 

i de forskellige kommuner. Dette 

giver ikke de store problemer i forhold 

til kommunerne og investorer. 

Tillæg til Fingerplanen 

Planlovens bestemmelser om detailhandel 

blev ændret 1. juli 2007. De nye 

bestemmelser giver blandt andet mulighed 

for, at de hidtidige maksimale 

butiksstørrelser kan øges med 500 m 2 , 

og som noget helt nyt får kommunerne 

i byer med over 40.000 indbyggere mulighed 

for at tillade store udvalgsvarebutikker 

over 2.000 m². Et foreløbigt udkast 

til et landsplandirektiv har været 

drøftet med kommunerne i hovedstadsområdet, 

og By- og Landskabsstyrelsen 

fortæller, at direktivet allerede har haft 

stor bevågenhed fra såvel investorer 

som politikere i hovedstadsområdet. Da 

der ikke har været generel mulighed for 

så store udvalgsvarebutikker i en længere 

årrække, er der stor interesse for at 

udnytte de nye muligheder. 

– Men store butikker har ofte store 

oplande og kan dermed påvirke trafikmønstrene. 

Så det handler samtidig om 

at planlægge miljømæssigt korrekt, for 

det ligger jo nemlig i den planmæssige 

udfordring, at det både trafikalt og miljømæssigt 

skal være mest forsvarligt, 

siger planlægger i By- og Landskabsstyrelsen 

Jens Schultz Hansen. 

Landsplandirektivet for detailhandel 


i hovedstadsområdet er lavet som et tillæg 

til ”Fingerplan 2007”, der trådte i 

kraft august 2007. 

– Nu er forslaget til landsplandirektivet 

sendt i høring i otte uger. Herefter 

behandler By- og Landskabsstyrelsen 

høringssvarene, og så kan det endelige 

direktiv besluttes og træde i kraft senere 

på året, lyder det fra Jens Schultz 

Hansen. 

F O T O: T O M A S B E R T E l S E N / B A M

Udvalgsvarebutikker i 

Danmark 

Som hovedregel kan kommunerne i 

bymidter og bydelscentre tillade udvalgsvarebutikker 

på op til 2.000 m2 . 

Herudover kan der i alle danske byer 

med mere end 40.000 indbyggere tillades 

indtil tre udvalgsvarebutikker på 

mere end 2.000 m2 hvert fjerde år. De 

store udvalgsvarebutikker skal først og 

fremmest placeres i bymidterne, men 

i hovedstaden, Århus, Odense, Ålborg 

og Esbjerg kan de desuden placeres i de 

eksisterende aflastningsområder. Ifølge 

planloven udpeger miljøministeren i hovedstadsområdet 

et antal områder, hvor 

der kan etableres tre store udvalgsvarebutikker 

i hver. 

Økonomisk vækst 

Siden midten af 1990’erne har Danmark 

oplevet stor økonomisk vækst, hvilket har 

haft en naturligt afsmittende virkning på 

udviklingen i detailhandlen. Siden 2000 er 

omsætningen i detailhandlen på landsplan 

steget med 25 procent. Der er i perioden 

fra 1998 til 2007 sket et fald i antallet af 

større supermarkeder i hovedstadsområdet 

fra ca. 224 i 1998 til 200 i dag, mens 

der i samme periode er sket en stigning 

i discountbutikker fra henholdsvis 310 til 

395 og større varehuse fra 39 til 55 butikker. 

Faldet i antallet af supermarkeder er 

blandt andet sket, fordi discountbutikken 

i mange byer har overtaget rollen som det 

lokale supermarked. 

Danmarks største 

Københavns city inklusive Fisketorvet 

udgør et overordnet center for hele Danmark 

og har et opland, der dækker hele 

hovedstadsområdet og dele af Skåne på 

omkring 2,5 millioner mennesker. Omsætningen 

er skønsmæssigt på ca. 10-15 

milliarder kroner om året. Området er 

omsætningsmæssigt ca. 2-3 gange så 

stort som Århus bymidte, der er landets 

næststørste indkøbssted. 

Udvalgsvarebutikker er butikker som fx 

El-giganten, Skousen, Toys”R”Us, Jysk, 

Punkt 1 eller T Hansen – det er altså ikke 

butikker, som helt eller delvis forhandler 

fødevarer/dagligvarer. 

y NAturgeNopretNiNg y AF HENRI K OlSEN y 

Fiskenes paradis 

genopstår i Varde Å 

Truet fiskeart får gydepladser tilbage, 

når åen genvinder sine slyngninger. 

– Far, se den sjove fisk med opstopper- 

næse. 

Sådan håber biolog Ove Kann, Skovog 

Naturstyrelsen, at det vil lyde langs 

Varde Å om et par år, når naturglade 

lystfiskere spejder ned i åens blanke 

vand. For så er missionen nemlig lykkedes. 

Snæblen – en sjælden laksefisk 

med en karakteristisk spids snude – vil 

have fundet tilbage til paradiset i Varde 

Å. lystfiskerne skal dog ikke drømme om 

at få snæblen på krogen, for EU har sat 

fisken på listen over truede dyrearter, 

som kræver særlig beskyttelse. 

Danmark har taget ansvaret på sig, 

og hvis alt går efter planen, så brummer 

gravemaskinerne langs Varde Å til efteråret, 

så åen kan komme tilbage til sit 

naturlige forløb med mange slyngninger 

og uden menneskeskabte opstemninger 

af vandet. 

– Da vi i Danmark har den største 

bestand af snæbel på verdensplan, så 

har vi pligt til at gøre noget for, at den 

kan have det godt. Og her er det vigtigt 

at fjerne barriererne for snæblens bevægelser 

op ad åen, fortæller skovrider 

Ulrik lorenzen, Skov- og Naturstyrelsen, 

der har det overordnede ansvar for det 

store naturgenopretningsprojekt. 

Farvel til snæblen 

For 60 år siden etablerede Karlsgårde 

Vandkraftværk et stemmeværk ved Ansager 

og gravede den ti kilometer lange 

Ansager Kanal mellem Ansager og vandkraftværket 

syd for Sig. Vandet fra Varde 

Å blev ledt over i kanalen for at blive 

udnyttet til el-produktion, og selve åen 

mistede 90 procent af sin vandføring på 

denne strækning. Ved Sig byggede et 

dambrug endnu et stemmeværk for at 

udnytte åens vand til fiskeopdræt. Samtidig 

rettede man åen ud ved at fjerne 35 

slyngninger, så åens forløb blev forkortet 

fra 20 kilometer til 15 kilometer. De 

F O T O: H A N S O l E H A N S E N 

mange ændringer betød et farvel til snæblen 

i den øvre del af Varde Å. 

– Snæblen er en svag svømmer, og den 

kan heller ikke springe på samme måde som 

laks og ørred. Bare der er et lille ”dørtrin”, 

så står snæblen dér og glor på det, forklarer 

Ulrik lorenzen. 

Snæblen kan derfor ikke passere stemmeværkerne, 

så øvre del af Varde Å er lukket 

område. Og det betyder færre gydepladser, 

for snæblen søger hvert efterår op 

i de større vandløb, der løber ud i Vadehavet, 

når den skal gyde. 

Men i 2010 ser alt meget lysere ud for 

snæblen i Varde Å. De to lodrette stemmeværker 

bliver erstattet af stryg, hvor åen 

gradvis falder over en strækning på 4oo til 

500 meter, så snæblen kan kæmpe sig vej 

op mod strømmen. Ansager Kanal bliver 

fyldt op, Varde Å genvinder den fulde vandføring, 

og de 35 naturlige slyngninger bliver 

genetableret. 

– På projektstrækningen bliver der indrettet 

gydepladser til både snæbel og andre 

laksefisk i form af grus. På den måde indretter 

vi ægtesenge for fiskene, fortæller 

Ove Kann. 

Enkelte lodsejere har klaget, og lige nu 

venter Skov- og Naturstyrelsen på, at de 

sidste aftaler skal falde på plads, så Danmarks 

næststørste naturgenopretningsprojekt 

på i alt 60 millioner kroner kan skydes i 

gang. 


1

F O T O: F O C I 

y sKovM år y AF ANNE TORTzEN y 


Kun få kan prale af at have set en skovmår i Danmark. 

Måren er nemlig menneskesky og nataktiv. 



22 

y sKovM år y AF ANNE TORTzEN y 


Skovmåren er på mange måder et gådefuldt 

dyr. Vi ved, at den er der, og at den 

først og fremmest findes i store, gamle 

løv- og blandskove. Men vi ved ikke, 

hvor mange der er. Kun at skovmåren er 

så sjælden, at den er på den danske rødliste 

over truede dyr og har været fredet 

siden 1930’erne. 

Den lille mår er vanskelig at få at se 

i naturen, fordi den er aktiv om natten 

og lever i løvskove, hvor den mest 

opholder sig oppe i træerne. Samtidig 

er den sky og holder sig langt væk fra 

mennesker og menneskelig beboelse. I 

modsætning til sin fætter, husmåren, 

der både kommer i det åbne land og i 

nærheden af huse. 

Skovmåren er en fremragende klatrer, 

som ubesværet kan suse op og ned ad 

træstammerne. Den er så hurtig, at den 

kan fange et egern! Skovmåren er et 

mårdyr og er derfor i familie med bl.a. 

ilderen, grævlingen, lækatten og odderen. 

Den er ikke kræsen med føden, 

men lever mest af gnavere, fugle og insekter. 

Findes der skovmår i Odsherred eller ej? 

Det spørgsmål har Skov- og Naturstyrelsen, 

Vestsjælland, sat sig for at besvare i 

samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. 

De sidste par måneder har skovløber 

Morten Bidstrup fra Skov- og Naturstyrelsen, 

Vestsjælland, været rundt i distriktets 

skove for at finde egnede steder til 20 redekasser, 

der skal lokke skovmåren til – hvis 

den altså er i skoven. 

Redekasserne er specialdesignede til 


Det meste af tiden tilbringer skovmåren 

oppe i træerne, og her føder den 

også sine unger. Typisk finder den en 

hulning i et gammelt løvtræ og bygger 

sig en hule der. Eller den bruger gamle 

rovfuglereder eller sammensunkne trækroner 

som redested. 

Timer fødslen 

Skovmåren har en særlig evne til at 

time ungernes ankomst. Parringen 

foregår i juni-august, og efter parringen 

går det befrugtede æg i dvale, så fostret 

først begynder at udvikle sig i senvinteren. 

