MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

05.2011
Musegift kan dræbe lækatte og ugler 6
Invasion fra Sortehavet 10
Forfatteren fra raftetårnet 20

FORFATTEREN FRA RAFTETÅRNET
Jussi Adler Olsen er på få år blevet en internationalt feteret
bestsellerforfatter – men han lever ikke i noget elfenbenstårn
af den grund. Faktisk hører Danmarks bedst sælgende forfatter
nok mere hjemme i et raftetårn.
INVAsION FRA sORTEHAVET
På ganske få år har den invasive fiskeart
sortmundet kutling bredt sig voldsomt i
farvandene syd for Sjælland, og det kan ikke
undgås at få konsekvenser for vores hjemmehørende
arter. Spørgsmålet er hvilke?
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
Vask dit
nyindkøbte tøj!
30

JAgT PÅ RINgduER ER FLyTTET
Det var en smule kontroversielt, da man besluttede at
flytte jagtsæsonen på ringduen frem til 1. november
med virkning fra i år: Ifølge DMU er fuglens yngletid
rykket – men Danmarks Jægerforbund mener, at beslutningen
er taget på et tyndt grundlag.
sKOVENs guLd
2011 bød på noget af det vådeste sommervejr i mands
minde – angiveligt godt for rejsebranchen og i hvert
fald entydigt gode nyheder for dem, der holder af at
samle skovens guld. For svampene decideret stortrives
med en våd og lun sommer. Tag med på svampejagt
og få tips til tilberedninger.
Indhold
PORTRæT
Forfatteren fra raftetårnet 20
NATuR
Alle sejl sat i kampen mod biopirater 8
Invasion fra Sortehavet 10
Jagt på ringduer flyttet 16
Køer hjælper truede engfugle 27
Skovens guld 32
Ny ø ved Horsens Fjord 39
KEmI Og FORuRENINg
Musegift kan dræbe lækatte og ugler 6
Danmark vinder kamp om malersyndromet i EU 14
Vask dit nyindkøbte tøj! 30
Fyrværkeriimportører politianmeldt 38
KORTE NyHEdER
Lad fårene komme til dig 4
Byggeri af vindmøllecenter får grønt lys 5
Vand i skibsolien kan give mindre forurening 5
Bedre smykker på Smukfest end på Roskildefestival 28
For meget regn lukker Møns Klint 28
Mårhund med judashalsbånd 29
Udgivelser fra Miljøministeriet 40
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

4
KORT Om mILJØ Og NATuR
lad fårene komme til dig
naturstyrelsen i Hovedstaden organiserer fåregræsserlaug, hvor almindelige
borgere kan købe et får – og dermed bidrage til naturplejen. For
fårene holder vegetationen nede og plejer naturen, samtidig med at de
giver byboerne en mulighed for at få naturen lidt tættere på.
Af Ulf Joel Jensen
K
unne du tænke dig at eje et får, men mangler du pladsen
til at have det gående, så kan Naturstyrelsen Hovedstaden
måske hjælpe dig.
I starten af september afholdt Natur center Vestamager en
fåredag, hvor københavnerne kunne høre om fåreavl – og alt
det gode, der kommer fra fårene: Man kunne se fårehundene
i aktion, opleve fårene blive klippet og selv prøve at behandle
den afklippede råuld. Det var sågar muligt at lave papir af
fårelort.
Aktiv naturpleje – og frisk kød
– Det er klart, at vi har en bagtanke med et arrangement som
det her: Vi vil gerne åbne borgernes øjne for mulighederne i
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011
fåreavl – og fortælle, hvordan man kan blive medlem af et fåregræsserlaug.
Vi kan hjælpe til med organiseringen og kan rent
fysisk have fårene gående på vores arealer, hvor de hjælper til med
at holde vegetationen nede, forklarer naturvejleder Jes Aagaard.
Fåregræsserlaug giver byboerne chancen for at få et tættere
forhold til dyrene – samtidig med at de bliver inddraget aktivt i
naturplejen. Endelig kaster et ejerskab af et eller flere får også et
eller flere lam af sig om året – og giver dermed mulighed for at få
fyldt fryseboksen op med frisk lammekød.
Naturstyrelsens arealer bliver mange steder rundt om i landet
plejet af netop græssende får, der holder vegetationen nede og
områderne åbne. Læs mere om fåregræsserlaug og mulighederne
for at deltage på www.nst.dk – søg på fåregræsserlaug.
FOTO : CHrISTIAN LINDgrEN / SCANPIx

yggeri af vindmøllecenter får grønt lys
Vestre landsret har afgjort, at etableringen af vindmølletestcenteret i
østerild klitplantage kan fortsætte som planlagt.
Af Jesper Himmelstrup
er er blevet talt, sagt og skrevet
d meget om det omstridte byggeri
af et vindmølletestcenter i Østerild
Klitplantage. Og fældningen af de
omkring 266 hektar skov for at give plads
til et nationalt testcenter med syv vindmøller
på op til 250 meters højde har da
også i den grad fået både modstandere
og tilhængere op på barrikaderne.
Det resulterede i slutningen af august
i en sag på landsrettens bord, hvor
sagsøgerne anmodede landsretten om
”at tillægge sagsanlægget opsættende
virkning, således at det skulle forbydes
staten at foretage fysiske indgreb, der
påvirker det område, der er omfattet af
loven.”
Vand i skibsolien kan
give mindre forurening
Halvandet års projektsamarbejde mellem Danisco a/s, Man Diesel & turbo og
Miljøstyrelsen har nu resulteret i en ny brændstofløsning til skibsfarten, så den
fremover kan overholde reglerne for luftforurening.
Af Jesper Himmelstrup
s
kibsfarten er så absolut ikke en af
de værste syndere, når det handler
om udledning af CO2. Til gengæld
har man i mange år søgt at begrænse
skibsfartens luftforurening – blandt andet
udledning af kvælstofoxiderne, NO2.
På den baggrund gav Miljøstyrelsen i
foråret 2009 tilskud til et projektsamarbejde
mellem Danisco og MAN Diesel &
Turbo. Projektet skulle søge at finde et
egnet hjælpestof – en emulgator – der
muliggør tilsætning af vand til marin gasolie,
hvilket begrænser NOx-udslippet.
Og testresultaterne fra begyndelsen
Men Vestre Landsret afgjorde, at byggeriet
kan fortsætte.
– Det er ikke unormalt, at der bliver ført
sager mod store anlægsprojekter, imens
det etableres. Det har vi set før med
Øresundsforbindelsen og metroen på
Amager. Men nu har Landsretten afgjort,
at styrelsen kan fortsætte arbejdet med
testcenteret som hidtil besluttet, siger vicedirektør
i Naturstyrelsen, Hans J. Høyer.
Det betyder, at Naturstyrelsen kan
fortsætte arbejdet med at rydde primært
nåleskov i Østerild Klitplantage. Som
erstatning for træerne bliver der rejst 419
hektar skov rundt om i landet, og samtidig
opretter Naturstyrelsen mere åben og
af året tegner lovende. Forsøgene på
testmotorer med den nye emulgator kan
give en gevinst på op til 60 procent NOxreduktion
afhængig af vandindholdet.
– Det er faktisk et rigtig godt resultat.
På den måde gør man det fremover
realistisk for skibsrederne at leve op til
miljøkravene, siger civilingeniør Mariane
Hounum fra Miljøstyrelsen Miljøteknologi,
der har siddet med i følgegruppen til
projektet.
gevinsten ved vand i olien er en lavere
forbrændingstemperatur og dermed mindre
dannelse af NOx under forbrændin-
5
rig natur i Østerild som for eksempel den
sjældne klithede.
– Vores udgangspunkt er, at testcenteret
er i orden og fuldt ud lovligt. Arbejdet
med testcenteret fortsætter, mens sagen
kører, så styrelsen overholder den tidsplan,
som har været forelagt Folketinget,
siger Hans J. Høyer.
Bag lovgivningen om vindmølletestcenteret
i Østerild Klitplantage står
folketingspartierne Venstre, Konservative,
Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og
SF.
gen. Og resultaterne er interessante, fordi
den internationale maritime organisation,
IMO, har vedtaget en international regulering
af udledning af svovldioxid (SO2)
og kvælstofoxider (NO2) fra skibsfarten
fremover.
– Begrænsning af NOx-udslip sker ofte
ved hjælp af en katalysator, som er et
stort stykke teknologi at putte ind i et
skib. Derfor er det positivt, at der her er
en løsning, som er mindre udstyrskrævende
og derfor kan bruges på næsten
alle skibe, siger Mariane Hounum.
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

6
d
mus udEN Hus
Musegift kan dræbe
lækatte og ugler
Mus kan ødelægge dit hus og overføre sygdomme til din familie. alligevel glemmer
mange danskere at lukke huset af for de ubudne gæster, viser ny undersøgelse.
selvom det er fristende, skal man undgå at bruge musegift. Giften kan nemlig have
uforudsete bivirkninger.
Af Mia Jo Otkjær
et er nu, de kommer – musene. Det
bliver koldere og koldere udenfor.
Mennesker og mus søger derfor mod de
varme huse. Men det kan få alvorlige konsekvenser,
når de ubudne gæster flytter
ind derhjemme. For de små mus gnaver
elektriske installationer over og kan
sprede salmonella og andre smitsomme
sygdomme.
Når uheldet er ude og musen inde, er
det fristende at ty til gift. En ny undersøgelse,
som Epinion har foretaget for
Miljøstyrelsen, viser, at en del danskere
bruger fælder eller har en kat til at fange
musene, men det er stadig mere end hver
tiende dansker, der bruger musegift. Og
selvom gift er effektivt, er det langt fra
den bedste løsning for hverken hjemmet
eller naturen. giften kan komme til at
gå ud over andre end bare musen, hvis
den indeholder såkaldte antikoagulante
stoffer.
– Det er en virkelig dårlig idé at bruge
musegift frem for fælder for at slippe af
med musene derhjemme. Især fordi det
kan betyde, at andre dyr bliver forgiftede,
hvis mus med gift i kroppen går udenfor
og bliver spist af et rovdyr i naturen, forklarer
Bo Håkansson, biolog i Danmarks
Naturfredningsforening.
Forgiftede rovdyr
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet (DMU) udgav sidste år en
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
rapport, hvor det fremgår, at op mod 80
procent af rovpattedyr og op mod 60
procent af rovfugle har to eller flere slags
rotte- og musegifte med antikoagulanter
i kroppen. Netop dette forhold kan være
med til at indikere, hvor giften kommer
fra.
– Når der for eksempel blev fundet
flere forskellige gifte i de samme fugle,
tyder det på, at giften spredes fra mere
tætbebyggede områder, hvor der oftere
forekommer flere forskellige typer af
bekæmpelsesmidler, og ud til rovdyrene i
naturen, siger Thomas Kjær Christensen,
der er seniorforsker ved DMU og forfatter
til sidste års rapport om muse- og rottegift.
Ud over ubevidst at forgifte de vilde
rovdyr i naturen kan brugen af musegift
også have andre ulemper. Husdyr og børn
kan komme til at spise giften, og man kan
ende op med stanken af rådden mus, der
varer ved i ugevis, hvis musen lægger sig
til at dø et sted, man ikke kan komme til.
Jo mere gift der anvendes, desto større
risiko er der derudover for, at musene
udvikler resistens mod midlerne.
Forebyg og brug fælder
Ofte vil det slet ikke være nødvendigt at
bruge gift. Et årligt hustjek, hvor man får
lukket husets smuthuller, og nogle effektive
fælder kan holde huset frit for mus.
Alligevel glemmer fire ud af ti husejere
at forebygge og sikre huset mod mus,
viser den nye undersøgelse fra Epinion.
Ifølge undersøgelsen har 40 procent af
de adspurgte husejere og 35 procent af
sommerhusejerne haft problemer med
mus.
Og så kan det endda være mere alvorligt,
end man lige går og tror, at få besøg
af de små gnavere. Mange ved nemlig
ikke, at de fleste forsikringer ikke dækker,
hvis musene laver skader i huset eller
sommerhuset.
– Skader forvoldt af mus er ikke dækket
af en almindelig husforsikring, og
så vidt jeg ved, findes der ikke nogen
tillægsforsikringer, man kan købe for at
sikre sig mod museskader, fortæller Ole
Vidstrup, der er konsulent i Forsikringsoplysningen.
gnaver musene for eksempel huller i
husets isolering eller spreder ildelugtende
urin i baggangen, kan man altså ikke få
hjælp fra sit forsikringsselskab. Så det er
virkelig en god investering at beskytte
huset mod de små kræ. De helt store
skader, kan man dog godt regne med at
få hjælp til. Mus kan gnave isoleringen på
ledninger over, hvilket kan betyde kortslutning
og brand i dit hus. Men ildebrand
i huset dækker forsikringen stort set altid
– også selvom, den er opstået på grund
af mus, fortæller Ole Vidstrup.

gift er ikke bare gift
Det stof i musemidlet, der slår musen ihjel, kaldes for aktivstoffet. Der er to hovedtyper
aktivstoffer i musegifte, nemlig de stoffer, der går under fællesbetegnelsen antikoagulanter
(blodfortyndende) samt stoffet chloralose. Du finder som regel oplysningerne om
aktivstoffet nederst på etiketten under overskriften indhold eller analyse.
Produkter med antikoagulanter
De fleste musegifte på markedet indeholder antikoagulanter. I Danmark bruger man
følgende antikoagulanter i musegifte: Bromadiolon, brodifacoum og difenacoum. Giften
fører til, at musen efter fire-fem dage dør af indre blødninger. Giftstofferne bliver længe
i musen, og kan derfor overføres til eksempelvis ugler og pattedyr i naturen, når de
spiser den døde mus. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr
som på musen.
Produkter med chloralose
Den anden type af produkter på markedet indeholder et stof, der hedder chloralose.
Mus, der har ædt giften, bliver bedøvet og dør så af kulde. Chloralose udgør ikke samme
risiko for eksempelvis ugler og rovpattedyr som antikoagulanter. Chloralose er
dog giftigt for fugle og organismer i vand. Stoffet er mest effektivt ved
temperaturer under 16 grader.
Miljøstyrelsen informerer i
disse uger danskerne om,
hvordan de kan undgå
mus i huset. Følg rådene
på musetrappen: Forebyg.
Fang. Forgift som sidste
udvej.
læs meget mere på:
www.husudenmus.dk
FOTO: NIELS FABæK / BIOFOTO
7
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

