sat på skinner - NNF

NUMMER 7 | 2008 

LEdELsE: 

NNFere er glade 

for bossen 

TEMA | Side 10-14 

NNFs 8. oRdiNæRE koNgREs: 

Nyt NNF 

sat på skinner 

Side 25-31 

FAGBLADET FOR NNFERE

NNF har i godt to år været i gang 

med forberedelserne til modernisering 

til et nyt fødevareforbund. 

Nu har kongressen sat punktum 

for forarbejdet: Fødevareforbundet 

NNF er sat på skinner. 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 29.9.2008 

Redaktør 

Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvars havende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Layout Birgit Buhr 

Repro og tryk Stibo Graphic A/S 

Forsidefoto Hanne Loop 

Oplag 43.300 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

Nærings- og 

Nydelsesmiddelarbejder 

Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, 

der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter 

ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på 

papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel 

ISO 14001 som EMAS. 

2 

OLEs 

Danmark har fået 

nyt stærkt fødevareforbund 

Så er Nyt NNF en realitet. Den netop overståede kongres har lagt linjerne for NNFs fremtidige 

udvikling. Kongressen har samtidig vedtaget det nye navn: Fødevareforbundet NNF. Begge dele 

er milepæle i NNFs fortsatte eksistens som et selvstændigt forbund for ansatte i hele fødevarebranchen. 

Det er jeg ualmindelig glad for. To års intenst arbejde og debat har båret frugt. 

Kongressen har taget bestik af udviklingen i fødevarebranchen. Det er ikke nogen hemmelighed, 

at udviklingen i branchen har betydet en markant medlemstilbagegang for NNF. 

Medlemstilbagegangen har krævet handling. Handling, der sikrer forbundets økonomi. Sikrer 

medlemmerne en endnu stærkere og mere attraktiv service. Og sikrer, at Fødevareforbundet 

fremstår som en attraktiv organisation for de lønmodtagere, som endnu ikke er medlemmer. 

Vi har slanket forbundet. Gjort hovedforbundet til et kraftfuldt videnscenter og sammenlagt 

25 lokalafdelinger til syv større og mere professionelle enheder. 

Tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne er forbundets ansigt over for medlemmerne 

og meget ofte også over for medierne. Og deres opgaver og ansvar vokser hele tiden – 

ikke mindst i de store globaliserede fødevarekoncerner. 

Derfor skal de have al den støtte og opbakning, de har brug for. Vi opruster derfor hele tillidsmandssystemet, 

skruer op for kompetenceudviklingen, giver dem en stærkere stemme i forbundet 

og fire pladser i hovedbestyrelsen. 

I dag foregår det faglige arbejde i høj grad også gennem medierne. NNF er det eneste forbund, 

der repræsenterer en hel branche – og vores politiske indflydelse skal styrkes yderligere. 

Jeg vil fortsat arbejde på, at NNF også på det fødevarepolitiske plan er synligt. Derfor har jeg taget 

initiativ til et fødevarepolitisk kartel, så NNFs holdninger til sunde og rene fødevarer fra jord 

til bord, bæredygtig produktion og forædling, sund ernæring, fødevaresikkerhed og nødvendigheden 

af løbende produktudvikling er kendte. Hvis ikke vi skal gå foran i debatten med vores 

viden og indsats – hvem skal så? 

Fordi vi tager dén opgave meget alvorligt, har kongressen besluttet at gøre NNFs navn 

mere tidssvarende og indlysende. Fra 1. januar kommer NNF til at hedde Fødevareforbundet 

NNF. 

Tiden er løbet fra ordene nærings- og nydelsesmiddelarbejder – ordene er slet og ret gået 

helt ud af daglig sprogbrug. I dag er NNFerne ansatte i fødevareindustrien. De er ikke længere 

udelukkende arbejdere, men også både timelønnede, ansat under funktionærlignende vilkår, 

funktionærer og mellemledere. Samtidig vil nye og unge medlemmer have lettere ved at identificere 

sig med et fødevareforbund, og hvad vi står for. 

Det nye navn siger kort, kontant og enkelt, hvem vi er, og hvad vi står for. Det signalerer 

samtidig forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed. To meget væsentlige områder, hvor vores 

stemme også skal høres klart og tydeligt i fremtiden. 

Kort sagt: Nyt NNF er født. Barnet er døbt – og nu glæder jeg mig til, at vi alle giver det 

den bedst mulige ballast til at begå sig – både som faglig organisation og politiker på alle de 

områder, der er altafgørende for vores branche og vores arbejde. Og til gavn for alle fødevarearbejdere 

– og dem, der gerne skulle blive det. 

Ole Wehlast, forbundsformand, NNF 

NNF | NUMMER 7 | 2008

tema 

NNFere er glaDe For bosseN 

Forholdet mellem NNFerne og deres nærmeste ledere er overvejende godt. 

Men der er også undtagelser, viser medlemsundersøgelse. 

På DCI i Nr. Snede 

arbejder der seks 

kvindelige 

humør spredere. 

Og nu har de fået 

kursusbevis på, at 

de er synlige 

sikkerheds- 

repræsentanter. 

22 

16 

10 

Det hænger Hanne Kjeldahl fra 

Holstebro langt ud af halsen at 

skulle søge fire steder hver uge og 

konstant stå til rådighed for at få 

dagpenge – og dét, selv om hun 

har et vikarjob. 

20 

25-31 

INDHOLD 

NNF | NUMMER 7 | 2008 

4 AJOUR / UPDATE 

5 SIDE 5 / SATIRE 

6 FOTOREPORTAGE: VERDENS BEDSTE 

BøFFER NyDER LIVET I FINDERUP 

9 AJOUR / UPDATE 

10 TEMA: LEDELSE 

15 AJOUR 

16 DE LEDIGES TRAVLE HVERDAG 

20 SMÆKKER WHISKy 

HOS LANDSBySLAGTEREN 

22 HVORFOR ER DE DOG SÅ GLADE? 

24 AJOUR 

25 NNFs 8. ORDINÆRE KONGRES 

Velkommen til NNFs kongres 2008 – og tak for denne 

gang: NNFs 8. ordinære kongres er løbet af stablen den 

16. til 19. september i Aalborg Kongrescenter. Og når 

NNFerne læser dette fagblad, er den allerede historie. 

Ikke desto mindre har kongressen sat det ny Fødevareforbundet 

NNF på skinner. På syv sider kan læseren 

dykke ned i nyheder og indtryk fra og omkring kongressen. 

Der er glimt af taler og debatindlæg. Der er 

billeder af særlige begivenheder. Og vi præsenterer resultatet 

af valget til forbundets tillidsposter. 

32 UDEFRA: ISKOLD MANGFOLDIGHED 

35 AJOUR 

36 EFTER FIRE ÅR I SMERTEHELVEDE 

FIK FLEMMING ENDELIG ET JOB 

38 DET LOVER GODT FOR BAGERIERNE 

40 MESTERS SUPERLÆRLING 

42 MEDLEMSSERVICE: NyT LO PLUS-KORT 

43 RUNDT OM 

45 NNFere 

46 KRyDSORD 

47 FAGLIGT TALT 

48 BAGSIDEN: PÅ SCENEN MED 

SOFIE LASSEN-KAHLKE 

3

ajour update 

4 

Foto: Colourbox 

Regeringens 

lønkommission 

tæt på at være 

stendød 

LOs forbund deltager ikke i 

regerin gens lønkommission 

uden markante ænd ringer. Det 

besluttede hovedorganisationens 

ledelse den 18. september. 

LO vil forfatte et nyt forslag 

ud fra det, regeringen sendte til 

fagbevægelsen dagen før. 

– Overskriften for ændringerne 

er mere fokus på ligeløn og 

mindre fokus på fedterøvstillæg 

og ideologi. Vi sætter os nu 

ned og formulerer de nødvendige 

ændringer. Hvis ikke regeringen 

tager imod det, så er vi i 

en situation, hvor LO ikke synes, 

det er interessant at deltage 

i en lønkommission, siger 

LO-formand Harald Børsting. 

TV2 Nyhederne/-sf 

EU: Skjulte 

bakterier i fødevaremaskiner 

gør 

tusindvis syge 

Tusindvis af danskere bliver 

hvert år syge af bakterier i kyllinger, 

hakkekød og koteletter, 

fordi der ikke er rent nok i fødevareindustrien. 

Bakterierne, 

som for eksempel salmonella, 

campylobacter og listeria, skjuler 

sig i utilgængelige hjørner 

på produktionsmaskinerne eller 

er blevet modstandsdygtige 

over for rengøringen. Derfor 

overføres bakterierne igen og 

igen til fødevarerne. 

Det konkluderer en storstilet 

forskningsundersøgelse under 

EU-Kommissionen til over 100 

millioner kroner med deltagere 

fra 15 EU-lande. Undersøgelsen 

afslører også, at de traditionelle 

test for bakterier ikke er gode 

nok. Virksomheder kan tro, at 

rengøringen er god nok, uden 

at det er sandt. 

Ingeniøren/-sf 

Foto: Colourbox 

ÉN MillioN 

bEtalER topskat 

Topskatten er ikke længere forbeholdt en lille rig elite. Inden 

årets udgang har Danmark rundet topskatteyder nummer én 

million. Ifølge bladet DI Business viser tal fra Skatteministeriet, 

at det mere præcist drejer sig om 1.010.000 skatteydere, 

som betaler topskat – svarende til 44 procent af de fuldtidsbeskæftigede. 

