horelsen

nr • 03 • mar 2010 • udgivet af HØrefOreningen 

horelsen 

Høreproblemer 

stjæler mere energi 

Joan Ørting 

om erotik 

uden lyd 

Læs flere artikler 

om tolkning

Hvad har Morten Olsen 

og Per Arnoldi til fælles? 

Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, 

som har problemer med hørelsen 

Oplev dem i et eksklusivt interview, 

hvor de fortæller om en dagligdag 

med høreproblemer, om at gøre noget 

ved det og om oplevelsen af fornyet 

livskvalitet. 

Se interviewet med 

Morten Olsen og Per Arnoldi 

på widex.dk/perogmorten

leder indhold 

Søren Dalmark, 

lanDSformanD 

Ørelæger og kroner 

Folketinget skal snart behandle et beslutningsforslag, 

som vil forbyde praktiserende ørelæger 

at have økonomiske interesser i selve behandlingen 

af høretab. Det er for eksempel, når en 

ørelæge samtidig ejer en forretning, som sælger 

høreapparater med offentlige tilskud, eller 

hvis en ørelæge har en økonomisk interesse i 

at henvise til en bestemt privat forhandler. 

Baggrunden er, at nogle ørelæger via deres 

økonomiske interesser i behandlingen ikke er 

neutrale. 

Da ørelægen er den som skriver henvisningen 

til behandling hos enten de offentlige 

audiologiske afdelinger eller til køb med tilskud, 

så er det også vigtigt at holde sig neutral 

i forhold til borgerens valg. 

Vi har hørt mange eksempler på, at borgere 

ikke oplyses om muligheden for at få gratis 

behandling gennem de offentlige klinikker. 

Dette kan dog også skyldes, at der visse steder 

i landet er så lange ventetider, at det er omsonst 

at henvise til disse. 

Vi har desværre også hørt om ørelæger, der 

forsøger at få en patient til at købe sit apparat 

hos en bestemt forhandler med lovning om, at 

netop denne forhandler er billigst. 

Der er så også nogle få ørelæger, der har 

deres egne butikker, hvor de selv sælger høreapparaterne, 

og der skal jo en stærk moral til 

at være neutral samtidig med, at man gerne vil 

tjene nogle ekstra penge på salget af apparater. 

Det er beklageligt at det er kommet så vidt. 

Høreforeningen så helst, at det slet ikke var 

nødvendigt med en sådan lovgivning, men 

det vigtigste er at sikre, at det er patienten og 

dennes behandling der er det centrale og ikke 

nogle ørelæges ekstra fortjenester. 

8 

4 

6 

7 

8 

10 

14 

18 

20 

28 

Joan Ørting: erotik uden lyd 

gode resultater med netværk 

forskning: medicin forgifter 

Socialtolken giver livet krydderi 

Hvordan ser din energilagkage ud? 

ashkan: mod alle odds 

Portræt af Bente 

Høretab påvirker psyken 

tv-tekstningen halter 

nr. 03 • mar 2010 • udgivet af HØrefOreningen 

horelsen 

redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk 

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580 

teksttelefon: 3638 8573 

ansv. redaktør: irene Scharbau (dJ) 

aktivitetsoversigt: mette Lundgaard 

Layout: Par no 1 a/s 

tryk: Scanprint a/s 

14 24 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

Tryksag 

34 

36 

38 

Hvert nummer: 

mellem medlemmer 

teknikken 

aktiviteter og adresser 

annoncer: media-people 

annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

deadline for april-nummeret: 

annoncer: 10.03.10 

aktiviteter: 04.03.10 

Oplag: 11.500 • iSSn 0018-4934. 

forsidefoto: Scanpix 

Blandede Kilder 

Produktgruppe fra velforvaltede 

skove og andre kontrollerede kilder 

www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 

© 1996 Forrest Stewardship Council 

3 

nr • 3 • mar 2010

4 Samliv 

Erotik uden lyd 

Kvinder tænder på ord. Mænd tænder på kvinders lyde. Erotik er et 

hav af lyde, men hvad gør man så, når høreapparaterne ligger på 

natbordet, og lydene forstummer? Vi har mødt sexolog Joan Ørting 

til en samtale med gode råd og fif til et favtag med erotikken 

af liSbeth kriStine CeDray 

foto: SCanpix 

K 

vinden med det lange røde hår 

går over til brændeovnen og 

smider endnu en knude på den 

flammende ild. Hun fortsætter hen til 

køkkenbordet og pisker mælkeskum til 

den skoldhede kaffe. 

– Jeg har tænkt meget over dit 

spørgsmål, siger hun med det kendte 

glimt i øjnene. 

Hun sætter sig ved bordet og skubber 

kaffen over det franske landbord i 

bondehuset på Langeland. Hunden og 

katten slås for sjov under bordet om en 

tøjdyrspapegøje, og hønsene tigger om 

solsikkekerner ved at larme foran de 

sprossede ruder. 

nr • 3 • mar 2010 

– Lige meget hvordan jeg vender det, 

så er det altid trist, når man mister en 

sans. Erotik hænger sammen med lyde. 

De glimtende øjne bliver intense og 

hun tager hul på sin kaffe, mens hun, 

som nok den førende sexekspert i landet, 

også tager hul på emnet: Hvordan 

er det, når høreapparaterne ligger slukkede 

på natbordet, og det erotiske liv i 

den fælles seng skal begynde … 

– Vi har måske alle sammen siddet 

i en baggård til en lejlighedskarré og 

hørt parret på anden sal nyde en eftermiddagshyrdetime. 

Man er ikke i tvivl 

om, hvad de lyde, der strømmer ud af 

de åbne sommervinduer, betyder. 

- Selv om et høretab er trist, så kan det også 

blive et helt nyt erotisk kapitel, hvor man 

skærper og træner sine andre sanser, siger 

Joan Ørting 

Joan Ørting sætter de viltre krøller på 

plads i nakken og puster på kaffen, 

som hun holder mellem hænderne. 

– Lyd under sex er en måde at vise 

partneren, hvor man er henne i akten. 

Om det er godt eller ved et klimaks. 

– Vi kvinder tænder mest på det 

auditive. Når partneren siger ”Jeg elsker 

dig” eller ”Du er lækker”. Ordene er 

med til at tænde os i sengen under akten. 

Det kalder vi for ”lovetalk” 

– Og der skal partneren til en hørehæmmet 

kvinde bruge tiden, inden 

høreapparaterne bliver slukkede til at 

lave ”lovetalk”. Han kan også mime ordene 

med korte sætninger under akten. 

Korte sætninger som ”Ta’ mig” eller 

”Elsker dig”. Sig noget kort. Sig noget, 

som også tænder dig selv. Det kan en 

kvinde med en hørehæmmet partner 

selvfølgelig også gøre, for hun vil opleve, 

at hun også selv tænder på sine ord. 

Joan Ørting tænker og siger så: 

– Mange, især kvinder, dyrker sex 

med alt for mange ører rundt omkring.

Ører på om barnet vågner, om hunden 

gør, eller om man forstyrrer naboen. 

Slip alle tanker om mulig forstyrrelse, 

for så bliver man mere nærværende. 

Og der har en hørehæmmet faktisk en 

fordel. De lyde glider væk, og al forstyrrelse 

bliver lukket ude. 

– Og om man er mand eller kvinde, 

så er det vigtigt at huske, at sex handler 

om nærvær. Og der kan man faktisk 

tale om noget ”positivt” ved et høretab. 

For når en sans forsvinder, så bliver de 

andre forstærkede. Og lige præcis at 

kunne lukke forstyrrende lyde ude og 

koncentrere sig om at mærke, sanse og 

smage – og føle. Det vil gøre sex mere 

intenst. Og husk, at selv om din partner 

måske ikke kan høre det, så lav lyde 

alligevel, for lyde gør noget ved dig og 

din oplevelse. 

Joan Ørting uddyber: 

– Jeg kunne forestille mig, at mange 

hørehæmmede netop bliver mere erotiske, 

fordi de bliver mere tydelige i 

kropssproget. De bliver mere fysiske og 

aflæser mere kropssprog hos partneren. 

Hvis de altså giver sig selv lov og 

giver los. 

Brug kroppen 

Joan Ørting uddanner sexologer i sit 

uddannelseshus på Christianshavn i 

København. Her har for nyligt været tre 

hørehæmmede elever på holdet. 

– Jeg talte med dem om, at man som 

hørehæmmet i sengen bruger sit kropssprog 

meget mere. Bliver mere udtryksfuld. 

Og det er i hvert fald ingen skade 

til, hverken som hørehæmmet eller 

hørende. 

– En partner kunne også prøve at 

tage hørepropper på og finde ud af, at 

man automatisk mærker mere og ser 

mere. 

Joan Ørting tæller på fingre og pointerer: 

– Det handler også om at finde et 

nyt sprog at kommunikere på. Man 

kan vise sin partner, hvordan det føles, 

om man er ved at nå klimaks eller at 

han/hun gør noget ekstra godt ved at 

bruge fingrene og vise et tal. Fem hvis 

det er smaddergodt – en finger, hvis der 

skal arbejdes lidt endnu. 

– Eller man kan aftale bankesignaler. 

Hvis jeg banker, blidt selvfølgelig, på 

din pande, så er det rigtig godt og du 

skal blive ved. Og så videre. Man kan 

bruge sin krop i stedet for sin hørelse 

og der er rige muligheder for at aftale 

hvilke tegn man bruger. Det kan også 

være en del af et forspil, at man lærer at 

kommunikere mere intenst om sex. 

– Vi forventer ofte, at sex sker af sig 

selv. At alting skal være som det plejer 

at være. Men intet kunne være mere 

forkert. For hvis en partner har et hørehandicap, 

får et høretab, ja, så er det 

en kærkommen mulighed til at arbejde 

med en udvikling i det erotiske liv, man 

har sammen. 

Brug alle sanser 

Joan Ørtings mand kommer ind i stuen 

og lægger flere småkager i skålene på 

bordet og lytter opmærksomt på sin 

hustrus ord. I bondehuset på Langeland 

er talen om sex aldrig tabu og det 

er ligeså normalt på tapetet som at tale 

om hvem der tager opvasken eller går 

med hunden. 

– Jeg kunne godt forestille mig at i et 

forhold, hvor en af parterne eller begge 

var hørehæmmede kom der et mere 

spirituelt islæt ind i det erotiske. Og at 

netop forspillet bliver optimeret. 

– At man sidder og kigger hinanden 

i øjnene, trækker vejret samtidig, ser 

hinanden virkeligt, mærker og bare ER 

sammen. Åbner sig sammen. Kysser 

mere. Finder samme takt. 

– Sådan noget som at se hinanden 

dybt i øjnene kan være grænseoverskridende 

for mange. Bare øjenkontakt i 

sengen er noget af det sværeste. Det 

gælder alle. Vi ved fra prostituerede, 

Samliv 

at de ikke laver den dybe øjenkontakt 

eller kys. Det bliver for tæt på – og derfor 

kan man netop udvikle den side af 

sit sexliv. At bruge og åbne øjnene for 

hinanden. Og ved at se hinanden og 

på hinanden kan man også lettere se 

de seksuelle – og korte – ord, der kommer 

ud af munden – i stedet for at høre 

dem. 

– Det kræver selvfølgelig lys, når det 

er nat. Men brug et stearinlys i stedet 

for elektrisk lys. Det er for voldsomt. 

Stearinlys er for mange synonymt med 

intensitet og et dæmpet skær. Og det 

gør alle sanser mere åbne. 

Høreapparater påvirker sexliv 

og ægteskab positivt 

På vegne af den australske høreforening 

har the galaxy research for deafness 

forum stillet 300 ældre australske brugere 

af høreapparater en række spørgsmål. 70 

procent af brugerne bor sammen med en 

partner. Svarene på spørgsmålene har givet 

følgende konklusioner: 

mere end 50 procent tror, høreapparaterne 

har forbedret deres sociale liv. 

65 procent vurderer, at høreapparaterne 

hjælper dem til bedre og nemmere kontakt 

med familie og venner. 

en ud af ti vurderer, at deres sexliv er blevet 

bedre, siden de har fået høreapparater. 

84 procent rapporterer, at det er blevet 

nemmere at kommunikere med deres 

elskede. 

75 procent oplyser, at deres partner ikke 

længere behøver at råbe for at blive hørt. 

ikke en eneste af deltagerne nævnte nogen 

negative effekter af høreapparaterne i 

forhold til deres sociale liv. 

Konklusionen på hele undersøgelsen må 

være, at høreapparater har en bemærkelsesværdig 

positiv indvirkning på såvel 

livskvalitet som evnen til at leve livet bedst 

muligt. 

5 

nr • 3 • mar 2010

6 

Samliv 

Vær erotisk tydelig 

Vinterskumringen nærmer sig, og mødet 

med Joan Ørting nærmer sig sin 

afslutning. Hun tager hænderne op for 

ørerne, mærker efter, hvordan lyden 

forsvinder og siger: 

– Som hørehæmmet bliver man også 

nødt til at meddele sin partner, inden 

man tager høreapparaterne ud, hvis 

man altså tager dem ud, hvordan man 

vil have det. Og det kan være med i et 

forspil. Det bliver den virkelige øvelse. 

At sætte ord på sit sexliv. Og der har vi 

den igen, at vi er mange, der netop tager 

sex for givet. At vi ikke taler om det. 

Men det kan blive starten på en helt ny 

oplevelse og noget man skal øve sig på. 

– For selv om et høretab er trist, så 

kan det også blive et helt nyt erotisk 

kapitel, hvor man skærper og træner 

sine andre sanser og får et helt nyt og 

spændende sexliv. Man bliver mere tydelig 

på andre områder. 

– Jeg kommer ind på emnet i min 

nye bog. Jeg kalder det for delfinsex. 

Der hvor man slipper alle forstyrrelser 

og bare nyder at være sammen med fokus 

kun på et. Man glider væk og hen i 

det. Lige ind i erotikken. 

– Det er også vigtigt at huske, at 

hjernen er det største sexorgan. Så brug 

fantasier, smag, duft, snus og leg med 

alle de andre eksisterende sanser. Kun 

fantasien sætter grænser for et sansefyldt 

erotisk liv. 

Brændeovnen kræver ny ild og Joan 

Ørting rejser sig – kaffen er drukket og 

den erotiske samtale er slut. 

– Jeg tror faktisk mange hørehæmmede 

oplever, at de ikke er handicappede 

i det erotiske liv. Jeg tror, at man 

som hørehæmmet kan føle sig rigtig 

godt tilpas i en seng, når man mødes 

uden ord. Kun kropsligt. 

Læs mere om Joan Ørting 

på www.joanoerting.dk 

nr • 3 • mar 2010 

Gode resultater med netværk 

Ny undersøgelse viser, at deltagerne i Høreforeningens 

netværksgrupper er meget tilfredse med tilbuddet 

arkivfoto: tinie W. raSmuSSen 

N 

etværksgrupperne giver deltagerne 

mulighed for samvær, 

kommunikation og erfaringsudveksling 

med ligestillede i et lille, 

trygt forum. I netværksgruppen føler 

deltagerne sig normale, og der kan de 

tale om deres høreproblemer uden fare 

for at føle sig som en belastning. Gennem 

sparring og spejling får deltagerne 

frigjort ressourcer og bliver inspireret 

til nye måder at tackle høreproblemer 

på. 

Deltagerne oplever, at de i netværksgruppen 

kan trække på hinandens 

viden og lære af hinandens strategier, 

hvilket ruster dem bedre til at håndtere 

de psykiske, sociale og erhvervsmæssige 

vanskeligheder, der er forbundet med 

hørenedsættelsen. 

De to netværkskoordinatorer er 

glade for, at Helsefondens bevilling har 

gjort det muligt at få udført undersøgelsen 

og rapporten af virksomheden 

Rådgivende Sociologer, og ikke mindst 

for, at resultaterne er så positive. 

Projekt Netværk slutter ved årets 

udgang, og Høreforeningen skal dermed 

tage stilling til, om tilbuddet om 

netværksgrupper skal gøres permanent. 

– Med den nye undersøgelse kan vi 

se, at vi er på rette vej. Vi lavede selv en 

undersøgelse i 2008, der også viste stor 

tilfredshed. Nu har vi fået folk ude fra 

til at bekræfte, at netværksgrupper er 

godt for mennesker med høreproblemer, 

siger netværkskoordinator Joan 

Klindt Johansen. 

I dag har Høreforeningen 60 netværksgrupper 

med 240 enkeltpersoner 

og 30 familier med børn. 550 har henvendt 

sig med ønsket om at være med. 

Der er altså en del på ventelisten, som 

netværkskoordinatorerne ikke i første 

omgang har kunnet finde en gruppe 

til. Det skyldes bla., at koordinatorerne 

lægger meget stor vægt på at matche 

deltagerne, så de får størst muligt udbytte 

af gruppen, hvilket også er årsagen 

til projektets store succes, men der 

er også andre årsager. 

– Udfordringen er ikke mindst geografi. 

Det er ikke altid muligt at finde 

ligestillede i lokalområderne, siger Ane 

Schneidermann. 

Hvis du har lyst til at være med i en 

netværksgruppe, kan du skrive til as@ 

hoereforeningen.dk, hvis du bor på Sjælland 

eller øerne, og jkj@hoereforeningen.dk, 

hvis du bor på Fyn eller i Jylland. 

Ane Schneidermann og Joan Klindt 

Johansen har gode resultater med at 

sætte medlemmer sammen i netværksgrupper. 

Ny rapport viser tilfredshed 

med tilbuddet.

Forskning mod 

forgiftning af hørelsen 

Store forskningsselskaber 

går forskellige veje i jagten 

på medicin, der skal mod - 

virke forgiftning af hørelsen 

– sådan som det f.eks. kan 

sker ved kemobehandling 

af kræft 

af benny lauriDSen 

D 

er forskes på internationalt 

plan en del i virkemidler, der 

skal modvirke ototoksitet – 

forgiftninger af de hårceller i cochlea 

i det indre øre, som er vitale for vores 

hørelse. For når hårcellerne forgiftes, 

kan øret ikke gendanne dem, og resultatet 

kan blive mærkbare, permanente 

høreskader. 

Som skrevet i ‘hørelsen’ maj 2009, 

hvor vi omtalte ototoksitet, kan de giftfremkaldende 

lægemidler være nogle 

antibiotika, der skal nedkæmpe kraftige 

infektioner, visse vanddrivende midler, 

f.eks. salicylsyre i store doser, og visse 

lægemidler, bl.a. cisplatin, der bruges i 

forbindelse med kemoterapi. 

Det er da også primært kræftbehandlingens 

uheldige høreeffekter pga. 

cisplatin og lignende behandlingsmidler, 

forskningen søger at finde virkemidler 

imod. For cisplatin medfører en 

ophobning af såkaldte reaktive oxydanter 

i kroppen. Ophobningen påvirker 

bestemte biologiske mekanismer, der 

medfører en biokemisk stress-reaktion, 

som igen leder til forfald og død blandt 

ørets hårceller. 

Flere researchgrupper arbejder på at 

udvikle medicin, der kan modvirke disse 

biologiske mekanismer på en måde, 

så høretabet undgåes, mens effekten af 

kræftbehandlingen bevares. 

Man vurderer dog, at der går flere 

år inden ny medicin i praksis kan gives 

sammen med cisplatin, carboplatin og 

andre lignende stoffer. 

Biokemisk stress modvirkes 

Adherex, en amerikansk biofarmaceutisk 

forskningsvirksomhed, er længst 

fremme med at teste deres produkt 

– Sodium thiosulfate (STS) – der 

indgives patienten seks timer efter 

cisplatinen. STS bruges allerede i dag i 

behandling af cyanid-forgiftning. 

To undersøgelser – søsat i henholdsvis 

2007 og 2008 – er i den såkaldte 

fase 3, dvs. det er den sidste undersøgelsesfase 

inden markedsføringen af 

produktet, hvis mål er at modvirke den 

nævnte biokemiske stress-reaktion. 

2007-undersøgelsen sker i samarbejde 

med SIOPEL, en international 

strategigruppe omkring leverkræft hos 

børn, hvor man i den såkaldte randomiserede, 

dobbelt-blinde undersøgelse 

ser på virkningen af STS sammen med 

cisplatin, og sætter det i forhold til 

behandlinger, hvor der gives cisplatin 

sammen med placebo. Undersøgelsen 

omfatter cirka 100 1 til 18-årige børn. 

2008-undersøgelsen, der også gennemføres 

på internationalt plan, ser 

nærmere på, om STS også er effektiv 

i forhold til behandling af børn med 

cancer i hjerne, nervevæv eller knogler. 

Undersøgelsen forventes at være færdig i 

2011, og vil omfatte cirka 120 1 til 18-årige 

børn. Den gennemføres i samarbejde 

forskning 

med Children’s Oncology Group – en 

amerikansk forening for professionelle, 

der arbejder med børnecancer. 

Før og efter stressreaktioner 

Sound Pharmaceuticals, en privatejet 

biofarmaceutisk virksomhed fra USA, 

arbejder på at udvikle en medicin, der 

skal indtages gennem munden. Forsøg 

med rotter og mus har været så succesfulde, 

at man for nylig har fået tilladelse 

til kliniske forsøg. Det er man nu i gang 

med i samarbejde med den amerikanske 

flåde og dens marineinfanterister. 

Målet er at udvikle en medicin – p.t. 

kaldet for SPI-3005, ebselen – der forhindrer 

opbygningen af de reaktive oksidanter, 

der udløser biokemisk stress. 

Quark Pharmaceuticals, også en biofarmaceutisk 

privatejet forskningsvirksomhed 

fra USA, har på basis af videnskabelige 

forsøg med chinchillaer og aber 

udviklet øredråber, der ser ud til at spære 

for at de biologiske stressreaktioner, som 

bl.a. cisplatin udløser, når frem til hårcellerne. 

Man er i øjeblikket ved at planlægge 

kliniske forsøg med produktet. 

omfang og økonomi 

forskellige videnskabelige internationale undersøgelser 

viser, at høreskader og -problemer er 

et stort problem i forbindelse med kemoterapi. i 

uSa anslåes det, at der årligt er 30.000 voksne og 

2.000 børn, der risikerer høretab pga. cisplatin. 

en markedsundersøgelse fra 2007 vurderer at 

omkring en million mennesker i uSa og vesteuropa, 

der er i kemobehandling med cisplatin og 

lignende stoffer, vil have gavn af, at der udvikles 

en hørebeskyttende medicin. 

rapporten anslår, at markedsværdien, når sådan 

en medicin er udviklet, vil være omkring en kvart 

milliard amerikanske amerikanske dollars. 

7 

nr • 3 • mar 2010

8 tolkning 

Mette Bang Jeppesen 

bakkes i det daglige op af 

sin mand Lars Bang Jeppesen, 

men føler sig socialt isoleret, fordi 

hun grundet de nye tolkeregler må 

fravælge f.eks. foredrag. 