8
BIOPIRATER
I sommer tilkendegav Danmark i FN's hovedkvarter i New York, at man vil arbejde frem
mod en ratificering af den såkaldte Nagoya-protokol, som blev aftalt på Biodiversitetkonventionens
Cop 10 sidste år. Aftalen skal sikre, at verdens biopirateri fremover skal
komme tredjeverdens lande til gode.
Af Jesper Himmelstrup
g
ennem århundreder har verdens
førende farmaceutiske og bioteknologiske
virksomheder hentet værdifuldt,
genetisk materiale hjem fra den
tredje verden. Det er det, vi i dag kender
som biopirateri – og set fra ulandenes
synspunkt har ilandene været biopirater
lige siden Christopher Columbus hentede
kartoflen hjem til Europa fra Peru.
Interessen for den tredje verdens genetiske
materialer er ikke blevet mindre
i moderne tid: Over hele verden er der i
dag stor interesse for genetiske materialer
– både fra vilde planter og fra svampe,
bakterier og insekter osv. genetiske
materialer er væsentlige ingredienser
i udvikling af ny medicin, kosmetik og
landbrugsafgrøder, og de spiller en
væsentlig rolle ved udvikling af blandt
andet industrielle enzymer, farvestoffer
og pesticider.
På den baggrund vedtog verdenssamfundet
på Biodiversitetkonventionens
COP 10 i Nagoya i Japan sidste efterår
teksten til en ny juridisk, bindende aftale
for at forbyde biopirateri – Nagoya-protokollen.
Og rent principielt er det en vigtig
aftale, understreger Naturstyrelsens danske
chefforhandler, Søren Mark Jensen.
– Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes
at få vedtaget protokollen i Japan. Det
var jo i høj grad en dansk mærkesag. Og
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
ALLE SEJL
SAt I KAMpEN
MoD BIopIRAtER
det er godt med et lyspunkt i det internationale
miljøsamarbejde, nu hvor det går
trægt på klimaområdet, siger Søren Mark
Jensen.
Sammen med sit team skal han fra årsskiftet,
når Danmark overtager formandskabet
i EU, fungere som forhandlingsleder
og talsmand for det samlede EU i de
fortsatte FN-forhandlinger om protokollen.
Krav til ulandene
Når Nagoya-protokollen træder i kraft,
betyder det, at virksomheder og forskere,
som for eksempel ønsker at arbejde med
genetisk materiale fra et andet land, først
skal have lov til at hente materialet fra leverandørlandet,
og desuden skal de have
en udbytteaftale på plads med den eller
de instanser i landet, som ejer materialet.
Da langt det meste af verdens biodiversitet
findes i ulandene, vil det typisk være
dem, som får gavn af de nye regler.
Eksempelvis kan der være tale om en
tysk medicinalvirksomhed, som henter
værdifulde plantegenetiske materialer i
en centralafrikansk regnskov og indgår
kontrakt om at levere en til to procent af
overskuddet af et eventuelt nyt industriprodukt
tilbage til regnskovsbeskyttelse i
leverandørlandet.
– Det er væsentligt, at protokollen ikke
blander sig i indholdet i udbytteaftalerne,
som virksomhederne og leverandørerne
indgår. Der bliver tale om markedsbaserede
privatretlige kontrakter, hvis
håndhævelse blandt andet vil bero på, at
ulandene får udarbejdet klare regler og
lovgivning på området. Så på den måde
stiller protokollen også nogle klare krav til
ulandene om god regeringsførelse, siger
Søren Mark Jensen.
reglerne foreskriver, at Nagoya-protokollen
først træder i kraft, når 50 lande
har ratificeret den. Søren Mark Jensen
håber på, at en god del u- såvel som
ilande, ligesom Danmark, vil bestræbe sig
på en hurtig ratifikation, og at Nagoyaprotokollen
kan træde i kraft sidst i 2012.
Naturens værdi
Danske virksomheder og forskere har
traditionelt set været ret gode til på
egen hånd at indgå i og overholde aftaler
med de lande, de har hentet genetiske
materialer i. Problemet har ofte været, at
ulandene ikke har haft en klar ansvarsfordeling
mellem deres myndigheder, ligesom
den lokale lovgivning ofte ikke har
fungeret. Derfor har danske forskningsinstitutioner
og virksomheder opereret i et
vakuum, forklarer Søren Mark Jensen.
De kan til gengæld fremover forventes
at få gavn af klare regler, som gælder for

alle, og generelt af den større retssikkerhed
som der kommer på området,
– Det handler altså også om krav til
ulandene, som nu skal til at have styr på
det. Med udsigten til aftaler om udbyttedeling
vil de være bedre motiveret, og
de vil opleve, at deres natur har værdi.
Protokollen vil på den måde øge de fattige
landes interesse i at passe bedre på
deres biodiversitet, siger chefforhandleren.
Bestemmelserne i protokollen er således
i særdeles god tråd med det, man
vil have fokus på under det kommende
verdenstopmøde om grøn vækst i rio de
Janeiro her til sommer (rio+20) – nemlig
at integrere naturens værdier i markedsmekanismer
og samfundsøkonomi.
– Mens Nagoya-protokollen lægger
rammerne for udveksling af genetiske
materialer mellem lande, vil man måske
på rio+20 opleve, at de mange genetiske
ressourcer, som findes i de internationale
have, vil blive genstand for overvejelser
om en ny aftale. Den kan være med til
at sikre, at deres udnyttelse ligesom
Nagoya-protokollen skal bidrage til den
globale naturbeskyttelse. Det er et nyt
emne, som bliver spændende at følge
og deltage i fremover, siger Søren Mark
Jensen.
NOVOzymEs BLIVER OmFATTET
Nogle af de brancher, der bliver omfattet af en Nagoyaprotokol,
er den farmaceutiske og den bioteknologiske, som
begge producerer for milliardbeløb baseret på genetiske
ressourcer.
Danske Novozymes er derfor som bioteknologisk virksomhed
en af de store virksomheder herhjemme, der vil
blive omfattet af de nye regler. Men det afskrækker ikke
Vice President i Novozymes forskning Ole Kirk, der til gengæld
glæder sig over, at verdenssamfundet nu formelt tager
kampen op mod biopiraterne.
– Samarbejder skal naturligvis være til begge parters
fordel, både for det land, hvor biodiversiteten findes – og
for det firma, der arbejder for at udvikle den, siger Ole Kirk.
Han tilføjer samtidig, at Novozymes stort set allerede
i dag spiller efter de regler, som er nedskrevet i Nagoyaprotokollen.
– I de lande, hvor vi har fået adgang til biodiversitet, har
vi overført viden og støttet opbygning af lokale forskningsmiljøer.
På samme måde betaler vi løbende licensafgift, hvor
udviklingen har ledt til nye enzymprodukter, siger Ole Kirk.
Han tror derfor ikke, at protokollen som sådan kommer
til at betyde det store for Novozymes’ arbejdsgange og
ageren i ulandene i fremtiden, men han glæder sig over, at
biodiversiteten med Nagoya-protokollen fremover får juridisk
beskyttelse.
– Novozymes har altid bakket op om og overholdt alle
konventioner omkring biodiversitet. Derfor støtter vi selvfølgelig
også fuldt op omkring den nye Nagoya-protokol, siger
Ole Kirk.
9
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
FOTO : SVEN HALLINg / SCANPIx

10
sORTmuNdET KuTLINg
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

INVAsION
FRA sORTEHAVET
På ganske få år har den invasive fiskeart sortmundet kutling bredt
sig voldsomt i farvandene syd for Sjælland, og det kan ikke undgås at
få konsekvenser for vores hjemmehørende arter. Spørgsmålet er hvilke?
Af Jesper Andersen. Foto: Mikkel Østergaard
11
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

12
m
sORTmuNdET KuTLINg
ed rutinerede bevægelser trækker
Kurt Arentsen den ene ende af en
række kasteruser op i båden. Han har
gjort det utallige gange før, for han har
været erhvervsfisker i guldborgsund i
næsten 60 år. Men i foråret 2010 ændrede
fiskeriet sig på en måde, han ikke
havde oplevet før.
Pludselig var hans garn og ruser fulde
af mørke, ålekvabbelignende fisk – sortmundede
kutlinger. I blot en enkelt række
kasteruser kunne han fange så mange
fisk, at de knapt kunne løftes om bord.
Særligt slemt er det gået med rejefiskeriet.
I 2009 – før kutlingernes ankomst
– kunne Kurt Arentsen på en god dag
fange 100 kilo rejer. I hele 2011 har han
indtil nu fanget cirka 180 kilo.
Den første ruse kommer fri af vandet,
og Kurt Arentsen tømmer indholdet ud
i en fiskekasse. Det giver syn for sagn:
Næsten hele fangsten består af sortmundede
kutlinger – med en smule skaller, ål
og aborreyngel imellem.
– Normalt er vi fiskere jo glade for fyldte
net, men ikke når fangsten er kutlinger,
vi ikke kan sælge. De er tunge og giver
et stort sorteringsarbejde til ingen nytte.
Jeg kan heller ikke fiske efter det system,
jeg plejer at bruge, for alle garnene skal
tømmes for hele tiden. Der går jo ikke
aborrer og ål i dem, hvis de er fulde af
kutlinger, siger Kurt Arentsen.
For at gøre sit til at løse problemet
hælder han ikke sin store bifangst af
kutlinger i vandet igen. Han stiller i stedet
fiskene frem til mågerne, der hellere end
gerne forsyner sig. Selvom sortmundede
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
kutlinger også egner sig til at blive spist
af mennesker, kan Kurt Arentsen ikke
afsætte dem.
Ankom for godt 20 år siden
Den første gang, der blev fanget en sortmundet
kutling i Østersøen var i 1990 i
gdansk-bugten ved Polen. Arten kommer
fra Sortehavet og er formodentlig blevet
transporteret hertil med ballastvandet i
et fragtskib. I Danmark blev den første
gang fanget ved Bornholm i 2008, og
derefter er det gået meget stærkt. I både
2010 og 2011 er bestanden i farvandene
syd for Sjælland nærmest eksploderet.
Biologer har i guldborgsund talt helt op
til 30 individer pr. kvadratmeter havbund.
Forekomsten varierer dog meget.
– Vi må forvente, at arten vil sprede
sig til alle indre danske farvande. Det, vi
oplever ved guldborgsund, er ekstremt,
og hvis den videre spredning foregår
med samme hast og i samme omfang,
står vi over for en alvorlig situation. Vi
kan håbe på, at det kun er her i starten,
arten har så voldsom fremgang. Under
alle omstændigheder bør vi indstille os
på, at den er kommet for at blive – det er
svært at se, hvad der skulle forhindre den
i det, siger Lise Bach Hansen, biolog og
fuldmægtig i Naturstyrelsen.
Derfor har kutlingen succes
Et fælles træk for invasive arter er, at
de er gode til at formere sig, og den
sortmundede kutling er ingen undtagelse.
Hunnen gyder flere gange i løbet
af ynglesæsonen og kan i den periode
producere næsten 4.000 æg. Da det er
en brakvandsfisk, kan den tåle meget varierende
saltkoncentrationer og temperaturer.
Derfor kan den også gå op i åer og
vandløb. I Danmark blev den første gang
fanget i ferskvand i Sørup Å på Falster.
– Sidste efterår lavede vi maveundersøgelser
af 500 sortmundede kutlinger
for at finde ud af, hvad de spiser. Små
individer lever primært af muslinger og
snegle, mens de større foretrækker rejer.
Vores hjemmehørende kutlinger er ikke
store nok til at spise fuldvoksne rejer,
men det er den sortmundede. Derfor har
den fundet et godt spisekammer. Bedre
bliver det ikke af, at vi har overfisket vores
rovfisk. Hvis den sortmundede kutling
var blevet modtaget af en stor bestand
af torsk og aborrer, ville den nok have
haft sværere ved at finde fodfæste, siger
biolog og fiskespecialist Henrik Carl fra
Statens Naturhistoriske Museum.
Når en invasiv art har spredt sig, kan
den ikke fjernes igen. Men Henrik Carl ser
dog flere muligheder for at lægge den
sortmundede kutling hindringer i vejen.
Danske fiskere skal gøre som Kurt Arentsen
og undlade at smide deres fangst i
vandet igen. Det vil også være en fordel,
hvis vi tager den velsmagende fisk til os
som en spisefisk. En tredje mulighed er
at frede eksempelvis torsk og aborre, så
de kan gøre et større indhug i bestanden.
Endelig kunne man overveje at eksportere
sortmundet kutling til Kina, der i
forvejen aftager mange andre biprodukter
fra vores fødevareproduktion.
sORTmuNdET KuTLINg
(NEOgOBIus mELANOsTOmus)
Arten er bundlevende og hører hjemme i Sortehavet og
Det Kaspiske Hav. Bliver normalt 10 til 20 cm lang. Fisken
har et bredt hoved og store brystfinner, der bruges som
støtte, når den ligger på bunden. Den har en gatfinne og
to rygfinner, hvor den forreste har en tydelig sort plet i
bageste ende. Fisken er grå-beige med sorte og brune
aftegninger, og i gydetiden fra maj til september er hannen
næsten sort. Sortmundet kutling kan være svær at skelne
fra vores hjemmehørende sortkutling. Fuldt udvokset er
den sortmundede kutling dog betydeligt større og har 15-17
stråler i bagerste rygfinne, mens sortkutlingen kun har 13-14.
Sortkutlingen har også en sort plet på forreste rygfinne,
men den sidder forrest på finnen.