Ungerne – dem er der som regel tre 

til fem af – fødes som regel i april, hvor 

der igen er masser af mad. Denne form 

for timing kaldes forsinket drægtighed 

og er en kunst, som kun nogle få pattedyr 

mestrer, bl.a. bjørnen. 

Af udseende kan skovmåren minde 

meget som sin nære slægtning, husmåren. 

Den er ca. en halv meter lang, 

når man tæller den buskede hale på 25 

cm med. Fra maj til juni har den sommerpels, 

som er mørkebrun, kort og 

På jagt efter skovmår i Odsherred 

Redekasser skal lokke skovmåren frem. 

skovmåren og indgår i Danmarks Naturfredningsforenings 

Projekt Skovmår. Kassen har 

indgang i bunden, så skovmåren kan smutte 

op ad stammen og direkte ind i redekassen, 

som bliver placeret højt oppe i et træ i 

seks-otte meters højde. Fra udlandet er der 

eksempler på, at det er lykkedes at lokke 

skovmår til at yngle i redekasser. Biolog Bo 

Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening 

fortæller: 

– Vi har fået tegninger fra en engelsk organisation, 

der har brugt dem med succes, 

ru, mens vinterpelsen, som vokser ud i 

oktober, er tyk og glansfuld. Skovmåren 

kan kendes fra husmåren ved, at den 

har en gullig plet på halsen, hvor husmårens 

plet er næsten hvid. Desuden 

har den følsomme knurhår omkring 

den sorte snude, og ørerne er store og 

trekantede. 

så vi ved, de virker. I den kommende tid vil 

vi sammen med Danmarks Miljøundersøgelser 

søge at sætte særlige anordninger på 

kasserne, så vi kan tage prøver af pelsen 

med henblik på DNA-analyser. 

Blåstempling af skoven 

– Både jeg selv og flere af mine kolleger mener, 

at vi har set skovmåren. Men ingen af 

os er sikre, så vi er spændte på at finde ud 

af, om den virkelig findes i vores skove, fortæller 

Morten Bidstrup.

Hvis man færdes i skoven en tidlig 

forårsmorgen, kan man være heldig at 

få skovmåren at se i daggryet, hvor den 

stadig er aktiv. Hvis man hører en flok 

krager eller råger skræppe voldsomt op, 

kan der være en skovmår på færde. Det 

er før set, at en flok krager forfølger en 

skovmår under højlydt skræppen. 

Hvis skovmåren viser sig at findes i Odsher- 

red, vil Morgen Bidstrup tage det som en 

slags blåstempling af skovdriften: 

– Skovmåren er jo en krævende art, som 

godt kan lide varieret og naturrig skov med 

gamle hule træer osv. Og som kræver, at 

der er mange byttedyr i skoven. Så hvis 

skovmåren er her, er det tegn på et rigt 

dyre- og planteliv i skoven, siger skovløberen. 

Han understreger også, at hvis der skulle 

vise sig at være skovmår i en eller flere af 

skovene i området, vil Skov- og Naturstyrelsen 

Vestsjælland gerne give det lille dyr 

de bedste betingelser. Fx ved at lade flere 

træruiner stå i skoven og sørge for, at stier 

ledes uden om de områder, hvor skovmåren 

yngler. 

F O T O: l A R S G E J l / B I O F O T O 

Projekt Skovmår 

Med Projekt Skovmår har Danmarks Naturfredningsforening sat 

sig for at løse skovmårens gåde. Det sker i samarbejde med Dan- 

marks Miljøundersøgelser og zoologisk Museum. Projektet skal 

skaffe mere viden om skovmåren og dens færden og kaste lys 

over, hvad der truer skovmåren i den danske natur. Alt sammen 

for om muligt at skabe bedre levevilkår for det sjældne dyr. 

Redekasserne er bare et hjørne af projektet. Foruden i Odsher- 

red er der er bl.a. sat redekasser op i skove under Stiftelsen Sorø 

Akademi. 

Desuden har Projekt Skovmår indfanget fem skovmår i fælder og 

givet dem radiosendere på for at undersøge deres færden i natu- 

ren. Det viser sig, at skovmåren slet ikke kommer i det åbne land 

for at søge føde, kun for at komme videre til andre skove. Den sø- 

ger udelukkende føde i skoven. 

Ifølge biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening 

er der flere forhold, som kan gøre livet vanskeligt for skovmåren: 

• Mangel på ynglelokaliteter. 

Husmåren yngler i gamle træer. 

• Det opdelte landskab med langt mellem skovene gør det van- 

skeligt for skovmåren at sprede sig. 

Genetiske undersøgelser skal vise, om skovmåren lever i isole- 

rede og dermed sårbare bestande. 

• Konkurrence fra husmåren. 

Biologen fortæller videre, at det er planen, at Projekt Skovmår skal 

danne grundlag for et forslag til en forvaltningsplan for skovmå- 

ren, som Danmarks Naturfredningsforening håber, at Vildtforvalt- 

ningsrådet vil tage op. 

F O T O: M E T T E M . B I R C H 


y portræt y AF UlF JOEl JENSEN. FOTO: POUl RASMUSSEN y 

Alene – 

men aldrig ensom 

Steen Viggo Jensen har prøvet alt. Næsten. 

Han har fanget fisk på Grønland, dykket på 

Færøerne, bygget boreplatforme i Norge 

og huse i Danmark. Han har ramt bunden 

som dybt alkoholiseret hjemløs i Odense, 

er blevet stukket ned af sin kæreste og 

er blevet tørlagt igen. Og så har han 

boet ét år i de fynske moser og skove 

med intet andet end sin kniv og 

tandbørste. 



2 


Man siger, at fynboere synger, når de taler. 

I Steen Viggo Jensens tilfælde lyder 

sangen mere som fremført af Tom Waits 

end af en smørtenor a la Johnny Logan: 

Alene stemmens klang former billeder af 

en tilværelse, der har budt på lidt af hvert. 

Steen Viggo Jensen har taget os med på 

en lille vandretur i de nordfynske skove. 

Vi er i et terræn, han ifølge eget udsagn 

”kender bedre end sit eget CPR-nummer”. 

Vi er i et område, der for år tilbage 

simpelthen og helt bogstaveligt var mandens 

hjem. Ikke at han var hjemløs – det 

kom først senere; han var bare husløs og 

havde sit hjem i naturen. Bevæbnet med 

en dolk, en tandbørste, en fiskesnøre og 

med hunden og skovens øvrige beboere 

som eneste selskab var han i ca. ét år bosat 

i skove og moser på Fyn. 

Den første hjemløshed 

– Jeg er vokset op i et arbejderkvarter i 

Odense, indleder Steen Viggo. Det vil 

sige – som den fynbo, han nu engang er, 

siger han jo ikke Odense, men ”Oo’ense”. 

Det er sangen i stemmen, men vi starter 

lidt i mol: For selvom barndommen ifølge 

Steen Viggo ikke var en dårlig en af slagsen, 

så var det i et miljø præget af alkohol 

og et håndfast tag på børneopdragelsen, 

at han blev formet som menneske. Faren 

var fjerde- eller femtegenerationssmed, 

og som smedemester og -lærling, så var 

bajerne en naturlig tørstslukker, man 

ikke ligefrem holdt igen med. Den lille 

Steen Viggo var ikke mere end 10-11 år, 

før han smagte den første af rigtig mange 

øl. 


På vej op mod skoven, vi skal gå i, peger 

Steen Viggo pludselig ud af bilens 

vindue: 

– I den der smule skov dér oplevede jeg 

min første hjemløshed. Jeg var vel otte 

år gammel. Min far havde givet mig en 

såkaldt pædagogisk øretæve for et eller 

andet, som jeg jo ikke havde gjort, så jeg 

stjal et af min mors franskbrød og stak 

af. Ude i skoven fandt jeg mig en dejlig 

vindfælde under et væltet træ, spiste 

franskbrødet og gjorde mig klar til natten. 

Jeg faldt i søvn og havde det egentlig 

fint nok, til jeg vågnede op med en stor 

hund lige i hovedet. Det var politiet, som 

havde fundet mig, og derhjemme sad 

hele familien og græd snot. Jeg troede jo 

ikke, at de brød sig om mig, men jeg fik 

ikke flere øretæver – og det var sådan set 

det, jeg havde frygtet mest. 

Hurtigt viste det sig – til farens store 

fortrydelse – at den lille og efterhånden 

lidt større Steen Viggo var langt mere 

til bøger og skolegang, end han var til 

essens flammer. Steen Viggo Jensen tog 

realeksamen på et år, kom siden i gymnasiet, 

blev sproglig student med udmærkelse 

og startede med at læse til biologilærer 

på seminariet. Det blev dog kun 

til fire semestre, så trak rastløsheden for 

hårdt i ham. Han flyttede teltpælene til 

det sydlige England, hvor han blev yngstemand 

på en fiskekutter. 

Et år i skoven 

Det blev starten på en rakkertilværelse. 

Drevet af den pludselige indskydelse, 

lysten og det næste job, rejste han først 

De første, sprøde brombærblade udgør 

– sammen med hindbærkrattets ditto 

– grundingredienserne i Steen Viggo 

Jensens urtete – og hans ”naturtobak”. 

hjem til Danmark og aftjente værnepligt 

i søværnet, siden blev det til masser af 

forskellige håndværkerjob i det civile, 

inden han tog hyre på en af Søværnets 

inspektionskuttere. Herefter gik turen 

til Grønland, hvor han arbejdede som 

skibskok på en trawler og knyttede 

mange venskaber både med grønlandske 

fangere, esbjergensiske fiskere, bygdernes 

kvinder og værtshusenes bartendere. 

Næste stop hed en tilværelse som dykker 

på Færøerne, inden han endnu engang 

returnerede til Fyn. Her blev han gift og 

fik en datter, arbejdede som svejser, slagter 

og alt muligt andet, indtil han en dag 

kom hjem og fandt en fremmed mand 

i sin seng. Og dét blev et vendepunkt i 

Steen Viggos liv. 

I vrede tog han sin hund og sin kniv 

og gik. Det blev han ved med – altså at gå 

– indtil han om aftenen skar sig sit første 

granleje i skoven 60 km. fra hjemmet. 

Og der blev han så i det næste år. Alene 

med sin hund og skovens dyr isolerede 

han sig fra mennesker. Overlevede på en 

diæt af trafikdræbte dyr, muslinger, fisk 

og fugle, rødder, urter, bær og svampe. 

Umiddelbart lyder det som en barsk og 

utaknemmelig tilværelse, men for Steen 

Viggo begynder melodien faktisk hér at 

svinge over i dur. 

