Læs side 22-27 i MiljøDanmark nr. 3, 2004

mim.dk

Læs side 22-27 i MiljøDanmark nr. 3, 2004

❙ PORTRÆT ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN FOTOS: RICKY JOHN MOLLOY ❙

22 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2004


Jeg er bare landmand

Jørgen Schmidt befrugter årligt 525 søer kunstigt, så de bringer

13.500 smågrise til verden. Det meste af svinenes foder dyrker

han på et areal, der svarer til 220 fodboldbaner. Konventionelt

landbrug i den størrelsesorden kræver, at naturens livscyklus

tilpasser sig produktionsformen. Det har den djurslandske

landmand ikke dårlig samvittighed over. Vi fulgte i hælene på

ham en almindelig dag på gården Bondeseje.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2004

23


❙ PORTRÆT ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN FOTOS: RICKY JOHN MOLLOY ❙

Alt ånder forår og gyllesæson, da Zenta,

Sally og Cita bjæffer MiljøDanmark velkommen

til Bondeseje. Tre generationer

labrador springer frejdigt omkring i morgendisen,

der ligger som en dyne over

Djursland denne aprilmorgen. Solen arbejder

allerede hårdt på at virkeliggøre

dagens profeti fra meteorologerne: Skyfrit

og 18 graders varme – det perfekte

vejr til en tur på landet.

Iført gummistøvler, blok, kuglepen og

kamera føler vi os godt rustet til mødet

med svineproducent Jørgen Schmidt.

Men den første vi møder er fru Helle.

Hun kommer til syne i stalddøren

bærende på parrets første, og indtil videre

eneste, barn på armen – syv måneder

gamle Henriette.

– Jørgen og folkene skal lige have fodret

af, så kommer de, siger hun uden den

mindste snert af bondekoneaccent.

– Kaffen er klar i køkkenet om 10 minutter!

Hovedkilden til det meste af arbejdet

på gården Bondeseje er de 525 søer, der i

dette øjeblik får stillet sulten med Jørgens

egen blanding af korn, soja, fiskemel,

animalsk fedtstof samt vitaminer og

mineraler. Søerne føder – eller rettere farer

– 13.500 svin om året, hvoraf Jørgen

24 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2004

Det er livsglæde,

hver gang jeg

kommer herud til

et kuld nyfødte

grise, siger Jørgen

Schmidt.

selv opfeder godt 3.500 til slagtevægten

100 kilo, mens resten sælges fra som

smågrise på omkring 25 kilo. Små som

store er alle svinene formentlig vel

mætte, da familien Schmidt og de to

landbrugsmedhjælpere Flemming og

Tine sætter sig omkring køkkenbordet for

at indtage morgenmaden sammen.

”Vi fravænner et hold hver

torsdag – også selvom det er

skærtorsdag eller Kristi Himmelfartsdag”

– Jo gu er 525 søer da mange. Og det er

da træls, at jeg ikke kan nøjes med de

200, vi havde indtil sidste efterår, forklarer

Jørgen henover et par skiver franskbrød

og en kop kaffe.

– Men vi er nødt til at skulle op over

500 søer for at have råd til nogle medhjælpere,

så vi kan holde fri engang imellem,

ligesom resten af jer ude i samfundet.

Det er faktisk lykkedes for Jørgen at få

landmandslivet til at ligne en nogenlunde

almindelig arbejdsdag fra syv til

fem med en fast ugerutine og fri to weekender

ud af tre. Men alt er bygget op omkring

søernes cyklus for løbetid, drægtighedsperiode,

faring og smågrisenes fire

uger sammen med deres mor, inden det

er tid til fravænningen.

– Det er den, der sætter det hele i gang

igen. Vi fravænner et hold hver torsdag –

også selv om det er skærtorsdag eller Kristi

himmelfartsdag. I løbet af den efterfølgende

mandag eller tirsdag har vi så

omkring 28 søer, der er klar til at blive

løbet igen.

Det bliver vi vidner til i dag. Moderne

konventionel løbning af søer. Og det skal

vise sig at blive en lektion i svineproduktion

med en særdeles høj effektivitetsgrad.

Og som gårdejeren fra Lime selv

siger det:

– Man kan ikke være bedst til det hele,

men jeg er faktisk rigtig god til at producere

grise.