RENsNINg AF BALLAsTVANd
I takt med den stigende internationale skibstrafik
vokser også risikoen for ufrivillig transport
af invasive arter via skibenes ballastvand. En
ny konvention fra IMO (International Maritime
Organisation) forventes snart at føre til globale
krav om rensning af ballastvand. I maj 2011
vedtog det danske Folketing enstemmigt en
ændring af havmiljøloven, som gør det muligt at
ratificere konventionen. Også de danske rederier
ønsker at konventionen hurtigt træder i kraft.
KAN VI sPIsE Os ud AF PROBLEmET?
Selvom sortmundet kutling af mange regnes for en skidtfisk, kan den
udmærket spises. Smagen af dens faste, lyse kød minder om rødspætte,
og den tilberedes med skindet på. Se kokken Søren Kyed Rasmussen fra
Meyers Madhus give gode råd til, hvordan man kan få en lækker middag
ud af en pose sortmundede kutlinger på www.nst.dk. Søg på "Stegt
sortmundet kutling".
13
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

14
FARLIgT sTOF I mALINg
i over 20 år har
Danmark kæmpet i
eU for at få mineralsk
terpentin klassificeret
som et stof, der kan
give kroniske hjerneskader
– herhjemme
kendt som malersyndromet.
nu er der
skred i sagerne.
Danmark har netop
banet vejen for, at
mineralsk terpentin
kan blive udstyret med
advarselssymboler i
hele eU.
Af Rie Jerichow
d
er var stor tilfredshed i Miljøstyrelsen
denne sommer. Det var der
også god grund til. Lige før ferien lykkedes
det Danmark at få EU's risikovurderingskomite
overbevist om, at mineralsk
terpentin kan skade hjernen og derfor
bør påføres en advarsel på emballagen i
hele EU.
– Det har været en mærkesag for
Danmark i over 20 år, så det er lidt af en
lettelse, at vi nu med stor sandsynlighed
kan lukke det kapitel, fortæller Poul
Bo Larsen, der som specialkonsulent i
Miljøstyrelsen har ført forhandlingerne
med EU.
Tilbage i 70’erne og 80’erne påviste
en række undersøgelser i blandt andet
Danmark, Sverige og Finland, at mineralsk
terpentin kunne give hjerneskader.
Og i 1988 gik Danmark enegang og klassificerede
som eneste land i EU mineralsk
terpentin som farligt med alvorlig sundhedsfare
ved længere tids påvirkning.
– I mange år har der ikke rigtig været
forståelse for vores synspunkter i de
andre EU-lande. Vi har været isoleret,
og de få gange, spørgsmålet har været
på tapetet, har vi frygtet, at vi ville blive
stemt ned, så vi har holdt lidt lav profil.
Hvis emnet blev bragt på banen og til af-
stemning, kunne vi risikere at skulle pille
klassificeringen af igen og få forbud mod
at påføre advarslen. Vores eneste chance
for at opretholde den danske undtagelse
ville på længere sigt være at samle
yderligere dokumentation og overbevise
EU om, at mineralsk terpentin skulle
klassificeres som sundhedsskadeligt i alle
medlemslande, forklarer Poul Bo Larsen.
For to år siden blev det alvor. Da blev
det med den nye klassificeringsforordning
besluttet, at alle den slags særregler
i de enkelte EU-lande skulle samordnes
senest i november i år.
– Så måtte vi tage tyren ved hornene
og komme med et forslag, fortæller han.
Videnskabelig dokumentation i ryggen
I juni 2009 var ansøgningen klar. Sådan
en ansøgning har karakter af en baggrundsrapport
med videnskabelig dokumentation
for Danmarks synspunkt. Efter
en offentlig høring blev ansøgningen
med kommentarer behandlet i risikovurderingskomiteen
i EU's Kemikalieagentur.
Men i Miljøstyrelsen var man ikke skråsikker
på et positivt udfald til Danmarks
fordel.
– Mineralsk terpentin er et meget komplekst
område. Det består dels af nogle
dANmARK
VINdER KAmP Om
mALER syNdROmET
I Eu
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

landinger af kulbrinter med et hundredtal
af komponenter, så der kan være
diskussion om, hvad mineralsk terpentin
overhovedet er. Og dels klassificerer
man ofte kemikalier efter resultater af
standard dyreforsøg, hvor der typisk er
tale om ret firkantede effekter – enten
er de der, eller også er de der ikke. Men
de kroniske, neuro-toksilogiske skader af
mineralsk terpentin er meget vanskelige
at påvise i dyr, da det har noget med dyrenes
ændrede adfærd at gøre. De afgørende
data stammer således fra malere,
der er blevet undersøgt af arbejdsmedicinere
i en række meget specialiserede,
neuropsykologiske test, som det kræver
megen erfaring og ekspertise at vurdere
og konkludere ud fra, fortæller Poul Bo
Larsen.
Der var flere åbne spørgsmål. Ikke alle
undersøgelser pegede i samme retning
og man måtte heller ikke se bort fra, at
malere kan have været udsat for andre
skadelige stoffer end mineralsk terpentin.
Danmark valgte at læne sig op ad to
internationale ekspertvurderinger. En fra
1996 fra WHO og en fra 2007 fra EU's
videnskabelige komite for fastsættelse
af grænseværdier i arbejdsmiljøet. De to
internationale undersøgelser konklude-
rede begge, at der er risiko for kroniske
hjerneskader ved længere tids påvirkning.
– Vi holdt os til konklusionerne fra disse
to ekspertgruppevurderinger, så vores arbejde
blev hjulpet godt på vej, siger han.
Det er nu op til Europa-Kommissionen
at sende forslaget til afstemning blandt
medlemslandene i EU og at høre Europa-
Parlamentet, så den nye klassificering og
mærkning kan træde i kraft overalt i EU.
– Den er altså ikke helt hjemme endnu,
men normalt skal der noget ganske ekstraordinært
til, for at Kommissionen, Parlamentet
og medlemslandene ikke følger
risikovurderingskomiteens anbefalinger,
vurderer Poul Bo Larsen, der er glad for,
at de mange års arbejde har båret frugt.
– Set med danske øjne, har vi fået mulighed
for at bevare vor klassificering, og
set med EU øjne har vi været med til at
øge beskyttelsesniveauet i alle medlemslande.
Han tilføjer, at det generelt er det en
klar fordel med samordnede regler, når
varer bevæger sig over landegrænser.
– De undtagelser, som de enkelte
EU-lande har haft, har typisk været en
strengere klassificering. Og jo strengere
klassificering, man har på et kemikalie,
desto større forholdsregler bør man tage,
hvilket jo vil højne beskyttelsesniveauet
for os alle sammen, fortæller Poul Bo
Larsen.
Hvorfor er Mineralsk
terPentin så farligt?
Mineralsk terpentin er et farveløst, organisk opløsningsmiddel,
der typisk anvendes som opløsningsmiddel i
farve- og lakindustrien og til rengøringsformål.
Stoffet fordamper let, så koncentrationen i indåndingsluften
risikerer at blive høj. Via lungerne passerer stoffet
over i blodet og oplagres i fedtholdige organer, som for
eksempel hjernen, hvor det kan skade nervesystemet.
Hvis man udsættes for stoffet over længere tid, risikerer
man at udvikle en permanent demens med koncentrations-
og hukommelsesbesvær, apati, psykisk uligevægt og
irritabilitet.
eu's
keMikalievagtHund
Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er sat i verden
for at beskytte de europæiske borgeres sundhed og miljø.
Agenturet er med til at sikre, at kemikalier bliver håndteret
ens i hele EU og yder videnskabelig og teknisk
rådgivning om kemikalier til virksomheder og medlemsstater.
Det drejer sig ikke kun om kemikalier, der anvendes
i industrielle processer, men også de kemikalier, vi møder
i vores dagligdag – for eksempel i rengøringsmidler,
maling, tøj, møbler og elektriske apparater.
Udvalget for Risikovurdering, RAC, udarbejder agenturets
udtalelser i forbindelse med ansøgninger om diverse
godkendelser og forslag til begrænsninger, klassificering
og mærkning af stoffer, der påvirker borgernes sundhed
og miljø.
15
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

16
FOTO : MIKKEL ØSTErgAArD
xxx JAgT
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011
Jagt
på ringduer
er flyttet

Det var en smule kontroversielt,
da nationalt Center for Miljø
og energi (DMU) besluttede
at flytte jagtsæsonen på ringduen
fra 1. oktober til 1. november
med virkning fra i år: ifølge
DMU er fuglens yngletid rykket
– men Danmarks jægerforbund
mener, at beslutningen er taget
på et tyndt grundlag.
Af Morten Refsgaard Sørensen
Å
17
rets jagt på ringduer er flyttet. Jagten skulle
egentlig være skudt i gang 1. oktober, men er
udskudt til 1. november. Årsagen er, at EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv,
der er implementeret i den
danske jagtlov, siger, at der ikke må drives jagt på
fugle i yngletiden.
Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU) er rådgiver
for Naturstyrelsen på området. Deres undersøgelser,
som ligger til grund for beslutningen, har vist,
at ringduens yngletid efterhånden strækker sig til 10.
november.
– Det forholdt vi os til, og derfor indstillede vi
til ministeren, at jagttiden blev ændret med start
fra første november, siger Elsebeth Braüner, jurist i
Naturstyrelsen.
Tvivl om grundlaget
Naturstyrelsens indstilling vækker ikke udelt begejstring
hos Danmarks Jægerforbund. De mener,
at undersøgelsen bygger på et grundlag, der ikke
er godt nok. De så gerne, at der var en kvalificeret
undersøgelse af, hvor store andele af bestanden af
ringduer, der yngler hen i efteråret.
– Vi mener, at det er det biologisk relevante
grundlag – ikke bare erkendelsen af, at der er en due
inde ved siden af bagerens skorsten, som yngler
hen i november – der skal ligge til grund for beslutningen:
Vi mener, at den danske naturforvaltning
drejer sig om at forvalte bestande og ikke individer,
siger Carsten riis Olesen, forskningschef i Danmarks
Jægerforbund.
Hos Naturstyrelsen mener man ikke umiddelbart,
at der er noget at udsætte på undersøgelsen. Derfor
er man også gået videre med den konklusion, undersøgelsen
fremkommer med, understreger Elsebeth
Braüner.
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

18
JAgT
Kan én due bestemme?
Ifølge Carsten riis Olesen er Danmarks Jægerforbund
enige med EU og jagt- og vildtforvaltningsloven,
når det er bestemt, at jagt på fugle er ulovligt
i yngleperioden. Problemet ligger i definitionen
på yngletid. Han mener, at EU’s juridiske tekst på
området er uklar, og at den derfor kan tolkes meget
bogstaveligt: Hvis bare der spottes en enkelt due
med unger i reden i december, så strækker ringduens
yngletid sig ind i december.
– Vi har mange eksempler på nogle særegne individer,
som under nogle specielle forhold finder på at
agere unormalt. Det er derfor, at der er en begrundet
frygt for, at vi indretter lovgivningen og forvaltningen
på individer og ikke på andele af bestanden,
som, hvis du spørger mig, er fagligt korrekt, siger
Carsten riis Olesen.
Ny undersøgelse på vej
For at afdække hvor stor en andel af de danske
ringduer, der har yngletid i efteråret, har Danmarks
Jægerforbund startet deres egen undersøgelse med
Carsten riis Olesen som ansvarlig. Derfor har de fået
tilladelse fra Naturstyrelsen til at skyde et antal fugle
rundt i landet i løbet af september og oktober, hvorefter
fuglene så skal obduceres og undersøges.
– Sidste år obducerede vi 1.100 duer, og det skal
i år suppleres. Vi forventer minimum det dobbelte
antal duer, så vi vil komme op på, at vi kan analysere
godt og vel 3.000 duer, siger Carsten riis Nielsen.
Formålet med obduktionerne, der foregår i DMU’s
laboratorier, er at fastslå, om duerne er i yngletid
eller ej – en forholdsvis nem undersøgelse, da ringduen
ændrer sig en del i den periode.
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
Jagt på fugle
er ulovligt i
yngleperioden.
Problemet ligger
i definitionen
på yngletid.
– Duerne er den eneste slægt, som producerer det,
man kalder duemælk. Det er en mælkeagtig vælling,
de fodrer deres unger med. Derudover kigger vi på
de indre organer og reproduktionsorganerne, fordi
de giver helt tydeligt svar på, om de er ynglende,
siger Carsten riis Olesen.
DMU har talt
Carsten riis Olesen forventer at kunne præsentere
undersøgelsens resultater sidst på sommeren 2012.
Dermed kan resultaterne nå at komme i betragtning
til den nye jagttidsbekendtgørelse, der træder i kraft
første april 2013. Arbejdet med bekendtgørelsen
begynder i starten af 2012 med Vildtforvaltningsrådet
ved roret. Under forløbet kommer DMU med
deres bemærkninger og en opdateret rapport om de
danske jagtbare arter, ligesom Danmarks Jægerforbund,
der er medlem af rådet, kan komme med
deres input.
Men indtil den nye jagttidsbekendtgørelse starter
duejagten herhjemme altså først den 1. november.
Og det er en ændring, man er helt tryg ved i Naturstyrelsen:
– DMU har vurderet, som den forskningsinstitution
de er, at det er grundlag nok til at fastholde den
dato, der er sat. Og vi er ikke klogere end DMU, når
det kommer til det biologisk faglige. Så når de siger
det – klare i spyttet – så lytter vi. Ellers ville det, vi
indstillede til ministeren, og det, som ministeren så
besluttede, være i strid med vores egen jagt- og
vildtforvaltningslov, slår Elsebeth Braüner fast.

FOTO : KJELD OLSEN / BIOFOTO
Ringdue
(Columba palumbus)
Ringduen har en meget lang yngleperiode. I milde
vintre kan æglægningen starte så tidligt som midten
af februar, og det er ikke ualmindeligt at finde
redeunger i oktober. I denne periode har et par i
gennemsnit fire yngleforsøg, nogle gange op til
otte, men mange æg og unger mistes til forskellige
rovdyr.
I jagttiden skydes der hvert år omkring 300.000
ringduer i Danmark.
Ringduen har været i fremgang gennem hele
1900-tallet, hvor øget landbrugsdrift, og dermed
større kornproduktion, tillægges betydning.
Allerede i anden halvdel af 1800-tallet gav
opdyrkningen af den jyske hede flere ynglesteder.
Bestanden faldt noget omkring 1980, men er siden
fordoblet.
Kilde: Danmarks Ornitologiske Forening
stridens kerne:
Kortere og kortere
jagttid
Jagtsæsonen for ringduer går nu fra den 1. november
til den 31. januar. Dermed er sæsonen for
duejagt blevet en måned kortere i år, da sæsonen
hidtil har gået fra 1. oktober til 31. januar. Tidligere
har man måttet skyde duer i både september og
august, men over tid er starten på jagten altså
rykket frem af hensyn til duernes yngletid.
19
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

