MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

05.2011 

Musegift kan dræbe lækatte og ugler 6 

Invasion fra Sortehavet 10 

Forfatteren fra raftetårnet 20

FORFATTEREN FRA RAFTETÅRNET 

Jussi Adler Olsen er på få år blevet en internationalt feteret 

bestsellerforfatter – men han lever ikke i noget elfenbenstårn 

af den grund. Faktisk hører Danmarks bedst sælgende forfatter 

nok mere hjemme i et raftetårn. 

INVAsION FRA sORTEHAVET 

På ganske få år har den invasive fiskeart 

sortmundet kutling bredt sig voldsomt i 

farvandene syd for Sjælland, og det kan ikke 

undgås at få konsekvenser for vores hjemmehørende 

arter. Spørgsmålet er hvilke? 

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011 

Vask dit 

nyindkøbte tøj! 

30

JAgT PÅ RINgduER ER FLyTTET 

Det var en smule kontroversielt, da man besluttede at 

flytte jagtsæsonen på ringduen frem til 1. november 

med virkning fra i år: Ifølge DMU er fuglens yngletid 

rykket – men Danmarks Jægerforbund mener, at beslutningen 

er taget på et tyndt grundlag. 

sKOVENs guLd 

2011 bød på noget af det vådeste sommervejr i mands 

minde – angiveligt godt for rejsebranchen og i hvert 

fald entydigt gode nyheder for dem, der holder af at 

samle skovens guld. For svampene decideret stortrives 

med en våd og lun sommer. Tag med på svampejagt 

og få tips til tilberedninger. 

Indhold 

PORTRæT 

Forfatteren fra raftetårnet 20 

NATuR 

Alle sejl sat i kampen mod biopirater 8 

Invasion fra Sortehavet 10 

Jagt på ringduer flyttet 16 

Køer hjælper truede engfugle 27 

Skovens guld 32 

Ny ø ved Horsens Fjord 39 

KEmI Og FORuRENINg 

Musegift kan dræbe lækatte og ugler 6 

Danmark vinder kamp om malersyndromet i EU 14 

Vask dit nyindkøbte tøj! 30 

Fyrværkeriimportører politianmeldt 38 

KORTE NyHEdER 

Lad fårene komme til dig 4 

Byggeri af vindmøllecenter får grønt lys 5 

Vand i skibsolien kan give mindre forurening 5 

Bedre smykker på Smukfest end på Roskildefestival 28 

For meget regn lukker Møns Klint 28 

Mårhund med judashalsbånd 29 

Udgivelser fra Miljøministeriet 40 

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

4 

KORT Om mILJØ Og NATuR 

lad fårene komme til dig 

naturstyrelsen i Hovedstaden organiserer fåregræsserlaug, hvor almindelige 

borgere kan købe et får – og dermed bidrage til naturplejen. For 

fårene holder vegetationen nede og plejer naturen, samtidig med at de 

giver byboerne en mulighed for at få naturen lidt tættere på. 

Af Ulf Joel Jensen 

K 

unne du tænke dig at eje et får, men mangler du pladsen 

til at have det gående, så kan Naturstyrelsen Hovedstaden 

måske hjælpe dig. 

I starten af september afholdt Natur center Vestamager en 

fåredag, hvor københavnerne kunne høre om fåreavl – og alt 

det gode, der kommer fra fårene: Man kunne se fårehundene 

i aktion, opleve fårene blive klippet og selv prøve at behandle 

den afklippede råuld. Det var sågar muligt at lave papir af 

fårelort. 

Aktiv naturpleje – og frisk kød 

– Det er klart, at vi har en bagtanke med et arrangement som 

det her: Vi vil gerne åbne borgernes øjne for mulighederne i 

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011 

fåreavl – og fortælle, hvordan man kan blive medlem af et fåregræsserlaug. 

Vi kan hjælpe til med organiseringen og kan rent 

fysisk have fårene gående på vores arealer, hvor de hjælper til med 

at holde vegetationen nede, forklarer naturvejleder Jes Aagaard. 

Fåregræsserlaug giver byboerne chancen for at få et tættere 

forhold til dyrene – samtidig med at de bliver inddraget aktivt i 

naturplejen. Endelig kaster et ejerskab af et eller flere får også et 

eller flere lam af sig om året – og giver dermed mulighed for at få 

fyldt fryseboksen op med frisk lammekød. 

Naturstyrelsens arealer bliver mange steder rundt om i landet 

plejet af netop græssende får, der holder vegetationen nede og 

områderne åbne. Læs mere om fåregræsserlaug og mulighederne 

for at deltage på www.nst.dk – søg på fåregræsserlaug. 

FOTO : CHrISTIAN LINDgrEN / SCANPIx

yggeri af vindmøllecenter får grønt lys 

Vestre landsret har afgjort, at etableringen af vindmølletestcenteret i 

østerild klitplantage kan fortsætte som planlagt. 

Af Jesper Himmelstrup 

er er blevet talt, sagt og skrevet 

d meget om det omstridte byggeri 

af et vindmølletestcenter i Østerild 

Klitplantage. Og fældningen af de 

omkring 266 hektar skov for at give plads 

til et nationalt testcenter med syv vindmøller 

på op til 250 meters højde har da 

også i den grad fået både modstandere 

og tilhængere op på barrikaderne. 

Det resulterede i slutningen af august 

i en sag på landsrettens bord, hvor 

sagsøgerne anmodede landsretten om 

”at tillægge sagsanlægget opsættende 

virkning, således at det skulle forbydes 

staten at foretage fysiske indgreb, der 

påvirker det område, der er omfattet af 

loven.” 

Vand i skibsolien kan 

give mindre forurening 

Halvandet års projektsamarbejde mellem Danisco a/s, Man Diesel & turbo og 

Miljøstyrelsen har nu resulteret i en ny brændstofløsning til skibsfarten, så den 

fremover kan overholde reglerne for luftforurening. 


s 

kibsfarten er så absolut ikke en af 

de værste syndere, når det handler 

om udledning af CO2. Til gengæld 

har man i mange år søgt at begrænse 

skibsfartens luftforurening – blandt andet 

udledning af kvælstofoxiderne, NO2. 

På den baggrund gav Miljøstyrelsen i 

foråret 2009 tilskud til et projektsamarbejde 

mellem Danisco og MAN Diesel & 

Turbo. Projektet skulle søge at finde et 

egnet hjælpestof – en emulgator – der 

muliggør tilsætning af vand til marin gasolie, 

hvilket begrænser NOx-udslippet. 

Og testresultaterne fra begyndelsen 

Men Vestre Landsret afgjorde, at byggeriet 

kan fortsætte. 

– Det er ikke unormalt, at der bliver ført 

sager mod store anlægsprojekter, imens 

det etableres. Det har vi set før med 

Øresundsforbindelsen og metroen på 

Amager. Men nu har Landsretten afgjort, 

at styrelsen kan fortsætte arbejdet med 

testcenteret som hidtil besluttet, siger vicedirektør 

i Naturstyrelsen, Hans J. Høyer. 

Det betyder, at Naturstyrelsen kan 

fortsætte arbejdet med at rydde primært 

nåleskov i Østerild Klitplantage. Som 

erstatning for træerne bliver der rejst 419 

hektar skov rundt om i landet, og samtidig 

opretter Naturstyrelsen mere åben og 

af året tegner lovende. Forsøgene på 

testmotorer med den nye emulgator kan 

give en gevinst på op til 60 procent NOxreduktion 

afhængig af vandindholdet. 

– Det er faktisk et rigtig godt resultat. 

På den måde gør man det fremover 

realistisk for skibsrederne at leve op til 

miljøkravene, siger civilingeniør Mariane 

Hounum fra Miljøstyrelsen Miljøteknologi, 

der har siddet med i følgegruppen til 

projektet. 

gevinsten ved vand i olien er en lavere 

forbrændingstemperatur og dermed mindre 

dannelse af NOx under forbrændin- 

5 

rig natur i Østerild som for eksempel den 

sjældne klithede. 

– Vores udgangspunkt er, at testcenteret 

er i orden og fuldt ud lovligt. Arbejdet 

med testcenteret fortsætter, mens sagen 

kører, så styrelsen overholder den tidsplan, 

som har været forelagt Folketinget, 

siger Hans J. Høyer. 

Bag lovgivningen om vindmølletestcenteret 

i Østerild Klitplantage står 

folketingspartierne Venstre, Konservative, 

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og 

SF. 

gen. Og resultaterne er interessante, fordi 

den internationale maritime organisation, 

IMO, har vedtaget en international regulering 

af udledning af svovldioxid (SO2) 

og kvælstofoxider (NO2) fra skibsfarten 

fremover. 

– Begrænsning af NOx-udslip sker ofte 

ved hjælp af en katalysator, som er et 

stort stykke teknologi at putte ind i et 

skib. Derfor er det positivt, at der her er 

en løsning, som er mindre udstyrskrævende 

og derfor kan bruges på næsten 

alle skibe, siger Mariane Hounum. 


6 

d 

mus udEN Hus 

Musegift kan dræbe 

lækatte og ugler 

Mus kan ødelægge dit hus og overføre sygdomme til din familie. alligevel glemmer 

mange danskere at lukke huset af for de ubudne gæster, viser ny undersøgelse. 

selvom det er fristende, skal man undgå at bruge musegift. Giften kan nemlig have 

uforudsete bivirkninger. 

Af Mia Jo Otkjær 

et er nu, de kommer – musene. Det 

bliver koldere og koldere udenfor. 

Mennesker og mus søger derfor mod de 

varme huse. Men det kan få alvorlige konsekvenser, 

når de ubudne gæster flytter 

ind derhjemme. For de små mus gnaver 

elektriske installationer over og kan 

sprede salmonella og andre smitsomme 

sygdomme. 

Når uheldet er ude og musen inde, er 

det fristende at ty til gift. En ny undersøgelse, 

som Epinion har foretaget for 

Miljøstyrelsen, viser, at en del danskere 

bruger fælder eller har en kat til at fange 

musene, men det er stadig mere end hver 

tiende dansker, der bruger musegift. Og 

selvom gift er effektivt, er det langt fra 

den bedste løsning for hverken hjemmet 

eller naturen. giften kan komme til at 

gå ud over andre end bare musen, hvis 

den indeholder såkaldte antikoagulante 

stoffer. 

– Det er en virkelig dårlig idé at bruge 

musegift frem for fælder for at slippe af 

med musene derhjemme. Især fordi det 

kan betyde, at andre dyr bliver forgiftede, 

hvis mus med gift i kroppen går udenfor 

og bliver spist af et rovdyr i naturen, forklarer 

Bo Håkansson, biolog i Danmarks 

Naturfredningsforening. 

Forgiftede rovdyr 

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus 

Universitet (DMU) udgav sidste år en 


rapport, hvor det fremgår, at op mod 80 

procent af rovpattedyr og op mod 60 

procent af rovfugle har to eller flere slags 

rotte- og musegifte med antikoagulanter 

i kroppen. Netop dette forhold kan være 

med til at indikere, hvor giften kommer 

fra. 

– Når der for eksempel blev fundet 

flere forskellige gifte i de samme fugle, 

tyder det på, at giften spredes fra mere 

tætbebyggede områder, hvor der oftere 

forekommer flere forskellige typer af 

bekæmpelsesmidler, og ud til rovdyrene i 

naturen, siger Thomas Kjær Christensen, 

der er seniorforsker ved DMU og forfatter 

til sidste års rapport om muse- og rottegift. 

Ud over ubevidst at forgifte de vilde 

rovdyr i naturen kan brugen af musegift 

også have andre ulemper. Husdyr og børn 

kan komme til at spise giften, og man kan 

ende op med stanken af rådden mus, der 

varer ved i ugevis, hvis musen lægger sig 

til at dø et sted, man ikke kan komme til. 

Jo mere gift der anvendes, desto større 

risiko er der derudover for, at musene 

udvikler resistens mod midlerne. 

Forebyg og brug fælder 

Ofte vil det slet ikke være nødvendigt at 

bruge gift. Et årligt hustjek, hvor man får 

lukket husets smuthuller, og nogle effektive 

fælder kan holde huset frit for mus. 

Alligevel glemmer fire ud af ti husejere 

at forebygge og sikre huset mod mus, 

viser den nye undersøgelse fra Epinion. 

Ifølge undersøgelsen har 40 procent af 

de adspurgte husejere og 35 procent af 

sommerhusejerne haft problemer med 

mus. 

Og så kan det endda være mere alvorligt, 

end man lige går og tror, at få besøg 

af de små gnavere. Mange ved nemlig 

ikke, at de fleste forsikringer ikke dækker, 

hvis musene laver skader i huset eller 

sommerhuset. 

– Skader forvoldt af mus er ikke dækket 

af en almindelig husforsikring, og 

så vidt jeg ved, findes der ikke nogen 

tillægsforsikringer, man kan købe for at 

sikre sig mod museskader, fortæller Ole 

Vidstrup, der er konsulent i Forsikringsoplysningen. 

gnaver musene for eksempel huller i 

husets isolering eller spreder ildelugtende 

urin i baggangen, kan man altså ikke få 

hjælp fra sit forsikringsselskab. Så det er 

virkelig en god investering at beskytte 

huset mod de små kræ. De helt store 

skader, kan man dog godt regne med at 

få hjælp til. Mus kan gnave isoleringen på 

ledninger over, hvilket kan betyde kortslutning 

og brand i dit hus. Men ildebrand 

i huset dækker forsikringen stort set altid 

– også selvom, den er opstået på grund 

af mus, fortæller Ole Vidstrup.

gift er ikke bare gift 

Det stof i musemidlet, der slår musen ihjel, kaldes for aktivstoffet. Der er to hovedtyper 

aktivstoffer i musegifte, nemlig de stoffer, der går under fællesbetegnelsen antikoagulanter 

(blodfortyndende) samt stoffet chloralose. Du finder som regel oplysningerne om 

aktivstoffet nederst på etiketten under overskriften indhold eller analyse. 

Produkter med antikoagulanter 

De fleste musegifte på markedet indeholder antikoagulanter. I Danmark bruger man 

følgende antikoagulanter i musegifte: Bromadiolon, brodifacoum og difenacoum. Giften 

fører til, at musen efter fire-fem dage dør af indre blødninger. Giftstofferne bliver længe 

i musen, og kan derfor overføres til eksempelvis ugler og pattedyr i naturen, når de 

spiser den døde mus. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr 

som på musen. 

Produkter med chloralose 

Den anden type af produkter på markedet indeholder et stof, der hedder chloralose. 

Mus, der har ædt giften, bliver bedøvet og dør så af kulde. Chloralose udgør ikke samme 

risiko for eksempelvis ugler og rovpattedyr som antikoagulanter. Chloralose er 

dog giftigt for fugle og organismer i vand. Stoffet er mest effektivt ved 

temperaturer under 16 grader. 

Miljøstyrelsen informerer i 

disse uger danskerne om, 

hvordan de kan undgå 

mus i huset. Følg rådene 

på musetrappen: Forebyg. 

Fang. Forgift som sidste 

udvej. 

læs meget mere på: 

www.husudenmus.dk 

FOTO: NIELS FABæK / BIOFOTO 

7 


8 

BIOPIRATER 

I sommer tilkendegav Danmark i FN's hovedkvarter i New York, at man vil arbejde frem 

mod en ratificering af den såkaldte Nagoya-protokol, som blev aftalt på Biodiversitetkonventionens 

Cop 10 sidste år. Aftalen skal sikre, at verdens biopirateri fremover skal 

komme tredjeverdens lande til gode. 


g 

ennem århundreder har verdens 

førende farmaceutiske og bioteknologiske 

virksomheder hentet værdifuldt, 

genetisk materiale hjem fra den 

tredje verden. Det er det, vi i dag kender 

som biopirateri – og set fra ulandenes 

synspunkt har ilandene været biopirater 

lige siden Christopher Columbus hentede 

kartoflen hjem til Europa fra Peru. 