”Kunsten i at passe farestald ligger

i at minimere antallet af døde”

Det er en heftig dunst, der fylder den

utrænede bynæse, da vi entrerer staldbygningernes

omklædningsrum.

– I kan ligeså godt tage så meget som

muligt af jeres tøj af, inden I hopper i det

her, advarer Jørgen, mens han rækker os

staldarbejdets obligatoriske hvide kedeldragter

og gummistøvler.


Vi er nødt til at skulle op over

500 søer for at have råd til

nogle medhjælpere, så vi kan

holde fri engang imellem,

siger Jørgen Schmidt.

Han viser os rundt i de forskellige

staldafsnit for til sidst at ende i et lille

lokale med to køleskabe. Nogen har skrevet

”sæd” med store typer på den ene

køleskabslåge med en rød sprittusch.

Herfra fylder Jørgen en plastværktøjskasse

med en favnfuld plasticslanger, der

hver har en pose gennemsigtig væske

fastmonteret i den ene ende.

– Det her er generne fra de bedste orner

i landet, konstaterer han.

– Det garanterer en høj sikkerhed for at

søerne bliver drægtige, og at smågrisene

har en god foderudnyttelse og optimal

tilvækst.

Inden vi bevæger os ind i løbestalden,

slår vi lige et smut omkring en af Bondesejes

seneste tilbygninger – den nye farestald.

– Det er livsglæde, hver gang jeg kommer

herud til et kuld nyfødte grise, siger

han og nikker i retning af 12 ivrige tryner,

der kæmper om pladserne ved patterne.

– De her er født i går, konstaterer han

og lader blikket vandre ud på staldgangens

gulv.

Her ligger landmandslivet hårde

kendsgerninger, i form af to døde søskende

til flokken inde hos soen. De er ble-

”Jeg bruger Chippendales

til at gasse søerne op, og

så ordner jeg selv resten”

vet mast ihjel i nattens løb.

– Det er selvfølgelig træls at finde dem

der. Det er jo liv, vi taler om. Men hun er

et enormt dyr i forhold til sine børn. Og

kunsten i at passe farestald ligger i at minimere

antallet af døde.

Nu er det endelig blevet tid til det, det

hele handler om: Løbestalden. Undfangelsen.

– Jeg bruger Chippendales til at gasse

søerne op, og så ordner jeg selv resten,

forklarer Jørgen og leder en af gårdens

seks orner hen foran fire søer, der står i

hver deres løbeboks.

Her står ornen så i al sin mandighed og

gør sig til foran de fire brunstige hunkønsvæsener.

De kan se ham. De kan i særdeleshed

lugte ham. Men der er ingen mulighed

for fysisk kontakt mellem kønnene

– højst et lille kys gennem tremmerne.

Tænder de ikke på hans blotte tilstedeværelse,

sprøjter Jørgen lige et pift ornespray

på dåse hen foran søernes tryner.

Det plejer at virke. Han hjælper også til

ved at trykke ovenpå søernes hofter, for

at stimulere punkterne, hvor ornens forben

ville være placeret, hvis soen var

blevet bedækket på naturlig vis. Nogen

gange må Jørgen helt op at sidde på soen

for at opnå den ønskede effekt.

– Nu står hun, udbryder han og peger

på en so, hvis krop er stiv som et bræt.

Hendes ører sitrer som et espeløv, mens

Jørgen finder dosis af landets bedste gener

frem og fører den omkring 40 centimeter

lange plastslange forsigtigt ind

gennem soens vagina. Han holder posen

for enden op i luften, så indholdet tømmes

ud i dyrets livmoder.

”Grise gør det ikke for fornøjelsens

skyld. De gør det for at formere sig”

Dagens Chippendale bejler uforløst til

det ene hold søer efter det andet. Efter 27

charmeoffensiver belønnes han for dagens

arbejde ved at få en ægte hyrdetime

med fuld kontakt til so nummer 28.

Hun hyler og jamrer sig inde fra deres

lille lukaf og prøver at undslippe.

På en skala fra et til ti. Hvor meget

dyrevelfærd synes du, der er herinde i

staldene?

– Tæt på ti. Du kan jo høre og se, hvad

der foregår derinde, siger han og peger i

retning af aflukket, hvor ornen ikke viser

nogen nåde i forsøget på at bestige nummer

28.

