36 BÆVERE AF LIS KELSÅ

❙ BÆVERE ❙ AF LIS KELSÅ ❙
36 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005
FOTO: KJELL-ERIK MOSEID/NN/SAMFOTO

Bæverne
stortrives i
Klosterheden
I 1999 satte Skov- og Naturstyrelsen 18 bævere ud i
Klosterheden Plantage i Vestjylland. I dag er bestan-
den vokset til omkring 60. Med andre ord er det lykke-
des at genindføre dette interessante dyr – som kan
mere end at bygge dæmninger. Faktisk har det vist
sig, at både frøer og tudser, flagermus, insekter,
fugle og mennesker nyder godt af, at
bæverne er vendt tilbage til den
danske natur. Og netop i au-
gust kommer bæverun-
gerne ud af boet.
FOTO: FOCI
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005
37

FOTO: LIS KELDSÅ
❙ BÆVERE ❙ AF LIS KELSÅ ❙
Er det en voksen bæver eller en unge, der
svømmer der? Man kan faktisk se forskel, for
en unge vejer kun 5-10 kilo, og den synker ikke
ned i vandet på samme måde som den voksne
bæver, der kan veje op mod 35 kilo.
Så hvis man kan man se både bæverhoved
og -hale, er det formentlig en unge, mens
det er en voksen bæver, hvis kun hovedet
stikker op.
Går man en tur langs Flynder Å i Klosterheden
Plantage ved solnedgangstid i
august, kan man være heldig at se en
bæverunge på sin allerførste svømmetur.
Ungerne er nu gamle nok til at forlade
den trygge hytte og følge familien til de
mange gøremål. Først og fremmest gælder
det føden. Dernæst at markere deres
territorium og sørge for, at deres sikkerhed
er i top.
Instinktivt indretter de sig på et bæverliv
i en stor, vild natur med los og ulve.
De skal hurtigt kunne komme væk, hvis
der er fare på færde. Det er en af grundene
til at de bygger dæmninger, som
skaber søer og vandfyldte vandløb, hvor
de let kan dykke og komme væk.
I skovens dybe stille ro
For seks år siden blev 18 bævere sat ud i
Klosterheden Plantage i Vestjylland, og
nu er der omkring 60. Bestanden følges
nøje, og derfor mødes 30-40 biologer og
naturvenner i Klosterheden til bævertælling
en-to gange om året. Det foregår over
38 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005
tre døgn ved daggry og solnedgang, fordi
bæverne er aktive om natten og sover om
dagen. Bævertællerne fordeler sig ved
søer og vandløb i den store plantage,
hvor de sidder helt stille og observerer,
hvor mange dyr, der dukker op.
Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage,
og han er med, hver gang bæverne
skal tælles. Senest i april, hvor han på en
af de seks tællinger får en observationsplads
ved en lille skovsø.
Solen er endnu ikke stået op, og bortset
fra kvidrende morgenfugle er der stille i
den store skov. Pludselig lyder et ordentligt
plask. Bæveren har fået øje på manden
med kikkerten og advarer sin unge
om, at der er fare på færde. Så dykker
den. Der bliver igen stille ved skovsøen.
Efter et par minutter dukker ungen op.
Den kigger sig nysgerrigt omkring. Lidt
efter vender den voksne bæver også tilbage,
og de svømmer roligt rundt, hilser
lidt på hinanden, henter grene til deres
bæverhytte, spiser og går på land for at
pudse pelsen. De tager ingen særlig notits
af, at der sidder en mand ved deres sø.
– Så længe har jeg aldrig oplevet dem
før. Det er fantastisk. Søren Krabbe hvisker,
så dyrene ikke bliver skræmt væk.
Efter en times tid dykker de to bævere.
Solen er stået op, og de går til ro i deres
hytte.
Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage, og han er med, hver
gang bæverne skal tælles. Senest i april, hvor han på en af de
seks tællinger fik en observationsplads ved en lille skovsø.
Bæverne giver liv til andre arter
Skovrider Thomas Borup Svendsen har
på tætteste hold fulgt bæverprojektet, og
han er imponeret over dyrene:
– På land er de langsomme og lidt
kluntede. Til gengæld er de dygtige
svømmere og entreprenører, som forandrer
landskabet med deres dæmninger.
Vandstanden hæves med dæmningerne,
og så bliver vandløbene dybe nok til, at
de kan svømme af sted med deres føde
og grene til dæmningerne.
Det er dog især bævernes rolle som økologisk
nøgleart, Thomas Borup Svendsen
og hans kolleger er begejstret for:
– Bæverens oversvømmelser giver nye
vådområder med gode vilkår for en lang
række andre dyr. Efter seks år med
bævere har vi fået en mere spændende
og varieret natur langs vandløb og søer i
Klosterheden.
Bæverprojektet følges tæt af biologer og
forskere.
– Bæverne laver den slags naturlig dynamik,
som vi mennesker forsøger at efterligne
andre steder, når vi fx laver kunstige
søer og snoede vandløb. Bæverne er
bare dygtigere og mere uforudsigelige,
end vi er, og resultaterne falder naturligt
ind i landskabet, fortæller skov- og landskabsingeniør
Jørn Berthelsen fra Danmarks
Miljøundersøgelser.
FOTO: SCANPIX/BIOFOTO

