MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

05.2011

Musegift kan dræbe lækatte og ugler 6

Invasion fra Sortehavet 10

Forfatteren fra raftetårnet 20


FORFATTEREN FRA RAFTETÅRNET

Jussi Adler Olsen er på få år blevet en internationalt feteret

bestsellerforfatter – men han lever ikke i noget elfenbenstårn

af den grund. Faktisk hører Danmarks bedst sælgende forfatter

nok mere hjemme i et raftetårn.

INVAsION FRA sORTEHAVET

På ganske få år har den invasive fiskeart

sortmundet kutling bredt sig voldsomt i

farvandene syd for Sjælland, og det kan ikke

undgås at få konsekvenser for vores hjemmehørende

arter. Spørgsmålet er hvilke?

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

Vask dit

nyindkøbte tøj!

30


JAgT PÅ RINgduER ER FLyTTET

Det var en smule kontroversielt, da man besluttede at

flytte jagtsæsonen på ringduen frem til 1. november

med virkning fra i år: Ifølge DMU er fuglens yngletid

rykket – men Danmarks Jægerforbund mener, at beslutningen

er taget på et tyndt grundlag.

sKOVENs guLd

2011 bød på noget af det vådeste sommervejr i mands

minde – angiveligt godt for rejsebranchen og i hvert

fald entydigt gode nyheder for dem, der holder af at

samle skovens guld. For svampene decideret stortrives

med en våd og lun sommer. Tag med på svampejagt

og få tips til tilberedninger.

Indhold

PORTRæT

Forfatteren fra raftetårnet 20

NATuR

Alle sejl sat i kampen mod biopirater 8

Invasion fra Sortehavet 10

Jagt på ringduer flyttet 16

Køer hjælper truede engfugle 27

Skovens guld 32

Ny ø ved Horsens Fjord 39

KEmI Og FORuRENINg

Musegift kan dræbe lækatte og ugler 6

Danmark vinder kamp om malersyndromet i EU 14

Vask dit nyindkøbte tøj! 30

Fyrværkeriimportører politianmeldt 38

KORTE NyHEdER

Lad fårene komme til dig 4

Byggeri af vindmøllecenter får grønt lys 5

Vand i skibsolien kan give mindre forurening 5

Bedre smykker på Smukfest end på Roskildefestival 28

For meget regn lukker Møns Klint 28

Mårhund med judashalsbånd 29

Udgivelser fra Miljøministeriet 40

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


4

KORT Om mILJØ Og NATuR

lad fårene komme til dig

naturstyrelsen i Hovedstaden organiserer fåregræsserlaug, hvor almindelige

borgere kan købe et får – og dermed bidrage til naturplejen. For

fårene holder vegetationen nede og plejer naturen, samtidig med at de

giver byboerne en mulighed for at få naturen lidt tættere på.

Af Ulf Joel Jensen

K

unne du tænke dig at eje et får, men mangler du pladsen

til at have det gående, så kan Naturstyrelsen Hovedstaden

måske hjælpe dig.

I starten af september afholdt Natur center Vestamager en

fåredag, hvor københavnerne kunne høre om fåreavl – og alt

det gode, der kommer fra fårene: Man kunne se fårehundene

i aktion, opleve fårene blive klippet og selv prøve at behandle

den afklippede råuld. Det var sågar muligt at lave papir af

fårelort.

Aktiv naturpleje – og frisk kød

– Det er klart, at vi har en bagtanke med et arrangement som

det her: Vi vil gerne åbne borgernes øjne for mulighederne i

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

fåreavl – og fortælle, hvordan man kan blive medlem af et fåregræsserlaug.

Vi kan hjælpe til med organiseringen og kan rent

fysisk have fårene gående på vores arealer, hvor de hjælper til med

at holde vegetationen nede, forklarer naturvejleder Jes Aagaard.

Fåregræsserlaug giver byboerne chancen for at få et tættere

forhold til dyrene – samtidig med at de bliver inddraget aktivt i

naturplejen. Endelig kaster et ejerskab af et eller flere får også et

eller flere lam af sig om året – og giver dermed mulighed for at få

fyldt fryseboksen op med frisk lammekød.

Naturstyrelsens arealer bliver mange steder rundt om i landet

plejet af netop græssende får, der holder vegetationen nede og

områderne åbne. Læs mere om fåregræsserlaug og mulighederne

for at deltage på www.nst.dk – søg på fåregræsserlaug.

FOTO : CHrISTIAN LINDgrEN / SCANPIx


yggeri af vindmøllecenter får grønt lys

Vestre landsret har afgjort, at etableringen af vindmølletestcenteret i

østerild klitplantage kan fortsætte som planlagt.

Af Jesper Himmelstrup

er er blevet talt, sagt og skrevet

d meget om det omstridte byggeri

af et vindmølletestcenter i Østerild

Klitplantage. Og fældningen af de

omkring 266 hektar skov for at give plads

til et nationalt testcenter med syv vindmøller

på op til 250 meters højde har da

også i den grad fået både modstandere

og tilhængere op på barrikaderne.

Det resulterede i slutningen af august

i en sag på landsrettens bord, hvor

sagsøgerne anmodede landsretten om

”at tillægge sagsanlægget opsættende

virkning, således at det skulle forbydes

staten at foretage fysiske indgreb, der

påvirker det område, der er omfattet af

loven.”

Vand i skibsolien kan

give mindre forurening

Halvandet års projektsamarbejde mellem Danisco a/s, Man Diesel & turbo og

Miljøstyrelsen har nu resulteret i en ny brændstofløsning til skibsfarten, så den

fremover kan overholde reglerne for luftforurening.

Af Jesper Himmelstrup

s

kibsfarten er så absolut ikke en af

de værste syndere, når det handler

om udledning af CO2. Til gengæld

har man i mange år søgt at begrænse

skibsfartens luftforurening – blandt andet

udledning af kvælstofoxiderne, NO2.

På den baggrund gav Miljøstyrelsen i

foråret 2009 tilskud til et projektsamarbejde

mellem Danisco og MAN Diesel &

Turbo. Projektet skulle søge at finde et

egnet hjælpestof – en emulgator – der

muliggør tilsætning af vand til marin gasolie,

hvilket begrænser NOx-udslippet.

Og testresultaterne fra begyndelsen

Men Vestre Landsret afgjorde, at byggeriet

kan fortsætte.

– Det er ikke unormalt, at der bliver ført

sager mod store anlægsprojekter, imens

det etableres. Det har vi set før med

Øresundsforbindelsen og metroen på

Amager. Men nu har Landsretten afgjort,

at styrelsen kan fortsætte arbejdet med

testcenteret som hidtil besluttet, siger vicedirektør

i Naturstyrelsen, Hans J. Høyer.

Det betyder, at Naturstyrelsen kan

fortsætte arbejdet med at rydde primært

nåleskov i Østerild Klitplantage. Som

erstatning for træerne bliver der rejst 419

hektar skov rundt om i landet, og samtidig

opretter Naturstyrelsen mere åben og

af året tegner lovende. Forsøgene på

testmotorer med den nye emulgator kan

give en gevinst på op til 60 procent NOxreduktion

afhængig af vandindholdet.

– Det er faktisk et rigtig godt resultat.

På den måde gør man det fremover

realistisk for skibsrederne at leve op til

miljøkravene, siger civilingeniør Mariane

Hounum fra Miljøstyrelsen Miljøteknologi,

der har siddet med i følgegruppen til

projektet.

gevinsten ved vand i olien er en lavere

forbrændingstemperatur og dermed mindre

dannelse af NOx under forbrændin-

5

rig natur i Østerild som for eksempel den

sjældne klithede.

– Vores udgangspunkt er, at testcenteret

er i orden og fuldt ud lovligt. Arbejdet

med testcenteret fortsætter, mens sagen

kører, så styrelsen overholder den tidsplan,

som har været forelagt Folketinget,

siger Hans J. Høyer.

Bag lovgivningen om vindmølletestcenteret

i Østerild Klitplantage står

folketingspartierne Venstre, Konservative,

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og

SF.

gen. Og resultaterne er interessante, fordi

den internationale maritime organisation,

IMO, har vedtaget en international regulering

af udledning af svovldioxid (SO2)

og kvælstofoxider (NO2) fra skibsfarten

fremover.

– Begrænsning af NOx-udslip sker ofte

ved hjælp af en katalysator, som er et

stort stykke teknologi at putte ind i et

skib. Derfor er det positivt, at der her er

en løsning, som er mindre udstyrskrævende

og derfor kan bruges på næsten

alle skibe, siger Mariane Hounum.

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


6

d

mus udEN Hus

Musegift kan dræbe

lækatte og ugler

Mus kan ødelægge dit hus og overføre sygdomme til din familie. alligevel glemmer

mange danskere at lukke huset af for de ubudne gæster, viser ny undersøgelse.

selvom det er fristende, skal man undgå at bruge musegift. Giften kan nemlig have

uforudsete bivirkninger.

Af Mia Jo Otkjær

et er nu, de kommer – musene. Det

bliver koldere og koldere udenfor.

Mennesker og mus søger derfor mod de

varme huse. Men det kan få alvorlige konsekvenser,

når de ubudne gæster flytter

ind derhjemme. For de små mus gnaver

elektriske installationer over og kan

sprede salmonella og andre smitsomme

sygdomme.

Når uheldet er ude og musen inde, er

det fristende at ty til gift. En ny undersøgelse,

som Epinion har foretaget for

Miljøstyrelsen, viser, at en del danskere

bruger fælder eller har en kat til at fange

musene, men det er stadig mere end hver

tiende dansker, der bruger musegift. Og

selvom gift er effektivt, er det langt fra

den bedste løsning for hverken hjemmet

eller naturen. giften kan komme til at

gå ud over andre end bare musen, hvis

den indeholder såkaldte antikoagulante

stoffer.

– Det er en virkelig dårlig idé at bruge

musegift frem for fælder for at slippe af

med musene derhjemme. Især fordi det

kan betyde, at andre dyr bliver forgiftede,

hvis mus med gift i kroppen går udenfor

og bliver spist af et rovdyr i naturen, forklarer

Bo Håkansson, biolog i Danmarks

Naturfredningsforening.

Forgiftede rovdyr

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet (DMU) udgav sidste år en

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

rapport, hvor det fremgår, at op mod 80

procent af rovpattedyr og op mod 60

procent af rovfugle har to eller flere slags

rotte- og musegifte med antikoagulanter

i kroppen. Netop dette forhold kan være

med til at indikere, hvor giften kommer

fra.

– Når der for eksempel blev fundet

flere forskellige gifte i de samme fugle,

tyder det på, at giften spredes fra mere

tætbebyggede områder, hvor der oftere

forekommer flere forskellige typer af

bekæmpelsesmidler, og ud til rovdyrene i

naturen, siger Thomas Kjær Christensen,

der er seniorforsker ved DMU og forfatter

til sidste års rapport om muse- og rottegift.

Ud over ubevidst at forgifte de vilde

rovdyr i naturen kan brugen af musegift

også have andre ulemper. Husdyr og børn

kan komme til at spise giften, og man kan

ende op med stanken af rådden mus, der

varer ved i ugevis, hvis musen lægger sig

til at dø et sted, man ikke kan komme til.

Jo mere gift der anvendes, desto større

risiko er der derudover for, at musene

udvikler resistens mod midlerne.

Forebyg og brug fælder

Ofte vil det slet ikke være nødvendigt at

bruge gift. Et årligt hustjek, hvor man får

lukket husets smuthuller, og nogle effektive

fælder kan holde huset frit for mus.

Alligevel glemmer fire ud af ti husejere

at forebygge og sikre huset mod mus,

viser den nye undersøgelse fra Epinion.

Ifølge undersøgelsen har 40 procent af

de adspurgte husejere og 35 procent af

sommerhusejerne haft problemer med

mus.

Og så kan det endda være mere alvorligt,

end man lige går og tror, at få besøg

af de små gnavere. Mange ved nemlig

ikke, at de fleste forsikringer ikke dækker,

hvis musene laver skader i huset eller

sommerhuset.

– Skader forvoldt af mus er ikke dækket

af en almindelig husforsikring, og

så vidt jeg ved, findes der ikke nogen

tillægsforsikringer, man kan købe for at

sikre sig mod museskader, fortæller Ole

Vidstrup, der er konsulent i Forsikringsoplysningen.

gnaver musene for eksempel huller i

husets isolering eller spreder ildelugtende

urin i baggangen, kan man altså ikke få

hjælp fra sit forsikringsselskab. Så det er

virkelig en god investering at beskytte

huset mod de små kræ. De helt store

skader, kan man dog godt regne med at

få hjælp til. Mus kan gnave isoleringen på

ledninger over, hvilket kan betyde kortslutning

og brand i dit hus. Men ildebrand

i huset dækker forsikringen stort set altid

– også selvom, den er opstået på grund

af mus, fortæller Ole Vidstrup.


gift er ikke bare gift

Det stof i musemidlet, der slår musen ihjel, kaldes for aktivstoffet. Der er to hovedtyper

aktivstoffer i musegifte, nemlig de stoffer, der går under fællesbetegnelsen antikoagulanter

(blodfortyndende) samt stoffet chloralose. Du finder som regel oplysningerne om

aktivstoffet nederst på etiketten under overskriften indhold eller analyse.

Produkter med antikoagulanter

De fleste musegifte på markedet indeholder antikoagulanter. I Danmark bruger man

følgende antikoagulanter i musegifte: Bromadiolon, brodifacoum og difenacoum. Giften

fører til, at musen efter fire-fem dage dør af indre blødninger. Giftstofferne bliver længe

i musen, og kan derfor overføres til eksempelvis ugler og pattedyr i naturen, når de

spiser den døde mus. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr

som på musen.

Produkter med chloralose

Den anden type af produkter på markedet indeholder et stof, der hedder chloralose.

Mus, der har ædt giften, bliver bedøvet og dør så af kulde. Chloralose udgør ikke samme

risiko for eksempelvis ugler og rovpattedyr som antikoagulanter. Chloralose er

dog giftigt for fugle og organismer i vand. Stoffet er mest effektivt ved

temperaturer under 16 grader.

Miljøstyrelsen informerer i

disse uger danskerne om,

hvordan de kan undgå

mus i huset. Følg rådene

på musetrappen: Forebyg.

Fang. Forgift som sidste

udvej.

læs meget mere på:

www.husudenmus.dk

FOTO: NIELS FABæK / BIOFOTO

7

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


8

BIOPIRATER

I sommer tilkendegav Danmark i FN's hovedkvarter i New York, at man vil arbejde frem

mod en ratificering af den såkaldte Nagoya-protokol, som blev aftalt på Biodiversitetkonventionens

Cop 10 sidste år. Aftalen skal sikre, at verdens biopirateri fremover skal

komme tredjeverdens lande til gode.