– Vi taler ikke om mennesker. Grise

gør det ikke for fornøjelsens skyld. De

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2004

25


❙ PORTRÆT ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN FOTOS: RICKY JOHN MOLLOY ❙

“Jeg kan jo ikke vide alt, og jeg er slet ikke bio-

kemiker. Andre må garantere for brugen af ke-

mikalierne, det kan ikke være min opgave”

gør det for at formere sig, og det kan godt

gå hårdt til. Derudover har de varme,

mad og plads til at hvile i ro her i staldene

– og ikke mindst fred for de andre

søer. For søer er søer værst. De ridser

gerne hinandens ribbenstege. Det ser vi

tit i drægtighedsstalden, hvor de har muligheden

for at gå løs mellem hinanden.

Mange af dem foretrækker faktisk at ligge

i hvileboksen for sig selv.

”Jeg oversprøjter jo ikke markerne

med kemikalier bare for at være på

den sikre side

Nu skal vi i marken. Og en rigtig landmand

inspicerer sit domæne fra en ladvogn.

En miniaturelastbil med plads til

hund og chauffør i kabinen og lidt af

hvert på ladet. Vi stiger ombord i Jørgens

blå af slagsen og sætter kurs mod sydvest.

– Jeg skal ud og se til rapsen. Mens vi

var inde i stalden ringede en af mine

venner og sagde, at der er glimmerbøsser

i den.

Få minutter efter står vi i kanten af

rapsmarken. Jørgen bukker sig straks ned

og plukker en plante. Et par døgnfluelignende

insekter med regnbueskær heno-

26 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2004

ver ryggen kravler rundt på plantens

uudsprungne knop, mens Jørgen pegende

forklarer:

– Det er ikke galt nok endnu. Der skal

være fire til fem glimmerbøsser pr. skud,

før jeg kører en tur med sprøjten. Jeg

oversprøjter jo ikke markerne med kemikalier

bare for at være på den sikre side.

Kemikalier er ikke gratis og landmændene

vil også gerne beholde vores rene

grundvand.

Han peger ned mod en gul murstensbygning,

som står lige i skellet mellem to

af hans marker.

– Vandværket der er jo en daglig udfordring

i sig selv. Det leverer drikkevand

til hele Lime by. Men der har ikke

været nogen problemer med kvaliteten

endnu, konstaterer han med et skævt

smil.

For at følge grundvandssnakken til dørs,

tager vi op og hilser på sprøjten.

”Jeg indtaster, hvor meget der

skal sprøjtes pr. hektar, så ordner

computeren selv resten”

Sprøjten bor i en lade på ejendommen

Bondehavevej 2, som ligger cirka 1.000

meter sydvest for Bondeseje. Laden er en

Her ligger landmandslivet

hårde kendsgerninger, i

form af to døde

søskende til flokken inde

hos soen. De er blevet

mast ihjel i nattens løb.

del af en gård, som Jørgen overtog i 1995,

da den daværende ejer gik på pension.

Stuehuset er i dag lejet ud, mens staldbygningerne

producerer 3.500 slagtesvin

om året.

Jørgen stiger ombord i en traktor, som

er efterspændt noget, der ligner en gigantisk

rullende kloning af en gul plasticdunk

og en blæksprutte. ”Amazone UG

3000 Power”, står der på siden af monsteret.

Denne skadedyrets skræk repræsenterer

en værdi af 300.000 kroner. Men

så er den til gengæld også noget af det fineste,

der kan erhverves for bekæmpelsespenge.

– Den er indrettet sådan, at mængden,

der kommer ud gennem dyserne bestemmes

af farten på traktoren. Jeg indtaster,

hvor meget der skal sprøjtes pr. hektar,

så ordner computeren selv resten, forklarer

Jørgen og peger mod fladskærmen i

førerhuset.

– Hvis jeg nu skulle have sprøjtet mod

glimmerbøsserne i dag, så havde jeg startet

traktoren og indstillet computeren, så

sprøjten gav 100 liter vand, 0,2 liter

Marvrik-FF og 0,75 liter Matrigon pr.

hektar.

Marvrik-FF dræber glimmerbøsser og

bladlus, mens Matrigon kvæler kamillen


”Jeg tager kraftigt afstand fra

enhver form for bevidst snyd”

i bunden af rapsmarken. Men både glimmerbøsser,

bladlus og kamille får altså

lov at boltre sig en stund endnu.