Interessen for den tredje verdens genetiske 

materialer er ikke blevet mindre 

i moderne tid: Over hele verden er der i 

dag stor interesse for genetiske materialer 

– både fra vilde planter og fra svampe, 

bakterier og insekter osv. genetiske 

materialer er væsentlige ingredienser 

i udvikling af ny medicin, kosmetik og 

landbrugsafgrøder, og de spiller en 

væsentlig rolle ved udvikling af blandt 

andet industrielle enzymer, farvestoffer 

og pesticider. 

På den baggrund vedtog verdenssamfundet 

på Biodiversitetkonventionens 

COP 10 i Nagoya i Japan sidste efterår 

teksten til en ny juridisk, bindende aftale 

for at forbyde biopirateri – Nagoya-protokollen. 

Og rent principielt er det en vigtig 

aftale, understreger Naturstyrelsens danske 

chefforhandler, Søren Mark Jensen. 

– Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes 

at få vedtaget protokollen i Japan. Det 

var jo i høj grad en dansk mærkesag. Og 


ALLE SEJL 

SAt I KAMpEN 

MoD BIopIRAtER 

det er godt med et lyspunkt i det internationale 

miljøsamarbejde, nu hvor det går 

trægt på klimaområdet, siger Søren Mark 

Jensen. 

Sammen med sit team skal han fra årsskiftet, 

når Danmark overtager formandskabet 

i EU, fungere som forhandlingsleder 

og talsmand for det samlede EU i de 

fortsatte FN-forhandlinger om protokollen. 

Krav til ulandene 

Når Nagoya-protokollen træder i kraft, 

betyder det, at virksomheder og forskere, 

som for eksempel ønsker at arbejde med 

genetisk materiale fra et andet land, først 

skal have lov til at hente materialet fra leverandørlandet, 

og desuden skal de have 

en udbytteaftale på plads med den eller 

de instanser i landet, som ejer materialet. 

Da langt det meste af verdens biodiversitet 

findes i ulandene, vil det typisk være 

dem, som får gavn af de nye regler. 

Eksempelvis kan der være tale om en 

tysk medicinalvirksomhed, som henter 

værdifulde plantegenetiske materialer i 

en centralafrikansk regnskov og indgår 

kontrakt om at levere en til to procent af 

overskuddet af et eventuelt nyt industriprodukt 

tilbage til regnskovsbeskyttelse i 

leverandørlandet. 

– Det er væsentligt, at protokollen ikke 

blander sig i indholdet i udbytteaftalerne, 

som virksomhederne og leverandørerne 

indgår. Der bliver tale om markedsbaserede 

privatretlige kontrakter, hvis 

håndhævelse blandt andet vil bero på, at 

ulandene får udarbejdet klare regler og 

lovgivning på området. Så på den måde 

stiller protokollen også nogle klare krav til 

ulandene om god regeringsførelse, siger 

Søren Mark Jensen. 

reglerne foreskriver, at Nagoya-protokollen 

først træder i kraft, når 50 lande 

har ratificeret den. Søren Mark Jensen 

håber på, at en god del u- såvel som 

ilande, ligesom Danmark, vil bestræbe sig 

på en hurtig ratifikation, og at Nagoyaprotokollen 

kan træde i kraft sidst i 2012. 

Naturens værdi 

Danske virksomheder og forskere har 

traditionelt set været ret gode til på 

egen hånd at indgå i og overholde aftaler 

med de lande, de har hentet genetiske 

materialer i. Problemet har ofte været, at 

ulandene ikke har haft en klar ansvarsfordeling 

mellem deres myndigheder, ligesom 

den lokale lovgivning ofte ikke har 

fungeret. Derfor har danske forskningsinstitutioner 

og virksomheder opereret i et 

vakuum, forklarer Søren Mark Jensen. 

De kan til gengæld fremover forventes 

at få gavn af klare regler, som gælder for

alle, og generelt af den større retssikkerhed 

som der kommer på området, 

– Det handler altså også om krav til 

ulandene, som nu skal til at have styr på 

det. Med udsigten til aftaler om udbyttedeling 

vil de være bedre motiveret, og 

de vil opleve, at deres natur har værdi. 

Protokollen vil på den måde øge de fattige 

landes interesse i at passe bedre på 

deres biodiversitet, siger chefforhandleren. 

Bestemmelserne i protokollen er således 

i særdeles god tråd med det, man 

vil have fokus på under det kommende 

verdenstopmøde om grøn vækst i rio de 

Janeiro her til sommer (rio+20) – nemlig 

at integrere naturens værdier i markedsmekanismer 

og samfundsøkonomi. 

– Mens Nagoya-protokollen lægger 

rammerne for udveksling af genetiske 

materialer mellem lande, vil man måske 

på rio+20 opleve, at de mange genetiske 

ressourcer, som findes i de internationale 

have, vil blive genstand for overvejelser 

om en ny aftale. Den kan være med til 

at sikre, at deres udnyttelse ligesom 

Nagoya-protokollen skal bidrage til den 

globale naturbeskyttelse. Det er et nyt 

emne, som bliver spændende at følge 

og deltage i fremover, siger Søren Mark 

Jensen. 

NOVOzymEs BLIVER OmFATTET 

Nogle af de brancher, der bliver omfattet af en Nagoyaprotokol, 

er den farmaceutiske og den bioteknologiske, som 

begge producerer for milliardbeløb baseret på genetiske 

ressourcer. 

Danske Novozymes er derfor som bioteknologisk virksomhed 

en af de store virksomheder herhjemme, der vil 

blive omfattet af de nye regler. Men det afskrækker ikke 

Vice President i Novozymes forskning Ole Kirk, der til gengæld 

glæder sig over, at verdenssamfundet nu formelt tager 

kampen op mod biopiraterne. 

– Samarbejder skal naturligvis være til begge parters 

fordel, både for det land, hvor biodiversiteten findes – og 

for det firma, der arbejder for at udvikle den, siger Ole Kirk. 

Han tilføjer samtidig, at Novozymes stort set allerede 

i dag spiller efter de regler, som er nedskrevet i Nagoyaprotokollen. 

– I de lande, hvor vi har fået adgang til biodiversitet, har 

vi overført viden og støttet opbygning af lokale forskningsmiljøer. 

På samme måde betaler vi løbende licensafgift, hvor 

udviklingen har ledt til nye enzymprodukter, siger Ole Kirk. 

Han tror derfor ikke, at protokollen som sådan kommer 

til at betyde det store for Novozymes’ arbejdsgange og 

ageren i ulandene i fremtiden, men han glæder sig over, at 

biodiversiteten med Nagoya-protokollen fremover får juridisk 

beskyttelse. 

– Novozymes har altid bakket op om og overholdt alle 

konventioner omkring biodiversitet. Derfor støtter vi selvfølgelig 

også fuldt op omkring den nye Nagoya-protokol, siger 

Ole Kirk. 

9 


FOTO : SVEN HALLINg / SCANPIx

10 

sORTmuNdET KuTLINg 

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

INVAsION 

FRA sORTEHAVET 

På ganske få år har den invasive fiskeart sortmundet kutling bredt 

sig voldsomt i farvandene syd for Sjælland, og det kan ikke undgås at 

få konsekvenser for vores hjemmehørende arter. Spørgsmålet er hvilke? 

Af Jesper Andersen. Foto: Mikkel Østergaard 

11 


12 

m 


ed rutinerede bevægelser trækker 

Kurt Arentsen den ene ende af en 

række kasteruser op i båden. Han har 

gjort det utallige gange før, for han har 

været erhvervsfisker i guldborgsund i 

næsten 60 år. Men i foråret 2010 ændrede 

fiskeriet sig på en måde, han ikke 

havde oplevet før. 

Pludselig var hans garn og ruser fulde 

af mørke, ålekvabbelignende fisk – sortmundede 

kutlinger. I blot en enkelt række 

kasteruser kunne han fange så mange 

fisk, at de knapt kunne løftes om bord. 

Særligt slemt er det gået med rejefiskeriet. 

I 2009 – før kutlingernes ankomst 

– kunne Kurt Arentsen på en god dag 

fange 100 kilo rejer. I hele 2011 har han 

indtil nu fanget cirka 180 kilo. 

Den første ruse kommer fri af vandet, 

og Kurt Arentsen tømmer indholdet ud 

i en fiskekasse. Det giver syn for sagn: 

Næsten hele fangsten består af sortmundede 

kutlinger – med en smule skaller, ål 

og aborreyngel imellem. 

– Normalt er vi fiskere jo glade for fyldte 

net, men ikke når fangsten er kutlinger, 

vi ikke kan sælge. De er tunge og giver 

et stort sorteringsarbejde til ingen nytte. 

Jeg kan heller ikke fiske efter det system, 

jeg plejer at bruge, for alle garnene skal 

tømmes for hele tiden. Der går jo ikke 

aborrer og ål i dem, hvis de er fulde af 

kutlinger, siger Kurt Arentsen. 

For at gøre sit til at løse problemet 

hælder han ikke sin store bifangst af 

kutlinger i vandet igen. Han stiller i stedet 

fiskene frem til mågerne, der hellere end 

gerne forsyner sig. Selvom sortmundede 


kutlinger også egner sig til at blive spist 

af mennesker, kan Kurt Arentsen ikke 

afsætte dem. 

Ankom for godt 20 år siden 

Den første gang, der blev fanget en sortmundet 

kutling i Østersøen var i 1990 i 

gdansk-bugten ved Polen. Arten kommer 

fra Sortehavet og er formodentlig blevet 

transporteret hertil med ballastvandet i 

et fragtskib. I Danmark blev den første 

gang fanget ved Bornholm i 2008, og 

derefter er det gået meget stærkt. I både 

2010 og 2011 er bestanden i farvandene 

syd for Sjælland nærmest eksploderet. 

Biologer har i guldborgsund talt helt op 

til 30 individer pr. kvadratmeter havbund. 

Forekomsten varierer dog meget. 

– Vi må forvente, at arten vil sprede 

sig til alle indre danske farvande. Det, vi 

oplever ved guldborgsund, er ekstremt, 

og hvis den videre spredning foregår 

med samme hast og i samme omfang, 

står vi over for en alvorlig situation. Vi 

kan håbe på, at det kun er her i starten, 

arten har så voldsom fremgang. Under 

alle omstændigheder bør vi indstille os 

på, at den er kommet for at blive – det er 

svært at se, hvad der skulle forhindre den 

i det, siger Lise Bach Hansen, biolog og 

fuldmægtig i Naturstyrelsen. 

Derfor har kutlingen succes 

Et fælles træk for invasive arter er, at 

de er gode til at formere sig, og den 

sortmundede kutling er ingen undtagelse. 

Hunnen gyder flere gange i løbet 

af ynglesæsonen og kan i den periode 

producere næsten 4.000 æg. Da det er 

en brakvandsfisk, kan den tåle meget varierende 

saltkoncentrationer og temperaturer. 

Derfor kan den også gå op i åer og 

vandløb. I Danmark blev den første gang 

fanget i ferskvand i Sørup Å på Falster. 

– Sidste efterår lavede vi maveundersøgelser 

af 500 sortmundede kutlinger 

for at finde ud af, hvad de spiser. Små 

individer lever primært af muslinger og 

snegle, mens de større foretrækker rejer. 

Vores hjemmehørende kutlinger er ikke 

store nok til at spise fuldvoksne rejer, 

men det er den sortmundede. Derfor har 

den fundet et godt spisekammer. Bedre 

bliver det ikke af, at vi har overfisket vores 

rovfisk. Hvis den sortmundede kutling 

var blevet modtaget af en stor bestand 

af torsk og aborrer, ville den nok have 

haft sværere ved at finde fodfæste, siger 

biolog og fiskespecialist Henrik Carl fra 

Statens Naturhistoriske Museum. 

Når en invasiv art har spredt sig, kan 

den ikke fjernes igen. Men Henrik Carl ser 

dog flere muligheder for at lægge den 

sortmundede kutling hindringer i vejen. 

Danske fiskere skal gøre som Kurt Arentsen 

og undlade at smide deres fangst i 

vandet igen. Det vil også være en fordel, 

hvis vi tager den velsmagende fisk til os 

som en spisefisk. En tredje mulighed er 

at frede eksempelvis torsk og aborre, så 

de kan gøre et større indhug i bestanden. 

Endelig kunne man overveje at eksportere 

sortmundet kutling til Kina, der i 

forvejen aftager mange andre biprodukter 

fra vores fødevareproduktion. 


(NEOgOBIus mELANOsTOmus) 

Arten er bundlevende og hører hjemme i Sortehavet og 

Det Kaspiske Hav. Bliver normalt 10 til 20 cm lang. Fisken 

har et bredt hoved og store brystfinner, der bruges som 

støtte, når den ligger på bunden. Den har en gatfinne og 

to rygfinner, hvor den forreste har en tydelig sort plet i 

bageste ende. Fisken er grå-beige med sorte og brune 

aftegninger, og i gydetiden fra maj til september er hannen 

næsten sort. Sortmundet kutling kan være svær at skelne 

fra vores hjemmehørende sortkutling. Fuldt udvokset er 

den sortmundede kutling dog betydeligt større og har 15-17 

stråler i bagerste rygfinne, mens sortkutlingen kun har 13-14. 

Sortkutlingen har også en sort plet på forreste rygfinne, 

men den sidder forrest på finnen.

RENsNINg AF BALLAsTVANd 

I takt med den stigende internationale skibstrafik 

vokser også risikoen for ufrivillig transport 

af invasive arter via skibenes ballastvand. En 

ny konvention fra IMO (International Maritime 

Organisation) forventes snart at føre til globale 

krav om rensning af ballastvand. I maj 2011 

vedtog det danske Folketing enstemmigt en 

ændring af havmiljøloven, som gør det muligt at 

ratificere konventionen. Også de danske rederier 

ønsker at konventionen hurtigt træder i kraft. 

KAN VI sPIsE Os ud AF PROBLEmET? 

Selvom sortmundet kutling af mange regnes for en skidtfisk, kan den 

udmærket spises. Smagen af dens faste, lyse kød minder om rødspætte, 

og den tilberedes med skindet på. Se kokken Søren Kyed Rasmussen fra 

Meyers Madhus give gode råd til, hvordan man kan få en lækker middag 

ud af en pose sortmundede kutlinger på www.nst.dk. Søg på "Stegt 

sortmundet kutling". 

13 


14 

FARLIgT sTOF I mALINg 

i over 20 år har 

Danmark kæmpet i 

eU for at få mineralsk 

terpentin klassificeret 

som et stof, der kan 

give kroniske hjerneskader 

– herhjemme 

kendt som malersyndromet. 

nu er der 

skred i sagerne. 

Danmark har netop 

banet vejen for, at 

mineralsk terpentin 

kan blive udstyret med 

advarselssymboler i 

hele eU. 

Af Rie Jerichow 

d 

er var stor tilfredshed i Miljøstyrelsen 

denne sommer. Det var der 

også god grund til. Lige før ferien lykkedes 

det Danmark at få EU's risikovurderingskomite 

overbevist om, at mineralsk 

terpentin kan skade hjernen og derfor 

bør påføres en advarsel på emballagen i 

hele EU. 