Økonomisk vismand Jan Rose Skaksen kalder antallet 

af topskatteydere usædvanlig stort. 

– Hvor mange der betaler topskat, er i høj grad et politisk valg. 

Det er dog givet, at i forhold til andre lande er det en usædvanlig 

stor andel af de beskæftigede, der betaler den øverste 

skat i Danmark – og niveauet af skatten er meget højt, siger 

han til DI Business. 

DR/-sf 

Svineproducenter lukker 

forretningen 

Stigende jordpriser betyder, at flere af de svineproducenter, 

som har svært ved at få tingene til at løbe rundt, sælger gården 

og lukker forretningen. 

Det oplyser Henry Jespersen, økonomi- og skatterådgiver i 

Bornholms Landbrug. 

– Dermed kan svineproducenterne holde skindet på næsen og 

komme ud af deres forretninger uden gæld, siger han. Jordpriserne 

på Bornholm ligger på mellem 200.000 og 225.000 

kroner per hektar. DR Bornholm 

Storslagteri klar igen efter brand 

Genopbygningen af Danish Crown-slagteriet i Blans ved Sønderborg 

følger planen, og det nye slagteri vil være i fuld drift 

fra omkring nytår. Dele af slagteriet var lukket sidste fredag 

og i mandags i forbindelse med renovering af kølerummene. 

Driftsleder Kim Pedersen siger, at det var nødvendigt, da der 

skulle rives nogle vægge ned omkring de gamle kølerum og 

sættes nye op. 

Genopbygningen af Blans kommer formentlig til at koste lidt 

over en halv milliard kroner. 

Det omfatter blandt andet 16.000 kvadratmeter nybyggeri, 

som bliver færdigt i løbet af få uger. 

DR 

Syge mister 

forsørgelse 

Fagforeninger i Nordjylland 

melder samstemmende om 

en stigning i antallet af langtidssyge 

medlemmer, som 

mister retten til sygedagpenge 

og dermed er henvist 

til kontanthjælp. 

En opgørelse fra 3F viser, at 

5-6.000 sygemeldte på 

landsplan hvert år havner i 

den håbløse situation, fordi 

de overskrider den fastsatte 

grænse på 52 uger på sygedagpenge, 

uden at de har 

fået en afklaring om eventuelt 

en pension eller et fleksjob 

– Det eskalerer i øjeblikket. 

Jeg har fået fire nye sager 

på to uger, siger formand 

for FOA Hjørring, Ina 

Jensen. 

Formand for 3F Aalborg, 

Søren Elsberg, siger, at det 

er tydeligt, at kommunerne 

ikke har ressourcer til at afslutte 

sygesagerne på en ordentlig 

måde, og det får ofte 

tragiske følger for de berørte 

familier. 

Et medlem hos NNF Hjørring 

fik udsat en operation 

på grund af forårets strejke 

og har nu fået brev om, at 

kassen er smækket i. 

– Vi er blevet til numre og 

robotter. Der bliver ikke længere 

taget menneskelige 

hensyn, siger afdelingskasserer 

i NNF Hjørring, Jørgen 

Bæk. 

Formand for Hjørring Kommunesarbejdsmarkedsudvalg 

Sven Bertelsen (UP) siger, 

at det er et meget lovstyret 

område. Men han er 

også klar over, at kommunens 

jobcenter har været 

igennem en turbulent periode 

med stor udskiftning 

blandt sagsbehandlerne og 

et stort økonomisk pres på 

grund af de mange sygesager. 

– Hvis de tragiske sager 

skyldes, at vi i en periode 

har haft et produktionsstop, 

så skal det ikke komme borgerne 

til skade. Det vil jeg 

nu undersøge nærmere, siger 

Sven Bertelsen. 

nordjyske.dk 


ForbuDS-Danmark 

I 2007 satte Danmark regelrekord: Fem fabriksnye regler om dagen. Eller cirka en hver femte time. 

SIDE 

5Af Gitte Skov 

5

Af Astrid WestergAArd | fotos Jens BAch 

Verdens 

bedste 

bøffer 

– nyder livet i Finderup 

6 

Hedebo Farm ved Finderup. 


Søren Vester sammen med de dejlige 

kalve og køer. Der har ikke været sprøjtet 

med pesticider på gården i 15 år, og 

det kvitterer svalerne for ved at svinge 

sig talrigt i luften og kvidre. For nogle 

år siden blev Søren Vesters gård kåret 

som årets svalegård med flere hundrede 

svaleunger. 

Otte sorte kalve går og hygger sig på en 

mark i tryg nærhed af deres årvågne mødre, 

og de ligner til forveksling otte helt almindelige 

og velpassede kalve. 

Men de er ikke helt almindelige. Da de 

kom til verden i sommer på Søren Vesters 

gård »Hedebo Farm« ved Finderup, skete det 

under stor bevågenhed. 

Det er nemlig første gang, der er født 

kalve af den berømte og kostbare Wagyurace 

på dansk jord. Wagyu-kødkvæget leverer 

verdens mest eksklusive kød til kilopriser 

på mellem 1.000 og 2.000 kroner og kendes 

fra Japan, hvor køerne forkæles med øl og 

massage. 

Kødet har en helt særlig marmorering, 

mørhed og saftig fylde, som betyder, at det 

nærmest er dets vægt værd i guld. Men der 

vil gå endnu et par år, før udvalgte restauranter 

kan servere en bøf fra Finderup, og de 

fleste af kalvene skal indgå i avl og slagtes 

derfor ikke. 

Det er Friland A/S, der har bragt den 

eksklusive kødkvægsrace til Danmark. Sidste 

år importerede virksomheden embryonerne 

(befrugtede æg) fra USA, og de blev lagt i 

særligt udvalgte kvier. Kalvene er første 

skridt i at etablere en dansk stambesætning 

af 100 procent renracet sort Wagyu-kødkvæg. 

Ønsket om at starte sådan en produktion 

kom fra den franske mesterkok Francis 

Cardenau, som står bag københavnerrestauranterne 

»Umami« og »Le Sommelier«. 

Ud over i Japan finder vi i dag Wagyukødkvæg 

i USA, Australien og Belgien – og 

nu også i Danmark. 

Produktionen af Kobe-kødet, som det 

også kaldes, stiller høje krav til både avlsarbejde 

og foder, og derfor er landmanden bag 

opdrættet nøje udvalgt. Det er Søren Vester 

fra »Hedebo Farm« ved Finderup, som har 

fået fornøjelsen. Han blev valgt til projektet, 

fordi han har ekspertisen i at udvælge embryoner 

efter analyse af forældrenes dnatest 

for mørhed, marmorering og fodereffektivitet. 

Han har udviklet en detaljeret plan for 

opdrættet. 

Og jo, køerne vil blive forkælet med 

mask og humle fra Viborg Bryghus og klap 

og kløen bag ørerne. 

Men massage skal de nok ikke regne 

med at få. 

De befrugtede æg fra Wagyu-kødkvæget opbevares 

ved minus 370 grader som her, hvor det dog er Angus-sæd, 

der ligger på køl. Wagyu-æggene kommer 

fra USA, og ud af 11 æg er der kommet otte levendefødte 

kalve, og det er meget flot. Æggene er lagt 

i særligt udvalgte kvier på Fyn, og seks måneder før 

kælvning kom de til gården ved Finderup. 

En ultralyd-scanner afslører, hvor stor og marmoreret 

rygmusklen er på det levende kvæg, og på den måde 

ved Søren Vester, hvornår det rigtige slagtetidspunkt 

er. Han er en af de eneste landmænd herhjemme, 

som har en scanner på gården. 

7

8 

Kalvene vokser 

godt og ser ud til at have 

et godt temperament. 

Når kvæget er omkring 

to og et halvt år, er det 

klar til slagtning. Wagyu-kødkvæg 

har genetik 

for stor intramuskuløs 

fedtmarmorering, og 

de fodres, så de først fedes 

op, dernæst slankes 

naturligt i vintermånederne 

og endelig fedes 

op inden slagtning, bl.a. 

med mask og humle 

fra Viborg Bryghus. 

En lille skønhed ligger og vokser 

sig stor. Da kalvene skal bruges til 

en stambesætning, vil der kun bli- 

ve tale om at slagte et par stykker 

Til venstre ses kalven Friland Francis Ichi, som er opkaldt efter mesterkokken, 

som fik idéen til at få kvæget til Danmark. Ichi betyder »et« på japansk. 

af tyrekalvene, så det vil vare et 

par år, før det første danskprodu- 

cerede Wagyu-kød havner på tal- 

lerkenerne i gourmetrestauranter, 

og flere år, inden det havner i de- 

tailhandlen. Wagyu betyder ja- 

pansk kvæg. 


Foto: polFoto 

Realkompetencevurdering: 

Nyt bevis for alt det, man kan 

Nu kan man som lønmodtager 

lettere overbevise uddannelsesinstitutioner 

og arbejdsgivere 

om alle sine kvalifikationer. 

Det gælder, når man ønsker at 

gå i gang med en uddannelse. 

Eller når man er på jagt efter et 

nyt job. 

– Med realkompetencevurdering 

kan lønmodtagere få bevis 

på det, de kan, og samtidig få 

vurderet, om der er noget, man 

mangler for at opfylde målene 

for en uddannelse, siger Svend 

Blankholm. Han er konsulent i 

NNF/Miljø og Kompetence. 