ForFattere
raFtetårn
Du kan støde på hans ansigt på store plakater i londons
Underground. Du kan købe hans romaner i thailand. og du skal
være heldig for at få plads, hvis du vil høre ham tale på nogle af
verdens største bogmesser. jussi adler olsen er på få år blevet
en internationalt feteret bestsellerforfatter – men han lever ikke
just i noget elfenbenstårn af den grund. Faktisk hører Danmarks
bedst sælgende forfatter nok mere hjemme i et raftetårn.
Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

n Fra
et
PORTRæT 21
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

22
E
PORTRæT
fterårsferien 1964.
14-årige Jussi er sammen med sin bedste ven Torben
krøbet til vejrs i et hjemmebygget tårn bestående af granrafter
og træstammer. Målsætningen er at blive deroppe uden afbrydelser
hele ferien. De to drenge skal nemlig slå rekorden på
tre døgn i et lignende raftetårn, som Torben har hørt, at nogle
andre knægte har sat. Og gerne slå den eftertrykkeligt.
Problemerne starter for alvor på tredjedagen: Det er ualmindeligt
kedeligt deroppe i trætoppene – og for at få tiden til at
gå er knægtene begyndt at ryge hjemmerullede græssmøger,
som så desværre har en uheldig sideeffekt på drengenes tarmsystem.
Det er en prekær situation, for de har jo aftalt og udfordret
hinanden på, at de ikke må kravle ned før tid. Samtidig skal de
af med deres efterhånden meget tyndtflydende tarmindhold
cirka hvert kvarter – og så har hele historien om de to drenges
rekordforsøg i det selvbyggede raftetårn bredt sig i lokalsamfundet.
Der er med andre ord tilskuere på – og det er en ganske
grænseoverskridende oplevelse for to teenagedrenge at stikke
bagdelen ud over kanten på et tårn og tømme sig, mens venner
og venners forældre måbende kigger på.
En forfatter bliver til
– Det er en afgørende oplevelse i min barndom. For jeg lærer
ikke at være bange for noget. Kan du skide ud over kanten af
et tårn med tilskuere på, så kan du klare det meste. Jeg lærer,
at man kan gennemføre det, man sætter sig for. Og jeg lærer, at
jeg har et talent for at finde på historier – uhyggelige historier,
forklarer Jussi Adler Olsen.
På denne dag, hvor vi sidder i hans hus i Allerød, er der ikke
mange uger til, at den første bog i serien om Afdeling Q ud-
JussI AdLER OLsENs
BLÅ BOg
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
Jussi Adler olsen er født i 1950
i København.
Han er exam. art. i Filmvidenskab
fra Københavns Universitet
og har også læst en række
andre fag på universitetet.
Han har skrevet manuskript til
både Søren Spætte og Anders
And-historier, været forlagsejer,
-redaktør og -direktør ad flere
omgange.
kommer i USA. Adler Olsen har for længst rundet fire millioner
solgte spændingsromaner og udkommer i dag i rundt regnet 30
lande over hele verden. Så det siger sig selv, at det med at hitte
på medrivende og uhyggelige fortællinger står centralt.
Det er historien om nøden, der lærer den nøgne at spinde om
igen. For tiden skulle jo gå med et eller andet oppe i raftetårnet,
og de to mavesyge og kedsomhedsramte knægte begyndte at
fortælle hinanden historier. Torben havde en hel stribe oppe i
ærmet, han enten selv havde læst eller fået fortalt, og som han
nu kunne genfortælle. Men Jussi kendte ikke nogen på forhånd.
Så han fandt på. Og det gjorde han så godt, at den ellers så modige
og stærke kammerat dårligt kunne sove om natten resten
af ugen.
– Det var lige der, at jeg fandt ud af, at det her – det kan jeg
bare. Jeg har et talent for at fortælle. Og jeg kan gøre mine
fortællinger spændende og uhyggelige. I realiteten er det der,
jeg finder ud af, at jeg en dag skal være forfatter.
Forlagsredaktør og byplanlægger
At der så ender med at gå 33 år fra ugen i raftetårnet til hans
romandebut med Alfabethuset i 1997, er mest et spørgsmål om,
at der dukker så ualmindeligt mange andre ting op, som kræver
hans opmærksomhed og engagement. For eksempel en hulens
bunke tegneseriehæfter, –historier, -udgivelser og -butikker op
gennem 70’erne. Aktiviteter i fredsbevægelsen i 80’erne. En
stribe år som først selvstændig forlægger og siden forlagsredaktør
og -direktør i Bonniers. Og sågar et byfornyelsesprojekt i
Københavns Havn på græsrodsniveau.
– Sammen med arkitekten Ole Pihl og opfinderen John reipur
laver jeg i 1985 et komplet oplæg til en fornyelse af Københavns
Havn. Vi kunne se, at byen på mange måder blev revet
Han har komponeret filmmusik
(til tegnefilmen Valhalla),
været organisator i koordinationsgruppen
i Den danske
Fredsbevægelse og bestyrelsesformand
for Solarstocc AG,
som producerer solcelleanlæg,
samt DK technologies, som
producerer måleudstyr til filmbranchen.
I 1997 debuterede han som
thrillerforfatter med Alfabet-
huset, siden fulgte og hun
takkede guderne (2003),
Washington Dekretet (2006)
og de indtil nu fire bøger i
serien om Afdeling Q: Kvinden
i buret (2007), Fasandræberne
(2008), Flaskepost fra Q
(2009) samt Journal 64 (2010).
Femte bind i serien forventes
klar i handlen i foråret 2012.

Jeg er et miljøbevidst
og forureningshadende
menneske. Vi har alle
sammen et ansvar for
at passe på de stærkt
begrænsede ressourcer,
der nu engang er i verden.
Kimen til den indsigt blev
lagt tidligt i min barndom
– og den er bare vokset
gennem årene.

24
PORTRæT
Hjemmet i Allerød er Jussi
Adler Olsens 12. (om)bygningsprojekt.
Det har givet
ham stor erfaring med
korrekt materialevalg – og
respekt for bæredygtige
og energineutrale løsninger.
Jussi Adler Olsen bliver
stylet af sin kone Hanne
Adler Olsen forud for
fotosession i deres hjem
i Allerød.
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

ned og ukritisk genopbygget. Vi kunne se, at de store arealer
ved havnefronten lå mere og mere øde og uudnyttede hen –
og vi lavede et forslag med en flydende bydel opført i stål. En
arkitektonisk perle og et projekt, der ville have betydet masser
af arbejde både på stålværker, værfter og byggepladser. Og
et projekt, der ville have placeret Danmark og København helt
i top, når det gælder arkitektonisk nytænkning – og dermed
tiltrukket millioner af turister til landet.
Sådan skulle det altså ikke gå. Der gik i stedet mange år, før
arbejdet med at forny havnen i København for alvor tog fart.
Og selvom Adler Olsen kan glæde sig over, at en stor del af de
grundlæggende tanker bag hans projekt i dag er inkorporeret
i havnefronten, så ærgrer og undrer han sig stadig over de
manglende politiske visioner, de blev mødt med i midtfirserne.
På solcelleeventyr i Tyskland
Visioner har forfatteren selv til gengæld masser af. Han har
efter eget udsagn altid været et miljøbevidst menneske og
en tilbageholdende forbruger. Det har blandt andet givet sig
udtryk i, at privatpersonen Jussi Adler Olsen selv har bygget
eller gennemrenoveret i alt 12 huse gennem sit liv indtil nu. Og
i hvert eneste projekt har genanvendelsen af byggematerialer
stået meget højt på dagsordnen. Ikke så meget af økonomiske
årsager – mere af respekt for tingene og af hensyn til miljøet.
– Jeg har helt fra barnsben, hvor jeg som femårig sad og
legede med et brændeglas, været dybt fascineret af solens
kraft. Lidt senere i barndommen begyndte jeg at lege med fantasier
om robinson Crusoe og det at skulle klare sig selv uden
hjælpemidler. Jeg satte mig derfor for at lære, hvordan man kan
skabe energi ud af naturens egen kraft. Og jeg var så heldig,
at min fysiklærer Clemmensen fra Brønderslev kunne lære mig
om elektromagnetismen, og som 13-årig byggede jeg min egen
elektromotor, som jeg stadig har et sted i mine gemmer.
Igen er vi ude i, at en kim til noget meget større bliver lagt
tidligt i barndommen:
– Jeg er et miljøbevidst og forureningshadende menneske. Vi
har alle sammen et ansvar for at passe på de stærkt begrænsede
ressourcer, der nu engang er i verden. Kimen til den indsigt
blev lagt tidligt i min barndom – og den er bare vokset gennem
årene, understreger Jussi Adler Olsen.
Tanken om det bæredygtige liv stod også centralt i byfornyelsesprojektet
i 1985 – og det kulminerede for Adler Olsens
vedkommende i starten af dette årtusinde, da Jussi i samarbejde
med sin nevø Jakob Wæhrens stod i spidsen for et veritabelt
solcelleeventyr i Tyskland.
– Jeg var på det tidspunkt – og det er jeg såmænd stadigvæk
– irriteret over, at der var så få visioner på energiområdet.
Min nevø Jakob havde udviklet en metode til at forædle kvarts,
så man kunne lave mere effektive solceller. Vi tog til Bayern i
Sydtyskland, fordi de der havde en fremsynet energipolitik, som
blandt andet betød, at smågrossister og privatfolk, der installerede
solcelleanlæg og fremstillede energi, kunne sælge den
Vi skal forbruge
med stor omtanke
– og kassere
med endnu større
omtanke.
energi, de ikke selv forbrugte, retur til forsyningsnettet til en
forhøjet pris.
Det blev til selskabet Solarstocc Ag, der i sidste ende producerede
massevis af megawatt-timer af bæredygtig energi til det
tyske forsyningsnet med Jussi Adler Olsen som bestyrelsesformand
og nevøen Jakob Wæhrens som direktør, inden danskerne
igen trak sig ud i 2006.
– Vi forsøgte selvfølgelig at importere vores idé hjem til
Danmark, men dengang var der ingen statsstøtte til private, der
producerede bæredygtig energi, som tyskerne havde. Det har
vi fået siden – men det eneste sted i Danmark, vi dengang blev
mødt med visioner, vilje, tro på projektet og kreativitet var hos
Danfoss’ direktør. De udviklede en ny type veksler, som man –
så vidt jeg er orienteret – stadig bruger i den slags anlæg til at
lave jævnstrøm til vekselstrøm.
Den bæredygtige forbruger
Igen har tiden det altså med at indhente forfatterens idéer. Og
selvom det naturligvis er rart at udviklingen sådan bekræfter
hans tidlige valg, så udtrykker Jussi Adler Olsen endnu engang
ærgrelse over det, han ser som manglende politisk mod og blik
for de kreative tanker.
– Men i virkeligheden starter bæredygtighed og miljøbevidsthed
langt hen ad vejen hos dig selv. Jeg forsøger at gøre mit i
det helt nære – uden at det skal lyde frelst; jeg sorterer affaldet
og genbruger det, jeg kan. Jeg klemmer den sidste rest ud af
tuben, inden den bliver smidt ud. Vi skal forbruge med stor
omtanke – og kassere med endnu større omtanke. For på den
måde kan vi nå et langt stykke uden ligefrem at vansmægte i
vores forbrug.
25
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

26
PORTRæT
Lige nu "gemmer" Jussi Adler sig i sit
mentale raftetårn: Der er lukket af for
presse og omverdenen, mens han skriver
sin femte bog om Afdeling Q færdig.
Jussi Adler Olsen har et håb – eller måske snarere endnu en
vision til, hvordan vi kan få gjort bæredygtigheden til et mere
folkeligt projekt.
– I dag står for eksempel vindmøllerne eller de store solcelleanlæg
som deciderede øjebæer i landskabet. Men sådan
behøver det jo ikke at være. Hvorfor ikke trække designerne ind
over, når der skal udvikles nye møller eller anlæg? Hvorfor ikke
udskrive store folkelige konkurrencer om at udsmykke den næste
kæmpemølle flottest muligt? Jeg tror på, at man skal søge
dialogen med den almindelige borger frem for konfrontationen.
Man skal prøve at gøre folk stolte af det bæredygtige og glade
for hver eneste omdrejning, vingerne på en vindmølle tager.
Vi er ved at være færdige med interviewet. Hermed slutter
også en lang rejse for Jussi Adler Olsen, fortæller han. I hvert
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
fald midlertidigt. For interviewet med MiljøDanmark er det
sidste i en meget lang række; han har været på en uafbrudt
promotiontour siden 2009, og nu er han træt. Derfor har han
trukket stikket til hele pr-apparatet ud og helliger sig i stedet
arbejdet med den femte bog om Afdeling Q.
Efter planen udkommer den til næste forår – og til den tid må
han nok belave sig på at kravle ned fra raftetårnet igen for at
møde læsere og nysgerrige medier.

KØER HJæLPER
TRuEdE ENgFugLE
ryle-ryle-ryle-ry-ryry… kalder hannerne i yngletiden – nu også
på saltholm. Her har engrylen ellers været forsvundet fra siden
2006. også andre steder er engfuglenes antal i fremgang.
Af Rie Jerichow
H
vordan har engfuglene det i Danmark? Tja, det
kommer så sandelig an på, hvor i Danmark man
tager temperaturen.
– På de 25 udvalgte englokaliteter, hvor vi har gjort
en indsats for at bevare de truede engfugle, kan vi nu
se, at det virker. På Agger Tange, for eksempel, er det
gået helt fantastisk i år, og Saltholm er et skoleeksempel
på, hvordan man kan gøre det godt, fortæller
biolog Erling Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen.
På Agger Tange har Naturstyrelsen Thy i år noteret
en fremgang fra 13 til 35 par engryler og stor fremgang
for næsten alle andre engfugle, og på Saltholm
er der registreret seks ynglende brushøner, mindst
10 par ungeførende store kobbersnepper og to par
engryler – ikke at forglemme.
– Alt tæller i denne sammenhæng. Det er i sig selv
en succeshistorie, at vi formår at bevare bestanden,
siger Erling Krabbe.
De to engrylepar på Saltholm er et scoop, for fuglene
har været forsvundet fra Saltholm siden 2006.
Sidste år var der et enkelt par, og i år fandt fugletællerne
så både en rede med æg og et kuld unger.
– Engrylen er en underart af almindelig ryle, men
den burde hedde sjælden ryle. Forår og efterår har vi
ganske vist store flokke af almindelige ryler på træk
nordfra, men her i Danmark er den lokale ynglebestand
stærkt truet, fortæller han.
Det er en balancegang at skabe optimale betingelser
for engfugle. Der må hverken være for tørt eller
for fugtigt, græsset må ikke være for langt, og
ungerne skal være klækket, før køer sæt-
NATuR
tes på græs, så de små kan pile væk, når der kommer
en kvie gående.
Køerne gavner fuglelivet
– Engfuglene er generelt truet, fordi deres livsbetingelser
forringes. Mange ådale og strandenge får lov
at gro til. Samlet set udgør det et langt, langt større
areal end de 25 udvalgte englokaliteter, hvor der
bliver sat effektivt ind med naturpleje, fortæller Erling
Krabbe.
Han gør opmærksom på den række af gode tilskudsordninger,
der findes, blandt andet til slåning
af de enge, hvor der ikke går køer. Det vil både være
gavnligt for landmanden og naturen. Men allerhelst
så han flere køer på engene.
– Mens maskinerne bare kører hen over det hele
og slår alt græs ned, vil en ko lade nogle totter blive
tilbage, hvor fuglene kan bygge reder og ungerne
kan gemme sig, siger Erling Krabbe.
Men hvorfor alt dette hurlumhej for nogle få engfugle?
– Dybest set fordi vi ønsker en varieret natur. Man
kan hævde, at vi prøver at opretholde et guldalderlandskab,
men hvis vi ønsker at bevare eksempelvis
heder, enge, moser og søer, kræver det en aktiv
indsats. Ellers ender hele Danmark som korn- og
rapsmarker, mens resten er tilgroet i krat og skov. Det
ville blive en meget fattig natur med meget færre arter
af både dyr og planter og meget færre oplevelser
for os mennesker, slutter Erling Krabbe.
27
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011
FOTO : JAN SKIVEr

