MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

0 y BlyforureNiNg y AF JEPPE MATzEN y Krematorierne skal filtrere kviksølvet fra De danske krematorier skal ikke længere forurene luften med støv, kviksølv og andre miljøskadelige stoffer, når de brænder plombefyldte lig. Nye regler fra Miljøstyrelsen stiller krav til landets 31 krematorier om at installere rensningsfiltre inden år 2011. Når folk tager deres sidste rejse i en krematorieovn, stiger røgen op gennem skorstenen og forsvinder ud i den blå luft. Poetisk, vil nogen mene, men fakta er, at røgen kan indeholde sundhedsskadelige dioxiner, kviksølv og andre miljøskadelige stoffer ud over den obligatoriske mængde støv. En stor del af danskerne går nemlig rundt med amalgamfyldninger i tænderne, og da kremering er populært i Danmark, ender mange af disse tungmetalholdige tandfyldninger i en ovn ved 800 grader. Her smelter de og bliver til kviksølvholdige gasser, der udledes i luften omkring krematoriet. Ad omveje kan vores afdøde kære altså uforvarende udlede et giftstof, som er under mistanke for at kunne sende nye kunder i armene på de danske krematorier. I alt udledes der to-tre gram kviksølv pr. kremering, og det bliver tilsammen til en udledning på mellem 85 og130 kilo kviksølv pr. år. Et lille tal i den store globale sammenhæng, men i lokalmiljøet nær 31 krematorier bliver det i værste fald en udledning på helt op fire kilo om året. Det er for meget i forhold til den internationale OSPAR konvention og dansk praksis for regulering af luftforurening, der har fastsat en såkaldt bidragsværdi for, hvor meget forureningskilder egentlig må forurene. Og derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Kirkeministeriet barslet med nye regler, der påbyder de danske krematorier at rense deres røg ved hjælp af de mest moderne kulfiltre. Krematorierne har M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8 F O T O: M I K K E l ø S T E R G A A R D fået tre år til at installere filtrene, der skal være på plads fra januar 2011. – Reglerne for regulering af luftforurening siger, at man skal bruge den bedst tilgængelige teknologi på området og reducere forureningen mest muligt, og det er baggrunden for beslutningen, forklarer Erik Thomsen fra Miljøstyrelsen, der har været med til at lave den analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark, som ligger til grund for de nye regler. Filtrene er et lille rensningsanlæg I praksis fungerer de nye filtre som et lille rensningsanlæg. Når røggasserne kommer ud af krematorieovnene, er de meget varme. Derfor bliver de først kølet ned, før man renser røggassen med et såkaldt posefilter og samtidig tilsætter aktivt kul, som holder kviksølvet tilbage. Fordelen ved denne rensningsmetode er, at den også renser for dioxiner, PAH (Polycycliske Aromatiske Kulbrinter) og lugtstoffer foruden støv. Ud over anskaffelsesprisen på et røggasanlæg kommer der ekstraudgifter til etablering og drift, dvs. løbende udskiftning af filtrene. I alt anslår man, at udskiftning af anlæggene i de danske krematorier kommer til at koste 82 millioner kroner. Anlægget fylder minimum 50 kvadratmeter pr. ovn, og derfor kan der blive tale om, at flere krematorier må bygge til for at gøre plads til at rense luften. Det kommer til at koste godt 18 millioner kroner. Men ifølge Ernst Jensen, der er ingeniør og konsulent for Danske Krematoriers Landsforening, er brancheforeningen på det rene med, at luften skal renses bedre. Faktisk er de danske krematorier de sidste år sluppet nådigt, hvad angår rensningskrav, hvis man sammenligner med vores naboer. – I Sverige, Tyskland og Storbritannien har de haft den slags filtre i lang tid. Det er en kendt teknologi, men i Danmark har myndighederne været i venteposition, mens man så på erfaringerne i de andre lande, forklarer Ernst Jensen. Han forudser, at den forholdsvis korte tid, krematorierne har til at installere de nye røggasanlæg, kan give flaskehalsproblemer, hvad angår leverancer. Kremering populært Danske Krematoriers Landsforenings statistiske materiale viser, at der i 2006 var 55.477 dødsfald og 41.233 kremationer, hvilket svarer til en kremeringsprocent på 74,32. Kreme-
