27.07.2013 Views

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

EMPLOYMENT

Finn Schwarz

Leder af Employment Gruppen

Forskelsbehandlingsloven og ansættelsesbevisloven

65-års grænsen i forskelsbehandlingsloven er ændret

Det følger direkte af forskelsbehandlingsloven, at bestemmelser

i individuelle eller kollektive aftaler/overenskomster om, at et

ansættelsesforhold automatisk ophører, når lønmodtageren fylder

65 år, er gyldige.

Denne aldersgrænse bliver ændret til 70 år ved lov nr. 1542 af

20. december 2006, som træder i kraft den 1. januar 2008.

Loven gælder alle ansættelsesforhold, herunder også direktører.

Lovændringen medfører:

• at en bestemmelse i en individuel aftale om et aldersophør

ved det 65. år bliver ugyldig, idet alene en bestemmelse

med en aldersgrænse på 70 år fremover vil være gyldig,

• at alle fremtidige kollektive aftaler alene kan indeholde en

bestemmelse om en aldersgrænse på 70 år og

• at en bestemmelse om pligtmæssig fratræden ved det 65.

år i eksisterende kollektive aftaler fortsat vil være gældende

indtil det tidspunkt, hvor den pågældende overenskomst

kan opsiges til.

Ændringen af 65-års grænsen medfører, at virksomheder kan få

behov for at udstede tillæg til deres ansættelseskontrakter med

angivelse af en fratrædelsesalder på 70 år i stedet for 65 år. Da

vilkåret om pligtmæssig fratræden ikke er omfattet af de oplysninger,

som skal gives i et samlet ansættelsesbevis, kan oplysningspligten

med hensyn til fratrædelsesalder opfyldes ved

udsendelse af et tillæg til ansættelsesbeviset inden den 1. januar

2008.

Beskæftigelsesministeriet har i cirkulære nr. 10065 fra 2006

meddelt, at der ikke er noget til hinder for, at ændringer til et

ansættelsesbevis kan sendes pr. e-mail til medarbejderne, hvis

medarbejderne som led i disses arbejde enten har egen pc eller

naturligt i løbet af arbejdsdagen tjekker deres e-mailkonto.

Arbejdsgiver bør sikre sig, at det efterfølgende er muligt at bevise,

at e-mailen med oplysningerne om ændringen af fratrædelsesalderen

er kommet frem til medarbejderen. Dette kan eksempelvis

gøres ved, at medarbejderne returnerer en e-mail med

besked om, at de har modtaget tillægget til ansættelsesbeviset.

Nye afgørelser vedrørende handicap

Københavns byret har den 19. februar 2007 taget stilling til, om

opsigelse af en arkitekt med et synshandicap var omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Retten konkluderede, at arkitekten

kunne opsiges sagligt som følge af, at han var mindre fleksibel i

forhold til de andre medarbejdere. Der var således ikke tale om

6 EMPLOYMENT - FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN OG ANSÆTTELSESBEVISLOVEN

forskelsbehandling. Dette gjorde sig også gældende i en dom af

12. december 2006 fra retten i Skanderborg, hvor retten konkluderede,

at posttraumatisk stresssyndrom ikke udgjorde et handicap

i forskelsbehandlingslovens forstand. Denne dom er nu

anket til Vestre Landsret.

Lønmodtagerorganisationen HK har endvidere anmodet

Højesteret om at forelægge et præjudicielt spørgsmål for EFdomstolen.

HK ønsker blandt andet EF-domstolens stillingtagen

til, om afskedigelse af handicappede i medfør af 120-dages reglen

i funktionærlovens § 5, stk. 2 er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Højesterets stillingtagen forventes tidligst i løbet af

sommeren 2007.

Godtgørelsesniveauet i ansættelsesbevisloven er ændret

Godtgørelsesniveauet i ansættelsesbevisloven blev ændret ved

lov nr. 174 af 27. februar 2007, som trådte i kraft den 1. marts

2007.

Lovændringen medfører, at der ved udmåling af godtgørelse skal

tages udgangspunkt i manglens karakter. Dette betyder, at

manglerne ved et ansættelsesbevis kan opdeles i følgende 3

kategorier:

1. mangler, som er undskyldelige og ikke har haft konkret

betydning for ansættelsesforholdet, skal højst kunne udløse

en godtgørelse på kr. 1.000.

2. mangler, som ikke er undskyldelige og som har haft konkret

betydning for ansættelsesforholdet, skal kunne udløse en

godtgørelse på op til 13 ugers løn.

3. mangler, hvor der foreligger skærpende omstændigheder,

skal kunne udløse en godtgørelse på op til 20 ugers løn.

Loven har virkning for godtgørelseskrav, der rejses efter lovens

ikrafttræden den 1. marts 2007. Dette betyder, at sager, hvor

kravet er rejst før den 1. marts 2007, fortsat skal afgøres efter

hidtidig praksis som fastsat af Højesteret ved en afgørelse i 1997

(U1997.1702H). Det har ingen betydning, hvornår ansættelsesbeviset

er udstedt.

Har De har spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at

kontakte advokat Finn Schwarz

(Finn.Schwarz@dlanordic.dk) eller

advokatfuldmægtig Anette In Sook Jensen

(Anette.In.Sook.Jensen@dlanordic.dk).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!