– Det har været en mærkesag for 

Danmark i over 20 år, så det er lidt af en 

lettelse, at vi nu med stor sandsynlighed 

kan lukke det kapitel, fortæller Poul 

Bo Larsen, der som specialkonsulent i 

Miljøstyrelsen har ført forhandlingerne 

med EU. 

Tilbage i 70’erne og 80’erne påviste 

en række undersøgelser i blandt andet 

Danmark, Sverige og Finland, at mineralsk 

terpentin kunne give hjerneskader. 

Og i 1988 gik Danmark enegang og klassificerede 

som eneste land i EU mineralsk 

terpentin som farligt med alvorlig sundhedsfare 

ved længere tids påvirkning. 

– I mange år har der ikke rigtig været 

forståelse for vores synspunkter i de 

andre EU-lande. Vi har været isoleret, 

og de få gange, spørgsmålet har været 

på tapetet, har vi frygtet, at vi ville blive 

stemt ned, så vi har holdt lidt lav profil. 

Hvis emnet blev bragt på banen og til af- 

stemning, kunne vi risikere at skulle pille 

klassificeringen af igen og få forbud mod 

at påføre advarslen. Vores eneste chance 

for at opretholde den danske undtagelse 

ville på længere sigt være at samle 

yderligere dokumentation og overbevise 

EU om, at mineralsk terpentin skulle 

klassificeres som sundhedsskadeligt i alle 

medlemslande, forklarer Poul Bo Larsen. 

For to år siden blev det alvor. Da blev 

det med den nye klassificeringsforordning 

besluttet, at alle den slags særregler 

i de enkelte EU-lande skulle samordnes 

senest i november i år. 

– Så måtte vi tage tyren ved hornene 

og komme med et forslag, fortæller han. 

Videnskabelig dokumentation i ryggen 

I juni 2009 var ansøgningen klar. Sådan 

en ansøgning har karakter af en baggrundsrapport 

med videnskabelig dokumentation 

for Danmarks synspunkt. Efter 

en offentlig høring blev ansøgningen 

med kommentarer behandlet i risikovurderingskomiteen 

i EU's Kemikalieagentur. 

Men i Miljøstyrelsen var man ikke skråsikker 

på et positivt udfald til Danmarks 

fordel. 

– Mineralsk terpentin er et meget komplekst 

område. Det består dels af nogle 

dANmARK 

VINdER KAmP Om 

mALER syNdROmET 

I Eu 


landinger af kulbrinter med et hundredtal 

af komponenter, så der kan være 

diskussion om, hvad mineralsk terpentin 

overhovedet er. Og dels klassificerer 

man ofte kemikalier efter resultater af 

standard dyreforsøg, hvor der typisk er 

tale om ret firkantede effekter – enten 

er de der, eller også er de der ikke. Men 

de kroniske, neuro-toksilogiske skader af 

mineralsk terpentin er meget vanskelige 

at påvise i dyr, da det har noget med dyrenes 

ændrede adfærd at gøre. De afgørende 

data stammer således fra malere, 

der er blevet undersøgt af arbejdsmedicinere 

i en række meget specialiserede, 

neuropsykologiske test, som det kræver 

megen erfaring og ekspertise at vurdere 

og konkludere ud fra, fortæller Poul Bo 

Larsen. 

Der var flere åbne spørgsmål. Ikke alle 

undersøgelser pegede i samme retning 

og man måtte heller ikke se bort fra, at 

malere kan have været udsat for andre 

skadelige stoffer end mineralsk terpentin. 

Danmark valgte at læne sig op ad to 

internationale ekspertvurderinger. En fra 

1996 fra WHO og en fra 2007 fra EU's 

videnskabelige komite for fastsættelse 

af grænseværdier i arbejdsmiljøet. De to 

internationale undersøgelser konklude- 

rede begge, at der er risiko for kroniske 

hjerneskader ved længere tids påvirkning. 

– Vi holdt os til konklusionerne fra disse 

to ekspertgruppevurderinger, så vores arbejde 

blev hjulpet godt på vej, siger han. 

Det er nu op til Europa-Kommissionen 

at sende forslaget til afstemning blandt 

medlemslandene i EU og at høre Europa- 

Parlamentet, så den nye klassificering og 

mærkning kan træde i kraft overalt i EU. 

– Den er altså ikke helt hjemme endnu, 

men normalt skal der noget ganske ekstraordinært 

til, for at Kommissionen, Parlamentet 

og medlemslandene ikke følger 

risikovurderingskomiteens anbefalinger, 

vurderer Poul Bo Larsen, der er glad for, 

at de mange års arbejde har båret frugt. 

– Set med danske øjne, har vi fået mulighed 

for at bevare vor klassificering, og 

set med EU øjne har vi været med til at 

øge beskyttelsesniveauet i alle medlemslande. 

Han tilføjer, at det generelt er det en 

klar fordel med samordnede regler, når 

varer bevæger sig over landegrænser. 

– De undtagelser, som de enkelte 

EU-lande har haft, har typisk været en 

strengere klassificering. Og jo strengere 

klassificering, man har på et kemikalie, 

desto større forholdsregler bør man tage, 

hvilket jo vil højne beskyttelsesniveauet 

for os alle sammen, fortæller Poul Bo 

Larsen. 

Hvorfor er Mineralsk 

terPentin så farligt? 

Mineralsk terpentin er et farveløst, organisk opløsningsmiddel, 

der typisk anvendes som opløsningsmiddel i 

farve- og lakindustrien og til rengøringsformål. 

Stoffet fordamper let, så koncentrationen i indåndingsluften 

risikerer at blive høj. Via lungerne passerer stoffet 

over i blodet og oplagres i fedtholdige organer, som for 

eksempel hjernen, hvor det kan skade nervesystemet. 

Hvis man udsættes for stoffet over længere tid, risikerer 

man at udvikle en permanent demens med koncentrations- 

og hukommelsesbesvær, apati, psykisk uligevægt og 

irritabilitet. 

eu's 

keMikalievagtHund 

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er sat i verden 

for at beskytte de europæiske borgeres sundhed og miljø. 

Agenturet er med til at sikre, at kemikalier bliver håndteret 

ens i hele EU og yder videnskabelig og teknisk 

rådgivning om kemikalier til virksomheder og medlemsstater. 

Det drejer sig ikke kun om kemikalier, der anvendes 

i industrielle processer, men også de kemikalier, vi møder 

i vores dagligdag – for eksempel i rengøringsmidler, 

maling, tøj, møbler og elektriske apparater. 

Udvalget for Risikovurdering, RAC, udarbejder agenturets 

udtalelser i forbindelse med ansøgninger om diverse 

godkendelser og forslag til begrænsninger, klassificering 

og mærkning af stoffer, der påvirker borgernes sundhed 

og miljø. 

15 


16 

FOTO : MIKKEL ØSTErgAArD 

xxx JAgT 


Jagt 

på ringduer 

er flyttet

Det var en smule kontroversielt, 

da nationalt Center for Miljø 

og energi (DMU) besluttede 

at flytte jagtsæsonen på ringduen 

fra 1. oktober til 1. november 

med virkning fra i år: ifølge 

DMU er fuglens yngletid rykket 

– men Danmarks jægerforbund 

mener, at beslutningen er taget 

på et tyndt grundlag. 

Af Morten Refsgaard Sørensen 

Å 

17 

rets jagt på ringduer er flyttet. Jagten skulle 

egentlig være skudt i gang 1. oktober, men er 

udskudt til 1. november. Årsagen er, at EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, 

der er implementeret i den 

danske jagtlov, siger, at der ikke må drives jagt på 

fugle i yngletiden. 

Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU) er rådgiver 

for Naturstyrelsen på området. Deres undersøgelser, 

som ligger til grund for beslutningen, har vist, 

at ringduens yngletid efterhånden strækker sig til 10. 

november. 

– Det forholdt vi os til, og derfor indstillede vi 

til ministeren, at jagttiden blev ændret med start 

fra første november, siger Elsebeth Braüner, jurist i 

Naturstyrelsen. 

Tvivl om grundlaget 

Naturstyrelsens indstilling vækker ikke udelt begejstring 

hos Danmarks Jægerforbund. De mener, 

at undersøgelsen bygger på et grundlag, der ikke 

er godt nok. De så gerne, at der var en kvalificeret 

undersøgelse af, hvor store andele af bestanden af 

ringduer, der yngler hen i efteråret. 

– Vi mener, at det er det biologisk relevante 

grundlag – ikke bare erkendelsen af, at der er en due 

inde ved siden af bagerens skorsten, som yngler 

hen i november – der skal ligge til grund for beslutningen: 

Vi mener, at den danske naturforvaltning 

drejer sig om at forvalte bestande og ikke individer, 

siger Carsten riis Olesen, forskningschef i Danmarks 

Jægerforbund. 

Hos Naturstyrelsen mener man ikke umiddelbart, 

at der er noget at udsætte på undersøgelsen. Derfor 

er man også gået videre med den konklusion, undersøgelsen 

fremkommer med, understreger Elsebeth 

Braüner. 


18 

JAgT 

Kan én due bestemme? 

Ifølge Carsten riis Olesen er Danmarks Jægerforbund 

enige med EU og jagt- og vildtforvaltningsloven, 

når det er bestemt, at jagt på fugle er ulovligt 

i yngleperioden. Problemet ligger i definitionen 

på yngletid. Han mener, at EU’s juridiske tekst på 

området er uklar, og at den derfor kan tolkes meget 

bogstaveligt: Hvis bare der spottes en enkelt due 

med unger i reden i december, så strækker ringduens 

yngletid sig ind i december. 

– Vi har mange eksempler på nogle særegne individer, 

som under nogle specielle forhold finder på at 

agere unormalt. Det er derfor, at der er en begrundet 

frygt for, at vi indretter lovgivningen og forvaltningen 

på individer og ikke på andele af bestanden, 

som, hvis du spørger mig, er fagligt korrekt, siger 

Carsten riis Olesen. 

Ny undersøgelse på vej 

For at afdække hvor stor en andel af de danske 

ringduer, der har yngletid i efteråret, har Danmarks 

Jægerforbund startet deres egen undersøgelse med 

Carsten riis Olesen som ansvarlig. Derfor har de fået 

tilladelse fra Naturstyrelsen til at skyde et antal fugle 

rundt i landet i løbet af september og oktober, hvorefter 

fuglene så skal obduceres og undersøges. 

– Sidste år obducerede vi 1.100 duer, og det skal 

i år suppleres. Vi forventer minimum det dobbelte 

antal duer, så vi vil komme op på, at vi kan analysere 

godt og vel 3.000 duer, siger Carsten riis Nielsen. 

Formålet med obduktionerne, der foregår i DMU’s 

laboratorier, er at fastslå, om duerne er i yngletid 

eller ej – en forholdsvis nem undersøgelse, da ringduen 

ændrer sig en del i den periode. 


Jagt på fugle 

er ulovligt i 

yngleperioden. 

Problemet ligger 

i definitionen 

på yngletid. 

– Duerne er den eneste slægt, som producerer det, 

man kalder duemælk. Det er en mælkeagtig vælling, 

de fodrer deres unger med. Derudover kigger vi på 

de indre organer og reproduktionsorganerne, fordi 

de giver helt tydeligt svar på, om de er ynglende, 

siger Carsten riis Olesen. 

DMU har talt 

Carsten riis Olesen forventer at kunne præsentere 

undersøgelsens resultater sidst på sommeren 2012. 

Dermed kan resultaterne nå at komme i betragtning 

til den nye jagttidsbekendtgørelse, der træder i kraft 

første april 2013. Arbejdet med bekendtgørelsen 

begynder i starten af 2012 med Vildtforvaltningsrådet 

ved roret. Under forløbet kommer DMU med 

deres bemærkninger og en opdateret rapport om de 

danske jagtbare arter, ligesom Danmarks Jægerforbund, 

der er medlem af rådet, kan komme med 

deres input. 

Men indtil den nye jagttidsbekendtgørelse starter 

duejagten herhjemme altså først den 1. november. 

Og det er en ændring, man er helt tryg ved i Naturstyrelsen: 

– DMU har vurderet, som den forskningsinstitution 

de er, at det er grundlag nok til at fastholde den 

dato, der er sat. Og vi er ikke klogere end DMU, når 

det kommer til det biologisk faglige. Så når de siger 

det – klare i spyttet – så lytter vi. Ellers ville det, vi 

indstillede til ministeren, og det, som ministeren så 

besluttede, være i strid med vores egen jagt- og 

vildtforvaltningslov, slår Elsebeth Braüner fast.

FOTO : KJELD OLSEN / BIOFOTO 

Ringdue 

(Columba palumbus) 

Ringduen har en meget lang yngleperiode. I milde 

vintre kan æglægningen starte så tidligt som midten 

af februar, og det er ikke ualmindeligt at finde 

redeunger i oktober. I denne periode har et par i 

gennemsnit fire yngleforsøg, nogle gange op til 

otte, men mange æg og unger mistes til forskellige 

rovdyr. 

I jagttiden skydes der hvert år omkring 300.000 

ringduer i Danmark. 

Ringduen har været i fremgang gennem hele 

1900-tallet, hvor øget landbrugsdrift, og dermed 

større kornproduktion, tillægges betydning. 

Allerede i anden halvdel af 1800-tallet gav 

opdyrkningen af den jyske hede flere ynglesteder. 

Bestanden faldt noget omkring 1980, men er siden 

fordoblet. 

Kilde: Danmarks Ornitologiske Forening 

stridens kerne: 

Kortere og kortere 

jagttid 

Jagtsæsonen for ringduer går nu fra den 1. november 

til den 31. januar. Dermed er sæsonen for 

duejagt blevet en måned kortere i år, da sæsonen 

hidtil har gået fra 1. oktober til 31. januar. Tidligere 

har man måttet skyde duer i både september og 

august, men over tid er starten på jagten altså 

rykket frem af hensyn til duernes yngletid. 

19 


ForFattere 

raFtetårn 

Du kan støde på hans ansigt på store plakater i londons 

Underground. Du kan købe hans romaner i thailand. og du skal 

være heldig for at få plads, hvis du vil høre ham tale på nogle af 

verdens største bogmesser. jussi adler olsen er på få år blevet 

en internationalt feteret bestsellerforfatter – men han lever ikke 

just i noget elfenbenstårn af den grund. Faktisk hører Danmarks 

bedst sælgende forfatter nok mere hjemme i et raftetårn. 

Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard 


n Fra 

et 

PORTRæT 21 


22 

E 

PORTRæT 

fterårsferien 1964. 

14-årige Jussi er sammen med sin bedste ven Torben 

krøbet til vejrs i et hjemmebygget tårn bestående af granrafter 

og træstammer. Målsætningen er at blive deroppe uden afbrydelser 

hele ferien. De to drenge skal nemlig slå rekorden på 

tre døgn i et lignende raftetårn, som Torben har hørt, at nogle 

andre knægte har sat. Og gerne slå den eftertrykkeligt. 

Problemerne starter for alvor på tredjedagen: Det er ualmindeligt 

kedeligt deroppe i trætoppene – og for at få tiden til at 

gå er knægtene begyndt at ryge hjemmerullede græssmøger, 

som så desværre har en uheldig sideeffekt på drengenes tarmsystem. 

Det er en prekær situation, for de har jo aftalt og udfordret 

hinanden på, at de ikke må kravle ned før tid. Samtidig skal de 

af med deres efterhånden meget tyndtflydende tarmindhold 

cirka hvert kvarter – og så har hele historien om de to drenges 

rekordforsøg i det selvbyggede raftetårn bredt sig i lokalsamfundet. 