– Jeg elsker naturen. Dynamikken i 

den. Der foregår hele tiden noget stort 

– nu er det fx holdt op med at regne, siger 

Steen Viggo. Vi er tilbage i nutiden og 

har efter en længere gåtur gennem skov 

og krat slået lejr under en presenning, 

hvor den erfarne udeligger har tændt op

til en kop pulverkaffe. Den er købt på 

glas i supermarkedet, men serveret med 

opskriften på urtekaffe lavet af tørrede 

rødder fra skoven. 

– Det er dejligt at være sig selv og anonym 

i skoven – bare sammen med alle 

de andre beboere i den. Og fordi de jo er 

der hele tiden, så bliver man aldrig ensom 

herude. Det kan godt være, at man 

er alene – men ikke ensom. Han smiler, 

mens han varmer hænderne på låget til 

kedlen. Smilet krøller ansigtet med de lysende 

blå øjne bag hornbrillerne sammen 

til et rynket og furet landskab. Håret er 

viltert, krøllet og halvlangt, i øret dingler 

en guldørenring, og en regndråbe balancerer 

i fuldskægget. 

Livet og tæt på døden i storby- 

junglen 

Da Steen Viggo alligevel vender tilbage 

til civilisationen hænger det sammen 

med et løfte, han gav sin mor, da de to tog 

afsked for sidste gang inden hendes død. 

Her lovede han at tage sig af sin alkoholskadede 

og demente far. Derfor flyttede 

Steen Viggo til Otterup og begyndte at 

arbejde med unge kriminelle, men da det 

projekt lukkede og faren døde, begyndte 

nedturen for alvor. 

– Jeg blev bums i storbyjunglen. Der 

ramte jeg virkelig bunden og fik asfalt på 

næsen. Det var en kombination af dårligt 

selskab, for mange bajere og sprut og … 

Smilet er væk fra Steen Viggos ansigt. 

Stemmen er nøgtern og fast, mens den 

fortæller om et liv på gaden, hvor han 

vågnede frosset fast på bænken, levede 

af skraldespandene og gemte sig på kirkegårdens 

wc, fordi der her var både lys 

og varme. Efter en afstikker til Norge og 

Finland, hvor hans daværende kæreste 

ved to lejligheder overfaldt ham med en 

kniv, blev han i sidste ende rigtig syg af 

tilværelsen på gaden. Han fik et værelse 

på et herberg og flyttede siden på forsorgshjemmet 

Store Dannesbo lige uden 

for Odense. 

– Der var der faste rammer. På det tidspunkt 

skulle man arbejde for at bo der, så 

jeg samlede paller – i hundredtusindvis 

af paller – til ti kr. i timen. Fra morgen til 

aften. Og hen ad vejen blev jeg moderat 

drikkende og siden tørlagt, jeg blev valgt 

til Brokgruppen, som var sådan en slags 

taber-elite, jeg blev engageret i Hus Forbi 

– min nye tilværelse blev til dér. 

For ti år siden endte Steen Viggo i den 

toværelses lejlighed i Odense, han stadigvæk 

bor i. Når han altså ikke hiver 

stikket ud og går i skoven. Det sker så 

tit, som hans kalender nu tillader det. I 

dag varer turene fra et par dage til et par 

uger, men ellers minder de meget om 

hans tidligere liv i naturen: 

– Når jeg skal i naturen, så skal det 

ikke være med suppe, steg og is. Det må 

godt være med aborre stegt på hønsenet, 

ikke? Sådan primitivt og uden for meget 

udstyr. 

Foråret på glas 

Vi har rejst os igen. Det knager lidt i leddene 

på udeliggeren, og han kan også 

have en smule svært ved at holde styr på 

rækkefølgen af de mange begivenheder 

i sit liv. De mange flasker sprut og livet i 

almindelighed har sat sit præg på Steen 

Viggo, men han virker ikke til at tage det 

tungt. 

Regnen er såmænd også begyndt igen. 

Som Steen Viggo siger, så holder han af 

al slags vejr – bare ikke regnvejr. Det er 

farligt, når man bor i naturen: Det kan 

gøre en gennemvåd og -kold, hvis man 

ikke passer på. Alligevel er humøret højt, 

da vi når længere ind mellem de vinternøgne 

stammer, som strækker sig sorte 

mod den blygrå himmel over os. For 

ramsløgene er kommet – en hel måned 

tidligere end normalt. Vi plukker en stor 

posefuld; de skal bare lige hakkes, fortæller 

Steen Viggo, trække i 37,5% vodka 

i tre-fire dage, sies – og så har man ellers 

forårets velsmag på syltetøjsglas hele resten 

af året. Til sovser, supper og anden 

madlavning. 

Vi standser ved en udgået birk, der læner 

sig ud mod havet. Hele vejen op langs 

stammen gror der store birkesvampe. 

Steen Viggo peger på dem, begejstringen 

i stemmen er tydelig: 

– Ser det ikke fantastisk ud? Når vikingerne 

i gamle dage tog på togt i deres 

langskibe, så havde de tørrede fyrre- og 

birkesvampe med. Dem gemte de gløden 

i: Så længe der var noget svamp tilbage, 

så trivedes gløden. Og når svampen var 

ved at være brændt ud, så tændte de op i 

den næste svamp. På den måde kunne de 

tage ilden med sig over havet. 

Han er et omvandrende leksikon af 

myter og historier, facts om livet, opskrifter 

på snart sagt alt, hvad der spirer > 


28 


og gror. Tips til at fange sovende fasaner 

(”vent til de giver sig til at sove i træerne 

og stik dem så ned med en kniv surret på 

en kæp”), tjekke friskheden på et trafikdræbt 

dyr (”har det stadig blanke øjne, er 

bakterievæksten ikke værre, end at bålets 

varme nok skal få bugt med den”) og til 

at undgå myggestik (”tyg fire-fem blade 

fra hylden to-tre gange om dagen – men 

pas på ikke at spise flere end det, for de 

indeholder blåsyre. Det er det, myggene 

ikke kan lide – men det kan din krop 

altså heller ikke, hvis det er i for store 

mængder”). 

Regningen skal betales 

Én gang var det tæt på at gå galt for udeliggeren. 

Det var en dag, hvor han træt og 

hundesulten havde fanget sig et par dejlige 

aborrer, som han havde fileteret og 

stegt over bålets gløder. Oven i dette festmåltid 

havde han også fundet en stor flok 

hvid mælkehat – troede han. For svampene, 

som han stuvede og spiste med 

velbehag til fisken, var ikke spisesvampen 

hvid mælkehat. Det var dens giftige 

fætter – og resultatet blev derefter. I seks 

døgn lå Steen Viggo afkræftet og alene i 

skoven, mens det løb ud af alle kropsåbninger 

– bortset fra ørerne. 

– Til alt held havde jeg samlet vand 

forinden – og det blev nok min redning. 

Jeg kunne ingenting. Jeg var for syg til 

overhovedet at komme på benene. 

På spørgsmålet om han ikke var bange 

i den situation – eller i andre, da han var 

isoleret i skoven, kigger han først uforstående. 

Så klarer han op: 


– Bange for at dø, mener du? Nej. Jeg er 

ikke bange for at dø. Overhovedet ikke. 

Det er jo sådan, at når du køber en vare, 

så er der også en regning, der skal betales. 

Og den her regning, den kan du altså 

ikke løbe fra. Det er bare et spørgsmål 

om, hvornår du skal punge ud. 

I årene efter sin tilværelse som hjemløs 

har Steen Viggo engageret sig mere og 

mere i arbejdet for dem, der med hans 

egne ord er havnet på den forkerte side 

af ligusterhækken. I dag optager det hele 

hans dag, når han ikke lige vandrer omkring 

i naturen. 

– De har ingenting, forklarer Steen 

Viggo om de hjemløse: – De har deres 

liv, og det er der ikke ret mange, der vil 

misunde dem. Så kan jeg på nogen som 

helst måde gøre en forskel for dem i deres 

hverdag, så vil jeg gå meget langt for 

at gøre det. 

Vi er nået tilbage til bilen og kører ind 

mod Steen Viggos hjem under tag. Varmeapparatet 

får ruderne til at dugge, og 

døsigheden efter en lang dag ude kryber 

ind under huden. Steen Viggo byder på 

en sidste kop the oppe i lejligheden, og 

mens mørket falder på uden for, gør han 

status over sit liv, som det har formet sig 

indtil nu: 

– Det har været rigtigt spændende. Det 

har været hårdt indimellem. Det ændrede 

sig radikalt, da jeg blev hjemløs i 

storbyjunglen, men jeg har prøvet rigtig 

mange ting. Livet er en stor oplevelse, og 

jeg har prøvet både det gode og det onde. 

Det vil jeg ikke klage over – det har gjort 

mig klogere, end jeg var før. 

– Livet er en stor oplevelse, og jeg har 

prøvet både det gode og det onde. Det 

vil jeg ikke klage over – det har gjort mig 

klogere, end jeg var før. 

Steen Viggo Jensen er 54 år. I dag er han 

kontanthjælpsmodtager og arbejder for 

at bedre forholdene for de udstødte. 

Han er medlem af Rådet for de socialt 

udsatte, bestyrelsesmedlem i Projekt 

Udenfor samt bestyrelsesmedlem i, skribent 

for og sælger af Hus forbi, som er 

de hjemløses avis. Til oktober regner han 

med at udgive bogen ”Vorherres køkkenhave”, 

som er en samling opskrifter 

og beretninger fra livet i og af naturen. 

Steen Viggo kan hyres til foredrag om alt 

fra natur til sociale forhold, og han planlægger 

dels at skrive lærebøger til brug i 

folkeskolen og dels et projekt, hvor han 

vil beskrive alle Skov- og Naturstyrelsens 

850 primitive overnatningspladser. Han 

kan kontaktes på steenviggo@galnet.dk

y plANtevAlg y AF JESPER H I M M ElSTRUP y 

Hjælpende hånd til alle 

træplantere 

Skov- og Naturstyrelsen har i sam- 

arbejde med forskningscenter Skov 

& landskab lanceret en ny hjem- 

meside, der gør det nemmere at 

sikre den helt rigtige beplantning 

både i skoven, i byen og i det åbne 

landskab. 

Hvor i landet er der særligt gode muligheder for at plante 

lærk? Hvilken slags jordbund er gunstig, hvis du ønsker at plan- 

te douglasgran? Og hvilke planteskoler forhandler eg og bøg? 

