horelsen

24
tegnstøttet kommunikation
Se en salme
På en vinterlig kold og kølig søndag blev en kirke fyldt med leg, var-
me, forståelse og glæde ved salmer og prædiken. Alle kirkegængere
fik lært, hvordan man med enkle tegn kan se, hvad salmen handler
om og dermed ”høre” og synge med større forståelse
af liSbeth kriStine CeDray
foto: alex tran
H
vor mange gange har du i en
kirke ikke helt kunne høre,
hvordan salmeteksten lød
eller, hvad præsten sagde eller måske
tænkt: ”Hvad handler denne smukke
gamle salme egentlig om”? Ordene er
danske, men betydningen er måske
både lidt gammeldags og indviklet. Det
kan både være svært at høre og forstå
– men ikke på en vintersøndag i Revninge
Kirke ved Kerteminde på Fyn.
Her får ord og mening pludselig
nyt liv, for Mette Gautier, formidlingsog
kommunikationskonsulent, både
underviser menigheden i tegnstøttet
kommunikation – og så står hun ved
præstens side under salmer, prædiken
og bøn som den, der giver ordene visuelt
liv.
– Tegnsprog, som døve bruger, er et
selvstændigt sprog, med egen gramma-
nr • 3 • mar 2010
tik og har i princippet intet med dansk
at gøre. Det vi gør her i kirken i dag er
tegnstøttet kommunikation (TSK). Det
er dansk.
Sådan indleder Mette Gautier workshoppen
med navnet ”Se en salme” for
alle interesserede, både hørehæmmede
og hørende, der er sprunget ud af de
søndagsvarme dyner for at blive lidt klogere
på ordene ved gudstjenester og kirkehandlinger.
Og i hvert fald få et helt
nyt udbytte ud af en søndag i kirken.
– Vi har alle et stort behov for at
understøtte det, vi siger, med tegn. En
fire måneder gammel baby kan med
tegn fortælle sine forældre, at han eller
hun er sulten og hvis vi spørger
nogen, hvordan en vindeltrappe ser ud
eller hvor bageren ligger, så vil vi se, at
den forklaring vi får, er med ord OG
hænder. Hænder, der viser, at en vin-
deltrappe snor sig og hænder, der viser,
hvilken retning vi skal gå til bageren.
Hun giver et eksempel på, hvor vigtigt
det er at vores tegn eller kropssprog
hænger sammen med det, vi siger, ved
at lægge armene over kors og vrisse ud
af mundvigene ”Jeg elsker dig”.
Med det eksempel understreger hun
sit næste udsagn:
– Vi tror mere på det, vi ser, end det
vi hører og vi bruger sikkert alle sætningen:
”Det vil jeg se, før jeg tror på det”.
Mens Mette Gautier fortæller, går
hun ned mellem kirkebænkene og alle
drejer hovedet for at se hende. Hun griner
og siger:
– Hvorfor holder I øje med mig, I
skal jo egentlig bare høre, hvad jeg siger.
Der beviste I lige over for jer selv,
at vores synscenter er fysisk større end
hørecentret.
Og nu er vi alle sporet helt ind på
den første workshop, hvor vi to og to
skal lære tre forskellige tegn, som Mette
kalder 1 og 2 og 3.
Under grin, forvirring og dyb koncentration
hjælper vi hinanden med at
sætte fingrene og hænderne rigtigt.
– Nu har I lært tegnene for Gud, Konge
og Jesus, afslører Mette og fortsætter:
– Alle tegn er fra tegnsproget og nu
leger vi nogen flere tegn ind.
På en lang række skal vi sende et
tegn videre til den, der står bagved og
alle bliver hurtigt helt fortrolige med
betydningen og vi gør klar til den første
salme ”Gud ske lov for nattero” og
flere gange genkender vi de tegn, vi lige
har lært og alle siger, inden vi samlet
går til frokost, at der pludselig var en
helt ny forståelse for den salme.
Både for hørehæmmede
og hørende
– Jeg hører fra rigtig mange, der lærer
eller oplever tegnstøttet kommunikation,
at ”nu forstod jeg teksten i salmen”.
Det giver en udvidet oplevelse og en