Læs side 8 i MiljøDanmark nr. 3, 2005

mim.dk

Læs side 8 i MiljøDanmark nr. 3, 2005

FOTO: SØREN HOLM/CHILI FOTO & ARKIV

❙ ZOOLOGISKE HAVER OG NATURBEVARELSE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Fra menageri til

miljøbeskytter

8 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

Hunløve i Givskud Zoo i dag.


I gamle dage var zoo

lig med vilde dyr i små

bure. I dag vises dyrene

i omgivelser, der minder

om deres naturlige miljø.

Og bag kulisserne i de

zoologiske haver i Danmark

– og i hele Europa

– foregår en stor indsats

for at bevare klodens

truede dyrearter og deres

levesteder.

Det sker i form af samarbejde omkring avl

af truede dyr, forskning og naturbeskyttelsesprojekter,

hvor de zoologiske haver

hjælper dyrene i deres naturlige miljø.

Og samtidig bruges dyrene i zoo som

ambassadører for de vilde dyr i naturen.

Zoo-dyr er som hovedregel født i fangenskab

Hanløve i Chessington Zoo,

Surrey, England, 1938.

Kan du huske Jørgen Clevins børnebog om strudsen Rasmus, der blev

fanget i Afrika af to mænd og bragt til Zoologisk Have i København?

I dag ville Rasmus ikke blive fanget ind i naturen, men måske blive hentet

i en zoologisk have i Holland eller USA i stedet for. De tider er nemlig forbi,

hvor de zoologiske haver fangede dyr ind i naturen for at udstille dem.

I dag har de zoologiske haver kun dyr, der er født i fangenskab, og man

indfanger kun meget sjældent vilde dyr. Til gengæld udveksler de zoologiske

haver over hele verden skildpadder, næsehorn og andre truede dyrearter.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

FOTO: CORBIS

9


❙ ZOOLOGISKE HAVER OG NATURBEVARELSE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Vi skal få dyrene til at yngle

Sorte hesteantiloper og maneløse zebraer er blandt de dyr, som zoologiske

haver samarbejder om at avle. Håbet er at virke som en slags moderne Noahs Ark.

I Givskud Zoo sidder direktør Richard

Østerballe og venter på en sort hesteantilope-han,

der skal ankomme fra den

zoologiske have i Lissabon. Givskud Zoo

står nemlig for avlsprogrammet for de

sorte hesteantiloper. Og Richard Østerballe

har regnet ud, at det vil være godt

at kombinere generne hos hun-antiloperne

i Givskud med gener fra hannen

fra Lissabon.

I en tid, hvor mange dyrearter er truet

af udryddelse, samarbejder zoologiske haver

i hele verden om at bevare de truede

dyr. De er en slags moderne Noahs Ark –

en genetisk reserve for disse dyrearter.

– Det handler om at bevare sunde bestande

af de truede dyrearter uden for

deres naturlige områder. Pointen er, at

hvis der findes sunde dyr i de zoologiske

haver, er der en mulighed for at genudsætte

dyrene i naturen, hvis forholdene

er til det, fortæller direktøren.

Flere hundrede zoologiske haver over

hele verden samarbejder i dag om at koordinere

avlen for omkring 300 af de

10 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

mest truede dyrearter gennem internationale

avlsprogrammer.

Regnskab med generne

Der bliver holdt nøje regnskab med

slægtskabet mellem hesteantiloperne i

Givskud, Lissabon, Moskva og de andre

zoologiske haver, for formålet med avlen

er at bevare så stor variation – altså så

mange forskellige gener – som muligt.

– Vi betragter de dyr, der lever i verdens

zoologiske haver, som en slags underbestand

af de vilde dyrearter. Og vi er

forpligtede til at bevare den genetiske variation

i denne population af dyrene så

godt som muligt. Og det kræver nøje udregninger

at bevare den genetiske variation

og undgå indavl, fortæller direktøren.

Stambog for en zebra

Et andet truet dyr, som Givskud Zoo

fører stambog for, er den maneløse zebra.

Den er ikke truet i naturen, men trives

godt på savannen i Østafrika. Stambogen

LARS SKAANING/POLITIKKEN

Odense Zoo har udruget en unge af en

kongepingvin, som dyrepasser Mette

Larsen tager sig af. Ungen ligger i en

spædbarnskuvøse, fordi forældrene er

sendt til Wien Zoo i Østrig.

skal derimod hjælpe med at styre avlen,

så den lille bestand, der er tilbage i de

zoologiske haver, ikke bliver ødelagt af

indavl.

