MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

28 y portræt y AF UlF JOEl JENSEN. FOTO: POUl RASMUSSEN y og gror. Tips til at fange sovende fasaner (”vent til de giver sig til at sove i træerne og stik dem så ned med en kniv surret på en kæp”), tjekke friskheden på et trafikdræbt dyr (”har det stadig blanke øjne, er bakterievæksten ikke værre, end at bålets varme nok skal få bugt med den”) og til at undgå myggestik (”tyg fire-fem blade fra hylden to-tre gange om dagen – men pas på ikke at spise flere end det, for de indeholder blåsyre. Det er det, myggene ikke kan lide – men det kan din krop altså heller ikke, hvis det er i for store mængder”). Regningen skal betales Én gang var det tæt på at gå galt for udeliggeren. Det var en dag, hvor han træt og hundesulten havde fanget sig et par dejlige aborrer, som han havde fileteret og stegt over bålets gløder. Oven i dette festmåltid havde han også fundet en stor flok hvid mælkehat – troede han. For svampene, som han stuvede og spiste med velbehag til fisken, var ikke spisesvampen hvid mælkehat. Det var dens giftige fætter – og resultatet blev derefter. I seks døgn lå Steen Viggo afkræftet og alene i skoven, mens det løb ud af alle kropsåbninger – bortset fra ørerne. – Til alt held havde jeg samlet vand forinden – og det blev nok min redning. Jeg kunne ingenting. Jeg var for syg til overhovedet at komme på benene. På spørgsmålet om han ikke var bange i den situation – eller i andre, da han var isoleret i skoven, kigger han først uforstående. Så klarer han op: M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8 – Bange for at dø, mener du? Nej. Jeg er ikke bange for at dø. Overhovedet ikke. Det er jo sådan, at når du køber en vare, så er der også en regning, der skal betales. Og den her regning, den kan du altså ikke løbe fra. Det er bare et spørgsmål om, hvornår du skal punge ud. I årene efter sin tilværelse som hjemløs har Steen Viggo engageret sig mere og mere i arbejdet for dem, der med hans egne ord er havnet på den forkerte side af ligusterhækken. I dag optager det hele hans dag, når han ikke lige vandrer omkring i naturen. – De har ingenting, forklarer Steen Viggo om de hjemløse: – De har deres liv, og det er der ikke ret mange, der vil misunde dem. Så kan jeg på nogen som helst måde gøre en forskel for dem i deres hverdag, så vil jeg gå meget langt for at gøre det. Vi er nået tilbage til bilen og kører ind mod Steen Viggos hjem under tag. Varmeapparatet får ruderne til at dugge, og døsigheden efter en lang dag ude kryber ind under huden. Steen Viggo byder på en sidste kop the oppe i lejligheden, og mens mørket falder på uden for, gør han status over sit liv, som det har formet sig indtil nu: – Det har været rigtigt spændende. Det har været hårdt indimellem. Det ændrede sig radikalt, da jeg blev hjemløs i storbyjunglen, men jeg har prøvet rigtig mange ting. Livet er en stor oplevelse, og jeg har prøvet både det gode og det onde. Det vil jeg ikke klage over – det har gjort mig klogere, end jeg var før. – Livet er en stor oplevelse, og jeg har prøvet både det gode og det onde. Det vil jeg ikke klage over – det har gjort mig klogere, end jeg var før. Steen Viggo Jensen er 54 år. I dag er han kontanthjælpsmodtager og arbejder for at bedre forholdene for de udstødte. Han er medlem af Rådet for de socialt udsatte, bestyrelsesmedlem i Projekt Udenfor samt bestyrelsesmedlem i, skribent for og sælger af Hus forbi, som er de hjemløses avis. Til oktober regner han med at udgive bogen ”Vorherres køkkenhave”, som er en samling opskrifter og beretninger fra livet i og af naturen. Steen Viggo kan hyres til foredrag om alt fra natur til sociale forhold, og han planlægger dels at skrive lærebøger til brug i folkeskolen og dels et projekt, hvor han vil beskrive alle Skov- og Naturstyrelsens 850 primitive overnatningspladser. Han kan kontaktes på steenviggo@galnet.dk
