36 BÆVERE AF LIS KELSÅ

mim.dk

36 BÆVERE AF LIS KELSÅ

BÆVEREAF LIS KELSÅ

36 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

FOTO: KJELL-ERIK MOSEID/NN/SAMFOTO


Bæverne

stortrives i

Klosterheden

I 1999 satte Skov- og Naturstyrelsen 18 bævere ud i

Klosterheden Plantage i Vestjylland. I dag er bestan-

den vokset til omkring 60. Med andre ord er det lykke-

des at genindføre dette interessante dyr – som kan

mere end at bygge dæmninger. Faktisk har det vist

sig, at både frøer og tudser, flagermus, insekter,

fugle og mennesker nyder godt af, at

bæverne er vendt tilbage til den

danske natur. Og netop i au-

gust kommer bæverun-

gerne ud af boet.

FOTO: FOCI

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

37


FOTO: LIS KELDSÅ

BÆVEREAF LIS KELSÅ

Er det en voksen bæver eller en unge, der

svømmer der? Man kan faktisk se forskel, for

en unge vejer kun 5-10 kilo, og den synker ikke

ned i vandet på samme måde som den voksne

bæver, der kan veje op mod 35 kilo.

Så hvis man kan man se både bæverhoved

og -hale, er det formentlig en unge, mens

det er en voksen bæver, hvis kun hovedet

stikker op.

Går man en tur langs Flynder Å i Klosterheden

Plantage ved solnedgangstid i

august, kan man være heldig at se en

bæverunge på sin allerførste svømmetur.

Ungerne er nu gamle nok til at forlade

den trygge hytte og følge familien til de

mange gøremål. Først og fremmest gælder

det føden. Dernæst at markere deres

territorium og sørge for, at deres sikkerhed

er i top.

Instinktivt indretter de sig på et bæverliv

i en stor, vild natur med los og ulve.

De skal hurtigt kunne komme væk, hvis

der er fare på færde. Det er en af grundene

til at de bygger dæmninger, som

skaber søer og vandfyldte vandløb, hvor

de let kan dykke og komme væk.

I skovens dybe stille ro

For seks år siden blev 18 bævere sat ud i

Klosterheden Plantage i Vestjylland, og

nu er der omkring 60. Bestanden følges

nøje, og derfor mødes 30-40 biologer og

naturvenner i Klosterheden til bævertælling

en-to gange om året. Det foregår over

38 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

tre døgn ved daggry og solnedgang, fordi

bæverne er aktive om natten og sover om

dagen. Bævertællerne fordeler sig ved

søer og vandløb i den store plantage,

hvor de sidder helt stille og observerer,

hvor mange dyr, der dukker op.

Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage,

og han er med, hver gang bæverne

skal tælles. Senest i april, hvor han på en

af de seks tællinger får en observationsplads

ved en lille skovsø.

Solen er endnu ikke stået op, og bortset

fra kvidrende morgenfugle er der stille i

den store skov. Pludselig lyder et ordentligt

plask. Bæveren har fået øje på manden

med kikkerten og advarer sin unge

om, at der er fare på færde. Så dykker

den. Der bliver igen stille ved skovsøen.

Efter et par minutter dukker ungen op.

Den kigger sig nysgerrigt omkring. Lidt

efter vender den voksne bæver også tilbage,

og de svømmer roligt rundt, hilser

lidt på hinanden, henter grene til deres

bæverhytte, spiser og går på land for at

pudse pelsen. De tager ingen særlig notits

af, at der sidder en mand ved deres sø.

– Så længe har jeg aldrig oplevet dem

før. Det er fantastisk. Søren Krabbe hvisker,

så dyrene ikke bliver skræmt væk.

Efter en times tid dykker de to bævere.

Solen er stået op, og de går til ro i deres

hytte.

Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage, og han er med, hver

gang bæverne skal tælles. Senest i april, hvor han på en af de

seks tællinger fik en observationsplads ved en lille skovsø.

Bæverne giver liv til andre arter

Skovrider Thomas Borup Svendsen har

på tætteste hold fulgt bæverprojektet, og

han er imponeret over dyrene:

– På land er de langsomme og lidt

kluntede. Til gengæld er de dygtige

svømmere og entreprenører, som forandrer

landskabet med deres dæmninger.

Vandstanden hæves med dæmningerne,

og så bliver vandløbene dybe nok til, at

de kan svømme af sted med deres føde

og grene til dæmningerne.