Svarene på disse – og mange andre – spørgsmål er nu ikke 

længere væk end et par klik med musen. For med hjemmesiden 

www.plantevalg.dk har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde 

med forskningscenter Skov & landskab på Københavns Universitet 

gjort det muligt for alle at få gode råd til beplantning. 

Eneste krav er en internetforbindelse. 

– Med hjemmesiden har vi gjort alt det, der tidligere var 

svært tilgængeligt, tilgængeligt. Det betyder altså, at hvor 

menigmand før skulle indhente massevis af informationer i 

forskellige bøger, så kan man nu foran sin computer klikke sig 

frem til de råd og anbefalinger, man har brug for, inden man 

skal plante skov. Hjemmesiden skal ses som et redskab til at 

få lavet nogle bedre skove i Danmark, fortæller en af idémændene 

bag hjemmesiden, skovrider i Skov- og Naturstyrelsen, 

Bjerne Ditlevsen. 

Ask eller bøg 

Som træplanter kan du altså lynhurtigt finde frem til hvilke 

arter og frø, du skal satse på – uanset hvor i landet du bor. 

En hurtig søgning for skovplantning på en lokalitet omkring 

Århus – med middelgode jordbundsforhold uden problemer 

med hverken dræning, vind eller frost – viser, at der er gode 

muligheder for eksempelvis bøg, douglasgran, skovfyr eller 

ædelgran. Til gengæld er der knap så gode muligheder for eksempelvis 

ask eller rødgran, mens forholdene ikke er egnede 

til nåletræer af slægten tsuga. 

Og hjemmesiden gælder ikke blot for plantning af skov, men 

også for plantning i det åbne land og i byerne – og for plantning 

af graner til juletræer og pyntegrønt. 

– Hjemmesiden henvender sig helt klart til de mange træplantere, 

som ikke nødvendigvis selv er uddannede inden for 

skovbruget. På den her måde skal brugerne kun tage stilling til: 

Hvor i landet vil jeg plante, og hvorfor vil jeg plante? Derefter 

anviser hjemmesiden, hvilke arter der har gunstige forhold, og 

hvor i nærheden du kan anskaffe dig dem. Jeg tror ikke, den 

slags er set andre steder, siger Bjerne Ditlevsen. 

Stor tilfredshed 

De første par uger, efter at hjemmesiden i begyndelsen af 

året blev åbnet, var op mod 1.800 besøgende forbi for at finde 

gode råd. Og generelt har brugerne taget godt imod den. 

– Dem, jeg har snakket med fra henholdsvis skovfolket og 

planteskoler, siger samstemmende, at brugerfladen er nem at 

navigere i. Så nu håber vi bare på endnu flere besøgende de 

næste par måneder, siger Bjerne Ditlevsen. 

Skov- og Naturstyrelsen afholder i de første dage af april en 

række ’roadshows’ rundt omkring i landet, hvor det er muligt 

at stille spørgsmål til den nye hjemmeside og høre mere om 

dens muligheder. 

Du kan læse mere på www.plantevalg.dk 

F O T O: S C A N P I X / M A S T E R F I l E 


0 

y BlyforureNiNg y AF JEPPE MATzEN y 

Krematorierne 

skal filtrere kviksølvet fra 

De danske krematorier skal ikke længere forurene luften med støv, 

kviksølv og andre miljøskadelige stoffer, når de brænder plombefyldte 

lig. Nye regler fra Miljøstyrelsen stiller krav til landets 31 krematorier 

om at installere rensningsfiltre inden år 2011. 

Når folk tager deres sidste rejse i en krematorieovn, stiger 

røgen op gennem skorstenen og forsvinder ud i den blå luft. 

Poetisk, vil nogen mene, men fakta er, at røgen kan indeholde 

sundhedsskadelige dioxiner, kviksølv og andre miljøskadelige 

stoffer ud over den obligatoriske mængde støv. 

En stor del af danskerne går nemlig rundt med amalgamfyldninger 

i tænderne, og da kremering er populært i Danmark, 

ender mange af disse tungmetalholdige tandfyldninger 

i en ovn ved 800 grader. Her smelter de og bliver til kviksølvholdige 

gasser, der udledes i luften omkring krematoriet. Ad 

omveje kan vores afdøde kære altså uforvarende udlede et 

giftstof, som er under mistanke for at kunne sende nye kunder 

i armene på de danske krematorier. 

I alt udledes der to-tre gram kviksølv pr. kremering, og det 

bliver tilsammen til en udledning på mellem 85 og130 kilo 

kviksølv pr. år. Et lille tal i den store globale sammenhæng, 

men i lokalmiljøet nær 31 krematorier bliver det i værste fald 

en udledning på helt op fire kilo om året. 

Det er for meget i forhold til den internationale OSPAR 

konvention og dansk praksis for regulering af luftforurening, 

der har fastsat en såkaldt bidragsværdi for, hvor meget forureningskilder 

egentlig må forurene. Og derfor har Miljøstyrelsen 

i samarbejde med Kirkeministeriet barslet med nye 

regler, der påbyder de danske krematorier at rense deres røg 

ved hjælp af de mest moderne kulfiltre. Krematorierne har 


F O T O: M I K K E l ø S T E R G A A R D 

fået tre år til at installere filtrene, der skal være på plads fra 

januar 2011. 

– Reglerne for regulering af luftforurening siger, at man 

skal bruge den bedst tilgængelige teknologi på området og 

reducere forureningen mest muligt, og det er baggrunden for 

beslutningen, forklarer Erik Thomsen fra Miljøstyrelsen, der 

har været med til at lave den analyse af omkostningerne for 

rensning for kviksølv på krematorier i Danmark, som ligger 

til grund for de nye regler. 

Filtrene er et lille rensningsanlæg 

I praksis fungerer de nye filtre som et lille rensningsanlæg. 

Når røggasserne kommer ud af krematorieovnene, er de meget 

varme. Derfor bliver de først kølet ned, før man renser 

røggassen med et såkaldt posefilter og samtidig tilsætter aktivt 

kul, som holder kviksølvet tilbage. 

Fordelen ved denne rensningsmetode er, at den også renser 

for dioxiner, PAH (Polycycliske Aromatiske Kulbrinter) 

og lugtstoffer foruden støv. Ud over anskaffelsesprisen på 

et røggasanlæg kommer der ekstraudgifter til etablering og 

drift, dvs. løbende udskiftning af filtrene. I alt anslår man, at 

udskiftning af anlæggene i de danske krematorier kommer 

til at koste 82 millioner kroner. Anlægget fylder minimum 

50 kvadratmeter pr. ovn, og derfor kan der blive tale om, at 

flere krematorier må bygge til for at gøre plads til at rense 

luften. Det kommer til at koste godt 18 millioner kroner. 

Men ifølge Ernst Jensen, der er ingeniør og konsulent for 

Danske Krematoriers Landsforening, er brancheforeningen 

på det rene med, at luften skal renses bedre. Faktisk er de 

danske krematorier de sidste år sluppet nådigt, hvad angår 

rensningskrav, hvis man sammenligner med vores naboer. 

– I Sverige, Tyskland og Storbritannien har de haft den 

slags filtre i lang tid. Det er en kendt teknologi, men i Danmark 

har myndighederne været i venteposition, mens man 

så på erfaringerne i de andre lande, forklarer Ernst Jensen. 

Han forudser, at den forholdsvis korte tid, krematorierne har 

til at installere de nye røggasanlæg, kan give flaskehalsproblemer, 

hvad angår leverancer. 

Kremering populært 

Danske Krematoriers Landsforenings statistiske materiale 

viser, at der i 2006 var 55.477 dødsfald og 41.233 kremationer, 

hvilket svarer til en kremeringsprocent på 74,32. Kreme-

ing er altså populært blandt danskerne. Det til trods for, at 

det er et forholdsvist nyt fænomen i den kristne kulturkreds, 

der oprindeligt blev indført i en nødsituation. 

I midten af 1800-tallet oplevede Europa nogle store koleraepidemier, 

hvor mange mennesker døde. Hygiejnen var dårlig, 

og der var store problemer med at få ligene begravet. Datidens 

kirkegårdsforhold var dårlige, og derfor opstod tanken 

om ligbrænding som alternativ til jordbegravelse. Diskussionerne 

nåede også Danmark, hvor en række idealistiske mænd 

med overlæge, dr. med. Ferdinand Emanuel Levison i spidsen 

den 24. marts 1881 stiftede ”Forening for Ligbrænding”. 

I 1975 bliver 50 procent af de døde brændt, og endelig kom 

lovændringen, der ligestiller ligbrænding og kistebegravelse. 

Farerne ved kviksølvforurening 

Kviksølv er et af de farligste giftestoffer, vi kender, og fungerer 

som en nervegift, der kan ødelægge centralnervesystemet. 

Det er forbundet med en helt stribe sygdomme og lidelser, 

herunder Alzheimers, multiple sklerose, Parkinsons, autisme, 

nyreskade, migræne, klinisk depression og angst. 

De danske krematorier står i dag for mellem 10 og 20 procent 

af den samlede kviksølvudledning i luften og er således 

en anselig forureningskilde på området. Og da antallet af 

danskere med amalgamfyldninger, som vil blive kremeret, 

ifølge Erik Thomsen vil stige indtil år 2020, kunne man se 

frem til en øget kviksølvudledning fremover, hvis ikke de 

nye regler var blevet indført. Derfor mener han, at der er god 

grund til at indføre de nye røggasanlæg, der praktisk taget 

eliminerer kviksølvforureningen fra krematorierne. 

Kampen mod luftforurening 

Med de nye regler på krematorieområdet har Danmark taget 

endnu et skridt i kampen for at sikre landets befolkning mod 

luftforurening. En kamp, som for alvor tog fart i 1974 med 

Miljøbeskyttelsesloven, der gav myndighederne et nyt redskab 

i hænderne, idet loven gjorde det muligt at stille krav til 

bl.a. udledningerne til luften fra omkring 7.000 forurenende 

virksomheder. 

Siden da er den såkaldte Luftvejledning og Miljøbeskyttelsesloven 

blevet revideret flere gange, og i de seneste år er 

denne direkte styring blevet suppleret med økonomiske styringsmidler 

og frivillige ordninger som miljømærker, aftaler 

og energi- og miljøledelse. 

F O T O: M I K K E l ø S T E R G A A R D 

De vigtigste lovindgreb 

over for luftforureningen 

13. juni 1973 

Miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft i 1974, medfører 

miljøgodkendelse af – og begrænsning af luftforurening 

fra – virksomheder. 

21. juni 1977 

Regulering af benzins indhold af bly. 