28
KORT NyT
BEdRE smyKKER
PÅ smuKFEsT ENd PÅ
ROsKILdE FEsTIVAL
FOTO: JOACHIM ADrIAN / POLFOTO
Der var længere mellem de ulovlige
smykker på Danmarks Smukkeste Festival
end hos festivalens storebror i roskilde.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion
har været af sted på begge festivaler
for at tjekke de mange farverige boders
fristende smykker for blyindhold og nikkelfrigivelse.
Af de smykker, der blev udtaget til
stikprøvekontrol på roskilde Festival,
indeholdt hvert femte smykke for meget
bly eller frigav for meget nikkel. Disse
er derfor ulovlige at importere og sælge
i Danmark. Kemikalieinspektionen har
nedlagt et salgsforbud af smykkerne.
I Skanderborg var der væsentligt
længere mellem bly og nikkel. Kun hvert
11. smykke, der blev undersøgt, overholdt
ikke reglerne.
Det er importørernes ansvar, at smykkerne
ikke overtræder reglerne for bly
og nikkel.
FOr MEgET rEgN LUKKEr MØNS KLINT
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
Af Mia Jo Otkær
Sommerens store regnmængder har betydet, at Naturstyrelsen
midt i august måtte lukke adgangen til stranden neden for Møns
Klint. Flere mindre skred har gjort det usikkert at opholde sig på
stranden.
Området neden for klinten har flere gange tidligere været lukket
for besøgende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at stranden
denne gang er lukket i efteråret, fortæller skovfoged H.C. gravesen,
Naturstyrelsen Storstrøm.
- I min tid på klinten og sandsynligvis heller ikke før det er
stranden aldrig blevet lukket på denne tid af året. De få gange,
hvor vi tidligere har afspærret stranden, har det typisk været i
vintermånederne eller i foråret på grund af meget regn og tøbrud,
siger H.C. gravesen.
Sidste gang stranden ved Møns Klint var lukket på grund af risiko
for skred var i foråret 2007. Dengang også efter kraftig regn.
Normalt er risikoen for skred lille om sommeren og i efteråret.
Du kan altid følge med på www.naturstyrelsen.dk/Lokalt/Storstroem
for at se, om stranden er åben for offentligheden.
FOTOT: MIA JO OTKJær

Mårhund
med judashalsbånd
Mårhunden er en trussel mod den danske natur, især
mod ynglefugle på jorden. Derfor er Naturstyrelsen og
Danmarks Jægerforbund begyndt at fange hanmårhunde
og udstyre dem med en gPS-sender om halsen
– et såkaldt judashalsbånd.
Målet er, at mårhunden skal lede til hunner og unger,
der indfanges, så arten kan forhindres i at sprede sig.
Indsatsen er en del af Miljøministeriets indsatsplan for
bekæmpelse af mårhunden, der trådte i kraft i december
2010.
Mårhunden er en såkaldt invasiv art på linje med for
eksempel dræbersnegle, bjørneklo og den sortmundede
kutling. Mårhunden udgør ikke alene en trussel
for en række dyrearter, men den kan også være til fare
for mennesker. Den kan være bærer af sygdomme og
parasitter, som kan overføres til mennesker.
Siden projektets begyndelse er der i alt udsat otte
mårhunde med gPS-sendere.
FOTO: FLEMMINg HØJEr / SCANPIx
kemiens dag 2011
2011 er FN's internationale år for kemi. Med det afsæt
sætter Kemiens Dag 2011 fokus på det stigende pres
på klodens råvarer og råstoffer, der kan få betydning
for innovation og udvikling af nye typer kemiske stoffer,
materialer og produkter.
Kemiens Dag foregår i Nationalmuseets Festsal
onsdag den 16. november kl. 9.30 til 16.30.
Læs mere på www.kemiensdag.dk.
danskerne sparer
på affaldet
Kampagnen ”Brug mere – spild mindre” har fået
danskerne til at tænke over, hvad og hvor meget de
smider i skraldespanden. En evaluering af kampagnen
viser, at mere end hver tiende dansker kan huske
at have hørt om kampagnen inden for det sidste år.
Og hver tredje af dem, der har hørt om kampagnen,
har ændret deres adfærd for at nedbringe mængden
af affald i hverdagen.
danskerne vilde
med at se hvor højt
deres grund ligger
De mange skybrud denne sommer har betydet, at et
ekstraordinært stort antal danskere har klikket sig ind
på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside for at se,
hvor højt deres grund ligger.
Klik ind på tjenesten ”Find et sted” på www.kms.dk,
hvis du også vil vide, hvor højt din grund ligger.
familieskovturen
i fokus
Danskerne skal have mere glæde af den natur, der
omgiver den. Derfor er der afsat 1,3 millioner kroner
til at fremme familieskovturen.
Man kan søge om penge til alt fra en bænk på yndlingspletten
i naturen, til en lille skovsti eller et bord,
hvor man kan nyde frokosten.
Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside; søg på
”Familieskovturen i fokus”.
Læs mANgE FLERE NyHEdER
FRA mILJØmINIsTERIET PÅ
www.mIm.dK/NyHEdER
29
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

30
KEmI
Vask dIt nyIndkøbte
nyt tøj i butikkerne indeholder ofte restkemikalier fra enten produktionen eller efterbehandlingen.
på den baggrund søsatte Miljøstyrelsen i september en kampagne, der
skal få os alle til at huske at vaske det nyindkøbte tøj, inden vi tager det på.
Af Jesper Himmelstrup
gode tips
om tøj
• Vask alt nyt tøj, sengetøj og
håndklæder, inden du tager
det i brug.
• Køb tøj og tekstiler med
de officielle miljømærker,
Blomsten og Svanen. På den
måde tager du hensyn til miljøet.
Du kan også vælge tøj
der er mærket med ØKO-Tex.
• Køb tøj uden PVC-tryk, der
ofte er blødgjort med ftalater.
Spørg i forretningen, hvis
du er i tvivl.
• Undgå tøj, der er behandlet
med bakteriedræbende
midler. Kig efter, om tøjet er
mærket som for eksempel
bakteriedræbende, antibakterielt
eller lugtfrit.
• Brug miljømærket vaskemiddel
uden parfume. Og undgå
skyllemiddel.
• Sørg for god udluftning, når
du kommer hjem med renset
tøj.
• Læs mere om kemikalierne i
dit tøj på mst.dk/tøjkemi
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
T
ingelingelater med ftalater, farvestoffer,
triclosan.
Se til højre, se til venstre, vask nu tøjet
bum, bum, bum.
Måske har du allerede hørt et af de
radiospots, som på en klassisk børnemelodi
har turneret i radioen de seneste par
uger. Eller måske er du stødt på Miljøstyrelsens
kampagnemateriale, som de
seneste par uger har figureret i landets
aviser.
Trods den ufarlige børnemelodi er emnet
såmænd seriøst nok. For mange af os tænker
ikke på at vaske det nye tøj, inden vi
tager det på, og det betyder, at vi udsætter
os for unødvendige kemikalier, og dermed
risikoen for at få eksempelvis irriteret hud
eller udvikle allergi.
Stor kemikaliepåvirkning
Der bruges i gennemsnit mellem et halvt
og et helt kilo kemikalier til at producere
bare én t-shirt. Derfor er det måske ikke
så mærkeligt, at en del af disse kemikalier
stadig sidder i tøjet, når det efter
produktion, efterbehandling og transport
er nået frem til tøjbutikken.
Og når vi tager det nye tøj på uden først
at sende det en tur omkring vaskemaskinen,
så udsætter vi os selv for en unødvendig
påvirkning, forklarer civilingeniør
Christel Søgaard Kirkeby fra Miljøstyrelsen
Kemikalier.
– Du får en relativ stor kemikaliepåvirkning,
når du går rundt med nyt tøj, der ikke
er vasket. For tøjet kan have restkemikalier
fra både produktionen, for eksempel farvestoffer,
fra efterbehandling med antikrøl
og fra behandling med antimug-middel til
transporten, siger hun.
– Så når du køber nyt tøj, vil der formentlig
være en vis mængde kemikalier,
som kan afgives fra det. Og vi mennesker
bliver samtidig påvirket af kemikalier i
mange andre sammenhænge – det kan
være i plejeprodukter eller i indeklimaet
– og det gælder om at holde sin samlede
udsættelse nede. Mange overskydende
kemikalier i tøjet er nemme at undgå,
fordi de i stor grad vaskes ud. Derfor er
det egentlig et ganske enkelt budskab:
Du skal vaske dit tøj, før du tager det
på, understreger Christel Søgaard
Kirkeby.
Går efter den gode finish
Undersøgelser peger på, at mange godt
ved, at det er nødvendigt at vaske det
nye tøj, men at mange glemmer det med
tiden eller simpelthen ikke lægger så stor
vægt på det.
– En del vasker det nye tøj, men ikke så
konsekvent. Der er for eksempel mange
der vasker børnetøj, men som så glemmer
det, når børnene bliver ældre, siger Christel
Søgaard Kirkeby.
Der er flere forskellige årsager til, at tøjet
ender på kroppen uvasket. Nogen vælger
simpelthen med vilje at tage tøjet på, lige
efter det er købt.
– Der sker jo nogen gange det, at du lige
skal til fest en aften – og der er der nogen,
der går efter den finish, som nyt tøj kan
have, forklarer civilingeniøren.
Til gengæld er de fleste af os ret gode
til at vaske både nyindkøbt sengetøj og
håndklæder, inden vi lade vores kroppe
omfavne af det.
Gå efter miljømærkerne
Miljøstyrelsen anbefaler, at man som
forbruger skal gå efter tøj med miljømærkerne
Blomsten og Svanen, fordi du
på den måde er med til at skåne miljøet,
siger Christel Søgaard Kirkeby.
– Desværre er der ikke så meget miljømærket
tøj på markedet, men når det er
der, så er der et godt valg. For der er sat
grænser for brugen af kemikalier, og det
betyder, at forureningen er langt mindre i
produktionslandet, og du undgår en række
kemikalier i tøjet og dermed at udsætte dig
selv for dem, siger hun.
En anden mulighed er at vælge tøj og
tekstiler, der er ØKO-Tex-mærket.
– Det er ikke et mærke, der forholder
sig til hvilke kemikalier, der er brugt
undervejs, men det stiller krav til, hvilke
restkemikalier, der må være i tøjet. ØKO-
Tex-mærket er blandt andet meget brugt

tøj!
på sengetøj, fortæller Christel Søgaard
Kirkeby.
Et andet godt råd er at undgå plasttryk
og PVC-tryk med ftalater, som man ofte
ser på for eksempel t-shirts eller bluser.
– Det står ikke på trøjen, om der er brugt
ftalater. Det skal man spørge om i butikken.
Men de steder, de har taget hensyn til det,
vil de som regel vide det. Så vi synes, det er
en god ide, at man spørger, om der er brugt
ftalater, siger Christel Søgaard Kirkeby.
Endelig anbefaler hun, at man undgår
tøj, der er efterbehandlet med bakteriedræbende
midler. Derfor er det god idé, at
Selv om universet er barnligt, er budskabet i Miljøstyrelsens seneste
kampagne, alvorligt nok. Nyt tøj indeholder overskydende kemikaler
man overvejer det en ekstra gang, inden
man investerer alt for mange penge i ’ikkesvedlugtende’
sportstøj, der som oftest er
antibakterielt behandlet med enten triclosan
eller nanosølv.
Skru ned for kemikalierne
Selvom kemikalierne i tøjet sjældent fører
til alvorlige symptomer for mennesker, så
kan de sammen med de andre kemikalier,
vi udsættes for, i nogle tilfælde påvirke
vores helbred.
Men i bund og grund kan du altså gøre
rigtig meget, hvis bare du husker at vaske
31
dit nye tøj, understreger Christel Søgaard
Kirkeby.
– Du møder kemikalier et helt liv – så
derfor er det et enkelt valg at skrue ned for
kemikalierne dér, hvor det kan lade sig gøre.
Og skulle du være i tvivl om, hvorvidt det
hele nu hænger sammen, kan du jo altid
nynne Miljøstyrelsens kampagnesang for
dig selv.
’Kemikalierne er mange, dem må vi se at
vaske ud.
Ellers bli’r vor moder bange, væk med
kemien bum, bum bum.’
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

32
NATuR
sKOVENs
guLd
Det er næppe gået manges næser – eller regnfrakker –
forbi, at sommeren 2011 bød på noget af det vådeste
vejr i mands minde. Det siges at have været fremragende
for rejsebranchen – og i hvert fald er det entydigt gode
nyheder for dem, der holder af at samle skovens guld.
For svampene decideret stortrives med en våd og lun
sommer.
Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

dE gIFTIgE sVAmPE
Heldigvis findes der kun relativt få decideret
giftige svampe i Danmark, som man kan
fristes til at spise.
Men der findes tre arter, man med sikkerhed
ved, har forårsaget dødsfald herhjemme:
Grøn fluesvamp, snehvid fluesvamp og den
sjældne puklet giftslørhat.
Enhver, der plukker svampe herhjemme, bør
derfor kunne kende og undgå både fluesvampe
og slørhatte. De enkleste råd for at
undgå forgiftninger er at styre helt uden om
de svampe, som man ikke
kender.
Du kan læse mere om svampe på
Naturstyrelsens hjemmeside – søg under
”svampe”.
33
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

34
s
NATuR
kal vi ikke starte med at slå fast, at det, vi gør her, er fuldstændig
lovligt og uskadeligt. Man må gerne samle svampe
på statens arealer til eget forbrug, og svampene tager ingen skade
af, at vi plukker dem: Deres mycelium gror under jorden, så man
fjerner ikke svampene fra stedet ved at plukke dem. De skal nok
komme igen året efter, forsikrer naturvejleder Jes Aagaard fra
Naturstyrelsen.
Vi tramper rundt blandt træer og myg i Jægersborg Hegn nord
for København, og vi er ikke gået mange meter væk fra stien, før
vi løber over den første svamp: I et område tæt ved en lille bæk
skyder små gullige gevækster med størrelse og form som bordtennisbolde
op ad jorden overalt.
– Det er bruskbolde. De er i familie med støvbolde, men i modsætning
til støvboldene kan man ikke spise dem: Frugtlegemet er
så hårdt og sejt, at de færreste vil sætte tænderne i dem, fortæller
Jes Aagaard.
Husk svampebogen!
Lige ved siden af bruskboldene finder naturvejlederen en større
klynge egemælkehat. En lille, lysebrun svamp med lysere lameller
og mørkere brune ringe på hatten. Navnet kommer af, at den saft,
der kommer, når man forsigtigt brækker i lamellerne, er mælkehvid.
Jes Aagaard dumper et par af svampene i kurven, men i virkeligheden
er det mest for syns skyld; egemælkehatten er i lighed med de
fleste andre mælkehatte nok spiselig, men uden den store kulinariske
værdi.
– Der findes flere tusinde svampearter i Danmark, så det er en
god idé at bevæbne sig med en svampebog, inden man tager i
skoven. Faktisk kan det være en fordel at have flere med, fordi illustrationerne
varierer fra bog til bog – og dermed kan man føle sig
mere sikker på at have identificeret den rigtige, siger Jes Aagaard.
Han anbefaler desuden, at man kun plukker og spiser de svampe,
man føler sig sikker på – og at den helt grønne nybegynder går efter
kantareller og rørhatte. Begge hører til de bedste spisesvampe
– og begge steder er det svært at gå helt galt i byen. Tilfældet vil,
at Jes Aagaard nogle få sekunder efter at have fortalt dette synker
i knæ med et begejstret udbrud:
– Vil I nu se her! Det er en birkerørhat. Det er ikke den mest velsmagende
af rørhattene, men det er en udmærket spisesvamp.
rørhattene kendes på, at hattens underside er hullet som en si –
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
Der findes
flere tusinde
svampearter
i Danmark,
så det er en
god idé at
bevæbne sig
med en
svampebog,
inden man
tager i
skoven.