Socialtolken giver livet krydderi 

Da det sociale tolkeprojekt stop- 

pede ved udgangen af 2009 blev 

hørehæmmedes mulighed for 

brug af socialtolk indskrænket 

kraftigt. Familiefester og intellek- 

tuel stimulans må nu vælges fra 

af journaliSt Dorthe holm-SørenSen 

foto: nielS huSteD 

nr • 3 • mar 2010 

E 

t enkelt bryllup eller en enkelt 

barnedåb i familien. Så er de syv 

timers socialtolk, man ifølge 

de nye regler har til rådighed om året, 

brugt. Så er der ikke plads til svigerdatterens 

afslutningsfest på skolen eller 

mandens årlige fætter-kusine-fest. Og 

det interessante foredrag i den kulturelle 

forening er i hvert fald helt udelukket. 

Sådan fortæller Mette Bang Jeppesen fra 

Vejen om sine oplevelser af de nye regler. 

Mette er heldig, for hun er gift med 

Lars Bang Jeppesen, der har undervist 

i Mundhåndsystem (MHS) på døveinstituttet 

i Fredericia. Så i dagligdagen 

er han hendes personlige tolk. Mette er 

ikke døv, men svært hørehæmmet og 

har et stort skelnetab, og har svært ved 

at mundaflæse. Derfor bruger hun meget 

skrivetolkning. 

– De nye regler vil helt klar begrænse 

hvad jeg kan deltage i, siger hun. 

Mette har været hørehæmmet siden 

nytårsaften 1961/62, hvor hun blev 

ramt af et uforskyldt uheld med nytårsfyrværkeri. 

– De sidste ca.10 år, har jeg ikke 

kunnet klare mig med kun at bruge 

teleslynge. Derfor har muligheden for 

at kunne få skrivetolkning, været til 

megen stor glæde for mig, siger hun. 

– Jeg har kunnet deltage i bestyrelsesarbejde 

inden for Danske Handicaporganisationer, 

og den lokale Høreforening, 

og jeg har kunnet deltage i 

kulturelle foredrag. Jeg har også brugt

det til familiebegivenheder. Det har 

klart forøget min livskvalitet. 

Personlige begrænsninger 

For Mette Bang Jeppesen er syv timer 

om året ikke tilnærmelsesvis nok. 

– Jeg tror, jeg før har brugt omkring 

50 timer om året og ligeså meget til foreningsarbejde, 

siger hun. 

Eksempelvis har hun to gange sidste 

år været til et barnebarns dåbsfest, hvor 

hun havde behov for skrivetolkning og 

derudover været til to andre familiefester. 

Alene til den seneste fest brugte 

hun fem timer. 

Skrivetolkningen er vigtig for Mette, 

for den betyder, at hun kan leve med i 

hvad der foregår. 

– Ellers ville jeg være afskåret fra at 

kunne få noget som helst ud af samtalen 

ved festen, siger hun. 

– Forestil dig, hvordan det ville være, 

ikke at kunne deltage i selskabssnakken 

ved en dåbsfest for et barnebarn 

eller ved en fødselsdagsfest i den nærmeste 

familie. 

– Det hænger ikke sammen med 

”retten til ligeværd”, og det er i strid 

med FNs Handicapkonvention, som 

Danmark jo har tilsluttet sig, siger hun. 

Stort psykisk pres 

– Det er et meget stort psykisk pres at 

være til stede ved et arrangement og 

ikke kunne deltage i det sociale samvær. 

Hvis jeg ikke kan få skrivetolk 

med, vil jeg blive nødt til at undlade 

at deltage i familiebegivenheder eller 

andet socialt samvær. Det vil gøre mig 

socialt isoleret, siger hun. 

– Uden tolk kommer man på en eller 

anden måde til at føle sig lidt mere 

”indskrænket” fordi man ikke får nuancerne 

i en samtale med. Man går glip af 

de små vittigheder eller smalltalk, som 

jo er det, der er med til at sætte krydderi 

på sproget, siger Mette Bang Jeppesen. 

Også Mona Lisa Kristensen fra Bram- 

ming har indtil nu brugt mange timers 

tolkning. Mona Lisa blev helt døv for 28 år 

siden; akut fra den ene dag til den anden. 

Hun havde fået en svulst på begge hørenerver 

og har gennemgået flere operationer. 

Også Mona Lisa er heldig at have en mand, 

Edvin, der kan tolke for hende i dagligdagen, 

selvom det også giver frustrationer i 

ægteskabet: 

den nationale Tolkemyndighed (dntm) 

tolkning gives til aktiviteter, der er nødvendige 

for at deltage i samfundslivet 

samt ved sociale aktiviteter. 

der ydes tidsubegrænset tolkning 

til aktiviteter, der er nødvendige for, at 

personer med hørehandicap kan deltage 

i samfundslivet på lige fod med andre 

borgere. 

du tildeles årligt et antal timer til brug 

for tolkning, der ikke er omfattet af tidsubegrænset 

tolkning. timerne placeres 

i en timebank. du disponerer selv over 

timebanken. timebanken følger kalenderåret. 

der kan ikke overføres timer 

mellem kalenderår. 

timebanken er på syv timer for døve 

og hørehæmmede. i 2010 er timebanken 

som et forsøg på fjorten timer for alle 

døvblinde. 

eksempler på aktiviteter du kan bruge 

din timebank til kan være: familiefester, 

barnedåb, fødselsdag, bryllup, jubilæer, 

sølv/guldbryllup, mindesamvær efter begravelse, 

messer og udstillinger, museumsrundvisning, 

behandlinger hos en alternativ 

behandler , sportsbegivenheder. du 

kan fortsat vælge at bestille tolk hos den 

tolkeformidler, du plejer at bruge til sociale 

aktiviteter. din tolkeformidler sørger så for 

at ansøge dntm om en bevilling. 

du kan også vælge at kontakte dntm 

direkte for at få en bevilling. 

dntm kan kontaktes på: 

• mail tolk@dntm.dk 

• tlf. 7463 3686 

• fax 7469 3686 

tolkning 

– Vi brugte MHS de første mange år, men 

efterhånden som jeg er blevet ældre, er det 

sværere for mig at aflæse hans tolkning, og 

de seneste operationer har også beskadiget 

mit syn. Så han kan godt blive lidt irriteret, 

når jeg ikke kan ting, jeg før har kunnet, 

siger Mona Lisa 

Mona Lisa fik sin første tolkebevilling 

for 25 år siden; længe før det sociale tolkeprojekt 

blev sat i søen. 

Det begyndte med tolkning til hendes datters 

konfirmationsundervisning og til møder 

på skolen og med lærerne, men allerede året 

efter blev det udvidet til også at omfatte yderligere 

24 timer i ”personligt tillæg”: 

– Dem kunne jeg bruge, som jeg selv 

havde lyst, siger hun. 

Op til 30 timer 

Mona Lisa var den første døvblevne i Danmark, 

der fik sådan en bevilling igennem. 

Det var i 1986. 

Året efter blev timeforbruget hævet til 

30 timer om året, fordi 24 timer viste sig 

at være i underkanten: 

– Det er jo lidt tankevækkende, at jeg dengang 

kunne få 30 tolketimer om året, og at 

man nu skal kunne nøjes med syv, siger hun. 

De nye regler har også frustreret Mona 

Lisa Kristensen. 

– Jeg har oplevet at tilmelde mig til en 

generalforsamling. Jeg kunne godt få tolk 

til selve generalforsamlingen, men ikke 

til det efterfølgende indlæg fra en konsulent. 

Det var en kæmpe skuffelse for mig 

at skulle gå fra de andre i forsamlingen, 

imens de fortsatte, siger hun. 

Allerede sidste år begyndte Mona Lisa at 

spare på sit tolkeforbrug, men sparsommeligheden 

har også haft en pris. 

– Man bliver nemt isoleret, når man siger 

nej til at deltage i ting, man ellers ville 

have sagt ja til at tage med til. Det er jo altid 

givtigt at komme ud, siger Mona Lisa. 

– Man føler man lever, når man er ude 

blandt andre mennesker. Dagen efter har 

man meget mere energi og er generelt gladere. 

9 

nr • 3 • mar 2010

10 

Job 

Kræfter 

Børn 

Høreproblemer kræver 

EnErgi 

Husk at du bruger mere energi end andre, siger Høreforeningens 

sekretariatsleder, som har mødt mange, der ikke i tide erkendte, 

at høreproblemer kræver flere kræfter 

af irene SCharbau 

E 

r du typen, som har overskud til 

det hele? Overskud til lidt mere 

end din familie og vennerne? Eller 

har du det som de fleste med høreproblemer: 

Du føler dig ofte træt? 

Når man har høreproblemer, er det ikke 

nok med en kop Medova-te klokken tre, 

hvis man er udkørt. At høre dårligt, have 

tinnitus eller Menière kræver, at personen 

forbruger mere af den samlede daglige energimængde, 

end den som hører normalt. 

Pia Mikkelsen, der er sekretariatschef 

i Høreforeningen og har en fortid som 

specialkonsulent for hørehæmmede, beskriver 

meget klart behovet for ekstra ressourcer 

på: Energilagkagen. 

nr • 3 • mar 2010 

Indkøb 

Husligt arbejde 

Samvær med 

familie og venner 

– Det er meget forskelligt, hvor meget 

energi man har som person. Nogle har 

en stor lagkage at skære af – andre har en 

mindre. Det vigtige i forhold til høreproblemer 

er, at lagkagen ikke bliver større af, 

at man hører dårligt, siger hun. 

Desværre er det bare sådan, rigtig 

mange reagerer, når de begynder at høre 

dårligt: De gør, som de plejer, og da høreproblemet 

kræver mere energi end før, står 

de tilbage med oplevelsen af at være mere 

træt eller at overkomme mindre. 

For mange mennesker med høretab 

og lydproblemer er det svært at forklare 

omgivelserne, hvordan man fungerer med 

handicappet, og hvor begrænsningerne 

er. Fx er vilkårene for en tinnituspatient, 

at kommunikationen ofte foregår som 

Fritidsaktiviteter 

Et døgn har mange aktiviteter ud over job- 

bet. Hvis 

man bruger for meget energi på en 

del af dagen, har man ikke overskud til 

resten. Mennesker med høreproblemer bruger 

langt mere energi end normalthørende 

for at kunne lytte og kommunikere. 

gennem et filter, hvor der skal bruges 

flere kalorier på at trække det vigtige ud. 

Mange med høreapparater kan godt kommunikere, 

men de er afhængige af den 

lyttesituation, de aktuelt befinder sig i. 

Det handler om lyset, baggrundsstøjen, 

rummets akustik, tydelig og direkte tale 

og i øvrigt, om de er udhvilede og klar til 

at kommunikere. 

– Det er ikke forhold, man som normalthørende 

skal tage stilling til. Og 

mange med høreproblemer ved ikke, at de 

står overfor disse udfordringer. Det svarer 

til, at man som normalthørende er til en 

faglig konference på et fremmedsprog, 

som man ikke helt er hjemme i, og hvor 

oplægsholderne heller ikke er så stærke 

i sproget. Hvis nogen samtidig sidder 

bagved og småsnakker, så skal man koncentrere 

sig 110 procent hele tiden. Sådan 

har mennesker med høreproblemer det 24 

timer i døgnet, forklarer Pia Mikkelsen.

Erkendelse 

Med et mindre høretab og tinnitus bruger 

man måske 25 procent af sin energilagkage 

på kommunikation i løbet af dagen, 

hvor normalthørende måske kun bruger 5 

procent. Er man svært hørehæmmet, bruger 

man måske hele 50 procent. 

– Og så begynder det at blive kritisk. De 

fleste går i skole, på arbejde, har familie 

og venner. Det giver daglige begrænsninger. 

Man bliver som hørehæmmet nødt 

til at være bevidst om, at hvis man skal i 

byen med vennerne, så kan man nok ikke 

lave så meget dagen efter. Jeg talte med et 

medlem af foreningen, som sagde fra til 

et arrangement, fordi hun skulle til fødselsdag 

to dage efter. Og hun vidste, hvor 

meget energi det arrangement ville kræve. 

Det er erkendelse, siger Pia Mikkelsen, der 

er en del af foreningens vejlederteam. 

Teamet får mange henvendelser fra 

folk, som er utilfredse med deres arbejdsliv. 

En vigtig årsag kan være, at mange 

bruger halvanden energi-lagkage hver dag 

i stedet for en. 

– Nogle bruger 90 procent af deres energi 

på jobbet. Og så går de hjem og overlever 

resten af dagen og restituerer i weekender 

og ferier. Men i længden er det ikke nok. 

Man skal passe på, at man ikke hver dag 

kommer i underskud. Man kan godt i en 

periode bruge ekstra energi, men på lang 

sigt er det en forudsætning, at man skaber 

balance mellem investering og udbytte. 

Man skal lade være med at kæmpe det 

umuliges kamp. Derfor siger jeg til en del 

erhvervsaktive, at de skal overveje, om et 

fuldtidsjob nu også er den rigtige løsning 

for dem, siger Pia Mikkelsen. 

Når man lægger meget energi i arbejdet, 

er der meget mindre energi tilbage til familien 

og fritid. Det stiller krav til mennesker 

med høreproblemer om at være bevidste 

om, hvornår de bruger meget energi. 

– Der er jo et særligt problem, når man 

er hørehandicappet: Det er umåleligt! Lyttesituationer 

er for normalthørende bare 

noget, man er i. Med høreproblemer er der 

mange forskellige situationer alt efter miljøet 

– på trappen – med børn – i toget – ly- 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

set og overskuddet. Normalt trækker man 

bare det ud, man gerne vil høre, men med 

høreapparater kastes al lyd ind i hovedet, 

og man skal skelne imellem det man vil 

høre og ikke vil høre. Det bruger man 

også kræfter på, siger sekretariatslederen. 

Mange har været glade for at få sat ord 

på, at de bruger mere energi. Det har betydet, 

at de pludselig har forstået, hvorfor de 

er udmattede kl. 15, og teen ikke virker! 

gode råd: 

tag små pauser i løbet af dagen. Bare 20 minutters 

hvil kan give masser af ny energi. 

Hav aktiviteter, som giver dig glæde og velvære, 

det giver også ekstra på energi-kontoen. 

vær bevidst om, at du med høreproblemer 

bruger mere energi. vær mere bevidst om at leve 

i stedet for bare at overleve. 

Overvej om du kan eksistere uden et fuldtidsjob 

forklar dine nærmeste, at høreproblemer betyder, 

at du bruger mere energi. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 

Kræfter 

11 

nr • 3 • mar 2010

12 

Kort nyt 

Regionsråd afviser refusion 

Politikere i regionsrådet i midtjyl- 

land afviser at refundere de 170.000 

kr., som Mette Gammelby har betalt 

for at give sønnen en svensk CI- 

operation på det andet øre. Hun 

har nu klaget til ombudsmanden 

– samtidig med at der er gået lands- 

politik i sagen 

af benny lauriDSen 

D 

en 20. januar besluttede et 

flertal af politikerne i Region 

Midts regionsråd at afvise at 

refundere de 170.000 kr. Mette Gammelby 

i 2005 brugte i Sverige på, at give 

sønnen Magnus hørelse på øre nummer 

to også. 

I 2005 fik man i Danmark kun CI 

til et øre – men retningslinierne blev 

ændret i 2006, og efterfølgende har 

opererede børn fået CI på begge ører 

med det samme. 

Vi har brug for din stemme for at blive 

et af de 10 nominerede projekter. Høreforeningens 

støjkasser er efterhånden 

fem år, og de trænger til et lille løft. 

Derfor har vi søgt om penge hos 

PFAs Brug Livet Fond. Vi har brug for 

din stemme for at blive et af de 10 nominerede 

projekter, der kommer med i 

slutrunden og får chancen for at vinde 

op til 125.000 kr. 

Stem på projekt Forebyg høreskader 

hos børn. Afstemningen løber frem til 

En række andre familie gjorde dengang 

som Mette Gammelby – købte sig til cochlear 

implantat nummer to i Sverige. 

Disse familier har fået refunderet 

omkostninger af deres hjem-regioner. 

Men ikke Mette Gammelby, der nu i 

flere år har kæmpet den lange kamp, 

der for hende handler om lighed 

– Tidligere har jeg fået to administrative 

afslag, og nu altså også et politisk. 

Det vil jeg indbringe for ombudsmanden, 

fordi der, efter min mening, er 

tale om klar og tydelig forskelsbehandling 

regionerne imellem, siger Mette 

Gammelby til ‘hørelsen’. 

Åbner for tilbagevirkende kraft 

Det var et splittet regionsråd, der gav 

Mette Gammelby det endelige afslag. 

SF og S ville ikke refundere pengene – 

og sådan er det blevet. Begrundelsen 

er, ifølge regionsrådsformand Bent 

Hansen, S, at hvis Mette Gammelby fik 

bevilget pengene, vil andre fra helt andre 

patientgrupper også kunne kræve 

udgifter refunderet med tilbagevirkende 

kraft. 

10. marts 2010. Pengene går til udvikling 

af støjkasserne. 

Her ved redaktionens slutning ligger 

vi nummer tre over de projekter, 

der har fået flest stemmer, så vi har en 

chance for at få vores sag vurderet! 

Med hjælp fra PFAs Brug Livet 

Fond vil vi kunne udvikle støjkasserne 

og dermed også fremover medvirke 

til at forebygge alvorlige høreskader 

blandt børn og unge. Siden Høreforeningen 

udviklede støjkasserne med 

Bent Hansen mener ikke, der er tale om 

forskelsbehandling i forhold til de andre 

lignende famlier, da der er tale om 

“konkrete sager”, hvor andre regioner 

har valgt at give dispensation. 

Mette Gammelby mener, det er 

noget “sludder”, da præcedens på området 

ér skabt gennem andre regioners 

refusion af disse CI-omkostninger. 

Det er der andre, der også mener. 

Sundhedsordførerne for SF og S i Folketinget 

undrer sig både over afslaget 

og over deres partifællers beslutning i 

regionsrådet. 

Samstemmende mener de, at der 

ikke kan være forskel i regionernes afgørelse 

– uanset om man bor i Skagen, 

Århus eller København. Derfor vil de 

rejse sagen over for den konservative 

sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. 

– Heldigvis. Men det får mig nu ikke 

til at øjne lys for enden af tunnelen. Vi 

venter og ser hvad der sker i denne sag, 

der er blevet til noget principielt for 

mig. Hvordan Magnus har det? Han er 

en glad dreng, der tøffer rundt som alle 

de andre normalthørende børn i 0.te 

klasse på Rosenvangsskolen her i Århus, 

fortæller Mette Gammelby. 

Hjælp os med at vinde 125.000 kr. til støjkasserne! 

nr • 3 • mar 2010 

støtte fra Sundhedsministeriet i 2005, 

har vi ikke haft ressourcer til at udvikle 

kasserne yderligere. 

Det betyder, at en del af materialet 

er forældet. Fx har mp3-afspilleren 

for alvor erstattet walkmanden, ligesom 

materialet er skabt til overheadprojektorer 

og ikke moderne it-baseret 

undervisning. 

Stem her: http://fonden.pfa.dk/Vis- 

Sag.aspx?id=127

Det er Siemens Life. 

Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det 

samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret. 

Elegant. Blandt de mange spændende designs fi nder du let ét der passer til din personlighed. 

Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale. 

Få tilsendt mere information: Ring 63 15 40 00. www.siemens.dk/hørelse 

Answers for life. 

Hvilket høreapparat er både 

diskret, elegant og smart? 

trådløs 

fjernbetjening 

Life med 

tinnitus 

funktion

14 identitet 

– Jeg bruger sjældent ordene ”det kan jeg 

ikke”. For mig er alt en udfordring, som jeg 

ligeså sjældent siger nej til, fortæller Ashkan 

nr • 3 • mar 2010 

Mod alle 

odds 

”Han kommer ikke langt i livet”, var 

beskeden til Ashkans forældre, da 

det blev konstateret, at Ashkan var 

svært hørehæmmet – men ordene 

fik den stik modsatte effekt og 

Ashkan har brugt sit 25-årige 

liv på at udvikle et fightergen 

med stormstyrke


foto: alex tran 

D 

øren til skabet var gået i baglås. 

Den lille dreng sad inde i 

skabet og legede en gemmeleg, 

og kunne ikke høre sine fortvivlede forældre, 

der kaldte, mens de prøvede at få 

døren op. 

Da det endelig lykkedes, vidste hans 

forældre , at der var noget rivende galt 

med hans hørelse. Han var tre år gammel. 

– Ja, det lyder måske mærkeligt, at 

de først fandt ud af det så sent, fortæller 

Ashkan Tehrani, 25 år, på klingende 

århusiansk og fortsætter: 

– Jeg er født i Iran, og dengang 

havde man ikke særlig megen fokus på 

hørehandicap. Min familie havde indtil 

episoden med skabet set mig som en 

anderledes dreng. Anderledes fordi jeg 

ikke udviklede mit sprog som min tvillingebror, 

og samtidig så de mig som 

en varm og kærlig dreng, der elskede 

kontakt. Jeg kravlede altid op på skødet 

af folk, for så kunne jeg bedre høre, 

hvad de sagde. Så i tre år tullede jeg 

bare rundt og var ”anderledes”, uden 

nogen vidste, at min hørelse havde 

taget alvorlig skade på grund af iltmangel 

under fødslen. 

Men efter Ashkan kom ud af skabet, 

tog tingene en drejning. Hans far var 

hospitalsdirektør og fik ham til den 

bedste hørespecialist på området. 

– Han fortalte mine forældre, at deres 

søn ikke ville komme langt i livet. 

Og den sætning har forfulgt mig hele 

livet. Ikke som noget negativt, men 

som noget, der blev min drivkraft, da 

jeg blev lidt ældre. Og det var samtidig 

en af de væsentligste årsager til at mine 

forældre flyttede til Danmark. For min 

mor, som er sygeplejerske, havde hørt, 

at i Danmark fik hørehæmmede børn 

en langt bedre hjælp. Og så flyttede vi 

med hele familien. 

– Og mit første høreapparat fik jeg som 

næsten fire-årig. Et rigtig gammeldags 

klodset et, som jeg faktisk kom til at 

smelte på en radiator. 

Det er nu 21 år siden, Ashkan kom 

til Danmark, og først der begynder han 

at udvikle sit sprog, og da han starter i 

skole på Møllevangsskolen i Århus – i 

centerklassen for hørehæmmede, ser 

lærerne ham som en herlig udfordring, 

fordi hans dansk er dårligt, og han slet 

ikke kan noget tegnsprog. 

Med al den opmærksomhed lærer 

Ashkan tegnsprog og dansk på rekordtid. 