Ifølge Richard Østerballe går Givskud

Zoo med i alle de avlsprogrammer, der

kan have gavn af dyr fra haven.

– Det er en af vores fornemste opgaver

som zoologisk have at være med til at bevare

de truede dyrearter. Det skal naturligvis

først og fremmest ske på dyrenes

naturlige levesteder. Men de zoologiske

haver kan være med til bevare en reserve

af de udryddelsestruede dyr. Alt hvad

det kræver er samarbejde, så dyrene yngler

fornuftigt, siger han.


HENNING BAGGER/SCANPIX LARS SKAANING/POLITIKKEN

Millioner til truede dyr

De zoologiske havers interesse for dyrenes velfærd rækker

langt uden for havernes egne bure og anlæg.

Søkoen Gaffa (de to nederste billeder),

en ca. 650 kg tung sag, blev flyttet fra

Odense Zoo til Randers Regnskov for der

at blive parret med en han-søko. Gaffa

blev via et net løftet ned i en kasse, som

kunne transporteres over i en opvarmet

lastbil. Til sidst blev kassen vippet, og

Gaffa røg planmæssigt i vandet.

Når de danske zoologiske haver og akvarier

mødes til den årlige generalforsamling

i sammenslutningen DAZA, går

snakken ikke kun om, hvordan man

bedst passer sine elefanter eller udstiller

sine sæler.

Nej, i år 2005 står naturbevarelse højt

på dagsordenen. De zoologiske haver

bruger nemlig flere kræfter end nogensinde

på at bevare dyrene og naturen

uden for haverne.

– Sidste år brugte de danske zoologiske

haver over fire millioner kroner på

projekter, der har til formål at hjælpe truede

dyr på deres naturlige levesteder. Og

indsatsen på det område er i kraftig

vækst. Det er et tegn på, at de zoologiske

haver mere og mere tager et aktivt ansvar

for naturen, forklarer Henning Julin, direktør

for Aalborg Zoo og formand for

sammenslutningen af Zoologiske haver

og Akvarier i Danmark.

Et dramatisk skift

Ifølge Henning Julin er der er de sidste

tyve år sket et dramatisk skift i den

måde, de zoologiske haver opfatter sig

selv på. Den moderne zoologiske have

kom til Europa i 1980'erne. Og siden har

de zoologiske haver udviklet sig fra at

være ren udstilling af dyr til at fungere

som et vindue til verdens natur. Og havens

dyr er samtidig ambassadører for

deres artsfæller ude i naturen.

Logikken bag de zoologiske havers naturinteresse

er simpel: For at kunne bevare

de truede dyrearter skal deres naturlige

levesteder beskyttes. Derfor tager de

zoologiske haver et større og større ansvar

for naturen – også uden for haverne,

fortæller Henning Julin.

Og de sidste 10-20 år er de zoologiske

haver blevet rigtig gode til at samarbejde

og udveksle erfaringer. Det gælder både

avlssamarbejde, men også samarbejde

om naturbevaringsprojekter.

– Vi er i gang med at oprette en slags international

byttebørs for naturbevaringsprojekter,

hvor deltagerne kan søge parter

til deres projekter og gå sammen om en

fælles indsats, fortæller Henning Julin.

Zoo tager sig af smuglerdyr

Det sker af og til, at en dansker får lyst til

et eksotisk kæledyr og forsøger at tage

en sjælden skildpadde eller papegøje med

hjem til Danmark fra fjerne egne.

Når medarbejderne fra Skov- og Naturstyrelsen

i lufthavnen støder på fx en konge

pytonslange eller en moluk kakadue uden

de nødvendige papirer, bliver dyret konfiskeret.

Det er Skov- og Naturstyrelsen,

som tager sig af Washingtonkonventionen

om dyre- og plantearter, der er truede af

handel.

Men hvad sker der så med dyrene? Ja,

her træder de zoologiske haver og terrarier

rundt omkring i Danmark typisk hjælpende

til. For som regel findes der et sted

i Danmark, der har erfaring med og plads

til de truede dyr og derfor kan tage sig

godt af de indsmuglede dyr og måske

endda få dem til at yngle.