Som noget nyt tæller de kvalifikationer, 

man har fået på jobbet 

og i fritiden, på lige fod med 

det, man tidligere har lært i skolen. 

Måske har man været spejderleder 

og på den måde lært 

at organisere arbejdet. Eller en 

anden har været kasserer i en 

forening og derfor lært regnskab. 

Det kan også være, at en 

tredje har arbejdet nogle år i 

udlandet og derfor taler perfekt 

tysk. 

Ved personlige samtaler bedømmer 

erfarne vejledere og 

undervisere ens samlede kompetencer. 

For at få et bevis skal 

man have de samme færdigheder 

og den samme viden, som 

man ville have fået på en almindelig 

uddannelse. Og hvis 

man mangler færdigheder, kan 

man nu få en personlig plan 

for, hvordan man kan lære det, 

man mangler. 

– Tilbuddet gør det også overskueligt 

at gøre noget ved sin 

uddannelse. Med vurderingen 

får man synliggjort det, man 

kan, siger Svend Blankholm og 

tilføjer, at uddannelse gør én 

mere værd på arbejdsmarkedet 

og giver flere forskellige jobmuligheder. 

-blom 

FAKTA: Disse uddannelser giver mulighed for realkompetencevurdering 

n Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) 

n Grunduddannelser for voksne (GVU) 

n Almen voksenuddannelse (AVU) og almengymnasial uddannelse 

n Videregående voksenuddannelse (VVU) og diplomuddannelse 

ajour update 

Realkompetencevurdering er et 

glædeligt tilbud og et kæmpe 

fremskridt, som gavner NNF erne, 

siger Svend Blankholm. 

På www.minkompetencemappe.dk kan du selv beskrive dine kompetencer i et detaljeret spørgeskema, 

som på en enkel måde hjælper dig til at sætte ord på, hvad du kan. 

På http://realkompetence.dk kan du få mere viden om ordningen, og hvad den kan bruges til. 

NNF arbejder på, at realkompetencevurdering bliver brugt til personlige uddannelsesplaner i forbindelse 

med den uddannelsesfond, som blev aftalt i de seneste overenskomster. 

Du kan læse mere om emnet senere på året i Fagbladet for NNFere. 

NNF: Ansøgninger til 1,5 mio. svin samler støv 

Miljøministeren så sig ikke i 

stand til at komme med konkrete 

løfter eller snuptagsløsninger på 

stående fod. 

Langsom sagsbehandling af 

miljøgodkendelser til svineproducenter 

landet over er en 

stærkt medvirkende årsag til, at 

1.500 danske slagteriarbejdere 

har mistet deres arbejde. 

Det sagde NNFs formand Ole 

Wehlast ved NNFs og Danske 

Slagteriers fælles miljøkonference 

om miljøgodkendelser på 

Christiansborg den 2. september. 

– Der er sket et markant fald i 

tilførslen af svin til de danske 

slagterier. Efter vores skøn ligger 

der p.t. ansøgninger til 1,5 

mio. svin og samler støv i de 

kommunale skuffer. Man kan 

også sige, at der ligger 1.000 

slagteriarbejdere i deres skuffer, 

sagde Ole Wehlast. 

Også Bent Claudi Lassen, formand 

for Danske Slagterier, talte 

dunder. 

– Situationen er ude af kontrol 

og kræver øjeblikkelig handling, 

fastslog han. 

– Vi er et liberalt erhverv, der er 

vant til at agere på markedsvilkår 

– også når konjunkturerne 

er dårlige. Problemet er, at vi 

ikke kun skal slås med markedsvilkårene. 

Nu skal vi også 

slås med mangelfuld sagsbehandling 

i en række kommuner 

– til stor skade for erhvervet. 

Fra Jens Stenbæk, formand for 

Kommunernes Landsforenings 

(KL) udvalg for Teknik og Miljø, 

kom der en anerkendelse af 

problemets omfang. Men samtidig 

så han to væsentlige ud- 

fordringer: Dels har sagerne en 

væsentlig kompleksitet og kan 

derfor ikke behandles hurtigt. 

Dels er Miljøankenævnet en 

væsentlig faktor – grundet både 

meget lang sagsbehandlingstid, 

og fordi en aktuel afgørelse 

i en ankesag fra Herning reelt 

peger i retning af, at kommunernes 

sagsbehandling skal 

være endnu mere grundig og 

udførlig. 

Miljøminister Troels Lund Poul- 

sen (V) kunne blandt andet konstatere, 

at det væsentligste problem 

er fokuseret i bare 10 

kommuner, som tilsammen har 

over 1.000 sager. Ministeren 

forpligtede sig til, at han inden 

for de næste uger i samråd 

med KL og Dansk Landbrug vil 

sætte nye initiativer i søen for 

at løsne yderligere op for sagsgangen. 

Læs mere på www.nnf.dk 

nnf.dk/Landbrugsavisen.dk/-sf 

Der var også plads til et grin på konferencen, der ellers handlede om produktion, 

miljø og job: NNF-formand Ole Wehlast (tv.), NNF-næstformand 

Jens Peter Bostrup og Flemming Bach, miljøchef i Thisted Kommune. 

Foto: Hanne loop 

Foto: Mikael Hjuler 

9

10 

tema 

NNFere er glade 

LEDELSE. Vi har spurgt 339 NNFere om, hvordan de 

har det med deres daglige leder, og om de selv kunne tænke 

sig at blive ledere. Læs hvad de svarer – og om tillidsrepræ 

sentanter egner sig til at være ledere. Find også ud af, 

hvad virksomhederne tænker, når de udpeger dig 

eller din kollega til leder. Du finder flere artikler 

om emnet på www.nnf.dk/fagbladet 

PoSitivt SaMaRbEjDE 

tEMa. Forholdet mellem 

NNFerne og deres nærmeste 

ledere er overvejende godt. 

Men der er også undtagelser, 

viser medlemsundersøgelse. 

Af Lise BLom | foto coLourBox 

De fleste mestre og mellemledere på NNFvirksomhederne 

gør deres arbejde godt. Over 

halvdelen af mestrene og mellemlederne har 

en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og 

kvaliteten af det arbejde, NNFerne udfører. 

Men der er undtagelser. Næsten hver 

syvende mellemleder dumper, fordi de har 

en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. 

Det viser en ny undersøgelse fra Analyse 

Danmark, som er foretaget blandt 339 NNFere. 

Ifølge undersøgelsen mener henholdsvis 

27 og 38 procent af de adspurgte, at deres 

mellemleder hverken har en positiv eller negativ 

indflydelse på arbejdsmiljøet og kvaliteten 

af arbejdet. 

Når det handler om ledelse, findes der 

nok en del NNFere, som til julefrokosten mener, 

at de har et bedre bud på, hvordan man 

leder arbejdet. Alligevel stoler to tredjedele 

af NNFerne på, at deres daglige leder tager 

de rigtige beslutninger for virksomheden. 

Knap halvdelen af de 339 NNFere har 

haft en kollega, som er blevet leder. For de 

fleste har det enten været positivt, eller også 

har det ingen indflydelse haft. 

Men der findes eksempler på tidligere 

kolleger, der som ledere har brugt deres personlige 

kendskab på en uheldig måde, eller 

som har gjort forskel på medarbejderne. 


For bosseN 

Tillid til mester 

TEMA. – Hvis noget er galt, spørger jeg me- 

ster. Han siger, at der ikke findes problemer, 

vi ikke kan løse, siger den 24-årige Rasmus 

Curt Nielsen, der er i lære som industrislagter 

på Danish Crown i Sæby. 

Ved ansættelsessamtalen fortalte Rasmus, 

at han havde været ude i noget snavs 

og havde en fængselsdom. Men svaret var, at 

det ikke var noget særligt. Og efter at han 

blev ansat, føler han sig rigtig godt behandlet. 

For ham er det den chance, han aldrig 

tidligere har fået. 

– Jeg arbejder ved siden af min lærlingemester. 

Han har ikke hvid kittel på, og han arbejder 

ligesom os andre. Det er den rareste 

mand, jeg nogensinde har mødt, fastslår Rasmus. 

Han føler sig tryg ved sin mester og fortæller 

ham, hvis han har en sort dag. 

– Det gør, at jeg ikke brænder inde med 

det. Hvis jeg ikke sagde noget, ville jeg få det 

værre, siger han. 

Men det er ikke kun på arbejdspladsen, 

at hans mester har hjulpet. 

– Jeg havde problemer med min bank. 

Mester og en af kollegerne tog med i banken 

og hjalp, siger Rasmus. 

-blom 

Kollega ændrede sig 

som leder 

TEMA. En afdeling i en forædlingsvirksomhed 

skulle ansætte en ny mestersvend, og medarbejderne 

blev spurgt, om de syntes, at en 

af deres kolleger skulle have stillingen. 

– Vi syntes, at det var en god ide, fordi 

han var dygtig til sit arbejde og god til at tale 

vores sag. Så jeg var selv med til at vælge 

ham. Det føltes godt at blive spurgt. Men set 

i bakspejlet ville jeg hellere have haft en 

udefra, fortæller Hanne, der her er anonym 

af hensyn til samarbejdet med mestersvenden. 

Det viste sig nemlig, at den nye mestersvend 

ændrede sig. Han fik en ubehagelig tone 

og gjorde forskel over for de medarbejdere, 

han ikke brød sig om. Sådan havde kollegerne 

ikke oplevet ham før. 