– Jeg skylder de lærere ALT. Virkelig. 

Og også de andre elever i centerklassen 

for hørehæmmede. For vi havde nøjagtig 

samme styrke handicap, så vi talte 

og talte og forstod hinanden fuldstændig. 

Jeg befandt mig pludselig i et trygt 

og lærende miljø – som nok også var 

meget beskyttet. Og det var den bedste 

start på mit liv som hørehandicappet, 

siger Ashkan. 

Socialt udfordret 

Da Ashkan blev ældre, begyndte han i 

et fritidshjem. 

– Der blev jeg socialt udfordret, for 

der gik andre hørende børn og ja, drilleri 

og sort humor blev en del af min 

dagligdag, men jeg lærte hurtigt, at 

modgang gør mig stærk. Og jeg lærte, 

at jeg har en ligeså stærk vilje. Så jeg 

klarede mig gennem skærene. Men 

efter niende klasse blev mit liv nok lige 

lovligt hårdt. 

– Jeg ville være svagtstrømsingeniør 

og ville på HTX. Jeg ville den hårde og 

hurtige vej til min uddannelse. Men 

mine lærere sagde dengang, at det var 

for stor en udfordring for mig, så mine 

forældre lyttede til dem og jeg kom på 

Teknisk Skole. 

Som 16-årig fandt Ashkan sig selv i 

et miljø, hvor han syntes, han blev for 

identitet 

hurtigt voksen. Han sammenlignede sig 

med sin tvillingebror, der gik på gymnasiet 

og levede livet som ung med masser 

af venner og fester. Selv skulle han finde 

en praktikplads og være en del af en voksenverden, 

han slet ikke følte sig klar til. 

– Det var som om min ungdom blev 

alt for alvorlig. Alt for voksen. Så jeg 

gik imod alles anbefalinger og sagde 

stop. Droppede ud og ventede til, jeg 

kunne komme på HTX. Med den beslutning 

lærte jeg, at fra nu af bestemte 

jeg alt selv og skulle ikke pakkes ind i 

vat som ”Ashkan den hørehæmmede”. 

Jeg ville være som andre unge. 

Askkan tog et sabbatår, hvor han 

arbejdede som postbud. Og som lærer 

på sin gamle skole. Både i klassen for 

hørehæmmede og for hørende børn. 

– Om det var en udfordring? Jo tak, 

griner han. 

– Jeg har bare lært, at hvis jeg siger 

nej til noget, så mister jeg en oplevelse. 

Så for mig handlede det om at takke ja 

til så meget som muligt. Også det der 

virkede uoverskueligt. 

– Så jeg bestod min HTX med nogenlunde 

karakterer, siger han med 

jysk underdrivelse, for på eksamensbeviset 

stod udelukkende topkarakterer 

i alle fag – på nær et. Det fag vender vi 

tilbage til om lidt. 

– Mine forældre var pavestolte, og 

jeg vidste bare, at jeg havde valgt rigtigt 

ved at gøre, hvad min mavefornemmelse 

og nok også vilje, bød mig, siger han. 

Nu var vejen banet til Ingeniørhøjskolen 

– og nu ville han være maskiningeniør. 

Ashkan fortæller, at han stadig 

ikke var begejstret for at bruge sine 

hjælpemidler – udover høreapparaterne. 

Han kompenserede ved altid at 

sætte sig på første række og mundaflæse 

og ofte spørge læreren, når der var 

noget, han ikke fangede. Han ville være 

ligesom de andre i klassen og ville ikke 

skilte for meget med sit hørehandicap. 

15 

nr • 3 • mar 2010

16 

identitet 

På sjette semester vælger Ashkan at 

tage til Manchester, selv om det eneste 

fag han dumpede i var … engelsk. 

– Nå ja, endnu en udfordring, griner 

han og fortsætter: 

– Jeg kaster mig ud i alt og bruger aldrig 

eller helst ikke sætningen ”det kan 

jeg ikke, fordi jeg er hørehandicappet”. 

Så af sted til en ingeniørhøjskole i 

Manchester, hvor han lige supplerer 

med to Mastersfag – også på engelsk. 

– Da jeg så kommer hjem og gør 

min uddannelse færdig, er der finanskrise. 

Bad timing, ikke, griner han. 

– Alle virksomheder skærer ned, og 

jeg går arbejdsløs i tre måneder, indtil 

jeg ser mit drømmejob. Og jeg ved, at 

nr • 3 • mar 2010 

jeg fik det blandt mange meget mere 

erfarne ansøgere, netop fordi jeg har 

uddannet mig i England også, siger 

han beskedent. 

Job i Siemens 

Og ja, Ashkan arbejder i dag som ”tools 

engineer” hos Siemens Windpower i 

Brande. 

– Jeg arbejder seks dage om ugen for tiden, 

for jeg har fået ansvaret for et vanvittig 

spændende projekt i millionklassen. 

– Det udfordrer mig helt vildt, og 

jeg elsker det. Og jeg var da ikke nået 

så langt, hvis ikke jeg var superoptimist 

og hamrende nysgerrig. Jeg har lyst til 

at lære alt. Jeg ser aldrig, hvad jeg ikke 

kan. Selvfølgelig er der mange ting, 

hvor mit hørehandicap hindrer mig, 

men så finder jeg bare noget andet, der 

kan give mig samme succes. 

– Og jeg er begyndt at bruge ALLE 

mine hjælpemidler. For min arbejdsplads 

skal ikke miste noget af min ekspertise, 

fordi jeg er for stolt til at sætte 

en teleslynge op. Jeg føler, jeg SKAL 

fange alt. Det betaler de mig for. Og 

faktisk oplever jeg en positiv indstilling 

fra de oplægsholdere, jeg lige klipser 

mikrofonen fast i. Jeg ser det ikke længere 

som en hæmsko. 

Ashkans tvillingebror er snart færdig 

som tandlæge, og Askan føler, at han er 

nået ligeså langt som sin bror. 

– Jeg er en vildt nysgerrig person, nogen gange er jeg nok 

så nysgerrig, at folk synes det nærmer sig det grænseoverskridende. 

Men min nysgerrighed og kampvilje har fået 

mig så langt som jeg er i dag – og det var der INGEN, 

der troede på. Pånær mig selv, griner han

– Det er helt sikkert, at hvis vi var blevet 

i Iran, så havde mit liv været svært. 

Nu kunne jeg godt tænke mig sammen 

med mine forældre at tage tilbage og 

besøge lægen, som sagde, at jeg ikke 

ville nå særlig langt og sige: ”Nåeh, så 

det gjorde jeg ikke?”. For det gjorde 

jeg jo. Og det er en del af vejen faktisk 

hans skyld. 

HEAR 

THE 

FUTURE 

Comfort Audio tilbyder 

Comfort Digisystem, en unik 

serie høreprodukter som gør det 

muligt at høre godt i alle situationer. 

Comfort Digisystem formidler 

krystalklar lyd på grund af den 

digitale teknik. Der er ingen 

generende støj eller lydudfald. 

Comfort Digisystem er 

aflytningssikkert, naturligvis. 

identitet 

17 

COMFORT AUDIO 

BENEDIKTEVEJ 5 

3480 FREDENSBORG 

TEL 33 78 03 02 

WWW.COMFORTAUDIO.DK 

nr • 3 • mar 2010

18 Portræt 

Phonak seminar 

Portræt 

Portræt 

nr • 3 • mar 2010

Ofte bliver man som menneske vurderet udfra et bestemt 

kriterium – det kan være ens profession, handicap eller no- 

get helt tredje. Typisk smitter dette også af på måden hvor 

på vi ser os selv. Men som mennesker rummer vi hver især 

så meget mere. Dette er en del af en serie med 6 anderledes 

portrætter af mennesker med høretab. 

af merete rømer engel og ChriStian grønne 

Navn: 

Bente Irene Jørgensen 

Alder: 

58 år 

Job/uddannelse: 

Hjemmesygeplejerske i Gladsaxe Kommune. 

Har tidligere arbejdet på hospital 

og med handicappede børn. 

Familie: 

Gift med Poul. Vi har sammen Sigurd 

på 16 år, som er på efterskole. 

Interesser: 

At være sammen med venner og familie. 

Jeg holder meget af det sociale. Når 

jeg engang skal på efterløn, vil jeg kaste 

mig over noget frivilligt arbejde. 

Høretab: 

Fik otosclerose på begge ører som 35årig. 

Bruger ud over høreapparater 

streamer til telefon. 

Hvordan oplever du dig selv 

som hørehæmmet blandt 

normalthørende? 

Jeg oplever det ikke som et stort problem. 

Mine kolleger er meget søde til at 

tage hensyn og det meste samtale i mit 

arbejde foregår på tomandshånd med 

patienterne. Her mundaflæser jeg samtidig 

med, at jeg lytter. Til fester har jeg 

svært ved at få det hele med, men det 

forhindrer mig ikke i at deltage. 

Portræt 

Hvad har været din største 

udfordring? 

At acceptere at jeg er hørehandicappet, 

og at det bliver værre og værre. Og at 

blive god til at bruge mine høreapparater. 

Hvordan har du forsøgt at løse 

det? 

Det varede meget længe, inden jeg fik 

nogle høreapparater, som jeg virkelig 

kunne bruge. Jeg var ikke imponeret af 

den offentlige høreklinik, som jeg gik 

på i starten af 90´erne. Men så blev jeg 

testperson hos Oticon. Jeg har de allerbedste 

høreapparater og har næsten 

lyst til at sove med dem om natten. 

Har du andre idéer, du kan bringe 

videre? 

En streamer til telefonen. Det er som 

at komme i himlen, før skulle jeg gætte 

mig til halvdelen af, hvad folk sagde i 

en telefon. Det var svært for mig, som 

er totalt anti teknisk at lære at sætte 

streameren til først min arbejdsmobil 

og senere på dagen min private mobil, 

men min mand har fået mig det lært, 

og nu går det strygende.Jeg er kommet 

med i en høregruppe gennem Høreforeningen. 

Vi støtter og inspirerer 

hinanden, og det vil jeg meget gerne 

anbefale andre. Kontakt Ane eller Joan 

i Høreforeningen. 

19 

nr • 3 • mar 2010

20 

Psykologisk 

det påvirker psyken 

AT MISTE HØrElSEN 

Psykiske reaktioner som overbelast- 

ning, kronisk stress og depression 

er almindelige, når hørenedsættelse 

gør det svært at klare hverdagen. 

Med teknikker som kognitiv terapi og 

mindfulness hjælper psykolog Jette 

Fischer sine hørehæmmede klienter 

til større erkendelse, mere nærvær 

og bedre funktion i hverdagen. 

af birgitte vange 

arkovfoto: tinie W. raSmuSSen 

D 

e er ofte ressourcestærke, sociale 

og erhvervsaktive mennesker 

i alderen 35-60 år. Mange 

arbejder med at hjælpe andre mennesker. 

De har et høretab, som de har 

svært ved at erkende, og tænker ”Det 

skal ikke ødelægge mit liv”. De er vant 

til at gøre sig umage, og de har i lang 

tid været på overarbejde for at dække 

over deres dårlige hørelse. 

Sådan karakteriserer psykolog Jette 

Fischer de klienter, hun møder i sit job 

på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning 

(CRS) i Odense. Hun 

har arbejdet her i 10 år og samarbejder 

tæt med hørepædagoger og specialkonsulent, 

om at hjælpe mennesker med 

hørehandicap. Ud over hørenedsættelse 

har en del tinnitus eller Menières sygdom. 

Kun de mest belastede får tilbudt 

psykologhjælp. 

nr • 3 • mar 2010 

Kronisk overbelastning 

giver symptomer 

– Når klienterne kommer til mig har de 

været på overarbejde gennem lang tid, 

fortæller Jette Fischer. 

– De skal hele tiden anstrenge sig 

for at høre, hvad der bliver sagt, og det 

gør, at de hele tiden er i aktivitet: ”Var 

det nu dét eller dét, der blev sagt?”. Det 

giver uro og anspændthed i kroppen. 

De fleste er bekymrede og føler ikke, at 

de gør deres arbejde, som de skal. De er 

i en kronisk stresstilstand. 

Forstyrret søvn, hukommelsesbesvær, 

koncentrationsbesvær, træthed, 

nedtrykthed og kronisk anspændthed 

er symptomer på stress og kronisk 

overbelastning, som med tiden kan 

føre til udbrændthed og depression. 

Klienterne har hele tiden gang i tankevirksomhed 

og bekymring, som 

bringer dem i en nedadgående spiral. 

Mange er sygemeldt – eller bliver det. 

Erkendelsen er første skridt 

Første fase i den psykologiske behandling 

handler som regel om erkendelse. 

– Erkendelse er vigtig, siger Jette Fischer, 

”for hvis du ikke har erkendt dit 

problem, er forandring ikke mulig.” 

Høretabet gør, at klienten pludselig 

skal se på sig selv på en ny måde og får 

problemer med selvværd og identitet: 

han eller hun hun bliver nemmere træt 

og for eksempel er selskabeligt samvær 

meget udmattende. Det bliver nødvendigt 

at prioritere, når energien nu ikke 

er den samme som før. 

– Hvis du skal leve med et høretab 

uden at blive slidt, er du nødt til at erkende, 

hvad det betyder for dig og din 

familie, siger Jette Fischer. 

– Du er nødt til at forholde dig til, 

hvilke hensyn du skal tage til dig selv. 

Sammen med klienterne ser hun på 

ressourcerne og hjælper dem til at erkende 

hvad de kan og ikke kan. Det er 

med til at give dem mere ro i livet. 

Kognitiv terapi 

I behandlingen anvender Jette Fischer 

den kognitive terapi og anskuelsesmåde. 

Det er en terapiform, der arbejder 

med samspillet mellem tanker, følelser, 

krop og adfærd. Metoden giver klienterne 

redskaber til at kigge på sig selv 

Psykolog Jette Fischer 

Arkivfoto: Tinie W. Rasmussen

og forstå egne reaktioner. Mange af reaktionerne 

er et resultat af automatiske 

og negative tanker, som med tiden har 

fået mere og mere magt, så det er svært 

at se handlemuligheder. Når klienterne 

blive opmærksomme på disse sammenhænge 

kan de gradvis ændre på både 

deres tænkning og hvordan de forholder 

sig til problemerne. 

Mindfulness er bevidst nærvær 

En anden teknik, der er meget hjælpsom 

er Mindfulness. Metoden har sin 

oprindelse i buddhistisk meditation, 

og træner evnen til at være opmærksom 

og til stede i nuet. Den blev oprindelig 

anvendt til kronisk syge og alvorligt 

smerteplagede mennesker. Senere 

er metoden blandt andet videreudviklet 

til behandling af depression. 

– De fleste af os er i det man kalder 

handlemodus, og ofte fungerer vi nærmest 

på automatpilot” forklarer Jette 

Fischer. ”Vi tænker på, hvad vi skal og 

planlægger, hvad der skal ske. Dermed 

bliver vi fanget ind af mange automatiske 

tanker. De automatiske tanker kan 

være bekymringstanker, selvkritiske 

tanker, katastrofetanker – tanker som 

vi får til at blive kendsgerninger for os, 

når automatpiloten er sat til. 

Mindfulness hjælper klienterne til 

at blive opmærksomme på, at tanker 

ikke er virkelighed. Teknikken kobler 

sig på åndedrættet og træner opmærksomheden, 

så de begynder at forholde 

sig anderledes til tankerne og kan være 

mere nærværende. Derved mindskes 

oplevelsen af stress. 

Når ægtefællen er med 

De fleste psykologsamtaler foregår 

med klienten alene. Men jævnligt opleves 

problemer i parforholdet, og så 

kommer ægtefællen med til samtale. 

Typisk kan ægtefællen ikke forstå, 

hvorfor partneren er mere trist og ikke 

så aktiv. 

Parsamtalerne skaber større forståelse 

og parret får redskaber til at kunne 

kommunikere bedre. Det kan være via 

øvelser i, hvordan de lytter til hinanden, 

eller hvordan de får holdt aftaler 

om, hvad der er væsentligt. 

– En af mine mandlige klienter 

skulle hele tiden forsvare, at han ikke 

hørte så godt”, fortæller Jette Fischer. 

”Han blev enormt vred, hvis han blev 

bebrejdet, at han ikke havde fået gjort 

noget, han havde lovet. Han manglede 

overskud, siger hun. 

I samtalerne med ægtefællen og psykologen 

fik han lært at sige, hvordan 

han havde det. At han følte sig presset, 

blev ked af det og skulle forsvare 

sig, når han ikke syntes han kunne 

overkomme det hun forventede. Og 

ægtefællen fik en større forståelse for 

hans reaktioner, og hvorfor han ikke 

overkom så meget som i gamle dage. 

Klienternes feedback 

Et forløb i CRS kan nemt tage 2 år. Sideløbende 

med psykologsamtalerne er 

der ofte et samarbejde med specialkonsulent 

og kommune om arbejdsprøvning. 

En arbejdsprøvning, som i mange 

tilfælde også er klientens egen test på, 

hvad han eller hun kan klare. For en 

del fører det til fleksjob eller pension. 

Når kontakten til Jette Fischer afsluttes, 

kan klienterne i reglen fortælle, 

at de på trods af hørehandicappet har 

fået mere ro og overskud. De bliver 

ikke fanget ind i tankestrømmen som 

før. De tackler problemerne bedre og 

er ikke mere så bekymrede for andres 

vurdering. 

Men først og fremmest er de blevet 

bedre til bare at være. 

Psykologisk 

selvhjælpsbøger om mindfulness 

Bevidst nærvær – en vej ud af nedtrykthed. 

mark Williams, John teasdale, Zindel Segal og 

Jon Kabat-Zink (inkl. Cd med guidede meditationer 

på dansk), akademisk forlag 2009 

mindfulness i hverdagen. Charlotte mandrup, 

Politikens forlag 2008 

søger du hjælp til psykiske 

reaktioner på høretab? 

din praktiserende læge har mulighed for 

at hjælpe med samtaler eller henvisning til 

psykiater. 

Lægen kan også henvise til praktiserende psykolog 

under Sygesikringens Psykologordning. 

Ordningen omfatter blandt andet behandling 

af depression og følger af alvorligt invaliderende 

sygdom og indebærer delvis egenbetaling. 

www.psykologkontakt.dk/info.asp?id=8 

Center for døve yder psykologisk og psykiatrisk 

bistand til døve, døvblinde og handicappede 

døve. Ydelserne omfatter bl.a. samtaler, 

psykologiske undersøgelser, rådgivning og 

undervisning. www.cfd.dk 

Center for rehabilitering og specialrådgivning 

på fyn yder psykologisk bistand til 

unge og voksne, der i forvejen er visiteret 

til specialundervisning i centeret. www. 

rehabilitering-fyn.dk 

Landsfunktionen for døvepsykiatri ved 

Psykiatrisk Center Ballerup behandler 

sindslidende døve og svært hørehæmmede, 

hvor høretabet er opstået i den 

tidligste barndom. www.psykiatri-regionh. 

dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/ 

Psykiatrisk+Center+Ballerup/dovepsykiatri 

den tværfaglige sundhedsklinik er en privat 

klinik i København, der tilbyder rådgivning, 

behandling, coaching og tværfaglige kurser, 

der inddrager kropsbevidsthed, afspænding, 

psykologi og kreative aktiviteter. Klinikken 

arbejder især med de psykologiske følgevirkninger 

af tinnitus, ménière og svimmelhed. 

www.sundhedsklinik.dk 

21 

nr • 3 • mar 2010

22 

Kort nyt 

indiske tilbud om Ci 

Stadig flere indiske hospitaler tilbyder 

nu CI-operationer til patienter fra hele 

verden – og har gjort det siden 2005. 

Ifølge de mange internethenvisninger, 

der dukker op, når man søger på 

Cochlear implant surgery India, så 

kan man få hele pakken for omkring 

30.000 amerikanske dollars. 

Det inkluderer to-tre dages ophold på 

et af mange hospitaler i indiske storbyer, 

hvor selve implanteringen foregår, samt 

yderligere omkring ti dages ophold, hvor 

der foretages justeringer af CI’en, og hvor 

patienten lærer at høre med apparatet. 

Yderligere opfølgninger og evt. justeringer 

må man få foretaget i ens 

hjemland. 

Så vidt ‘hørelsen’ kan se, foretages 

operationerne af læger, der er uddannet 

og certificeret i den vestlige verden, 

og det er også herfra, man søger at tiltrække 

patienter. 

Af omtalen på internettet lader det 

også til, at det trækker patienter til – 

nok ikke mindst fordi prislejet. som 

med al anden medicinsk turisme i Indien, 

ligger langt under f.eks. amerikanske 

priser. I USA koster en tilsvarende operation 

mellem 45.000 og 70.000 dollars. 

Da en CI-operation er gratis i Danmark, 

og ventetiden overskuelig, er det 

ikke her i landet, den indiske medicinske 

turisme på CI-området tiltrækker 

kunder til den voksende butik. 

bela 

vejledning 

om 

CI 

nr • 3 • mar 2010 

Taiwan 

– nu med videotolkning 

IBM og den kinesiske døvesammenslutning 

har besluttet at fortsætte 

en internetbaseret videotolketjeneste 

med tegnsprog for døve og 

svært hørehæmmede på Taiwan. 

Tjenesten blev oprindelig brugt i 

forbindelse med det 21. sommer-OL 

for døve, der foregik i Taipei ind til 

den 15. september, men med beslutningen 

om at fortsætte tilbuddet, 

vil øens 200.000 døve og hørehæmmede 

fortsat kunne nyde gavn af 

servicen. 

Hvis de vel og mærke anskaffer 

sig det nødvendige program, der 

kan downloades på tjenestens hjemmeside 

– der også indeholder en 

lang række andre relevante informationer 

til brugerne – og installerer 

programmet på den bærbare, der 

også skal have trådløs bredbåndsadgang 

til internettet. 

Tilbuddet forbedrer kraftigt døve 

og hørehæmmedes muligheder på 

Taiwan, hvor man tidligere kun har 

kunnet trække på tyve timers tolkning 

om måneden pr. person – hvis 

man altså huskede at bestille det 

fem dage i forvejen. 

Høreforeningen har udarbejdet en 

vejledning til erhvervsaktive, der skal 

CI-opereres. 

En CI-operation kræver tid, og man 

skal regne med en del fravær fra sit 

arbejde både før, under og især efter 

operationen. Når en medarbejder skal 

CI-opereres, kan arbejdsgiver og medarbejder 

indgå en § 56-aftale med medarbejderens 

hjemkommune. 

Nyt børnekoncept 

Høreapparatproducenten Widex har 

udarbejdet et nyt børnekoncept, hvor 

der bruges både traditionel og moderne 

fortælleform til børn, der er ramt af 

hørenedsættelse. 