Skildpadder – årets dyr i zoo

Vi spiser dem, vi bruger skjoldet som souvenir,

vi sælger dem som kæledyr, vi ødelægger

deres levesteder, vi forstyrrer deres

ynglepladser, og vi fanger dem som

bifangst. Mennesket er det eneste væsen,

der for alvor har kunnet true skildpaddernes

eksistens i de 250 millioner år, de har

eksisteret. Mange arter er udryddet, og

truslerne mod dem, der er tilbage, er så

alvorlige, at den europæiske zoo-organisation

EAZA har valgt at gøre skildpadden

til årets dyr. De zoologiske haver i Europa

sætter derfor i år fokus på skildpadder og

truslerne mod dem.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

11


FOTO: CORBIS

❙ ZOOLOGISKE HAVER OG NATURBEVARELSE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Tapirer spiser man da ikke

Zoo i København hjælper de malaysiske myndigheder med at samle viden om

den truede skaberaktapir, hvis adfærd nu skal afsløres ved hjælp af bl.a. radiohalsbånd.

Skaberaktapiren, som lever i Malaysias

lavlandsregnskov, er ikke truet af jagt.

Den ser nemlig så underlig ud, at den lokale

befolkning ikke vil spise den. Tapiren

har ikke ændret form de sidste 20

millioner år. Med sin korte, tætte krop,

det hvide mavebælte og den lille snabel

er den som skabt til at mase sig gennem

den tætte underskov, gemme sig i løvets

skygger og bruge snablen til at plukke

blade og kviste med.

Vi ved for lidt

Alligevel er skaberaktapiren en af verdens

truede dyrearter. Dens levesteder

forsvinder gradvis, når regnskoven fældes

for at gøre plads til bl.a. gummiplantager.

De malaysiske myndigheder vil

gerne beskytte tapiren, men mangler viden

og ekspertise. Derfor har Zoologisk

Have i København valgt at hjælpe de

12 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

malaysiske myndigheder med at registrere

bestanden og samle viden ind om

dyrenes adfærd og behov i Krau Wildlife

Reserve.

– Vi ved ikke ret meget om tapirernes

adfærd i naturen, og det gør arbejdet

med at beskytte dyrene vanskeligt, fortæller

vicedirektør Bengt Holst fra

Københavns Zoo, som har arbejdet som

rådgiver i Malaysia i en længere periode.

Projektet, som Københavns Zoo deltager

i, skal bl.a. skaffe mere viden om den

malaysiske bestand af skaberaktapirer:

Hvor mange er de egentlig? Hvad spiser

de? Hvordan færdes de i territoriet, og

hvordan er deres sociale adfærd? Det

sker ved at indfange tapirerne og give

dem et radiohalsbånd på, så man kan

følge deres færden. Også fotofælder bruges

til at registrere dyrenes færden.

– Vores undersøgelser viser, at dyrene

færdes over større områder, end man

først troede. Det har betydning for, hvordan

vi estimerer antallet af dyr i et givent

område. Vi har også udviklet nye

metoder til at genkende de enkelte dyr

ud fra de fotos, vi får fra kamerafælderne.

Så nu kan vi afgøre, om det er den

samme tapir, der færdes i to forskellige

områder, eller om det er to forskellige tapirer.

Den slags oplysninger er vigtige for at

se, hvordan tapirerne organiserer sig socialt

og for at vurdere bestandens

størrelse, fortæller Bengt Holst, som understreger,

at den nye viden skal bruges

til at lægge den bedst mulige strategi for,

hvordan man bedst beskytter skaberaktapiren.

Skaberaktapiren

har ikke ændret

form de sidste 20

millioner år.


FOTO: MORTEN RASMUSSEN

Fra Amazonas til

Gudenåen

Der er ikke så langt fra Amazonas til Gudenåen.

Eller fra tapirer til gammel dansk landrace. I hvert

fald ikke, hvis man spørger Randers Regnskov.

Det mest sjældne dyr i Randers Regnskov

er ikke den giftige frø eller tapiren –

men det jyske kvæg af gammel race. Sidste

sommer slog Randers Regnskov nemlig

dørene op til en helt ny, udendørs afdeling:

Publikum kan vandre direkte fra

den tropiske regnskov ud i Vorup Enge,

et vådområde omkring Gudenåen med et

rigt fugle-, dyre- og planteliv.

Med støtte fra Åge V. Jensens Fond og

Århus Amt er det 120 hektar store

vådområde blevet genskabt og er nu en

del af Randers Regnskov, som bl.a. har

fået anlagt en gangbro og en natursti. Og

forår og sommer går gammeldags røde

malkekøer og får og geder af gammel

dansk landrace og græsser på arealerne.

På den måde bidrager Randers Regnskov

også til at bevare og oplyse om gamle

danske husdyrracer, som er i fare for at

uddø.

Men hvorfor i alverden begynder en

tropisk zoo som Randers Regnskov at beskæftige

sig med at bevare og oplyse om

den lokale danske natur? Det er der

mange gode grunde til, ifølge Ole Bach,

kurator og ansvarlig for Regnskovens

samling. For ham at se er der ikke langt

fra Amazonas til Gudenåen.