Når produktionen til daglig kører uden 

problemer, passer hun og de omkring 11 kolleger 

sig selv. De får hverken meget ros eller 

kritik. Det er kun, hvis der er problemer, at 

stemningen bliver hektisk, og mestrene presser 

på. 

– Jeg har meget lidt personlig kontakt 

med mestrene og fortæller ikke meget om 

mig selv. Det er kun, hvis der er et dødsfald, 

eller hvis jeg for eksempel skal have fri for at 

tage til undersøgelse på hospitalet, siger 

Hanne. 

– Jeg er ikke familiær over for ledelsen 

og holder en vis afstand. Jeg får det bedste 

samarbejde ved at vise respekt og tale ordentligt. 

Og jeg forventer, at ledelsen også 

taler ordentligt til mig. 

-blom 

Læs, hvad flere NNFere siger om deres leder, på www.nnf.dk/fagbladet 

Vigtigt at mester lytter 

TEMA. Når bagermesteren er 30 år, og bagersvenden 

er 59 år og har masser af erfaring, 

kan der let opstå et underligt forhold. Men 

sådan ser det heldigvis ikke ud for bagersvenden 

Klaus Warming fra Kvickly Holstebro. 

– Mit forhold til min mester er særdeles 

godt. Han lytter til os. Han gør ikke alt, hvad 

vi siger, men bare det, at han lytter, er godt. 

Og når det går godt i butikken, bliver det påskønnet, 

siger Klaus. 

Ud over mesteren arbejder han sammen 

med fire kolleger i bageriet. 

– Vi snakker om rimeligt private ting. Det 

kommer af sig selv, når man går så tæt op ad 

hinanden. Tidligere var jeg ansat hos en mester, 

hvor vi aldrig snakkede om andet end 

det strengt nødvendigt faglige. Der kunne jeg 

ikke holde ud at arbejde, siger han. 

Han mener, at det er vigtigt at kunne tale 

om sit helbred. Det giver mester større forståelse, 

hvis man en dag ikke er på toppen. 

– Der er sket en klar udvikling mellem 

mester og medarbejdere, i den tid jeg har arbejdet 

som bager. Nu behandler man hinanden 

ordentligt. I gamle dage fik man en skideballe, 

mens man i dag snakker om, hvad 

der er gået galt. 

-blom 

11

tema 

NNFere er glade For bosseN 

MEllEMlEdERE i bEvægElsE 

TEMA. NNFernes mellemledere og 

mestre er ofte tidligere kolleger 

eller nogle, som selv har prøvet 

arbejdet. Det er nemlig en fordel 

at kende produktionen. 

Af Lise BLom 

Vores mellemledere bliver valgt for deres menneskelige 

egenskaber. Det er en forudsætning at 

være rummelig, at vise forståelse og at kunne 

samarbejde. Vores anden prioritet er, at de har 

forståelse for den type forretning, vi driver, siger 

Ole Hansen, som er mejeridirektør for Arla i Slagelse. 

Ansøgerne til mellemlederstillinger skal 

gennemgå en personlighedstest. 

– Man bliver mødt med krav og forventninger 

fra både medarbejderne og ledelsen. Ofte er 

de i overensstemmelse og balance. Men hvis 

der er ubalance, er mellemlederen i brændpunktet, 

siger Ole Hansen. 

TEMA. Når man går fra jobbet 

som tillidsmand til mester, skal 

man tænke på, både hvad man 

får, og hvad man siger farvel til, 

råder afdelingsmester Carl Han- 

sen fra Danish Crown i Rødding. 

Af Astrid WestergAArd | foto Lene esthAve 

»Hvem skal vi nu til at bakse med,« tænkte tillidsrepræsentant 

Carl Hansen på Danish Crown i 

Rødding, da han hørte, at afdelingsmesteren 

12 

Lederne bliver vurderet af medarbejderne 

ved barometervurderinger. Her fortæller medarbejderne, 

hvor organisationen kan forbedres, og 

hvad der fungerer. 

– De rapporter tager vi til efterretning. Vi har 

en dialog med lederne om, hvordan de udvikler 

sig, for vi kan ikke bruge den samme slags ledelse 

i dag som for 20 år siden, siger Ole Hansen. 

Rekrutterer internt 

På Lantmännens bagerier er arbejdet organiseret 

med holdledere eller driftsassistenter for 

hold på cirka 10 medarbejdere. 

– Vi rekrutterer primært internt. Men i fremtiden 

skal vi blive bedre til at fokusere på de ledelsesmæssige 

kvalifikationer. Tidligere var det 

fagligt dygtige medarbejdere, som blev ledere. 

Men fordi du er en god bager, er det ikke sikkert, 

at du bliver en god leder, siger HR-chef i Lantmännen, 

Helle Rasmussen. 

Stillingerne bliver slået op internt. Og i 

fremtiden bliver holdlederne og driftsassistenterne 

tilbudt mere uddannelse. 

– Det er vigtigt at udvikle lederne, så de 

FRA TillidsMANd 

Til AFdEliNgsMEsTER 

havde sagt op. Det fik han snart en afklaring på. 

Kort tid efter blev Carl Hansen ringet op af produktionsdirektøren, 

som tilbød ham jobbet. 

– Det var ikke et mål for mig at blive leder. 

Jeg havde et fantastisk, udadvendt og udfordrende 

job som tillidsrepræsentant. Men jeg blev 

glad for at få tilbuddet og opfattede det som en 

anerkendelse af mit arbejde. Selv om jeg var ydmyg 

i forhold til opgaven, var jeg heller ikke i 

tvivl om, at jeg kunne klare det. Jeg kendte jo 

produktionen, kollegerne, slagteriet og organisationen 

100 procent, fortæller Carl Hansen. 

Når han besluttede sig for at sige ja, var det 

også, fordi han som afdelingsformand og tillidsmand 

havde prøvet lederrollen og trivedes godt 

bedre kan fastholde medarbejderne og udvikle 

deres kompetencer. Derfor kører vi et projekt, 

som hedder »At lykkes i rollen som leder«, siger 

Helle Rasmussen. 

Egen lederuddannelse 

Kvickly har sin egen uddannelse for mesteraspiranter 

inden for ferskvarer. Den er obligatorisk 

for at kunne blive mester. I fjor gennemførte 40 

svende uddannelsen. 

Hvis man er bager-, slagtersvend eller delikatesseassistent 

i en af Coops butikker eller varehuse 

og har en mester i maven, skal man i første 

omgang henvende sig til sin mester. 

Vurderer mesteren, at man er egnet, bliver 

man bedømt af varehuschefen, fagchefen og 

HR-konsulenten, inden man kommer i gang med 

uddannelsen. 

– Vi udvikler også de mestre, vi har ansat, 

for at sikre, at de er i bevægelse fagligt og personligt, 

siger HR-chef i Kvickly, Bjarne Tost. 

Læs svarene fra flere virksomheder på 

www.nnf.dk/fagbladet. Klik på: Seneste blad 

med ansvaret, indflydelsen og det at sætte 

dagsordenen. Og så kunne vinke farvel til bekymringen 

om, hvem der blev den ny afdelingsmester. 

Han var sikker på, at han og den nye tillidsrepræsentant 

kunne samarbejde, »gutterne« 

i afdelingen ville vide, hvem de havde med at 

gøre, og det gode arbejdsmiljø og den gode 

stemning kunne fortsætte i afdelingen. 

God erfaring som tillidsmand 

Det er tre år siden, Carl Hansen sagde ja til lederjobbet. 

Inden da var han tillidsrepræsentant i 

seks år og samtidig afdelingsformand i NNF Rødding 

i fire år i sin fritid og blandt andet med i 

koncernsamarbejdsudvalget i Danish Crown. 


48-årige Carl Hansen er afdelingsmester på Danish Crown i Rødding og har været det i tre år. Indtil da var han tillidsrepræsentant i seks år, hvor han så det som 

sin vigtigste opgave at sikre et godt arbejdsmiljø for kollegerne, at skabe og bevare en god arbejdsplads og at hjælpe dem, som havde brug for hjælp. 

Det første halve år kunne Carl Hansen godt 

mærke, at hans kolleger syntes, at det var lidt 

mystisk, at han nu var deres chef. Men han forandrede 

sig ikke, fordi han blev leder – »Hvorfor 

skulle jeg det?« – og da han som tillidsmand havde 

holdt arbejdsliv og privatliv adskilt, kunne han 

heller ikke nu beskyldes for at gøre forskel på folk. 

Som tillidsrepræsentant lærte han en masse, 

og noget af det kan han bruge i jobbet som 

leder, fx at tage de vanskelige samtaler, der altid 

vil være på en arbejdsplads. Han lærte også at 

sætte en dagsorden, at tage ordet og formulere 

sig, og han fik forståelsen af, hvordan de faglige 

organisationer og arbejdsmarkedet fungerer. 

– Det er især det at tage de vanskelige 

samtaler, jeg bruger som afdelingsmester. Det 

med at sætte dagsordenen og tage ordet i forsamlinger 

var mere aktuelt, da jeg var tillidsmand, 

siger Carl Hansen. 

Verden er blevet mindre 

Som afdelingsmester har Carl Hansen fået en 

mindre udadrettet og mere forudsigelig arbejdsdag. 

Selv om han er glad for jobbet, lægger han 

ikke skjul på, at han savner lige netop de to ting 

i sin hverdag. 