Af Jesper Himmelstrup

g

ennem århundreder har verdens

førende farmaceutiske og bioteknologiske

virksomheder hentet værdifuldt,

genetisk materiale hjem fra den

tredje verden. Det er det, vi i dag kender

som biopirateri – og set fra ulandenes

synspunkt har ilandene været biopirater

lige siden Christopher Columbus hentede

kartoflen hjem til Europa fra Peru.

Interessen for den tredje verdens genetiske

materialer er ikke blevet mindre

i moderne tid: Over hele verden er der i

dag stor interesse for genetiske materialer

– både fra vilde planter og fra svampe,

bakterier og insekter osv. genetiske

materialer er væsentlige ingredienser

i udvikling af ny medicin, kosmetik og

landbrugsafgrøder, og de spiller en

væsentlig rolle ved udvikling af blandt

andet industrielle enzymer, farvestoffer

og pesticider.

På den baggrund vedtog verdenssamfundet

på Biodiversitetkonventionens

COP 10 i Nagoya i Japan sidste efterår

teksten til en ny juridisk, bindende aftale

for at forbyde biopirateri – Nagoya-protokollen.

Og rent principielt er det en vigtig

aftale, understreger Naturstyrelsens danske

chefforhandler, Søren Mark Jensen.

– Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes

at få vedtaget protokollen i Japan. Det

var jo i høj grad en dansk mærkesag. Og

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

ALLE SEJL

SAt I KAMpEN

MoD BIopIRAtER

det er godt med et lyspunkt i det internationale

miljøsamarbejde, nu hvor det går

trægt på klimaområdet, siger Søren Mark

Jensen.

Sammen med sit team skal han fra årsskiftet,

når Danmark overtager formandskabet

i EU, fungere som forhandlingsleder

og talsmand for det samlede EU i de

fortsatte FN-forhandlinger om protokollen.

Krav til ulandene

Når Nagoya-protokollen træder i kraft,

betyder det, at virksomheder og forskere,

som for eksempel ønsker at arbejde med

genetisk materiale fra et andet land, først

skal have lov til at hente materialet fra leverandørlandet,

og desuden skal de have

en udbytteaftale på plads med den eller

de instanser i landet, som ejer materialet.

Da langt det meste af verdens biodiversitet

findes i ulandene, vil det typisk være

dem, som får gavn af de nye regler.

Eksempelvis kan der være tale om en

tysk medicinalvirksomhed, som henter

værdifulde plantegenetiske materialer i

en centralafrikansk regnskov og indgår

kontrakt om at levere en til to procent af

overskuddet af et eventuelt nyt industriprodukt

tilbage til regnskovsbeskyttelse i

leverandørlandet.

– Det er væsentligt, at protokollen ikke

blander sig i indholdet i udbytteaftalerne,

som virksomhederne og leverandørerne

indgår. Der bliver tale om markedsbaserede

privatretlige kontrakter, hvis

håndhævelse blandt andet vil bero på, at

ulandene får udarbejdet klare regler og

lovgivning på området. Så på den måde

stiller protokollen også nogle klare krav til

ulandene om god regeringsførelse, siger

Søren Mark Jensen.

reglerne foreskriver, at Nagoya-protokollen

først træder i kraft, når 50 lande

har ratificeret den. Søren Mark Jensen

håber på, at en god del u- såvel som

ilande, ligesom Danmark, vil bestræbe sig

på en hurtig ratifikation, og at Nagoyaprotokollen

kan træde i kraft sidst i 2012.

Naturens værdi

Danske virksomheder og forskere har

traditionelt set været ret gode til på

egen hånd at indgå i og overholde aftaler

med de lande, de har hentet genetiske

materialer i. Problemet har ofte været, at

ulandene ikke har haft en klar ansvarsfordeling

mellem deres myndigheder, ligesom

den lokale lovgivning ofte ikke har

fungeret. Derfor har danske forskningsinstitutioner

og virksomheder opereret i et

vakuum, forklarer Søren Mark Jensen.

De kan til gengæld fremover forventes

at få gavn af klare regler, som gælder for


alle, og generelt af den større retssikkerhed

som der kommer på området,

– Det handler altså også om krav til

ulandene, som nu skal til at have styr på

det. Med udsigten til aftaler om udbyttedeling

vil de være bedre motiveret, og

de vil opleve, at deres natur har værdi.

Protokollen vil på den måde øge de fattige

landes interesse i at passe bedre på

deres biodiversitet, siger chefforhandleren.

Bestemmelserne i protokollen er således

i særdeles god tråd med det, man

vil have fokus på under det kommende

verdenstopmøde om grøn vækst i rio de

Janeiro her til sommer (rio+20) – nemlig

at integrere naturens værdier i markedsmekanismer

og samfundsøkonomi.

– Mens Nagoya-protokollen lægger

rammerne for udveksling af genetiske

materialer mellem lande, vil man måske

på rio+20 opleve, at de mange genetiske

ressourcer, som findes i de internationale

have, vil blive genstand for overvejelser

om en ny aftale. Den kan være med til

at sikre, at deres udnyttelse ligesom

Nagoya-protokollen skal bidrage til den

globale naturbeskyttelse. Det er et nyt

emne, som bliver spændende at følge

og deltage i fremover, siger Søren Mark

Jensen.

NOVOzymEs BLIVER OmFATTET

Nogle af de brancher, der bliver omfattet af en Nagoyaprotokol,

er den farmaceutiske og den bioteknologiske, som

begge producerer for milliardbeløb baseret på genetiske

ressourcer.

Danske Novozymes er derfor som bioteknologisk virksomhed

en af de store virksomheder herhjemme, der vil

blive omfattet af de nye regler. Men det afskrækker ikke

Vice President i Novozymes forskning Ole Kirk, der til gengæld

glæder sig over, at verdenssamfundet nu formelt tager

kampen op mod biopiraterne.

– Samarbejder skal naturligvis være til begge parters

fordel, både for det land, hvor biodiversiteten findes – og

for det firma, der arbejder for at udvikle den, siger Ole Kirk.

Han tilføjer samtidig, at Novozymes stort set allerede

i dag spiller efter de regler, som er nedskrevet i Nagoyaprotokollen.

– I de lande, hvor vi har fået adgang til biodiversitet, har

vi overført viden og støttet opbygning af lokale forskningsmiljøer.

På samme måde betaler vi løbende licensafgift, hvor

udviklingen har ledt til nye enzymprodukter, siger Ole Kirk.

Han tror derfor ikke, at protokollen som sådan kommer

til at betyde det store for Novozymes’ arbejdsgange og

ageren i ulandene i fremtiden, men han glæder sig over, at

biodiversiteten med Nagoya-protokollen fremover får juridisk

beskyttelse.

– Novozymes har altid bakket op om og overholdt alle

konventioner omkring biodiversitet. Derfor støtter vi selvfølgelig

også fuldt op omkring den nye Nagoya-protokol, siger

Ole Kirk.

9

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

FOTO : SVEN HALLINg / SCANPIx


10

sORTmuNdET KuTLINg

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


INVAsION

FRA sORTEHAVET

På ganske få år har den invasive fiskeart sortmundet kutling bredt

sig voldsomt i farvandene syd for Sjælland, og det kan ikke undgås at

få konsekvenser for vores hjemmehørende arter. Spørgsmålet er hvilke?

Af Jesper Andersen. Foto: Mikkel Østergaard

11

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


12

m

sORTmuNdET KuTLINg

ed rutinerede bevægelser trækker

Kurt Arentsen den ene ende af en

række kasteruser op i båden. Han har

gjort det utallige gange før, for han har

været erhvervsfisker i guldborgsund i

næsten 60 år. Men i foråret 2010 ændrede

fiskeriet sig på en måde, han ikke

havde oplevet før.

Pludselig var hans garn og ruser fulde

af mørke, ålekvabbelignende fisk – sortmundede

kutlinger. I blot en enkelt række

kasteruser kunne han fange så mange

fisk, at de knapt kunne løftes om bord.

Særligt slemt er det gået med rejefiskeriet.

I 2009 – før kutlingernes ankomst

– kunne Kurt Arentsen på en god dag

fange 100 kilo rejer. I hele 2011 har han

indtil nu fanget cirka 180 kilo.

Den første ruse kommer fri af vandet,

og Kurt Arentsen tømmer indholdet ud

i en fiskekasse. Det giver syn for sagn:

Næsten hele fangsten består af sortmundede

kutlinger – med en smule skaller, ål

og aborreyngel imellem.

– Normalt er vi fiskere jo glade for fyldte

net, men ikke når fangsten er kutlinger,

vi ikke kan sælge. De er tunge og giver

et stort sorteringsarbejde til ingen nytte.

Jeg kan heller ikke fiske efter det system,

jeg plejer at bruge, for alle garnene skal

tømmes for hele tiden. Der går jo ikke

aborrer og ål i dem, hvis de er fulde af

kutlinger, siger Kurt Arentsen.

For at gøre sit til at løse problemet

hælder han ikke sin store bifangst af

kutlinger i vandet igen. Han stiller i stedet

fiskene frem til mågerne, der hellere end

gerne forsyner sig. Selvom sortmundede

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

kutlinger også egner sig til at blive spist

af mennesker, kan Kurt Arentsen ikke

afsætte dem.

Ankom for godt 20 år siden

Den første gang, der blev fanget en sortmundet

kutling i Østersøen var i 1990 i

gdansk-bugten ved Polen. Arten kommer

fra Sortehavet og er formodentlig blevet

transporteret hertil med ballastvandet i

et fragtskib. I Danmark blev den første

gang fanget ved Bornholm i 2008, og

derefter er det gået meget stærkt. I både

2010 og 2011 er bestanden i farvandene

syd for Sjælland nærmest eksploderet.

Biologer har i guldborgsund talt helt op

til 30 individer pr. kvadratmeter havbund.

Forekomsten varierer dog meget.

– Vi må forvente, at arten vil sprede

sig til alle indre danske farvande. Det, vi

oplever ved guldborgsund, er ekstremt,

og hvis den videre spredning foregår

med samme hast og i samme omfang,

står vi over for en alvorlig situation. Vi

kan håbe på, at det kun er her i starten,

arten har så voldsom fremgang. Under

alle omstændigheder bør vi indstille os

på, at den er kommet for at blive – det er

svært at se, hvad der skulle forhindre den

i det, siger Lise Bach Hansen, biolog og

fuldmægtig i Naturstyrelsen.

Derfor har kutlingen succes

Et fælles træk for invasive arter er, at

de er gode til at formere sig, og den

sortmundede kutling er ingen undtagelse.

Hunnen gyder flere gange i løbet

af ynglesæsonen og kan i den periode

producere næsten 4.000 æg. Da det er

en brakvandsfisk, kan den tåle meget varierende

saltkoncentrationer og temperaturer.

Derfor kan den også gå op i åer og

vandløb. I Danmark blev den første gang

fanget i ferskvand i Sørup Å på Falster.

– Sidste efterår lavede vi maveundersøgelser

af 500 sortmundede kutlinger

for at finde ud af, hvad de spiser. Små

individer lever primært af muslinger og

snegle, mens de større foretrækker rejer.

Vores hjemmehørende kutlinger er ikke

store nok til at spise fuldvoksne rejer,

men det er den sortmundede. Derfor har

den fundet et godt spisekammer. Bedre

bliver det ikke af, at vi har overfisket vores

rovfisk. Hvis den sortmundede kutling

var blevet modtaget af en stor bestand

af torsk og aborrer, ville den nok have

haft sværere ved at finde fodfæste, siger

biolog og fiskespecialist Henrik Carl fra

Statens Naturhistoriske Museum.

Når en invasiv art har spredt sig, kan

den ikke fjernes igen. Men Henrik Carl ser

dog flere muligheder for at lægge den

sortmundede kutling hindringer i vejen.

Danske fiskere skal gøre som Kurt Arentsen

og undlade at smide deres fangst i

vandet igen. Det vil også være en fordel,

hvis vi tager den velsmagende fisk til os

som en spisefisk. En tredje mulighed er

at frede eksempelvis torsk og aborre, så

de kan gøre et større indhug i bestanden.

Endelig kunne man overveje at eksportere

sortmundet kutling til Kina, der i

forvejen aftager mange andre biprodukter

fra vores fødevareproduktion.

sORTmuNdET KuTLINg

(NEOgOBIus mELANOsTOmus)

Arten er bundlevende og hører hjemme i Sortehavet og

Det Kaspiske Hav. Bliver normalt 10 til 20 cm lang. Fisken

har et bredt hoved og store brystfinner, der bruges som

støtte, når den ligger på bunden. Den har en gatfinne og

to rygfinner, hvor den forreste har en tydelig sort plet i

bageste ende. Fisken er grå-beige med sorte og brune

aftegninger, og i gydetiden fra maj til september er hannen

næsten sort. Sortmundet kutling kan være svær at skelne

fra vores hjemmehørende sortkutling. Fuldt udvokset er

den sortmundede kutling dog betydeligt større og har 15-17

stråler i bagerste rygfinne, mens sortkutlingen kun har 13-14.

Sortkutlingen har også en sort plet på forreste rygfinne,

men den sidder forrest på finnen.


RENsNINg AF BALLAsTVANd

I takt med den stigende internationale skibstrafik

vokser også risikoen for ufrivillig transport

af invasive arter via skibenes ballastvand. En

ny konvention fra IMO (International Maritime

Organisation) forventes snart at føre til globale

krav om rensning af ballastvand. I maj 2011

vedtog det danske Folketing enstemmigt en

ændring af havmiljøloven, som gør det muligt at

ratificere konventionen. Også de danske rederier

ønsker at konventionen hurtigt træder i kraft.

KAN VI sPIsE Os ud AF PROBLEmET?

Selvom sortmundet kutling af mange regnes for en skidtfisk, kan den

udmærket spises. Smagen af dens faste, lyse kød minder om rødspætte,

og den tilberedes med skindet på. Se kokken Søren Kyed Rasmussen fra

Meyers Madhus give gode råd til, hvordan man kan få en lækker middag

ud af en pose sortmundede kutlinger på www.nst.dk. Søg på "Stegt

sortmundet kutling".

13

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


14

FARLIgT sTOF I mALINg

i over 20 år har

Danmark kæmpet i

eU for at få mineralsk

terpentin klassificeret

som et stof, der kan

give kroniske hjerneskader

– herhjemme

kendt som malersyndromet.

nu er der

skred i sagerne.

Danmark har netop

banet vejen for, at

mineralsk terpentin

kan blive udstyret med

advarselssymboler i

hele eU.

Af Rie Jerichow

d

er var stor tilfredshed i Miljøstyrelsen

denne sommer. Det var der

også god grund til. Lige før ferien lykkedes

det Danmark at få EU's risikovurderingskomite

overbevist om, at mineralsk

terpentin kan skade hjernen og derfor

bør påføres en advarsel på emballagen i

hele EU.