I samarbejde med børnebogsforfatteren 

Hanne Kvist, som modtog 

Danmarks Skolebibliotekarers børnebogspris 

i 2005, har Widex udgivet en 

børnebog, der tager udfordringen op og 

tilbageviser fordommen om, at ens sociale 

liv behøver at blive begrænset, fordi 

man som barn må leve med en hørenedsættelse. 

Børnebogen ”På eventyr med 

Anna og Chiwi” er en bog om venskab 

og om de udfordringer, et barn med 

nedsat hørelse kan møde. Børnebogen er 

illustreret af Rasmus Bregnhøi, en hyppigt 

anvendt børnebogsillustrator, som 

i 2008 modtog Kulturministeriets illustratorpris 

for børne- og ungdomsbøger. 

Hovedidéen bag Leg og lær om høreapparater 

er at hjælpe børn, der har hørenedsættelse, 

med at overvinde nogle 

af de almindelige barrierer, de møder, 

når de skal have høreapparat. I spillet 

optræder den lille blå figur, Chiwi, som 

spilleren guider igennem spillet. Målet 

er, at Chiwi til slut får sine høreapparater. 

I spillet er der mulighed for 

at gennemgå 4 forskellige forløb, som 

tager udgangspunkt i den proces, det 

er at få høreapparat: undersøgelse af 

øret, høreprøve, aftryk af øret samt den 

endelige tilpasning af høreapparatet. 

Det en god idé dels at kontakte sin 

kommune, dels at tale med sin arbejdsgiver 

inden forløbet starter, så 

arbejdspladsen kan forberede sig på 

fraværet.. 

Du kan læse vejledningen på Høreforeningens 

hjemmeside eller få den ved 

henvendelse til foreningen på 36 754200 

eller mail: mail@hoereforeningen.dk

Sig ja - til en surround sound oplevelse for livet 

“Jeg føler mig ikke længere overmandet af situationer eller føler mig udenfor, hvilket har forandret mit liv. Jeg bekymrer mig ikke 

længere om at misforstå pointen eller gå glip af noget, der sker bag mig. Det har virkelig styrket min selvtillid.” 

Med ReSound Live TM kan lydbilledet sammenlignes med at gå fra et almindeligt stereoanlæg til et fuldt udviklet surround sound 

system. Effekten er en uforlignelig følelse af at ”være der”. Lydene lyder, som de var tænkt at skulle høres. Fyldige, detaljerede og 

naturlige. 

Følelsen af at ”være der” betyder også, at du vil være i stand til at bestemme, hvor lydene kommer fra, og deltage i samtaler i 

støjende omgivelser. I praksis betyder det, at du, når du er til fest, i højere grad vil være i stand til at høre, hvad personen på den 

anden side af bordet siger til dig, samtidig med at du også vil kunne høre personen eller tjeneren ved siden af dig. 

ReSound Live TM er vor mest omfattende familie nogensinde – hvilket betyder, at der også er en, der passer til dig. 

Kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22 for mere information.

24 

tegnstøttet kommunikation 

Se en salme 

På en vinterlig kold og kølig søndag blev en kirke fyldt med leg, var- 

me, forståelse og glæde ved salmer og prædiken. Alle kirkegængere 

fik lært, hvordan man med enkle tegn kan se, hvad salmen handler 

om og dermed ”høre” og synge med større forståelse 


foto: alex tran 

H 

vor mange gange har du i en 

kirke ikke helt kunne høre, 

hvordan salmeteksten lød 

eller, hvad præsten sagde eller måske 

tænkt: ”Hvad handler denne smukke 

gamle salme egentlig om”? Ordene er 

danske, men betydningen er måske 

både lidt gammeldags og indviklet. Det 

kan både være svært at høre og forstå 

– men ikke på en vintersøndag i Revninge 

Kirke ved Kerteminde på Fyn. 

Her får ord og mening pludselig 

nyt liv, for Mette Gautier, formidlingsog 

kommunikationskonsulent, både 

underviser menigheden i tegnstøttet 

kommunikation – og så står hun ved 

præstens side under salmer, prædiken 

og bøn som den, der giver ordene visuelt 

liv. 

– Tegnsprog, som døve bruger, er et 

selvstændigt sprog, med egen gramma- 

nr • 3 • mar 2010 

tik og har i princippet intet med dansk 

at gøre. Det vi gør her i kirken i dag er 

tegnstøttet kommunikation (TSK). Det 

er dansk. 

Sådan indleder Mette Gautier workshoppen 

med navnet ”Se en salme” for 

alle interesserede, både hørehæmmede 

og hørende, der er sprunget ud af de 

søndagsvarme dyner for at blive lidt klogere 

på ordene ved gudstjenester og kirkehandlinger. 

Og i hvert fald få et helt 

nyt udbytte ud af en søndag i kirken. 

– Vi har alle et stort behov for at 

understøtte det, vi siger, med tegn. En 

fire måneder gammel baby kan med 

tegn fortælle sine forældre, at han eller 

hun er sulten og hvis vi spørger 

nogen, hvordan en vindeltrappe ser ud 

eller hvor bageren ligger, så vil vi se, at 

den forklaring vi får, er med ord OG 

hænder. Hænder, der viser, at en vin- 

deltrappe snor sig og hænder, der viser, 

hvilken retning vi skal gå til bageren. 

Hun giver et eksempel på, hvor vigtigt 

det er at vores tegn eller kropssprog 

hænger sammen med det, vi siger, ved 

at lægge armene over kors og vrisse ud 

af mundvigene ”Jeg elsker dig”. 

Med det eksempel understreger hun 

sit næste udsagn: 

– Vi tror mere på det, vi ser, end det 

vi hører og vi bruger sikkert alle sætningen: 

”Det vil jeg se, før jeg tror på det”. 

Mens Mette Gautier fortæller, går 

hun ned mellem kirkebænkene og alle 

drejer hovedet for at se hende. Hun griner 

og siger: 

– Hvorfor holder I øje med mig, I 

skal jo egentlig bare høre, hvad jeg siger. 

Der beviste I lige over for jer selv, 

at vores synscenter er fysisk større end 

hørecentret. 

Og nu er vi alle sporet helt ind på 

den første workshop, hvor vi to og to 

skal lære tre forskellige tegn, som Mette 

kalder 1 og 2 og 3. 

Under grin, forvirring og dyb koncentration 

hjælper vi hinanden med at 

sætte fingrene og hænderne rigtigt. 

– Nu har I lært tegnene for Gud, Konge 

og Jesus, afslører Mette og fortsætter: 

– Alle tegn er fra tegnsproget og nu 

leger vi nogen flere tegn ind. 

På en lang række skal vi sende et 

tegn videre til den, der står bagved og 

alle bliver hurtigt helt fortrolige med 

betydningen og vi gør klar til den første 

salme ”Gud ske lov for nattero” og 

flere gange genkender vi de tegn, vi lige 

har lært og alle siger, inden vi samlet 

går til frokost, at der pludselig var en 

helt ny forståelse for den salme. 

Både for hørehæmmede 

og hørende 

– Jeg hører fra rigtig mange, der lærer 

eller oplever tegnstøttet kommunikation, 

at ”nu forstod jeg teksten i salmen”. 

Det giver en udvidet oplevelse og en

ordløs betydning. Ofte er det mennesker 

for eksempel normalthørende, der 

ikke engang har lært TSK eller overhovedet 

overvejet at lære det, men som 

ser det til en gudstjeneste. 

– Tegnstøttet kommunikation (TSK) 

bruger jeg ikke kun til hørehæmmede, 

men også til for eksempel teambuilding, 

hvor medarbejderne skal vise deres 

ordforståelse eller begrebsopfattelse 

med tegn. For når man laver tegn, tvinges 

man til nærvær. Så man kan sige, at 

TSK havde en snæver målgruppe som 

start, men nu er det blevet inkluderende 

for alle. 

Og lige præcis det inkluderende er 

vand på Jørgen Freys mølle, for nu at 

blive i det billedlige sprog. Han er præst 

i Revninge Kirke og samtidig kontaktpræst 

for hørehæmmede, og han supplerer: 

– I dag med workshoppen ”Se en 

Salme” formidler vi, at her i kirken ta- 

ger vi hensyn. At alle kan være med. Vi 

vil gerne skabe et rum og et fællesskab 

i vores kirke, hvor man frit tør sige, at 

man er hørehæmmet og at man gerne 

vil tages hensyn til. 

– Jeg mener nemlig, at hørehæmmede 

er en marginaliseret gruppe. En 

utrolig stor gruppe, men en stor gruppe 

som alligevel er usynlig, fordi gruppen 

og den enkelte ikke vil gøre sig 

bemærket. Og jeg ved, at det er op ad 

bakke at skabe ressourcer og opmærksomhed 

på området, siger han. 

– For os er det vigtigt, at Revninge 

kirke derfor bliver en kirke for alle, og 

mange i min menighed har nemlig 

høreproblemer, så selv om vi allerede 

har teleslynge, vil vi også gerne have en 

udvidet teleslynge og skærme, så alle 

kirkelige handlinger bliver tekstet. Men 

det har vi mod forventning ikke fået 

tilskud til, så ja, det er virkelig svært, 

meget svært, at opfylde vores mission 


om at gå hele vejen til at blive den inkluderende 

kirke, siger han. 

Men ikke i dag, hvor Mette Gautier 

er med igen efter frokost og efter Jørgen 

Frey har budt rundt af posen med 

Matadormix ”så I ikke går sukkerkolde”, 

er vi atter klar til at lære flere tegn. 

”OK” = Gudskelov 

Flere af kirkegængerne har snuset til 

tegn før. Birthe har arbejdet med psykisk 

udviklingshæmmede og lært Tegn 

til Tale, og Vibeke har arbejdet i en institution 

med en døv dreng. 

Men de bliver ligesom alle os andre 

sat på lidt af en opgave, da Mette opdeler 

alle i grupper med beskeden: 

Mette Gautier sætter tegn på Jørgen Freys 

prædiken og alle kirkegængerne får en ny 

forståelse for ordene. Alles øjne er rettede mod 

hænderne, der understøtter ordene med tegn. 

25 

nr • 3 • mar 2010

26 


– Her er en af dagens salmer, sæt Jeres 

egne tegn på. 

Og så er det om at finde tegn, der illustrerer 

”lyset” – her peger vi på vinduerne. 

”Gudskelov” bliver til et OK-tegn (hvor 

tommelfinger og pegefinger danner en 

cirkel) og at tro bliver til et kors lavet af to 

fingre. Og sådan skal der findes hjemmelavede 

tegn for alle ord i salmens vers, så 

det også giver mening, når vi skal synge 

den – sammen med tegnsætning senere. 

– Sådan har jeg aldrig forstået den 

salme før, griner en af deltagerne og 

tilføjer: 

– Det er som om, der går en prås op 

for mig nu. 

Til sidst synger vi salmen med 

hinandens hjemmelavede tegn, og så 

ringer klokkerne til gudstjeneste, og 

præsten Jørgen Frey og Mette Gautier 

skal nu samarbejde om søndagens 

gudstjeneste. 

Mette står ved siden af Jørgen og 

bliver et billede af, hvad han siger i sin 

bøn og senere i prædikenen. Og mens 

Jørgens ord giver et lydbillede i kirkens 

smukke akustik hviler alles øjne på 

Mettes hænder og flere sidder og efterligner 

hendes tegn, for flere af dem har 

allerede ”sat sig” i fingrene. 

– Sang- og salmetekster er ofte mere 

poetiske og billedrige end almindelige 

tekster. Når der så kommer musik 

oveni, får ordene et ekstra udtryk, 

nemlig rytmen. 

nr • 3 • mar 2010 

– Indenfor musikken kender vi alle 

begrebet ørehængere, den sang vi husker 

efter kun at have lyttet til den en 

gang. Og vi kan fornemme en stemning 

der knytter sig til netop den sang 

eller musik. 

– Når musik og tekst forenes, opstår 

der en ny måde at ”tale sammen” på, og 

med TSK kan alle deltage i den ”samtale”, 

uanset hørestatus. Vi hører ved at 

se. Når vi ser på hinanden, kan vi synge 

sammen – også uden at kunne høre alt, 

siger Mette. 

Den søndag i Revninge Kirke hører 

og ser alle alt. Og samtidig får latteren 

og legen gode vilkår, når TSK leges ind. 

Mette Gautier fortæller, at omkring et 

par tusinde mennesker har tillært sig 

TSK og er bevidste om den kommunikationsform 

som hjælpemiddel. De 

bruger også ofte TSK-tolk til forskellige 

arrangementer og møder. Og så er der 

søndagens kirkegængere i Revninge 

Kirke, der nok igen til næste gudstjeneste 

vil sidde med fingrene og lave 

tegn næste gang Jørgen Frey ifører sig 

præstekjolen. 

– Tegnstøttet kommunikation giver 

en større forståelse for betydningen af 

ordene i en salme, fordi om vi er hørehæmmede 

eller hørende, så er vores 

synscenter større end vores hørecenter, 

fortæller Mette Gautier 

”Nu forstår jeg bedre teksten” er den reaktion 

Mette Gautier får, når hun laver TSK til 

en gudstjeneste. Hun bruger også TSK til for 

eksempel teambuilding 

mette gautier 

du kan læse mere om mette gautier på 

www.visuelformidling.dk og 

www.gautierkommunikation.dk. 

Og om revninge Kirke på www.revningekirke.dk 

mette gautier har et fast samarbejde 

med revninge Kirke og andre kirke rundt 

i landet om tSK-tolkede gudstjenester 

Udvidet forståelse 

Som et pudsigt eksempel fortæller 

mette om den kirke, hvor en kvinde 

forsikrede hende inden gudstjenesten 

om, at hun hørte fint og ikke havde brug 

for en tSK-tolk eller for tegn. men som 

bagefter roste præsten for at have talt 

ekstra tydeligt. men præsten havde talt 

nøjagtig ligeså tydeligt, som hun plejede 

og hun havde intet anderledes gjort. 

– det man får ud af at se tSK, ligger 

faktisk ofte på et ubevidst plan. Så selvom 

nogen siger, at “det ikke er noget for 

os” eller mener de ikke har brug for det, 

så giver det alligevel en intuitiv udvidet 

forståelse, siger mette gautier. 

Tolkning i drkirken 

i marts kan man også opleve en gudstjeneste 

med tSK-tolkning i dr. Optagelsen 

finder sted lørdag d. 27/2 i Helligåndskirken, 

Århus og gudstjenesten 

sendes i dr 1 søndag d. 21/3. 

Her er det også mette gaulier, som tolker.

Hvad giver dig hele 

din verden – lige i øret? 

Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth. 

Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse, 

der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en. 

www.siemens.dk/hørelse 

Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S. 

Answers for life. 

Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Offi ce 

og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

28 

mærkesager: tekster på tv 

af journaliSt SebaStian SWiateCki 

D 

er er kun er 23 måneder til 

DR og TV2 skal opfylde deres 

forpligtigelse til at tekste alt 

på DR 1 og på TV2’s hovedkanal, ifølge 

Public Service-kontrakten med staten. 

Kontrakten er en betingelse for tv-stationernes 

sendetilladelse, og en betingelse 

for tildeling af de årlige licensmilliarder 

til DR. TV2 modtager ikke licenspenge. 

I anledning af tidsfristen spørger 

denne artikel de ansvarlige hos DR 

og TV2 om, hvordan det går med at 

overholde tidsplanen, og hvordan det 

går med at sikre en ordentlig kvalitet af 

underteksterne. 

Det springende punkt er kvaliteten 

af underteksterne på direkte-tv. Her er 

det nødvendigt at lave underteksterne 

lynhurtigt, samtidigt med at programmet 

bliver sendt. Det sker ved indtaling 

af det, der bliver sagt på tv i nedkortet 

form til en computer med et talegenkendelsesprogram, 

der gør den i stand 

til at omdanne det indtalte til undertekster 

på skærmen. 

Underteksterne dukker op med en 

forsinkelse på 6 – 9 sekunder i forhold 

til det der bliver sagt. Det kan i sig gøre 

det svært at forstå, hvem der siger hvad. 

Ikke direkte programmer bliver tekstet 

ved almindelig gammeldags indtastning 

før udsendelsen, og det fungerer 

problemløst, men er ikke muligt til 

direkte udsendelser. 

Bred utilfredshed 

Ikke kun seere med nedsat hørelse, 

men også fagfolk hos DR og TV2 er 

utilfredse med nøjagtigheden og præstationerne 

af det talegenkendelsesprogram, 

som DR og TV2 har valgt til 

direkte-tekstning. Problemerne går ud 

over kvaliteten af underteksterne. 

Der kan være ord systemet helt misforstår, 

men især er problemet simpelt 

hen store udeladelser i det, der kommer 

med som undertekst. Det i en grad så 

programindholdet bliver svært at forstå. 

Man kan ved selvsyn få et indtryk 

af problemet ved at se TV2-nyhederne 

klokken 19, der bliver live-tekstet med 

talegenkendelse på hverdage. Live-underteksterne 

kan slås til via tekst-tv, side 

399 for TV2. Hørerforingens hjemmeside 

rummer en oversigt over andre tvstationers 

sider til tekst-tv undertekster. 

I USA bliver live-undertekster ofte lavet ved 

stenografi-hurtigtastning. Det er mere præcist 

end ved indtaling med talegenkendelse. Bemærk 

at amerikanerne med ”Reporter” markerer, at 

det nu er journalisten, der taler. 

De topansvarlige hos Dr og TV2 

bliver her spurgt om, hvordan 

det går med lave undertekster 

af en ordentlig kvalitet til alt 

på Dr 1 og TV2’s hovedkanal, 

sådan som de skal inden år 

2012. Der er store problemer. 

knas med underteksterne 

nr • 3 • mar 2010 

Utilfredsheden internt hos DR er så 

stor, at man overvejer at starte helt forfra 

med et nyt program til talegenkendelse. 

En anden mulighed er at satse 

massivt på forbedring af det eksisterende 

program, som tv-stationerne har 

valgt og bidraget til udvikling af siden 

2006. Hvad der skal ske, bliver afgjort i 

løbet af et halvt år, forlyder det internt 

fra DR. 

Programmet er udviklet til dansk 

af softwarefirmaet PDC-Development 

baseret på en engelsksproget talegenkender 

fra Phillips og Nuance. 

Sagen er, at de store engelsksprogede 

talegenkendelses-programmer viser sig 

at fungere bedre end det tv-stationerne 

har valgt til dansk. Det er selvfølgelig 

skuffende, ligesom det er nødvendigt, 

at sådan et program fungerer helt i top, 

hvis der skal komme bare nogenlunde 

fornuftige undertekster ud af det. 

Besynderlig undersøgelse 

DR har i sommeren 2009 lavet en EUbetalt 

bruger-undersøgelse af forståeligheden 

af undertekster lavet med talegenkendelse 

baseret på respons fra 11 

seere med let og svært nedsat hørelse.

Brugerne så tre nyhedsinterview tekstet 

med talegenkendelse. 

Et problem med DR’s undersøgelse 

er, at den overser det nok største kvalitetsproblem 

med direkte-undertekster 

lavet med talegenkendelse. Nemlig en 

udpræget tendens til at springe store 

bidder af det over, der bliver sagt på tv. 

Det skyldes, at tekstning med talegenkendelse, 

sådan som det praktiseres i 

dag på dansk tv, ikke er hurtig nok til 

at gengive den ret hurtige talestrøm, 

som nyhedsprogrammer er præget af. 

Konsekvensen er, at man som seer med 

nedsat hørelse, der må støtte sig til underteksterne, 

går glip af store og vigtige 

bidder af det, der bliver sagt. 

Dette viser DR’s kvalitetsundersøgelse 

ikke noget om, da test-seerne blot 

blev bedt om at markere, hver gang de 

havde et forståelses-problem med det, 

der var i underteksterne. Test-seerne 

havde dermed ikke mulighed for at give 

udtryk for, hvor meget vigtigt indhold 

de gik glip af sammenlignet med det, 

der faktisk blev sagt på tv. 

At undersøgelsen var indrettet på 

den måde, virker besynderligt, da et 

klart mål med en kvalitetsbetonet brugerundersøgelse 

må være at checke, om 

live-underteksterne giver en ordentlig 

dækningen af det, der bliver sagt på tv. 

Stillet overfor denne kritik medgiver 

ansvarlig DR-underdirektør, DR medier 

Strategi og projekt, Merethe Eckhardt, 

at ovennævnte problem er korrekt 

opfattet, nemlig at undersøgelsen 

ikke var indrettet til at checke, om det 

var et problem med de store udeladelser 

i underteksterne. 

DR’s testrapport konkluderer blot, 

”at brugerne i vidt omfang kan bære 

over med de indholdsmæssige fejl.” 

Undersøgelsen, EU-projektet DT- 

V4ALL, må formodes at være tiltænkt 

som vejledning til andre tv-stationer i 

Europa. Det skal man nok passe på med, 

idet den forbigår det nok største kvalitetsproblem 

ved live-tekstning i Dan- 

mark, som er, at en masse vigtigt indhold 

ikke kommer med i underteksterne. 

Undersøgelsen hedder, The accesibility 

of telelvision news with live 

subtitling on digital television – Tilgængeligheden 

af tv-nyheder med live 

undertekster på digital tv. 

DR’s konkluder med sin undersøgelse, 

at forsinkede undertekster er det 

største problem for forståelsen. Her 

peger DR også på en mulig ny teknisk 

løsning. Det er at få producenter til 

at indrette fremtidens tv-apparater og 

digitalt udstyr, så det bliver muligt at 

forsinke billede og lyd hos den enkelte 

seer, sådan underteksterne ikke længere 

halter bagefter. 

Forskudt 

Ifølge DR underdirektør Merethe Eckhardts 

svar, samstemmende med TV2’s, 

er de to tv-stationer ikke meget for at 

forskyde live-programmer lidt, for ad 

den vej at løse nogle af problemerne 

med direkte tekstningen. 

Forskydning af direkte programmer 

er ellers noget, hollandsk tv benytter 

med stor succes i et populært dagligt 

magasin-program. Der forsinkes i to 

minutter, og det giver tid til at rette fejl i 

undertekster lavet med talegenkendelse. 

Fejlretningen sker med stenografi hurtigtastning, 

og tekstningen bliver næsten 

fejlfri, og følger pænt det talte ord. 

Undertekster lavet til direkte-tv med talegenkendelse, 

som her fra TV2, er i dag præget 

af store udeladelser og nogle misforståede 

ord, såsom ”Vegas” i dette indslag om en 

mordsag i Herning. 


Sparsom brug hos DR 

Til og med starten af 2010 har DR kun 

live-tekstet et par minutter af de daglige 

udsendelser. 

Den begrænsede brug skyldes nok 

mest DR’s utilfredshed med kvaliteten 

af dansk talegenkendelse, manglende 

forbedring af programmet hertil, samt 

nok også manglende udvikling af metoder 

og ekspertise i at tekste optimalt 

med talegenkendelse. Metoden er ellers 

bevist velfungerende, eksempelvis hos 

BBC i England. 