1
2
3
1
Stor trompetsvamp er en delikat spisesvamp –
og meget vanskelig at forveksle.
2
Violet ametysthat er vanskelig at tage fejl af på
grund af farven, som også lyser op i salatskålen.
3
Undersiden af hatten på en rørhat består af
tusindvis af små rør. Langt de fleste rørhatte er
spiselige.
Den korrekte måde at plukke svampe
på er at brække den fri helt nede ved
jorden – og derefter skære jorden
bort.
og altså ikke består af lameller, som man kender fra mange andre
svampe. Hullerne er i virkeligheden små rør, som let kan skilles
ad fra svampens egentlige kød. Blandt rørhattene er der kun to
giftige svampe – nemlig fandens og satans rørhat. De er begge
meget sjældne. Desuden anbefaler Jes Aagaard, at man laver en
lille smageprøve på den rå rørhat, inden den ryger i gryden, for at
undgå galderørhatten, som smager brændende stærkt. Den er ikke
giftig, men kan ødelægge en hel ret med sin gennemtrængende
dårlige smag.
Kryddersvamp
Vi er nået ud på stien igen, og svampejægerne kan for en stund
løfte blikket fra jorden. Tror vi da! For i virkeligheden nærmer vi
os nu noget af det ypperste, de danske skove kan byde på, når vi
taler svampe: Kantarellerne. Indrømmet – der er ikke mange, og de
er ikke store her lige ved siden af den trafikerede sti i den nordsjællandske
skov, men de er her. Jes Aagaard forklarer:
– Jeg plejer at kalde kantarellen for lidt af en motionssvamp.
Den kan nemlig godt lide, at der er lidt lysåbent og forblæst, og
den vokser derfor gerne under træerne langs stier og veje inde i
skoven. Til gengæld er den meget svær at forveksle med andre
med sin gul-orange hat.
Med et par kantareller i kurven går vi ind under træerne igen.
For der er et enkelt sted herinde i skoven, hvor en af Jes Aagards
personlige svampefavoritter plejer at vokse. På vejen derhen løber
vi dog først over en anden meget velduftende svamp:
– Det er den store løgbruskhat, som man ret let kan finde det
meste af sommeren og hele efteråret. Den er også næsten umulig
at forveksle med andre, fordi den har en meget gennemtrængende
og karakteristisk duft af løg eller hvidløg. Det dominerer også dens
smag, og derfor skal man dosere den lidt forsigtigt, hvis man ikke
vil have hele svampesuppen til at smage af hvidløg. Men den er
fremragende som en slags tørret krydderi om vinteren, forklarer
han, mens han lader en håndfuld af den høje, slanke svamp med
brun hat og tætte grålige lameller dumpe ned i kurven. Stilken på
svampen er mørk – nærmest sort.
En glad naturvejleder
Vi kommer til at lede i et godt stykke tid denne gang. Og vi kommer
også til at bevæge os lidt væk fra det område, Jes Aagaard
35
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

36
NATuR
egentlig forestillede sig at finde den i. Men til sidst bliver naturvejlederen
glad. Meget glad. For under nogle gamle, høje bøgetræer
nærmest snubler vi over en rigtig stor koloni af favoritten: Stor
trompetsvamp.
Den ser ikke ud af meget: Den ligner nærmest en halvvissen
eller småforrådnet svamp, som man ikke har stor lyst til at sætte
tænderne i. Men den er helt fast, tør og lidt sej i det, da vi plukker
den. Og sådan skal den se ud: Mørk, lilla eller næsten sort med
udadbukket kant på det tragtformede og hule frugtlegeme. Dens
latinske navn kan oversættes til overflødighedsbæger, og den
ligner da også lidt et bæger.
– Det er en fremragende spisesvamp. Meget delikat og i familie
med den almindelige kantarel. Og så er den faktisk umulig at
forveksle med andre svampe, så den er rigtig fin at gå på jagt efter
– også for nybegynderen. Man finder den typisk i næringsrig jord
ved foden af bøgetræer, forklarer Jes Aagaard, mens han plukker
løs til kurven.
Han brækker forsigtigt svampen af helt nede ved jorden – og
skærer derefter jorden bort fra den, inden den lægges i kurven.
Dermed undgår man at få transporteret jord og jordbakterier med
hjem, og er fri for at skylle svampene hjemme i køkkenet. I stedet
rengøres de med en blød børste; man bør generelt undgå at skylle
sine svampe, da de suger vand – og dermed får en mindre intens
smag.
Kurven er ved at være fuld, og det er tid til at gå ud af skoven
igen. På vej ud når Jes Aagaard lige at udpege en håndfuld nye
svampe – og han understreger, at den lidt mere øvede kan gå på
svampetur året rundt:
– Det er klart, at efteråret er højsæson for svampe. Men om
vinteren kan du finde østershatte – og i foråret er der blandt andet
vårmousseroner. Så det er bare med at komme derud!
Blandt rørhattene
er der kun to
giftige svampe –
nemlig fandens og
satans rørhat.
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
De enkleste og mest velkendte
tilberedninger af
vilde svampe er nok svampestuvningen
og svampesuppen.
begge dele er
dejlige retter, men skovens
svampe kan tilberedes på
et utal af andre måder –
for eksempel i ovnen:
sVAmPEPIzzA
mEd TOmATsAuCE
Lav en pizzadej af mel, olie, salt, gær
og vand. Lav en tomatsauce af en
dåse flåede tomater, et fed hvidløg,
et halvt løg samt frisk basilikum. Kog
det hele op, hak de flåede tomater
groft i gryden og smag til med salt,
peber og en smule sukker.
Fordel saucen over bunden – pas
på med ikke at bruge for meget;
svampene afgiver vand under tilberedning,
og pizzaen må ikke blive
blød. Tilsæt en smule frisk mozzarellaost
og fordel herefter de skiveskårne
svampe ovenpå.
Bag ved høj varme i ca. 20 minutter
– til bunden er sprød og svampene
tilberedte.
TIP
Vilde svampe og lufttørret skinke er
et fremragende match. Man kan derfor
med fordel variere både crustini og
pizza med en smule fintskåret parmaskinke
eller lignende.

VARIATIONER OVER
sVAmPE I OVN
Tekst og foto: Ulf Joel Jensen
sVAmPECRusTINI
mEd PERsILLEOLIE
Start med at blende en håndfuld
persille med en neutral olie og et fed
hvidløg samt lidt revet citronskal.
Denne blanding smører du på et
stykke hvidt brød, som herefter ristes
i ovnen.
Skær svampene ud, og steg dem
i olie med løg og hvidløg – samt
evt. et lillebitte drys tørret chili. Når
vandet fra svampene er fordampet,
tilsætter du saften fra en halv citron,
koger ind – og anretter på brødet.
Smag til med salt og eventuelt
mere citronsaft.
sVAmPEPIzzA
mEd PERsILLEOLIE
Lav pizzadej som på side 36. Fordel
derefter persilleolie – se opskriften
på svampecrustini – over dejen.
Tilsæt skiveskårne, friske tomater –
ikke for mange; for meget væske gør
pizzaen blød – og top med en smule
frisk mozzarella.
Fordel de skiveskårne svampe på
toppen, og bag ved høj varme i ca.
20 minutter.
37
sVAmPECRusTINI
mEd KAFFE
Tag et stykke hvidt brød – for eksempel
et halvt flute – og stænk det med
kold, stærk kaffe. Rist efterfølgende
i ovnen.
Mens brødet rister, skærer du dine
svampe i mindre, mundrette bidder
og steger dem på panden i en smule
olie sammen med finthakket løg og
hvidløg.
Når vandet fra svampene er fordampet,
tilsætter du to spiseskefulde
piskefløde og lader det koge helt
ind. Anret svampene på det ristede
brød, og drys med salt og persille.
…VELBEKOmmE!
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

38
KORT NyT
Fyrværkeriimportører
politianmeldt
Miljøstyrelsens kemikalieinspektion
politianmelder nu
en række importører af
fyrværkeri, fordi de sælger
fyrværkeri med det ulovlige
og kræftfremkaldende
stof HCb.
Af Ulf Joel Jensen
I både 2008, 2009 og 2010 har Miljøstyrel-
sens Kemikalieinspektion fundet fyrværkeri
med det kræftfremkaldende stof HCB på det
danske marked. HCB er forbudt at anvende
over hele verden, fordi det er under mistanke
for en række hormonforstyrrende effekter,
kan fremkalde kræft og forårsage skader på
vores immunforsvar.
Ved den seneste stikprøvekontrol fandt man
ulovligt fyrværkeri med HCB hos tre ud af otte
kontrollerede importører – og det svarer nogen-
lunde til niveauet fra de to forrige kontroller.
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011
Derfor har Miljøstyrelsen valgt at
politi anmelde importørerne.
- Vi sender et entydigt signal til bran-
chen om, at vi ikke vil tolerere ulovligt
fyrværkeri. Danmark er et foregangsland
i EU, når det gælder bekæmpelsen af HCB,
og den position skal vi beholde. Jeg er glad
for, at den danske indsats har ført til, at der til
næste år kommer en fælles europæisk kontrol-
kampagne af HCB-fyrværkeri, siger Flemming
Hovgaard Jørgensen fra Kemikalieinspektionen.
Ophober sig i naturen
HCB anvendes i fyrværkeriet for at opnå en flottere
farveeffekt, og det HCB-holdige fyrværkeri er ikke far-
ligt ved berøring. Problemerne opstår, når det affyrede
skyts ligger i naturen og stoffet frigives til miljøet. HCB
nedbrydes nemlig ganske langsomt – og ophober sig
derfor i både dyr, mennesker og miljø.
- Jeg kan forsikre både forbrugerne og branchen om,
at vi bliver ved med at kontrollere fyrværkeriet, til vi ikke
længere finder nogle ulovlige produkter, slutter Flemming
Hovgaard Jørgensen.
FOTO: ISTOCK

ILLUSTrATION: rUMFANg
ny ø ved Horsens Fjord
De fleste af os opfatter øer som noget permanent. Men så
enkelt er det ikke altid. små øer kommer og forsvinder ofte.
senest blev en lille ø opdaget ved Horsens Fjord af en lokal
beboer og blev kort efter opmålt af en lokal landinspektør.
Af Jesper Andersen
– Nye øer er som regel sandbanker, der skabes af
lokale strømforhold. Vi kan ikke sige med sikkerhed,
om denne her er kommet for at blive. Men vi ved, det
går stærkt, så snart sandet er permanent hævet over
vandet. I løbet af ganske kort tid får de første, hårdføre
plantearter fat, og så kommer der hurtigt mere hold på
sandet, siger Lars Bendix Poulsen, forstfuldmægtig fra
Naturstyrelsen, Haraldsgade.
En del af forklaringen på nye øers fremkomst har
også med hele Danmarks bevægelse at gøre. Landet
"vipper" over en linje, der går fra Limfjordens vestlige
ende til Møn. Den del, der ligger nordøst for linjen, stiger,
mens den sydvestlige del falder. Derfor dukker der
for eksempel stadig mere land op ved Læsø.
Hvem ejer?
Ejendomsretten over nye øer tilfalder automatisk
staten. Denne praksis stammer tilbage fra Jyske
Lov fra 1241 for det ”som ingen Mand ejer, det ejer
Kongen”. Naturstyrelsen skal nu i gang med at undersøge,
om der er andre end staten, der påberåber
sig ejendomsretten.
– Når vi er interesserede i at sikre ejendomsretten
over den nye ø, så er det, fordi denne her ø
giver helt specielle muligheder for fuglelivet, siger
forstfuldmægtig Knud Erik Hesselbjerg fra Naturstyrelsen,
Søhøjlandet.
Må man gå i land?
En ø kan kun få et navn, hvis den er en rigtig ø. Det
vil sige, at der mellem øen og fastlandet skal være
mindst 50 cm vand ved højvande. Det kriterium opfylder
øen i Horsens Fjord, men den har endnu ikke
fået et navn, fordi det bestemmes af grundejeren.
Nye øer er dækket af de samme regler som andre
øer. Her gælder reglerne for offentlighedens adgang
til strande. Så har man lyst til at betræde land, hvor
(næsten) ingen andre har gået før, er det tilladt –
med mindre der er lavet lokale adgangsforbud.
39
MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

