Vildokser og konik-heste ved Knarmou Strandenge - Aalborg ...

Den danske tyr nr. 3 havde 50 % blod fra Spansk Tyrefægter kvæg (Lidia avlslinien). Vi valgte
ham, da han altid var omgængelig og ikke sky; men jeg vurderer at transporten har haft en uheldig
indflydelse på hans temperament. Ideen bag hans udvælgelse var at give muligheden for at
indblande alle de avlslinier af kvæg, som vi (her i Tyskland) benytter til at skabe urokse-lignende
kvæg. Siden har vi diskuteret meget, hvorvidt dette er en god ide overhovedet at bruge Lidia-kvæg.
De er absolut mere elegante end Heck-kvæg og de har den typiske kønsforskel, der var kendt fra
urokser, men de er temmelig små og det meste af deres afkom bliver heller ikke store. Indtil videre
fastholde vi de gener, som vi har, men efterhånden vil den nye avlslinie sandsynligvis mest bestå af
Sayaguesa og Heck med noget Chianina og en smule Lidia.
Hvilke råd kan jeg give omkring forvaltningen af den danske flok?
• Hvis muligt, få fat I en eller endnu bedre flere unge tyre med Sayaguesa gener. ABU kan
tilbyde sådanne dyr, Edgar har nogle ligesom NABU i Niedersachsen har nogle.
• Hvis muligt, fasthold alle køerne og lad dem parre sig med den nye tyr. Fasthold de bedste
kalve fra disse parringer og sælg køerne med for lys pels, små horn eller lignende.
• Hvis der skal sælges en ko nu er den danske nr. 14 et emne (små horn, meget hvid pels)
• Hvis det ikke er muligt i øjeblikket at få nye tyre fra Tyskland, lad os tage en snak igen. Der
er en ko i den danske flok (”Lorena”, no. 6) der er halv Sayaguesa, men der er ingen
tyrekalv efter hende. Under alle omstændigheder vil en ny tyr være bedre. Selvom lidt
indavl ikke er noget problem, så finder jeg at der nu er rigeligt at “Leonardo” i den danske
flok.
Oversat af Uffe Gjøl Sørensen efter mail af 20/9 2007
56