Der er med andre ord tilskuere på – og det er en ganske 

grænseoverskridende oplevelse for to teenagedrenge at stikke 

bagdelen ud over kanten på et tårn og tømme sig, mens venner 

og venners forældre måbende kigger på. 

En forfatter bliver til 

– Det er en afgørende oplevelse i min barndom. For jeg lærer 

ikke at være bange for noget. Kan du skide ud over kanten af 

et tårn med tilskuere på, så kan du klare det meste. Jeg lærer, 

at man kan gennemføre det, man sætter sig for. Og jeg lærer, at 

jeg har et talent for at finde på historier – uhyggelige historier, 

forklarer Jussi Adler Olsen. 

På denne dag, hvor vi sidder i hans hus i Allerød, er der ikke 

mange uger til, at den første bog i serien om Afdeling Q ud- 

JussI AdLER OLsENs 

BLÅ BOg 


Jussi Adler olsen er født i 1950 

i København. 

Han er exam. art. i Filmvidenskab 

fra Københavns Universitet 

og har også læst en række 

andre fag på universitetet. 

Han har skrevet manuskript til 

både Søren Spætte og Anders 

And-historier, været forlagsejer, 

-redaktør og -direktør ad flere 

omgange. 

kommer i USA. Adler Olsen har for længst rundet fire millioner 

solgte spændingsromaner og udkommer i dag i rundt regnet 30 

lande over hele verden. Så det siger sig selv, at det med at hitte 

på medrivende og uhyggelige fortællinger står centralt. 

Det er historien om nøden, der lærer den nøgne at spinde om 

igen. For tiden skulle jo gå med et eller andet oppe i raftetårnet, 

og de to mavesyge og kedsomhedsramte knægte begyndte at 

fortælle hinanden historier. Torben havde en hel stribe oppe i 

ærmet, han enten selv havde læst eller fået fortalt, og som han 

nu kunne genfortælle. Men Jussi kendte ikke nogen på forhånd. 

Så han fandt på. Og det gjorde han så godt, at den ellers så modige 

og stærke kammerat dårligt kunne sove om natten resten 

af ugen. 

– Det var lige der, at jeg fandt ud af, at det her – det kan jeg 

bare. Jeg har et talent for at fortælle. Og jeg kan gøre mine 

fortællinger spændende og uhyggelige. I realiteten er det der, 

jeg finder ud af, at jeg en dag skal være forfatter. 

Forlagsredaktør og byplanlægger 

At der så ender med at gå 33 år fra ugen i raftetårnet til hans 

romandebut med Alfabethuset i 1997, er mest et spørgsmål om, 

at der dukker så ualmindeligt mange andre ting op, som kræver 

hans opmærksomhed og engagement. For eksempel en hulens 

bunke tegneseriehæfter, –historier, -udgivelser og -butikker op 

gennem 70’erne. Aktiviteter i fredsbevægelsen i 80’erne. En 

stribe år som først selvstændig forlægger og siden forlagsredaktør 

og -direktør i Bonniers. Og sågar et byfornyelsesprojekt i 

Københavns Havn på græsrodsniveau. 

– Sammen med arkitekten Ole Pihl og opfinderen John reipur 

laver jeg i 1985 et komplet oplæg til en fornyelse af Københavns 

Havn. Vi kunne se, at byen på mange måder blev revet 

Han har komponeret filmmusik 

(til tegnefilmen Valhalla), 

været organisator i koordinationsgruppen 

i Den danske 

Fredsbevægelse og bestyrelsesformand 

for Solarstocc AG, 

som producerer solcelleanlæg, 

samt DK technologies, som 

producerer måleudstyr til filmbranchen. 

I 1997 debuterede han som 

thrillerforfatter med Alfabet- 

huset, siden fulgte og hun 

takkede guderne (2003), 

Washington Dekretet (2006) 

og de indtil nu fire bøger i 

serien om Afdeling Q: Kvinden 

i buret (2007), Fasandræberne 

(2008), Flaskepost fra Q 

(2009) samt Journal 64 (2010). 

Femte bind i serien forventes 

klar i handlen i foråret 2012.

Jeg er et miljøbevidst 

og forureningshadende 

menneske. Vi har alle 

sammen et ansvar for 

at passe på de stærkt 

begrænsede ressourcer, 

der nu engang er i verden. 

Kimen til den indsigt blev 

lagt tidligt i min barndom 

– og den er bare vokset 

gennem årene.

24 

PORTRæT 

Hjemmet i Allerød er Jussi 

Adler Olsens 12. (om)bygningsprojekt. 

Det har givet 

ham stor erfaring med 

korrekt materialevalg – og 

respekt for bæredygtige 

og energineutrale løsninger. 

Jussi Adler Olsen bliver 

stylet af sin kone Hanne 

Adler Olsen forud for 

fotosession i deres hjem 

i Allerød. 


ned og ukritisk genopbygget. Vi kunne se, at de store arealer 

ved havnefronten lå mere og mere øde og uudnyttede hen – 

og vi lavede et forslag med en flydende bydel opført i stål. En 

arkitektonisk perle og et projekt, der ville have betydet masser 

af arbejde både på stålværker, værfter og byggepladser. Og 

et projekt, der ville have placeret Danmark og København helt 

i top, når det gælder arkitektonisk nytænkning – og dermed 

tiltrukket millioner af turister til landet. 

Sådan skulle det altså ikke gå. Der gik i stedet mange år, før 

arbejdet med at forny havnen i København for alvor tog fart. 

Og selvom Adler Olsen kan glæde sig over, at en stor del af de 

grundlæggende tanker bag hans projekt i dag er inkorporeret 

i havnefronten, så ærgrer og undrer han sig stadig over de 

manglende politiske visioner, de blev mødt med i midtfirserne. 

På solcelleeventyr i Tyskland 

Visioner har forfatteren selv til gengæld masser af. Han har 

efter eget udsagn altid været et miljøbevidst menneske og 

en tilbageholdende forbruger. Det har blandt andet givet sig 

udtryk i, at privatpersonen Jussi Adler Olsen selv har bygget 

eller gennemrenoveret i alt 12 huse gennem sit liv indtil nu. Og 

i hvert eneste projekt har genanvendelsen af byggematerialer 

stået meget højt på dagsordnen. Ikke så meget af økonomiske 

årsager – mere af respekt for tingene og af hensyn til miljøet. 

– Jeg har helt fra barnsben, hvor jeg som femårig sad og 

legede med et brændeglas, været dybt fascineret af solens 

kraft. Lidt senere i barndommen begyndte jeg at lege med fantasier 

om robinson Crusoe og det at skulle klare sig selv uden 

hjælpemidler. Jeg satte mig derfor for at lære, hvordan man kan 

skabe energi ud af naturens egen kraft. Og jeg var så heldig, 

at min fysiklærer Clemmensen fra Brønderslev kunne lære mig 

om elektromagnetismen, og som 13-årig byggede jeg min egen 

elektromotor, som jeg stadig har et sted i mine gemmer. 

Igen er vi ude i, at en kim til noget meget større bliver lagt 

tidligt i barndommen: 

– Jeg er et miljøbevidst og forureningshadende menneske. Vi 

har alle sammen et ansvar for at passe på de stærkt begrænsede 

ressourcer, der nu engang er i verden. Kimen til den indsigt 

blev lagt tidligt i min barndom – og den er bare vokset gennem 

årene, understreger Jussi Adler Olsen. 

Tanken om det bæredygtige liv stod også centralt i byfornyelsesprojektet 

i 1985 – og det kulminerede for Adler Olsens 

vedkommende i starten af dette årtusinde, da Jussi i samarbejde 

med sin nevø Jakob Wæhrens stod i spidsen for et veritabelt 

solcelleeventyr i Tyskland. 

– Jeg var på det tidspunkt – og det er jeg såmænd stadigvæk 

– irriteret over, at der var så få visioner på energiområdet. 

Min nevø Jakob havde udviklet en metode til at forædle kvarts, 

så man kunne lave mere effektive solceller. Vi tog til Bayern i 

Sydtyskland, fordi de der havde en fremsynet energipolitik, som 

blandt andet betød, at smågrossister og privatfolk, der installerede 

solcelleanlæg og fremstillede energi, kunne sælge den 

Vi skal forbruge 

med stor omtanke 

– og kassere 

med endnu større 

omtanke. 

energi, de ikke selv forbrugte, retur til forsyningsnettet til en 

forhøjet pris. 

Det blev til selskabet Solarstocc Ag, der i sidste ende producerede 

massevis af megawatt-timer af bæredygtig energi til det 

tyske forsyningsnet med Jussi Adler Olsen som bestyrelsesformand 

og nevøen Jakob Wæhrens som direktør, inden danskerne 

igen trak sig ud i 2006. 

– Vi forsøgte selvfølgelig at importere vores idé hjem til 

Danmark, men dengang var der ingen statsstøtte til private, der 

producerede bæredygtig energi, som tyskerne havde. Det har 

vi fået siden – men det eneste sted i Danmark, vi dengang blev 

mødt med visioner, vilje, tro på projektet og kreativitet var hos 

Danfoss’ direktør. De udviklede en ny type veksler, som man – 

så vidt jeg er orienteret – stadig bruger i den slags anlæg til at 

lave jævnstrøm til vekselstrøm. 

Den bæredygtige forbruger 

Igen har tiden det altså med at indhente forfatterens idéer. Og 

selvom det naturligvis er rart at udviklingen sådan bekræfter 

hans tidlige valg, så udtrykker Jussi Adler Olsen endnu engang 

ærgrelse over det, han ser som manglende politisk mod og blik 

for de kreative tanker. 

– Men i virkeligheden starter bæredygtighed og miljøbevidsthed 

langt hen ad vejen hos dig selv. Jeg forsøger at gøre mit i 

det helt nære – uden at det skal lyde frelst; jeg sorterer affaldet 

og genbruger det, jeg kan. Jeg klemmer den sidste rest ud af 

tuben, inden den bliver smidt ud. Vi skal forbruge med stor 

omtanke – og kassere med endnu større omtanke. For på den 

måde kan vi nå et langt stykke uden ligefrem at vansmægte i 

vores forbrug. 

25 


26 

PORTRæT 

Lige nu "gemmer" Jussi Adler sig i sit 

mentale raftetårn: Der er lukket af for 

presse og omverdenen, mens han skriver 

sin femte bog om Afdeling Q færdig. 

Jussi Adler Olsen har et håb – eller måske snarere endnu en 

vision til, hvordan vi kan få gjort bæredygtigheden til et mere 

folkeligt projekt. 

– I dag står for eksempel vindmøllerne eller de store solcelleanlæg 

som deciderede øjebæer i landskabet. Men sådan 

behøver det jo ikke at være. Hvorfor ikke trække designerne ind 

over, når der skal udvikles nye møller eller anlæg? Hvorfor ikke 

udskrive store folkelige konkurrencer om at udsmykke den næste 

kæmpemølle flottest muligt? Jeg tror på, at man skal søge 

dialogen med den almindelige borger frem for konfrontationen. 

Man skal prøve at gøre folk stolte af det bæredygtige og glade 

for hver eneste omdrejning, vingerne på en vindmølle tager. 

Vi er ved at være færdige med interviewet. Hermed slutter 

også en lang rejse for Jussi Adler Olsen, fortæller han. I hvert 


fald midlertidigt. For interviewet med MiljøDanmark er det 

sidste i en meget lang række; han har været på en uafbrudt 

promotiontour siden 2009, og nu er han træt. Derfor har han 

trukket stikket til hele pr-apparatet ud og helliger sig i stedet 

arbejdet med den femte bog om Afdeling Q. 

Efter planen udkommer den til næste forår – og til den tid må 

han nok belave sig på at kravle ned fra raftetårnet igen for at 

møde læsere og nysgerrige medier.

KØER HJæLPER 

TRuEdE ENgFugLE 

ryle-ryle-ryle-ry-ryry… kalder hannerne i yngletiden – nu også 

på saltholm. Her har engrylen ellers været forsvundet fra siden 

2006. også andre steder er engfuglenes antal i fremgang. 

Af Rie Jerichow 

H 

vordan har engfuglene det i Danmark? Tja, det 

kommer så sandelig an på, hvor i Danmark man 

tager temperaturen. 

– På de 25 udvalgte englokaliteter, hvor vi har gjort 

en indsats for at bevare de truede engfugle, kan vi nu 

se, at det virker. På Agger Tange, for eksempel, er det 

gået helt fantastisk i år, og Saltholm er et skoleeksempel 

på, hvordan man kan gøre det godt, fortæller 

biolog Erling Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen. 

På Agger Tange har Naturstyrelsen Thy i år noteret 

en fremgang fra 13 til 35 par engryler og stor fremgang 

for næsten alle andre engfugle, og på Saltholm 

er der registreret seks ynglende brushøner, mindst 

10 par ungeførende store kobbersnepper og to par 

engryler – ikke at forglemme. 

– Alt tæller i denne sammenhæng. Det er i sig selv 

en succeshistorie, at vi formår at bevare bestanden, 

siger Erling Krabbe. 

De to engrylepar på Saltholm er et scoop, for fuglene 

har været forsvundet fra Saltholm siden 2006. 

Sidste år var der et enkelt par, og i år fandt fugletællerne 

så både en rede med æg og et kuld unger. 

– Engrylen er en underart af almindelig ryle, men 

den burde hedde sjælden ryle. Forår og efterår har vi 

ganske vist store flokke af almindelige ryler på træk 

nordfra, men her i Danmark er den lokale ynglebestand 

stærkt truet, fortæller han. 

Det er en balancegang at skabe optimale betingelser 

for engfugle. Der må hverken være for tørt eller 

for fugtigt, græsset må ikke være for langt, og 

ungerne skal være klækket, før køer sæt- 

NATuR 

tes på græs, så de små kan pile væk, når der kommer 

en kvie gående. 

Køerne gavner fuglelivet 

– Engfuglene er generelt truet, fordi deres livsbetingelser 

forringes. Mange ådale og strandenge får lov 

at gro til. Samlet set udgør det et langt, langt større 

areal end de 25 udvalgte englokaliteter, hvor der 

bliver sat effektivt ind med naturpleje, fortæller Erling 

Krabbe. 

Han gør opmærksom på den række af gode tilskudsordninger, 

der findes, blandt andet til slåning 

af de enge, hvor der ikke går køer. Det vil både være 

gavnligt for landmanden og naturen. Men allerhelst 

så han flere køer på engene. 

– Mens maskinerne bare kører hen over det hele 

og slår alt græs ned, vil en ko lade nogle totter blive 

tilbage, hvor fuglene kan bygge reder og ungerne 

kan gemme sig, siger Erling Krabbe. 

Men hvorfor alt dette hurlumhej for nogle få engfugle? 

– Dybest set fordi vi ønsker en varieret natur. Man 

kan hævde, at vi prøver at opretholde et guldalderlandskab, 

men hvis vi ønsker at bevare eksempelvis 

heder, enge, moser og søer, kræver det en aktiv 

indsats. Ellers ender hele Danmark som korn- og 

rapsmarker, mens resten er tilgroet i krat og skov. Det 

ville blive en meget fattig natur med meget færre arter 

af både dyr og planter og meget færre oplevelser 

for os mennesker, slutter Erling Krabbe. 