24. marts 1983 

Grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og 

svævestøv. 

23. maj 1984 

Begrænsning af svovldioxid fra kraftværker. 

5. april 1989 

Begrænsning af svovldioxid og kvælstofoxider 

fra kraftværker. 

15. oktober 1990 

Begrænsning af emissioner af svovldioxid, 

kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg. 

4. januar 1991 

Regulering af affaldsforbrændingsanlæg. 

11. marts 1994 

Grænseværdier for luftens indhold af ozon. 

9. juli 2001 

Grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid, 

kvælstofdioxid, nitrogenoxider, bly og partikler. 

Begrænsning af svovldioxid og kvælstofoxider 

fra kraftværker. 


2 

K O r t N y t 

m a r s v i n e t g å r tilbag e 


y AF RENÉ THORø 

Bestanden af marsvin i de danske farvande er i de senere år blevet stærkt reduceret. Fra 

1994 til 2005 er der registreret en nedgang fra 32.000 til 15.600 hvaler i de indre danske 

farvande. I Nordsøen er bestanden faldet fra 288.000 til 231.000 hvaler, mens tilstanden 

for bestanden i østersøen betragtes som kritisk. 

Danmark skal snart udpege beskyttede områder for marsvinet under EU’s habitatdirektiv. 

Det sker som en del af NATURA 2000-netværket, som skal være komplet i 2012. Danmarks 

Miljøundersøgelser har udpeget 16 områder i de indre danske farvande og i Nordsøen, som 

er særligt vigtige for beskyttelsen af marsvinet. 

Marsvinet er en af de mindste hvalarter og den eneste, der med sikkerhed yngler i danske 

farvande. Læs mere på www.dmu.dk 

i n d s i g e l s e r mod tå r n 

Skal et 50 meter højt tårn af glas og stål stå som vartegn på kanten af naturområdet 

ved Skjern Ådal? Det mener By- og landskabsstyrelsen ikke, og derfor 

fastholder styrelsen indsigelsen mod opførelsen af tårnet. Det var oprindeligt 

Skov- og Naturstyrelsen, der gjorde indsigelse mod projektet, men By- og 

landskabsstyrelsen har altså valgt at fastholde indsigelsen mod projektet, som 

er en del af Ringkøbing-Skjern Kommunes plan om at skabe et nyt innovationscenter. 

– Et tårn på op til 50 meter lige op ad et af Danmarks mest storslåede landskaber 

vil påvirke oplevelsen af åen og engene – i det hele taget oplevelsen 

af et storslået område – i negativ retning. Derfor griber vi som styrelse ind og 

varetager de nationale interesser i denne sag, sådan som det er vores opgave, 

siger Niels Christensen, direktør i By- og landskabsstyrelsen. 

Med styrelsens indsigelse må Ringkøbing-Skjern Kommune nu finde på en 

anden udformning af tårnet, hvis kommunen vil gå videre med projektet. 

F O T O: l A R S l A U R S E N / B I O F O T O 

Pressemeddelelser 

fra miljøministeriet 

• OECD-rapport med anbefalinger og 

ros til dansk miljøpolitik. 

25. januar 2008 

• Miljøministeren griber ind over for 

hormonforstyrrende pesticider i 

væksthuse. 31. januar 2008 

• Ny afdelingschef i Miljøministeriet. 

4. februar 2008 

• Mere fleksible og enklere grønne 

regnskaber. 4. februar 2008 

• Nye stærke tiltag skal bekæmpe 

støj. 19. februar 2008 

• Energiaftale godt nyt for vindmøller 

og luft. 22. februar 2008 

• Flere penge til natur og indsats mod 

hormonforstyrrende stoffer. 

29. februar 2008 

• Ny pressechef i Miljøministeriet. 

1. marts 2008 

• Anbefalinger fra miljøøkonomisk råd 

er forældede. 12. marts 2008 

Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst 

på www.mim.dk under nyheder 

Læs alle gamle 

MiljøDanmark-artikler 

på nettet 

På MiljøDanmarks hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

kan du nu se et emneinddelt arkiv, 

hvor du kan finde alle MiljøDanmarks 

artikler siden den 1. februar 2004 i fuld 

længde.

æ v e r e n indtag e r l i m f j o r d e n 

Den første bæver har nu fundet vej til vandløbssystemerne omkring limfjor- 

den. En enkelt bæver har slået sig ned i et lille vandløb nord for Struer. Hidtil 

har bæverne kun levet i vandløbene med udløb i Nissum Fjord, og da bæveren 

normalt ikke bevæger sig ret langt over land, er det overraskende, at den nu 

har fundet vej nordpå til området ved limfjorden. 

Bæveren var blevet udryddet i Danmark, men i 1999 blev 18 bævere hentet 

fra Elben i Tyskland og sat ud i Klosterheden. I dag skønner Skov- og Naturstyrelsen, 

at der bor omkring 100 bævere i Klosterheden og altså mindst én lidt 

nord for Struer. 

s ko v e n s d ag den 2 7. aPril 

Søndag den 27. april er Skovens Dag. Årets tema er skovens historier. 

Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland, inviterer uden for i Rold 

Skov, hvor man blandt kan opleve Røverne fra Rold, kulsvieren lars, 

vandrende musikanter, folk med lange save og skarpe leer og meget 

mere. 

Læs mere på www.skovognatur.dk/Lokalt/Himmerland 

H e r m e l i n e n sav n e r sneen 

Mens mange danskere var glade for den milde vinter, var det lige 

omvendt for Danmarks næstmindste rovdyr, hermelinen. Hermeli- 

nen, som i sommerhalvåret kendes under dens rigtige navn lækat, 

skifter hvert efterår til en hvid pels, som gør, at den bedre falder 

ind i det snedækkede vinterlandskab. Men hvad der fra naturens 

side var tænkt som en smart camouflage, viser sig at være det 

modsatte, når sneen udebliver. Så bliver hermelinen nemlig lige 

pludselig meget synlig mellem brune træer og kviste. Derfor har 

hermelinen sværere ved at fange mad, ligesom den er blevet et 

nemmere bytte for naturlige fjender som ugler og ræve. Hermeli- 

nen skifter farve efter dagenes længde, og den skifter altså derfor 

til vinterpels, selvom temperaturen ikke er til det. 

Læs Nyhedsbrevet Skov og Natur nr. 2, 2008 på 

www.skovognatur.dk/nyheder 

F O T O: S V E N H A l l I N G / B I O F O T O 

Nordisk Råds 

Natur- og Miljøpris 2008 

Nordisk Råd uddeler i år for 14. gang Natur- og 

Miljøprisen. Prisen er på 350.000 DKK. 

Temaet for 2008 

Mindre energiforbrug med bedre værktøjer 

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris gives i 2008 til 

et nordisk produkt, en opfindelse eller en service, 

der har bidraget til at reducere borgernes energiforbrug. 

Prisen tildeles i år en privat eller offentlig virksomhed, 

en organisation eller person (evt. en 

opfinder eller en forsker). Produktet, opfindelsen 

eller servicen skal have potentiale til at anvendes 

i alle de nordiske lande og med betydelig virkning. 

Produktet, opfindelsen eller servicen kan både 

dreje sig om store systemer og enkelte genstande. 

Alle kan stille forslag til, hvem der skal modtage 

prisen. Begrundelse for forslaget skal indeholde 

karakteristik af bredde, kvalitet, konsekvenser og 

deltagelse, som skal vedlægges eller vedhæftes i 

kopierbar form. Forslaget skal motiveres og bestå 

af en beskrivelse af initiativet og oplysninger om, 

hvem som udfører eller har udført indsatsen. Forslaget 

skal formuleres på maksimalt to A4-ark. 

Prismodtageren udpeges af en bedømmelseskomité, 

som består af repræsentanter for de 5 nordiske 

lande og de selvstyrende områder Færøerne, 

Grønland og Åland. 

Forslaget, der skal skrives på et særligt skema, 

skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 

25. april 2008 kl. 12.00. Indstillingsskemaet fås 

på Nordisk Råds hjemmeside www.norden.org 

eller ved henvendelse til sekretariatet. 

Nordisk Råd 

Den Danske Delegation 

Christiansborg, 1240 København K 

Tlf. +45 33375999, Fax +45 33375964 

e-mail: nrpost@ft.dk 


F O T O: P O l F O T O 

y geoDAtA y AF JESPER H I M M ElSTRUP y 


Geodata skal redde liv 

i katastrofesituationer 

Hos Kort & Matrikelstyrelsen sidder i øjeblikket en mand, 

som er ved at udvikle en korttjeneste, der skal stille kort 

til rådighed i tilfælde af naturkatastrofer hvor som helst 

i verden. I sidste ende kan det redde liv.


y geoDAtA y AF JESPER H I M M ElSTRUP y 

Geodata skal 

redde liv i 

katastrofe- 

situationer 

Tidligt om morgenen den 26. december 2003 kløvede et 

jordskælv i bogstaveligste forstand byen Bam i det sydlige 

Iran. Jordskælvets epicenter lå lige under byen og målte 

6,8 på richterskalaen. Rystelserne varede ikke mere end 12 

sekunder, men de fik stort set hele byen til at synke i grus. 

Mere end 40.000 mistede på få minutter livet, mens yderligere 

60.000 mistede deres hjem. Da de første internationale 

nødhjælpsarbejdere ankom til stedet, havde de kun en skitse 

lavet efter et kort fra Lonely Planets rejseguide til at orientere 

sig efter. 

Præcis ét år efter hærgede tsunamien i Sydøstasien. Op 

mod 300.000 mistede livet, og mange steder smadrede vandet 

hele regioner og landsbyer til uigenkendelighed. 

Både i Iran og i Sydøstasien stod det klart, at hurtigt overblik 

og pålidelig information kunne redde menneskeliv. Det 

blev starten til det projekt, som nu foregår i København. 


Fik selv idéen 

På første sal i Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) lokaler på 

Rentemestervej sidder Ivan Bæhr med titel af Online Mapping 

Specialist. Han er egentlig ansat hos UNOSAT (United 

Nations Institute for Training and Research (UNITAR) Operational 

Satellite Applications Programme) ved CERN i Geneve, 

Schweiz, men KMS har givet husly til hans projekt, som i de 

sidste halvandet år har arbejdet på at levere en onlinebaseret 

korttjeneste, der skal hjælpe til under koordinering ved naturkatastrofer 

– uanset hvor på kloden, det sker. 