y plANtevAlg y AF JESPER H I M M ElSTRUP y Hjælpende hånd til alle træplantere Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med forskningscenter Skov & landskab lanceret en ny hjemmeside, der gør det nemmere at sikre den helt rigtige beplantning både i skoven, i byen og i det åbne landskab. Hvor i landet er der særligt gode muligheder for at plante lærk? Hvilken slags jordbund er gunstig, hvis du ønsker at plante douglasgran? Og hvilke planteskoler forhandler eg og bøg? Svarene på disse – og mange andre – spørgsmål er nu ikke længere væk end et par klik med musen. For med hjemmesiden www.plantevalg.dk har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med forskningscenter Skov & landskab på Københavns Universitet gjort det muligt for alle at få gode råd til beplantning. Eneste krav er en internetforbindelse. – Med hjemmesiden har vi gjort alt det, der tidligere var svært tilgængeligt, tilgængeligt. Det betyder altså, at hvor menigmand før skulle indhente massevis af informationer i forskellige bøger, så kan man nu foran sin computer klikke sig frem til de råd og anbefalinger, man har brug for, inden man skal plante skov. Hjemmesiden skal ses som et redskab til at få lavet nogle bedre skove i Danmark, fortæller en af idémændene bag hjemmesiden, skovrider i Skov- og Naturstyrelsen, Bjerne Ditlevsen. Ask eller bøg Som træplanter kan du altså lynhurtigt finde frem til hvilke arter og frø, du skal satse på – uanset hvor i landet du bor. En hurtig søgning for skovplantning på en lokalitet omkring Århus – med middelgode jordbundsforhold uden problemer med hverken dræning, vind eller frost – viser, at der er gode muligheder for eksempelvis bøg, douglasgran, skovfyr eller ædelgran. Til gengæld er der knap så gode muligheder for eksempelvis ask eller rødgran, mens forholdene ikke er egnede til nåletræer af slægten tsuga. Og hjemmesiden gælder ikke blot for plantning af skov, men også for plantning i det åbne land og i byerne – og for plantning af graner til juletræer og pyntegrønt. – Hjemmesiden henvender sig helt klart til de mange træplantere, som ikke nødvendigvis selv er uddannede inden for skovbruget. På den her måde skal brugerne kun tage stilling til: Hvor i landet vil jeg plante, og hvorfor vil jeg plante? Derefter anviser hjemmesiden, hvilke arter der har gunstige forhold, og hvor i nærheden du kan anskaffe dig dem. Jeg tror ikke, den slags er set andre steder, siger Bjerne Ditlevsen. Stor tilfredshed De første par uger, efter at hjemmesiden i begyndelsen af året blev åbnet, var op mod 1.800 besøgende forbi for at finde gode råd. Og generelt har brugerne taget godt imod den. – Dem, jeg har snakket med fra henholdsvis skovfolket og planteskoler, siger samstemmende, at brugerfladen er nem at navigere i. Så nu håber vi bare på endnu flere besøgende de næste par måneder, siger Bjerne Ditlevsen. Skov- og Naturstyrelsen afholder i de første dage af april en række ’roadshows’ rundt omkring i landet, hvor det er muligt at stille spørgsmål til den nye hjemmeside og høre mere om dens muligheder. Du kan læse mere på www.plantevalg.dk F O T O: S C A N P I X / M A S T E R F I l E M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A P R I l 2 0 0 8 2
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 02.08 M AG A S
Page 3 and 4: 20: Den gådefulde mår Skovmåren
Page 5 and 6: ” RUP’en er et redskab til stra
Page 7 and 8: Ny viden om cocktaileffekter Kemisk
Page 9 and 10: kan man komme frem til nogle pragma
Page 11 and 12: M I l J ø D A N M A R K N R . 2 A
Page 13 and 14: Sortænderne lever normalt langt ud
Page 15 and 16: Klitternes vandring - fra økologis
Page 17 and 18: Soldug er en af Danmarks få kødæ
Page 19 and 20: Udvalgsvarebutikker i Danmark Som h
Page 23 and 24: Hvis man færdes i skoven en tidlig
Page 27: til en kop pulverkaffe. Den er køb
Page 31 and 32: ing er altså populært blandt dans
Page 33 and 34: æ v e r e n indtag e r l i m f j o
Page 37 and 38: Kan redde liv Ivan Bæhr har beskæ
Page 39 and 40: området og ved at udlægge område
Page 41 and 42: Sådan bestiller og finder du publi
Page 43 and 44: eslutning af 21. december 2007 (med

MiljøDanmark nr. 2 2008 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?