27 


FOTO : JAN SKIVEr

28 

KORT NyT 

BEdRE smyKKER 

PÅ smuKFEsT ENd PÅ 

ROsKILdE FEsTIVAL 

FOTO: JOACHIM ADrIAN / POLFOTO 

Der var længere mellem de ulovlige 

smykker på Danmarks Smukkeste Festival 

end hos festivalens storebror i roskilde. 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 

har været af sted på begge festivaler 

for at tjekke de mange farverige boders 

fristende smykker for blyindhold og nikkelfrigivelse. 

Af de smykker, der blev udtaget til 

stikprøvekontrol på roskilde Festival, 

indeholdt hvert femte smykke for meget 

bly eller frigav for meget nikkel. Disse 

er derfor ulovlige at importere og sælge 

i Danmark. Kemikalieinspektionen har 

nedlagt et salgsforbud af smykkerne. 

I Skanderborg var der væsentligt 

længere mellem bly og nikkel. Kun hvert 

11. smykke, der blev undersøgt, overholdt 

ikke reglerne. 

Det er importørernes ansvar, at smykkerne 

ikke overtræder reglerne for bly 

og nikkel. 

FOr MEgET rEgN LUKKEr MØNS KLINT 


Af Mia Jo Otkær 

Sommerens store regnmængder har betydet, at Naturstyrelsen 

midt i august måtte lukke adgangen til stranden neden for Møns 

Klint. Flere mindre skred har gjort det usikkert at opholde sig på 

stranden. 

Området neden for klinten har flere gange tidligere været lukket 

for besøgende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at stranden 

denne gang er lukket i efteråret, fortæller skovfoged H.C. gravesen, 

Naturstyrelsen Storstrøm. 

- I min tid på klinten og sandsynligvis heller ikke før det er 

stranden aldrig blevet lukket på denne tid af året. De få gange, 

hvor vi tidligere har afspærret stranden, har det typisk været i 

vintermånederne eller i foråret på grund af meget regn og tøbrud, 

siger H.C. gravesen. 

Sidste gang stranden ved Møns Klint var lukket på grund af risiko 

for skred var i foråret 2007. Dengang også efter kraftig regn. 

Normalt er risikoen for skred lille om sommeren og i efteråret. 

Du kan altid følge med på www.naturstyrelsen.dk/Lokalt/Storstroem 

for at se, om stranden er åben for offentligheden. 

FOTOT: MIA JO OTKJær

Mårhund 

med judashalsbånd 

Mårhunden er en trussel mod den danske natur, især 

mod ynglefugle på jorden. Derfor er Naturstyrelsen og 

Danmarks Jægerforbund begyndt at fange hanmårhunde 

og udstyre dem med en gPS-sender om halsen 

– et såkaldt judashalsbånd. 

Målet er, at mårhunden skal lede til hunner og unger, 

der indfanges, så arten kan forhindres i at sprede sig. 

Indsatsen er en del af Miljøministeriets indsatsplan for 

bekæmpelse af mårhunden, der trådte i kraft i december 

2010. 

Mårhunden er en såkaldt invasiv art på linje med for 

eksempel dræbersnegle, bjørneklo og den sortmundede 

kutling. Mårhunden udgør ikke alene en trussel 

for en række dyrearter, men den kan også være til fare 

for mennesker. Den kan være bærer af sygdomme og 

parasitter, som kan overføres til mennesker. 

Siden projektets begyndelse er der i alt udsat otte 

mårhunde med gPS-sendere. 

FOTO: FLEMMINg HØJEr / SCANPIx 

kemiens dag 2011 

2011 er FN's internationale år for kemi. Med det afsæt 

sætter Kemiens Dag 2011 fokus på det stigende pres 

på klodens råvarer og råstoffer, der kan få betydning 

for innovation og udvikling af nye typer kemiske stoffer, 

materialer og produkter. 

Kemiens Dag foregår i Nationalmuseets Festsal 

onsdag den 16. november kl. 9.30 til 16.30. 

Læs mere på www.kemiensdag.dk. 

danskerne sparer 

på affaldet 

Kampagnen ”Brug mere – spild mindre” har fået 

danskerne til at tænke over, hvad og hvor meget de 

smider i skraldespanden. En evaluering af kampagnen 

viser, at mere end hver tiende dansker kan huske 

at have hørt om kampagnen inden for det sidste år. 

Og hver tredje af dem, der har hørt om kampagnen, 

har ændret deres adfærd for at nedbringe mængden 

af affald i hverdagen. 

danskerne vilde 

med at se hvor højt 

deres grund ligger 

De mange skybrud denne sommer har betydet, at et 

ekstraordinært stort antal danskere har klikket sig ind 

på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside for at se, 

hvor højt deres grund ligger. 

Klik ind på tjenesten ”Find et sted” på www.kms.dk, 

hvis du også vil vide, hvor højt din grund ligger. 

familieskovturen 

i fokus 

Danskerne skal have mere glæde af den natur, der 

omgiver den. Derfor er der afsat 1,3 millioner kroner 

til at fremme familieskovturen. 

Man kan søge om penge til alt fra en bænk på yndlingspletten 

i naturen, til en lille skovsti eller et bord, 

hvor man kan nyde frokosten. 

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside; søg på 

”Familieskovturen i fokus”. 

Læs mANgE FLERE NyHEdER 

FRA mILJØmINIsTERIET PÅ 

www.mIm.dK/NyHEdER 

29 


30 

KEmI 

Vask dIt nyIndkøbte 

nyt tøj i butikkerne indeholder ofte restkemikalier fra enten produktionen eller efterbehandlingen. 

på den baggrund søsatte Miljøstyrelsen i september en kampagne, der 

skal få os alle til at huske at vaske det nyindkøbte tøj, inden vi tager det på. 


gode tips 

om tøj 

• Vask alt nyt tøj, sengetøj og 

håndklæder, inden du tager 

det i brug. 

• Køb tøj og tekstiler med 

de officielle miljømærker, 

Blomsten og Svanen. På den 

måde tager du hensyn til miljøet. 

Du kan også vælge tøj 

der er mærket med ØKO-Tex. 

• Køb tøj uden PVC-tryk, der 

ofte er blødgjort med ftalater. 

Spørg i forretningen, hvis 

du er i tvivl. 

• Undgå tøj, der er behandlet 

med bakteriedræbende 

midler. Kig efter, om tøjet er 

mærket som for eksempel 

bakteriedræbende, antibakterielt 

eller lugtfrit. 

• Brug miljømærket vaskemiddel 

uden parfume. Og undgå 

skyllemiddel. 

• Sørg for god udluftning, når 

du kommer hjem med renset 

tøj. 

• Læs mere om kemikalierne i 

dit tøj på mst.dk/tøjkemi 


T 

ingelingelater med ftalater, farvestoffer, 

triclosan. 

Se til højre, se til venstre, vask nu tøjet 

bum, bum, bum. 

Måske har du allerede hørt et af de 

radiospots, som på en klassisk børnemelodi 

har turneret i radioen de seneste par 

uger. Eller måske er du stødt på Miljøstyrelsens 

kampagnemateriale, som de 

seneste par uger har figureret i landets 

aviser. 

Trods den ufarlige børnemelodi er emnet 

såmænd seriøst nok. For mange af os tænker 

ikke på at vaske det nye tøj, inden vi 

tager det på, og det betyder, at vi udsætter 

os for unødvendige kemikalier, og dermed 

risikoen for at få eksempelvis irriteret hud 

eller udvikle allergi. 

Stor kemikaliepåvirkning 

Der bruges i gennemsnit mellem et halvt 

og et helt kilo kemikalier til at producere 

bare én t-shirt. Derfor er det måske ikke 

så mærkeligt, at en del af disse kemikalier 

stadig sidder i tøjet, når det efter 

produktion, efterbehandling og transport 

er nået frem til tøjbutikken. 

Og når vi tager det nye tøj på uden først 

at sende det en tur omkring vaskemaskinen, 

så udsætter vi os selv for en unødvendig 

påvirkning, forklarer civilingeniør 

Christel Søgaard Kirkeby fra Miljøstyrelsen 

Kemikalier. 

– Du får en relativ stor kemikaliepåvirkning, 

når du går rundt med nyt tøj, der ikke 

er vasket. For tøjet kan have restkemikalier 

fra både produktionen, for eksempel farvestoffer, 

fra efterbehandling med antikrøl 

og fra behandling med antimug-middel til 

transporten, siger hun. 

– Så når du køber nyt tøj, vil der formentlig 

være en vis mængde kemikalier, 

som kan afgives fra det. Og vi mennesker 

bliver samtidig påvirket af kemikalier i 

mange andre sammenhænge – det kan 

være i plejeprodukter eller i indeklimaet 

– og det gælder om at holde sin samlede 

udsættelse nede. Mange overskydende 

kemikalier i tøjet er nemme at undgå, 

fordi de i stor grad vaskes ud. Derfor er 

det egentlig et ganske enkelt budskab: 

Du skal vaske dit tøj, før du tager det 

på, understreger Christel Søgaard 

Kirkeby. 

Går efter den gode finish 

Undersøgelser peger på, at mange godt 

ved, at det er nødvendigt at vaske det 

nye tøj, men at mange glemmer det med 

tiden eller simpelthen ikke lægger så stor 

vægt på det. 

– En del vasker det nye tøj, men ikke så 

konsekvent. Der er for eksempel mange 

der vasker børnetøj, men som så glemmer 

det, når børnene bliver ældre, siger Christel 

Søgaard Kirkeby. 

Der er flere forskellige årsager til, at tøjet 

ender på kroppen uvasket. Nogen vælger 

simpelthen med vilje at tage tøjet på, lige 

efter det er købt. 

– Der sker jo nogen gange det, at du lige 

skal til fest en aften – og der er der nogen, 

der går efter den finish, som nyt tøj kan 

have, forklarer civilingeniøren. 

Til gengæld er de fleste af os ret gode 

til at vaske både nyindkøbt sengetøj og 

håndklæder, inden vi lade vores kroppe 

omfavne af det. 

Gå efter miljømærkerne 

Miljøstyrelsen anbefaler, at man som 

forbruger skal gå efter tøj med miljømærkerne 

Blomsten og Svanen, fordi du 

på den måde er med til at skåne miljøet, 

siger Christel Søgaard Kirkeby. 

– Desværre er der ikke så meget miljømærket 

tøj på markedet, men når det er 

der, så er der et godt valg. For der er sat 

grænser for brugen af kemikalier, og det 

betyder, at forureningen er langt mindre i 

produktionslandet, og du undgår en række 

kemikalier i tøjet og dermed at udsætte dig 

selv for dem, siger hun. 

En anden mulighed er at vælge tøj og 

tekstiler, der er ØKO-Tex-mærket. 

– Det er ikke et mærke, der forholder 

sig til hvilke kemikalier, der er brugt 

undervejs, men det stiller krav til, hvilke 

restkemikalier, der må være i tøjet. ØKO- 

Tex-mærket er blandt andet meget brugt

tøj! 

på sengetøj, fortæller Christel Søgaard 

Kirkeby. 

Et andet godt råd er at undgå plasttryk 

og PVC-tryk med ftalater, som man ofte 

ser på for eksempel t-shirts eller bluser. 

– Det står ikke på trøjen, om der er brugt 

ftalater. Det skal man spørge om i butikken. 

Men de steder, de har taget hensyn til det, 

vil de som regel vide det. Så vi synes, det er 

en god ide, at man spørger, om der er brugt 

ftalater, siger Christel Søgaard Kirkeby. 

Endelig anbefaler hun, at man undgår 

tøj, der er efterbehandlet med bakteriedræbende 

midler. Derfor er det god idé, at 

Selv om universet er barnligt, er budskabet i Miljøstyrelsens seneste 

kampagne, alvorligt nok. Nyt tøj indeholder overskydende kemikaler 

man overvejer det en ekstra gang, inden 

man investerer alt for mange penge i ’ikkesvedlugtende’ 

sportstøj, der som oftest er 

antibakterielt behandlet med enten triclosan 

eller nanosølv. 

Skru ned for kemikalierne 

Selvom kemikalierne i tøjet sjældent fører 

til alvorlige symptomer for mennesker, så 

kan de sammen med de andre kemikalier, 

vi udsættes for, i nogle tilfælde påvirke 

vores helbred. 

Men i bund og grund kan du altså gøre 

rigtig meget, hvis bare du husker at vaske 

31 

dit nye tøj, understreger Christel Søgaard 

Kirkeby. 

– Du møder kemikalier et helt liv – så 

derfor er det et enkelt valg at skrue ned for 

kemikalierne dér, hvor det kan lade sig gøre. 

Og skulle du være i tvivl om, hvorvidt det 

hele nu hænger sammen, kan du jo altid 

nynne Miljøstyrelsens kampagnesang for 

dig selv. 

’Kemikalierne er mange, dem må vi se at 

vaske ud. 

Ellers bli’r vor moder bange, væk med 

kemien bum, bum bum.’ 


32 

NATuR 

sKOVENs 

guLd 

Det er næppe gået manges næser – eller regnfrakker – 

forbi, at sommeren 2011 bød på noget af det vådeste 

vejr i mands minde. Det siges at have været fremragende 

for rejsebranchen – og i hvert fald er det entydigt gode 

nyheder for dem, der holder af at samle skovens guld. 

For svampene decideret stortrives med en våd og lun 

sommer. 

Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard 


dE gIFTIgE sVAmPE 

Heldigvis findes der kun relativt få decideret 

giftige svampe i Danmark, som man kan 

fristes til at spise. 

Men der findes tre arter, man med sikkerhed 

ved, har forårsaget dødsfald herhjemme: 

Grøn fluesvamp, snehvid fluesvamp og den 

sjældne puklet giftslørhat. 

Enhver, der plukker svampe herhjemme, bør 

derfor kunne kende og undgå både fluesvampe 

og slørhatte. De enkleste råd for at 

undgå forgiftninger er at styre helt uden om 

de svampe, som man ikke 

kender. 

Du kan læse mere om svampe på 

Naturstyrelsens hjemmeside – søg under 

”svampe”. 

33 



34 

s 

NATuR 

kal vi ikke starte med at slå fast, at det, vi gør her, er fuldstændig 

lovligt og uskadeligt. Man må gerne samle svampe 

på statens arealer til eget forbrug, og svampene tager ingen skade 

af, at vi plukker dem: Deres mycelium gror under jorden, så man 

fjerner ikke svampene fra stedet ved at plukke dem. De skal nok 

komme igen året efter, forsikrer naturvejleder Jes Aagaard fra 

Naturstyrelsen. 

Vi tramper rundt blandt træer og myg i Jægersborg Hegn nord 

for København, og vi er ikke gået mange meter væk fra stien, før 

vi løber over den første svamp: I et område tæt ved en lille bæk 

skyder små gullige gevækster med størrelse og form som bordtennisbolde 

op ad jorden overalt. 

– Det er bruskbolde. De er i familie med støvbolde, men i modsætning 

til støvboldene kan man ikke spise dem: Frugtlegemet er 

så hårdt og sejt, at de færreste vil sætte tænderne i dem, fortæller 

Jes Aagaard. 

Husk svampebogen! 

Lige ved siden af bruskboldene finder naturvejlederen en større 

klynge egemælkehat. En lille, lysebrun svamp med lysere lameller 

og mørkere brune ringe på hatten. Navnet kommer af, at den saft, 

der kommer, når man forsigtigt brækker i lamellerne, er mælkehvid. 

Jes Aagaard dumper et par af svampene i kurven, men i virkeligheden 

er det mest for syns skyld; egemælkehatten er i lighed med de 

fleste andre mælkehatte nok spiselig, men uden den store kulinariske 

værdi. 