Det er dog især bævernes rolle som økologisk

nøgleart, Thomas Borup Svendsen

og hans kolleger er begejstret for:

– Bæverens oversvømmelser giver nye

vådområder med gode vilkår for en lang

række andre dyr. Efter seks år med

bævere har vi fået en mere spændende

og varieret natur langs vandløb og søer i

Klosterheden.

Bæverprojektet følges tæt af biologer og

forskere.

– Bæverne laver den slags naturlig dynamik,

som vi mennesker forsøger at efterligne

andre steder, når vi fx laver kunstige

søer og snoede vandløb. Bæverne er

bare dygtigere og mere uforudsigelige,

end vi er, og resultaterne falder naturligt

ind i landskabet, fortæller skov- og landskabsingeniør

Jørn Berthelsen fra Danmarks

Miljøundersøgelser.

FOTO: SCANPIX/BIOFOTO


FOTOS: 1: LIS KELDSÅ 2 OG 3: SCANPIX

Bæveren tilbage til Danmark

Den europæiske bæver

• Bæverne har været udbredt i hele Europa gennem mange tusinde år.

• For omkring tusinde år siden forsvandt den fra Danmark – formentlig

pga. jagt, opdyrkning og dræning. Den blev også fortrængt fra en stor

del af sine øvrige levesteder i Europa.

• For 100 år siden var der kun omkring 700 europæiske bævere tilbage,

og mange steder blev bæveren fredet. Genudsætning blev påbegyndt

mange steder.

• I dag er der 500.000-700.000 bævere i Europa.

1999: Seks bæverfamilier – i alt 18 dyr – udsættes

i Klosterheden Plantage.

Forvaltningsplanen sikrer, at udviklingen

følges nøje bl.a. af forskere fra Danmarks

Miljøundersøgelser, (DMU) og at der bliver

taget hånd om eventuelle skader, som

bæverne forvolder.

2003: en stor opfølgende undersøgelse viser,

at

• bæverne er faldet godt til og de fleste af

dem lever ganske ubemærket,

• de har den ønskede dynamiske virkning

på naturen,

• der kan bl.a. påvises flere padder, insekter

og fugle, fx isfugle.

• der har været relativt få ulemper for private

lodsejere i området. Dog har der

været eksempler på, at bævernes dæmningsbyggeri

har givet anledning til uønskede

oversvømmelser hos private lodsejere.

Skovdistriktet har fjernet dæmningerne

eller afhjulpet generne på andre

måder.

2004: Skov- og Naturstyrelsen søger og får

permanent dispensation af Ringkøbing Amt

til bævernes fortsatte tilstedeværelse i den

danske natur.

Det betyder, at bæverne får lov til at blive i

Klosterheden og de områder, de har spredt

sig til. Kravet er, at der laves ny forvaltningsplan

i løbet af 10 år.

Danmarks Sportsfiskerforbund klager over

dispensationen til Naturklagenævnet.

Deres væsentligste indvending mod

bæverne er, at deres dæmninger kan forhindre

visse fisk i at vandre op til gydepladser

i småvandløb.

2005: Bestanden er nu vokset til omkring

60 bævere.

Det forventes, at Naturklagenævnet snart

kommer med en endelig afgørelse i sagen.

Skov- og Naturstyrelsen har ingen aktuelle

planer om nye udsætninger i Danmark. I

den offentlige debat har der fra lokalt hold

været nævnt, at bævere måske kunne udsættes

blandt andet i Arresø og Lille Vildmose.

Udsætning af bævere i Klosterheden 1999.

Tag med på bæversafari

Bæverne følges også med stor interesse

både i lokalområdet og af folk, der kommer

langvejs fra for at opleve sceneriet på egen

hånd eller på de arrangerede ture. Her i

sensommeren kan man være heldig at

overvære, at de nye unger får deres første

lektioner i ægte bæveradfærd.

På hjemmesiden www.skovognatur.dk/klosterheden

kan man læse om arrangerede

bæverture, bl.a. ”bæver på business” med

naturvejleder og overnatning i shelter.

Bæveren i naturen

• Bæveren er planteæder og lever af vandplanter,

bark og blade. Det er især pil, birk

og bævreasp, den går efter.

• Bæverne bruger sin hale som ror og åre,

og hvis den vil advare artsfæller om at

der er fare på færde, giver den et ordentligt

plask med halen – og dykker i op til 15

minutter.

Halen bruges også til temperaturregulering

og i særlige tilfælde som hvileplads

for en træt bæverunge på svømmetur.

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

39

FOTO. SKOV- OG NATURSTYRELSEN

More magazines by this user