»Jeg er slagteriarbejder i bund og grund, uanset 

om jeg er tillidsrepræsentant eller afdelingsmester, 

og jeg vil give det råd videre, som min far gav mig: 

Husk, hvor du kom fra!« 

– Min verden er blevet mindre. I dag ligger 

min hverdag så fast, at jeg kan planlægge at nå 

i banken onsdag eftermiddag i næste uge. Det 

kunne jeg ikke, da jeg var tillidsmand, afdelingsformand 

og sad med i koncernens SU. Det kan 

jeg godt savne en gang imellem, indrømmer 

Carl Hansen og tilføjer, at det til gengæld er en 

fordel, at han har fået mere tid til familien og fritidsinteresser. 

Tænk jer godt om 

Hans råd til dem, som overvejer at blive ledere, 

er, at de skal tænke på, både hvad de vælger til, 

og hvad de vælger fra. 

– Jeg tænkte ikke på, hvad jeg valgte fra, 

nemlig det udadvendte og faglige samarbejde, 

de spændende kurser, det at være med til kongres 

– det store netværk, man har i det faglige 

arbejde i NNF. Det må jeg indrømme, at jeg savner 

i dag. Vel får jeg de kurser og den viden, der 

skal til, for at jeg kan passe mit daglige arbejde. 

Men det giver mig ikke udsyn til, hvad der sker 

ude i verden. 

Carl Hansen har mulighed for at gå videre 

med ledelse i Danish Crowns talentprogram, og 

han har da også tanker om at benytte sig af den 

mulighed. 

– Hvis jeg går ind i det program, får jeg mulighed 

for at søge job som fx driftsleder. Men jeg 

vil nok være mere fristet af et job inden for det 

faglige system, så jeg kan få den udadrettede 

del af jobbet tilbage, siger Carl Hansen. 

Læs artiklen: Tillidsvalgte bliver gode ledere på 

www.nnf.dk/fagbladet. Klik på: Seneste blad 

13

tema 

NNFere er glade For bosseN 

iNDFLyDELSE og aNSvaR LokkER 

– ikkE LøNNEN 

tEMa. NNFerne vil være ledere, 

fordi de ønsker mere ansvar, 

indflydelse og varierede opga 

ver. Det er ikke højere løn, der 

lokker, viser ny undersøgelse. 

Af Astrid WestergAArd | foto AxeL søgAArd 

Fagbladet har spurgt 339 NNFere, om de ønsker 

et arbejde med ledelsesansvar. Det siger 

knap hver tredje mand ja til, mens lidt færre 

kvinder har ledelsesambitioner – nemlig knap 

hver fjerde. Det er ikke højere løn, flere goder 

og mindre fysisk arbejde, der motiverer folk 

til at ønske et lederjob. Det er muligheden for 

at få mere indflydelse, ansvar, flere interessante 

arbejdsopgaver og et mere afvekslende 

job, der lokker. Det gælder for både mænd 

og kvinder. 

Men det er kun hver tredje med lederambitioner, 

der gør ledelsen opmærksom på 

det, og endda lidt færre, når det gælder kvin- 

tEMa. Samarbejdet med ens 

kolleger tæller mest, når folk 

begrunder, hvorfor de ikke øn 

sker at være ledere. 

Selv om 51-årige John Elvin Jensen, tillidsrepræsentant 

på Gumlink i Vejle, har haft en ledelsesfunktion 

som kørselsforvalter i et tidligere 

job, svarer han kontant »Nej« på spørgsmålet 

om, hvorvidt han kunne tænke sig et 

lederjob. 

Hans begrundelse er, at man som mellemleder 

sidder i en klemme, som består af 

kollegerne på den ene side og ledelsen på 

den anden side. 

– Enten kommer du godt ud af det med 

medarbejderne og har ledelsen på nakken, 

14 

derne. Der er også flere mænd end kvinder, 

der tager på kurser i ledelse. 

Ja tak til lederjob 

Johan Satterup Nissen, 26 år og på vej til 

svendeprøven som industrislagter, Danish 

Crown Sæby: 

– Jeg arbejder på at få en lederposition. 

Det gør jeg blandt andet ved at engagere mig 

i det arbejde, jeg går i gang med. Det er gået 

helt godt i uddannelsen, og jeg har lige nu et 

gennemsnit på over ti. Jeg lærer nye lærlinge 

op, og det giver også en god erfaring. 

Når jeg stræber efter et job med ledelsesansvar, 

er det, fordi der må være flere udfordringer 

i sådan et job. Jeg vil også gerne 

have mere i løn, og jeg vil ikke slide mig selv 

op ved at stå i produktionen i de næste mange 

år. Jeg gør den lærlingeansvarlige opmærksom 

på, at jeg gerne vil videre og uddannes 

til svineslagter og måske produktionstekniker 

og mestersvend. Og jeg oplever 

Danish Crown som god til at give mig muligheden 

og til at motivere mig til at gå videre. 

NEj tak tiL LEDERjob 

eller du kommer godt ud af det med ledelsen 

og har medarbejderne på nakken. Og når 

man som jeg har sagt goddag og farvel til 20 

arbejdsledere over en periode på 20 år, fortæller 

det noget om, at jobbet er en svær balancegang, 

siger John Elvin Jensen. 

Hvis John Elvin Jensen skulle fristes til et 

lederjob, skulle det have et socialt perspektiv. 

– Det, du oplever som mellemleder, er, 

at du kun skal fokusere på at tjene så mange 

penge til virksomheden som muligt. I mit job 

som tillidsrepræsentant synes jeg sommetider, 

at jeg har større mulighed for at påvirke 

arbejdsforholdene, end en arbejdsleder har, 

så på en måde giver jobbet som tillidsmand 

mig det, jeg godt kan lide; mulighed for at 

arbejde socialt og for at have indflydelse på 

arbejdet. En højere løn kan ikke få mig over i 

– Jeg gør den lærlingeansvarlige opmærksom 

på, at jeg gerne vil videre, siger Johan Satterup 

Nissen fra Danish Crown i Sæby. Han er 

ved at afslutte uddannelsen til industrislagter. 

For eksempel er der ledere med, når vi er på 

lærlingetur. Det virker som et skulderklap, når 

en leder interesserer sig for, hvad jeg vil med 

mit arbejdsliv. 

et lederjob. Penge er gode nok, men de er 

ikke alt! 

Læs svarene fra flere NNFere på 

www.nnf.dk/fagbladet sammen med artik- 

len: Vil du være leder? 

Få flere 

gode råd og 

læs mere 

på www.nnf.dk 


EU-kommissær: I er en vækstmotor 

Mod alle odds har det økologiske 

landsbymejeri i Thise ved 

Roslev været i stand til både at 

produktudvikle, skabe nye markeder 

og udvide antallet af arbejdspladser. 

Og det selv om 

mejeriet ligger i et meget udsat 

marginalområde. 

Netop den indsats har EU påskønnet 

med forskellige former 

for tilskud i årenes løb. Senest 

har mejeriet fået cirka tre millioner 

kroner i tilskud til en udvidelse, 

der fordobler produktionsarealet 

og produktionskapaciteten, 

og som har kostet cirka 

180 millioner kroner. 

EUs landbrugskommissær Mariann 

Fischer Boel foretog da også 

den officielle indvielse af 

Thise Mejeris nye tilbygning. 

Hun er imponeret af mejeriets 

rolle som vækstmotor i et område, 

som ellers trues af erhvervs- 

og beskæftigelsesmæssig 

stagnation. 

– Thise Mejeri levendegør som 

få Danmarks og EUs ambitioner 

for udviklingen i landområder- 

 

ne. Mejeriet leverer vækst, der 

er baseret på økologi og bæredygtighed, 

innovation med den 

højeste kvalitet for øje samt lokalt 

medejerskab, fastholdelse 

af lokale arbejdspladser og et 

unikt lokalt engagement, sagde 

Mariann Fischer Boel til lejligheden. 

Politisk signal 

Salgsdirektør Mogens Poulsen 

fra Thise Mejeri er glad for det 

store skulderklap fra EU. Han 

ser det som et politisk signal fra 

landbrugskommissæren om, at 

hun gerne støtter virksomheder 

i yderområder. 

– Vi har bevidst valgt at investere 

her i Thise, fordi vores identitet 

er den lokale forankring. Ud 

fra en økonomisk rationel betragtning 

var det måske mere 

fordelagtigt at investere i for eksempel 

en tappeterminal tættere 

på motorvej E45, siger han. 

Mogens Poulsen er glad for, at 

mejeriet i de seneste år har 

skabt en del arbejdspladser, og 

 

der vil fortsat komme nye til, efterhånden 

som produktionen 

stiger. En del af den nye investering 

er brugt til ny teknologi og 

robotter, som vil tage sig af det 

tunge ensformige arbejde, og 

på kort sigt har det kostet nogle 

få arbejdsfunktioner. 

Vores interesse 

NNFs forbundssekretær Poul 

Erik Faarkrog er stor tilhænger 

af flere spillere på mejerimarkedet 

af hensyn til både forbrugere 

og konkurrenceevne. 

– I dag vil forbrugerne have 

mangfoldighed, og hvis vi ikke 

kan levere den i Danmark, kommer 

den automatisk fra udlandet. 

Derfor er solstrålehistorien i 

Thise i vores egen interesse, for 

den tvinger også de større mejerier 

til at skærpe opmærksomheden 

om produktudvikling, siger 

han. 