– Der findes flere tusinde svampearter i Danmark, så det er en 

god idé at bevæbne sig med en svampebog, inden man tager i 

skoven. Faktisk kan det være en fordel at have flere med, fordi illustrationerne 

varierer fra bog til bog – og dermed kan man føle sig 

mere sikker på at have identificeret den rigtige, siger Jes Aagaard. 

Han anbefaler desuden, at man kun plukker og spiser de svampe, 

man føler sig sikker på – og at den helt grønne nybegynder går efter 

kantareller og rørhatte. Begge hører til de bedste spisesvampe 

– og begge steder er det svært at gå helt galt i byen. Tilfældet vil, 

at Jes Aagaard nogle få sekunder efter at have fortalt dette synker 

i knæ med et begejstret udbrud: 

– Vil I nu se her! Det er en birkerørhat. Det er ikke den mest velsmagende 

af rørhattene, men det er en udmærket spisesvamp. 

rørhattene kendes på, at hattens underside er hullet som en si – 


Der findes 

flere tusinde 

svampearter 

i Danmark, 

så det er en 

god idé at 

bevæbne sig 

med en 

svampebog, 

inden man 

tager i 

skoven.

1 

2 

3 

1 

Stor trompetsvamp er en delikat spisesvamp – 

og meget vanskelig at forveksle. 

2 

Violet ametysthat er vanskelig at tage fejl af på 

grund af farven, som også lyser op i salatskålen. 

3 

Undersiden af hatten på en rørhat består af 

tusindvis af små rør. Langt de fleste rørhatte er 

spiselige. 

Den korrekte måde at plukke svampe 

på er at brække den fri helt nede ved 

jorden – og derefter skære jorden 

bort. 

og altså ikke består af lameller, som man kender fra mange andre 

svampe. Hullerne er i virkeligheden små rør, som let kan skilles 

ad fra svampens egentlige kød. Blandt rørhattene er der kun to 

giftige svampe – nemlig fandens og satans rørhat. De er begge 

meget sjældne. Desuden anbefaler Jes Aagaard, at man laver en 

lille smageprøve på den rå rørhat, inden den ryger i gryden, for at 

undgå galderørhatten, som smager brændende stærkt. Den er ikke 

giftig, men kan ødelægge en hel ret med sin gennemtrængende 

dårlige smag. 

Kryddersvamp 

Vi er nået ud på stien igen, og svampejægerne kan for en stund 

løfte blikket fra jorden. Tror vi da! For i virkeligheden nærmer vi 

os nu noget af det ypperste, de danske skove kan byde på, når vi 

taler svampe: Kantarellerne. Indrømmet – der er ikke mange, og de 

er ikke store her lige ved siden af den trafikerede sti i den nordsjællandske 

skov, men de er her. Jes Aagaard forklarer: 

– Jeg plejer at kalde kantarellen for lidt af en motionssvamp. 

Den kan nemlig godt lide, at der er lidt lysåbent og forblæst, og 

den vokser derfor gerne under træerne langs stier og veje inde i 

skoven. Til gengæld er den meget svær at forveksle med andre 

med sin gul-orange hat. 

Med et par kantareller i kurven går vi ind under træerne igen. 

For der er et enkelt sted herinde i skoven, hvor en af Jes Aagards 

personlige svampefavoritter plejer at vokse. På vejen derhen løber 

vi dog først over en anden meget velduftende svamp: 

– Det er den store løgbruskhat, som man ret let kan finde det 

meste af sommeren og hele efteråret. Den er også næsten umulig 

at forveksle med andre, fordi den har en meget gennemtrængende 

og karakteristisk duft af løg eller hvidløg. Det dominerer også dens 

smag, og derfor skal man dosere den lidt forsigtigt, hvis man ikke 

vil have hele svampesuppen til at smage af hvidløg. Men den er 

fremragende som en slags tørret krydderi om vinteren, forklarer 

han, mens han lader en håndfuld af den høje, slanke svamp med 

brun hat og tætte grålige lameller dumpe ned i kurven. Stilken på 

svampen er mørk – nærmest sort. 

En glad naturvejleder 

Vi kommer til at lede i et godt stykke tid denne gang. Og vi kommer 

også til at bevæge os lidt væk fra det område, Jes Aagaard 

35 


36 

NATuR 

egentlig forestillede sig at finde den i. Men til sidst bliver naturvejlederen 

glad. Meget glad. For under nogle gamle, høje bøgetræer 

nærmest snubler vi over en rigtig stor koloni af favoritten: Stor 

trompetsvamp. 

Den ser ikke ud af meget: Den ligner nærmest en halvvissen 

eller småforrådnet svamp, som man ikke har stor lyst til at sætte 

tænderne i. Men den er helt fast, tør og lidt sej i det, da vi plukker 

den. Og sådan skal den se ud: Mørk, lilla eller næsten sort med 

udadbukket kant på det tragtformede og hule frugtlegeme. Dens 

latinske navn kan oversættes til overflødighedsbæger, og den 

ligner da også lidt et bæger. 

– Det er en fremragende spisesvamp. Meget delikat og i familie 

med den almindelige kantarel. Og så er den faktisk umulig at 

forveksle med andre svampe, så den er rigtig fin at gå på jagt efter 

– også for nybegynderen. Man finder den typisk i næringsrig jord 

ved foden af bøgetræer, forklarer Jes Aagaard, mens han plukker 

løs til kurven. 

Han brækker forsigtigt svampen af helt nede ved jorden – og 

skærer derefter jorden bort fra den, inden den lægges i kurven. 

Dermed undgår man at få transporteret jord og jordbakterier med 

hjem, og er fri for at skylle svampene hjemme i køkkenet. I stedet 

rengøres de med en blød børste; man bør generelt undgå at skylle 

sine svampe, da de suger vand – og dermed får en mindre intens 

smag. 

Kurven er ved at være fuld, og det er tid til at gå ud af skoven 

igen. På vej ud når Jes Aagaard lige at udpege en håndfuld nye 

svampe – og han understreger, at den lidt mere øvede kan gå på 

svampetur året rundt: 

– Det er klart, at efteråret er højsæson for svampe. Men om 

vinteren kan du finde østershatte – og i foråret er der blandt andet 

vårmousseroner. Så det er bare med at komme derud! 

Blandt rørhattene 

er der kun to 

giftige svampe – 

nemlig fandens og 

satans rørhat. 


De enkleste og mest velkendte 

tilberedninger af 

vilde svampe er nok svampestuvningen 

og svampesuppen. 

begge dele er 

dejlige retter, men skovens 

svampe kan tilberedes på 

et utal af andre måder – 

for eksempel i ovnen: 

sVAmPEPIzzA 

mEd TOmATsAuCE 

Lav en pizzadej af mel, olie, salt, gær 

og vand. Lav en tomatsauce af en 

dåse flåede tomater, et fed hvidløg, 

et halvt løg samt frisk basilikum. Kog 

det hele op, hak de flåede tomater 

groft i gryden og smag til med salt, 

peber og en smule sukker. 

Fordel saucen over bunden – pas 

på med ikke at bruge for meget; 

svampene afgiver vand under tilberedning, 

og pizzaen må ikke blive 

blød. Tilsæt en smule frisk mozzarellaost 

og fordel herefter de skiveskårne 

svampe ovenpå. 

Bag ved høj varme i ca. 20 minutter 

– til bunden er sprød og svampene 

tilberedte. 

TIP 

Vilde svampe og lufttørret skinke er 

et fremragende match. Man kan derfor 

med fordel variere både crustini og 

pizza med en smule fintskåret parmaskinke 

eller lignende.

VARIATIONER OVER 

sVAmPE I OVN 

Tekst og foto: Ulf Joel Jensen 

sVAmPECRusTINI 

mEd PERsILLEOLIE 

Start med at blende en håndfuld 

persille med en neutral olie og et fed 

hvidløg samt lidt revet citronskal. 

Denne blanding smører du på et 

stykke hvidt brød, som herefter ristes 

i ovnen. 

Skær svampene ud, og steg dem 

i olie med løg og hvidløg – samt 

evt. et lillebitte drys tørret chili. Når 

vandet fra svampene er fordampet, 

tilsætter du saften fra en halv citron, 

koger ind – og anretter på brødet. 

Smag til med salt og eventuelt 

mere citronsaft. 

sVAmPEPIzzA 

mEd PERsILLEOLIE 

Lav pizzadej som på side 36. Fordel 

derefter persilleolie – se opskriften 

på svampecrustini – over dejen. 

Tilsæt skiveskårne, friske tomater – 

ikke for mange; for meget væske gør 

pizzaen blød – og top med en smule 

frisk mozzarella. 

Fordel de skiveskårne svampe på 

toppen, og bag ved høj varme i ca. 

20 minutter. 

37 

sVAmPECRusTINI 

mEd KAFFE 

Tag et stykke hvidt brød – for eksempel 

et halvt flute – og stænk det med 

kold, stærk kaffe. Rist efterfølgende 

i ovnen. 

Mens brødet rister, skærer du dine 

svampe i mindre, mundrette bidder 

og steger dem på panden i en smule 

olie sammen med finthakket løg og 

hvidløg. 

Når vandet fra svampene er fordampet, 

tilsætter du to spiseskefulde 

piskefløde og lader det koge helt 

ind. Anret svampene på det ristede 

brød, og drys med salt og persille. 

…VELBEKOmmE! 


38 

KORT NyT 

Fyrværkeriimportører 

politianmeldt 

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion 

politianmelder nu 

en række importører af 

fyrværkeri, fordi de sælger 

fyrværkeri med det ulovlige 

og kræftfremkaldende 

stof HCb. 


I både 2008, 2009 og 2010 har Miljøstyrel- 

sens Kemikalieinspektion fundet fyrværkeri 

med det kræftfremkaldende stof HCB på det 

danske marked. HCB er forbudt at anvende 

over hele verden, fordi det er under mistanke 

for en række hormonforstyrrende effekter, 

kan fremkalde kræft og forårsage skader på 

vores immunforsvar. 

Ved den seneste stikprøvekontrol fandt man 

ulovligt fyrværkeri med HCB hos tre ud af otte 

kontrollerede importører – og det svarer nogen- 

lunde til niveauet fra de to forrige kontroller. 


Derfor har Miljøstyrelsen valgt at 

politi anmelde importørerne. 

- Vi sender et entydigt signal til bran- 

chen om, at vi ikke vil tolerere ulovligt 

fyrværkeri. Danmark er et foregangsland 

i EU, når det gælder bekæmpelsen af HCB, 

og den position skal vi beholde. Jeg er glad 

for, at den danske indsats har ført til, at der til 

næste år kommer en fælles europæisk kontrol- 

kampagne af HCB-fyrværkeri, siger Flemming 

Hovgaard Jørgensen fra Kemikalieinspektionen. 

Ophober sig i naturen 

HCB anvendes i fyrværkeriet for at opnå en flottere 

farveeffekt, og det HCB-holdige fyrværkeri er ikke far- 

ligt ved berøring. Problemerne opstår, når det affyrede 

skyts ligger i naturen og stoffet frigives til miljøet. HCB 

nedbrydes nemlig ganske langsomt – og ophober sig 

derfor i både dyr, mennesker og miljø. 

- Jeg kan forsikre både forbrugerne og branchen om, 

at vi bliver ved med at kontrollere fyrværkeriet, til vi ikke 

længere finder nogle ulovlige produkter, slutter Flemming 

Hovgaard Jørgensen. 

FOTO: ISTOCK

ILLUSTrATION: rUMFANg 

ny ø ved Horsens Fjord 

De fleste af os opfatter øer som noget permanent. Men så 

enkelt er det ikke altid. små øer kommer og forsvinder ofte. 

senest blev en lille ø opdaget ved Horsens Fjord af en lokal 

beboer og blev kort efter opmålt af en lokal landinspektør. 

Af Jesper Andersen 

– Nye øer er som regel sandbanker, der skabes af 

lokale strømforhold. Vi kan ikke sige med sikkerhed, 

om denne her er kommet for at blive. Men vi ved, det 

går stærkt, så snart sandet er permanent hævet over 

vandet. I løbet af ganske kort tid får de første, hårdføre 

plantearter fat, og så kommer der hurtigt mere hold på 

sandet, siger Lars Bendix Poulsen, forstfuldmægtig fra 

Naturstyrelsen, Haraldsgade. 

En del af forklaringen på nye øers fremkomst har 

også med hele Danmarks bevægelse at gøre. Landet 

"vipper" over en linje, der går fra Limfjordens vestlige 

ende til Møn. Den del, der ligger nordøst for linjen, stiger, 

mens den sydvestlige del falder. Derfor dukker der 

for eksempel stadig mere land op ved Læsø. 

Hvem ejer? 

Ejendomsretten over nye øer tilfalder automatisk 

staten. Denne praksis stammer tilbage fra Jyske 

Lov fra 1241 for det ”som ingen Mand ejer, det ejer 

Kongen”. Naturstyrelsen skal nu i gang med at undersøge, 

om der er andre end staten, der påberåber 

sig ejendomsretten. 

– Når vi er interesserede i at sikre ejendomsretten 

over den nye ø, så er det, fordi denne her ø 

giver helt specielle muligheder for fuglelivet, siger 

forstfuldmægtig Knud Erik Hesselbjerg fra Naturstyrelsen, 

Søhøjlandet. 

Må man gå i land? 

En ø kan kun få et navn, hvis den er en rigtig ø. Det 

vil sige, at der mellem øen og fastlandet skal være 

mindst 50 cm vand ved højvande. Det kriterium opfylder 

øen i Horsens Fjord, men den har endnu ikke 

fået et navn, fordi det bestemmes af grundejeren. 

Nye øer er dækket af de samme regler som andre 

øer. Her gælder reglerne for offentlighedens adgang 

til strande. Så har man lyst til at betræde land, hvor 

(næsten) ingen andre har gået før, er det tilladt – 

med mindre der er lavet lokale adgangsforbud. 

39 


40 

xxx udgIVELsER FRA mILJØmINIsTERIET 

udgivelser fra 

Miljøministeriet 

Naturstyrelsen 

www.naturstyrelsen.dk 

Prototype udvikling 

af At-line system til måling af bakterier i 

drikkevandssystemer 

PROTOTyPE udVIKLINg 

AF AT-LINE sysTEm TIL 

mÅLINg AF BAKTERIER I 

dRIKKEVANdssysTEmER 

I projektet er der udviklet en 

prototype af måleudstyret BactiLine, 

som automatisk kan måle 

på den mikrobiologiske vandkvalitet 

uafhængigt af vandets 

fysiske og kemiske egenskaber. 

Analyseresultatet er tilgængeligt 

få minutter efter målingens 

start. Metoden baserer sig på 

Bactiquant®-teknologien, som 

måler forekomsten af bakterier 

ved hjælp af fluorescensteknologi. 

Metoden giver mulighed for 

at inkludere både partikelbundne 

og frie bakterier i analyseresultatet. 

Fremadrettet forventes 

metoden at kunne anvendes til 

løbende overvågning og dermed 

styring af den mikrobiologiske 

vandkvalitet, f.eks. i forbindelse 

med vandforsyningernes øvrige 

SrO-system samt til alamering 

(f.eks. via SMS til den driftsansvarlige) 

ved større afvigelser i 

den mikrobiologiske vandkvalitet 

eller ved forureninger. 

nst 2011 

Overlevelse af indikatororganismer 

og patogener 

i ledningsnet 

Óluva Karin Vang, Charlotte Bettina Corfitzen og 

Hans-Jørgen Albrechtsen Institut for Vand og Miljøteknologi, 

Danmarks Tekniske Universitet, Bo Lindhardt Nordvand A/S 

OVERLEVELsE AF 

INdIKATORORgANIsmER Og 

PATOgENER I LEdNINgsNET 

Projektet belyser en række risici 

vedrørende den mikrobiologiske 


drikkevandskvalitet i forbindelse 

med renovering af vandledninger. 