Indtil 2010 har DR således blot tekstet 

et par minutters live-interview i tvavisen 

klokken 18 30 med talegenkendelse. 

Resten er også blevet tekstet, men 

ved indtastning før tv-avisen blev sendt. 

Per januar 2010 har DR efter planen 

udvidet direkte-tekstningen til en 

række magasinprogrammer, såsom, 

Penge, Kontant, Jersild Live, og tv-avisen 

søndag. Derudover har DR og TV2 

i et par år også lejlighedsvis live-tekstet 

store nationale programmer med talegenkendelse, 

såsom valg og royale 

mærkedage. 

Svar fra TV2 

Fra TV2 svarer ansvarlig redaktionschef 

på Nyheds- og Aktualitetsafdelingen, 

Hans Peter Blicher på spørgsmålet om, 

hvordan det går, at man for øjeblikket 

arbejder på strategien for TV2’s 

Især ved live-tekstning af interview med flere 

personer virker det forstyrrende, at underteksterne 

halter 5 – 9 sekunder bagefter. 

Hos TV2 markerer forskellige tekstfarver at 

forskellige taler. 

29 

nr • 3 • mar 2010

30 


tekste-forpligtelser, så man derfor ikke 

kan svare så meget på, hvordan det går. 

Men også TV2 melder om utilfredshed 

med det nuværende stade af dansk talegenkendelse. 

Fra TV2 oplyser Hans Peter Blicher 

også, at man i USA bruger et stenografisystem 

til live hurtigtastning af underteksterne 

frem for talegenkendelse, men 

at det tager ”år” at lære at bruge det. 

Hans udmelding peger i retning af, at 

denne præcise indtastningsmåde til livetekstning 

er lidt tung og utilgængelig. 

Noget en hollandsk udbyder af et af 

hurtigtaste-stenografisystemerne, Veyboard, 

ikke er enig i. Svensk tv bruger 

også stenografi, ligesom hollænderne. 

Også forbilledet, britiske BBC, har langvarige 

og gode erfaringer med stenografi. 

Her benyttes det sammen med talegenkendelse, 

og anses for at være mere 

præcist end talegenkendelse. Det kniber 

Flere ældre 

der kommer dobbelt så mange seniorer over 60 

år inden for de næste 30 år. disse mennesker, har 

nedsat hørelse hyppigere end yngre. Også derfor 

er det vigtigt, at undertekster på alt tv kommer på 

plads, og at kvaliteten bliver fornuftig. 

mangel på kontinuitet hos dr 

den i nogen tid ansvarlige for at føre teksteindsatsen 

igennem hos dr, mediedirektør Lars grarup, 

er ikke længere ansat hos dr. det er ærgerligt, 

fordi han overfor Hørelsen personligt havde 

forpligtet sig til at overvåge og få ført teksteindsatsen 

igennem til tiden. den nye person, som 

dr henviser til, er dr-underdirektør, dr medier 

Strategi og projekt, merethe eckhardt. Hun er 

ny inden for et felt, der er speget, og som har 

været under udvikling i nogle år, og hvor en vigtig 

milepæl om at alt skal tekstes inden 2012 hastigt 

nærmer sig. 

nr • 3 • mar 2010 

dog med at betale de højt kvalificerede 

stenografører nok til, at de er interesserede 

i jobbet, som der er tendens til at 

anse for lavtløns-sekretærarbejde. 

Spørgsmålet er, om tv-folkene ikke 

skal passe på med, at forventninger til 

talegenkendelse som det magiske nye 

software under udvikling, overskygger 

realiteterne. 

Fra DR gengiver underdirektør Merethe 

Eckhardt også en ret almindelig 

holdning, at hurtigtastning, stenografi, 

er en metode på vej ud til fordel for 

talegenkendelse. Dette kan også diskuteres, 

i lyset af at stenografi-hurtigtastning, 

som påpeget af Hans Peter Blicher 

fra TV2, er den foretrukne metode 

til at lave live-undertekster i USA. USA 

er en nation, hvor det tidligt har stået 

tv-stationerne frit for, at vælge mellem 

det bedste inden for højkvalitets talegenkendelse 

og de computerbaserede 

stenografisystemer til live-underteksterne. 

Her har USA i vidt omfang valgt 

computerunderstøttet stenografi. 

Krævende talegenkendelse 

Fra Hans Peter Blicher hos TV2, og internt 

hos DR, ses det som en barriere, 

at de store engelsksprogede udviklere 

af talegenkendelse, der har ofret hundreder 

af millioner kroner på at forbedre 

de førende globale programmer til 

talegenkendelse, tilsyneladende ikke er 

særligt interesserede i at tilpasse dem 

til dansk. I hvert fald ikke på de vilkår, 

de hidtil er blevet budt fra dansk side. 

Årsagen er, at det lille sprogområde, 

dansk, mangler en sidegevinst i form af 

udsigt til salg af talegenkende-systemet 

til millioner af borgere, ifølge en forklaring 

fra DR. Almindelige borgere kan 

bruge talegenkendelse til hurtig, tastefri, 

indtaling af mails og andet til computer. 

Hans Peter Blicher peger på, at det 

tager tid at blive god til at indtale tv-undertekster 

med talegenkendelse, såkaldt 

reaspeaking. Årsagen er, at det skal foregå 

lynhurtigt, og at respeakerne samtidigt 

skal evne at nedkorte det talte fra tv med 

cirka en tredjedel på en måde, der er dækkende. 

Uden nedkortning er der ikke 

plads nok til underteksterne på skærmen. 

Respeakerne skal også være gode til 

at tale tydeligt, på den særlige måde 

computere forstår, og gode til at undgå 

ord, som systemet ikke har i sin taleordbog. 

Manglende ord kan eksempelvis 

afhjælpes, hvis systemet er indrettet, 

så det er let for respeakerne at udbygge 

computerens ord-database med nye 

ord, som de selv taler ind løbende. Det 

kan være fagord inden for den pågældende 

respeakers specialisering. 

De hollandske erfaringer viser, at 

det er en god ide, at respeakerne arbejder 

som specialister med hver deres 

stofområder, såsom sportsstof, miljøstof 

og udenrigspolitik. Noget man i 

Danmark ikke er nået frem til endnu. 

Rutinemæssigt bruger BBC’s respeakere 

også masser af tid på at indtale 

specialord i talegenkenderens ordbank, 

inden et program om et særligt emne 

bliver tekstet live, såsom om hunde eller 

en sportsgren. Også dette forbedrer 

kvaliteten af underteksterne. 

Et fundamentalt problem er, om 

det talegenkendeprogram der er valgt 

i Danmark, er af en tilstrækkeligt høj 

kvalitet til at håndtere et stort ordforråd, 

uden at det går ud over nøjagtigheden. 

Her forlyder det, at der er svagheder 

med det danske fra Nuance, Phillips 

og PDC-Development. Jo større ordforråd, 

jo flere fejlmuligheder. Det er således 

sværere for systemet at genkende 

de indtalte ord korrekt, hvis ordforrådet 

i taledatabasen er på 300.000 ord, 

end hvis det er på 150.000 ord. På den 

anden side er det nødvendigt med det 

store ordforråd, inklusive alle de mange 

endelser ord kan have, hvis systemet 

effektivt skal underbygge kvalitetstekstning 

af direkte tv i Danmark.

CI-børn 

har livskvalitet 

som andre børn 

“Udtalt døve børn, der regelmæssigt 

anvender CI, har generelt følelsen af, at 

deres liv hverken er dårligere eller bedre 

end hørende børns. Disse undersøgelsesresultater 

peger i retning af, at cochlear 

implantation har en positiv effekt 

på visse psyko-sociale områder.” 

Sådan skriver folkene bag en helt ny 

amerikansk undersøgelse i en artikel i 

februar-udgaven af Otolaryngology – 

Head and Neck surgery. 

Tidligere undersøgelser har peget i 

retning af, at CI-børn føler sig mindre 

accepteret socialt, oplever større besvær 

med at finde venner, og udviser større besvær 

med at tilpasse sig end andre børn. 

Men dette tværstudie af 88 familier 

med CI-børn fra 16 amerikanske stater 

viser altså noget andet. 

Børnene i undersøgelsen blev inddelt 

i to grupper: fra otte til 11 år og 

fra 12 til 16 år. Resultaterne af spørgeskemaerne, 

som både børn og forældre 

udfyldte, blev sammenholdt med en 

lignende undersøgelse af 1.501 hørende 

børn i fjerde og ottende klasse. 

Bemærkelsesværdigt var, at de otte 

til 11-årige børn vurderes deres livskvalitet 

i forhold til familien mindre 

positivt end de jævnaldrende, normalthørende 

børn. De yngre CI-børn var 

generelt mere positive i deres vurdering 

af livskvaliteten i det hele taget, end CIbørn 

i den ældre gruppe. 

Folkene bag undersøgelsen peger på, 

at det kan skyldes teenagers generelle 

utilfredshed med tilværelsen. 

Hvad angår en helt overordnet vurdering 

af livskvaliteten, så fandt undersøgelsen 

også, at jo tidligere implanteringen 

var sket, jo større tilfredshed 

med livskvaliteten efterhånden som 

børnene blev ældre. 

Antibiotika beskytter 

hørelsen hos mus 

En bestemt gruppe antibiotika, bl.a. 

kanamycin og gentamicin, der er kendt 

for at kunne medføre høretab hos mennesker, 

gør det helt modsatte ved meget 

unge mus, hvis hørelse bliver beskyttet. 

– Den beskyttende effekt af denne 

type antibiotika er et hidtil ukendt 

fænomen, som nu leder videre til en 

række vigtige spørgsmål om, hvilke 

mekanismer, der medfører høretab, og 

hvilke der virker beskyttende, siger seniorforskeren 

bag undersøgelsen, professor 

William W. Clark, der er direktør 

for afdelingen fo audiologi og kommunikationsvidenskab 

på Washingtong 

University School of Medicine. 

Inden undersøgelsen startede, 

troede man, at kombinationen af 

støjbelastninger og disse antibiotika 

tilsammen medførte høreskader større 

end belastning og medicin hver for sig. 

Men det var altså ikke tilfældet, viste 

undersøgelsen, hvor man bevidst havde 

valgt helt unge mus, fordi de er ekstra 

påvirkelige af støj. 

Nu skal der så researches videre 

på opdagelsen. Målet er med tiden at 

udvikle mediciner, der beskytter menneskers 

hørelse mod skadende støjniveauer. 

Høreforeningens 

ungdomslejr 2010 

Sæt allerede nu X i kalenderen. Lejren 

bliver afholdt i Fredericia fra torsdag 

den 12. august om aftenen til søndag 

den 15. august ved frokosttid. 

Vil du gerne have en mail tilsendt, 

når vi åbner for tilmeldingen, så send 

en mail til Høreforeningens ungdomskonsulent 

Joan Klindt Johansen: jkj@ 

hoereforeningen.dk. 

Kort nyt 

Hjernen 

bearbejder lyd på 

overraskende måde 

Udviklingen inden for computer- og 

scanningsteknologien har gjort det 

muligt at studere større dele af hjernen 

på een gang end tidligere muligt. Det 

har betydet nye forskningsresultater inden 

for det område, der har med hørecentrene 

i hjernebarken at gøre – fordi 

man kan observere langt, langt flere af 

hjernes neuroner i arbejde på een gang 

end tidligere. 

Neuroner er celler i nervesystemet, 

der transmitterer kommunikation på 

kryds og tværs i hjernen, så de forskellige 

dele kan arbejde og arbejde sammen. 

Det er neurologer på University of 

Maryland i USA, som har afdækket ny 

viden om hvordan, hjernen bearbejder 

lyd, og fremlægger den i januarudgaven 

af netmagasinet Nature Neuroscience. 

Hidtil har man antaget, at to neuroner, 

der er nabo til hinanden, skaber 

den samme slags output, hvis de får 

det samme lydmæssige input. Men det 

er slet ikke tilfældet. 

Assisterende professor Patrick Kanold, 

der er ekspert i hjernens plasticitet 

– forandringsevne, forklarer, at 

det er første gang man har observeret 

så stor individualitet neroner imellem, 

og at kan være en meget stor fordel for 

hjernen. Han siger: 

– Hvert eneste neuron får input fra 

en lang række frekvenser, og ved at 

vælge hvilke frekenser, neuronerne reagerer 

stærkt på, er de måske i stand til 

ganske nemt at ændre arbejdsfunktion. 

Den nye opdagelse betragtes som et 

væsentlig skridt i retning af at aflive 

den hidtidige uenighed og uvidenhed 

om, hvordan hjernens hørecentre 

egentlig fungerer. 

31 

nr • 3 • mar 2010

32 

menière 

ny forskning 

giver håb til 

menièrepatienter 

Behandling med et kosttilskud viser god effekt 

på patienter med Menière sygdom. 

P 

å Sahlgrenska Universitetshospital i Sverige afsluttede 

man for nylig et klinisk studie, hvor menièrepatienter 

blev behandlet med et havregrynsprodukt kaldet SPC- 

Flakes. Resultatet af studiet som blev publiceret i det internationale 

tidsskrift Acta Oto-Laryngologica, viste at helt op til 50 

% af deltagerne reagerede meget positivt på SPC-Flakes. Disse 

patienter kunne således berette om mindre svimmelhed, bedre 

livskvalitet og større evne til at fungere i dagligdagen. 

Hvordan virker SPC-Flakes? 

Når man spiser SPC-Flakes begynder kroppen at danne et særligt 

protein kaldet ”Antisekretorisk Faktor”. Dette protein normaliserer 

væskebalancen i kroppen. Man har fundet Antisekretorisk 

Faktor i det indre øre, hvilket tyder på at proteinet kan 

normalisere væsketrykket i øret. Et øget væsketryk regnes for at 

være den primære årsag til Menière sygdom. 

Mere viden ønskes 

SPC-Flakes produceres af det svenske landbrugsselskab Lantmännen 

A/S og gennem årene er hundredvis af svenske mèniérepatienter 

blevet behandlet med produktet. Den svenske 

høreforening anbefaler at SPC-Flakes anvendes i behandlingen 

af Menière. 

Produktet er nu blevet tilgængeligt på det danske marked. I 

denne forbindelse, har én af Danmarks førende eksperter i Menière 

sygdom, overlæge Mads Klokker fra Rigshospitalet, ønsket 

at foretage en undersøgelse af effekten af SPC-Flakes på danske 

menièrepatienter. Undersøgelsen kommer til at foregå i samarbejde 

med Høreforeningen og Lantmännen AS-Faktor A/S som 

vil donere SPC-Flakes til brug i undersøgelsen. 

”Vi er altid interesseret i at fremme kendskabet til nye produkter 

som kan hjælpe vores medlemmer. Det afgørende er at 

produkterne virker og har et fornuftigt, videnskabeligt grundlag. 

Derfor glæder det os at kunne være med til dette forsøg”, 

siger Søren Dalmark, landsformand for Høreforeningen. 

nr • 3 • mar 2010 

Forsøgsdeltagere 

søges 

Vi søger deltagere til et klinisk studie som skal 

undersøge effekten af SPC-Flakes på Menière 

sygdom. 

SPC 

-Flakes er et kosttilskud, som i en årrække 

har været anvendt til behandling 

af svenske menièrepatienter. I dette kliniske 

forsøg ønsker vi at afprøve produktet på danske menièrepatienter. 

Som deltager får du mulighed for at vurdere hvorvidt 

produktet kan hjælpe dig med din Menière sygdom. 

Hvordan foregår forsøget? 

For at deltage i forsøget skal du udfylde og sende det vedlagte 

spørgeskema til adressen forneden. De forsøgsansvarlige vil herefter 

tage stilling til, om du er egnet til at deltage i forsøget. 

Forsøget foregår i 2 + 2 måneder. Du vil starte med at modtage 

en pakke med havregryn som kan være enten SPC-Flakes eller 

almindelige havregryn, (også kaldet placebo). Du skal spise en 

portion med mælk morgen og aften i de næste 2 måneder. Derefter 

modtager du endnu et spørgeskema, som du skal udfylde. 

Der vil nu være en pause på ca. 2 måneder. Efter pausen vil 

du modtage endnu en portion havregryn. Hvis du fik almindelige 

havregryn i den første periode, vil du nu få SPC-Flakes og 

omvendt. På denne måde får alle som deltager i forsøget mulighed 

for at prøve den aktive behandling. 

Først når forsøget er afsluttet, kan du få at vide, hvilket produkt 

du har fået i de respektive perioder. 

Hvis du tager medicin mod din Mèniéres sygdom, er det vigtigt, 

at du fortsætter med denne medicin under hele forløbet. 

Medicin til behandling af anden sygdom er ikke noget problem. 

Hvad skal du være opmærksom på? 

Der er ingen bivirkninger ved at spise SPC-Flakes. Glutenallergikere 

kan dog ikke deltage. 

Hvis du tager medicin mod din Menière sygdom, er det vigtigt 

at du fortsætter med denne medicin under hele forløbet. 

Medicin til behandling af anden sygdom er ikke noget problem. 

Du skal spise produkterne som et kosttilskud, dvs. det er 

ikke meningen, at det skal udgøre et måltid i sig selv. 

Forsøgsansvarlig & økonomi 

Overlæge Mads Klokker, leder af den Vestibulære Enhed, Øre-, 

næse- & halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet, er ansvarlig for for

søget, og har ikke økonomisk interesse i SPC-Flakes. Lantmännen 

AS-Faktor stiller SPC-Flakes til rådighed for forsøget. Høreforeningen 

i Danmark fungerer som kontakt for forsøgsdeltagerne 

og vil stå for rekruttering og indsamling af spørgeskemaer. 

Spørgeskema: 

tak for din interesse for deltagelse i denne dobbeltblindede 

og randomiserede undersøgelse. 

for at komme i fortsat betragtning til undersøgelsen 

beder vi dig om at besvare spørgsmål 

omkring din sygdom og forebyggelsen heraf. 

ingen af dine svar registreres som såkaldt personhenførbare 

data. dine svar vil udelukkende 

blive anvendt til nærværende spørgeskemaundersøgelse. 

du vil på et hvilket som helst tidspunkt 

kunne trække dig ud uden nogen form 

for konsekvenser. du vil skulle udfylde i alt 3 

spørgeskemaer ved SPC-flakes undersøgelsen 

med henholdsvis 2 og 4 måneders mellemrum. 

de ser ens ud. 

ved besvarelse af det 2. og 3. skema kan du 

nøjes med at besvare punkt 1-3 (side 1). 

1. dato: 

navn: 

adresse (gade + postnummer/by): 

(ovennævnte svar forbliver kun Høreforeningen bekendt) 

2. Hvor mange anfald (med stærk rotatorisk 

svimmelhed, megen kvalme og opkast) har 

du for tiden? 

1-2 hver år eller mindre 

1 anfald hver eller hver anden måned 

2-4 anfald pr. måned 

mere end 1 anfald på uge 

3. Hvilken gruppe synes du at du for tiden 

tilhører? (sæt kun ét kryds) 

min svimmelhed har ingen indflydelse på 

mine aktiviteter overhovedet 

når jeg er svimmel, bliver jeg nødt til at 

stoppe med det, jeg er i gang med, men det 

holder hurtigt op, og jeg kan genoptage mine 

aktiviteter. Jeg arbejder, kører bil og deltager 

stadig i alle aktiviteter uden begrænsning. 

Jeg ændrer ikke mine planer eller aktiviteter 

for at tage hensyn til min svimmelhed. 

når jeg er svimmel, bliver jeg nødt til at 

stoppe med det, jeg er i gang med, men det 

holder dog op på et tidspunkt, og jeg kan 

genoptage mine aktiviteter. Jeg arbejder, kører 

bil og deltager i de fleste aktiviteter jeg 

vælger, men jeg er nødt til at ændre visse 

planer og tage hensyn til min svimmelhed. 

Jeg er i stand til at arbejde, køre bil, rejse, 

tage mig af familien eller deltage i de fleste 

væsentlige aktiviteter, men det kræver en 

ret stor indsats at gøre dette. Jeg må konstant 

lave justeringer i mine aktiviteter og 

spare min energi. Jeg kan kun lige klare det. 

Jeg er ude af stand til at arbejde, køre bil eller 

tage mig af familien. Jeg kan ikke gøre mange 

af de ting, jeg plejede at gøre. Selv vigtige aktiviteter 

må begrænses. Jeg er handicappet. 

Jeg har været handicappet i et år eller længere, 

og/eller jeg modtager invalidepension 

pga. mit svimmelheds- eller balanceproblem. 

den resterende del af spørgeskemaet 

skal kun udfyldes første gang. 

4. svimmelhedsdiagnose: 

dato for diagnose (ca.): 

antal år med sygdommen: 

Kontakt 

Hvis du har spørgsmål til forsøget er du velkommen til at kontakte: 

Menièreudvalget, Høreforeningen 

Kløverprisvej 10B, 1, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 75 42 00, Email: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

5. Hvem stillede diagnosen? 

(sæt ét eller flere krydser) 

Selvdiagnosticering f.eks. via internettet 

almindelig praktiserende læge 

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme 

Hospitalets øre-, næse- og halsafdeling 

evt. anden (neurolog mv.) 

Specificer 

6. Behandling frem til i dag? (sæt ét eller flere 

krydser) 

ingen 

diæt skema 

furix 

Betaserc/vastarel 

dræn 

meniett 

gentamycin 

nerveoverskæring eller anden operation 

SPC-flakes (udenfor aktuelle forsøgsfase) 

Hvis du har spist SPC-flakes (foruden din vanlige 

medicin), synes du da, at du har haft effekt 

af behandlingen? 

ja 

nej 

7. 

alder: år 

vægt: kg 

menière 

Køn: kvinde mand 

33 

nr • 3 • mar 2010

34 

MK 

MELLEM EDLEMMER 

Ingen E-mail! 

Jeg er stærkt hørehæmmet og ude af 

stand til at telefonere. Så jeg benytter 

mig meget af e-mail, der faktisk er min 

eneste kontakt med omverdenen (bortset 

fra postvæsnet). 

Ret ofte har man brug for at konsultere 

diverse behandlere indenfor høre- 

"omsorgen". Men det er umuligt, da 

ingen – ingen! – af dem opgiver nogen 

e-mail-adresse! 

Det gælder ørelægerne her i Rønne 

"nej, vi bruger ikke e-mail", og nu sidste 

eksempel: Gentofte Hospital, ørenæse-hals-afdeling. 

Her er jeg indkaldt til en Cochlear Implant-operation 

– hvilket burde tænde 

en rød lampe: Patienten kan ikke høre! 

Men nej, man sender breve og skemaer, 

kun forsynet med en masse telefonnumre 

– som jeg ikke kan bruge til 

noget som helst! 