Mange paralleller

– Vorup Enge ligger jo lige i vores ”baghave”.

Og for mig er det en gammel

drøm at fortælle om Gudenåen. Den er

god til at sætte perspektiv på den mere

eksotiske natur. Det giver mening at sammenligne

Gudenåen og Amazonas – for

de er begge lange floder, fortæller Ole

Bach.

– I Vorup Enge er der lige så mange

spændende dyr og planter at vise frem

og fortælle historier om som i Randers

Regnskov, fortæller Ole Bach. Han

nævner de vilde oddere, den butsnudede

Vorup Enge er et naturprojekt, som er skabt i

samarbejde med Randers Regnskov. Her kan

gæsterne bl.a. se gamle husdyrracer, som er i

fare for at uddø, græsse på arealerne.

frø, laks og havørred, isfugle og 150 andre

arter af fugle foruden forskellige

gamle lægeurter, som området byder på.

Og der er nogle direkte paralleller til

regnskoven. For eksempel har den danske

fugl, mudderkliren, en slægtning i

regnskoven, der bliver kaldt for krokodillevogteren,

fortæller kuratoren.

Men indsatsen gælder ikke kun de dyr,

der lever naturligt i vådområdet. Randers

Regnskov har nemlig valgt at sætte

sjældne køer og får af gammel dansk

landrace ud på området for at afgræsse

det. Og dermed får projektet en ekstra

dimension:

– Det handler om truede arter – her er

det bare de sjældne danske racer. Fællesnævneren

er genressourcer. Vi er med

til at bevare truede dyrearter helt lokalt,

understreger Ole Bach.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

13

FOTO: CLAUS HAAGENSEN/CHILI


❙ ZOOLOGISKE HAVER OG NATURBEVARELSE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Vi skal have fat i indianerne

De mennesker, der lever i regnskoven, skal med i samarbejdet om at bevare dyrenes levesteder.

Dermed beskytter det også deres egen levevej. Det mener Aalborg Zoo, der samarbejder

med Payamino-stammen i Ecuador om at beskytte regnskoven.

– Hvis man vil bevare naturen, skal man

arbejde med de mennesker, der lever i

den. For det er mennesker, der truer og

ødelægger dyrenes levesteder. Det skal

kunne betale sig for de lokale at bevare

naturen – ellers har beskyttelsen af naturen

ingen fremtid, siger Jens Sigsgaard,

zoolog ved Aalborg Zoo.

Han er primus motor i et samarbejde,

som den nordjyske have for tre år siden

14 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

indgik med Payamino-indianerne i Ecuador

for at bevare og beskytte et regnskovsområde

på størrelse med Bornholm

– og et af de rigeste områder på jorden

hvad angår dyre- og planteliv.

Projektet går bl.a. ud på at finde alternative

leveveje for indianerne, så de kan

undgå at ødelægge den natur, som de

også skal leve af på længere sigt.

Kontakten til indianerne opstod under

En familie fra Payamino-stammen uden for deres hytte ved Payamino-floden.

De er oprindeligt nomadefolk og har derfor også en hytte i skoven og en i landsbyen,

fortæller Jens Sigsgaard, som har besøgt stammen flere gange.

FOTO: JENS SIGSGAARD

en rejse i området, hvor Jens Sigsgaard

mødte Darwin Garcia, en jungleguide og

ven af Payamino-stammen. Han beskrev,

hvordan han frygtede, at indianerne var i

gang med at undergrave deres eget livsgrundlag

på grund af et overforbrug af

vildt og fisk og en udpining af jorden.

I dag er udviklingen på vej i den rigtige

retning. Aalborg Zoo har indgået en

kontrakt med Payamino-indianerne:

– Aftalen med indianerne indebærer,

at de ikke mere leverer vildt og fisk til de

lokale bushmeat-markeder og undlader

at bruge gift og dynamit i jagt og fiskeri.

Desuden skal indianerne holde guldgravere,

tømmerfirmaer og olieselskaber

ude af området, fortæller Jens Sigsgaard.

Til gengæld støtter Aalborg Zoo stammen

på forskellige måder med at finde nye

indtægtskilder i en overgangsperiode. Fx

ved at købe stammens kunsthåndværk og

sælge det til publikum i Aalborg Zoo –

det gav sidste år en indtægt på 30.000

kroner til Payamino-stammen. Også små

grupper af danske turister, der besøger

stammen et par gange om året sammen

med Jens Sigsgaard, giver et bidrag.