På baggrund af de opnåede 

resultater er der udarbejdet en 

række anbefalinger til vandforsyninger 

om renovering af vandledninger. 

Projektet har også omfattet 

undersøgelser af overlevelsen 

af en række bakterier i drikkevand. 

resultatet viste, at f.eks. E. 

coli og K. pneumoniae overlevede 

i mere end fire uger i drikkevand. 

Laboratorieundersøgelser viste, 

at rørmaterialer har indflydelse på 

overlevelsen af indikatorbakterier. 

resultatet viste bl.a. at indikatorbakterier 

overlevede i drikkevand 

i 2 uger i støbejernsrør og i 4 

uger i plastrør. 


Redegørelse om 

Muligheder for yderligere fredning 

og bedre beskyttelse af Tøndermarskens 

unikke naturværdier 

Juni 2011 

muLIgHEdER FOR 

ydERLIgERE FREdNINg Og 

BEdRE BEsKyTTELsE AF 

TØNdERmARsKENs uNIKKE 

NATuRVæRdIER 

De store udfordringer i Tøndermarsken 

handler om mere vand 

og prædation fra ræv. Det har adskillige 

rapporter dokumenteret, 

og det bekræftes også i denne 

redegørelse. For første gang er 

den indbyrdes effekt af mere 

vand og reduktion i prædationstryk 

blevet påvist. Beregningerne 

viser helt entydigt, at en regulering 

af prædationstrykket vægter 

tungere end tilvejebringelsen af 

mere vand, hvis bestanden af 

ynglende vadefugle i Tøndermarsken 

skal øges væsentligt. Der 

er ingen tvivl om, at mere vand 

gavner fuglene. Der er allerede 

tilvejebragt mere fugtighed i 

marsken, men det er afgørende 

at kontrollere rævebestanden i 

Tøndermarsken i fuglenes yngletid, 

hvis de igangsatte tiltag skal 

få en effekt, som står i forhold til 

indsatsen. 


Sådan bestiller og finder du publikationer 

http://mim.schultzboghandel.dk 

Tlf. 70 12 02 11 

E-mail: info@mim.dk 

* Publikationen findes også som trykt udgave 

Integrated water treatment 

in wet textile industry – TEXI 

Maj 2011 

INTEgRATEd wATER 

TREATmENT IN wET TExTILE 

INdusTRy – TExI 

Forsøg med etablering af bæredygtige 

lukkede vandkredsløb i 

våd tekstilbehandling ved brug 

af en ny membranfiltreringsteknologi 

bl.a. de danskproducerede 

silikone-carbid membraner. 

Etableringen af det afprøvede 

vandbehandlingssystem med 

tilhørende koncentrathåndtering 

kan gennemføres energineutralt. 

Det er en bæredygtig investering, 

når de øvrige miljøfordele, tages 

i betragtning – især i form af en 

betydelig vandbesparelse. 


Livscyklusvurdering af 

anlæg til forsyning 

af sekundavand i København 

Maj 2011 

LIVsCyKLusVuRdERINg AF 

ANLæg TIL FORsyNINg AF 

sEKuNdAVANd I KØBENHAVN 

Anvendelsen af sekundære 

vandressourcer undersøgt af Københavns 

Energi. Hovedformålet 

med projektet er at kunne sammenligne 

miljøbelastningen ved 

primærvand og sekundavand. 

resultaterne viser, at elforbrug 

til drift og besparelser i spildevandsrensning 

er helt afgørende 

for resultaterne, mens materialerne 

er af mindre betydning. Vand 

til husholdningsbrug, herunder til 

wc-skyl, reguleres af bekendtgørelsen 

om vandkvalitet og tilsyn 

med vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsens 

§ 4 tillader brug 

af regnvand til wc-skyl i private 

husholdninger på betingelse af, at 

anlægget opføres efter rørcenteranvisning 

003. 




Erfaringsopsamling 

med injektion af oxidanter 

i moræneler 

Baldersbækvej 6 - 2635 Ishøj 

HOsPITALssPILdEVANd 

BAT Og udVIKLINg AF 

RENsETEKNOLOgIER 

Hospitalsspildevand indeholder 

lægemiddelrester og mikroorganismer, 

der kan give problemer 

i vandmiljøet. Et projekt støttet 

af miljøministeriet viser, at lægemiddelstoffer 

og bakterier kan 

fjernes fra hospitalsspildevandet. 

De testede teknologier består af 

en forrensning med en membran 

bioreaktor – et kompakt biologisk 

renseanlæg med filtrering – efterfulgt 

af oxidationsprocesser eller 

aktiv kul. resultaterne viser, at 

spildevandet efter rensning ikke 

indeholder antibiotikaresistente 

bakterier og at det kan overholde 

kravene for god badevandskvalitet. 

Samtidigt er indholdet af 

lægemiddelstoffer reduceret til 

under miljøeffektgrænserne for 

vandmiljøet. 




Erfaringer med 

aluminiumbehandling 

af danske søer 

17. maj 2011 

ERFARINgsOPsAmLINg mEd 

INJEKTION AF OxIdANTER I 

mORæNELER 

rapporten samler de opnåede 

resultater og erfaringer med 

injektion af oxidationsmidler i 

moræneler, med henblik på oprensning 

af organiske opløsningsmidler. 

Laboratorieforsøgene

viser, at persulfat og permaganat 

kan nedbryde forurening med 

chlorerede opløsningsmidler i 

moræneler. Feltforsøgene viser 

dog, at det er vanskeligt at fordele 

oxidationsmidlerne ensartet 

i lermatricen, og dermed at skabe 

kontakt mellem forureningen og 

oxidationsmidlerne. 


ERFARINgER mEd 

ALumINIumBEHANdLINg AF 

dANsKE sØER 

rapporten opsamler erfaringerne 

med aluminiumbehandling som 

sørestaureringsmetode i danske 

søer og giver på denne baggrund 

en vejledning for fremtidige aluminiumbehandlinger. 


FORVALTNINgsPLAN FOR 

HAssELmus 

Forvaltningsplanen for hasselmusen 

er en opfølgning af den 

danske implementering af EU's 

habitatdirektiv. Planen giver 

en opdateret status for artens 

lovgivningsmæssige beskyttelse, 

udbredelse og bestandsudvikling 

i Danmark, samt fremtidsprognose. 

Den nyeste viden om artens 

biologi, krav til levevis, trusler, 

igangværende forskning og overvågning, 

seneste international 

erfaring, driftshensyn og spredningsmuligheder 

mv. gennemgås 

i planen. Endelig angiver planen 

målsætning, succeskriterier, 

aktiviteter samt gode råd til brug 

for den fremtidige forvaltning af 

arten. Planen indeholder til slut 

en gennemgang af de tilskudsordninger 

der findes indenfor 

skovdrift, skovrejsning, pleje, 

vildtplantninger, læhegn mv. som 

private skov- og jordbrugsejere 

kan søge, til gavn for hasselmusen. 


Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

udNyTTELsE AF 

LOssEPLAdsgAs 

2006-07 afsatte Miljøstyrelsen 

4,5 mio. kr. til prøvepumpninger 

af lossepladsgas med et maksimalt 

tilskud på 500.000 kr. pr. 

projekt. Formålet var at mindske 

udledningerne af drivhusgas fra 

lossepladser i Danmark gennem 

en øget gasudnyttelse. 

Der blev i 2006-07 igangsat 

prøvepumpning af lossepladsgas 

på 11 lossepladser. Der er 

opnået en væsentlig reduktion af 

metanemission: Man kan indenfor 

en 5-årig periode reducere udledningen 

af metan med 84.000 

tons CO2-ækvivalenter til en billig 

gennemsnitlig reduktionspris på 

88 kr. 

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 

4 

Mst 2011 

LydsKOddER TIL 

AFsKæRmNINg mOd sTØJ 

FRA VIRKsOmHEdER 

Inden for tilskudsordningen 

”Miljøeffektiv teknologi” har Miljøstyrelsen 

givet tilsagn til Sjælsø 

Danmark i samarbejde med 

Lloyd’s register ODS og Tegnestuen 

Vandkunsten om at udvikle, 

designe og afprøve en vindueskonstruktion 

med særlig god lydisolation 

i åben tilstand. Vinduet 

er produceret af dan-alu vinduer. 

Der er i processen foretaget en 

række numeriske beregninger på 

konstruktionen samt afsluttende 

foretaget en mock-up måling af 

vindueskonstruktionen. 


5 


KORTLægNINg Og 

suNdHEdsmæssIg 

VuRdERINg (KuN ALLERgI) 

AF KROm I LædERsKO 

Læder skal garves for at opnå 

blødhed, holdbarhed og fleksibilitet. 

garvning med krom er langt 

den vigtigste metode til garvning 

i læderindustrien og anvendes 

i mere end 80 % af læderindustrien 

på verdensplan. Imidlertid 

har flere undersøgelser vist, at 

læderprodukter kan frigive krom 

som Cr(VI) og Cr(III) forbindelser, 

der kan forårsage allergiske 

reaktioner og alvorlig fodeksem. 

Et nyligt studie har undersøgt 

udviklingen af kromallergi blandt 

eksempatienter i perioden 1985 til 

2007 (i Københavnsområdet). En 

retrospektiv analyse af kontaktallergi 

overfor krom blev foretaget 

i 16.228 patienter. resultaterne 

viste, at hyppigheden af kromallergi 

faldt markant fra 3,6 % i 1985 

til 1 % i 1995, men steg så igen 

betydeligt til 3,3 % i 2007. De 

fleste af tilfældene var forårsaget 

af læderprodukter – sko i 

særdeleshed. Tyske undersøgelser 

støtter denne tendens. Det 

primære formål med dette studie 

har således været, at afklare om 

Cr(VI) og Cr(III) forbindelser frigives 

fra lædersko (i Danmark) i en 

mængde, der udgør en risiko for 

at forårsage allergiske reaktioner. 

Kortlægning af kemiske stoffer i 

forbrugerprodukter 112 


suRVEy ANd HEALTH 

AssEssmENT (sENsITIsATION 

ONLy) OF CHROmIum IN 

LEATHER sHOEs 

In order to obtain softness, 

durability and flexibility, leather 

needs to be tanned. Tanning with 

chromium is by far the most important 

method of tanning within 

the leather industry and is used 

in more than 80% of the leather 

industry world-wide. However, 

several studies have indicated 

that leather products can release 

chromium as Cr(VI) and Cr(III) 

compounds which may cause 

allergic reactions and severe foot 

eczema. In a recent study, the 

development of chromium allergy 

among patients with eczema was 

investigated from 1985 to 2007 

in the region of Copenhagen in 

Denmark. A retrospective analysis 

of contact allergy to chromium 

in 16,228 patients was made. The 

frequency of chromium allergy 

decreased significantly from 3.6% 

in 1985 to 1% in 1995, but again 

increased significantly to 3.3% 

in 2007. The majority of cases 

were caused by leather products 

particularly in shoes. german 

studies support this tendency. 

Thus, the main purpose of this 

study has been to clarify whether 

Cr(VI) and Cr(III) compounds are 

released from leather shoes in 

Denmark in an amount that constitutes 

a risk of causing allergic 

reactions. 

Survey of Chemical Substances in 

Consumer Products 112 


suRVEy ON BAsIC 

KNOwLEdgE ABOuT 

ExPOsuRE ANd POTENTIAL 

ENVIRONmENTAL ANd 

HEALTH RIsKs FOR sELECTEd 

NANOmATERIALs 

Based on a literature review 

this report provides a general 

description as well as an 

environmental and health profile 

of 7 nanomaterials. The examined 

nanomaterials are selected 

because of expected high use or 

specific environmental and health 

properties. Fullerenes, iron, silver, 

nanoclay and titanium-, cerium-, 

and silicondioxides were studied 

in the project. Based on current 

uses, it is concluded that current 

applications of nano-iron and nanoclay 

can not cause unexpected 

“nano-associated” health or environmental 

problems. Although 

no specific risk associated with 

current uses of any of the 7 other 

nanomaterials were identified, 

there are areas where there may 

be reason for attention and thus 

need for more knowledge. 

Environmental Project 1370 


41 

sEmIAKTIVE 

REsONATORdæmPERE TIL 

dæmPNINg AF LAVFREKVENT 

sTØJ FRA sTORE mOTORER 

Og gENERATORANLæg 

Inden for tilskudsordningen 

”Miljøeffektiv teknologi” har 

Miljøstyrelsen givet tilsagn til 

Delta i samarbejde med Silentor 

A/S om at udvikle og afprøve en 

semi-aktiv lyddæmper til motorer 

på fx kraftvarmeværker. Den 

udviklede lyddæmper benytter 

aktiv justering af en passiv 

resonansdæmper, hvorved der 

opnås en robust dæmper, der 

kan tilpasse sig den støj der skal 

reduceres. resonansdæmperen 

giver mindre tryktab end andre 

typer af lyddæmpere. rapporten 

beskriver virkningen af semiaktive 

lyddæmpere og gør rede 

for teori, modelforsøg i forskellig 

skala, og for fuldskala afprøvning 

af en lyddæmper på en meget 

stor dieselmotor, hvor støjen 

skulle dæmpes ved lave frekvenser 

- 10 - 17 Hz. 

Miljøprojekt 1377 


KORTLægNINg AF 

suBsTITuTIONsmuLIgHEdER 

sAmT suNdHEds- Og 

mILJØmæssIg VuRdERINg 

AF mALINgsysTEmER 

TIL INdusTRIEL 

OVERFLAdEBEHANdLINg AF 

mETAL Og TRæ 

Projektets formål var at indsamle 

en bred viden om industriel 

overfladebehandling. Projektet 

bekræfter, at man kan opnå gode 

eller rimelige resultater med mere 

sundhedsog miljøvenlige materialer 

og processer. Eksemplet 

fra metalområdet viser samlet en 

væsentlig forbedring hvad angår 

brugsegenskaber, en forbedring 

på sundheden, men stadig 

indeholdende stoffer som ønskes 

substitueret, men umiddelbart en 

indikation af, at der ikke opnås en 

lavere miljøbelastning. På træ- og 

møbelområdet er resultaterne 

rimelige, men ikke helt så overbevisende, 

hvad angår brugsegenskaber, 

hvorimod de sundhedsog 

miljømæssigt er betydeligt 

forbedret især hvad angår indholdet 

af opløsningsmidler. 



EFFECTs OF HERBICIdE- 

FREE FIELd mARgINs ON 

BumBLEBEE ANd BuTTERFLy 

dIVERsITy IN ANd ALONg 

HEdgEROws 

This report summarises the 

results of a 3-month field investigation 

on effects of first-year 

herbicide-free field margins on 

bumblebee and butterfly activity 

and diversity. The study is 


42 

xxx 

a minor addition to the ongoing 

large-scale project “Indicators 

of improvements in biodiversity 

in biotopes close to the field 

by establishing herbicide-free 

marginal zones” by Strandberg et 

al. The results indicated that herbicide-free 

field margins had no 

general effects on bumblebees or 

butterflies in hedgerows. In the 

field margins, herbicide exclusion 

had a positive effect on butterfly 

activity and diversity on sandy 

soils. There was an indication of 

a positive relationship between 

the diversity of utilized flowers 

and the diversity of butterflies in 

hedgerows. 