– Det har været en mærkesag for

Danmark i over 20 år, så det er lidt af en

lettelse, at vi nu med stor sandsynlighed

kan lukke det kapitel, fortæller Poul

Bo Larsen, der som specialkonsulent i

Miljøstyrelsen har ført forhandlingerne

med EU.

Tilbage i 70’erne og 80’erne påviste

en række undersøgelser i blandt andet

Danmark, Sverige og Finland, at mineralsk

terpentin kunne give hjerneskader.

Og i 1988 gik Danmark enegang og klassificerede

som eneste land i EU mineralsk

terpentin som farligt med alvorlig sundhedsfare

ved længere tids påvirkning.

– I mange år har der ikke rigtig været

forståelse for vores synspunkter i de

andre EU-lande. Vi har været isoleret,

og de få gange, spørgsmålet har været

på tapetet, har vi frygtet, at vi ville blive

stemt ned, så vi har holdt lidt lav profil.

Hvis emnet blev bragt på banen og til af-

stemning, kunne vi risikere at skulle pille

klassificeringen af igen og få forbud mod

at påføre advarslen. Vores eneste chance

for at opretholde den danske undtagelse

ville på længere sigt være at samle

yderligere dokumentation og overbevise

EU om, at mineralsk terpentin skulle

klassificeres som sundhedsskadeligt i alle

medlemslande, forklarer Poul Bo Larsen.

For to år siden blev det alvor. Da blev

det med den nye klassificeringsforordning

besluttet, at alle den slags særregler

i de enkelte EU-lande skulle samordnes

senest i november i år.

– Så måtte vi tage tyren ved hornene

og komme med et forslag, fortæller han.

Videnskabelig dokumentation i ryggen

I juni 2009 var ansøgningen klar. Sådan

en ansøgning har karakter af en baggrundsrapport

med videnskabelig dokumentation

for Danmarks synspunkt. Efter

en offentlig høring blev ansøgningen

med kommentarer behandlet i risikovurderingskomiteen

i EU's Kemikalieagentur.

Men i Miljøstyrelsen var man ikke skråsikker

på et positivt udfald til Danmarks

fordel.

– Mineralsk terpentin er et meget komplekst

område. Det består dels af nogle

dANmARK

VINdER KAmP Om

mALER syNdROmET

I Eu

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


landinger af kulbrinter med et hundredtal

af komponenter, så der kan være

diskussion om, hvad mineralsk terpentin

overhovedet er. Og dels klassificerer

man ofte kemikalier efter resultater af

standard dyreforsøg, hvor der typisk er

tale om ret firkantede effekter – enten

er de der, eller også er de der ikke. Men

de kroniske, neuro-toksilogiske skader af

mineralsk terpentin er meget vanskelige

at påvise i dyr, da det har noget med dyrenes

ændrede adfærd at gøre. De afgørende

data stammer således fra malere,

der er blevet undersøgt af arbejdsmedicinere

i en række meget specialiserede,

neuropsykologiske test, som det kræver

megen erfaring og ekspertise at vurdere

og konkludere ud fra, fortæller Poul Bo

Larsen.

Der var flere åbne spørgsmål. Ikke alle

undersøgelser pegede i samme retning

og man måtte heller ikke se bort fra, at

malere kan have været udsat for andre

skadelige stoffer end mineralsk terpentin.

Danmark valgte at læne sig op ad to

internationale ekspertvurderinger. En fra

1996 fra WHO og en fra 2007 fra EU's

videnskabelige komite for fastsættelse

af grænseværdier i arbejdsmiljøet. De to

internationale undersøgelser konklude-

rede begge, at der er risiko for kroniske

hjerneskader ved længere tids påvirkning.

– Vi holdt os til konklusionerne fra disse

to ekspertgruppevurderinger, så vores arbejde

blev hjulpet godt på vej, siger han.

Det er nu op til Europa-Kommissionen

at sende forslaget til afstemning blandt

medlemslandene i EU og at høre Europa-

Parlamentet, så den nye klassificering og

mærkning kan træde i kraft overalt i EU.

– Den er altså ikke helt hjemme endnu,

men normalt skal der noget ganske ekstraordinært

til, for at Kommissionen, Parlamentet

og medlemslandene ikke følger

risikovurderingskomiteens anbefalinger,

vurderer Poul Bo Larsen, der er glad for,

at de mange års arbejde har båret frugt.

– Set med danske øjne, har vi fået mulighed

for at bevare vor klassificering, og

set med EU øjne har vi været med til at

øge beskyttelsesniveauet i alle medlemslande.

Han tilføjer, at det generelt er det en

klar fordel med samordnede regler, når

varer bevæger sig over landegrænser.

– De undtagelser, som de enkelte

EU-lande har haft, har typisk været en

strengere klassificering. Og jo strengere

klassificering, man har på et kemikalie,

desto større forholdsregler bør man tage,

hvilket jo vil højne beskyttelsesniveauet

for os alle sammen, fortæller Poul Bo

Larsen.

Hvorfor er Mineralsk

terPentin så farligt?

Mineralsk terpentin er et farveløst, organisk opløsningsmiddel,

der typisk anvendes som opløsningsmiddel i

farve- og lakindustrien og til rengøringsformål.

Stoffet fordamper let, så koncentrationen i indåndingsluften

risikerer at blive høj. Via lungerne passerer stoffet

over i blodet og oplagres i fedtholdige organer, som for

eksempel hjernen, hvor det kan skade nervesystemet.

Hvis man udsættes for stoffet over længere tid, risikerer

man at udvikle en permanent demens med koncentrations-

og hukommelsesbesvær, apati, psykisk uligevægt og

irritabilitet.

eu's

keMikalievagtHund

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er sat i verden

for at beskytte de europæiske borgeres sundhed og miljø.

Agenturet er med til at sikre, at kemikalier bliver håndteret

ens i hele EU og yder videnskabelig og teknisk

rådgivning om kemikalier til virksomheder og medlemsstater.

Det drejer sig ikke kun om kemikalier, der anvendes

i industrielle processer, men også de kemikalier, vi møder

i vores dagligdag – for eksempel i rengøringsmidler,

maling, tøj, møbler og elektriske apparater.

Udvalget for Risikovurdering, RAC, udarbejder agenturets

udtalelser i forbindelse med ansøgninger om diverse

godkendelser og forslag til begrænsninger, klassificering

og mærkning af stoffer, der påvirker borgernes sundhed

og miljø.

15

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


16

FOTO : MIKKEL ØSTErgAArD

xxx JAgT

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

Jagt

på ringduer

er flyttet


Det var en smule kontroversielt,

da nationalt Center for Miljø

og energi (DMU) besluttede

at flytte jagtsæsonen på ringduen

fra 1. oktober til 1. november

med virkning fra i år: ifølge

DMU er fuglens yngletid rykket

– men Danmarks jægerforbund

mener, at beslutningen er taget

på et tyndt grundlag.

Af Morten Refsgaard Sørensen

Å

17

rets jagt på ringduer er flyttet. Jagten skulle

egentlig være skudt i gang 1. oktober, men er

udskudt til 1. november. Årsagen er, at EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv,

der er implementeret i den

danske jagtlov, siger, at der ikke må drives jagt på

fugle i yngletiden.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU) er rådgiver

for Naturstyrelsen på området. Deres undersøgelser,

som ligger til grund for beslutningen, har vist,

at ringduens yngletid efterhånden strækker sig til 10.

november.

– Det forholdt vi os til, og derfor indstillede vi

til ministeren, at jagttiden blev ændret med start

fra første november, siger Elsebeth Braüner, jurist i

Naturstyrelsen.

Tvivl om grundlaget

Naturstyrelsens indstilling vækker ikke udelt begejstring

hos Danmarks Jægerforbund. De mener,

at undersøgelsen bygger på et grundlag, der ikke

er godt nok. De så gerne, at der var en kvalificeret

undersøgelse af, hvor store andele af bestanden af

ringduer, der yngler hen i efteråret.

– Vi mener, at det er det biologisk relevante

grundlag – ikke bare erkendelsen af, at der er en due

inde ved siden af bagerens skorsten, som yngler

hen i november – der skal ligge til grund for beslutningen:

Vi mener, at den danske naturforvaltning

drejer sig om at forvalte bestande og ikke individer,

siger Carsten riis Olesen, forskningschef i Danmarks

Jægerforbund.

Hos Naturstyrelsen mener man ikke umiddelbart,

at der er noget at udsætte på undersøgelsen. Derfor

er man også gået videre med den konklusion, undersøgelsen

fremkommer med, understreger Elsebeth

Braüner.

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


18

JAgT

Kan én due bestemme?

Ifølge Carsten riis Olesen er Danmarks Jægerforbund

enige med EU og jagt- og vildtforvaltningsloven,

når det er bestemt, at jagt på fugle er ulovligt

i yngleperioden. Problemet ligger i definitionen

på yngletid. Han mener, at EU’s juridiske tekst på

området er uklar, og at den derfor kan tolkes meget

bogstaveligt: Hvis bare der spottes en enkelt due

med unger i reden i december, så strækker ringduens

yngletid sig ind i december.

– Vi har mange eksempler på nogle særegne individer,

som under nogle specielle forhold finder på at

agere unormalt. Det er derfor, at der er en begrundet

frygt for, at vi indretter lovgivningen og forvaltningen

på individer og ikke på andele af bestanden,

som, hvis du spørger mig, er fagligt korrekt, siger

Carsten riis Olesen.

Ny undersøgelse på vej

For at afdække hvor stor en andel af de danske

ringduer, der har yngletid i efteråret, har Danmarks

Jægerforbund startet deres egen undersøgelse med

Carsten riis Olesen som ansvarlig. Derfor har de fået

tilladelse fra Naturstyrelsen til at skyde et antal fugle

rundt i landet i løbet af september og oktober, hvorefter

fuglene så skal obduceres og undersøges.

– Sidste år obducerede vi 1.100 duer, og det skal

i år suppleres. Vi forventer minimum det dobbelte

antal duer, så vi vil komme op på, at vi kan analysere

godt og vel 3.000 duer, siger Carsten riis Nielsen.

Formålet med obduktionerne, der foregår i DMU’s

laboratorier, er at fastslå, om duerne er i yngletid

eller ej – en forholdsvis nem undersøgelse, da ringduen

ændrer sig en del i den periode.

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

Jagt på fugle

er ulovligt i

yngleperioden.

Problemet ligger

i definitionen

på yngletid.

– Duerne er den eneste slægt, som producerer det,

man kalder duemælk. Det er en mælkeagtig vælling,

de fodrer deres unger med. Derudover kigger vi på

de indre organer og reproduktionsorganerne, fordi

de giver helt tydeligt svar på, om de er ynglende,

siger Carsten riis Olesen.

DMU har talt

Carsten riis Olesen forventer at kunne præsentere

undersøgelsens resultater sidst på sommeren 2012.

Dermed kan resultaterne nå at komme i betragtning

til den nye jagttidsbekendtgørelse, der træder i kraft

første april 2013. Arbejdet med bekendtgørelsen

begynder i starten af 2012 med Vildtforvaltningsrådet

ved roret. Under forløbet kommer DMU med

deres bemærkninger og en opdateret rapport om de

danske jagtbare arter, ligesom Danmarks Jægerforbund,

der er medlem af rådet, kan komme med

deres input.

Men indtil den nye jagttidsbekendtgørelse starter

duejagten herhjemme altså først den 1. november.

Og det er en ændring, man er helt tryg ved i Naturstyrelsen:

– DMU har vurderet, som den forskningsinstitution

de er, at det er grundlag nok til at fastholde den

dato, der er sat. Og vi er ikke klogere end DMU, når

det kommer til det biologisk faglige. Så når de siger

det – klare i spyttet – så lytter vi. Ellers ville det, vi

indstillede til ministeren, og det, som ministeren så

besluttede, være i strid med vores egen jagt- og

vildtforvaltningslov, slår Elsebeth Braüner fast.


FOTO : KJELD OLSEN / BIOFOTO

Ringdue

(Columba palumbus)

Ringduen har en meget lang yngleperiode. I milde

vintre kan æglægningen starte så tidligt som midten

af februar, og det er ikke ualmindeligt at finde

redeunger i oktober. I denne periode har et par i

gennemsnit fire yngleforsøg, nogle gange op til

otte, men mange æg og unger mistes til forskellige

rovdyr.

I jagttiden skydes der hvert år omkring 300.000

ringduer i Danmark.

Ringduen har været i fremgang gennem hele

1900-tallet, hvor øget landbrugsdrift, og dermed

større kornproduktion, tillægges betydning.

Allerede i anden halvdel af 1800-tallet gav

opdyrkningen af den jyske hede flere ynglesteder.

Bestanden faldt noget omkring 1980, men er siden

fordoblet.

Kilde: Danmarks Ornitologiske Forening

stridens kerne:

Kortere og kortere

jagttid

Jagtsæsonen for ringduer går nu fra den 1. november

til den 31. januar. Dermed er sæsonen for

duejagt blevet en måned kortere i år, da sæsonen

hidtil har gået fra 1. oktober til 31. januar. Tidligere

har man måttet skyde duer i både september og

august, men over tid er starten på jagten altså

rykket frem af hensyn til duernes yngletid.

19

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


ForFattere

raFtetårn

Du kan støde på hans ansigt på store plakater i londons

Underground. Du kan købe hans romaner i thailand. og du skal

være heldig for at få plads, hvis du vil høre ham tale på nogle af

verdens største bogmesser. jussi adler olsen er på få år blevet

en internationalt feteret bestsellerforfatter – men han lever ikke

just i noget elfenbenstårn af den grund. Faktisk hører Danmarks

bedst sælgende forfatter nok mere hjemme i et raftetårn.

Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


n Fra

et

PORTRæT 21

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


22

E

PORTRæT

fterårsferien 1964.

14-årige Jussi er sammen med sin bedste ven Torben

krøbet til vejrs i et hjemmebygget tårn bestående af granrafter

og træstammer. Målsætningen er at blive deroppe uden afbrydelser

hele ferien. De to drenge skal nemlig slå rekorden på

tre døgn i et lignende raftetårn, som Torben har hørt, at nogle

andre knægte har sat. Og gerne slå den eftertrykkeligt.

Problemerne starter for alvor på tredjedagen: Det er ualmindeligt

kedeligt deroppe i trætoppene – og for at få tiden til at

gå er knægtene begyndt at ryge hjemmerullede græssmøger,

som så desværre har en uheldig sideeffekt på drengenes tarmsystem.

Det er en prekær situation, for de har jo aftalt og udfordret

hinanden på, at de ikke må kravle ned før tid. Samtidig skal de

af med deres efterhånden meget tyndtflydende tarmindhold

cirka hvert kvarter – og så har hele historien om de to drenges

rekordforsøg i det selvbyggede raftetårn bredt sig i lokalsamfundet.