– Jeg fik selv idéen mellem jul og nytår efter tsunamien i 

2004. Det første, jeg gjorde, var at kontakte den danske leverandør 

af GIS-software, Informi-GIS, og inden længe fik vi 

en demotjeneste op at stå. På den måde fik vi vist, hvad man 

rent faktisk kan bruge sådan en tjeneste til, fortæller Ivan 

Bæhr. 

Han viste derefter demotjenesten til UNOSAT, som blev så 

begejstrede for idéen, at de satte ham i gang med at udvikle 

en webtjeneste for hele verden. 

– Når der sker en katastrofe i dag, så bliver der jo som noget 

af det første etableret et kommunikationscenter. På den måde 

kan folk faktisk bruge en computer og komme på internettet 

temmelig kort tid efter. Onlinetjenesten er ikke tiltænkt 

lokalbefolkningen i de ramte områder. Den er tiltænkt et bagland, 

som er helt afhængige af, at der er den samme adgang 

til informationer. Og det er i mange tilfælde dem, der i sidste 

ende skal træffe nogle lynhurtige beslutninger, siger Ivan 

Bæhr. 

F O T O: S C A N P I X /A F P/O D D A N D E R S E N

Kan redde liv 

Ivan Bæhr har beskæftiget sig med internationalt humanitært 

hjælpearbejde i mange år og gennemført projekter i Afghanistan, 

Botswana, Mozambique, Bosnien, Kroatien og Brasilien. 

Han har anvendt GIS (Geografiske informationssystemer) til 

kortlægning af buskfolkets territorier i Kalahari, oversvømmelser 

i Mozambique og minefelter i Afghanistan. Desuden 

har han lavet kortlægning af såkaldt vektorbårne sygdomme 

som malaria og bilharziose (sneglefeber) hos DBL-Institut for 

sundhedsforskning og udvikling i Charlottenlund. 

Siden oktober 2006 har han arbejdet på pilotprojektet for 

UNOSAT. I øjeblikket giver onlinetjenesten mulighed for at 

få et overbliksbillede af Mozambique efter oversvømmelserne 

i begyndelsen af året, der betegnes som de værste oversvømmelser 

i landet i 60 år. Som bruger kan du klikke dig rundt 

i landet og zoome ind på forskellige områder helt ned til få 

meters afstand. Ivan Bæhr er ikke i tvivl om, at tjenesten kan 

gavne indsatsen, når den næste naturkatastrofe indtræffer. 

– Ofte sker de store katastrofer jo i yderområderne, hvor 

kortlægningen er meget sporadisk. Med den nye tjeneste kan 

vi sikre, at både dem, der er i nærområderne, og dem, der sidder 

langt væk og skal koordinere nødhjælp, hele tiden har 

adgang til fuldt opdaterede kort. Og bedre information og et 

fælles situationsbillede mindsker jo risikoen for misforståelser. 

På den måde kan det redde liv, understreger Ivan Bæhr. 

Faglig sparring 

Det er DANIDA, der har sponsoreret det nuværende pilotprojekt, 

og om kort tid skulle en reel tjeneste gerne være på 

plads. Ivan Bæhr har været glad for at have haft muligheden 

for at arbejde tæt sammen med folk fra Kort & Matrikelstyrelsen. 

– Der er ingen tvivl om, at det har gavnet projektet. Der sidder 

jo en masse folk her, som har en enorm faglig indsigt, jeg 

har kunnet trække på og sparre med, fortæller Ivan Bæhr. 

Han glæder sig nu til at skulle præsentere korttjenesten for 

omverdenen. 

– Nu går vi ind i en bruger-testfase, hvor vi starter med en 

håndfuld brugere herhjemme. Det bliver primært folk fra forskellige 

nødhjælpsorganisationer. I september afholder FN så 

en større katastrofeøvelse, hvor vi håber at kunne få afprøvet 

systemet. 

Til at begynde med bliver tjenesten dog ikke tilgængelig for 

alle. 

– I første omgang bliver tjenesten beskyttet med password. 

Det handler ikke om, at vi vil holde noget hemmeligt, men 

simpelthen at undgå, at systemet bliver overbelastet, hvis der 

skulle ske en katastrofe. Forestil dig, at en ny tsunami ramte 

et eller andet sted på kloden nu. Hvor mange rundt om i verden 

ville så ikke gå ind på sådan en tjeneste for at følge med? 

Det ville de fleste servere simpelthen ikke kunne holde til, og 

i en katastrofesituation er det jo i sig selv en katastrofe, hvis 

ikke det virker, siger Ivan Bæhr. 

Fra nødhjælp til klima 

Hen over sommeren skulle brugere af systemet kunne gøre 

brug af informationerne, som løbende bliver opdateret. Ivan 

Bæhr understreger dog, at onlinetjenesten kun skal ses som 

en ekstra hjælp til det eksisterende informationsarbejde. 

– Onlinetjenesten skal fungere som et supplement til de 

værktøjer, nødhjælpsorganisationerne i dag gør brug af. På 

den måde skal tjenesten reelt gøre det muligt at træffe mere 

effektive beslutninger, siger Ivan Bæhr. 

Han har netop demonstreret værktøjet for Verdenssundhedsorganisationen 

WHO’s regionale kontor i København. 

Han understreger, at den satellitbaserede monitorering ikke 

kun kan bruges i nødhjælpssituationer, men også til eksempelvis 

overvågning af sygdomme og ikke mindst fremtidens 

klimaforandringer. 

– I dag er det jo sådan, at stort set alle informationer er bundet 

op på et sted. Og derfor er det i princippet kun fantasien, 

der sætter grænser for, hvad geodata kan bruges til, slutter 

Ivan Bæhr. 

Ivan Bæhr 

Alder: 57 år 

Uddannet elektroniktekniker og antropolog 

Har arbejdet med humanitær bistand i blandt 

andet Afghanistan, Botswana, Mozambique, 

Bosnien, Kroatien og Brasilien. 

Ansat ved UNOSAT i Geneve. 


F O T O: E R I K R E F N E R / S C A N P I X 

8 

y NAtioNAlpArKer y AF ANNE TORTzEN y 

Danmark får 

fire nye nationalparker 

Mere sammenhængende natur og flere 

naturoplevelser til danskerne. 

I løbet af de nærmeste år får Danmark 

fire nye nationalparker. I januar 2008 

indgik miljøminister Troels Lund Poulsen 

nemlig en bred politisk aftale, som 

skal sikre, at fire af de mest unikke og 

særprægede områder i den danske natur 

bliver udviklet og bevaret. Foruden 

Thy, som allerede er udpeget som nationalpark, 

bliver det Mols Bjerge, Skjern 

Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. 

Med aftalen har Folketingets partier 

besluttet at udpege fire områder, som 


sikrer en mangfoldighed og geografisk 

spredning i nationalparkerne. Så ud 

over den jyske klithede er nu både overdrev 

og kystskrænter, vestjyske ådale 

og hedelandskaber, vadehav og marsk 

samt østdanske søer og løvskove udpeget 

som særligt værdifulde naturtyper, 

der skal gøres en særlig indsats for at 

styrke og formidle til danskerne. 

Projektleder Jakob Harrekilde fra 

Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at de 

fire nye nationalparker vil blive igangsat 

trinvis, så erfaringerne fra de første 

parker kan komme de næste til gavn. 

– Det er en vigtig milepæl, at Folketingets 

partier siger, at der allerede nu 

skal etableres i alt fem nationalparker, 

fortæller Jakob Harrekilde. 

Udviklingsplaner og 

lokalt samarbejde 

Formålet med nationalparkerne er at 

udvikle, sikre og bevare enestående 

danske natur- og landskabsområder. 

Det kan fx ske ved at skabe større sammenhæng 

mellem eksisterende natur-

området og ved at udlægge områder, 

hvor naturen kan udvikle sig frit. Eller 

ved at genoprette søer og våde enge 

og sørge for afgræsning af strandenge, 

overdrev og heder, så de ikke gror til og 

forsvinder. Samtidig giver det danskerne 

bedre muligheder for friluftsliv og 

naturoplevelser, hvor nationalparkerne 

med deres størrelse og indhold vil give 

nogle særlige muligheder for at udvikle 

nye tilbud til lokale og besøgende. 

Jakob Harrekilde understreger, at nationalparkerne 

skal udvikles over en 

De fire nye nationalparker 

Mols Bjerge, oprettelse i gang forår 2008: 

Tørre bakker og overdrev med en rigdom 

af planter og insekter. Sammenhængende 

kystområde i de indre farvande. 

Skjern Å, oprettelse i gang efterår 2008: 

Nordeuropas største naturgenopretnings- 

projekt. Ådal med laks, odder og ynglende 

vandfugle. 

Vadehavet, oprettelse i gang forår 

2009: Vadehav og marskområde med unik 

betydning for trækfugle og for ynglefugle, 

fisk og havpattedyr. 

Kongernes Nordsjælland, oprettelse i 

gang efterår 2009: Rige løvskove og to af 

landets største søer, Esrum Sø og Arresø. 

Kulturhistoriske spor fra kongernes færden i 

form af slotte, jagtvejssystemer m.v. 

lang årrække på 20-30 år eller mere. Så 

først om nogle år vil danskerne for alvor 

komme til at opleve, at nationalparkerne 

gør en forskel. Første skridt er at 

etablere den enkelte nationalpark og få 

udarbejdet en udviklingsplan, hvilket 

en lokalt sammensat bestyrelse får ca. 

fem millioner kroner om året til. Derefter 

skal planen til debat og høring hos 

alle relevante lodsejere inden for området 

og hos de relevante organisationer. 

Kodeordet for nationalparkerne er nemlig 

frivillighed og lokalt samarbejde. 


y udgivelser y fra Miljøministeriet y 

By- og Landskabsstyrelsen 

www.blst.dk 

PLAN09 – Aktiviteter i 2008 og 2009* 

Plan09 er et partnerskabs- 

projekt mellem Realdania og 

Miljøministeriet ved By- og 

landskabsstyrelsen. De første 

halvandet år har sekretariatet 

bl.a. haft fem eksempelprojekter 

om udvikling af planstrategien. 

Et andet fyrtårn er at 

opbygge www.plan09.dk som 

en videnbase samt netværk 

med deltagelse fra alle 98 

kommuner og andre planfaglige 

miljøer. 

Folderen beskriver kort aktiviteter i PLAN09 

– og kan læses på www.plan.09.dk 

CO-Creation 

– inspiration til en arbejdsmetode* 

Denne publikation 

giver et bud på metoder 

tilo at styrke 

samarbejdet med 

andre. Den argumenterer 

for, at hvid du 

tidligt i opgavefasen 

helt bevidst involverer 

andre, så gavner 

det både din egen 

arbejdsindsats og opgaveløsning. 

