20.09.2013 Views

MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

0

y BlyforureNiNg y AF JEPPE MATzEN y

Krematorierne

skal filtrere kviksølvet fra

De danske krematorier skal ikke længere forurene luften med støv,

kviksølv og andre miljøskadelige stoffer, når de brænder plombefyldte

lig. Nye regler fra Miljøstyrelsen stiller krav til landets 31 krematorier

om at installere rensningsfiltre inden år 2011.

Når folk tager deres sidste rejse i en krematorieovn, stiger

røgen op gennem skorstenen og forsvinder ud i den blå luft.

Poetisk, vil nogen mene, men fakta er, at røgen kan indeholde

sundhedsskadelige dioxiner, kviksølv og andre miljøskadelige

stoffer ud over den obligatoriske mængde støv.

En stor del af danskerne går nemlig rundt med amalgamfyldninger

i tænderne, og da kremering er populært i Danmark,

ender mange af disse tungmetalholdige tandfyldninger

i en ovn ved 800 grader. Her smelter de og bliver til kviksølvholdige

gasser, der udledes i luften omkring krematoriet. Ad

omveje kan vores afdøde kære altså uforvarende udlede et

giftstof, som er under mistanke for at kunne sende nye kunder

i armene på de danske krematorier.

I alt udledes der to-tre gram kviksølv pr. kremering, og det

bliver tilsammen til en udledning på mellem 85 og130 kilo

kviksølv pr. år. Et lille tal i den store globale sammenhæng,

men i lokalmiljøet nær 31 krematorier bliver det i værste fald

en udledning på helt op fire kilo om året.

Det er for meget i forhold til den internationale OSPAR

konvention og dansk praksis for regulering af luftforurening,

der har fastsat en såkaldt bidragsværdi for, hvor meget forureningskilder

egentlig må forurene. Og derfor har Miljøstyrelsen

i samarbejde med Kirkeministeriet barslet med nye

regler, der påbyder de danske krematorier at rense deres røg

ved hjælp af de mest moderne kulfiltre. Krematorierne har

M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8

F O T O: M I K K E l ø S T E R G A A R D

fået tre år til at installere filtrene, der skal være på plads fra

januar 2011.

– Reglerne for regulering af luftforurening siger, at man

skal bruge den bedst tilgængelige teknologi på området og

reducere forureningen mest muligt, og det er baggrunden for

beslutningen, forklarer Erik Thomsen fra Miljøstyrelsen, der

har været med til at lave den analyse af omkostningerne for

rensning for kviksølv på krematorier i Danmark, som ligger

til grund for de nye regler.

Filtrene er et lille rensningsanlæg

I praksis fungerer de nye filtre som et lille rensningsanlæg.

Når røggasserne kommer ud af krematorieovnene, er de meget

varme. Derfor bliver de først kølet ned, før man renser

røggassen med et såkaldt posefilter og samtidig tilsætter aktivt

kul, som holder kviksølvet tilbage.

Fordelen ved denne rensningsmetode er, at den også renser

for dioxiner, PAH (Polycycliske Aromatiske Kulbrinter)

og lugtstoffer foruden støv. Ud over anskaffelsesprisen på

et røggasanlæg kommer der ekstraudgifter til etablering og

drift, dvs. løbende udskiftning af filtrene. I alt anslår man, at

udskiftning af anlæggene i de danske krematorier kommer

til at koste 82 millioner kroner. Anlægget fylder minimum

50 kvadratmeter pr. ovn, og derfor kan der blive tale om, at

flere krematorier må bygge til for at gøre plads til at rense

luften. Det kommer til at koste godt 18 millioner kroner.

Men ifølge Ernst Jensen, der er ingeniør og konsulent for

Danske Krematoriers Landsforening, er brancheforeningen

på det rene med, at luften skal renses bedre. Faktisk er de

danske krematorier de sidste år sluppet nådigt, hvad angår

rensningskrav, hvis man sammenligner med vores naboer.

– I Sverige, Tyskland og Storbritannien har de haft den

slags filtre i lang tid. Det er en kendt teknologi, men i Danmark

har myndighederne været i venteposition, mens man

så på erfaringerne i de andre lande, forklarer Ernst Jensen.

Han forudser, at den forholdsvis korte tid, krematorierne har

til at installere de nye røggasanlæg, kan give flaskehalsproblemer,

hvad angår leverancer.

Kremering populært

Danske Krematoriers Landsforenings statistiske materiale

viser, at der i 2006 var 55.477 dødsfald og 41.233 kremationer,

hvilket svarer til en kremeringsprocent på 74,32. Kreme-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!