Der er med andre ord tilskuere på – og det er en ganske

grænseoverskridende oplevelse for to teenagedrenge at stikke

bagdelen ud over kanten på et tårn og tømme sig, mens venner

og venners forældre måbende kigger på.

En forfatter bliver til

– Det er en afgørende oplevelse i min barndom. For jeg lærer

ikke at være bange for noget. Kan du skide ud over kanten af

et tårn med tilskuere på, så kan du klare det meste. Jeg lærer,

at man kan gennemføre det, man sætter sig for. Og jeg lærer, at

jeg har et talent for at finde på historier – uhyggelige historier,

forklarer Jussi Adler Olsen.

På denne dag, hvor vi sidder i hans hus i Allerød, er der ikke

mange uger til, at den første bog i serien om Afdeling Q ud-

JussI AdLER OLsENs

BLÅ BOg

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

Jussi Adler olsen er født i 1950

i København.

Han er exam. art. i Filmvidenskab

fra Københavns Universitet

og har også læst en række

andre fag på universitetet.

Han har skrevet manuskript til

både Søren Spætte og Anders

And-historier, været forlagsejer,

-redaktør og -direktør ad flere

omgange.

kommer i USA. Adler Olsen har for længst rundet fire millioner

solgte spændingsromaner og udkommer i dag i rundt regnet 30

lande over hele verden. Så det siger sig selv, at det med at hitte

på medrivende og uhyggelige fortællinger står centralt.

Det er historien om nøden, der lærer den nøgne at spinde om

igen. For tiden skulle jo gå med et eller andet oppe i raftetårnet,

og de to mavesyge og kedsomhedsramte knægte begyndte at

fortælle hinanden historier. Torben havde en hel stribe oppe i

ærmet, han enten selv havde læst eller fået fortalt, og som han

nu kunne genfortælle. Men Jussi kendte ikke nogen på forhånd.

Så han fandt på. Og det gjorde han så godt, at den ellers så modige

og stærke kammerat dårligt kunne sove om natten resten

af ugen.

– Det var lige der, at jeg fandt ud af, at det her – det kan jeg

bare. Jeg har et talent for at fortælle. Og jeg kan gøre mine

fortællinger spændende og uhyggelige. I realiteten er det der,

jeg finder ud af, at jeg en dag skal være forfatter.

Forlagsredaktør og byplanlægger

At der så ender med at gå 33 år fra ugen i raftetårnet til hans

romandebut med Alfabethuset i 1997, er mest et spørgsmål om,

at der dukker så ualmindeligt mange andre ting op, som kræver

hans opmærksomhed og engagement. For eksempel en hulens

bunke tegneseriehæfter, –historier, -udgivelser og -butikker op

gennem 70’erne. Aktiviteter i fredsbevægelsen i 80’erne. En

stribe år som først selvstændig forlægger og siden forlagsredaktør

og -direktør i Bonniers. Og sågar et byfornyelsesprojekt i

Københavns Havn på græsrodsniveau.

– Sammen med arkitekten Ole Pihl og opfinderen John reipur

laver jeg i 1985 et komplet oplæg til en fornyelse af Københavns

Havn. Vi kunne se, at byen på mange måder blev revet

Han har komponeret filmmusik

(til tegnefilmen Valhalla),

været organisator i koordinationsgruppen

i Den danske

Fredsbevægelse og bestyrelsesformand

for Solarstocc AG,

som producerer solcelleanlæg,

samt DK technologies, som

producerer måleudstyr til filmbranchen.

I 1997 debuterede han som

thrillerforfatter med Alfabet-

huset, siden fulgte og hun

takkede guderne (2003),

Washington Dekretet (2006)

og de indtil nu fire bøger i

serien om Afdeling Q: Kvinden

i buret (2007), Fasandræberne

(2008), Flaskepost fra Q

(2009) samt Journal 64 (2010).

Femte bind i serien forventes

klar i handlen i foråret 2012.


Jeg er et miljøbevidst

og forureningshadende

menneske. Vi har alle

sammen et ansvar for

at passe på de stærkt

begrænsede ressourcer,

der nu engang er i verden.

Kimen til den indsigt blev

lagt tidligt i min barndom

– og den er bare vokset

gennem årene.


24

PORTRæT

Hjemmet i Allerød er Jussi

Adler Olsens 12. (om)bygningsprojekt.

Det har givet

ham stor erfaring med

korrekt materialevalg – og

respekt for bæredygtige

og energineutrale løsninger.

Jussi Adler Olsen bliver

stylet af sin kone Hanne

Adler Olsen forud for

fotosession i deres hjem

i Allerød.

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


ned og ukritisk genopbygget. Vi kunne se, at de store arealer

ved havnefronten lå mere og mere øde og uudnyttede hen –

og vi lavede et forslag med en flydende bydel opført i stål. En

arkitektonisk perle og et projekt, der ville have betydet masser

af arbejde både på stålværker, værfter og byggepladser. Og

et projekt, der ville have placeret Danmark og København helt

i top, når det gælder arkitektonisk nytænkning – og dermed

tiltrukket millioner af turister til landet.

Sådan skulle det altså ikke gå. Der gik i stedet mange år, før

arbejdet med at forny havnen i København for alvor tog fart.

Og selvom Adler Olsen kan glæde sig over, at en stor del af de

grundlæggende tanker bag hans projekt i dag er inkorporeret

i havnefronten, så ærgrer og undrer han sig stadig over de

manglende politiske visioner, de blev mødt med i midtfirserne.

På solcelleeventyr i Tyskland

Visioner har forfatteren selv til gengæld masser af. Han har

efter eget udsagn altid været et miljøbevidst menneske og

en tilbageholdende forbruger. Det har blandt andet givet sig

udtryk i, at privatpersonen Jussi Adler Olsen selv har bygget

eller gennemrenoveret i alt 12 huse gennem sit liv indtil nu. Og

i hvert eneste projekt har genanvendelsen af byggematerialer

stået meget højt på dagsordnen. Ikke så meget af økonomiske

årsager – mere af respekt for tingene og af hensyn til miljøet.

– Jeg har helt fra barnsben, hvor jeg som femårig sad og

legede med et brændeglas, været dybt fascineret af solens

kraft. Lidt senere i barndommen begyndte jeg at lege med fantasier

om robinson Crusoe og det at skulle klare sig selv uden

hjælpemidler. Jeg satte mig derfor for at lære, hvordan man kan

skabe energi ud af naturens egen kraft. Og jeg var så heldig,

at min fysiklærer Clemmensen fra Brønderslev kunne lære mig

om elektromagnetismen, og som 13-årig byggede jeg min egen

elektromotor, som jeg stadig har et sted i mine gemmer.

Igen er vi ude i, at en kim til noget meget større bliver lagt

tidligt i barndommen:

– Jeg er et miljøbevidst og forureningshadende menneske. Vi

har alle sammen et ansvar for at passe på de stærkt begrænsede

ressourcer, der nu engang er i verden. Kimen til den indsigt

blev lagt tidligt i min barndom – og den er bare vokset gennem

årene, understreger Jussi Adler Olsen.

Tanken om det bæredygtige liv stod også centralt i byfornyelsesprojektet

i 1985 – og det kulminerede for Adler Olsens

vedkommende i starten af dette årtusinde, da Jussi i samarbejde

med sin nevø Jakob Wæhrens stod i spidsen for et veritabelt

solcelleeventyr i Tyskland.

– Jeg var på det tidspunkt – og det er jeg såmænd stadigvæk

– irriteret over, at der var så få visioner på energiområdet.

Min nevø Jakob havde udviklet en metode til at forædle kvarts,

så man kunne lave mere effektive solceller. Vi tog til Bayern i

Sydtyskland, fordi de der havde en fremsynet energipolitik, som

blandt andet betød, at smågrossister og privatfolk, der installerede

solcelleanlæg og fremstillede energi, kunne sælge den

Vi skal forbruge

med stor omtanke

– og kassere

med endnu større

omtanke.

energi, de ikke selv forbrugte, retur til forsyningsnettet til en

forhøjet pris.

Det blev til selskabet Solarstocc Ag, der i sidste ende producerede

massevis af megawatt-timer af bæredygtig energi til det

tyske forsyningsnet med Jussi Adler Olsen som bestyrelsesformand

og nevøen Jakob Wæhrens som direktør, inden danskerne

igen trak sig ud i 2006.

– Vi forsøgte selvfølgelig at importere vores idé hjem til

Danmark, men dengang var der ingen statsstøtte til private, der

producerede bæredygtig energi, som tyskerne havde. Det har

vi fået siden – men det eneste sted i Danmark, vi dengang blev

mødt med visioner, vilje, tro på projektet og kreativitet var hos

Danfoss’ direktør. De udviklede en ny type veksler, som man –

så vidt jeg er orienteret – stadig bruger i den slags anlæg til at

lave jævnstrøm til vekselstrøm.

Den bæredygtige forbruger

Igen har tiden det altså med at indhente forfatterens idéer. Og

selvom det naturligvis er rart at udviklingen sådan bekræfter

hans tidlige valg, så udtrykker Jussi Adler Olsen endnu engang

ærgrelse over det, han ser som manglende politisk mod og blik

for de kreative tanker.

– Men i virkeligheden starter bæredygtighed og miljøbevidsthed

langt hen ad vejen hos dig selv. Jeg forsøger at gøre mit i

det helt nære – uden at det skal lyde frelst; jeg sorterer affaldet

og genbruger det, jeg kan. Jeg klemmer den sidste rest ud af

tuben, inden den bliver smidt ud. Vi skal forbruge med stor

omtanke – og kassere med endnu større omtanke. For på den

måde kan vi nå et langt stykke uden ligefrem at vansmægte i

vores forbrug.

25

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


26

PORTRæT

Lige nu "gemmer" Jussi Adler sig i sit

mentale raftetårn: Der er lukket af for

presse og omverdenen, mens han skriver

sin femte bog om Afdeling Q færdig.

Jussi Adler Olsen har et håb – eller måske snarere endnu en

vision til, hvordan vi kan få gjort bæredygtigheden til et mere

folkeligt projekt.

– I dag står for eksempel vindmøllerne eller de store solcelleanlæg

som deciderede øjebæer i landskabet. Men sådan

behøver det jo ikke at være. Hvorfor ikke trække designerne ind

over, når der skal udvikles nye møller eller anlæg? Hvorfor ikke

udskrive store folkelige konkurrencer om at udsmykke den næste

kæmpemølle flottest muligt? Jeg tror på, at man skal søge

dialogen med den almindelige borger frem for konfrontationen.

Man skal prøve at gøre folk stolte af det bæredygtige og glade

for hver eneste omdrejning, vingerne på en vindmølle tager.

Vi er ved at være færdige med interviewet. Hermed slutter

også en lang rejse for Jussi Adler Olsen, fortæller han. I hvert

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

fald midlertidigt. For interviewet med MiljøDanmark er det

sidste i en meget lang række; han har været på en uafbrudt

promotiontour siden 2009, og nu er han træt. Derfor har han

trukket stikket til hele pr-apparatet ud og helliger sig i stedet

arbejdet med den femte bog om Afdeling Q.

Efter planen udkommer den til næste forår – og til den tid må

han nok belave sig på at kravle ned fra raftetårnet igen for at

møde læsere og nysgerrige medier.


KØER HJæLPER

TRuEdE ENgFugLE

ryle-ryle-ryle-ry-ryry… kalder hannerne i yngletiden – nu også

på saltholm. Her har engrylen ellers været forsvundet fra siden

2006. også andre steder er engfuglenes antal i fremgang.

Af Rie Jerichow

H

vordan har engfuglene det i Danmark? Tja, det

kommer så sandelig an på, hvor i Danmark man

tager temperaturen.

– På de 25 udvalgte englokaliteter, hvor vi har gjort

en indsats for at bevare de truede engfugle, kan vi nu

se, at det virker. På Agger Tange, for eksempel, er det

gået helt fantastisk i år, og Saltholm er et skoleeksempel

på, hvordan man kan gøre det godt, fortæller

biolog Erling Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen.

På Agger Tange har Naturstyrelsen Thy i år noteret

en fremgang fra 13 til 35 par engryler og stor fremgang

for næsten alle andre engfugle, og på Saltholm

er der registreret seks ynglende brushøner, mindst

10 par ungeførende store kobbersnepper og to par

engryler – ikke at forglemme.

– Alt tæller i denne sammenhæng. Det er i sig selv

en succeshistorie, at vi formår at bevare bestanden,

siger Erling Krabbe.

De to engrylepar på Saltholm er et scoop, for fuglene

har været forsvundet fra Saltholm siden 2006.

Sidste år var der et enkelt par, og i år fandt fugletællerne

så både en rede med æg og et kuld unger.

– Engrylen er en underart af almindelig ryle, men

den burde hedde sjælden ryle. Forår og efterår har vi

ganske vist store flokke af almindelige ryler på træk

nordfra, men her i Danmark er den lokale ynglebestand

stærkt truet, fortæller han.

Det er en balancegang at skabe optimale betingelser

for engfugle. Der må hverken være for tørt eller

for fugtigt, græsset må ikke være for langt, og

ungerne skal være klækket, før køer sæt-

NATuR

tes på græs, så de små kan pile væk, når der kommer

en kvie gående.

Køerne gavner fuglelivet

– Engfuglene er generelt truet, fordi deres livsbetingelser

forringes. Mange ådale og strandenge får lov

at gro til. Samlet set udgør det et langt, langt større

areal end de 25 udvalgte englokaliteter, hvor der

bliver sat effektivt ind med naturpleje, fortæller Erling

Krabbe.

Han gør opmærksom på den række af gode tilskudsordninger,

der findes, blandt andet til slåning

af de enge, hvor der ikke går køer. Det vil både være

gavnligt for landmanden og naturen. Men allerhelst

så han flere køer på engene.

– Mens maskinerne bare kører hen over det hele

og slår alt græs ned, vil en ko lade nogle totter blive

tilbage, hvor fuglene kan bygge reder og ungerne

kan gemme sig, siger Erling Krabbe.

Men hvorfor alt dette hurlumhej for nogle få engfugle?

– Dybest set fordi vi ønsker en varieret natur. Man

kan hævde, at vi prøver at opretholde et guldalderlandskab,

men hvis vi ønsker at bevare eksempelvis

heder, enge, moser og søer, kræver det en aktiv

indsats. Ellers ender hele Danmark som korn- og

rapsmarker, mens resten er tilgroet i krat og skov. Det

ville blive en meget fattig natur med meget færre arter

af både dyr og planter og meget færre oplevelser

for os mennesker, slutter Erling Krabbe.