ing er altså populært blandt danskerne. Det til trods for, at det er et forholdsvist nyt fænomen i den kristne kulturkreds, der oprindeligt blev indført i en nødsituation. I midten af 1800-tallet oplevede Europa nogle store koleraepidemier, hvor mange mennesker døde. Hygiejnen var dårlig, og der var store problemer med at få ligene begravet. Datidens kirkegårdsforhold var dårlige, og derfor opstod tanken om ligbrænding som alternativ til jordbegravelse. Diskussionerne nåede også Danmark, hvor en række idealistiske mænd med overlæge, dr. med. Ferdinand Emanuel Levison i spidsen den 24. marts 1881 stiftede ”Forening for Ligbrænding”. I 1975 bliver 50 procent af de døde brændt, og endelig kom lovændringen, der ligestiller ligbrænding og kistebegravelse. Farerne ved kviksølvforurening Kviksølv er et af de farligste giftestoffer, vi kender, og fungerer som en nervegift, der kan ødelægge centralnervesystemet. Det er forbundet med en helt stribe sygdomme og lidelser, herunder Alzheimers, multiple sklerose, Parkinsons, autisme, nyreskade, migræne, klinisk depression og angst. De danske krematorier står i dag for mellem 10 og 20 procent af den samlede kviksølvudledning i luften og er således en anselig forureningskilde på området. Og da antallet af danskere med amalgamfyldninger, som vil blive kremeret, ifølge Erik Thomsen vil stige indtil år 2020, kunne man se frem til en øget kviksølvudledning fremover, hvis ikke de nye regler var blevet indført. Derfor mener han, at der er god grund til at indføre de nye røggasanlæg, der praktisk taget eliminerer kviksølvforureningen fra krematorierne. Kampen mod luftforurening Med de nye regler på krematorieområdet har Danmark taget endnu et skridt i kampen for at sikre landets befolkning mod luftforurening. En kamp, som for alvor tog fart i 1974 med Miljøbeskyttelsesloven, der gav myndighederne et nyt redskab i hænderne, idet loven gjorde det muligt at stille krav til bl.a. udledningerne til luften fra omkring 7.000 forurenende virksomheder. Siden da er den såkaldte Luftvejledning og Miljøbeskyttelsesloven blevet revideret flere gange, og i de seneste år er denne direkte styring blevet suppleret med økonomiske styringsmidler og frivillige ordninger som miljømærker, aftaler og energi- og miljøledelse. F O T O: M I K K E l ø S T E R G A A R D De vigtigste lovindgreb over for luftforureningen 13. juni 1973 Miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft i 1974, medfører miljøgodkendelse af – og begrænsning af luftforurening fra – virksomheder. 21. juni 1977 Regulering af benzins indhold af bly. 24. marts 1983 Grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og svævestøv. 23. maj 1984 Begrænsning af svovldioxid fra kraftværker. 5. april 1989 Begrænsning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker. 15. oktober 1990 Begrænsning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg. 4. januar 1991 Regulering af affaldsforbrændingsanlæg. 11. marts 1994 Grænseværdier for luftens indhold af ozon. 9. juli 2001 Grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid, kvælstofdioxid, nitrogenoxider, bly og partikler. Begrænsning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker. M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8 1
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 02.08 M AG A S
Page 3 and 4: 20: Den gådefulde mår Skovmåren
Page 5 and 6: ” RUP’en er et redskab til stra
Page 7 and 8: Ny viden om cocktaileffekter Kemisk
Page 9 and 10: kan man komme frem til nogle pragma
Page 11 and 12: M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A
Page 13 and 14: Sortænderne lever normalt langt ud
Page 15 and 16: Klitternes vandring - fra økologis
Page 17 and 18: Soldug er en af Danmarks få kødæ
Page 19 and 20: Udvalgsvarebutikker i Danmark Som h
Page 23 and 24: Hvis man færdes i skoven en tidlig
Page 27 and 28: til en kop pulverkaffe. Den er køb
Page 29: y plANtevAlg y AF JESPER H I M M El
Page 33 and 34: æ v e r e n indtag e r l i m f j o
Page 37 and 38: Kan redde liv Ivan Bæhr har beskæ
Page 39 and 40: området og ved at udlægge område
Page 41 and 42: Sådan bestiller og finder du publi
Page 43 and 44: eslutning af 21. december 2007 (med

MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?