M&T-kontaktpersoner hjælper dagligt 

mange, som via kontakttelefonen søger 

information og vejledning om tinnitus 

og menière. Kontaktpersonerne kan 

hjælpe til en bedre forståelse af sygdommene 

og guide videre til relevante 

personer i social- og sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har kontaktpersoner 

i hele landet. De har selv erfaring 

med enten menière eller tinnitus. Høreforeningen 

søger 2-3 nye kontaktpersoner 

fra Sjælland. 

Profil på M&T-kontaktperson: 

• Menneskeligt overskud og nærvær 

• Indgående kendskab til menière og/ 

eller tinnitus 

• Selvstændighed 

• Gode kommunikationsevner 

Heldigvis har jeg en normalthørende 

samlever, som så må varetage kommunikationen. 

Da han nævner muligheden 

for at benytte e-mail til patienten 

(mig), går de helt i sort! Da han påpeger 

det urimelige i kun at opgive telefonnumre, 

får han at vide, at han ikke 

skal blive "for fræk"! 

Hvad tænker de mennesker på? Er 

der ikke nogen, der med meget store 

bogstaver kan fortælle dem, at målgruppen, 

deres patienter, er døve? 

Samme problem oplever jeg, når jeg 

ser annoncer, der er rettet til hørehæmmede 

bl.a. i bladet "hørelsen". Der 

står også altid, at man kan ringe for 

nærmere oplysning om det annocerede 

produkt Selvfølgelig er der en del hørehæmmede, 

der kan telefonere, men 

man udelukker de hårdest ramte. 

Marianne Magnus 

Lille Myregårdsvejen 13, 

3720 Aakirkeby 

menière- og tinnitus kontakttelefonen 

søger nye frivillige kontaktpersoner 

nr • 3 • mar 2010 

Det er en forudsætning for at arbejde 

som kontaktperson, at du 

deltager i et uddannelsesforløb den 

23.-25. April 2010 tilrettelagt for 

M&T-kontaktpersoner. 

Hvis du er interesseret i at blive 

kontaktperson, så skriv en kort email 

eller brev til kursuskonsulent 

Malene Brandt hurtigst muligt. 

Skriv lidt om, hvorfor du gerne vil 

være kontaktperson, og hvilke tanker 

du gør dig om opgaven. 

Kontaktinfo: 

Høreforeningen 

Att. Malene Brandt 

Kløverprisvej 10 B, 1 

2650 Hvidovre 

malene.brandt@hoereforeningen.dk 

Svar fra Gentofte Hospital: 

Som svar på brevet fra Marianne Magnus 

vil vi starte med at beklage, at hun 

og hendes samlever har haft en dårlig 

oplevelse i forbindelse med kontakten 

til Øre-næse-hals-/Audiologisk Afdeling 

på Gentofte. På vores Audiologiske 

afsnit har patienterne allerede i dag 

mulighed for at kontakte hos både på 

e-mail og via SMS. Vi er nu blevet opmærksomme 

på, at dette desværre ikke 

er slået igennem i forbindelse med indkaldelse 

til operation på vores sengeafsnit 

– dette vil vi naturligvis ændre, så 

vores audiologiske patienter fremover 

ikke løber ind i samme problemer som 

Marianne Magnus. 

Med venlig hilsen 

Susie Corneliussen, 

ledende lægesekretær samt 

Christian Siim, ledende overlæge 

Vidste du, at 

– Høreforeningen har over 10.000 medlemmer? 

– mange af lokalafdelingerne holder 

årsmøder netop nu, hvor du kan få 

mange gode informationer og involvere 

dig i det frivillige arbejde for høresagen? 

– Høreforeningen har kurser både 

forår og efterår målrettet mennesker 

med høreproblemer? 

– Høreforeningen har netværksgrupper, 

hvor du kan møde andre i samme 

situation? 

– du kan få en bisidder med til vigtige 

møder og samtaler gennem Høreforeningen? 

– du på www.hoereforeningen.dk 

kan finde oplysninger om ovenstående, 

samt en masse andre informationer om 

f.eks ventetider og støttemuligheder?

mindeord: 

Arne Nielson er død 

MELLEM M EDLEMMER 

Arne Nielson har jeg kendt i 40 år 

sammen med hans kære Dagmar. Vi 

har haft mange gode og dejlige år sammen 

til fester og rejser m.m.. 

Arne lærte at bruge mundhåndsystemet 

(MHS) på Tale-og Høreinstituttet 

Fredericia. Siden fik han mange 

kontakter på fjern og nær, som anvendte 

MHS. 

Han kunne godt bruge lidt støttetegn. 

Både Arne og Dagmar fik undervisning 

i Tegnstøttet Kommunikation, 

for det var letter at aflæse. Men MHS 

var Arnes hjertebarn. 

Arne var engang formand for 

torsdagsklubben,og Dagmar hjalp 

Arne så meget med at tolke for ham. 

Arne var meget energisk til at deltage 

i mange møder bl.a LBH' Amts og 

kirkelige udvalg, sad i bestyrelsen hos 

Døvblevneafdelingen, og var trofast 

medlem hos Høreforeningen lokalafdelingen 

i Herlev. 

Det var et stort tab for Arne, da han 

mistede sin Dagmar i 2003. Hun var 

ham en stor støtte og bakkede ham op 

hele livet. 

Efter Arne var alene, blev det svært 

for os to, at have kontakt med hinanden, 

da han var træt af livet og savnede 

sin kone. 

Æret være hans minde 

Elise Andersen, Kastrup 

HUSK! 

Menière-træf 2010 

I år afholdes Menière-træffet på hotel 

Scandic i Kolding i weekenden den 

25.-26. september. 

Reserver datoen i kalenderen. Udførligt 

program følger i maj-nummeret af 

hørelsen. 

FOREDRAGS- 

RÆKKE 

– tilrettelagt for hørehæmmede. 

forår 2010 

i anstændig hedens 

navn 

03/03/2010: 

Professor i forfatningsret Henning Koch: 

Politistatens abstrakte mistanke. 

24/03/2010: 

Journalist Bo elkjær, ekstra Bladet: 

Løgnen som masseødelæggelsesvåben. 

14/04/2010: 

Jurist og kriminolog Beth grothe nielsen: 

Straf – hvad ellers? 

05/05/2010: 

domprovst anders gadegaard: 

Hvem skal jeg adlyde – gud, Loven eller 

samvittigheden? 

foredragene tekstes. teleslynge forefindes. 

alle arrangementer starter kl. 19.30 

og slutter kl. 21.50. 

der er gratis, uforpligtende, offentlig adgang 

for alle uanset høresituation uden 

forhåndstilmelding. 

det eneste, der kan købes ved foredragene, 

er kaffe, te og kage! 

Sted: 

Sct. andreas kirkes lokaler, 

gothersgade 148, 1.,(lift), 

1123 Kbh. K. 

Busforbindelser: 

5a, 14, 40, 42, 43, 350S 

* togforbindelser: 

10 minutters gang til nørreport station. 

arrangør: 

folkekirkens udvalg for Hørehæmmede 

Øst for Storebælt. 

ret til ændringer forbeholdes. 

Udpluk af kommende kurser på 

Castberggård 

Forårs-pile.et for alle 

9. - 11. april 

DHO-Weekendkursus, hvor du kan lære at .ette 

kurve, tasker, bakker mv. i pil. 

Underviser: Bente Haun 

TSK - trin 4 

11. - 16. april 

For dig som kan anvende og aflæse TSK i daglig 

kommunikation, men som har brug for at få udbygget 

dit gloseforråd til et niveau, hvor du kan 

begynde at bruge tolk. 

Kursusansvarlig: Elinor Vestergaard 

Ovnformet glas 

- for begyndere og viderekomne 

11. - 16. april 

Kom og lær at lave smukke og brugbare genstande 

i glas. Ingen forkundskaber nødvendige. 

Kursusansvarlig: Karin Fabricius 

Natur & Motion 

2. - 7. maj 

Oplev den forårsklædte natur på smukke og varierede 

vandreture langs skov og strand. 


HHIA - Hørehæmmede i Arbejde 

Holdstart primo maj 

Castberggårds tilbud til mennesker med høreproblemer, 

der står udenfor arbejdsmarkedet. 

Varighed fra 6 uger til 12 måneder. 

Kontakt Katja Lund: kl@cbg.dk 

Seniorhøjskole 

24. maj - 5. juni eller 23. august - 4.september 

To ugers højskolekursus med hørehensyn. Vælg 

mellem en række spændende linjer - bl.a. kor, 

EDB, naturvandring og glaskunst. 


Sang- og korweekend for høreapparatbrugere 

og andre med høreproblemer 

4. - 6. juni 

Savner du at synge? Kom og vær med uden bebrejdende 

blikke. DHO-Weekend. 

Undervisere: Lotte Rømer og Gitte Naur 

Kontakt os for yderligere information 

Østerskovvej 1, 8722 Hedensted 

Tlf: 7568 7900 mail: admin@cbg.dk 

www.cbg.dk 

www. 

hoerelse.info 

Besøg Danmarks største uafhængige site om 

lyd, hørelse og høreproblemer. 

100 procent ikke-kommerciel.

36 

TEKNIK K EN 

Høreforstærkerens 

godE mUligHEdEr 

F 

or at finde en rigtige brugersituation 

kontaktede jeg sygeplejerske 

Ruth Jacobsen på Billund Plejehjem. 

Hun har før hjulpet med at afprøve 

høreteknik på plejehjemmets beboere. 

Valget faldt på Else Pedersen på 93 

år. Else Pedersen ventede på sine første 

høreapparater. De kom, den dag jeg 

hentede den udlånte høreforstærker. 

Else Pedersen havde været glad for høreforstærkeren. 

Den havde været en stor 

hjælp, når hun havde besøg. Hun havde 

set Tv sammen med besøgende. Det havde 

været dejligt at kunne høre tydeligt, 

uden at der skulle skrues op for lyden. 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

nr • 3 • mar 2010 

Høreforstærkeren havde været en succes. 

Derimod var der ikke den store 

begejstring for de nye høreapparater. 

Måske Else Pedersen havde været bedre 

tjent med en høreforstærker end de 

små kanalapparater, hun havde fået. 

Flere brugersituationer: 

En vigtig brugersituation er, når almindelige 

høreapparater ikke kan blæse 

nok lyd ind i ørerne. 

Høreforstærkeren er også for personer, 

som af forskellige grunde ikke 

kan bruge høreapparat. Det kan være, 

at ens høreapparatet er sendt til reparation, 

eller der kan være problemer i 

øregangen, der umuliggør brug af almindelige 

høreapparater. 

Hvordan får man en høreforstærker, 

når der opstår pludseligt behov? 

Spørg på kommunikationscentrene, 

plejehjem eller der, hvor du har fået 

dine høreapparater. 

Det svære høretab 

Du har måske selv oplevet, eller du kender 

en, der bedre kan høre det, der siges 

af erik baCh, freelanCeSkribent 

i en forstærkertelefon end gennem høreapparater. 

I et sådant tilfælde vil det være værd 

at prøve en høreforstærker. 

Jeg kender flere eksempler på, at personer 

med et stort høretab er blevet hjulpet 

rigtig godt med en høreforstærker. 

Hvis du selv har et stort 

høretab, eller du kender en, 

det er svært at kommunikere 

med, så er der ideer at 

hente i denne artikel. 

Til det værste høretab 

I Viby ved Århus sidder pastor emeritus 

Poul Ivar Lang. (PIL). Han har kun en 

lille rest hørelse. Det har været så slemt, 

at hans hustru var nødt til at skrive til 

ham. Takket være hans gåpåmod og 

søgen efter den bedste teknik kan han 

nu uden brug af skriveredskaber kommunikere, 

dog ikke med enhver. 

PIL benytter ikke normale hovedtelefoner. 

Han har fået fremstillet specielle 

ørepropper, hvor højtalere er indstøbt. 

Indtil for et halvt år siden kom signalet 

fra en af de gamle høreforstærkere. 

PIL prøvede CONTEGO fra COM- 

FORT Audio. Det var et lydmæssigt 

fremskridt. Lige så vigtigt var det, at 

hans hustru nu kunne udstyres med 

en enhed med mikrofon og sender. 

Signalet fra denne enhed, hustruen går 

med, sender trådløst til den modtager,

PIL har i en snor om halsen. Det er et 

stort fremskridt i forhold til før, hvor 

han skulle holde høreforstærkeren over 

til hustruen. I Hørelsen nr. 8, okt. 2009 

skrev jeg om CONTEGO. Det var med 

udgangspunkt i en bruger, der havde 

tilsluttet en halsteleslynge til audioudgangen 

på CONTEGOEN. 

Det samme produkt er særdeles 

velegnet til at benytte sammen med 

hovedtelefon eller en anden form for 

højtalere i øret. 

DUETT eller CONTEGO 

Hvornår skal der benyttes høreforstærkeren 

DUETT, og hvornår er CONTEGO 

med hovedtelefoner den rigtige løsning? 

I det tilfælde hvor der i en kort periode 

er brug for erstatning for de normale 

høreapparater eller specielle begivenheder, 

hospitalsophold eller lignende, da 

er DUETT den rigtige løsning. 

DUETT er det mest enkle og brugervenlige 

produkt. 

Når det gælder permanent brug, er 

der meget, der taler for CONTEGOen. 

efter min mening bør ethvert 

plejehjem og sygehus kunne 

tilbyde høreforstærkere. 

Der findes andre høreforstærkere 

Jeg har valgt at skrive om DUETT ud 

fra egen afprøvning og de kommentarer, 

jeg har fået fra brugere og rådgivere. 

DUETT i sin ladestation og 

med hovedtelefon på bøjle. 

Jeg har bl.a. talt med hørepædagog Birgitte 

Skov. Hun er ansat på Center for 

Kommunikation i Skive. 

"Den er let at bruge. Brugerne er begejstrede 

for god og rigelig lyd”, siger hun. 

Hun bruger ikke selv høreapparat, 

men hun har hver dag kontakt med 

mange, der har behov for høreteknik. 

Ud fra min samtale med Birgitte Skov 

er det tydeligt, at hun er dybt engageret 

i at finde den teknik, der er bedst til 

kunderne. 

Hun afprøver meget forskellig høreteknik. 

Når det gælder høreforstærkere, 

er det hendes vurdering, at DUETT 

giver den bedste lyd. 

Mulighed for at tilslutte telefon. 

Jeg har ikke selv prøvet at benytte DU- 

ETT til telefonsamtale. 

Men det lyder som en god mulighed. 

Fordelen er, at du kan få kraftig lyd ind 

på begge ører. 

Poul Ivar Lange sammen med 

hustruen, der har Contego senderenheden 

i snor om halsen. 

TEKNIK K EN 

Fakta 

en høreforstærker er en enhed, der indeholder 

mikrofon, forstærker, audio ind- og 

udgang og naturligvis batterier. 

Det omtalte produkt: 

navn duett fra Comfort audio 

audioindgang, der via ledning kan anvendes 

til signal fra radio og tv og alt andet, 

der er forsynet med audioudgang. 

audioudgangen, der typisk tilsluttes til 

medfølgende hovedtelefon eller anden 

form for højtaler i eller ved øret. 

telespole, der som telespole i høreapparater 

kan modtage teleslyngesignal alle 

steder, hvor der er teleslynge. 

trinløs regulering af lydstyrke. 

diskant/bas: duett leveres med standard 

indstilling. der er mulighed for at justere 

forstærkningen i hhv. bas og diskant. 

foretages normalt af leverandør tilpasset 

bruger. 

duett er beregnet til, når den ikke benyttes, 

at stå i den medfølgende ladestation. 

Strøm nok til 15-20 timer uden for ladestationen. 

vægt: 50 gram 

maksimal forstærkning: 60 dB 

Se mere på web: www.comfortaudio.dk 

”Vil du godt fjerne den mP3er” 

det var på sygehuset. Patienten havde 

fået en høreforstærker. den skulle bruges 

en dag, hvor der skulle tales med lægen. 

en høreforstærker ligner de smarte 

mP3 afspillere, som mange unge mennesker 

går med. 

da overlægen og sygeplejersken kom ind 

på stuen, lød det hvast fra sygeplejersken: 

”vil du godt få fjernet den mP3 afspiller, 

så du kan høre, hvad lægen siger”. 

det gav anledning til morskab, da sygeplejersken 

fik forklaret, at det var en høreforstærker, 

der netop havde det formål, at 

patienten skulle høre hvad lægen sagde. 

37 

nr • 3 • mar 2010

38 

AKTIVITETER & ADRESSER 

Deadline for april- nummeret 

2010: D. 4. marts 2010. 

Indlæg skal sendes på SKE- 

MA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-medlemmer: 

Keld Hansen 

Emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals 

Tlf. 98941619 

E-mail: kello@ofir.dk 

Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 Fjerritslev, 

tlf. 98212262 

email: jens@troldahl.dk 

Helle Johansen 

Magisterparken 15 

9000 Aalborg 

Tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22 

e-mail helmir@mail.dk 

Jens Peder Dalgaard 

Enghavevej 8 

7900 Nykøbing M. 

Tlf. 97 72 52 90 

e-mail j.p.dalgaard@ 

vip.cybercity.dk 

Høreforeningen – 

Lokalafdelinger 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 

40, 9330 Dronninglund, 

tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

◗ Onsdag d. 3. marts, kl. 19 

- 21 i Dagcentret, Ingeborgvej 

2 i Frederikshavn afholdes 

årsmøde til erstatning 

for det aflyste. Dagsorden 

iflg. vedtægterne. Lokalafdelingen 

er vært ved 3 stk. 

smørrebrød og 1 øl/vand. 

◗ Tirsdag d. 9. marts, kl. 18 

– 21 i Rådhuscenteret, Paralelvej 

6 i Frederikshavn 

kommer Joan Klindt Johansen 

fra Høreforeningen 

og orienterer om netværksgrupper. 

Kaffe/te m. brød 

nr • 3 • mar 2010 

kr. 25. Skrivetolk og teleslynge 

forefindes. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, 

tlf. 98941619 e-mail: 

kello@ofir.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, 

Østergade 9 i Hjørring. 

◗ Onsdag d. 10. marts, kl. 

15 – 17 er der demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. 

Vi kan oplyse ventetider 

på høreapparater, 

offentlig og privat. Udlån 

af teleslynge, FM-udstyr 

m.m. Du kan også komme 

med forslag til nye aktiviteter. 

Skaf et nyt medlem el. 

½ års prøvemedlemskab og 

modtag 1 flaske vin. 

JAMMERBUGT 

Formand: Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 

Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

◗ Torsdag d. 11. marts, kl. 

19 i Aktivitetscentret, Tennisvej 

i Fjerritslev afholdes 

foredrag og debataften. 

Emnet er, ”At være hørehæmmet 

og pårørende dertil”. 

Mødet er for medlemmer 

og andre med interesse 

for høresagen. Kaffe og 

brød kr. 25. Tilmelding af 

hensynet til traktementet 

senest tirsdag d. 9. marts til 

formanden. 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, 

Ålborgvej 40, 9560 Hadsund, 

tlf. 98575096, e-mail: 

Mathiasen-praest@privat.dk 

◗ Søndag d. 21. marts, kl. 

10.15 i Hobro Kirke indbydes 

til gudstjeneste med 

særlige hørehensyn. Der vil 

efterfølgende være kirkefrokost 

i Hobro Kirkecenter 

til kr. 35. Teleslynge og 

skrivetolk. Frokosttilmelding 

senest mandag d. 15. 

marts til kordegnen på tlf. 

98520763 el. til formanden 

på tlf. el. e-mail: mariagerfjord@hoereforeningen.dk 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 7900 Ny- 

købing Mors, tlf. 97725290, 

e-mail: j.p.dalgaard@ 

vip.cybercity.dk 

◗ Den første onsdag i hver 

måned fra kl. 10 - 12 i 

Sundhedscenter Limfjorden, 

Strandparken 48, 2. 

Nyk. M. inviterer vi til en 

snak om Høreforeningen, 

høreproblemer, hjælpemuligheder 

eller andet vedr. 

hørelsen. 

◗ Onsdag d. 17. marts, kl. 15 

– 18 i Sundhedscenter Limfjorden, 

Strandparken 48, 2. 

Nyk. M afholdes hørehjælpsdag. 

Borgmester Lauge Larsen 

åbner dagen. Ørelægerne 

har åbent hus i deres klinik. 

Til stede vil være: Jacob Spalding 

fra Thisted Hørecenter, 

hørekonsulent Henning 

Flarup, høreomsorgshjælper 

Sonja Sejersen, Viggo Rolighed 

samt repræsentanter fra 

Oticon, Fabers høreteknik 

og Jobcenter. Der vil være 

god mulighed for at få en 

snak om høreproblemer og 

stille spørgsmål. 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 

9541 Suldrup, tlf. 98653047 

◗ Lørdag d. 20. marts, kl. 14 

– 16 i Sognegården, Kirkevej 

6 i Støvring afholdes foredraget 

”Fra gøglerbarn til 

studievært” ved Flemming 

Leth. Pris for entre og kaffe 

m. brød kr. 50. Teleslynge 

og skrivetolk forefindes. Arrangementet 

er i samarbejde 

med Ældresagen i Rebild. 

Tilmelding senest lørdag 

d. 13. marts til formanden 

el. Frede Nielsen på tlf. 

98370740 el. e-mail: elfred@ 

mail.dk. Se også www.horeforeningen.dk/rebild. 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 

51, st. th., 7700 

Thisted, tlf. 97921894 Fast 

mødested, når andet ikke 

er angivet: Aktivitetsstedet 

HOPLA, Vestervigvej 112, 

Bedsted. 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, 

V. Søvej 10, Skørbæk, 

9240 Nibe, tlf. 24836648, 

e-mail: vbchristensen@ 

gmail.com 

AALBORG 

Formand: Svend P. Kristensen, 

Klitgårdsvej 1, 9240 

Nibe, tlf. 98350325, e-mail: 

s.p.kristensen@mail.dk. 


Kontaktpersoner – 

Klubber 

Hørehæmmede børns 

forældre 

Mona Jensen 

Grundtvigsvej 5 

9800 Hjørring 

Tlf. 23 84 89 83 

e-mail: monkla2003 

@yahoo.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-medlemmer: 

Kim Ruberg 

Degnemosen 1 

8740 Brædstrup 

Tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 8381 

Tilst, tlf. 86243345, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, Æblerosevej 

27, 8500 Grenaa, 

tlf. 86300479 e-mail: 

prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, 

tlf. 97180530, mobiltlf. 

23715130, e-mail: Bjarne. 

Dueholm@email.dk 


lokalafdelinger 

HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, 

Mejsevej 15, Øster Snede, 

8723 Løsning, tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 


i det nye Frivillighedshus 

i Hedensted afholdes årsmøde. 