27

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

FOTO : JAN SKIVEr


28

KORT NyT

BEdRE smyKKER

PÅ smuKFEsT ENd PÅ

ROsKILdE FEsTIVAL

FOTO: JOACHIM ADrIAN / POLFOTO

Der var længere mellem de ulovlige

smykker på Danmarks Smukkeste Festival

end hos festivalens storebror i roskilde.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

har været af sted på begge festivaler

for at tjekke de mange farverige boders

fristende smykker for blyindhold og nikkelfrigivelse.

Af de smykker, der blev udtaget til

stikprøvekontrol på roskilde Festival,

indeholdt hvert femte smykke for meget

bly eller frigav for meget nikkel. Disse

er derfor ulovlige at importere og sælge

i Danmark. Kemikalieinspektionen har

nedlagt et salgsforbud af smykkerne.

I Skanderborg var der væsentligt

længere mellem bly og nikkel. Kun hvert

11. smykke, der blev undersøgt, overholdt

ikke reglerne.

Det er importørernes ansvar, at smykkerne

ikke overtræder reglerne for bly

og nikkel.

FOr MEgET rEgN LUKKEr MØNS KLINT

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

Af Mia Jo Otkær

Sommerens store regnmængder har betydet, at Naturstyrelsen

midt i august måtte lukke adgangen til stranden neden for Møns

Klint. Flere mindre skred har gjort det usikkert at opholde sig på

stranden.

Området neden for klinten har flere gange tidligere været lukket

for besøgende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at stranden

denne gang er lukket i efteråret, fortæller skovfoged H.C. gravesen,

Naturstyrelsen Storstrøm.

- I min tid på klinten og sandsynligvis heller ikke før det er

stranden aldrig blevet lukket på denne tid af året. De få gange,

hvor vi tidligere har afspærret stranden, har det typisk været i

vintermånederne eller i foråret på grund af meget regn og tøbrud,

siger H.C. gravesen.

Sidste gang stranden ved Møns Klint var lukket på grund af risiko

for skred var i foråret 2007. Dengang også efter kraftig regn.

Normalt er risikoen for skred lille om sommeren og i efteråret.

Du kan altid følge med på www.naturstyrelsen.dk/Lokalt/Storstroem

for at se, om stranden er åben for offentligheden.

FOTOT: MIA JO OTKJær


Mårhund

med judashalsbånd

Mårhunden er en trussel mod den danske natur, især

mod ynglefugle på jorden. Derfor er Naturstyrelsen og

Danmarks Jægerforbund begyndt at fange hanmårhunde

og udstyre dem med en gPS-sender om halsen

– et såkaldt judashalsbånd.

Målet er, at mårhunden skal lede til hunner og unger,

der indfanges, så arten kan forhindres i at sprede sig.

Indsatsen er en del af Miljøministeriets indsatsplan for

bekæmpelse af mårhunden, der trådte i kraft i december

2010.

Mårhunden er en såkaldt invasiv art på linje med for

eksempel dræbersnegle, bjørneklo og den sortmundede

kutling. Mårhunden udgør ikke alene en trussel

for en række dyrearter, men den kan også være til fare

for mennesker. Den kan være bærer af sygdomme og

parasitter, som kan overføres til mennesker.

Siden projektets begyndelse er der i alt udsat otte

mårhunde med gPS-sendere.

FOTO: FLEMMINg HØJEr / SCANPIx

kemiens dag 2011

2011 er FN's internationale år for kemi. Med det afsæt

sætter Kemiens Dag 2011 fokus på det stigende pres

på klodens råvarer og råstoffer, der kan få betydning

for innovation og udvikling af nye typer kemiske stoffer,

materialer og produkter.

Kemiens Dag foregår i Nationalmuseets Festsal

onsdag den 16. november kl. 9.30 til 16.30.

Læs mere på www.kemiensdag.dk.

danskerne sparer

på affaldet

Kampagnen ”Brug mere – spild mindre” har fået

danskerne til at tænke over, hvad og hvor meget de

smider i skraldespanden. En evaluering af kampagnen

viser, at mere end hver tiende dansker kan huske

at have hørt om kampagnen inden for det sidste år.

Og hver tredje af dem, der har hørt om kampagnen,

har ændret deres adfærd for at nedbringe mængden

af affald i hverdagen.

danskerne vilde

med at se hvor højt

deres grund ligger

De mange skybrud denne sommer har betydet, at et

ekstraordinært stort antal danskere har klikket sig ind

på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside for at se,

hvor højt deres grund ligger.

Klik ind på tjenesten ”Find et sted” på www.kms.dk,

hvis du også vil vide, hvor højt din grund ligger.

familieskovturen

i fokus

Danskerne skal have mere glæde af den natur, der

omgiver den. Derfor er der afsat 1,3 millioner kroner

til at fremme familieskovturen.

Man kan søge om penge til alt fra en bænk på yndlingspletten

i naturen, til en lille skovsti eller et bord,

hvor man kan nyde frokosten.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside; søg på

”Familieskovturen i fokus”.

Læs mANgE FLERE NyHEdER

FRA mILJØmINIsTERIET PÅ

www.mIm.dK/NyHEdER

29

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


30

KEmI

Vask dIt nyIndkøbte

nyt tøj i butikkerne indeholder ofte restkemikalier fra enten produktionen eller efterbehandlingen.

på den baggrund søsatte Miljøstyrelsen i september en kampagne, der

skal få os alle til at huske at vaske det nyindkøbte tøj, inden vi tager det på.

Af Jesper Himmelstrup

gode tips

om tøj

• Vask alt nyt tøj, sengetøj og

håndklæder, inden du tager

det i brug.

• Køb tøj og tekstiler med

de officielle miljømærker,

Blomsten og Svanen. På den

måde tager du hensyn til miljøet.

Du kan også vælge tøj

der er mærket med ØKO-Tex.

• Køb tøj uden PVC-tryk, der

ofte er blødgjort med ftalater.

Spørg i forretningen, hvis

du er i tvivl.

• Undgå tøj, der er behandlet

med bakteriedræbende

midler. Kig efter, om tøjet er

mærket som for eksempel

bakteriedræbende, antibakterielt

eller lugtfrit.

• Brug miljømærket vaskemiddel

uden parfume. Og undgå

skyllemiddel.

• Sørg for god udluftning, når

du kommer hjem med renset

tøj.

• Læs mere om kemikalierne i

dit tøj på mst.dk/tøjkemi

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

T

ingelingelater med ftalater, farvestoffer,

triclosan.

Se til højre, se til venstre, vask nu tøjet

bum, bum, bum.

Måske har du allerede hørt et af de

radiospots, som på en klassisk børnemelodi

har turneret i radioen de seneste par

uger. Eller måske er du stødt på Miljøstyrelsens

kampagnemateriale, som de

seneste par uger har figureret i landets

aviser.

Trods den ufarlige børnemelodi er emnet

såmænd seriøst nok. For mange af os tænker

ikke på at vaske det nye tøj, inden vi

tager det på, og det betyder, at vi udsætter

os for unødvendige kemikalier, og dermed

risikoen for at få eksempelvis irriteret hud

eller udvikle allergi.

Stor kemikaliepåvirkning

Der bruges i gennemsnit mellem et halvt

og et helt kilo kemikalier til at producere

bare én t-shirt. Derfor er det måske ikke

så mærkeligt, at en del af disse kemikalier

stadig sidder i tøjet, når det efter

produktion, efterbehandling og transport

er nået frem til tøjbutikken.

Og når vi tager det nye tøj på uden først

at sende det en tur omkring vaskemaskinen,

så udsætter vi os selv for en unødvendig

påvirkning, forklarer civilingeniør

Christel Søgaard Kirkeby fra Miljøstyrelsen

Kemikalier.

– Du får en relativ stor kemikaliepåvirkning,

når du går rundt med nyt tøj, der ikke

er vasket. For tøjet kan have restkemikalier

fra både produktionen, for eksempel farvestoffer,

fra efterbehandling med antikrøl

og fra behandling med antimug-middel til

transporten, siger hun.

– Så når du køber nyt tøj, vil der formentlig

være en vis mængde kemikalier,

som kan afgives fra det. Og vi mennesker

bliver samtidig påvirket af kemikalier i

mange andre sammenhænge – det kan

være i plejeprodukter eller i indeklimaet

– og det gælder om at holde sin samlede

udsættelse nede. Mange overskydende

kemikalier i tøjet er nemme at undgå,

fordi de i stor grad vaskes ud. Derfor er

det egentlig et ganske enkelt budskab:

Du skal vaske dit tøj, før du tager det

på, understreger Christel Søgaard

Kirkeby.

Går efter den gode finish

Undersøgelser peger på, at mange godt

ved, at det er nødvendigt at vaske det

nye tøj, men at mange glemmer det med

tiden eller simpelthen ikke lægger så stor

vægt på det.

– En del vasker det nye tøj, men ikke så

konsekvent. Der er for eksempel mange

der vasker børnetøj, men som så glemmer

det, når børnene bliver ældre, siger Christel

Søgaard Kirkeby.

Der er flere forskellige årsager til, at tøjet

ender på kroppen uvasket. Nogen vælger

simpelthen med vilje at tage tøjet på, lige

efter det er købt.

– Der sker jo nogen gange det, at du lige

skal til fest en aften – og der er der nogen,

der går efter den finish, som nyt tøj kan

have, forklarer civilingeniøren.

Til gengæld er de fleste af os ret gode

til at vaske både nyindkøbt sengetøj og

håndklæder, inden vi lade vores kroppe

omfavne af det.

Gå efter miljømærkerne

Miljøstyrelsen anbefaler, at man som

forbruger skal gå efter tøj med miljømærkerne

Blomsten og Svanen, fordi du

på den måde er med til at skåne miljøet,

siger Christel Søgaard Kirkeby.

– Desværre er der ikke så meget miljømærket

tøj på markedet, men når det er

der, så er der et godt valg. For der er sat

grænser for brugen af kemikalier, og det

betyder, at forureningen er langt mindre i

produktionslandet, og du undgår en række

kemikalier i tøjet og dermed at udsætte dig

selv for dem, siger hun.

En anden mulighed er at vælge tøj og

tekstiler, der er ØKO-Tex-mærket.

– Det er ikke et mærke, der forholder

sig til hvilke kemikalier, der er brugt

undervejs, men det stiller krav til, hvilke

restkemikalier, der må være i tøjet. ØKO-

Tex-mærket er blandt andet meget brugt


tøj!

på sengetøj, fortæller Christel Søgaard

Kirkeby.

Et andet godt råd er at undgå plasttryk

og PVC-tryk med ftalater, som man ofte

ser på for eksempel t-shirts eller bluser.

– Det står ikke på trøjen, om der er brugt

ftalater. Det skal man spørge om i butikken.

Men de steder, de har taget hensyn til det,

vil de som regel vide det. Så vi synes, det er

en god ide, at man spørger, om der er brugt

ftalater, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Endelig anbefaler hun, at man undgår

tøj, der er efterbehandlet med bakteriedræbende

midler. Derfor er det god idé, at

Selv om universet er barnligt, er budskabet i Miljøstyrelsens seneste

kampagne, alvorligt nok. Nyt tøj indeholder overskydende kemikaler

man overvejer det en ekstra gang, inden

man investerer alt for mange penge i ’ikkesvedlugtende’

sportstøj, der som oftest er

antibakterielt behandlet med enten triclosan

eller nanosølv.

Skru ned for kemikalierne

Selvom kemikalierne i tøjet sjældent fører

til alvorlige symptomer for mennesker, så

kan de sammen med de andre kemikalier,

vi udsættes for, i nogle tilfælde påvirke

vores helbred.

Men i bund og grund kan du altså gøre

rigtig meget, hvis bare du husker at vaske

31

dit nye tøj, understreger Christel Søgaard

Kirkeby.

– Du møder kemikalier et helt liv – så

derfor er det et enkelt valg at skrue ned for

kemikalierne dér, hvor det kan lade sig gøre.

Og skulle du være i tvivl om, hvorvidt det

hele nu hænger sammen, kan du jo altid

nynne Miljøstyrelsens kampagnesang for

dig selv.

’Kemikalierne er mange, dem må vi se at

vaske ud.

Ellers bli’r vor moder bange, væk med

kemien bum, bum bum.’

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


32

NATuR

sKOVENs

guLd

Det er næppe gået manges næser – eller regnfrakker –

forbi, at sommeren 2011 bød på noget af det vådeste

vejr i mands minde. Det siges at have været fremragende

for rejsebranchen – og i hvert fald er det entydigt gode

nyheder for dem, der holder af at samle skovens guld.

For svampene decideret stortrives med en våd og lun

sommer.

Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


dE gIFTIgE sVAmPE

Heldigvis findes der kun relativt få decideret

giftige svampe i Danmark, som man kan

fristes til at spise.

Men der findes tre arter, man med sikkerhed

ved, har forårsaget dødsfald herhjemme:

Grøn fluesvamp, snehvid fluesvamp og den

sjældne puklet giftslørhat.

Enhver, der plukker svampe herhjemme, bør

derfor kunne kende og undgå både fluesvampe

og slørhatte. De enkleste råd for at

undgå forgiftninger er at styre helt uden om

de svampe, som man ikke

kender.

Du kan læse mere om svampe på

Naturstyrelsens hjemmeside – søg under

”svampe”.

33

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


34

s

NATuR

kal vi ikke starte med at slå fast, at det, vi gør her, er fuldstændig

lovligt og uskadeligt. Man må gerne samle svampe

på statens arealer til eget forbrug, og svampene tager ingen skade

af, at vi plukker dem: Deres mycelium gror under jorden, så man

fjerner ikke svampene fra stedet ved at plukke dem. De skal nok

komme igen året efter, forsikrer naturvejleder Jes Aagaard fra

Naturstyrelsen.

Vi tramper rundt blandt træer og myg i Jægersborg Hegn nord

for København, og vi er ikke gået mange meter væk fra stien, før

vi løber over den første svamp: I et område tæt ved en lille bæk

skyder små gullige gevækster med størrelse og form som bordtennisbolde

op ad jorden overalt.

– Det er bruskbolde. De er i familie med støvbolde, men i modsætning

til støvboldene kan man ikke spise dem: Frugtlegemet er

så hårdt og sejt, at de færreste vil sætte tænderne i dem, fortæller

Jes Aagaard.

Husk svampebogen!

Lige ved siden af bruskboldene finder naturvejlederen en større

klynge egemælkehat. En lille, lysebrun svamp med lysere lameller

og mørkere brune ringe på hatten. Navnet kommer af, at den saft,

der kommer, når man forsigtigt brækker i lamellerne, er mælkehvid.

Jes Aagaard dumper et par af svampene i kurven, men i virkeligheden

er det mest for syns skyld; egemælkehatten er i lighed med de

fleste andre mælkehatte nok spiselig, men uden den store kulinariske

værdi.