40
xxx udgIVELsER FRA mILJØmINIsTERIET
udgivelser fra
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
www.naturstyrelsen.dk
Prototype udvikling
af At-line system til måling af bakterier i
drikkevandssystemer
PROTOTyPE udVIKLINg
AF AT-LINE sysTEm TIL
mÅLINg AF BAKTERIER I
dRIKKEVANdssysTEmER
I projektet er der udviklet en
prototype af måleudstyret BactiLine,
som automatisk kan måle
på den mikrobiologiske vandkvalitet
uafhængigt af vandets
fysiske og kemiske egenskaber.
Analyseresultatet er tilgængeligt
få minutter efter målingens
start. Metoden baserer sig på
Bactiquant®-teknologien, som
måler forekomsten af bakterier
ved hjælp af fluorescensteknologi.
Metoden giver mulighed for
at inkludere både partikelbundne
og frie bakterier i analyseresultatet.
Fremadrettet forventes
metoden at kunne anvendes til
løbende overvågning og dermed
styring af den mikrobiologiske
vandkvalitet, f.eks. i forbindelse
med vandforsyningernes øvrige
SrO-system samt til alamering
(f.eks. via SMS til den driftsansvarlige)
ved større afvigelser i
den mikrobiologiske vandkvalitet
eller ved forureninger.
nst 2011
Overlevelse af indikatororganismer
og patogener
i ledningsnet
Óluva Karin Vang, Charlotte Bettina Corfitzen og
Hans-Jørgen Albrechtsen Institut for Vand og Miljøteknologi,
Danmarks Tekniske Universitet, Bo Lindhardt Nordvand A/S
OVERLEVELsE AF
INdIKATORORgANIsmER Og
PATOgENER I LEdNINgsNET
Projektet belyser en række risici
vedrørende den mikrobiologiske
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
drikkevandskvalitet i forbindelse
med renovering af vandledninger.
På baggrund af de opnåede
resultater er der udarbejdet en
række anbefalinger til vandforsyninger
om renovering af vandledninger.
Projektet har også omfattet
undersøgelser af overlevelsen
af en række bakterier i drikkevand.
resultatet viste, at f.eks. E.
coli og K. pneumoniae overlevede
i mere end fire uger i drikkevand.
Laboratorieundersøgelser viste,
at rørmaterialer har indflydelse på
overlevelsen af indikatorbakterier.
resultatet viste bl.a. at indikatorbakterier
overlevede i drikkevand
i 2 uger i støbejernsrør og i 4
uger i plastrør.
nst 2011
Redegørelse om
Muligheder for yderligere fredning
og bedre beskyttelse af Tøndermarskens
unikke naturværdier
Juni 2011
muLIgHEdER FOR
ydERLIgERE FREdNINg Og
BEdRE BEsKyTTELsE AF
TØNdERmARsKENs uNIKKE
NATuRVæRdIER
De store udfordringer i Tøndermarsken
handler om mere vand
og prædation fra ræv. Det har adskillige
rapporter dokumenteret,
og det bekræftes også i denne
redegørelse. For første gang er
den indbyrdes effekt af mere
vand og reduktion i prædationstryk
blevet påvist. Beregningerne
viser helt entydigt, at en regulering
af prædationstrykket vægter
tungere end tilvejebringelsen af
mere vand, hvis bestanden af
ynglende vadefugle i Tøndermarsken
skal øges væsentligt. Der
er ingen tvivl om, at mere vand
gavner fuglene. Der er allerede
tilvejebragt mere fugtighed i
marsken, men det er afgørende
at kontrollere rævebestanden i
Tøndermarsken i fuglenes yngletid,
hvis de igangsatte tiltag skal
få en effekt, som står i forhold til
indsatsen.
nst 2011
Sådan bestiller og finder du publikationer
http://mim.schultzboghandel.dk
Tlf. 70 12 02 11
E-mail: info@mim.dk
* Publikationen findes også som trykt udgave
Integrated water treatment
in wet textile industry – TEXI
Maj 2011
INTEgRATEd wATER
TREATmENT IN wET TExTILE
INdusTRy – TExI
Forsøg med etablering af bæredygtige
lukkede vandkredsløb i
våd tekstilbehandling ved brug
af en ny membranfiltreringsteknologi
bl.a. de danskproducerede
silikone-carbid membraner.
Etableringen af det afprøvede
vandbehandlingssystem med
tilhørende koncentrathåndtering
kan gennemføres energineutralt.
Det er en bæredygtig investering,
når de øvrige miljøfordele, tages
i betragtning – især i form af en
betydelig vandbesparelse.
nst 2011
Livscyklusvurdering af
anlæg til forsyning
af sekundavand i København
Maj 2011
LIVsCyKLusVuRdERINg AF
ANLæg TIL FORsyNINg AF
sEKuNdAVANd I KØBENHAVN
Anvendelsen af sekundære
vandressourcer undersøgt af Københavns
Energi. Hovedformålet
med projektet er at kunne sammenligne
miljøbelastningen ved
primærvand og sekundavand.
resultaterne viser, at elforbrug
til drift og besparelser i spildevandsrensning
er helt afgørende
for resultaterne, mens materialerne
er af mindre betydning. Vand
til husholdningsbrug, herunder til
wc-skyl, reguleres af bekendtgørelsen
om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsens
§ 4 tillader brug
af regnvand til wc-skyl i private
husholdninger på betingelse af, at
anlægget opføres efter rørcenteranvisning
003.
nst 2011
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Erfaringsopsamling
med injektion af oxidanter
i moræneler
Baldersbækvej 6 - 2635 Ishøj
HOsPITALssPILdEVANd
BAT Og udVIKLINg AF
RENsETEKNOLOgIER
Hospitalsspildevand indeholder
lægemiddelrester og mikroorganismer,
der kan give problemer
i vandmiljøet. Et projekt støttet
af miljøministeriet viser, at lægemiddelstoffer
og bakterier kan
fjernes fra hospitalsspildevandet.
De testede teknologier består af
en forrensning med en membran
bioreaktor – et kompakt biologisk
renseanlæg med filtrering – efterfulgt
af oxidationsprocesser eller
aktiv kul. resultaterne viser, at
spildevandet efter rensning ikke
indeholder antibiotikaresistente
bakterier og at det kan overholde
kravene for god badevandskvalitet.
Samtidigt er indholdet af
lægemiddelstoffer reduceret til
under miljøeffektgrænserne for
vandmiljøet.
nst 2011
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Erfaringer med
aluminiumbehandling
af danske søer
17. maj 2011
ERFARINgsOPsAmLINg mEd
INJEKTION AF OxIdANTER I
mORæNELER
rapporten samler de opnåede
resultater og erfaringer med
injektion af oxidationsmidler i
moræneler, med henblik på oprensning
af organiske opløsningsmidler.
Laboratorieforsøgene

viser, at persulfat og permaganat
kan nedbryde forurening med
chlorerede opløsningsmidler i
moræneler. Feltforsøgene viser
dog, at det er vanskeligt at fordele
oxidationsmidlerne ensartet
i lermatricen, og dermed at skabe
kontakt mellem forureningen og
oxidationsmidlerne.
nst 2011
ERFARINgER mEd
ALumINIumBEHANdLINg AF
dANsKE sØER
rapporten opsamler erfaringerne
med aluminiumbehandling som
sørestaureringsmetode i danske
søer og giver på denne baggrund
en vejledning for fremtidige aluminiumbehandlinger.
nst 2011
FORVALTNINgsPLAN FOR
HAssELmus
Forvaltningsplanen for hasselmusen
er en opfølgning af den
danske implementering af EU's
habitatdirektiv. Planen giver
en opdateret status for artens
lovgivningsmæssige beskyttelse,
udbredelse og bestandsudvikling
i Danmark, samt fremtidsprognose.
Den nyeste viden om artens
biologi, krav til levevis, trusler,
igangværende forskning og overvågning,
seneste international
erfaring, driftshensyn og spredningsmuligheder
mv. gennemgås
i planen. Endelig angiver planen
målsætning, succeskriterier,
aktiviteter samt gode råd til brug
for den fremtidige forvaltning af
arten. Planen indeholder til slut
en gennemgang af de tilskudsordninger
der findes indenfor
skovdrift, skovrejsning, pleje,
vildtplantninger, læhegn mv. som
private skov- og jordbrugsejere
kan søge, til gavn for hasselmusen.
nst 2011
Miljøstyrelsen
www.mst.dk
udNyTTELsE AF
LOssEPLAdsgAs
2006-07 afsatte Miljøstyrelsen
4,5 mio. kr. til prøvepumpninger
af lossepladsgas med et maksimalt
tilskud på 500.000 kr. pr.
projekt. Formålet var at mindske
udledningerne af drivhusgas fra
lossepladser i Danmark gennem
en øget gasudnyttelse.
Der blev i 2006-07 igangsat
prøvepumpning af lossepladsgas
på 11 lossepladser. Der er
opnået en væsentlig reduktion af
metanemission: Man kan indenfor
en 5-årig periode reducere udledningen
af metan med 84.000
tons CO2-ækvivalenter til en billig
gennemsnitlig reduktionspris på
88 kr.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
4
Mst 2011
LydsKOddER TIL
AFsKæRmNINg mOd sTØJ
FRA VIRKsOmHEdER
Inden for tilskudsordningen
”Miljøeffektiv teknologi” har Miljøstyrelsen
givet tilsagn til Sjælsø
Danmark i samarbejde med
Lloyd’s register ODS og Tegnestuen
Vandkunsten om at udvikle,
designe og afprøve en vindueskonstruktion
med særlig god lydisolation
i åben tilstand. Vinduet
er produceret af dan-alu vinduer.
Der er i processen foretaget en
række numeriske beregninger på
konstruktionen samt afsluttende
foretaget en mock-up måling af
vindueskonstruktionen.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
5
Mst 2011
KORTLægNINg Og
suNdHEdsmæssIg
VuRdERINg (KuN ALLERgI)
AF KROm I LædERsKO
Læder skal garves for at opnå
blødhed, holdbarhed og fleksibilitet.
garvning med krom er langt
den vigtigste metode til garvning
i læderindustrien og anvendes
i mere end 80 % af læderindustrien
på verdensplan. Imidlertid
har flere undersøgelser vist, at
læderprodukter kan frigive krom
som Cr(VI) og Cr(III) forbindelser,
der kan forårsage allergiske
reaktioner og alvorlig fodeksem.
Et nyligt studie har undersøgt
udviklingen af kromallergi blandt
eksempatienter i perioden 1985 til
2007 (i Københavnsområdet). En
retrospektiv analyse af kontaktallergi
overfor krom blev foretaget
i 16.228 patienter. resultaterne
viste, at hyppigheden af kromallergi
faldt markant fra 3,6 % i 1985
til 1 % i 1995, men steg så igen
betydeligt til 3,3 % i 2007. De
fleste af tilfældene var forårsaget
af læderprodukter – sko i
særdeleshed. Tyske undersøgelser
støtter denne tendens. Det
primære formål med dette studie
har således været, at afklare om
Cr(VI) og Cr(III) forbindelser frigives
fra lædersko (i Danmark) i en
mængde, der udgør en risiko for
at forårsage allergiske reaktioner.
Kortlægning af kemiske stoffer i
forbrugerprodukter 112
Mst 2011
suRVEy ANd HEALTH
AssEssmENT (sENsITIsATION
ONLy) OF CHROmIum IN
LEATHER sHOEs
In order to obtain softness,
durability and flexibility, leather
needs to be tanned. Tanning with
chromium is by far the most important
method of tanning within
the leather industry and is used
in more than 80% of the leather
industry world-wide. However,
several studies have indicated
that leather products can release
chromium as Cr(VI) and Cr(III)
compounds which may cause
allergic reactions and severe foot
eczema. In a recent study, the
development of chromium allergy
among patients with eczema was
investigated from 1985 to 2007
in the region of Copenhagen in
Denmark. A retrospective analysis
of contact allergy to chromium
in 16,228 patients was made. The
frequency of chromium allergy
decreased significantly from 3.6%
in 1985 to 1% in 1995, but again
increased significantly to 3.3%
in 2007. The majority of cases
were caused by leather products
particularly in shoes. german
studies support this tendency.
Thus, the main purpose of this
study has been to clarify whether
Cr(VI) and Cr(III) compounds are
released from leather shoes in
Denmark in an amount that constitutes
a risk of causing allergic
reactions.
Survey of Chemical Substances in
Consumer Products 112
Mst 2011
suRVEy ON BAsIC
KNOwLEdgE ABOuT
ExPOsuRE ANd POTENTIAL
ENVIRONmENTAL ANd
HEALTH RIsKs FOR sELECTEd
NANOmATERIALs
Based on a literature review
this report provides a general
description as well as an
environmental and health profile
of 7 nanomaterials. The examined
nanomaterials are selected
because of expected high use or
specific environmental and health
properties. Fullerenes, iron, silver,
nanoclay and titanium-, cerium-,
and silicondioxides were studied
in the project. Based on current
uses, it is concluded that current
applications of nano-iron and nanoclay
can not cause unexpected
“nano-associated” health or environmental
problems. Although
no specific risk associated with
current uses of any of the 7 other
nanomaterials were identified,
there are areas where there may
be reason for attention and thus
need for more knowledge.
Environmental Project 1370
Mst 2011
41
sEmIAKTIVE
REsONATORdæmPERE TIL
dæmPNINg AF LAVFREKVENT
sTØJ FRA sTORE mOTORER
Og gENERATORANLæg
Inden for tilskudsordningen
”Miljøeffektiv teknologi” har
Miljøstyrelsen givet tilsagn til
Delta i samarbejde med Silentor
A/S om at udvikle og afprøve en
semi-aktiv lyddæmper til motorer
på fx kraftvarmeværker. Den
udviklede lyddæmper benytter
aktiv justering af en passiv
resonansdæmper, hvorved der
opnås en robust dæmper, der
kan tilpasse sig den støj der skal
reduceres. resonansdæmperen
giver mindre tryktab end andre
typer af lyddæmpere. rapporten
beskriver virkningen af semiaktive
lyddæmpere og gør rede
for teori, modelforsøg i forskellig
skala, og for fuldskala afprøvning
af en lyddæmper på en meget
stor dieselmotor, hvor støjen
skulle dæmpes ved lave frekvenser
- 10 - 17 Hz.
Miljøprojekt 1377
Mst 2011
KORTLægNINg AF
suBsTITuTIONsmuLIgHEdER
sAmT suNdHEds- Og
mILJØmæssIg VuRdERINg
AF mALINgsysTEmER
TIL INdusTRIEL
OVERFLAdEBEHANdLINg AF
mETAL Og TRæ
Projektets formål var at indsamle
en bred viden om industriel
overfladebehandling. Projektet
bekræfter, at man kan opnå gode
eller rimelige resultater med mere
sundheds- og miljøvenlige materialer
og processer. Eksemplet
fra metalområdet viser samlet en
væsentlig forbedring hvad angår
brugsegenskaber, en forbedring
på sundheden, men stadig
indeholdende stoffer som ønskes
substitueret, men umiddelbart en
indikation af, at der ikke opnås en
lavere miljøbelastning. På træ- og
møbelområdet er resultaterne
rimelige, men ikke helt så overbevisende,
hvad angår brugsegenskaber,
hvorimod de sundhedsog
miljømæssigt er betydeligt
forbedret især hvad angår indholdet
af opløsningsmidler.
Miljøprojekt 1379
Mst 2011
EFFECTs OF HERBICIdE-
FREE FIELd mARgINs ON
BumBLEBEE ANd BuTTERFLy
dIVERsITy IN ANd ALONg
HEdgEROws
This report summarises the
results of a 3-month field investigation
on effects of first-year
herbicide-free field margins on
bumblebee and butterfly activity
and diversity. The study is
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