Pesticides research 131 


RIsICI VEd OPHæVELsEN AF 

KVOTEBEKENdTgØRELsEN 

FOR NOx Og sO2 FOR 

KRAFTVæRKERNE 

rapporten indeholder en vurdering 

af risici for en stigning i NOxemissionen 

i forbindelse med 

ophævningen af ”Bekendtgørelse 

om begrænsning af udledning 

af svovldioxid og kvælstofoxider 

fra kraftværker”, nr.. 885 af 18. 

december 1991. I rapporten er der 

både fokuseret på de hidtidigt 

omfattede værker, men også 

foretaget en fremskrivning for 

de hidtidigt omfattede værker 

for årene 2010, 2015, 2020 og 

2025. Fremskrivningen viser, 

at NOx-emissionen forventes at 

falde gradvist over fremskrivningsperioden.Klimakommissionens 

anbefalinger indgår ikke i 

fremskrivningerne. 


3 


VEJLEdNINg Om mILJØKRAV 

TIL sTORE OLIEOPLAg 

Vejledningen gennemgår de 

typer oplag der er omfattet, 

miljølovgivningen som gælder for 

store olieoplag, de væsentligste 

miljøforhold, krav til en ansøgning 

om miljøgodkendelse for 

henholdsvis nye og bestående 

anlæg samt hvilke forhold, man 

bør være opmærksom på, når 

et anlæg skal miljøgodkendes. 

Endelig beskriver den myndighedernes 

ansvar og arbejdsopgaver 

ved tilsyn på olieoplag, hvordan 

der bedst kan forebygges mod 

store miljøuheld, og hvordan 

miljøskaderne ved et stort uheld 

bedst kan minimeres.De tre 

tilknyttede bilag indeholder en 

liste over mulige miljøpåvirkninger, 

forslag til egenkontrol og en 

eksempelsamling med forslag til 

vilkår til store olieoplag. 

Vejledning fra Miljøstyrelsen 2 



suBsTITuTION OF PFOs FOR 

usE IN NON-dECORATIVE 

HARd CHROmE PLATINg 

In this project “Substitution of 

PFOS for use in non-decorative 

hard chrome plating”, experiments 

on both laboratory scale 

and larger industrial scale have 

shown that it is possible to 

substitute PFOS as mist suppressant 

in the non-decorative hard 

chrome plating process. 

Environmental Project 1371 


VARIATIONER I PORELuFTENs 

FORuRENINgsINdHOLd 

resultater og konklusioner i 

denne rapport er baseret på en 

gennemgang af koncentrationsvariationen 

i poreluft og muligt 

styrende parametre for variationen 

på 5 lokaliteter. Herudfra er 

størrelses ordenen for den tidslige 

og rumlige variation af poreluftindholdet 

fastlagt. resultatet 

forbedrer mulighederne for at 

vurdere det gennemsnitlige poreluftindhold 

og kan herigennem 

bidrage til at kvalificere risikovurderinger.Vandspejlsfluktuationer 

betinger de største tidslige 

ændringer i poreluftindholdet. 



mIgRATION OF BIsPHENOL 

A FROm CAsH REgIsTER 

RECEIPTs ANd BABy 

dummIEs 

Cash register receipts on the Danish 

market is analyzed and the 

results show that the majority is 

made of thermal paper containing 

bisphenol A.risk assessment 

shows however that the receipts 

do not pose a risk to consumers 

or cashiers who handle the 

receipts. Even if they are pregnant, 

and even when taking into 

account the amount of bisphenol 

A that also comes from food.The 

study also shows that receipts 

are a significant source of exposure 

to bisphenol A. Moreover, 

studies of the marked share of 

baby dummies with shield, ie. the 

hard part, made of polycarbonate, 

which consists of bisphenol 

A is conducted. The survey shows 

that 10-20% of baby dummies 

on the Danish market has shield 

of polycarbonate, and that the 

proportion is declining because 

of increasingly use of other plastics. 

The risk assessment of baby 

dummies shows that they do not 

pose a risk even when taken into 

account the amount of bisphenol 

A small children are also exposed 

to from food. 

Survey of Chemical Substances in 

Consumer Products 110 


uNdERsØgELsE AF 

AFgIVELsE AF BIsPHENOL 

A FRA KAssEBONER Og 

suTTEsKJOLd 

Kasseboner og kvitteringer på 

det danske marked er kortlagt, og 

resultatet viser, at langt den overvejende 

del udgøres af termopapir, 

som indeholder bisphenol A. 

risikoberegninger viser dog, at 

bonerne ikke udgør en risiko for 

forbrugere eller kassepersonale, 

der håndterer bonerne. Heller 

ikke selvom de er gravide, og 

selvom der samtidig tages højde 

for den mængde bisphenol A, der 

kommer via fødevarer. Undersøgelsen 

viser samtidig, at boner er 

en væsentlig kilde til udsættelse 

for bisphenol A. Der er endvidere 

lavet en kortlægning af sutter, 

hvis skjold, dvs. den hårde del, er 

lavet af polycarbonat, som består 

af bisphenol A. Kortlægningen 

viser, at 10-20% af sutterne på 

det danske marked har skjold 

af polycarbonat, og at andelen 

er faldende, da der i stigende 

grad bruges andre plasttyper. 

Vurderingen af sutterne viser, at 

de ikke udgør en risiko, selvom 

der også indregnes den mængde 

bisphenol A, små børn udsættes 

for fra fødevarer. 

Kortlægning af kemiske stoffer i 

forbrugerprodukter 110 


REdEgØRELsE Om 

gLyPHOsAT Og AmPA FuNd 

I gRumO 

redegørelsen gennemgår de 

fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt 

AMPA, der har 

været i grundvandsmoniteringen 

siden moniteringen startede i 

1997 og frem til og med 2010, 

med henblik på at finde sandsynlige 

årsager til de fund der har 

været. redegørelsen gennemgår 

overordnet alle fund og går derefter 

i dybden med 33 udvalgte 

boringer hvor der enten har været 

gentagne fund og/eller fund 

over grænseværdien. Af disse 

er 10 boringer besigtiget i felten 

for derved at kaste yderlige lys 

over mulige årsager til fundene af 

glyphosat og AMPA. I redegørelsen 

angives mulige årsager til 

fundene og disse diskuteres 

redegørelse fra Miljøstyrelsen 2 


FORPROJEKT TIL ANALysE 

AF sHREddERAFFALd IFHT. 

FARLIgHEd 

Der er i projektet foretaget en 

litteraturgennemgang af eksisterende 

danske og udenlandske 

analyser af shredderaffald for 

at vurdere farligheden samt 

foretaget tre analyser af nyt shredderaffald, 

dels for at vurdere 

farligheden af det konkrete affald, 

og dels for at udvælge og teste 

analysemetoderne. resultatet 

er, at det ikke på baggrund af 

litteraturgennemgangen og de 

tre analyser kan konkluderes at 

shredderaffald entydigt ligger 

over eller under de grænseværdier, 

som er betydende for om 

affaldet er farligt. Der er også 

udarbejdet en vejledning for 

hvordan analyser af shredderaffald 

skal gennemføres i forhold til 

at klassificere affaldet som farligt 

eller ikke farligt. 



FEAsIBILITy-sTudIE AF 

BEHANdLINgsmETOdER TIL 

sHREddERAFFALd 

Shredderaffald bliver i dag deponeret, 

men indeholder en del 

ressourcer i form af metaller og 

energi, der bør kunne udnyttes 

mere hensigtsmæssigt. Feasibilitystudiet 

giver et overblik over, 

hvilke danske og udenlandske 

behandlingsmetoder for shredderaffald, 

som vil kunne bidrage 

til opfyldelse af behandlerkrav 

for bilskrot (EU's bilskrotdirektiv). 

Herudover er de mulige barrierer 

og muligheder for at gennemføre 

generelle behandlerkrav for 

shredderaffald analyseret. 



mILJØzONER I Eu 

Denne rapport beskriver de 

gældende miljøzoneregler og 

kontrolsystemer i nærliggende 

EU lande. Det drejer sig om Sverige 

(Stockholm), England (London), 

Tyskland (Berlin), Holland 

(Amsterdam eller Haag) samt 

Schweiz – og til sammenligning 

også Danmark. I rapporten indgår 

en redegørelse for de førnævnte 

lande således at lovkrav til selve 

miljøzonereglerne fremgår og 

effektivitetskrav, syn, målemetoder 

og lignende er beskrevet. 

Det er således muligt at forholde 

kravene til de danske regler. 



AKTuEL INFORmATION 

Om dE dANsKE HAVNE Og 

BROER 

På www.danskehavnelods.dk 

findes informationer om danske 

erhvervs- og lystbådehavne samt 

om vej- og jernbanebroer i de 

danske farvande. Informationerne 

opdateres ugentlig. 

Søkort og nautiske publikationer 

distribueres af Iver C. Weilbach & 

Co. A/S: 

www.weilbach.dk

Lovstof 

Bekendtgørelse om ansøgning og 

tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen 

i yderområderne 

bkg. nr. 936 af 23. august 2011 

Bekendtgørelse om kvalitetskrav 

til miljømålinger 

bkg. nr. 900 af 17. august 2011 

Bekendtgørelse om bygge- og 

beskyttelseslinjer 

bkg. nr. 824 af 01. juli 2011 

Bekendtgørelse om hold af mårhund 

(Nyctereutes procyonoides) 

i fangenskab 


Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 

(Deponeringsbekendtgørelsen) 


Bekendtgørelse om uddannelse 

af driftsledere og personale beskæftiget 

på deponeringsanlæg 

(Uddannelsesbekendtgørelsen) 


Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler(Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen) 


Bekendtgørelse om miljøzoner 

(Miljøzonebekendtgørelsen) 


Bekendtgørelse om krav til 

lastbiler og busser i kommunalt 

fastlagte miljøzoner m.v. 

(Teknisk miljøzonebekendtgørelse) 


Bekendtgørelse om miljøkrav i 

forbindelse med etablering og 

drift af autoværksteder m.v. 

(Autoværkstedsbekendtgørelsen) 


Bekendtgørelse om delegation til 

Arbejdstilsynet af opgaver efter 

lov om miljøbeskyttelse vedrørendepesticidudbringningsmaskiner 

i henhold til Europaparlamentets 

og rådets direktiv 

2009/127/EF 


Miljødanmark 

Nummer 5 – oktober 2011 

Udgiver Miljøministeriet 

Højbro Plads 4 

1200 København K 

Redaktionsmail 

miljoedanmark@mim.dk 

Tlf. 33 92 76 00 

Bladet udkommer med 

6 ordinære numre om året 

og dækker emner fra: 

• Miljøstyrelsen 

• Naturstyrelsen 

• Kort & Matrikelstyrelsen 

Artikler i MiljøDanmark giver 

ikke nødvendigvis udtryk for 

Miljø ministeriets holdning. 

Eftertryk af artikler er kun tilladt 

efter aftale. Brug af citater er 

tilladt med kildegengivelse. 

redaktion 

• Ansvarshavende redaktør 

Direktør Lars Hindkjær 

• Redaktør 

Jens Dissing Munk 

jedmu@mst.dk 

tlf. 72 54 42 04 

• Redaktionssekretær 

Ulf Joel Jensen 

ujj@kongkuglepen.dk 

tlf. 25 54 20 13 

• Billedredaktion 

Fotograf Mikkel Østergaard 

mikkelostergaard@image.dk 

tlf. 40 16 15 14 

• Design & layout 

rumfang, britt@rumfang.dk 

tlf. 33 69 20 77 

• Udgivelser og lovstof 

Jesper Schmidt, jesch@mst.dk 

tlf. 72 54 44 59 

• Journalistpraktikanter 

Mia Jo Otkjær, 

mijot@mst.dk, tlf. 72 54 45 23 

Morten refsgaard Sørensen, 

morso@mim.dk, tlf. 72 54 60 30 

• Tryk 

rosendahls-Schultz grafisk, 

miljøcertificeret (ISO 14001) 

• Forsidefoto 

Mikkel Østergaard 

Desuden følges bladet af en 

redaktionskomité fra ministeriets 

institutioner 

Steffen Ejstrup og Troels rolf, 

Naturstyrelsen; Chris Hammeken, 

Kort & Matrikelstyrelsen; Marie 

Andergren og Michael Borg rasmussen, 

Miljøministeriets 

Departement. 

Skriv indlæg til bladets redaktion, 

læs artikler fra gamle numre 

og se yderligere informationer 

på bladets hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/ 

miljødanmark 

redaktionen er afsluttet 

den 27. september 2011

sEx- REPROduKTION 

1.500.000 års 

aFholdenhed 

Den vandrende pind timema tahoe har sat helt nye 

standarder for et liv i cølibat: arten har levet i en 

munketilværelse uden seksuel samkvem i én million 

generationer – og forskerne forsøger nu at finde ud 

af, hvordan dét kan lade sig gøre. 


L 

angt de fleste kan sikkert skrive 

under på, at sex er rart. Heldigvis 

– for vi ved jo fra barndommens fnisende 

pinagtige biologitime, den med bierne og 

blomsterne, at sex er en nødvendighed 

for livet her på jord. 

Lige præcis dén lektion har den 

vandrende pind af arten Timema tahoe 

tilsyneladende skulket fra – endda noget 

så grundigt. Et canadisk forskerhold har 

nemlig påvist, at Timema tahoe ikke har 

dyrket sex i omkring halvanden millioner 

år, svarende til en million vandrende 

pinde-generationer. 

Reproduktion er ikke bare sex 

Umiddelbart lyder det måske en anelse 

trist og i hvert fald ret utroligt med så 

langt et cølibat. Og forskerne undrer sig 

da også såre over opdagelsen, der er offentliggjort 

i det ansete tidsskrift Current 

Biology. 

For nok er ukønnet formering ikke 

noget decideret særsyn i dyreriget, men 

fælles for de arter, som formerer sig 

uden kønslig omgang, er, at de på et eller 

andet tidspunkt uddør. Naturen er nemlig 

så viseligt indrettet, at den blanding 

af gener, der sker, når den søde musik 

opstår og hvad deraf følger, er selve forudsætningen 

for, at en given art løbende 

er i stand til at tilpasse sig nye miljøer og 

udefrakommende trusler. 

Men sex er heller ikke bare reproduktion 

– Viden om, hvordan arten har overlevet i 

så mange år med ukønnet formering, skal 

vi bruge til at gøre os klogere på evolutionen 

og til at uddybe vores forståelse af 

en af de mest gådefulde og fascinerende 

handlinger, dyr, planter og svampe deler: 

Sex, siger lektor i biologi ved Københavns 

Universitet Jes Søe Pedersen til 

videnskab.dk. 

Dem, der eventuelt måtte sidde med 

en snigende bekymring for, at forskerne 

med afsæt i dyrenes rige skulle finde på 

at konkludere, at sex er helt overflødigt, 

kan måske finde trøst hos andre arter. 

For sex tjener – som det måske vil 

være enkelte bekendt – andre formål 

end det rent artsreproducerende. Spørg 

bare flagermusene, som kan hitte på at 

dyrker oralsex. Hjortene, der excellerer i 

trekantssex, delfinerne, som under tiden 

penetrerer hinanden i åndehullet eller 

sælerne, der tilsyneladende forelsker sig 

i pingviner og forsøger at parre sig med 

dem. 

Måske nogen burde hviske dét i øret på 

den vandrende pind? 

ILLUSTrATION: SArA MArITTA BrASSE 

Magasinpost MMP 

ID-nr. 42296

MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?