– Der findes flere tusinde svampearter i Danmark, så det er en

god idé at bevæbne sig med en svampebog, inden man tager i

skoven. Faktisk kan det være en fordel at have flere med, fordi illustrationerne

varierer fra bog til bog – og dermed kan man føle sig

mere sikker på at have identificeret den rigtige, siger Jes Aagaard.

Han anbefaler desuden, at man kun plukker og spiser de svampe,

man føler sig sikker på – og at den helt grønne nybegynder går efter

kantareller og rørhatte. Begge hører til de bedste spisesvampe

– og begge steder er det svært at gå helt galt i byen. Tilfældet vil,

at Jes Aagaard nogle få sekunder efter at have fortalt dette synker

i knæ med et begejstret udbrud:

– Vil I nu se her! Det er en birkerørhat. Det er ikke den mest velsmagende

af rørhattene, men det er en udmærket spisesvamp.

rørhattene kendes på, at hattens underside er hullet som en si –

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

Der findes

flere tusinde

svampearter

i Danmark,

så det er en

god idé at

bevæbne sig

med en

svampebog,

inden man

tager i

skoven.


1

2

3

1

Stor trompetsvamp er en delikat spisesvamp –

og meget vanskelig at forveksle.

2

Violet ametysthat er vanskelig at tage fejl af på

grund af farven, som også lyser op i salatskålen.

3

Undersiden af hatten på en rørhat består af

tusindvis af små rør. Langt de fleste rørhatte er

spiselige.

Den korrekte måde at plukke svampe

på er at brække den fri helt nede ved

jorden – og derefter skære jorden

bort.

og altså ikke består af lameller, som man kender fra mange andre

svampe. Hullerne er i virkeligheden små rør, som let kan skilles

ad fra svampens egentlige kød. Blandt rørhattene er der kun to

giftige svampe – nemlig fandens og satans rørhat. De er begge

meget sjældne. Desuden anbefaler Jes Aagaard, at man laver en

lille smageprøve på den rå rørhat, inden den ryger i gryden, for at

undgå galderørhatten, som smager brændende stærkt. Den er ikke

giftig, men kan ødelægge en hel ret med sin gennemtrængende

dårlige smag.

Kryddersvamp

Vi er nået ud på stien igen, og svampejægerne kan for en stund

løfte blikket fra jorden. Tror vi da! For i virkeligheden nærmer vi

os nu noget af det ypperste, de danske skove kan byde på, når vi

taler svampe: Kantarellerne. Indrømmet – der er ikke mange, og de

er ikke store her lige ved siden af den trafikerede sti i den nordsjællandske

skov, men de er her. Jes Aagaard forklarer:

– Jeg plejer at kalde kantarellen for lidt af en motionssvamp.

Den kan nemlig godt lide, at der er lidt lysåbent og forblæst, og

den vokser derfor gerne under træerne langs stier og veje inde i

skoven. Til gengæld er den meget svær at forveksle med andre

med sin gul-orange hat.

Med et par kantareller i kurven går vi ind under træerne igen.

For der er et enkelt sted herinde i skoven, hvor en af Jes Aagards

personlige svampefavoritter plejer at vokse. På vejen derhen løber

vi dog først over en anden meget velduftende svamp:

– Det er den store løgbruskhat, som man ret let kan finde det

meste af sommeren og hele efteråret. Den er også næsten umulig

at forveksle med andre, fordi den har en meget gennemtrængende

og karakteristisk duft af løg eller hvidløg. Det dominerer også dens

smag, og derfor skal man dosere den lidt forsigtigt, hvis man ikke

vil have hele svampesuppen til at smage af hvidløg. Men den er

fremragende som en slags tørret krydderi om vinteren, forklarer

han, mens han lader en håndfuld af den høje, slanke svamp med

brun hat og tætte grålige lameller dumpe ned i kurven. Stilken på

svampen er mørk – nærmest sort.

En glad naturvejleder

Vi kommer til at lede i et godt stykke tid denne gang. Og vi kommer

også til at bevæge os lidt væk fra det område, Jes Aagaard

35

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


36

NATuR

egentlig forestillede sig at finde den i. Men til sidst bliver naturvejlederen

glad. Meget glad. For under nogle gamle, høje bøgetræer

nærmest snubler vi over en rigtig stor koloni af favoritten: Stor

trompetsvamp.

Den ser ikke ud af meget: Den ligner nærmest en halvvissen

eller småforrådnet svamp, som man ikke har stor lyst til at sætte

tænderne i. Men den er helt fast, tør og lidt sej i det, da vi plukker

den. Og sådan skal den se ud: Mørk, lilla eller næsten sort med

udadbukket kant på det tragtformede og hule frugtlegeme. Dens

latinske navn kan oversættes til overflødighedsbæger, og den

ligner da også lidt et bæger.

– Det er en fremragende spisesvamp. Meget delikat og i familie

med den almindelige kantarel. Og så er den faktisk umulig at

forveksle med andre svampe, så den er rigtig fin at gå på jagt efter

– også for nybegynderen. Man finder den typisk i næringsrig jord

ved foden af bøgetræer, forklarer Jes Aagaard, mens han plukker

løs til kurven.

Han brækker forsigtigt svampen af helt nede ved jorden – og

skærer derefter jorden bort fra den, inden den lægges i kurven.

Dermed undgår man at få transporteret jord og jordbakterier med

hjem, og er fri for at skylle svampene hjemme i køkkenet. I stedet

rengøres de med en blød børste; man bør generelt undgå at skylle

sine svampe, da de suger vand – og dermed får en mindre intens

smag.

Kurven er ved at være fuld, og det er tid til at gå ud af skoven

igen. På vej ud når Jes Aagaard lige at udpege en håndfuld nye

svampe – og han understreger, at den lidt mere øvede kan gå på

svampetur året rundt:

– Det er klart, at efteråret er højsæson for svampe. Men om

vinteren kan du finde østershatte – og i foråret er der blandt andet

vårmousseroner. Så det er bare med at komme derud!

Blandt rørhattene

er der kun to

giftige svampe –

nemlig fandens og

satans rørhat.

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

De enkleste og mest velkendte

tilberedninger af

vilde svampe er nok svampestuvningen

og svampesuppen.

begge dele er

dejlige retter, men skovens

svampe kan tilberedes på

et utal af andre måder –

for eksempel i ovnen:

sVAmPEPIzzA

mEd TOmATsAuCE

Lav en pizzadej af mel, olie, salt, gær

og vand. Lav en tomatsauce af en

dåse flåede tomater, et fed hvidløg,

et halvt løg samt frisk basilikum. Kog

det hele op, hak de flåede tomater

groft i gryden og smag til med salt,

peber og en smule sukker.

Fordel saucen over bunden – pas

på med ikke at bruge for meget;

svampene afgiver vand under tilberedning,

og pizzaen må ikke blive

blød. Tilsæt en smule frisk mozzarellaost

og fordel herefter de skiveskårne

svampe ovenpå.

Bag ved høj varme i ca. 20 minutter

– til bunden er sprød og svampene

tilberedte.

TIP

Vilde svampe og lufttørret skinke er

et fremragende match. Man kan derfor

med fordel variere både crustini og

pizza med en smule fintskåret parmaskinke

eller lignende.


VARIATIONER OVER

sVAmPE I OVN

Tekst og foto: Ulf Joel Jensen

sVAmPECRusTINI

mEd PERsILLEOLIE

Start med at blende en håndfuld

persille med en neutral olie og et fed

hvidløg samt lidt revet citronskal.

Denne blanding smører du på et

stykke hvidt brød, som herefter ristes

i ovnen.

Skær svampene ud, og steg dem

i olie med løg og hvidløg – samt

evt. et lillebitte drys tørret chili. Når

vandet fra svampene er fordampet,

tilsætter du saften fra en halv citron,

koger ind – og anretter på brødet.

Smag til med salt og eventuelt

mere citronsaft.

sVAmPEPIzzA

mEd PERsILLEOLIE

Lav pizzadej som på side 36. Fordel

derefter persilleolie – se opskriften

på svampecrustini – over dejen.

Tilsæt skiveskårne, friske tomater –

ikke for mange; for meget væske gør

pizzaen blød – og top med en smule

frisk mozzarella.

Fordel de skiveskårne svampe på

toppen, og bag ved høj varme i ca.

20 minutter.

37

sVAmPECRusTINI

mEd KAFFE

Tag et stykke hvidt brød – for eksempel

et halvt flute – og stænk det med

kold, stærk kaffe. Rist efterfølgende

i ovnen.

Mens brødet rister, skærer du dine

svampe i mindre, mundrette bidder

og steger dem på panden i en smule

olie sammen med finthakket løg og

hvidløg.

Når vandet fra svampene er fordampet,

tilsætter du to spiseskefulde

piskefløde og lader det koge helt

ind. Anret svampene på det ristede

brød, og drys med salt og persille.

…VELBEKOmmE!

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


38

KORT NyT

Fyrværkeriimportører

politianmeldt

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion

politianmelder nu

en række importører af

fyrværkeri, fordi de sælger

fyrværkeri med det ulovlige

og kræftfremkaldende

stof HCb.

Af Ulf Joel Jensen

I både 2008, 2009 og 2010 har Miljøstyrel-

sens Kemikalieinspektion fundet fyrværkeri

med det kræftfremkaldende stof HCB på det

danske marked. HCB er forbudt at anvende

over hele verden, fordi det er under mistanke

for en række hormonforstyrrende effekter,

kan fremkalde kræft og forårsage skader på

vores immunforsvar.

Ved den seneste stikprøvekontrol fandt man

ulovligt fyrværkeri med HCB hos tre ud af otte

kontrollerede importører – og det svarer nogen-

lunde til niveauet fra de to forrige kontroller.

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011

Derfor har Miljøstyrelsen valgt at

politi anmelde importørerne.

- Vi sender et entydigt signal til bran-

chen om, at vi ikke vil tolerere ulovligt

fyrværkeri. Danmark er et foregangsland

i EU, når det gælder bekæmpelsen af HCB,

og den position skal vi beholde. Jeg er glad

for, at den danske indsats har ført til, at der til

næste år kommer en fælles europæisk kontrol-

kampagne af HCB-fyrværkeri, siger Flemming

Hovgaard Jørgensen fra Kemikalieinspektionen.

Ophober sig i naturen

HCB anvendes i fyrværkeriet for at opnå en flottere

farveeffekt, og det HCB-holdige fyrværkeri er ikke far-

ligt ved berøring. Problemerne opstår, når det affyrede

skyts ligger i naturen og stoffet frigives til miljøet. HCB

nedbrydes nemlig ganske langsomt – og ophober sig

derfor i både dyr, mennesker og miljø.

- Jeg kan forsikre både forbrugerne og branchen om,

at vi bliver ved med at kontrollere fyrværkeriet, til vi ikke

længere finder nogle ulovlige produkter, slutter Flemming

Hovgaard Jørgensen.

FOTO: ISTOCK


ILLUSTrATION: rUMFANg

ny ø ved Horsens Fjord

De fleste af os opfatter øer som noget permanent. Men så

enkelt er det ikke altid. små øer kommer og forsvinder ofte.

senest blev en lille ø opdaget ved Horsens Fjord af en lokal

beboer og blev kort efter opmålt af en lokal landinspektør.

Af Jesper Andersen

– Nye øer er som regel sandbanker, der skabes af

lokale strømforhold. Vi kan ikke sige med sikkerhed,

om denne her er kommet for at blive. Men vi ved, det

går stærkt, så snart sandet er permanent hævet over

vandet. I løbet af ganske kort tid får de første, hårdføre

plantearter fat, og så kommer der hurtigt mere hold på

sandet, siger Lars Bendix Poulsen, forstfuldmægtig fra

Naturstyrelsen, Haraldsgade.

En del af forklaringen på nye øers fremkomst har

også med hele Danmarks bevægelse at gøre. Landet

"vipper" over en linje, der går fra Limfjordens vestlige

ende til Møn. Den del, der ligger nordøst for linjen, stiger,

mens den sydvestlige del falder. Derfor dukker der

for eksempel stadig mere land op ved Læsø.

Hvem ejer?

Ejendomsretten over nye øer tilfalder automatisk

staten. Denne praksis stammer tilbage fra Jyske

Lov fra 1241 for det ”som ingen Mand ejer, det ejer

Kongen”. Naturstyrelsen skal nu i gang med at undersøge,

om der er andre end staten, der påberåber

sig ejendomsretten.

– Når vi er interesserede i at sikre ejendomsretten

over den nye ø, så er det, fordi denne her ø

giver helt specielle muligheder for fuglelivet, siger

forstfuldmægtig Knud Erik Hesselbjerg fra Naturstyrelsen,

Søhøjlandet.

Må man gå i land?

En ø kan kun få et navn, hvis den er en rigtig ø. Det

vil sige, at der mellem øen og fastlandet skal være

mindst 50 cm vand ved højvande. Det kriterium opfylder

øen i Horsens Fjord, men den har endnu ikke

fået et navn, fordi det bestemmes af grundejeren.

Nye øer er dækket af de samme regler som andre

øer. Her gælder reglerne for offentlighedens adgang

til strande. Så har man lyst til at betræde land, hvor

(næsten) ingen andre har gået før, er det tilladt –

med mindre der er lavet lokale adgangsforbud.

39

MiljøDanMark nr. 5 septeMber 2011


40

xxx udgIVELsER FRA mILJØmINIsTERIET

udgivelser fra

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

www.naturstyrelsen.dk

Prototype udvikling

af At-line system til måling af bakterier i

drikkevandssystemer

PROTOTyPE udVIKLINg

AF AT-LINE sysTEm TIL

mÅLINg AF BAKTERIER I

dRIKKEVANdssysTEmER

I projektet er der udviklet en

prototype af måleudstyret BactiLine,

som automatisk kan måle

på den mikrobiologiske vandkvalitet

uafhængigt af vandets

fysiske og kemiske egenskaber.

Analyseresultatet er tilgængeligt

få minutter efter målingens

start. Metoden baserer sig på

Bactiquant®-teknologien, som

måler forekomsten af bakterier

ved hjælp af fluorescensteknologi.

Metoden giver mulighed for

at inkludere både partikelbundne

og frie bakterier i analyseresultatet.

Fremadrettet forventes

metoden at kunne anvendes til

løbende overvågning og dermed

styring af den mikrobiologiske

vandkvalitet, f.eks. i forbindelse

med vandforsyningernes øvrige

SrO-system samt til alamering

(f.eks. via SMS til den driftsansvarlige)

ved større afvigelser i

den mikrobiologiske vandkvalitet

eller ved forureninger.

nst 2011

Overlevelse af indikatororganismer

og patogener

i ledningsnet

Óluva Karin Vang, Charlotte Bettina Corfitzen og

Hans-Jørgen Albrechtsen Institut for Vand og Miljøteknologi,

Danmarks Tekniske Universitet, Bo Lindhardt Nordvand A/S

OVERLEVELsE AF

INdIKATORORgANIsmER Og

PATOgENER I LEdNINgsNET

Projektet belyser en række risici

vedrørende den mikrobiologiske

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

drikkevandskvalitet i forbindelse

med renovering af vandledninger.