Poul Erik Faarkrog er også positiv, 

når det drejer sig om ny teknologi. 

– Vi har en interesse i at ned- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUs landbrugskommissær Mariann 

Fischer Boel gæstede Thise 

Mejeri i begyndelsen af september 

i forbindelse med indvielsen 

af en ny tilbyning. 

bringe ensidigt gentaget arbejde, 

og der behøver ikke være et 

modsætningsforhold mellem ny 

teknologi og antallet af arbejdspladser. 

Mejeriet bliver mere 

konkurrencedygtigt med ny teknologi, 

og det vil på sigt medføre 

flere arbejdspladser. Derfor 

ser jeg ny teknologi som en fordel 

for alle, siger han. Hove 

ajour 

Foto: Søren Palmelund 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15

DE lEDigEs 

travle hverdag 

DAgPENgE. Det hænger Hanne 

Kjeldahl fra Holstebro langt ud af 

halsen at skulle søge fire steder 

hver uge og konstant stå til rådig- 

hed for at få dagpenge – og dét, 

selv om hun har et vikarjob. 

Af Flemming Hove | foto Søren Palmelund 

Det er et fuldtidsjob at være arbejdsløs. 

Det kan mange ledige NNFere skrive under 

på. Blandt andre Hanne Kjeldahl fra Holstebro 

ved, hvor meget det kræver at leve op til velfærdsreformens 

opstrammede regler om, at ledige 

skal være aktivt jobsøgende og kunne dokumentere 

det for at få dagpenge. Samtidig skal 

de konstant stå til rådighed. Hvis de siger nej til 

16 

et jobtilbud, får de karantæne. Hanne Kjeldahl, 

40, er enlig mor og har været ledig, siden hun i 

sommer var nødt til at sige sit job på Orlik Tobacco 

Company op, fordi hun ikke kunne få aftenarbejde 

og børnepasning til at passe sammen. 

– Det er altså at tage fis på folk, at man skal 

sende fire ansøgninger hver uge. Det betyder jo, 

at man jævnligt bliver nødt til at søge job, som 

man krydser fingre for, at man ikke får. Så er 

spørgsmålet, hvem der snyder hvem. Men det 

gælder om at have ryggen fri og opfylde reglerne. 

Jeg har selv det princip, at jeg bruger mandagen 

til at få ansøgningerne sendt ud, for så skal 

jeg ikke spekulere på det resten af ugen, fortæller 

Hanne Kjeldahl. 

Tåbeligt 

Da hun havde meldt sig ledig efter at have sagt 

sit job på tobaksfabrikken op, ringede hun rundt 

Det er en travl tilværelse at 

være på dagpenge. Hanne Kjeldahl 

bruger mange timer på både at søge 

job og undersøge, om nogen har 

brug for hendes arbejdskraft. 

til forskellige børnehaver i håb om at få et job. 

Og det lykkedes hende at få et vikarjob, men 

hun skulle fortsat have suppleret sin indtægt op 

via dagpengesystemet. 

– Det betyder, at jeg fortsat skal sende ansøgninger 

og stå til rådighed, hvis en arbejdsgiver 

har et job. Det kan medføre, at jeg må sige 

mit vikarjob op, fordi jeg ikke må sige nej til et 

fuldtidsjob. Det er fuldstændigt tåbeligt, for det 

må da være bedre at komme ud og arbejde end 

at sidde og glo derhjemme. Jeg ved ikke, hvad 

regeringen tænker, siger Hanne Kjeldahl. 

Hun er i den lykkelige situation, at hun har 

en computer og kan bruge den til at se jobopslagene 

og sende e-mails. Desuden ringer hun 

uopfordret til arbejdsgivere for at høre, om der 

er et ledigt job. Men hun ved, at mange ledige 

kolleger ikke er i samme situation og har problemer 

med at betjene en computer. 

Gør grin med os 

– Problemet er bare, at mange job er urealistiske 

for mig at søge, fordi jeg ikke har de nødvendige 

kvalifikationer. Det kan for eksempel være et lagerjob, 

hvor man kræver truckkort. Det har jeg 

ikke, men jeg kunne godt finde på at tage nogle 

kurser og dygtiggøre mig. Men generelt synes 

jeg, at det er at gøre grin med folk at tilbyde job, 

som de ikke kan søge, siger hun. 

– Endelig er man forpligtet til at søge i et 

geografisk stort område, men det giver sig selv, 

at man søger de job, der er tættest på. Så når alt 

bliver lagt sammen, går der mange timer med 

både at søge job og undersøge, om nogen har 

brug for ens arbejdskraft. Det hænger mig ud af 

halsen, og jeg håber snart at få et fuldtidsjob, siger 

Hanne Kjeldahl. 

Læs også side 47, Fagligt Talt. 


Hanne Kjeldahl bruger lang tid ved sin computer for at sende ansøgninger, se jobopslag og sende e-mails. 

DER ER foR få job 

Der er ikke det antal job til ufaglærte ledige, 

som arbejdsgiverne påstår. 

Det har tiden lært NNF Holstebros vicekasserer, 

Gitte L. Burmølle Markusen. Hun mener, 

at nogle job – på for eksempel to timer om ugen 

– simpelthen er urealistiske at søge for de ledige. 

Hun har også oplevet, at jobopslag har været 

alt for gamle, og det er ikke rimeligt. 

– Hvis der ikke har været jobopslag nok til 

fire ansøgninger, skal de ledige ifølge reglerne 

kunne godtgøre det over for a-kassen. Vi kan jo 

se folks kvalifikationer, og vi skal tjekke, om det 

er rigtigt. De ledige skal søge bredt, selv om et 

job ligger uden for deres faglige område, og de 

må ikke søge det samme sted uge efter uge. 

Desuden skal de søge job, som de kan nå frem 

til i løbet af halvanden time med offentlige 

transportmidler, og det forskrækker mange, siger 

hun. 

Manglen på en computer eller kendskab til 

at bruge den er et problem for nogle, og dem 

prøver Gitte Markusen og a-kassens folk at hjælpe 

bedst muligt. 

– Vi har en computer i afdelingen, der er 

beregnet til medlemmerne. Vi hjælper dem i 

gang med at bruge den, så de for eksempel kan 

registrere sig hver syvende dag, oprette et CV på 

nettet og holde den opdateret samt tjekke, om 

arbejdspladser har brug for netop deres arbejdskraft, 

siger hun. 

Et andet praktisk problem er, når de ledige 

ikke har egen bil. Dem er NNF-afdelingen nødt 

17

liDt i ovERkANtEN 

Kravet om, at ledige skal sende fire ansøgninger 

hver uge for at få dagpenge, kan tydeligt mærkes 

hos arbejdsgiverne i Nordvestjylland. Og flere 

synes nok, at fire ansøgninger hver uge er lidt 

i overkanten. 

Bageriet Max i Holstebro kalder situationen 

for lidt af et gedemarked. 

Bageriet kan tydeligt mærke en stigning i 

antallet af ansøgninger, og da man har det princip 

at give alle et svar, tager det ekstra tid at 

maile, skrive breve eller give svar over telefonen. 

Også Arla Flødeost i Holstebro har registreret 

en stigning. Mejeriet får fire-fem personlige 

18 

»Mange ledige er trætte af at skulle søge fire gange om 

ugen og hele tiden stå til rådighed.« 

til at hjælpe med råd og vejledning, hvis de søger 

– og får – job, det ikke er muligt at komme 

frem til med offentlige transportmidler. 

Overordnet synes Gitte Markusen, det er i 

orden, at a-kassen er forpligtet til at anvise og 

formidle job til de ledige, holde CV-samtaler, rådighedssamtaler 

og hjælpe dem med at være 

aktive, når de søger job. 

– Personligt synes jeg, der er sket en hård 

opstramning, men det er nødvendigt at følge de 

henvendelser om dagen, og desuden får man et 

par stykker med post om ugen. 

Polar Is i Thisted er en attraktiv virksomhed, 

der arbejder meget sæsonbetonet. 

– Det er forholdsvis let at gennemskue, 

hvem der gerne vil have arbejde, og hvem der 

bare søger, fordi de skal. Men mange ringer for 

at høre, om vi har job, og vi har fysiske henvendelser 

hver dag. Desuden får vi en del ansøgninger 

på mail via vores hjemmeside. Det tager 

ekstra tid at behandle ansøgninger, og jeg har 

ondt af alle dem, der skal søge for at få dagpenge. 

Det er i mine øjne, som om der er sået mistillid 

til de ledige, og det er ikke rimeligt, siger 

gitte MarkuseN 

nye regler, for ellers risikerer man at miste retten 

til dagpenge. Vi hører fra mange ledige, at 

de er trætte af at skulle søge fire gange om 

ugen og hele tiden stå til rådighed, selv om de 

har et vikar- eller løntilskudsjob. De føler sig mistænkeliggjorte, 

og jeg har hørt fra flere arbejdsgivere, 

at de ikke orker den stigende mængde af 

uopfordrede ansøgninger. Derfor påpeger flere i 

deres annoncer, at det er nytteløst at søge, hvis 

ikke man opfylder kravene, siger hun. 

ismester med ansvar for personalet, Niels Peter 

Josefsen. 