Derefter holder Henning 

Jepsen et billedforedrag 

om Ghana. Kirsten og 

Henning Jepsen har besøgt 

Ghana flere gange og kan 

fortælle om spændende oplevelser 

derfra. Vi ses til en 

interessant aften. 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund 

Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400 

Herning, tlf. 97120478 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Herning Frivillig 

Center, Fredensgade 4 

i Herning. 


19.30 – ca. 22 på Herning 

Gymnasium, H.P. Hansensvej 

8, 7400 Herning afholdes 

foredraget ”Selvom man er 

gammel, behøver man ikke 

kede sig ihjel, vel?” ved Thyra 

Frank fra plejehjemmet 

Lotte. Pris kr. 50 for deltagelse. 

Der vil være mulighed 

for at købe kaffe/te og brød. 

Der er teleslynge. Arrangementet 

er i samarbejde med 

Handi Aktiv Midtvest. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen. 

Kobberupvej 95, 

Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97428613, e-mail: 

gunnar.kristensen@mvb.net 


ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej 

4 i Holstebro. 


14 tager vi på virksomhedsbesøg 

hos Høretekniske 

Hjælpemidler Arne Hald, 

Sletten 47 B i Holstebro. 

Vi mødes på adressen. Tilmelding 

senest mandag d. 

22. marts til Petra på tlf. 

97422594 el. til Inga på tlf. 

97429120/40305602. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, 

Vestervænget 7, Tvingstrup 

8700 Horsens, 

tlf. 75667116, e-mail: 

thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm 

Mosevænget 5, 7330 Brande, 

tlf. 97180530, e-mail: 

bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 

7620 Lemvig, tlf. 97823399

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 

11, 8963 Auning, 

tlf. 86484474, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


ikke er angivet: Kulturhuset, 

Grenaa. 


19.30 – 21.30 i Kulturperronen 

i Auning (overfor kroen) 

kommer Bente Hansen 

fra Tale og Høreinstituttet 

og fortæller om tinnitus. 

Hun vil bl.a. komme ind på 

hvad tinnitus er, og hvad 

der kan gøres ved det. Kom 

og mød andre der døjer 

med tinnitus. Der er teleslynge 

og skrivetolk. Kaffe 

kr. 30. Alle med tinnitus er 

velkomne. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen 

Nørlev Byvej 43, 8300 

Odder,tlf.: 86 55 82 07, email: 

tranum@email.dk 

◗ Hver anden onsdag i måneden 

fra kl. 10 - 12 i Frivilligcenteret, 

Pakhuset i Odder, 

er der åben vejledning. 

RANDERS 

Formand: Svend Aage 

Busk, Mariagervej 1 A, 2. 

th., 8900 Randers C, tlf. 

86425244, træffes bedst 

formiddag, e-mail: sv.aa. 

busk@oncable.dk Fast mødested, 

når andet ikke er 

angivet: Sundhedscentreret, 

Vestervold 4, 8900 Randers 

C. 


– 16 afholdes åben rådgivning 

på 3. sal. Der er teleslynge 

i lokalet. Tilmelding 

kræves. 

Derudover Caféen 

Sundhedscentret, Vestervold, 

8900 Randers C. 

◗ Mandag d. 22. marts kl. 

15 – 18 har vi igen åben 

rådgivning i Caféen. Ingen 

tilmelding. Gratis kaffe. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

◗ Søndag d. 14. marts, kl. 

10 – ca. 12.30 i Tim Kirke, 

Tim Kirkevej 6980 Tim 

afholdes gudstjeneste med 

hørehensyn ved prædikant 

landsdelspræst Søren Skov 

Johansen. Der vil være teleslynge 

og skrivetolk samt 

mulighed for efterfølgende 

at få udleveret den trykte 

prædiken. Kirkebil og 

kirkekaffe. Tilmelding til 

formanden. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 

8305 Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg, 

tlf. 86820389, 

e-mail:ki.jensen@fibermail. 

dk 


ikke er angivet: Frivilligcentret, 

Østergade 9 i Silkeborg. 

◗ Den sidste tirsdag i hver 

måned, kl. 18 – 19 har vi 

rådgivning for ALLE med 

høreproblemer. 

◗ Mandag d. 8. marts, kl. 19 

– 21 i Medborgerhuset, Sal 

C, Søvej 3 i Silkeborg kommer 

Silkeborgs nye ørelæge, 

Jesper Spannow, og fortæller 

om ørets opbygning, 

dets sygdomme med hørenedsættelse 

til følge, muligheder 

for helbredelse og 

høreapparater. Derudover 

vil Jesper Spannow gøre 

rede for et høreprøvediagram. 


for at stille spørgsmål. 

Teleslynge og skrivetolk. 

Kaffe m. brød kr. 20. 

SKANDERBORG 

Formand: Preben Larsen, 

Rugmarken 13, 8362 Hørning, 

tlf. 86922669, mobil, 

kun SMS: 20 79 19 39 

e-mail: preben@larsen.dk 

◗ Hver 1. og 3. torsdag i måneden 

kl. 19 - 22 afholdes 

arrangement i Skanderborg 

Sundhedscenter. 

◗ Torsdag d. 4. marts, kl. 19 

i Skanderborg Sundhedscenter, 

Sygehusvej 2 afholdes 

årsmøde med dagsorden 

iflg. vedtægterne. Der 

serveres kaffe m. brød. 

◗ Kanotur på Skanderborg 

sø i maj. Skriv en e-mail 


til formanden, hvis I vil 

deltage. 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, 

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 

7870 Roslev, e-mail: 

skive@hoereforeningendk 


ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Odgårdsvej 15 i 

Skive. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 

5, 7600 Struer 

tlf. 97865210 

SYDDJURS 

Formand: Jan Arndt, 

Strandvejen 5, 8400 Ebeltoft, 

tlf. 86373809, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk. 

Fast mødested, 


Sognegården, Kirkegade 13, 

8400 Ebeltoft. 

◗ Mandag d. 1. marts, kl. 

19 – 21 afholdes årsmøde. 

Derudover får vi besøg af 

næstformand i Høreforeningen 

Ole Matthesen. 

Lokalafdelingen er vært ved 

lidt øl/vand. 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro, 

tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer 


ikke er angivet: Oasen, 

Brogade 5 i Bjerringbro. 

◗ Fredag d. 26. marts, kl. 

18.30 afholdes foredrag ved 

Astrid Hartvig der vil fortælle 

om livet samt synge en 

sang og spille musik mm. 

Der vil være kaffe/te m. 

brød. Entre kr. 30 for medlemmer 

og kr. 60 for ikke 

medlemmer. Der er gode 

tog og bus forbindelser. 

Derudover 

Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges Hus, 

Vesterbrogade 1 i Viborg, 

◗ Onsdag i lige uger kl. 

15 – 17 og ulige uger kl. 

19 – 21 er vi nogle personer, 

der har de samme øre/høreproblemer 

som dig, så vi 

kender lidt til, hvordan du 

har det. Vi kan ved snak og 

forståelse måske hjælpe dig 

til en bedre dagligdag. Vi 

har kaffe på kanden, hvis 

du kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27a, 8381 Tilst, 

tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Klostergade 

37, 8000 Århus C 


18.45 – 21 tager vi på besøg 

hos AROS, Aros Allé 2, 

8000 Århus C. Vi mødes i 

forhallen. Der vil være oplæg 

i en sal med teleslynge 

og TSK tolk. Derefter går 

vi rundt i udstillingen. Pris 

kr. 40. Kaffe kan købes i 

museets café. Tilmelding 

senest tirsdag d. 2. marts 

til Sep Thalwitzer på sms: 

30242207 el. e-mail: absalon49@gmail.com 



Klubber 

Hørehæmmede Børns 

Forældre 

E-mail: hbfu-midtjylland 

@hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, 

Silkeborgvej 65, 8641 

Sorring, tlf: 86957296, 

mobil: 22927296 

Nelly Thorsen, Ydunsvej 5, 

8981 Spentrup, 

tlf. 86479400 

Se hjemmesiden for aktiviteter. 

Døvblevne 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

SMS. 60224080, e-mail: trine.benny@email.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, 

Sonnesgade 14, st. lejl. 

15, 8000 Århus C, tlf: 

28434584, e-mail: aarhusdoevblevne-klub@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Klostergade 

37, 2. sal, 8000 Århus C 


18.30 på Bow/L in fun på 

Skanderborgvej mødes vi 

og bowler. Der vil være tag 

selv bord med alt, hvad 

man kan spise plus en 

times bowling for kr. 139. 

Tilmelding senest onsdag 

d. 3. marts til formanden. 


19 afholder vi hygge og 

spilleaften. Du bestemmer 

selv, om du vil deltage i spil 

eller bare sidde og snakke. 

Kom og vær med til en garanteret 

hyggelig aften. 

UHA – Unge 

hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

(men dækker hele Midtjylland) 

Hjemmeside: http://www. 

hoereforeningen.dk/uha 

Formand: Merete Budde, 

Ringkøbingvej 33 1.tv., 

8000 Århus C, 

mobiltlf. 22 44 05 60, 

e-mail: 

uha@hoereforeningen.dk 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-medlemmer: 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg, 

e-mail: nata@webnetmail.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse, 

tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@ 

hotmail.com 

Karl Erik Jensen, Hans 

Jacobsvej 5, 6760 Ribe, tlf. 

75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, Møsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 75561804, 

mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 



39 

ASSENS 

Formand: Lars Juul Sørensen, 

Ny Adelgade 42A, 

5610 Assens, tlf. 48412669, 

e-mail: lars.juul.sorensen@ 

ofir.dk 

nr • 3 • mar 2010

40 


AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, 

Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov, 

tlf. 74762490, 

e-mail: lendemark@bbsyd.dk 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse, 

tlf. 75333314, e-mail: 

kristiankhansen@hotmail. 

com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik 

Jensen,Hans Jacobs Vej 5, 

6760Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fritidshuset, 

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 

FREDERICIA 

Formand: Pt. 

ingen formand. 


ikke er angivet: Pensionistcentret, 

Jyllandsgade 8 B i 

Fredericia. 

Derudover. Fast mødetid og 

sted: Center for høretab, 

Mercurvænget 2 i Fredericia 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Poul Jørgensen, 

Banevænget 25,5750 Ringe, 

tlf. 62623963 e-mail: 

poj@5750.dk 

HADERSLEV 

P.t ingen formand 

KERTEMINDE 

Formand: Ejner Øbo, Blommehaven 

3, 5350 Rynkeby, 

tlf. 65391548 ejbi@dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne Jessen, Julivænget 

6, 6000Kolding, tlf. 

75518886, e-mail: arnesj@ 

stofanet.dk Fast mødested, 


KUC, Ågade27 i Kolding. 

LANGELAND 

Formand: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 

Rudkøbing, tlf. 62513060, 

e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, 

Lyøvænget 31, 5500 

nr • 3 • mar 2010 

Middelfart, tlf./SMS: 

51291167, bedst efter kl. 

18. E-mail: middelfart@ 

hoereforeningen.dk Fast 


er angivet: Sognegården v. 

Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

Arrangementer og kommende 

bestyrelsesmøder annonceres 

fast under www.hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina 

Hansen, Gl. Vindingevej 

332, 5800 Nyborg, tlf. 

65302090, e-mail: nyborg@ 

hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, 

tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk 

Sekretær Lene Irsberg, tlf. 

64473115 

Hanne Nielsen kan træffes 

på tlf. mellem kl. 16 og 18. 

Lene Irsberg træffes bedst 

efter kl. 17. 


ikke er angivet: Bolbro Ældrecenter, 

Stadionvej 50, 

5200 Odense V, Indgang K. 


19 – 22 kommer Swingtetten 

og underholder med 

musik og sang. Kaffe og øl/ 

vand kan købes. Medbring 

selv brød. 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie Rosengren, 

Tvedhaven 115, 

5700 Svendborg, 

tlf. 62216375 


ikke er angivet: Skallen, 

Møllergade 99 i Svendborg 


13.30 – 15.30 kommer Steen 

Ebbesen fra Phonic Ear og 

fortæller om høreapparater. 

Kaffe og brød kr. 25. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Kærmindevej 28, 

6400 Sønderborg, 

tlf. 74423037, mobiltlf. 

40826919, e-mail: harry@ 

stofanet.dk Fast mødested, 


Aktivitetshuset Alléen. 


på Alléen er der lotto med 

de gode gevinster. 



de gode gevinster. 

◗ Lørdag d. 3. april, kl. 13 


de gode gevinster. I anledning 

af påsken er der sidegevinster 

til både højre og 

venstre sidemand. 

TØNDER 

P.t. ingen formand. 

VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, 

Langhedevej 12, 

6800 Varde, tlf. 75261006 


ikke er nævnt: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, 

Kongeåvej 28, Skibelund, 

6600 Vejen, tlf. 

75362201, fax. 75362205, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 


19 i Sognegården, Nørregade 

96, 6600 Vejen 

afholdes foredrag ved Lotte 

Rømer der vil fortælle om 

det at leve med et hørehandicap 

og tinnitus samt vise 

eksempler på Høretaktik. 

Derudover vil foredraget 

blive krydret med musikeksempler, 

da Lotte Rømer 

jo selv er musiker. Der er 

teleslynge og skrivetolk. 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 

30, 6051 Almind, tlf. 

75561804, e-mail: fl@pc.dk 


ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11 

(gennem porten) eller indgang 

fra Grønnegade 7, 

Vejle. Derudover 

Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11 

(gennem porten) eller indgang 

fra Grønnegade 7, 

Vejle 

Åbningstid: Onsdag i den 

første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. Cafevært: 

Annelise Madsen og 

Johnna Kyed. 

HyggeCafé, hvor berørte af 

Menière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme 

og få en snak. I øvrigt er alle 

interesserede velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, 

Enighedsstræde 2, 

5960 Marstal, mobil.tlf. 

40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl. 

dk 



Klubber 

Døvblevne 

MHSklubben 

Kontakt: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 28, 

6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 

75362201, Fax 75362205, 

e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

SMS: 26689124, e-mail: 

mhs-klubben-fredericia@ 


◗ Hver onsdagen (med start 

fra onsdag d. 2. september 

og med slut i april), kl. 

19.30 – 22 på Center for 

Høretab, Mercurvænget 2 i 

Fredericia mødes vi til socialt 

samvær, div. spil, badminton 

og svømning. 


Forældre 

Formand: Else Marie Christensen 

Dankvart Dreyers Vej 36, 

5230 Odense M, 

tlf. 65907736/27517977, 

e-mail: em@ddv36.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-medlemmer: 

Bolette Østberg, Madvigs 

Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg 

C., tlf. 23 43 68 43, 

e-mail: bolette@ofir.dk 

Jan Krogsaa, Boeslundevej 

2, 1.sal 2700 Brønshøj, 

tlf. 20 73 62 18, mobil/SMS 

40 46 59 25 

Niels Garboe 

Hyrdevej 8 

3060 Espergærde 

tlf. 27 35 75 10 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb 

Virum Stationsvej 194 

2830 Virum 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10 

e-mail: hnimb@privat.dk 


Lokalafdelinger 

ALBERTSLUND 

Formand: Anna Vita Ross, 

Lundebjerg 58C, 1. 

2740 Skovlunde, 

tlf. 51894372. e-mail: 

albertslund@hoereforeningen.dk 

Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Frivilligt 

Centret, Bygangen 25, 1. 

sal, Albertslund 

◗ Den 2. onsdag i hver 

måned mellem kl. 19 – 21 

har vi ÅBENT HUS m. bl.a. 

HØRESNAK, hvor du kan 

blive informeret om alt 

vedr. høreproblemer, høreapparater, 

hjælpemidler, 

øresygdomme, m.m. Dette 

er også træffetid og -sted 

til formanden. Har du gode 

ideer, som andre kan have 

glæde af, så lad os høre 

om dem under hyggelige 

og uformelle forhold. Vi 

serverer kaffe og te. Der er 

mulighed for at købe øl og 

vand. 

ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff 

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 i Allerød 

BALLERUP 

Formand: Jørn Christensen, 

Baltorpvej 70, 2750 Ballerup, 

tlf. 60710874, e-mail: 

ballerup@hoereforeningen. 

dk Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Ballerup 

Præstegård, Præstevænget 2 

A i Ballerup


19 kommer Susanne Ohm 

fra Ballerup kommunes 

hjælpemiddel-afdeling 

og fortæller om, hvilke 

muligheder man som hørehæmmet 

har for at få bevilliget 

hjælpemidler såsom 

høreapparat, teleslynge/ 

hals-slynge til tv/radio og 

mobiltelefon, telefonforstærker 

og forstærkerklokke 

samt hvilken speciel mulighed 

erhvervsaktive har. 

Alle er velkomne. Kaffe/te 

og brød kr. 20. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 3700 

Rønne,tlf. 56950691. 

e-mail: helene@svendsen. 

mail.dk 


ikke er angivet: Sagahuset, 

Sagavej 1 i Rønne. 

◗ Lørdag d. 27. marts, kl. 

13 inviterer Lions til bankospil, 

hvor der som sædvanlig 

er flotte præmier. 

Tilmelding senest søndag 

d. 7. marts til formanden el. 

Wanda Brændeholm på tlf. 

56498317. 

BRØNDBY 

Formand: Rita Hørdam 

Petersen, Højkær 39, 6. 

th., 2605 Brøndby, tlf. 

36755411, e-mail: broendby@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Kulturhuset 

Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

EGEDAL 

Vores informationsmateriale 

kan rekvireres hos kontaktperson: 

Annette Egeskov 

Storgaard,Enghøjvej 28, 

Ganløse, 3600 Stenløse, 

tlf. 48184254, el. mobil 

30274254. E-mail: 

annette@sportrafik.dk 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, 

Madvigs Allé 13, 2. th., 

1829 Frederiksberg C, 

tlf. 23 43 68 43, e-mail: 

frederiksberg@hoereforeningen.dk 


13 – 14.30 på Cafe Kram, 

Diakonissestiftelsen, Peter 

Bangs Vej 1, indgang G 

på Frederiksberg afholdes 

hørecafe. Kom og mød 

andre med høreproblemer. 

Repræsentanter fra lokalafdelingen 

vil være til stede 

for at lytte til dine problemer 

og spørgsmål. Lokalafdelingen 

byder på en kop 

kaffe og kage. 


12 på Sankt Knuds Vej 36, 

1. sal, 1903 Frederiksberg 

C afholdes årsmøde med 

dagsorden iflg. vedtægterne. 

Bestyrelsen aflægger 

beretning, og der er nyvalg 

til bestyrelsen. Separat indkaldelse 

er udsendt til medlemmerne. 

Efter mødet vil 

der være spisning. Tilmelding 

til spisning var senest 

torsdag d. 25. februar. 


19 – 21 i Medborgerhuset, 

Danasvej 30 B, 1910 

Frederiksberg C kommer 

audiolog Leif Jensen og 

fortæller om, hvordan man 

tyder sine høreprøveresultater 

samt belyser deres 

betydning for senere høreapparatbehandling. 

Egne 

høreprøvediagrammer kan 

medbringes som basis for 

en afslutningsvis individuel 

samtale. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 

6, 3600 Frederikssund, 

tlf. , e-mail: 

ole.thing@mail.dk 


ikke er angivet: Mødelokalet 

på Elværket, Ved Kirken 1, 

3600 Frederikssund. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, 

Tornehøj 122, 3520 Farum, 

Tlf. 44 99 77 59, e-mail: 

mlarsen@post9.tele.dk 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, 

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th., 

2920 Charlottenlund, tlf. 

39641967, mobiltlf. SMS 

41973260. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, 

Rolf Krakes Allé 23, 2860 


Søborg, tlf. 39562265, 

email: jagerholm@webspeed.dk 


andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret, 

Søborg 

Hovedgade 200 i Gladsaxe. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 

39, 1. tv., 2600 Glostrup, 

tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen. 

dk 


ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Sydvestvej 12 i Glostrup 

◗ Den første tirsdag i hver 

måned fra kl. 10 – 12 træffes 

bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om 

høreapparater, hjælpemidler, 

tilskud mm. oplyser vi om 

muligheder og regler. Du 

kan også udveksle erfaringer 

med andre ligestillede. 


19 – 21.30 kommer Henning 

Lundemann og tager 

os med på en rejse ca. 100 

år tilbage i tiden til den 

periode, hvor Glostrup og 

Avedøre var med i centrum 

af dansk pionérflyvning. 

Foredraget suppleres med 

lysbilleder fra det gamle 

Glostrup. Fri entré. Teleslynge 

og skrivetolk. Kaffe 

m. brød kr. 20. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, 

Birkevang 223, 3250 

Gilleleje, tlf. 48355528, 

email: thorsmol@mail.dk 


ikke er angivet: Frivilligcenteret, 

Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig 

Christiansen, Hillerødvej 

102, 3300 Frederiksværk, 

mobiltlf.23449656, e-mail: 

elmhillfinn@post.tele.dk 

HELSINGØR 

Formand: Hans Lind- 

Madsen, Mølledammen 

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 

49193976, e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fællessalen 

i Fiolen, Fiolgade 17 B, Helsingør 


14 afholdes foredraget ”Det 

at være gammel – og alligevel 

ikke føle sig gammel” 

ved folkepensionist Ulla de 

Blanck der vil fortælle om 

sine egne oplevelser med at 

blive gammel og alligevel 

føle sig som en ung pige 

indeni. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, 

Godstedvej 12, 2730 Herlev, 

tlf. 44944123, e-mail: 

villy.m.nielsen@mail.dk 


ikke er angivet: Sognehuset, 

Herlev Bygade 38B, 1. (elevator) 


19 – ca. 22 kommer den 

tidligere leder af Reden i 

København Lise Vognstrup 

og fortæller om sit arbejde. 

Reden er et socialcenter 

på Vesterbro for kvinder i 

prostitution, misbrug mm. 

Kaffe og brød kr. 20. Bring 

gerne gæst. 

HILLERØD 

Formand: Linda Østergaard 

Fredskovhellet 49 st.th., 

3400 Hillerød 

tlf. 48268727, e-mail: hilleroed@ 


HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen- 

Stroch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 

36785106, e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 

Formand: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup, 

tlf. 43522516, 

email: wilsen@mail.dk Fast 


er angivet: Medborgerhuset, 

Taastrup Hovedgade 71 

i Taastrup 

Derudover: 

Hørerådgivningen 

Træningscentret,Espens 

Vænge 44 i Tåstrup Hver 2. 

mandag i hver måned fra kl. 

10 – 12, er Emma Jøhl og 

bestyrelsen klar med høreomsorg 

og rådgivning. Her 

kan du få dit høreapparat 

renset og skiftet slanger og 

få gode råd om nyanskaffelser 

og om brugen, regler 

og tilskud. 