På baggrund af de opnåede

resultater er der udarbejdet en

række anbefalinger til vandforsyninger

om renovering af vandledninger.

Projektet har også omfattet

undersøgelser af overlevelsen

af en række bakterier i drikkevand.

resultatet viste, at f.eks. E.

coli og K. pneumoniae overlevede

i mere end fire uger i drikkevand.

Laboratorieundersøgelser viste,

at rørmaterialer har indflydelse på

overlevelsen af indikatorbakterier.

resultatet viste bl.a. at indikatorbakterier

overlevede i drikkevand

i 2 uger i støbejernsrør og i 4

uger i plastrør.

nst 2011

Redegørelse om

Muligheder for yderligere fredning

og bedre beskyttelse af Tøndermarskens

unikke naturværdier

Juni 2011

muLIgHEdER FOR

ydERLIgERE FREdNINg Og

BEdRE BEsKyTTELsE AF

TØNdERmARsKENs uNIKKE

NATuRVæRdIER

De store udfordringer i Tøndermarsken

handler om mere vand

og prædation fra ræv. Det har adskillige

rapporter dokumenteret,

og det bekræftes også i denne

redegørelse. For første gang er

den indbyrdes effekt af mere

vand og reduktion i prædationstryk

blevet påvist. Beregningerne

viser helt entydigt, at en regulering

af prædationstrykket vægter

tungere end tilvejebringelsen af

mere vand, hvis bestanden af

ynglende vadefugle i Tøndermarsken

skal øges væsentligt. Der

er ingen tvivl om, at mere vand

gavner fuglene. Der er allerede

tilvejebragt mere fugtighed i

marsken, men det er afgørende

at kontrollere rævebestanden i

Tøndermarsken i fuglenes yngletid,

hvis de igangsatte tiltag skal

få en effekt, som står i forhold til

indsatsen.

nst 2011

Sådan bestiller og finder du publikationer

http://mim.schultzboghandel.dk

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: info@mim.dk

* Publikationen findes også som trykt udgave

Integrated water treatment

in wet textile industry – TEXI

Maj 2011

INTEgRATEd wATER

TREATmENT IN wET TExTILE

INdusTRy – TExI

Forsøg med etablering af bæredygtige

lukkede vandkredsløb i

våd tekstilbehandling ved brug

af en ny membranfiltreringsteknologi

bl.a. de danskproducerede

silikone-carbid membraner.

Etableringen af det afprøvede

vandbehandlingssystem med

tilhørende koncentrathåndtering

kan gennemføres energineutralt.

Det er en bæredygtig investering,

når de øvrige miljøfordele, tages

i betragtning – især i form af en

betydelig vandbesparelse.

nst 2011

Livscyklusvurdering af

anlæg til forsyning

af sekundavand i København

Maj 2011

LIVsCyKLusVuRdERINg AF

ANLæg TIL FORsyNINg AF

sEKuNdAVANd I KØBENHAVN

Anvendelsen af sekundære

vandressourcer undersøgt af Københavns

Energi. Hovedformålet

med projektet er at kunne sammenligne

miljøbelastningen ved

primærvand og sekundavand.

resultaterne viser, at elforbrug

til drift og besparelser i spildevandsrensning

er helt afgørende

for resultaterne, mens materialerne

er af mindre betydning. Vand

til husholdningsbrug, herunder til

wc-skyl, reguleres af bekendtgørelsen

om vandkvalitet og tilsyn

med vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsens

§ 4 tillader brug

af regnvand til wc-skyl i private

husholdninger på betingelse af, at

anlægget opføres efter rørcenteranvisning

003.

nst 2011

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Erfaringsopsamling

med injektion af oxidanter

i moræneler

Baldersbækvej 6 - 2635 Ishøj

HOsPITALssPILdEVANd

BAT Og udVIKLINg AF

RENsETEKNOLOgIER

Hospitalsspildevand indeholder

lægemiddelrester og mikroorganismer,

der kan give problemer

i vandmiljøet. Et projekt støttet

af miljøministeriet viser, at lægemiddelstoffer

og bakterier kan

fjernes fra hospitalsspildevandet.

De testede teknologier består af

en forrensning med en membran

bioreaktor – et kompakt biologisk

renseanlæg med filtrering – efterfulgt

af oxidationsprocesser eller

aktiv kul. resultaterne viser, at

spildevandet efter rensning ikke

indeholder antibiotikaresistente

bakterier og at det kan overholde

kravene for god badevandskvalitet.

Samtidigt er indholdet af

lægemiddelstoffer reduceret til

under miljøeffektgrænserne for

vandmiljøet.

nst 2011

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Erfaringer med

aluminiumbehandling

af danske søer

17. maj 2011

ERFARINgsOPsAmLINg mEd

INJEKTION AF OxIdANTER I

mORæNELER

rapporten samler de opnåede

resultater og erfaringer med

injektion af oxidationsmidler i

moræneler, med henblik på oprensning

af organiske opløsningsmidler.

Laboratorieforsøgene


viser, at persulfat og permaganat

kan nedbryde forurening med

chlorerede opløsningsmidler i

moræneler. Feltforsøgene viser

dog, at det er vanskeligt at fordele

oxidationsmidlerne ensartet

i lermatricen, og dermed at skabe

kontakt mellem forureningen og

oxidationsmidlerne.

nst 2011

ERFARINgER mEd

ALumINIumBEHANdLINg AF

dANsKE sØER

rapporten opsamler erfaringerne

med aluminiumbehandling som

sørestaureringsmetode i danske

søer og giver på denne baggrund

en vejledning for fremtidige aluminiumbehandlinger.

nst 2011

FORVALTNINgsPLAN FOR

HAssELmus

Forvaltningsplanen for hasselmusen

er en opfølgning af den

danske implementering af EU's

habitatdirektiv. Planen giver

en opdateret status for artens

lovgivningsmæssige beskyttelse,

udbredelse og bestandsudvikling

i Danmark, samt fremtidsprognose.

Den nyeste viden om artens

biologi, krav til levevis, trusler,

igangværende forskning og overvågning,

seneste international

erfaring, driftshensyn og spredningsmuligheder

mv. gennemgås

i planen. Endelig angiver planen

målsætning, succeskriterier,

aktiviteter samt gode råd til brug

for den fremtidige forvaltning af

arten. Planen indeholder til slut

en gennemgang af de tilskudsordninger

der findes indenfor

skovdrift, skovrejsning, pleje,

vildtplantninger, læhegn mv. som

private skov- og jordbrugsejere

kan søge, til gavn for hasselmusen.

nst 2011

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

udNyTTELsE AF

LOssEPLAdsgAs

2006-07 afsatte Miljøstyrelsen

4,5 mio. kr. til prøvepumpninger

af lossepladsgas med et maksimalt

tilskud på 500.000 kr. pr.

projekt. Formålet var at mindske

udledningerne af drivhusgas fra

lossepladser i Danmark gennem

en øget gasudnyttelse.

Der blev i 2006-07 igangsat

prøvepumpning af lossepladsgas

på 11 lossepladser. Der er

opnået en væsentlig reduktion af

metanemission: Man kan indenfor

en 5-årig periode reducere udledningen

af metan med 84.000

tons CO2-ækvivalenter til en billig

gennemsnitlig reduktionspris på

88 kr.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

4

Mst 2011

LydsKOddER TIL

AFsKæRmNINg mOd sTØJ

FRA VIRKsOmHEdER

Inden for tilskudsordningen

”Miljøeffektiv teknologi” har Miljøstyrelsen

givet tilsagn til Sjælsø

Danmark i samarbejde med

Lloyd’s register ODS og Tegnestuen

Vandkunsten om at udvikle,

designe og afprøve en vindueskonstruktion

med særlig god lydisolation

i åben tilstand. Vinduet

er produceret af dan-alu vinduer.

Der er i processen foretaget en

række numeriske beregninger på

konstruktionen samt afsluttende

foretaget en mock-up måling af

vindueskonstruktionen.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

5

Mst 2011

KORTLægNINg Og

suNdHEdsmæssIg

VuRdERINg (KuN ALLERgI)

AF KROm I LædERsKO

Læder skal garves for at opnå

blødhed, holdbarhed og fleksibilitet.

garvning med krom er langt

den vigtigste metode til garvning

i læderindustrien og anvendes

i mere end 80 % af læderindustrien

på verdensplan. Imidlertid

har flere undersøgelser vist, at

læderprodukter kan frigive krom

som Cr(VI) og Cr(III) forbindelser,

der kan forårsage allergiske

reaktioner og alvorlig fodeksem.

Et nyligt studie har undersøgt

udviklingen af kromallergi blandt

eksempatienter i perioden 1985 til

2007 (i Københavnsområdet). En

retrospektiv analyse af kontaktallergi

overfor krom blev foretaget

i 16.228 patienter. resultaterne

viste, at hyppigheden af kromallergi

faldt markant fra 3,6 % i 1985

til 1 % i 1995, men steg så igen

betydeligt til 3,3 % i 2007. De

fleste af tilfældene var forårsaget

af læderprodukter – sko i

særdeleshed. Tyske undersøgelser

støtter denne tendens. Det

primære formål med dette studie

har således været, at afklare om

Cr(VI) og Cr(III) forbindelser frigives

fra lædersko (i Danmark) i en

mængde, der udgør en risiko for

at forårsage allergiske reaktioner.

Kortlægning af kemiske stoffer i

forbrugerprodukter 112

Mst 2011

suRVEy ANd HEALTH

AssEssmENT (sENsITIsATION

ONLy) OF CHROmIum IN

LEATHER sHOEs

In order to obtain softness,

durability and flexibility, leather

needs to be tanned. Tanning with

chromium is by far the most important

method of tanning within

the leather industry and is used

in more than 80% of the leather

industry world-wide. However,

several studies have indicated

that leather products can release

chromium as Cr(VI) and Cr(III)

compounds which may cause

allergic reactions and severe foot

eczema. In a recent study, the

development of chromium allergy

among patients with eczema was

investigated from 1985 to 2007

in the region of Copenhagen in

Denmark. A retrospective analysis

of contact allergy to chromium

in 16,228 patients was made. The

frequency of chromium allergy

decreased significantly from 3.6%

in 1985 to 1% in 1995, but again

increased significantly to 3.3%

in 2007. The majority of cases

were caused by leather products

particularly in shoes. german

studies support this tendency.

Thus, the main purpose of this

study has been to clarify whether

Cr(VI) and Cr(III) compounds are

released from leather shoes in

Denmark in an amount that constitutes

a risk of causing allergic

reactions.

Survey of Chemical Substances in

Consumer Products 112

Mst 2011

suRVEy ON BAsIC

KNOwLEdgE ABOuT

ExPOsuRE ANd POTENTIAL

ENVIRONmENTAL ANd

HEALTH RIsKs FOR sELECTEd

NANOmATERIALs

Based on a literature review

this report provides a general

description as well as an

environmental and health profile

of 7 nanomaterials. The examined

nanomaterials are selected

because of expected high use or

specific environmental and health

properties. Fullerenes, iron, silver,

nanoclay and titanium-, cerium-,

and silicondioxides were studied

in the project. Based on current

uses, it is concluded that current

applications of nano-iron and nanoclay

can not cause unexpected

“nano-associated” health or environmental

problems. Although

no specific risk associated with

current uses of any of the 7 other

nanomaterials were identified,

there are areas where there may

be reason for attention and thus

need for more knowledge.

Environmental Project 1370

Mst 2011

41

sEmIAKTIVE

REsONATORdæmPERE TIL

dæmPNINg AF LAVFREKVENT

sTØJ FRA sTORE mOTORER

Og gENERATORANLæg

Inden for tilskudsordningen

”Miljøeffektiv teknologi” har

Miljøstyrelsen givet tilsagn til

Delta i samarbejde med Silentor

A/S om at udvikle og afprøve en

semi-aktiv lyddæmper til motorer

på fx kraftvarmeværker. Den

udviklede lyddæmper benytter

aktiv justering af en passiv

resonansdæmper, hvorved der

opnås en robust dæmper, der

kan tilpasse sig den støj der skal

reduceres. resonansdæmperen

giver mindre tryktab end andre

typer af lyddæmpere. rapporten

beskriver virkningen af semiaktive

lyddæmpere og gør rede

for teori, modelforsøg i forskellig

skala, og for fuldskala afprøvning

af en lyddæmper på en meget

stor dieselmotor, hvor støjen

skulle dæmpes ved lave frekvenser

- 10 - 17 Hz.

Miljøprojekt 1377

Mst 2011

KORTLægNINg AF

suBsTITuTIONsmuLIgHEdER

sAmT suNdHEds- Og

mILJØmæssIg VuRdERINg

AF mALINgsysTEmER

TIL INdusTRIEL

OVERFLAdEBEHANdLINg AF

mETAL Og TRæ

Projektets formål var at indsamle

en bred viden om industriel

overfladebehandling. Projektet

bekræfter, at man kan opnå gode

eller rimelige resultater med mere

sundheds- og miljøvenlige materialer

og processer. Eksemplet

fra metalområdet viser samlet en

væsentlig forbedring hvad angår

brugsegenskaber, en forbedring

på sundheden, men stadig

indeholdende stoffer som ønskes

substitueret, men umiddelbart en

indikation af, at der ikke opnås en

lavere miljøbelastning. På træ- og

møbelområdet er resultaterne

rimelige, men ikke helt så overbevisende,

hvad angår brugsegenskaber,

hvorimod de sundhedsog

miljømæssigt er betydeligt

forbedret især hvad angår indholdet

af opløsningsmidler.

Miljøprojekt 1379

Mst 2011

EFFECTs OF HERBICIdE-

FREE FIELd mARgINs ON

BumBLEBEE ANd BuTTERFLy

dIVERsITy IN ANd ALONg

HEdgEROws

This report summarises the

results of a 3-month field investigation

on effects of first-year

herbicide-free field margins on

bumblebee and butterfly activity

and diversity. The study is

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011


42

xxx

a minor addition to the ongoing

large-scale project “Indicators

of improvements in biodiversity

in biotopes close to the field

by establishing herbicide-free

marginal zones” by Strandberg et

al. The results indicated that herbicide-free

field margins had no

general effects on bumblebees or

butterflies in hedgerows. In the

field margins, herbicide exclusion

had a positive effect on butterfly

activity and diversity on sandy

soils. There was an indication of

a positive relationship between

the diversity of utilized flowers

and the diversity of butterflies in

hedgerows.