Thise Mejeri i Salling har fået »sindssygt 

mange« ansøgninger, og det skyldes ikke 

mindst, at slagterierne både i Skive og på Mors 

er blevet lukket. Mejeriet har en database, hvor 

alle ansøgninger registreres, og generelt opfordrer 

man ansøgerne til at møde op personligt. 

– Vi tager os tid til at behandle alle ansøgninger, 

og alle har ret til en anstændig behandling. På 

grund af slagterilukningerne har vi taget ca. syv 

tidligere slagteriarbejdere ind som erstatninger for 

nogle af de unge, som kun er her i en kortere periode, 

fortæller driftsleder Nick Nørby. 


Få Få ret ret til til mere 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil Vil du du have have det det rette rette 

supplement til til Dankortet? 

rabat rabat 

kredit 

frihed 

LO Plus LO Plus har har forhandlet endnu endnu en god en god aftale aftale hjem hjem til fagfor- til fagforbundetsbundets 

medlemmer. Nemlig Nemlig et kort, et kort, som som du kan du kan bruge bruge til til 

at betale at betale med med i både i både Danmark og udlandet. og udlandet. Vi kalder Vi kalder det det et et 

LO Plus LO Plus Guldkort. Kortet Kortet har har en masse en masse fordele, fordele, som som du ikke du ikke 

får med får med andre andre kort. kort. 

Bestil Bestil kortet kortet i dag. i dag. Det Det koster koster ikke ikke noget noget at få at eller få eller betale betale med. med. 

Men Men det det er rart er rart at have at have i baghånden, i baghånden, når når du er du på er ferie på ferie eller eller 

måske måske får uventede får uventede udgifter udgifter – og – så og giver så giver kortet kortet dig dig rabat rabat i i 

mere mere end end 1.000 1.000 butikker butikker i hele i hele Danmark. LO Plus LO Plus Guldkort Guldkort 

knyttes knyttes ikke ikke sammen sammen med med din lønkonto, din lønkonto, og er og et er godt et godt supplesupplementment til Dankortet. til Dankortet. 

Bestil Bestil dit dit kort kort på på www.loplus-guldkort.dk 

Eller Eller send send en SMS en SMS med med LOP LOP og din og din e-mailadresse 

til 1231. til 1231. Så sender Så sender vi dig vi dig mere mere information om om kortet. kortet. 

(Det (Det koster koster almindelig SMS SMS takst). takst). 

Årlige Årlige omkostninger i procent i procent er 18,4 er 18,4 %: gælder %: gælder ved ved udnyttelsen af kreditten af kreditten efter efter den den rentefri rentefri periode, periode, uanset uanset 

beløb, beløb, f.eks. f.eks. 1.000, 1.000, 5.000, 5.000, eller eller 10.000 10.000 kr. kr. 

www.kogp.dk

Smækker whiSky 

hos laNdsbyslagtEREN 

dEN godE sMag. Selv om Jens 

Thisted nærmer sig 70 år, har han 

ikke i sinde at lægge slagterkni- 

ven. Han arbejder hos sin hustru 

Inge, der driver en slagterbutik 

langt ud over det sædvanlige. 

Af Claus GjedsiG | foto Henrik BjerG 

Da Jens Thisted fyldte 67 år, mente han, at det 

var på tide at stoppe med at arbejde på Danish 

Crown i Grindsted. 

Da havde han været inden for faget siden 

1962, hvor han begyndte på Ansager Andelsslagteri 

i det midtjyske. 

Men selv om Jens Thisted i december fylder 

Specialiteter fra Italien, blandt andet syltede citroner 

og pærer. 

20 

70 år, så har han ikke tænkt at lægge slagterkniven 

fra sig. 

I alle tilfælde ikke foreløbig. Jens arbejder 

nemlig hos sin hustru, Inge Thisted, 68, der driver 

en meget speciel slagterforretning i landsbyen 

Ansager: Smagsgalleriet. 

– Hovedvægten er lagt på slagtervarerne, 

men ellers får smagsløgene lov til at spille på 

hele galleriet. Kunderne skal meget gerne have 

en oplevelse, når de kommer her. Vi har selvfølgelig 

de gængse slagtervarer, men Inge er også 

mester for en masse specialiteter. Hendes rullepølse 

er således kendt i miles omkreds, fortæller 

Jens, mens han er i gang med at udskære dagens 

leverance af gris. I Smagsgalleriet får man 

nemlig frisk grise-, kalve- og oksekød flere gange 

om ugen, købt på små private slagterier. 

– Så ved vi, nøjagtig hvad vi får og betaler 

for, siger Jens. 

Nå dine mål 

Inge er uddannet idrætslærer og sygeplejerske, 

men i begyndelsen af 80’erne sadlede hun totalt 

om. 

– Man skal ikke blive hængende i sit fag, 

hvis man er kørt træt. Så skal man videre. Gå efter 

drømmene. Sætte sig nogle mål. Og så ellers 

arbejde bevidst efter at nå dem – også selv om 

alle andre trækker på skuldrene og ryster på hovedet, 

siger Inge, der ærligt indrømmer, at hun 

ikke kendte en klap til udskæringer, da hun første 

gang stod i det tidligere slagteriudsalg på 

Torvet. 

Men øvelse gør mester. 

Inge er selvlært og har i årenes løb skabt 

en forretning, hvor smagsløgene for alvor kan 

komme på overarbejde. Eksempelvis har Inge – 

og efterhånden også Jens – en passion for whisky. 

Ikke almindelig slavewhisky, som er på til- 

bud i den lokale brugs. Men whisky, der virkelig 

smager af navnet. I Smagsgalleriet har man således 

whisky, som er langt over 60 år gammel, 

samt rom og cognac i samme genre. Og så er 

der selvfølgelig de udsøgte rødvine, som man 

ikke finder ret mange andre steder. 

En tur i baren 

Kunderne skal ikke nøjes med at snuse til proppen. 

Inge og Jens har indrettet en lille bar i hjørnet 

ved indgangen, hvor man kan smage på de 

liflige og smækre dråber. 

Og så er der selvfølgelig de fine hjemmelavede 

chokolader, den håndlavede sæbe, de specielle 

olier og eddiker samt de mange specialiteter, 

som kan få en gourmet på tur fra Torvet i 

Ansager til drømmeland. 

Det hører til sjældenhederne, at en slagterbutik 

udvikler sig til et smagsgalleri. Og det er 

næsten kun i fantasien, at man finder en gammel 

NNFer i sådanne omgivelser i en landsby. 

Men altså ikke i Ansager, hvor kunderne gerne 

kommer langvejs fra. 

Har det godt 

– Man skal ikke regne på timelønnen, men se 

det i en sammenhæng. Det primære er, at vi har 

det godt med det, vi arbejder med. At der er tid 

til at snakke med kunderne om alt mellem himmel 

og jord. Og selvfølgelig give et par gode råd. 

Så har man det godt, når man vågner til en ny 

dag – og træt går til ro, siger Jens, der – mens 

han arbejdede på slagteriet – gerne tog en tørn i 

Smagsgalleriet tidligt om morgenen, før han 

skulle på arbejde. 

– Men om aftenen arbejder vi ikke. Så er vi 

gerne ude at smage lidt på de kulturelle fristelser, 

der er i det midtjyske. Og vi går da ikke af 

vejen for at tage et enkelt glas whisky. Man skal 

jo kende til det, man sælger, siger Jens. 


Inge og Jens Thisted har indrettet en lille bar i et hjørne af 

butikken. Her kan kunderne smage whisky, cognac og rom. 

Ægteparret tager også gerne selv en skål mod dagens slutning. 

21

HvoRfoR ER dE dog 

så gladE? 

sYNlIgE sIKKERHEdsREPRÆsEN- 

TaNTER. På DCI i Nr. Snede arbej- 

der der seks kvindelige humør- 

spredere. Og nu har de fået kur- 

susbevis på, at de er synlige sik- 

kerhedsrepræsentanter. 

Af Astrid WestergAArd | foto thomAs søndergAArd 

Sammen med 36 andre sikkerhedsrepræsentanter 

fra NNFs afdelinger i Horsens og Vejle har 

seks begejstrede kvinder gennemgået et kursus 

i synlighed og anerkendende kommunikation 

med coaching, krop og komik som en del af 

»Projekt synlighed«. 

Alle seks er i dag enige om, at kurset har 

22 

gjort en positiv forskel for dem, så de er blevet 

mere synlige i hverdagen på DCI i Nr. Snede. 

De i alt 42 kursister udgør over halvdelen af 

samtlige sikkerhedsrepræsentanter i de to NNFafdelinger. 

Derfor vil deres erfaringer fra kurset 

kunne mærkes positivt på masser af arbejdspladser 

i området. 

Og det glæder faglig sekretær Flemming 

Sørensen fra NNF Horsens sig meget over. Han 

er primus motor i arbejdsmiljøarbejdet i Horsens 

og i udviklingen af »Projekt synlighed«, som indeholder 

kurset om synlighed og skal være med 

til at sætte fokus på sikkerhedsrepræsentanternes 

betydning for både medarbejdernes og virksomhedernes 

trivsel. 

Bliv kendt for det gode 

At der var brug for sådan et kursus, blev klart på 

De seks sikkerhedsrepræsentanter fra DCI 

gør, hvad de kan for at smitte kollegerne med 

begejstring. Fra venstre er det Heidi Nielsen, 

Berit Neigaard, Lene Jensen, Stine Johansen, 

Kirsten Mathiasen og Pia Jørgensen. 

den årlige arbejdsmiljøkonference i Horsens, 

hvor sikkerhedsrepræsentanterne efterspurgte 

redskaber til at blive mere synlige. 