FOTO: CORBIS

Olieselskab kan

undergrave aftale

Aftalen med Payamino-stammen løber i ti år, men samarbejdet

er løbende under pres udefra. I øjeblikket forsøger

et stort internationalt olieselskab, Petrobras, at få adgang

til at bore i området. Og ifølge Jens Sigsgaard er det ikke

blide metoder, der bliver taget i brug. Både bestikkelse,

trusler og gyldne løfter hører til dagens orden, når olieselskaberne

baner sig vej ind i regnskoven.

Erfaringen viser, at de spreder ødelæggelse ved at forurene

jord og vandløb – og ikke mindst ved at anlægge veje, der

gør den sårbare natur tilgængelig og nem at udnytte. Samtidig

bliver den lokale kultur ofte revet op med rode.

Jens Sigsgaard er bekymret for, at presset fra olieselskabet

skal undergrave Aalborg Zoos aftale med indianerne.

– Vi lader hele tiden afgørelsen være op til stammen. Det

er deres skov, og det er dem, der skal kunne se det fornuftige

i at bevare den. Målet er bæredygtighed – at Payamino-stammen

kan leve uden at overudnytte naturen. Men

hvis det lykkes olieselskaberne at komme ind, er vores

rolle udspillet, slutter zoologen.

Nye afgrøder på sigt

Zoo betaler indianerne for at udføre forskellige

opgaver – bl.a. er der i øjeblikket

ved at blive bygget en feltstation til brug

for forskere og studerende fra de fem

universiteter, som projektet samarbejder

med. De skal ikke blot udforske dyre- og

plantelivet i området, men også se på alternative

regnskovsprodukter. Det vil

måske på længere sigt give Payaminoerne

mulighed for at dyrke nye afgrøder,

der kan give dem en god indtægt.

Jens Sigsgaard lægger ikke skjul på, at

det har kostet energi og tålmodighed at

nå så langt i samarbejdet. Mange forskelle

i tankegang og kultur har måttet

overvindes. Til gengæld har det fælles

projekt givet Payamino-stammen en ny

stolthed og ansvarsfølelse over for den

natur, de lever i, mener Jens Sigsgaard.

– I Ecuador bliver indianere betragtet

som andenrangsmennesker, og i starten

var der mange af dem, som ikke rigtig

troede på samarbejdet for alvor. Men da

vi kom med nye bøger til skolen, kunne

de godt se, at der var noget i det, fortæller

Jens Sigsgaard.

Illegal handel med

kød fra truede dyr

Omkring 1 million tons vilde dyr om året anvendes til menneskeføde

i det såkaldte bushmeat-område i Afrika.

Bushmeat er kød, som stammer fra dyr, som lever vildt fx i de

afrikanske regnskove. Mange steder er jagten på bushmeat blevet

et voldsomt problem, da man kan tale om regulær rovdrift på

truede arter. Ofte sker rovdriften i kølvandet på tømmerfirmaer,

som fælder dele af regnskoven

og anlægger veje,

så det bliver muligt at køre

ind med jeeps og automatvåben

og nedlægge dyrene.

Den illegale bushmeathandel

truer fremtiden for

mange dyrearter. Det

handler om enorme summer

og drejer sig ikke længere

blot om en simpel og

nødvendig jagt for lokalbefolkningen.

Handlen med bushmeat

er mest udbredt i Afrika og

truer arter som chimpanse,

gorilla, diana-marekat, dykkerantilope,kæmpe-skældyr,

skovelefant, leopard,

guldkat m.fl.

2 millioner underskrifter mod bushmeat

I 2000 til 2001 kørte de europæiske zoologiske haver en kampagne

mod bushmeat. Det lykkedes at samle i alt knap 2 millioner

underskrifter i hele Europa for en indsats mod bushmeat

og at få Europaparlamentet til at tage sagen op.

Formidlingen i haverne satte spot på den rovdrift, der foregår

på chimpanser, gorillaer og andre truede arter, der i stort

antal bliver dræbt af mennesker for at blive solgt som fødevarer

eller souvenirs.

– De zoologiske havers fornemste opgave, når det gælder

naturbevarelse, er at formidle til det store publikum, der besøger

dem, forklarer Bjarne Klausen, souschef i Odense Zoo,

der deltog i kampagnen mod bushmeat. Han peger på, at de

europæiske zoologiske haver tilsammen har et publikum på ca.

100 millioner mennesker om året.

MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2005

15

FOTO: CORBIS

More magazines by this user
Similar magazines