Pesticides research 131

Mst 2011

RIsICI VEd OPHæVELsEN AF

KVOTEBEKENdTgØRELsEN

FOR NOx Og sO2 FOR

KRAFTVæRKERNE

rapporten indeholder en vurdering

af risici for en stigning i NOxemissionen

i forbindelse med

ophævningen af ”Bekendtgørelse

om begrænsning af udledning

af svovldioxid og kvælstofoxider

fra kraftværker”, nr.. 885 af 18.

december 1991. I rapporten er der

både fokuseret på de hidtidigt

omfattede værker, men også

foretaget en fremskrivning for

de hidtidigt omfattede værker

for årene 2010, 2015, 2020 og

2025. Fremskrivningen viser,

at NOx-emissionen forventes at

falde gradvist over fremskrivningsperioden.Klimakommissionens

anbefalinger indgår ikke i

fremskrivningerne.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

3

Mst 2011

VEJLEdNINg Om mILJØKRAV

TIL sTORE OLIEOPLAg

Vejledningen gennemgår de

typer oplag der er omfattet,

miljølovgivningen som gælder for

store olieoplag, de væsentligste

miljøforhold, krav til en ansøgning

om miljøgodkendelse for

henholdsvis nye og bestående

anlæg samt hvilke forhold, man

bør være opmærksom på, når

et anlæg skal miljøgodkendes.

Endelig beskriver den myndighedernes

ansvar og arbejdsopgaver

ved tilsyn på olieoplag, hvordan

der bedst kan forebygges mod

store miljøuheld, og hvordan

miljøskaderne ved et stort uheld

bedst kan minimeres.De tre

tilknyttede bilag indeholder en

liste over mulige miljøpåvirkninger,

forslag til egenkontrol og en

eksempelsamling med forslag til

vilkår til store olieoplag.

Vejledning fra Miljøstyrelsen 2

Mst 2011

MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011

suBsTITuTION OF PFOs FOR

usE IN NON-dECORATIVE

HARd CHROmE PLATINg

In this project “Substitution of

PFOS for use in non-decorative

hard chrome plating”, experiments

on both laboratory scale

and larger industrial scale have

shown that it is possible to

substitute PFOS as mist suppressant

in the non-decorative hard

chrome plating process.

Environmental Project 1371

Mst 2011

VARIATIONER I PORELuFTENs

FORuRENINgsINdHOLd

resultater og konklusioner i

denne rapport er baseret på en

gennemgang af koncentrationsvariationen

i poreluft og muligt

styrende parametre for variationen

på 5 lokaliteter. Herudfra er

størrelses ordenen for den tidslige

og rumlige variation af poreluftindholdet

fastlagt. resultatet

forbedrer mulighederne for at

vurdere det gennemsnitlige poreluftindhold

og kan herigennem

bidrage til at kvalificere risikovurderinger.Vandspejlsfluktuationer

betinger de største tidslige

ændringer i poreluftindholdet.

Miljøprojekt 1368

Mst 2011

mIgRATION OF BIsPHENOL

A FROm CAsH REgIsTER

RECEIPTs ANd BABy

dummIEs

Cash register receipts on the Danish

market is analyzed and the

results show that the majority is

made of thermal paper containing

bisphenol A.risk assessment

shows however that the receipts

do not pose a risk to consumers

or cashiers who handle the

receipts. Even if they are pregnant,

and even when taking into

account the amount of bisphenol

A that also comes from food.The

study also shows that receipts

are a significant source of exposure

to bisphenol A. Moreover,

studies of the marked share of

baby dummies with shield, ie. the

hard part, made of polycarbonate,

which consists of bisphenol

A is conducted. The survey shows

that 10-20% of baby dummies

on the Danish market has shield

of polycarbonate, and that the

proportion is declining because

of increasingly use of other plastics.

The risk assessment of baby

dummies shows that they do not

pose a risk even when taken into

account the amount of bisphenol

A small children are also exposed

to from food.

Survey of Chemical Substances in

Consumer Products 110

Mst 2011

uNdERsØgELsE AF

AFgIVELsE AF BIsPHENOL

A FRA KAssEBONER Og

suTTEsKJOLd

Kasseboner og kvitteringer på

det danske marked er kortlagt, og

resultatet viser, at langt den overvejende

del udgøres af termopapir,

som indeholder bisphenol A.

risikoberegninger viser dog, at

bonerne ikke udgør en risiko for

forbrugere eller kassepersonale,

der håndterer bonerne. Heller

ikke selvom de er gravide, og

selvom der samtidig tages højde

for den mængde bisphenol A, der

kommer via fødevarer. Undersøgelsen

viser samtidig, at boner er

en væsentlig kilde til udsættelse

for bisphenol A. Der er endvidere

lavet en kortlægning af sutter,

hvis skjold, dvs. den hårde del, er

lavet af polycarbonat, som består

af bisphenol A. Kortlægningen

viser, at 10-20% af sutterne på

det danske marked har skjold

af polycarbonat, og at andelen

er faldende, da der i stigende

grad bruges andre plasttyper.

Vurderingen af sutterne viser, at

de ikke udgør en risiko, selvom

der også indregnes den mængde

bisphenol A, små børn udsættes

for fra fødevarer.

Kortlægning af kemiske stoffer i

forbrugerprodukter 110

Mst 2011

REdEgØRELsE Om

gLyPHOsAT Og AmPA FuNd

I gRumO

redegørelsen gennemgår de

fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt

AMPA, der har

været i grundvandsmoniteringen

siden moniteringen startede i

1997 og frem til og med 2010,

med henblik på at finde sandsynlige

årsager til de fund der har

været. redegørelsen gennemgår

overordnet alle fund og går derefter

i dybden med 33 udvalgte

boringer hvor der enten har været

gentagne fund og/eller fund

over grænseværdien. Af disse

er 10 boringer besigtiget i felten

for derved at kaste yderlige lys

over mulige årsager til fundene af

glyphosat og AMPA. I redegørelsen

angives mulige årsager til

fundene og disse diskuteres

redegørelse fra Miljøstyrelsen 2

Mst 2011

FORPROJEKT TIL ANALysE

AF sHREddERAFFALd IFHT.

FARLIgHEd

Der er i projektet foretaget en

litteraturgennemgang af eksisterende

danske og udenlandske

analyser af shredderaffald for

at vurdere farligheden samt

foretaget tre analyser af nyt shredderaffald,

dels for at vurdere

farligheden af det konkrete affald,

og dels for at udvælge og teste

analysemetoderne. resultatet

er, at det ikke på baggrund af

litteraturgennemgangen og de

tre analyser kan konkluderes at

shredderaffald entydigt ligger

over eller under de grænseværdier,

som er betydende for om

affaldet er farligt. Der er også

udarbejdet en vejledning for

hvordan analyser af shredderaffald

skal gennemføres i forhold til

at klassificere affaldet som farligt

eller ikke farligt.

Miljøprojekt 1374

Mst 2011

FEAsIBILITy-sTudIE AF

BEHANdLINgsmETOdER TIL

sHREddERAFFALd

Shredderaffald bliver i dag deponeret,

men indeholder en del

ressourcer i form af metaller og

energi, der bør kunne udnyttes

mere hensigtsmæssigt. Feasibilitystudiet

giver et overblik over,

hvilke danske og udenlandske

behandlingsmetoder for shredderaffald,

som vil kunne bidrage

til opfyldelse af behandlerkrav

for bilskrot (EU's bilskrotdirektiv).

Herudover er de mulige barrierer

og muligheder for at gennemføre

generelle behandlerkrav for

shredderaffald analyseret.

Miljøprojekt 1375

Mst 2011

mILJØzONER I Eu

Denne rapport beskriver de

gældende miljøzoneregler og

kontrolsystemer i nærliggende

EU lande. Det drejer sig om Sverige

(Stockholm), England (London),

Tyskland (Berlin), Holland

(Amsterdam eller Haag) samt

Schweiz – og til sammenligning

også Danmark. I rapporten indgår

en redegørelse for de førnævnte

lande således at lovkrav til selve

miljøzonereglerne fremgår og

effektivitetskrav, syn, målemetoder

og lignende er beskrevet.

Det er således muligt at forholde

kravene til de danske regler.

Miljøprojekt 1373

Mst 2011

AKTuEL INFORmATION

Om dE dANsKE HAVNE Og

BROER

På www.danskehavnelods.dk

findes informationer om danske

erhvervs- og lystbådehavne samt

om vej- og jernbanebroer i de

danske farvande. Informationerne

opdateres ugentlig.

Søkort og nautiske publikationer

distribueres af Iver C. Weilbach &

Co. A/S:

www.weilbach.dk


Lovstof

Bekendtgørelse om ansøgning og

tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen

i yderområderne

bkg. nr. 936 af 23. august 2011

Bekendtgørelse om kvalitetskrav

til miljømålinger

bkg. nr. 900 af 17. august 2011

Bekendtgørelse om bygge- og

beskyttelseslinjer

bkg. nr. 824 af 01. juli 2011

Bekendtgørelse om hold af mårhund

(Nyctereutes procyonoides)

i fangenskab

bkg. nr. 720 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg

(Deponeringsbekendtgørelsen)

bkg. nr. 719 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om uddannelse

af driftsledere og personale beskæftiget

på deponeringsanlæg

(Uddannelsesbekendtgørelsen)

bkg. nr. 718 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler(Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen)

bkg. nr. 702 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om miljøzoner

(Miljøzonebekendtgørelsen)

bkg. nr. 701 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om krav til

lastbiler og busser i kommunalt

fastlagte miljøzoner m.v.

(Teknisk miljøzonebekendtgørelse)

bkg. nr. 700 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om miljøkrav i

forbindelse med etablering og

drift af autoværksteder m.v.

(Autoværkstedsbekendtgørelsen)

bkg. nr. 699 af 24. juli 2011

Bekendtgørelse om delegation til

Arbejdstilsynet af opgaver efter

lov om miljøbeskyttelse vedrørendepesticidudbringningsmaskiner

i henhold til Europaparlamentets

og rådets direktiv

2009/127/EF

bkg. nr. 650 af 15. juli 2011

Miljødanmark

Nummer 5 – oktober 2011

Udgiver Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Redaktionsmail

miljoedanmark@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Bladet udkommer med

6 ordinære numre om året

og dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Kort & Matrikelstyrelsen

Artikler i MiljøDanmark giver

ikke nødvendigvis udtryk for

Miljø ministeriets holdning.

Eftertryk af artikler er kun tilladt

efter aftale. Brug af citater er

tilladt med kildegengivelse.

redaktion

• Ansvarshavende redaktør

Direktør Lars Hindkjær

• Redaktør

Jens Dissing Munk

jedmu@mst.dk

tlf. 72 54 42 04

• Redaktionssekretær

Ulf Joel Jensen

ujj@kongkuglepen.dk

tlf. 25 54 20 13

• Billedredaktion

Fotograf Mikkel Østergaard

mikkelostergaard@image.dk

tlf. 40 16 15 14

• Design & layout

rumfang, britt@rumfang.dk

tlf. 33 69 20 77

• Udgivelser og lovstof

Jesper Schmidt, jesch@mst.dk

tlf. 72 54 44 59

• Journalistpraktikanter

Mia Jo Otkjær,

mijot@mst.dk, tlf. 72 54 45 23

Morten refsgaard Sørensen,

morso@mim.dk, tlf. 72 54 60 30

• Tryk

rosendahls-Schultz grafisk,

miljøcertificeret (ISO 14001)

• Forsidefoto

Mikkel Østergaard

Desuden følges bladet af en

redaktionskomité fra ministeriets

institutioner

Steffen Ejstrup og Troels rolf,

Naturstyrelsen; Chris Hammeken,

Kort & Matrikelstyrelsen; Marie

Andergren og Michael Borg rasmussen,

Miljøministeriets

Departement.

Skriv indlæg til bladets redaktion,

læs artikler fra gamle numre

og se yderligere informationer

på bladets hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/

miljødanmark

redaktionen er afsluttet

den 27. september 2011


sEx- REPROduKTION

1.500.000 års

aFholdenhed

Den vandrende pind timema tahoe har sat helt nye

standarder for et liv i cølibat: arten har levet i en

munketilværelse uden seksuel samkvem i én million

generationer – og forskerne forsøger nu at finde ud

af, hvordan dét kan lade sig gøre.

Af Ulf Joel Jensen

L

angt de fleste kan sikkert skrive

under på, at sex er rart. Heldigvis

– for vi ved jo fra barndommens fnisende

pinagtige biologitime, den med bierne og

blomsterne, at sex er en nødvendighed

for livet her på jord.

Lige præcis dén lektion har den

vandrende pind af arten Timema tahoe

tilsyneladende skulket fra – endda noget

så grundigt. Et canadisk forskerhold har

nemlig påvist, at Timema tahoe ikke har

dyrket sex i omkring halvanden millioner

år, svarende til en million vandrende

pinde-generationer.

Reproduktion er ikke bare sex

Umiddelbart lyder det måske en anelse

trist og i hvert fald ret utroligt med så

langt et cølibat. Og forskerne undrer sig

da også såre over opdagelsen, der er offentliggjort

i det ansete tidsskrift Current

Biology.

For nok er ukønnet formering ikke

noget decideret særsyn i dyreriget, men

fælles for de arter, som formerer sig

uden kønslig omgang, er, at de på et eller

andet tidspunkt uddør. Naturen er nemlig

så viseligt indrettet, at den blanding

af gener, der sker, når den søde musik

opstår og hvad deraf følger, er selve forudsætningen

for, at en given art løbende

er i stand til at tilpasse sig nye miljøer og

udefrakommende trusler.

Men sex er heller ikke bare reproduktion

– Viden om, hvordan arten har overlevet i

så mange år med ukønnet formering, skal

vi bruge til at gøre os klogere på evolutionen

og til at uddybe vores forståelse af

en af de mest gådefulde og fascinerende

handlinger, dyr, planter og svampe deler:

Sex, siger lektor i biologi ved Københavns

Universitet Jes Søe Pedersen til

videnskab.dk.

Dem, der eventuelt måtte sidde med

en snigende bekymring for, at forskerne

med afsæt i dyrenes rige skulle finde på

at konkludere, at sex er helt overflødigt,

kan måske finde trøst hos andre arter.

For sex tjener – som det måske vil

være enkelte bekendt – andre formål

end det rent artsreproducerende. Spørg

bare flagermusene, som kan hitte på at

dyrker oralsex. Hjortene, der excellerer i

trekantssex, delfinerne, som under tiden

penetrerer hinanden i åndehullet eller

sælerne, der tilsyneladende forelsker sig

i pingviner og forsøger at parre sig med

dem.

Måske nogen burde hviske dét i øret på

den vandrende pind?

ILLUSTrATION: SArA MArITTA BrASSE

Magasinpost MMP

ID-nr. 42296

More magazines by this user
Similar magazines