Folderen kan læses på www.plan09.dk 

Skov- og Naturstyrelsen 

www.skovognatur.dk 

Vildtinformation 08* 

I bladet er der artikler 

om bl.a.: Nye regler 

der er trådt i kraft; 

Aftale om fredning af 

spidshjorte, Ukrudt 

skal der til. 

Hæftet kan ses på 


0 M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I L 2 0 0 8 

THY – Dänemarks erster Nationalpark* 

Folderen er også på dansk og 

beskriver den 

første Nationalpark i Danmark. 

SNS 2008 

Nørre Uttrup 

Øvelsesplads. 

Drifts- og Plejeplan 

2008-2022 

Planen beskriver terrænets 

militære anvendelse og betydning, 

samt naturværdier i 

form af flora, fauna, landskab, naturtyper og de 

kulturhistoriske spor i landskaber. Desuden den 

nuværende drift og pleje, samt lovgivningsmæssige 

brugsbegrænsninger. 


Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads. 

Drifts- og Plejeplan 2008-2022 

Planen beskriver terrænets militære anvendelse og 

betydning, samt naturværdier i form af flora, fauna, 

landskab, naturtyper og de kulturhistoriske spor i 

landskabet. Desuden den nuværende drift og pleje, 

samt lovgivningsmæssige brugsbegrænsninger. 


Hammershus – Guide* 

Med sin enestående 

placering på 

en klippeknude ud 

mod østersøen, har 

Hammershus gennem 

århundreder 

været et vartegn for 

Bornholm. 

Læs guiden her: 


Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

Tjek din olietank* 

Har du tjek på olietanken 

– er du ejer eller bruger af en 

fyringstank på under 6.000 liter 

– og kender du reglerne for 

olietanke? 

Er du i tvivl? Så bør du læse denne pjece med de 

vigtigste miljøregler for olietanke. 

MST 2008 

8 sider – gratis 

Redegørelse om jordforurening 2006 

Depotrådets redegørelse som jordforurening for 

2006 til miljøministeren giver et overblik over den 

samlede indsats på jordforureningsområdet i bøde 

den offentlige og private sektor pr. 31.12.2006. 

Redegørelse 1 2008 

Overfladebehandling 

med organiske opløsningsmidler 

Gennemgang og kommentering af EU’s referencedokument 

med BAT-anbefalinger for industrier, 

der foretager overfladebehandling med organiske 

opløsningsmidler. 

Arbejdsrapport 2 2008 

Partikeludslip fra nye tunge køretøjer 

(Euronorm IV og V) 

Cowi A/S har for Miljøstyrelsen gennemført et 

projekt, der belyser den tilgængelige viden om 

partikeludslip fra nye tunge køretøjer. Undersøgelsen 

viser, at der er offentliggjort tre studier med 

måling af partikelantallet fra nye tunge køretøjer. 

Arbejdsrapport 4 2008 

Analyse af omkostningerne for rensning 

for kviksølv på krematorier i Danmark 

Undersøgelsen redegør for de miljømæssige forhold 

og omkostninger omkring rensning for kviksølv 

på danske krematorier, som følge af kravene i 

udkast til standardvilkår fra januar 2006. 

Miljøprojekt 1191 

Insekticidresistens hos væggelus 

i Danmark 

Væggelus indsamlet på 20 forskellige lokaliteter i 

Danmark blev testet for resistens med pyrethroider 

og organophosfater, de to grupper af insektgifte 

der er tilladt til bekæmpelse i Danmark. 


Fastsættelse af vilkår for lugt 

fra store åbne arealkilder 

Rapporten gennemgår forhold omkring lugtudvikling 

fra åbne arealkilder herunder mulighederne 

for at måle lugten. Måleresultater i Danmark og 

udlandet viser stor variation selv indenfor anlæg

Sådan bestiller og finder du publikationer: 

www.mim.netboghandel.dk 

Frontlinien, Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf. 70 12 02 11, E-mail: frontlinien@frontlinien.dk 

* Publikationen findes også som trykt udgave 

af samme type og samme driftsform. 


Driftvilkår for komposteringsanlæg 

På baggrund af erfaringsopsamling fra både delta- 

gelse i fuldskalaforsøg og drift af komposterings- 

anlæg og litteraturstudie, er der udarbejdet forslag 

til driftvilkår rettet mod minimering af lugt. 


Validering og forbedring 

af danske lugtmålinger 

Projektets formål var at vurdere variationen på 

lugtresultatet udført på ene prøver bedømt på de 

tre laboratorier, som er akkrediterede til lugtbe- 

stemmelser. 


Oversigt over anvendte virkemidler til 

etablering af sprøjtefri randzoner 

Projektet giver et overblik over hidtil anvendte 

virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner 

langs målsatte søer og vandløb i Danmark. Det 

belyses i hvor høj grad hvert af virkemidlerne har 

været anvendt af landmændene (efterspørgslen). 


Bacillus thuringiensis 

og fødevareforgiftninger 

Det er projektets formål at undersøge hvorvidt 

bakterien Bacillus thuringiensis, som anvendes 

som mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel, 

forekommer i fæces fra raske og syge danskere. 


Asbestfibre i jordmiljøet vurdering af 

skæbne og sundhedsmæssig risiko 

Rapporten beskriver resultaterne af en litteratur- 

søgning om asbestfibres skæbne i jordmiljøet, 

herunder vedrørende vurdering af den sundheds- 

mæssige risiko for eksponering af mennesker ved 

resupension af asbestfibre afsat på jordoverfladen 

og i jorden. 


Rapport fra udvalget om modernisering 

af reglerne om grønne regnskaber 

Rapporten omfatter udvalgsanbefalinger til, 

hvordan reglerne om grønne regnskaber kan 

moderniseres og forenkles. Anbefalingerne sigter 

imod, at regnskaberne i øget omfang understøtter 

virksomhederne i miljøarbejdet, og at brugerne 

af regnskaberne i højere grad sikres relevant og 

let tilgængelig information om virksomhedernes 

miljøforhold. 

Udenfor serie, MST 2008 

Støjpartnerskaber 

– samarbejdsprojekter mellem 

borgere og kommune* 

Støjpartnerska- 

ber virker! Det er 

konklusionen blandt 

de mange grundejer, 

ejer- og lejerforenin- 

ger samt kommuner, 

der engageret har 

deltaget 

i Miljøministeriets 

forsøg med støjpart- 

nerskaber i 2006-07. 

Gratis pjece fra MST på 30 sider 

Styr på støjen* 

En inspirationspjece 

til kommuner om 

støjhandlingsplaner 

og stilleområder. 

Støjhandlingsplaner 

kan bruges som et 

redskab til at få over- 

blik over kommunens 

støjproblemer og 

over de muligheder, 

som kommunen har 

for at arbejde med 

problemerne. 

Gratis pjece fra MST 16 sider 

Få stilhed i stuen – vælg den rigtige 

vinduesløsning* 

Sådan kan du 

reducere gener fra 

trafikstøj i dit hjem 

eller kontor. 

Andre eksempler 

på støjisolerende 

vinduesløsninger kan 

findes på www.mst. 

dk/stoej/vinduer. 

Gratist pjece fra MST 2 s. 

Miljøstyrelsen har fået 

praktikantordning 

læser du polit? Oecon? HA, scient.pol., 

forvaltning, jura, psykologi, tek-sam, miljøbiologi, 

kommunikation eller lignende? Er du 

interesseret i miljø og offentlig forvaltning? 

Og har du lyst til et praktikforløb under studiet 

i et engagerende og fagligt udfordrende 

arbejdsmiljø? Så er Miljøstyrelsens praktikantordning 

noget for dig. 

Vi er meget interesserede i at modtage 

praktikanter fra de højere læreanstalter og 

har lige nu tre praktikantstillinger ledige: Det 

er inden for organisation/økonomi, HR/kommunikation 

samt miljøformidling. Du kan 

læse mere om vores praktikantordning på 

vores hjemmeside, som også har mere om de 

konkrete opslag. Hjemmesiden bliver løbende 

opdateret med aktuelle ledige pladser – og vi 

er også åbne for forespørgsler på praktikantpladser 

ud over de annoncerede. Elektroniske 

ansøgninger sendes til Miljøstyrelsens hovedpostkasse, 

mst@mst.dk, att. Personalegruppen. 

læs meget mere på http://www.mst.dk/ 

Om_miljoestyrelsen/Job+i+Miljoestyrelsen/ 

Om Miljøstyrelsen: 

Formålet med Miljøstyrelsens arbejde er at 

beskytte mennesker, natur og miljø mod for- 

urening og løse samfundets miljøproblemer 

på en effektiv måde. Miljøstyrelsen rådgiver 

regeringen i forvaltningen af en række mil- 

jølove, som styrelsen også mere selvstæn- 

digt har ansvaret for gennem den løbende 

enkeltsagsbehandlig. Miljøstyrelsens opgaver 

er derudover som grundlag for regerings- 

arbejdet at udvikle indsatser og regler, der 

mindsker miljøproblemer samt at informere 

om miljøets tilstand. 

Miljøstyrelsen 

Strandgade 29. 1401 Kbh K. Tlf: 72 54 40 00. 

Fax: 32 57 62 65. Hjemmeside: www.mst.dk 

Officielle mails bedes sendt til mst@mst.dk 


1

2 

y UDG IVElSER 

Kort & Matrikelstyrelsen 

www.kms.dk 

Søkort distribueres 

af Schultz Distribution: 

www.schultz.dk/soekort 

Aktuel information om de danske havne og broer. 

På www.danskehavnelods.dk findes informatio- 

ner om danske lystbådehavne og erhvervshavne 

samt om vej- og jernbanebroer. Informationerne 

opdateres ugentlig. 

Lovstof 

• Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af hav- 

miljøet (Havmiljøloven). lBK nr. 47 af 7.01.2008 

• Bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn 

og miljøgodkendelser m.v. Bkg. nr. 99 af 

20.02.2008 

• Bekendtgørelse om ændring af bekend- 

gørelser om godkendelse af listevirksomhed 

(Godkendelsesbekendtgørelsen). Bkg. nr. 1481 af 

12.12.2007 

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse 

om kosmetiske produkter. Bkg. nr. 1455 af 

11.12.2007 


om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på 

havbunden (VVM). Bkg. nr. 1454 af 11.12. 2007 


y Miljø y Danmark y 

Sæt kryds: 

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark. 

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre. 

