horelsen

More documents

Recommendations

Info

6 Samliv Vær erotisk tydelig Vinterskumringen nærmer sig, og mødet med Joan Ørting nærmer sig sin afslutning. Hun tager hænderne op for ørerne, mærker efter, hvordan lyden forsvinder og siger: – Som hørehæmmet bliver man også nødt til at meddele sin partner, inden man tager høreapparaterne ud, hvis man altså tager dem ud, hvordan man vil have det. Og det kan være med i et forspil. Det bliver den virkelige øvelse. At sætte ord på sit sexliv. Og der har vi den igen, at vi er mange, der netop tager sex for givet. At vi ikke taler om det. Men det kan blive starten på en helt ny oplevelse og noget man skal øve sig på. – For selv om et høretab er trist, så kan det også blive et helt nyt erotisk kapitel, hvor man skærper og træner sine andre sanser og får et helt nyt og spændende sexliv. Man bliver mere tydelig på andre områder. – Jeg kommer ind på emnet i min nye bog. Jeg kalder det for delfinsex. Der hvor man slipper alle forstyrrelser og bare nyder at være sammen med fokus kun på et. Man glider væk og hen i det. Lige ind i erotikken. – Det er også vigtigt at huske, at hjernen er det største sexorgan. Så brug fantasier, smag, duft, snus og leg med alle de andre eksisterende sanser. Kun fantasien sætter grænser for et sansefyldt erotisk liv. Brændeovnen kræver ny ild og Joan Ørting rejser sig – kaffen er drukket og den erotiske samtale er slut. – Jeg tror faktisk mange hørehæmmede oplever, at de ikke er handicappede i det erotiske liv. Jeg tror, at man som hørehæmmet kan føle sig rigtig godt tilpas i en seng, når man mødes uden ord. Kun kropsligt. Læs mere om Joan Ørting på www.joanoerting.dk nr • 3 • mar 2010 Gode resultater med netværk Ny undersøgelse viser, at deltagerne i Høreforeningens netværksgrupper er meget tilfredse med tilbuddet arkivfoto: tinie W. raSmuSSen N etværksgrupperne giver deltagerne mulighed for samvær, kommunikation og erfaringsudveksling med ligestillede i et lille, trygt forum. I netværksgruppen føler deltagerne sig normale, og der kan de tale om deres høreproblemer uden fare for at føle sig som en belastning. Gennem sparring og spejling får deltagerne frigjort ressourcer og bliver inspireret til nye måder at tackle høreproblemer på. Deltagerne oplever, at de i netværksgruppen kan trække på hinandens viden og lære af hinandens strategier, hvilket ruster dem bedre til at håndtere de psykiske, sociale og erhvervsmæssige vanskeligheder, der er forbundet med hørenedsættelsen. De to netværkskoordinatorer er glade for, at Helsefondens bevilling har gjort det muligt at få udført undersøgelsen og rapporten af virksomheden Rådgivende Sociologer, og ikke mindst for, at resultaterne er så positive. Projekt Netværk slutter ved årets udgang, og Høreforeningen skal dermed tage stilling til, om tilbuddet om netværksgrupper skal gøres permanent. – Med den nye undersøgelse kan vi se, at vi er på rette vej. Vi lavede selv en undersøgelse i 2008, der også viste stor tilfredshed. Nu har vi fået folk ude fra til at bekræfte, at netværksgrupper er godt for mennesker med høreproblemer, siger netværkskoordinator Joan Klindt Johansen. I dag har Høreforeningen 60 netværksgrupper med 240 enkeltpersoner og 30 familier med børn. 550 har henvendt sig med ønsket om at være med. Der er altså en del på ventelisten, som netværkskoordinatorerne ikke i første omgang har kunnet finde en gruppe til. Det skyldes bla., at koordinatorerne lægger meget stor vægt på at matche deltagerne, så de får størst muligt udbytte af gruppen, hvilket også er årsagen til projektets store succes, men der er også andre årsager. – Udfordringen er ikke mindst geografi. Det er ikke altid muligt at finde ligestillede i lokalområderne, siger Ane Schneidermann. Hvis du har lyst til at være med i en netværksgruppe, kan du skrive til as@ hoereforeningen.dk, hvis du bor på Sjælland eller øerne, og jkj@hoereforeningen.dk, hvis du bor på Fyn eller i Jylland. Ane Schneidermann og Joan Klindt Johansen har gode resultater med at sætte medlemmer sammen i netværksgrupper. Ny rapport viser tilfredshed med tilbuddet.
Forskning mod forgiftning af hørelsen Store forskningsselskaber går forskellige veje i jagten på medicin, der skal mod - virke forgiftning af hørelsen – sådan som det f.eks. kan sker ved kemobehandling af kræft af benny lauriDSen D er forskes på internationalt plan en del i virkemidler, der skal modvirke ototoksitet – forgiftninger af de hårceller i cochlea i det indre øre, som er vitale for vores hørelse. For når hårcellerne forgiftes, kan øret ikke gendanne dem, og resultatet kan blive mærkbare, permanente høreskader. Som skrevet i ‘hørelsen’ maj 2009, hvor vi omtalte ototoksitet, kan de giftfremkaldende lægemidler være nogle antibiotika, der skal nedkæmpe kraftige infektioner, visse vanddrivende midler, f.eks. salicylsyre