42
xxx
a minor addition to the ongoing
large-scale project “Indicators
of improvements in biodiversity
in biotopes close to the field
by establishing herbicide-free
marginal zones” by Strandberg et
al. The results indicated that herbicide-free
field margins had no
general effects on bumblebees or
butterflies in hedgerows. In the
field margins, herbicide exclusion
had a positive effect on butterfly
activity and diversity on sandy
soils. There was an indication of
a positive relationship between
the diversity of utilized flowers
and the diversity of butterflies in
hedgerows.
Pesticides research 131
Mst 2011
RIsICI VEd OPHæVELsEN AF
KVOTEBEKENdTgØRELsEN
FOR NOx Og sO2 FOR
KRAFTVæRKERNE
rapporten indeholder en vurdering
af risici for en stigning i NOxemissionen
i forbindelse med
ophævningen af ”Bekendtgørelse
om begrænsning af udledning
af svovldioxid og kvælstofoxider
fra kraftværker”, nr.. 885 af 18.
december 1991. I rapporten er der
både fokuseret på de hidtidigt
omfattede værker, men også
foretaget en fremskrivning for
de hidtidigt omfattede værker
for årene 2010, 2015, 2020 og
2025. Fremskrivningen viser,
at NOx-emissionen forventes at
falde gradvist over fremskrivningsperioden.Klimakommissionens
anbefalinger indgår ikke i
fremskrivningerne.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
3
Mst 2011
VEJLEdNINg Om mILJØKRAV
TIL sTORE OLIEOPLAg
Vejledningen gennemgår de
typer oplag der er omfattet,
miljølovgivningen som gælder for
store olieoplag, de væsentligste
miljøforhold, krav til en ansøgning
om miljøgodkendelse for
henholdsvis nye og bestående
anlæg samt hvilke forhold, man
bør være opmærksom på, når
et anlæg skal miljøgodkendes.
Endelig beskriver den myndighedernes
ansvar og arbejdsopgaver
ved tilsyn på olieoplag, hvordan
der bedst kan forebygges mod
store miljøuheld, og hvordan
miljøskaderne ved et stort uheld
bedst kan minimeres.De tre
tilknyttede bilag indeholder en
liste over mulige miljøpåvirkninger,
forslag til egenkontrol og en
eksempelsamling med forslag til
vilkår til store olieoplag.
Vejledning fra Miljøstyrelsen 2
Mst 2011
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
suBsTITuTION OF PFOs FOR
usE IN NON-dECORATIVE
HARd CHROmE PLATINg
In this project “Substitution of
PFOS for use in non-decorative
hard chrome plating”, experiments
on both laboratory scale
and larger industrial scale have
shown that it is possible to
substitute PFOS as mist suppressant
in the non-decorative hard
chrome plating process.
Environmental Project 1371
Mst 2011
VARIATIONER I PORELuFTENs
FORuRENINgsINdHOLd
resultater og konklusioner i
denne rapport er baseret på en
gennemgang af koncentrationsvariationen
i poreluft og muligt
styrende parametre for variationen
på 5 lokaliteter. Herudfra er
størrelses ordenen for den tidslige
og rumlige variation af poreluftindholdet
fastlagt. resultatet
forbedrer mulighederne for at
vurdere det gennemsnitlige poreluftindhold
og kan herigennem
bidrage til at kvalificere risikovurderinger.Vandspejlsfluktuationer
betinger de største tidslige
ændringer i poreluftindholdet.
Miljøprojekt 1368
Mst 2011
mIgRATION OF BIsPHENOL
A FROm CAsH REgIsTER
RECEIPTs ANd BABy
dummIEs
Cash register receipts on the Danish
market is analyzed and the
results show that the majority is
made of thermal paper containing
bisphenol A.risk assessment
shows however that the receipts
do not pose a risk to consumers
or cashiers who handle the
receipts. Even if they are pregnant,
and even when taking into
account the amount of bisphenol
A that also comes from food.The
study also shows that receipts
are a significant source of exposure
to bisphenol A. Moreover,
studies of the marked share of
baby dummies with shield, ie. the
hard part, made of polycarbonate,
which consists of bisphenol
A is conducted. The survey shows
that 10-20% of baby dummies
on the Danish market has shield
of polycarbonate, and that the
proportion is declining because
of increasingly use of other plastics.
The risk assessment of baby
dummies shows that they do not
pose a risk even when taken into
account the amount of bisphenol
A small children are also exposed
to from food.
Survey of Chemical Substances in
Consumer Products 110
Mst 2011
uNdERsØgELsE AF
AFgIVELsE AF BIsPHENOL
A FRA KAssEBONER Og
suTTEsKJOLd
Kasseboner og kvitteringer på
det danske marked er kortlagt, og
resultatet viser, at langt den overvejende
del udgøres af termopapir,
som indeholder bisphenol A.
risikoberegninger viser dog, at
bonerne ikke udgør en risiko for
forbrugere eller kassepersonale,
der håndterer bonerne. Heller
ikke selvom de er gravide, og
selvom der samtidig tages højde
for den mængde bisphenol A, der
kommer via fødevarer. Undersøgelsen
viser samtidig, at boner er
en væsentlig kilde til udsættelse
for bisphenol A. Der er endvidere
lavet en kortlægning af sutter,
hvis skjold, dvs. den hårde del, er
lavet af polycarbonat, som består
af bisphenol A. Kortlægningen
viser, at 10-20% af sutterne på
det danske marked har skjold
af polycarbonat, og at andelen
er faldende, da der i stigende
grad bruges andre plasttyper.
Vurderingen af sutterne viser, at
de ikke udgør en risiko, selvom
der også indregnes den mængde
bisphenol A, små børn udsættes
for fra fødevarer.
Kortlægning af kemiske stoffer i
forbrugerprodukter 110
Mst 2011
REdEgØRELsE Om
gLyPHOsAT Og AmPA FuNd
I gRumO
redegørelsen gennemgår de
fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt
AMPA, der har
været i grundvandsmoniteringen
siden moniteringen startede i
1997 og frem til og med 2010,
med henblik på at finde sandsynlige
årsager til de fund der har
været. redegørelsen gennemgår
overordnet alle fund og går derefter
i dybden med 33 udvalgte
boringer hvor der enten har været
gentagne fund og/eller fund
over grænseværdien. Af disse
er 10 boringer besigtiget i felten
for derved at kaste yderlige lys
over mulige årsager til fundene af
glyphosat og AMPA. I redegørelsen
angives mulige årsager til
fundene og disse diskuteres
redegørelse fra Miljøstyrelsen 2
Mst 2011
FORPROJEKT TIL ANALysE
AF sHREddERAFFALd IFHT.
FARLIgHEd
Der er i projektet foretaget en
litteraturgennemgang af eksisterende
danske og udenlandske
analyser af shredderaffald for
at vurdere farligheden samt
foretaget tre analyser af nyt shredderaffald,
dels for at vurdere
farligheden af det konkrete affald,
og dels for at udvælge og teste
analysemetoderne. resultatet
er, at det ikke på baggrund af
litteraturgennemgangen og de
tre analyser kan konkluderes at
shredderaffald entydigt ligger
over eller under de grænseværdier,
som er betydende for om
affaldet er farligt. Der er også
udarbejdet en vejledning for
hvordan analyser af shredderaffald
skal gennemføres i forhold til
at klassificere affaldet som farligt
eller ikke farligt.
Miljøprojekt 1374
Mst 2011
FEAsIBILITy-sTudIE AF
BEHANdLINgsmETOdER TIL
sHREddERAFFALd
Shredderaffald bliver i dag deponeret,
men indeholder en del
ressourcer i form af metaller og
energi, der bør kunne udnyttes
mere hensigtsmæssigt. Feasibilitystudiet
giver et overblik over,
hvilke danske og udenlandske
behandlingsmetoder for shredderaffald,
som vil kunne bidrage
til opfyldelse af behandlerkrav
for bilskrot (EU's bilskrotdirektiv).
Herudover er de mulige barrierer
og muligheder for at gennemføre
generelle behandlerkrav for
shredderaffald analyseret.
Miljøprojekt 1375
Mst 2011
mILJØzONER I Eu
Denne rapport beskriver de
gældende miljøzoneregler og
kontrolsystemer i nærliggende
EU lande. Det drejer sig om Sverige
(Stockholm), England (London),
Tyskland (Berlin), Holland
(Amsterdam eller Haag) samt
Schweiz – og til sammenligning
også Danmark. I rapporten indgår
en redegørelse for de førnævnte
lande således at lovkrav til selve
miljøzonereglerne fremgår og
effektivitetskrav, syn, målemetoder
og lignende er beskrevet.
Det er således muligt at forholde
kravene til de danske regler.
Miljøprojekt 1373
Mst 2011
AKTuEL INFORmATION
Om dE dANsKE HAVNE Og
BROER
På www.danskehavnelods.dk
findes informationer om danske
erhvervs- og lystbådehavne samt
om vej- og jernbanebroer i de
danske farvande. Informationerne
opdateres ugentlig.
Søkort og nautiske publikationer
distribueres af Iver C. Weilbach &
Co. A/S:
www.weilbach.dk

Lovstof
Bekendtgørelse om ansøgning og
tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen
i yderområderne
bkg. nr. 936 af 23. august 2011
Bekendtgørelse om kvalitetskrav
til miljømålinger
bkg. nr. 900 af 17. august 2011
Bekendtgørelse om bygge- og
beskyttelseslinjer
bkg. nr. 824 af 01. juli 2011
Bekendtgørelse om hold af mårhund
(Nyctereutes procyonoides)
i fangenskab
bkg. nr. 720 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
(Deponeringsbekendtgørelsen)
bkg. nr. 719 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om uddannelse
af driftsledere og personale beskæftiget
på deponeringsanlæg
(Uddannelsesbekendtgørelsen)
bkg. nr. 718 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler(Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen)
bkg. nr. 702 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om miljøzoner
(Miljøzonebekendtgørelsen)
bkg. nr. 701 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om krav til
lastbiler og busser i kommunalt
fastlagte miljøzoner m.v.
(Teknisk miljøzonebekendtgørelse)
bkg. nr. 700 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om miljøkrav i
forbindelse med etablering og
drift af autoværksteder m.v.
(Autoværkstedsbekendtgørelsen)
bkg. nr. 699 af 24. juli 2011
Bekendtgørelse om delegation til
Arbejdstilsynet af opgaver efter
lov om miljøbeskyttelse vedrørendepesticidudbringningsmaskiner
i henhold til Europaparlamentets
og rådets direktiv
2009/127/EF
bkg. nr. 650 af 15. juli 2011
Miljødanmark
Nummer 5 – oktober 2011
Udgiver Miljøministeriet
Højbro Plads 4
1200 København K
Redaktionsmail
miljoedanmark@mim.dk
Tlf. 33 92 76 00
Bladet udkommer med
6 ordinære numre om året
og dækker emner fra:
• Miljøstyrelsen
• Naturstyrelsen
• Kort & Matrikelstyrelsen
Artikler i MiljøDanmark giver
ikke nødvendigvis udtryk for
Miljø ministeriets holdning.
Eftertryk af artikler er kun tilladt
efter aftale. Brug af citater er
tilladt med kildegengivelse.
redaktion
• Ansvarshavende redaktør
Direktør Lars Hindkjær
• Redaktør
Jens Dissing Munk
jedmu@mst.dk
tlf. 72 54 42 04
• Redaktionssekretær
Ulf Joel Jensen
ujj@kongkuglepen.dk
tlf. 25 54 20 13
• Billedredaktion
Fotograf Mikkel Østergaard
mikkelostergaard@image.dk
tlf. 40 16 15 14
• Design & layout
rumfang, britt@rumfang.dk
tlf. 33 69 20 77
• Udgivelser og lovstof
Jesper Schmidt, jesch@mst.dk
tlf. 72 54 44 59
• Journalistpraktikanter
Mia Jo Otkjær,
mijot@mst.dk, tlf. 72 54 45 23
Morten refsgaard Sørensen,
morso@mim.dk, tlf. 72 54 60 30
• Tryk
rosendahls-Schultz grafisk,
miljøcertificeret (ISO 14001)
• Forsidefoto
Mikkel Østergaard
Desuden følges bladet af en
redaktionskomité fra ministeriets
institutioner
Steffen Ejstrup og Troels rolf,
Naturstyrelsen; Chris Hammeken,
Kort & Matrikelstyrelsen; Marie
Andergren og Michael Borg rasmussen,
Miljøministeriets
Departement.
Skriv indlæg til bladets redaktion,
læs artikler fra gamle numre
og se yderligere informationer
på bladets hjemmeside
www.mim.dk/udgivelser/
miljødanmark
redaktionen er afsluttet
den 27. september 2011

sEx- REPROduKTION
1.500.000 års
aFholdenhed
Den vandrende pind timema tahoe har sat helt nye
standarder for et liv i cølibat: arten har levet i en
munketilværelse uden seksuel samkvem i én million
generationer – og forskerne forsøger nu at finde ud
af, hvordan dét kan lade sig gøre.
Af Ulf Joel Jensen
L
angt de fleste kan sikkert skrive
under på, at sex er rart. Heldigvis
– for vi ved jo fra barndommens fnisende
pinagtige biologitime, den med bierne og
blomsterne, at sex er en nødvendighed
for livet her på jord.
Lige præcis dén lektion har den
vandrende pind af arten Timema tahoe
tilsyneladende skulket fra – endda noget
så grundigt. Et canadisk forskerhold har
nemlig påvist, at Timema tahoe ikke har
dyrket sex i omkring halvanden millioner
år, svarende til en million vandrende
pinde-generationer.
Reproduktion er ikke bare sex
Umiddelbart lyder det måske en anelse
trist og i hvert fald ret utroligt med så
langt et cølibat. Og forskerne undrer sig
da også såre over opdagelsen, der er offentliggjort
i det ansete tidsskrift Current
Biology.
For nok er ukønnet formering ikke
noget decideret særsyn i dyreriget, men
fælles for de arter, som formerer sig
uden kønslig omgang, er, at de på et eller
andet tidspunkt uddør. Naturen er nemlig
så viseligt indrettet, at den blanding
af gener, der sker, når den søde musik
opstår og hvad deraf følger, er selve forudsætningen
for, at en given art løbende
er i stand til at tilpasse sig nye miljøer og
udefrakommende trusler.
Men sex er heller ikke bare reproduktion
– Viden om, hvordan arten har overlevet i
så mange år med ukønnet formering, skal
vi bruge til at gøre os klogere på evolutionen
og til at uddybe vores forståelse af
en af de mest gådefulde og fascinerende
handlinger, dyr, planter og svampe deler:
Sex, siger lektor i biologi ved Københavns
Universitet Jes Søe Pedersen til
videnskab.dk.
Dem, der eventuelt måtte sidde med
en snigende bekymring for, at forskerne
med afsæt i dyrenes rige skulle finde på
at konkludere, at sex er helt overflødigt,
kan måske finde trøst hos andre arter.
For sex tjener – som det måske vil
være enkelte bekendt – andre formål
end det rent artsreproducerende. Spørg
bare flagermusene, som kan hitte på at
dyrker oralsex. Hjortene, der excellerer i
trekantssex, delfinerne, som under tiden
penetrerer hinanden i åndehullet eller
sælerne, der tilsyneladende forelsker sig
i pingviner og forsøger at parre sig med
dem.
Måske nogen burde hviske dét i øret på
den vandrende pind?
ILLUSTrATION: SArA MArITTA BrASSE
Magasinpost MMP
ID-nr. 42296