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade 

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms. 

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Information A/S, 

som står for salg mv. af MiljøDanmark. 

Navn: 

Stilling: 

Firma/Inst.: 

Adresse: 

Postnr. og by: 


om kvalitetskrav m.v. til overfladevand, som 

anvendes til fremstilling af drikkevand (Flytning 

af kompetence). Bkg. nr. 1447 af 11.12.2007 


om udpegning og administration af internationale 

• Naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af 

visse arter. Bkg. nr. 1443 af 11.12.2007 


om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden 

i internationale naturbeskyttelsesområder. 

Bkg. nr. 1442 af 11.12.2007 


om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter 

(ændrede strafbestemmelse). Bkg. nr. 1587 af 

11.12.2007 


om forebyggelse af luftforurening fra skibe og 

platforme. Bkg. nr. 1586 af 11.12.2007 


om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer 

(ændret strafbekendelser). Bkg. nr. 1585 

af 11.12.2007 

Nye regler fra EU 

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere 

information klik ind på http://www.europa.eu.int/ 

eur-lex/da/index.html. Her er der bl.a. mulighed 

for at se de sidste tre måneders udgaver af EFtidende, 

hvor ovennævnte regler offentliggøres, 

samt finde gode søgemuligheder. 

68,- 

Kun 

pr. år 



Frontlinien 

Rentemestervej 8 

+++ 3226 +++ 

2400 København NV 

Sendes ufrankeret 

Modtageren 

betaler portoen 

Nitrater 

Om indrømmelse af en undtagelse, Belgien har 

anmodet om for regionen Vallonien, i henhold 

til Rådets direktiv 91/676/EøF om beskyttelse af 

vand mod forurening forårsaget af nitrater, der 

stammer fra landbruget. Kommissionens beslutning 

af 20. december 2007 

(meddelt under nummer K(2007) 6643) 

Ipconazol og maltodextrin 

Om principiel anerkendelse af, at de dossierer, 

der er fremlagt i detaljeret gennemgang med 

henblik på eventuel optagelse af ipconazol 

og maltodextrin i bilag I til Rådets direktiv 

91/414/EøF er komplet. 

Kommissionens beslutning af 20. december 2007 

(meddelt under nummer K(2007)6479) 

EF-miljømærket 

Om ændring af beslutning 2002/231/EF, 2002/255/ 

EF, 2002/272/EF, 2003/200/EF og 2003/287/EF 

for at forlænge gyldigheden i miljøkriterierne for 

tildeling af EF-miljømærket til bestemte produkter. 

Kommissionens beslutning af 20. december 2007 

(meddelt under nummer K(2007)6800) 

Nitrater 

Om indrømmelse af en undtagelse, Belgien har 

anmodet om for regionen Flandern, i henhold 

til Rådets direktiv 91/676/EøF om beskyttelse 

af vand mod forurening forårsaget af nitrater, 

der stammer fra landbruget. Kommissionens 

Bestil abonnement på 

MiljøDanmark ved at: 

• kontakte 

frontlinien@frontlinien.dk 

• ringe på tlf. 70 12 02 11 

• eller brug kuponen her på 

siden. 

Abonnementsændringer 

Send et flyttekort til: 

Schultz Distribution 

Herstedvang 10-12 

2620 Albertslund 

Eller ring 43 63 23 00, 

fax 43 63 19 69 eller send en 

e-mail til schultz@schultz.dk 

Husk at oplyse både den 

nye og gamle adresse.

eslutning af 21. december 2007 (meddelt under 

nummer K(2007)6654 

Forureningsbekæmpelse 

Om integreret forebyggelse og bekæmpelse af 

forurening. Europa-Parlamentets og Rådets direk- 

tiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 

Aktivstoffer 

Om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige 

godkendelser, af de nye aktivstoffer benthiavali- 

carb, proquinazid og sølvthiosulphat. Kommissio- 

nens beslutning af 16. januar 2008 (meddelt under 

nummer K(2008)9) 

Aktivstoffer 

Om gennemførelsesbestemmmelser til Rådets 

direktiv 91/414/EøF for så vidt angår en almindelig 

og fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, 

der har været omfattet af det i artikel 8, 

stk. 2. i samme direktiv om handlede arbejdsprogram, 

men som ikke er optaget i direktivets bilag 

1. Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 

17. januar 2008 

Vilde dyr og planter 

Om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 om 

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning 

(EF) nr. 338/97 for så vidt angår samlinger 

af prøver og visse formaliteter i forbindelse med 

handel med vilde dyr og planter. Kommissionens 

forordning (EF) nr. 100/2008 d. 4. februar 2008 

Bestil abonnement 

6 blade for kun 68 kroner 

Natur og miljø debatteres 

flittigt – og ofte 

stormfuldt. MiljøDanmark 

følger op, går bagom og 

går i dybden. MiljøDanmark 

bringer nyheder, 

reportager, portrætter 

og baggrundsartikler om 

natur og miljø i Danmark. 

Guide til yderligere 

oplysninger 

På MiljøDanmarks hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/miljø- 

danmark finder du bl.a. for hver 

artikel i de enkelte numre en 

guide til yderligere oplysninger. 

Clothianidin 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets 

direktiv 98/8/EF med henblik på at optage clothianidin 

som et aktivt stof i bilag I hertil. Kommissionens 

direktiv 2008/15/EF af 15. februar 2008 

Kosmetiske midler 

Om ændring af Rådets direktiv 76/768/EøF om 

kosmetiske midler med henblik på tilpasning til 

den tekniske udvikling af bilag III. Kommissionens 


Etofenprox 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets 

direktiv 98/8/EF med henblik på at optage etofenprox 

som et aktivt stof i bilag I hertil. Kommissionens 


I nr. 1/2008 kan du bl.a. læse om: 

• Miljøovervågning på randen af 

Danmark 

• Sikring af fremtidens drikkevand 

• På kanten af himlen 

• Mårup Kirkes fremtid sikret 

• Skovhjælpere med smil på læben 

• Vildsvin på fri fod 

I nr. 6/2007 kan du bl.a. læse om: 

• Stort tema om klimaforandringer 

• Portræt af naturvejleder 

Jan Kjærgaard 

• Deodoranter og allergi 

• Kongernes Nordsjælland 

• Danmarks mest værdifulde geologi 

• Ny blybekendtgørelse 



Højbro Plads 4 

1200 København K 

Redaktion: miljoedanmark@mim.dk 

tlf. 33 92 76 00 

MiljøDanmark dækker emner fra: 

• Miljøstyrelsen 

• Skov- og Naturstyrelsen 

• Kort & Matrikelstyrelsen 

By- og landskabsstyrelsen 

• 

MiljøDanmark udkommer med seks ordinære 

numre om året ca. den 1. februar, 1. april, 

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december. 

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis 

udtryk for Miljøministeriets holdning. 

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale. 

Brug af citater tilladt med kildeangivelse. 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre 

og se guides til yderligere oplysninger. 

Ansvarshavende: 

Direktør Ole Christiansen 

redaktion 

• Redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98, 

caeng@mst.dk 

• Redaktionssekretær Ulf Joel Jensen, 

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk 

• Journalistpraktikant René Thorø, 

tlf. 33 92 76 38, renth@mim.dk 

• Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo, 

tlf. 72 54 70 42, mma@frontlinien.dk 

• layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk 

• Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk og 

fotograf Mikkel østergaard, tlf. 40 16 15 14, 

mikkelostergaard@image.dk 

• Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret 

(ISO 14001). 

En redaktionskomité fra ministeriets 

institutioner følger MiljøDanmark: 

Pierre Reinhardt, Miljøstyrelsen; Jacob lybek, 

Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken, 

Kort & Matrikelstyrelsen; Nete Kamper, Miljø- 

ministeriets Departement. 

Redaktion afsluttet den 27. marts 2008 


PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup 

y s e X t u risMe y A F RENÉ T HURø y 

Come on 

baby – 

let’s do it 

Når sommeren kommer, strømmer turisterne 

til Danmark for at nyde den danske natur. 

Men i de senere år er en helt ny type af turister 

begyndt at besøge landet. Sexturister 

fra Afrika og Sydeuropa lægger vejen forbi 

Danmark med det ene formål at kopulere i 

den fri natur. 

Hvert år i Sønderjylland kommer omkring 

200 kærlighedshungrende nordafrikanere 

til landet, når foråret holder sit indtog. 

I Danmark slår de sig ned i hegn og krat. 

Afrikanerne finder sammen to og to og nyder 

hinandens selskab sommeren over. De 

ordner kærligt hinandens hår, og manden 

fodrer kvinden som led i et ældgammelt kurtiseringsritual. 

Henover efteråret vender de 

så næbbet hjem til Afrika med frugterne af 

deres intime udskejelser. 

Man kunne tro, at den megen sex i det fri vækker en 

del forargelse hos danskerne, men faktisk er specielt 

naturelskere vilde med gæsterne sydfra. Naturelsker 

og tv-vært Sebastian Klein er i hvert fald ikke i tvivl om, 

hvad han mener: 

– De skal da være hjerteligt velkomne. Det er én slags 

sexturisme, som jeg kan gå ind for, siger Sebastian 

Klein, der særligt holder af at se på hannernes åbenlyse 

kurtisering til hunnerne: – Det er da fedt, når hannerne 

puster sig op, og siger come on baby, it’s spring time, 

let’s do it. 

Klimaforandringerne lokker flere til 

De afrikanske turtelduer har i flere år benyttet sig af 

den danske natur til at udfolde deres lyssky aktiviteter. 

Om det er dem, der har ladet nogle bevingede ord falde 

på deres tur nordpå, vides ikke. I hvert fald tyder meget 

på, at flere sexturister er på vej. Sidste år tilbragte en 

gruppe sydeuropæere således sommeren ved Klydesø- 

en på Vestamager. Da de ankom i maj i fjor var de fire, 

men da de igen drog hjemad mod syden, var de hele 

syv, hvilket stærkt tyder på en familieforøgelse. 

Sebastian Klein tror, at det er klimaforandringerne, 

der lokker flere turister til Danmark. 

– Hvis man skal finde noget positivt ved klimaforandringerne, 

så er det, at vi får en masse nye gæster 

sydfra, siger Sebastian Klein og tilføjer: – Jeg håber 

meget, at Sølvhejren beslutter sig for at slå sig ned ved 

Klydesøen, for det er en rigtig flot fugl, særligt når den 

yngler. 

T EG N I N G: C H R I S T O F F E R z I E l E R 

PMP 

ID-nr. 42296

MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?