HØRSHOLM 

Pt. ingen formand 

41 

ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen 

25, 2635 Ishøj, 

tlf. 43535658, mobil. 

23240158, e-mail: ishoej@ 


KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 2605 

Brøndby, tlf. 43451218, 

E-mail: evabaunsgaard@ 

gmail.com 


ikke er angivet: Sankt 

Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 

Frederiksberg C, tlf./fax 

33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon 

og ekspeditionstid: Mandag 

til torsdag, mell. Kl. 10- 

12. Udenfor kontortid modtager 

tlf.-svarer besked. 


afholdes lysbilledforedrag 

ved Jette og Anette der vil 

fortælle om deres rejser 

rundt om i verden. Efter 

foredraget er der smørrebrød. 

Drikkevarer må man 

selv medbringe. Pris for 

medlemmer kr. 50 og for 

ikke medlemmer kr. 100. 

Tilmelding/betaling senest 

torsdag d. 11. marts. 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, 

Hasselvej 69, 2830 Virum, 

tlf. 22970252, e-mail: 

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast 

mødested, når andet ikke er 

angivet: Sognegården, Stades 

Krog 9, 2800 Kgs. 

Lyngby. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, 

Nørrevang 55, 1.th, 3460 

Birkerød, tlf. 48192525, 

mobil 61795169, 

e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk 

◗ Den 2. torsdag i hver 

måned fra kl. 16.30 – 19 på 

Skovgærdet 4, 2850 Holte, 

(ligeved Rudersdal Rådhus, 

5 min. gang fra Holte st.), 

nr • 3 • mar 2010

42 


vil der være åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge 

om alt. Til stede vil bl.a. 

være en socialrådgiver. Gratis 

adgang. Kaffe/te og lidt 

guf. Alle er velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, 

Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610 

Rødovre, tlf. 36414471, email:rkpo@webspeed.dk 


ikke er angivet: Ørbygård, 

Medelbyvej 6, lokale 208, 

Rødovre. 


18.45 – ca. 22 fejrer vi 

lokalafdelingens 3 års fødselsdag. 

Kaffe/te og lagkage 

kr. 40. Svend Erik Pedersen, 

SF´s repræsentant i Rødovre 

er vor gæst. Der vil 

være fødselsdagslotteri m. 3 

lodder til kr. 10. Tilmelding 

til formanden. 

Derudover Hørerådgivningen 

Cafébiblioteket Milestedet, 

Nørrekær 8 i Rødovre 

TIRSDAG i ULIGE UGER fra 

kl. 11 – 12, Få rådgivning af 

frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. 

Der gives oplysninger om 

mulighed for at søge hjælp 

hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. 

Kontaktperson: Lokalafdelings- 

formanden. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, 

Englandsvej 282 st.th., 2770 

Kastrup, tlf. 32509061, email: 

hh@ nielsen.mail.dk 


ikke er angivet: Foreningscentret 

Postkassen, Amager 

Landevej 71, Kastrup. 


14 – ca. 17 kommer en 

medarbejder fra Tårnby 

Sundhedshus og fortæller 

om Sundhedshusets private 

leverandør af høreapparater 

mv. Kaffe/te m. brød og øl/ 

vand kan købes for kr. 10. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, 

Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk 

Strand, tlf.43734265, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

nr • 3 • mar 2010 


– Klubber – 

Kontaktpersoner 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på 

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 

Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane 

Allé 16, st. th., 2720 Vanløse, 

tlf. 38790150, SMS. 

24262033 


ikke er angivet: Sankt Knuds 

Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 


14.30 – 17.30 vises ”Marta”, 

dansk film m. undertekster. 

Medvirkende er Ove 

Sprogøe, Poul Reichhard 

og Karl Stegger. 


14.30 – 17.30 vises ”Vi har 

det jo dejligt”, dansk film 

m. undertekster. Medvirkende 

er Dirch, Ove Sprogøe 

og Ebbe Langberg. 

Døvblevne 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 

4, 3. th., 2900 Hellerup, 

e-mail: peter_ lundh@ 

webspeed.dk Klubbens formål 

er at samle døvblevne 

og svært hørehæmmede 

samt pårørende i alle aldre 

til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det 

sociale samvær, er du velkommen 

i vor klub – kontakt 

venligst bestyrelsen. Et 

minimum af kendskab til 

tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, 

tlf. 27357510, fax. 

32120615 e-mail: niels@garboe.eu 


andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 3400 Hillerød 

◗ Tirsdag d. 9. marts, kl. 

19 – 22 begynder vi at øve 

os på TSK igen. Mød op og 

få rettet fingrene. Bagefter 

hygger vi med kaffe/te og 

blødt brød. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

for Mund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn m.m.) 

Formand: Karin Sørup 

Rasmussen,Ruten 173, 1. 

dør 4, 2700 Brønshøj, tlf. 

38817485, (helst aften), 

SMS. 61466530, e-mail: 

karinsrasmussen@hotmail. 

com Kontaktperson: Lisbeth 

Strange Johansen, Ringtoften 

51, st.tv., 2740 Skovlunde, 

SMS: 21247903, e-mail: 

lsjoh@mail.dk Fast mødested, 


Frankrigsgade 4, 2300 

Kbh. S. Møde i ulige uger 

torsdag kl. 18.30 – 21.30, 

hvis ikke andet er angivet. 


18.30 – 21.30 kommer Tove 

og Ingrid og fortæller om 

rejsen fra Frankrig, Alsace, 

oktober 2009. 


18.30 – 21.30 spiller vi påske 

banko. Obs! Husk at 

betale til påskefrokosten. 


13 – 18 afholder vi påskefrokost. 

Pris kr. 95 pr. 

medlem. 

Club 88 

(for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive alder). 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 

6, 4. tv., 1732 Kbh. 

V, tlf. 33228314, e-mail: 

Ingelise.blixt@gmail.com og 

Kirsten Sørensen, Store 

Møllevej 20, 1. tv., 2300 

Kbh. S, tlf. 32577853. Fast 


angivet: Sankt Knuds Vej 36, 

1, kl. 19.00, den første tirsdag 

i hver måned, undtagen 

juli og august, hvis ikke andet 

er oplyst. 


17.45 skal vi på rundvisning 

på Københavns Hovedbanegård. 

Vi mødes under uret 

kl. 17.45, og der vil være 

rundvisning kl. 18. Bagefter 

er der kaffe. Pris for medlemmer 

kr. 50 og for ikke 

medlemmer kr. 100. Tilmelding/betaling 

var tirsdag d. 

2. februar. 


Forældre 

Kontakt: Camilla Nielsen 

Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, 

Tlf. 23 24 70 91, 

e-mail: cnielsen@pc.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-medlemmer: 

Karl Dirksen, Hørhaven 

13, 4300 Holbæk, tlf. 

59440023, e-mail: kalinga@ 

mail.tele.dk 

Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, 

Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@ 

post9.tele.dk 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 e-mail: 

taxaib@mail.tele.dk 



FAXE 

Formand: Jørgen Solmose, 

Ådalen 9, 4690 Haslev, 

tlf. 56315064, e-mail: 

gjsolmose@stofanet.dk 

GREVE 

Formand: Marianne 

Carlsen, Bakkeager 6, 2670 

Greve, mobil. 21666149, 

e-mail: 

marianne@juul.mail.dk 

GULDBORGSUND 

Formand: Laila Pedersen, 

Nykøbingvej 142, Radsted, 

4990 Sakskøbing, 

tlf. 20 82 65 05 


19 på Skovriddergården 

i Nakskov afholdes medlemsaften. 

Marianne Valbjørn 

kommer og fortæller 

om Grønland samt viser 

lysbilleder. Der vil være 

skrivetolke. Der serveres 

kaffe/te og kage. Pris kr. 

60. Tilmelding til kørsel 

senest mandag d. 8. marts 

mellem kl. 16 – 18. 


10 skal vi på rundvisning 

på Saxenhøj i produktionsværkstederne 

og besøgsgården. 


for at handle i butikkerne. 

Der serveres frokost i cafeteriet 

med 1 øl/vand. Pris 

for arrangementet kr. 60. 

Tilmelding til kørsel senest 

mandag d. 22. marts mellem 

kl. 16 – 18. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen. 

dk 


ikke er angivet: 

Elisabethcentret,Carl Reffsvej 

2 – 4 i Holbæk. 


14 – 16 afholdes foredraget 

i ”Steen Steensen Blichers 

fodspor” ved Lis Ingemann 

fra Fyn, der vil fortælle om 

den livsglade ”luksusvagabond” 

og hans ture på 

landevejen, hvor digteren i 

sin tid samlede sin inspiration 

til sine mange noveller. 

Familie og venner er også 

velkomne. Kaffe/te m. brød 

til kr. 30. 

KALUNDBORG 

p.t. ingen formand. 

KØGE 

Formand: Carit Andergren, 

Overdrevsvejen 86, Lellinge 

4600 Køge, tlf. 56821527, 

e-mail:carit@ny-post.dk 

Fastmødested, når andet 

ikke er angivet: Mødelokalet 

over Biblioteket Ølby bycenter, 

(indgang v. posthuset) 


19 – ca. 21 kommer Lotte 

Rømer. Øl og vand kan 

købes til bygningens priser. 

Lokalafdelingen er vært ved 

kaffe og kage. Tilmelding 

til kaffe og kage var senest 

søndag d. 28.februar til formanden. 

Obs! Bemærk at 

dette arrangement er flyttet. 

Både tid og sted er an

derledes end i det udsendte 

program. 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, 

Reimersgade 1, 4900 

Nakskov, tlf/fax. 54951501, 

e-mail: 

hen.johansen@gmail.com 


19 på Skovriddergården 

i Nakskov afholdes medlemsaften. 

Marianne Valbjørn 

kommer og fortæller 

om Grønland samt viser 

lysbilleder. Der vil være 

skrivetolke. Der serveres 

kaffe/te og kage. Pris kr. 

60. Tilmelding til kørsel 

senest mandag d. 8. marts 

mellem kl. 17 – 19. 


10 skal vi på rundvisning 

på Saxenhøj i produktionsværkstederne 

og besøgsgården. 


for at handle i butikkerne. 

Der serveres frokost i cafeteriet 

med 1 øl/vand. Pris 

for arrangementet kr. 60. 

Tilmelding til kørsel senest 

mandag d. 22. marts. 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@ 

post9.tele.dk 

ODSHERRED 

Formand: Kirsten Terp Hansen, 

Bispevej 30, 4500 Odsherred, 

tlf. 59912350 Fast 


angivet: Pakhuset i Nykøbing 

Sjælland. 

◗ Mandag i lige uger fra kl. 

10 – 12 kan du træffe bestyrelsen 

og få gode råd og vejledning 

i patientskontoret 

på 1. sal i sundhedscentret, 

Nykøbing Sj. 


19 kommer Per Lars Christiansen 

og viser filmen, 

”En sø bliver til”, samt 

fortæller om Drosselholm 

og Næsholm. Mød op til en 

interessant aften. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen 

Vilhelm Andersensvej 20, 

1. tv., 4100 Ringsted, tlf. 

57611141, Fast mødested, 


Sognegården, Klostervænget 

2 A, Ringsted 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, 

Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk 


ikke er angivet: Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2 i 

Roskilde. 

Se endvidere www.hoereforeningen.dk/roskilde 


19 – 21.30 afholdes foredraget, 

”Det sidste nye 

indenfor HA og tekniske 

hjælpemidler”, ved høreapparatfirmaerne 

Phonic Air 

og Bernafon. Der vil være 

mulighed for at spørge om 

råd og vejledning indenfor 

nævnte område. Der serveres 

kaffe/te og kager til kr. 

15. Vel mødt. 


15 – ca. 17 afholder vi hyggemøde. 

Kom og vær med 

denne eftermiddag, hvor 

vi som altid hygger os på 

hørehæmmedes betingelser. 

Der vil være kaffe/te og 

kage til kr. 15. 

◗ Uge 20. Stockholm i Maj. 

Lokalafdelingen indbyder 

til en fælles bustur til Sveriges 

hovedstad for alle, der 

har lyst og mulighed. Inviter 

gerne familie og venner. 

Turen omfatter 5 dage og 4 

overnatninger. Få nærmere 

information om turen på 

vores hjemmeside el. kontakt 

formanden. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj 

Nielsen, Kildevænget 4, 

4200 Slagelse, tlf. 98143045 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

◗ Den sidste torsdag i måneden 

(til og med maj), kl. 

11 i mødelokalet ved cafeen, 

Aktivitetshuset Midgård, 

Skolegade 8 i Slagelse 

afholdes hørecafe med socialt 

samvær og støtte for 

høreapparatbrugere. Lokal- 


formand Agnes Munkhøj 

er til stede. Høreomsorgsassistent 

Bente Pedersen 

kommer kl. 11.15 – 12. 

SOLRØD 

Konstitueret formand: Britt 

Nissen, Boghvedemarken 

58, 2680 Solrød, mobil. 

Kun SMS e-mail: solroed@ 


SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 2. tv., 4180 

Sorø, tlf. 57820620 Fast 


angivet: Kaarsbergcentret, 

Sorø. 


kommer tidligere journalist 

Jytte Dreyer og fortæller 

om humor og livsglæde. 

STEVNS 

P.t. ingen formand 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 

4, Nyråd, 4760 

Vordingborg. tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 



Klubber 

Døvblevne 

Kontakt: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 4600 

Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail. 

tele.dk 


Forældre 

Kontakt: Morten Nielsen 

Blåbærvej 25, Hørby 

4300 Holbæk 

Tlf. 59 46 27 06, e-mail: 

mortenberit@gmail.com 

Menière- og tinnitus 

kontakttelefon 70 10 49 29 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan 

hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig 

videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele 

landet. de lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår 

derfor din situation. 

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til 

at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er 

ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling 

er lægens opgave. 

Kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. 

ring tlf. 70 10 49 29 

43 

nr • 3 • mar 2010

44 


Til medlemsorganisationer, samarbejdspartnere og andre interesserede 

Nordisk Audiologisk Selskab – NAS 

afholder kongres i København 

30. maj – 2. juni 2010 

Tilmeld dig til kongressen nu - http://bdp.areg.dk/registration/?c=19 

Tidsplan: 

Registrering 

Deadline for indsendelse af abstract 

Kongres 

Flere oplysninger: Se www.nas.dk 

åben 

1. marts 2010 

30. maj – 2. juni 2010 

Kongressens sekretariat står til rådighed med oplysninger angående registrering, rejse, 

indkvartering, kongresprogram, udstilling og socialt program: 

NAS2010 - c/o BDP Congress Service 

Bredgade 28 | DK-1260 København K | E-mail: nas@bdp.dk | Phone: +45 33 45 45 45 

Website: http://www.bdp.dk/ 

nr • 3 • mar 2010 

Foreningen 

på Facebook 

Høreforeningens Facebookgruppe 

rundede den 10. 

februar 500 medlemmer.. 

Lidt under et år efter at 

Høreforeningen oprettede 

en gruppe på Facebook, 

nåede gruppen op på 500 

medlemmer. 

Høreforeningens Facebookgruppe 

blev oprettet 

den 2. marts 2009 og har 

lagt væg til emner som 

tekstning, handicappolitik 

og mentorordninger. 

I gruppens diskussionsfora 

bliver der hovedsageligt 

udvekslet erfaringer med 

forskellige høreapparater, 

vækkeure og mobiltelefoner. 

diskrimineret? 

Har du oplevet at blive diskrimineret 

på grund af dine 

høreproblemer? 

Ligebehandlingsnævnet 

har udsendt ny pjece om forskelsbehandling. 

I pjecen kan 

du læse, hvad diskrimination 

er, og hvordan du kan klage, 

hvis du har været udsat for 

diskrimination. 

Ligestillingsnævnet har 

eksisteret i lidt over et år. De 

behandler klager over forskelsbehandling 

på grund af 

blandt andet køn, etnicitet, 

seksuel orientering og handicap 

på arbejdsmarkedet. 

Læs mere på www.ligebehandlingsnaevnet.dk

Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkedsudvalg: 

Formand: Jens Arne Henriksen 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Bjarne Dueholm 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Helle Larsen 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

Formand Karl Dirksen 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

Formand: Renate Kauschwitz 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

Formand: Ninna Engelbrecht 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Ole Matthesen (konstitueret) 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear Implant-udvalget: 

Formand: Thomas Rasmussen 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

Tekster på TV! 

ved du, at både dr og tv2 tekster mange af deres udsendelser 

via tekst-tv? Slå op på side 399, så kommer 

teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne 

kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet. 


gudstjenester 

Øst for Storebælt 

København – søndag den 7. marts 

(3. søndag i fasten) kl. 14.00 

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 

1123 København K. 

Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor, 

Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), 

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

Næstved – søndag den 21. marts 

(Mariæ bebudelses dag) kl. 14.00 

Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved. 

Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor, 

Tlf. 55 73 71 10 (ma-fr 9-13, to +16.30-18). e-mail: post@sjkn.dk 

vest for Storebælt 

Tim – søndag, den 14. marts 2010 

kl. 10:00 i Tim kirke 

Tim Kirkevej 19, 6980 Tim) 

Tekstning, Teleslynge, Trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Margrethe Dahlerup 

Koch. Frokost efter gudstjenesten i Tim præstegård, Høbrovej 3, 

6980 Tim (35 kroner). Tilmelding til frokost og gratis kirkebil på tlf. 

97 33 36 58 eller fax. 65 92 30 64 eller SMS: 29 66 06 50. 

Hobro – søndag, den 21. marts 2010 

kl. 10:15 i Hobro kirke 

(Adelgade 52B, 9500 Hobro). 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 


Gudstjeneste i samarbejde med pastor em. Søren Mathiasen. 

Frokost efter gudstjenesten i sognehuset Søndergade 1, 9500 Hobro 

(35 kroner). Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 98 57 50 96 

eller fax. 98 57 50 96 eller e-post: mathiasen-praest@privat.dk eller 

SMS: 29 66 06 50. 

Brøndum – søndag, den 28. marts 2010 

kl. 10:15 i Brøndum kirke 

(Brøndum Kirkevej 13A, Brøndum, 7860 Spøttrup) 

TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 


Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Sanne Hermannsen 

Hvorslev. Frokost efter gudstjenesten i præstegården Rettrupvej 16, 

Brøndum, 7860 Spøttrup (35 kroner). 

Tilmelding til frokost og gratis kirkebil på tlf. 97 53 30 11 eller epost: 

shh@km.dk eller fax. 65 92 30 64 eller SMS: 29 66 06 50. 

45 

nr • 3 • mar 2010

46 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager 

over 800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene 

for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, 

CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière 

eller andre lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- 

og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne 

i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer 

bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

Kontingent: 270 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 400 kr. årligt. 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand:Ole Matthesen 

Sekretariatet: Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

Postnr. og by: Kommune: 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Birgit Hansen, regnskab 

Dorte Hansen, medlemsafdelingen 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Ane Schneidermann, netværkskoordinator 

Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Lundgaard, webmaster 

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: 

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside) 

hørelsen 

er medlemsblad for 

Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring 

den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i 

bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke 

nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig 

ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline 

for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

Redaktør: Irene Scharbau 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière: 

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn: 

er folkepensionist: andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI: 

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db 

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

nr • 3 • mar 2010

Oticon ConnectLine – en god forbindelse 

Når du taler i telefon med dine børn eller børnebørn, 

kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydeligere, 

end du gør i dag? 

Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i 

fjernsynet? Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt. 

Nu kan du, som høreapparatbruger, høre fjernsynet eller 

tale i telefon på lige fod med alle andre. 

Hør det, du vil høre, når du ser tv 

Nogen gange kan baggrundsstøj gøre det svært at høre, 

hvad der bliver sagt i fjernsynet – men ikke, når du har en 

Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden 

direkte til dine høreapparater. 

Få mere ud af dine høreapparater 

med Oticon ConnectLine 

Tal ubesværet i telefon 

Når du bruger høreapparater og skal tale i telefon, 

kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra 

høreapparatet, høreapparaterne kan brumme ved mobiltelefonering, 

og der kan være så meget baggrundstøj, 

at du ikke forstår samtalen. 

Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine? 

Oticon ConnectLine kan bruges med Oticon Epoq og 

Oticon Dual-høreapparater. 

Du kan købe Oticon ConnectLine hos de fleste private 

høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud 

fra kommunen via dit lokale høreinstitut. 

Læs mere om Oticon ConnectLine på: www.oticon.dk

Phonak informerer 

Dansk talent på svensk is 

Phonak har tidligere fulgt Josefine Jakobsen, det danske ishockeytalent, som også er høreapparatbruger. 

Josefine er i dag blevet 18 år og er flyttet til Sverige for at udleve hendes ishockeydrømme i den svenske 

ishockeyklub Segeltorp. 

Josefine Jakobsen er Danmarks bedste kvindelige ishockeyspiller, men fordi sporten er så forholdsvis lille 

i Danmark, valgte hun sidste år at flytte til Sverige for at komme til at spille på et langt højere niveau. I 

dag spiller hun sammen med svenske landsholdspillere, som hører til nogle af de bedste spillere i verden. 

”Jeg savner min familie og venner i Danmark, men jeg bor her jo, fordi jeg laver noget, jeg brænder 

rigtigt meget for”, siger Josefine. 

Det danske ishockeytalent bruger høreapparater 

på begge ører, og hun kan for eksempel sjældent 

høre, når træneren råber ude i boksen, eller når 

medspillerne råber noget på isen. 

”Det er faktisk ikke noget, jeg tænker på, for jeg 

hører ikke så meget. Jeg spiller bare, når jeg er 

på banen. Mine medspillere ved det godt, og så 

forsøger vi at finde en løsning på det”, siger hun. 

Det har dog været en udfordring at lære svensk, 

og det svenske sprog kan stadig godt volde den 

unge dansker problemer. 

”Selv på dansk kan det godt være svært at følge med, når vi sidder flere omkring et bord. Den situation 

er den sværeste, og jeg er heller ikke med i så mange samtaler, men så forsøger jeg bare at lytte”, siger 

Josefine. Hun har dog også vænnet sig til hellere at spørge en gang for meget end for lidt. 

Josefines talent er også blevet opdaget uden for Europa. Hun er tilbudt et fuldt 

scolarship i Minnesota USA i 2011, og hun regner med at tage imod tilbuddet, 

med mindre der kommer et bedre fra et andet sted i USA. 

Men først skal hun afslutte sin studentereksamen – på svensk! 

Phonak har gennem de sidste par år fulgt Josefine og hjulpet hende med 

gode høreapparater og FM-systemer til at kunne tackle de høremæssige 

udfordringer, hun møder i dagligdagen. Vi vil selvfølgelig fortsat følge 

hende fremover og er spændte på, hvad hendes ishockeyfremtid bringer. 

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887 

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk 

© 2010 Phonak Danmark Bibow Design 

hørelsen 

afsender: 


Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

horelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?