”Det ville være helt fantastisk, hvis

jeg kunne dyrke afgrøder, der er

resistente over for bestemte typer

skadedyr”

Jørgen opbevarer i alt 20 forskellige kemikalier

behørigt bag lås og slå på

gården på Bondehavevej. Kemikalielageret

indeholder stråforkortere og midler,

der tager livet af skadedyr, ukrudt og

svampe. Alt efter årstid, problem og afgrødetype

spredes midlerne ud over de

165 hektar, som han dyrker.

– Men det er altså ikke noget, jeg bare

gør, når det passer mig. Det sker i samarbejde

med en uvildig rådgiver. Og det er

noget helt unikt for Danmark, at vi har

de uvildige planteavlskonsulenter, som

hjælper os med gødnings- og sprøjteplaner.

– Jeg kan jo ikke vide alt, og jeg er slet

ikke biokemiker. Hvis jeg skal gå rundt

og bekymre mig om, hvad kemikalierne

indeholder så vælter min hverdag – jeg

har nok at bekymre mig om. Andre må

garantere for brugen af kemikalierne, det

kan ikke være min opgave. Jeg er bare

landmand.

Nu har EU jo netop tilladt butikkerne

at sælge majs, som indeholder GenModificerede

Organismer. Hvis det blev lovligt

også at dyrke afgrøder med GMO’er, ville

du så gøre det?

– Det kunne jeg godt forstille mig, men

det skal være sikkert, og ligesom med kemikalierne

er det ikke op til mig at vurdere,

hvornår det er sikkert. Den beslutning

må andre tage. Men jeg er klar til at

benytte mig af muligheden. Det ville da

være helt fantastisk, hvis jeg kunne

dyrke afgrøder, der er resistente over for

bestemte typer skadedyr. Så kunne jeg

måske undgå at sprøjte kemikalier ud på

markerne, og det vil jeg da hellere end

gerne undgå.

”Jeg har jo intet at skjule”

I et moderne konventionelt drevet landbrug

føres alt til protokols i en computer.

Således kan Jørgen trække tal ud af sin

pc på snart sagt alle forhold ved driften

af Bondeseje. Det være sig alt fra foderudnyttelse

og formeringsgrad til gylle- og

sprøjtemængder. Så meget desto mere

undrer det ham, at der den seneste tid er

Jørgen Schmidts blå bog:

1966: Født på Bondeseje i Lime, Djursland

1983: Afslutter 10. klasse på Ådalsskolen

i Skørring

1983: Start på praktisk del af landbrugsuddannelsen

1984-85: Grundskole ved Kalø Landbrugsskole

1986-87: Diverse landbrugspraktikker

1988: Landbrugsmedhjælper ved gods

nær London

1989-90: Fodermester ved sobesætning på

350 søer

1991: Grønt bevis fra Vejlby Landbrugsskole

1992: Overtager familiegården Bondeseje

1995: Køber nabogård og jord på

Bondehavevej 2

1996-04: Bestyrelsesmedlem i Djurslands

landboforening

1997: Køber gård og jord Bondehavevej 15

1998: Køber gård og jord Lundvej 9

2002-: Formand for Praktikudvalget for

landbrug i Århus Amt.

blevet afsløret flere svineproducenter,

som overskrider deres tilladte kvoter for

produktionen.

– Det er ikke godt for noget eller nogen

inden for landbruget, og jeg tager kraftigt

afstand fra enhver form for bevidst snyd.

Men når det er sagt, kan der ligge andre

ting bag. Jeg har eksempelvis haft et

første kvartal, der ligger langt under det,

jeg har lov til at producere, mens andet

kvartal bliver over. Og alt afhængig af,

hvornår kontrollen foregår, kan det faktisk

godt være svært at regne produktionen

præcist ud. Derudover blev metoden

til beregning af dyreenheder lavet om for

et par år siden, og det har skabt en del

forvirring i registreringen – også for mig.

Jørgen er godt og grundigt træt af den negative

omtale, som landbruget ofte får i

medierne. Han føler, der er tale om en

hetz, der al for ofte bunder i uvidenhed.

– Det er blandt andet derfor, jeg stiller

op her for at fortælle åbent og ærligt om

mit arbejde. Jeg har jo intet at skjule.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2004

27

More magazines by this user
Similar magazines