FOTOS: 1: LIS KELDSÅ 2 OG 3: SCANPIX
Bæveren tilbage til Danmark
Den europæiske bæver
• Bæverne har været udbredt i hele Europa gennem mange tusinde år.
• For omkring tusinde år siden forsvandt den fra Danmark – formentlig
pga. jagt, opdyrkning og dræning. Den blev også fortrængt fra en stor
del af sine øvrige levesteder i Europa.
• For 100 år siden var der kun omkring 700 europæiske bævere tilbage,
og mange steder blev bæveren fredet. Genudsætning blev påbegyndt
mange steder.
• I dag er der 500.000-700.000 bævere i Europa.
1999: Seks bæverfamilier – i alt 18 dyr – udsættes
i Klosterheden Plantage.
Forvaltningsplanen sikrer, at udviklingen
følges nøje bl.a. af forskere fra Danmarks
Miljøundersøgelser, (DMU) og at der bliver
taget hånd om eventuelle skader, som
bæverne forvolder.
2003: en stor opfølgende undersøgelse viser,
at
• bæverne er faldet godt til og de fleste af
dem lever ganske ubemærket,
• de har den ønskede dynamiske virkning
på naturen,
• der kan bl.a. påvises flere padder, insekter
og fugle, fx isfugle.
• der har været relativt få ulemper for private
lodsejere i området. Dog har der
været eksempler på, at bævernes dæmningsbyggeri
har givet anledning til uønskede
oversvømmelser hos private lodsejere.
Skovdistriktet har fjernet dæmningerne
eller afhjulpet generne på andre
måder.
2004: Skov- og Naturstyrelsen søger og får
permanent dispensation af Ringkøbing Amt
til bævernes fortsatte tilstedeværelse i den
danske natur.
Det betyder, at bæverne får lov til at blive i
Klosterheden og de områder, de har spredt
sig til. Kravet er, at der laves ny forvaltningsplan
i løbet af 10 år.
Danmarks Sportsfiskerforbund klager over
dispensationen til Naturklagenævnet.
Deres væsentligste indvending mod
bæverne er, at deres dæmninger kan forhindre
visse fisk i at vandre op til gydepladser
i småvandløb.
2005: Bestanden er nu vokset til omkring
60 bævere.
Det forventes, at Naturklagenævnet snart
kommer med en endelig afgørelse i sagen.
Skov- og Naturstyrelsen har ingen aktuelle
planer om nye udsætninger i Danmark. I
den offentlige debat har der fra lokalt hold
været nævnt, at bævere måske kunne udsættes
blandt andet i Arresø og Lille Vildmose.
Udsætning af bævere i Klosterheden 1999.
Tag med på bæversafari
Bæverne følges også med stor interesse
både i lokalområdet og af folk, der kommer
langvejs fra for at opleve sceneriet på egen
hånd eller på de arrangerede ture. Her i
sensommeren kan man være heldig at
overvære, at de nye unger får deres første
lektioner i ægte bæveradfærd.
På hjemmesiden www.skovognatur.dk/klosterheden
kan man læse om arrangerede
bæverture, bl.a. ”bæver på business” med
naturvejleder og overnatning i shelter.
Bæveren i naturen
• Bæveren er planteæder og lever af vandplanter,
bark og blade. Det er især pil, birk
og bævreasp, den går efter.
• Bæverne bruger sin hale som ror og åre,
og hvis den vil advare artsfæller om at
der er fare på færde, giver den et ordentligt
plask med halen – og dykker i op til 15
minutter.
Halen bruges også til temperaturregulering
og i særlige tilfælde som hvileplads
for en træt bæverunge på svømmetur.
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005
39
FOTO. SKOV- OG NATURSTYRELSEN