i store doser, og visse lægemidler, bl.a. cisplatin, der bruges i forbindelse med kemoterapi. Det er da også primært kræftbehandlingens uheldige høreeffekter pga. cisplatin og lignende behandlingsmidler, forskningen søger at finde virkemidler imod. For cisplatin medfører en ophobning af såkaldte reaktive oxydanter i kroppen. Ophobningen påvirker bestemte biologiske mekanismer, der medfører en biokemisk stress-reaktion, som igen leder til forfald og død blandt ørets hårceller. Flere researchgrupper arbejder på at udvikle medicin, der kan modvirke disse biologiske mekanismer på en måde, så høretabet undgåes, mens effekten af kræftbehandlingen bevares. Man vurderer dog, at der går flere år inden ny medicin i praksis kan gives sammen med cisplatin, carboplatin og andre lignende stoffer. Biokemisk stress modvirkes Adherex, en amerikansk biofarmaceutisk forskningsvirksomhed, er længst fremme med at teste deres produkt – Sodium thiosulfate (STS) – der indgives patienten seks timer efter cisplatinen. STS bruges allerede i dag i behandling af cyanid-forgiftning. To undersøgelser – søsat i henholdsvis 2007 og 2008 – er i den såkaldte fase 3, dvs. det er den sidste undersøgelsesfase inden markedsføringen af produktet, hvis mål er at modvirke den nævnte biokemiske stress-reaktion. 2007-undersøgelsen sker i samarbejde med SIOPEL, en international strategigruppe omkring leverkræft hos børn, hvor man i den såkaldte randomiserede, dobbelt-blinde undersøgelse ser på virkningen af STS sammen med cisplatin, og sætter det i forhold til behandlinger, hvor der gives cisplatin sammen med placebo. Undersøgelsen omfatter cirka 100 1 til 18-årige børn. 2008-undersøgelsen, der også gennemføres på internationalt plan, ser nærmere på, om STS også er effektiv i forhold til behandling af børn med cancer i hjerne, nervevæv eller knogler. Undersøgelsen forventes at være færdig i 2011, og vil omfatte cirka 120 1 til 18-årige børn. Den gennemføres i samarbejde forskning med Children’s Oncology Group – en amerikansk forening for professionelle, der arbejder med børnecancer. Før og efter stressreaktioner Sound Pharmaceuticals, en privatejet biofarmaceutisk virksomhed fra USA, arbejder på at udvikle en medicin, der skal indtages gennem munden. Forsøg med rotter og mus har været så succesfulde, at man for nylig har fået tilladelse til kliniske forsøg. Det er man nu i gang med i samarbejde med den amerikanske flåde og dens marineinfanterister. Målet er at udvikle en medicin – p.t. kaldet for SPI-3005, ebselen – der forhindrer opbygningen af de reaktive oksidanter, der udløser biokemisk stress. Quark Pharmaceuticals, også en biofarmaceutisk privatejet forskningsvirksomhed fra USA, har på basis af videnskabelige forsøg med chinchillaer og aber udviklet øredråber, der ser ud til at spære for at de biologiske stressreaktioner, som bl.a. cisplatin udløser, når frem til hårcellerne. Man er i øjeblikket ved at planlægge kliniske forsøg med produktet. omfang og økonomi forskellige videnskabelige internationale undersøgelser viser, at høreskader og -problemer er et stort problem i forbindelse med kemoterapi. i uSa anslåes det, at der årligt er 30.000 voksne og 2.000 børn, der risikerer høretab pga. cisplatin. en markedsundersøgelse fra 2007 vurderer at omkring en million mennesker i uSa og vesteuropa, der er i kemobehandling med cisplatin og lignende stoffer, vil have gavn af, at der udvikles en hørebeskyttende medicin. rapporten anslår, at markedsværdien, når sådan en medicin er udviklet, vil være omkring en kvart milliard amerikanske amerikanske dollars. 7 nr • 3 • mar 2010
Page 1 and 2: nr • 03 • mar 2010 • udgivet
Page 3 and 4: leder indhold Søren Dalmark, lanDS
Page 5: Ører på om barnet vågner, om hun
Page 9 and 10: det til familiebegivenheder. Det ha
Page 11 and 12: Erkendelse Med et mindre høretab o
Page 13 and 14: Det er Siemens Life. Diskret. Den t
Page 15 and 16: af liSbeth kriStine CeDray foto: al
Page 17 and 18: - Det er helt sikkert, at hvis vi v
Page 19 and 20: Ofte bliver man som menneske vurder
Page 21 and 22: og forstå egne reaktioner. Mange a
Page 23 and 24: Sig ja - til en surround sound ople
Page 25 and 26: ordløs betydning. Ofte er det menn
Page 27 and 28: Hvad giver dig hele din verden - li
Page 29 and 30: Brugerne så tre nyhedsinterview te
Page 31 and 32: CI-børn har livskvalitet som andre
Page 33 and 34: søget, og har ikke økonomisk inte
Page 35 and 36: mindeord: Arne Nielson er død MELL
Page 37 and 38: PIL har i en snor om halsen. Det er
Page 39 and 40: NORDDJURS Formand: Erling Jensen, K
Page 41 and 42: ◗ Mandag d. 22. marts, kl. 19 kom
Page 43 and 44: derledes end i det udsendte program
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Oticon ConnectLine - en god forbind

horelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?