De redskaber har underviser og chefkonsulent 

Steen Lund Hansen udstyret kursisterne 

med. De består blandt andet i, at sikkerhedsrepræsentanterne 

skal arbejde på at blive kendt 

på gode resultater og ikke bare ulykker og problemer. 

Og så har han trænet deltagerne i at 

være positive og anerkendende i deres måde at 

omgås kolleger og ledelse på; altså at fokusere 

på muligheder frem for problemer. 

– Vi er opdraget til problem- og mangeltænkning, 

men vi skal tænke i ressourcer 

og værdier. Når man træder ind ad den dør, 

ser verden pludselig anderledes ud, sagde 

Steen Lund Hansen på den afsluttende kursusdag. 


Kurset har virket 

To af sikkerhedsrepræsentanterne fra DCI, Kir- 

sten Mathiasen og Lene Jensen, fortæller her, 

hvordan de allerede helt konkret har brugt erfaringerne 

fra kurset på deres arbejdsplads i Nr. 

Snede. 

De seks sikkerhedsrepræsentanter fik i en 

periode lov til at gå i T-shirts, som fortalte, at de 

arbejder på DCI med begejstring. Og så indbød 

de kollegerne og ledelsen til peptalk og leg i tre 

kvarter, hvor de satte fokus på alt det positive, 

der er at sige om arbejdspladsen og kollegerne. 

Alle skulle skrive et positivt ord om DCI på en 

seddel, og sedlerne blev hængt op på virksomheden. 

Kollegerne blev også sat i gang med 

nogle lege, som fik smilet frem, og endelig skulle 

man fortælle noget positivt om sig selv til en 

kollega. 

– Der bredte sig hurtigt en god stemning, 

og mange har bagefter sagt, at det var en god 

oplevelse. Vores mål er at skabe mere humor i 

hverdagen, og jeg synes, at vi er på vej. Det er 

mærkbart, at flere smiler til os, når de møder 

»os i de grønne huer«, siger Lene Jensen. 

Overskud og færre uheld 

Ud over at det selvfølgelig er dejligt med flere 

smil på arbejdspladsen, er de to sikkerhedsrepræsentanter 

også sikre på, at man er mindre 

Tilbud om kursus til 

tillidsrepræsentanter 

NNF Horsens udbyder et tilsvarende 

kursus for tillidsrepræsentanter i Horsens- 

og Vejle-afdelingerne. Kurset er 

skræddersyet til de behov, man har som 

tillidsrepræsentant. Kurset vil forløbe i 

november og december. 

disponeret for at begå fejl og komme til skade, 

når man føler overskud. 

– Når du er glad, har du mere energi til at 

klare jobbet og til at tage vare på både dig selv 

og dine kolleger, siger Kirsten Mathiasen. 

I det daglige sikkerhedsarbejde vil Lene 

Jensen bruge den anerkendende kommunikation, 

altså sige tingene på en positiv måde. 

– Hvis der er noget, jeg gerne vil have ændret, 

har jeg lært at sige det på en måde, så folk 

også får at vide, hvad de gør godt. Hvis folk er 

glade, når man har afsluttet samtalen, er chancen 

for, at de vil ændre på noget, meget større, 

end hvis de synes, at jeg er en idiot, siger Lene 

Jensen – med et smil. 

– På vores hold har vi aftalt, at vi hver især 

vil fortælle en positiv historie, når vi har vores 

møder hver 14. dag. For det gælder om at holde 

fast og gøre den positive tænkning til noget naturligt 

i hverdagen, siger Lene Jensen. 

Læs også side 30. 

Læs også Fagbladet for NNFere nr. 2/08. 

»En kollega kom hen og 

brokkede sig over, at en 

anden kollega var længe 

om at læsse varer. Så røg 

det ud af mig: Tænk på al- 

le de gange, din kollega 

har været hurtig om det, 

kan denne ene gang så 

vælte hele huset? Nåh nej, 

svarede min kollega, og 

jeg tænkte: Hvor kom det 

lige fra? Den positive tæn- 

kemåde har simpelthen 

sneget sig ind hos mig un- 

der kurset her, så jeg 

åbenbart bare tænker 

sådan!« 

EN kurSuSDElTagEr 

23

ajour 

NNF skaFFER 220.000 kRoNER til MEdlEM 

En NNF-bager opdagede pludselig, at der ikke 

var blevet indbetalt en eneste krone på hans 

pensionsopsparing, selv om arbejdsgiveren 

havde trukket lønmodtagerandelen af pensionsindbetalingen. 

Efter flere møder med arbejdsgiveren 

og dennes organisation har NNF 

sørget for, at både den manglende pension og 

renters renter nu bliver udbetalt til manden. 

Sagen får Lone Krydsfeldt fra NNF København 

til igen at opfordre alle til at tjekke deres lønsedler: 

– Selv om man har en god og venlig arbejdsgiver, 

så kan der ske fejl. Og den her sag viser, at 

det altså ikke er nok at holde øje med den månedlige 

lønseddel – man skal også huske at 

tjekke årsopgørelsen. Og hvis der er den mindste 

usikkerhed, er man altid mere end velkom- 

Specielle kongres-tilbud 

kun til NNF’ere 

FREDAG TIL SØNDAG 

Fredag 

Kl. 14.00 ankomst 

Kl. 18.00 2-retters menu 

Overnatning i dobbeltværelse 

Lørdag 

Kl. 07.00-10.00 Morgenbuffet 

Kl. 12.00 Frokost 

Kl. 15.00 Kaffe/te med kage 



Søndag 

Kl. 08.00-11.00 Brunch 

Kl. 10.00 afrejse 

Ekstra lønstigning til mejeripersonalet 

Pris pr. person 

i enkeltværelse 


i dobbeltværelse 

kr. 1.325,00 

Normalpris 1.675,- 

kr. 1.060,00 

Normalpris 1.340,- 

men til at kontakte sin lokalafdeling. Hellere 

spørge en gang for meget end en gang for lidt. 

NNF-forbundssekretær Flemming Mogensen 

konstaterer, at der bliver flere mere alvorlige 

sager. 

– Vi kan se, at udviklingen går i retning af mere 

voldsomme sager. I takt med at pensionen udgør 

en stadig større del af lønnen, bliver de beløb, 

medlemmerne bliver snydt for, også større. 

Mange steder får medarbejderne mere end 

12% i pension, og så er det altså rigtig mange 

penge hver eneste måned. Det betyder også, 

at det altså ikke er nok at holde øje med, om 

lønsedlen passer – man skal også hele tiden 

tjekke, om der bliver indbetalt den korrekte 

pension, siger Flemming Mogensen. 

Læs hele historien på www.nnf.dk emg/-sf 

Mejeripersonalet, der er ansat på fællesoverenskomsten mellem NNF, 3F, DMF og Mejeribrugets 

Arbejdsgiverforening, kan se frem til lidt ekstra i lønningsposen. 

Der er nemlig blevet indgået en aftale om takstregulering for mejeripersonale og chauffører, 

og det betyder en lønstigning på 3,57 kroner i timen pr. 1. oktober 2008. Lønstigningen 

kommer oven i de lønstigninger, der blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 

tidligere på året. 

Forbundssekretær i NNF Poul Erik Faarkrog er tilfreds med lønstigningen: 

– Det er jo rigtig glædeligt for medarbejderne, at de får ekstra at gøre godt med. Det havde 

vi også forventet, så jeg kan kun være tilfreds, siger han. emg 

Ny rekord, men lav 

vækst vil presse 

arbejdsmarkedet 

Arbejdsløshedstallet for juli 2008 viste 

endnu et fald på 1.800 fuldtidspersoner. 

– På trods af at faldet i arbejdsløsheden 

har været langt kraftigere end ventet, 

fastholder vi, at der vil ske en vending 

på arbejdsmarkedet i 2. halvår 2008. 

Årsagerne til dette er den negative 

vækst, vi har haft i både 4. kvartal 2007 

og 1. kvartal 2008, den negative produktivitetsudvikling 

sidste år samt de 

fremadrettede sløje vækstudsigter, siger 

økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 

Frederik I. Pedersen, og fortsætter: 

– Hvis arbejdsløsheden begynder at stige 

stærkt igen, mener vi, at regeringen 

bør gribe ind med modgående tiltag 

som f.eks. fremrykning af offentlige investeringer 

i nedslidte skoler og infrastruktur. 

Samtidig skal den aktive arbejdsmarkedspolitik 

op i et højere gear, 

end tilfældet er nu. I AE Rådets analyse 

ses desuden på, om en af årsagerne til 

den lave arbejdsløshed skal findes i en 

faldende arbejdsstyrke og udviklingen i 

aktiveringen af dagpengemodtagere i 

henhold til regeringens nye prognose. 

AE 

LØRDAG TIL SØNDAG 

Lørdag 

Kl. 14.00 ankomst 

Kl. 15.00 kaffe/te med kage 



Søndag 

Kl. 08.00-11.00 Brunch 

Kl. 10.00 afrejse 


i enkeltværelse 

kr. 780,00 

Normalpris 975,- 

24 

www.pinenhus.dk Pinen 3 • 7870 Roslev • Tlf. 97 73 18 99 • Fax 97 73 20 50 • Mail: pin@pinenhus.dk 


i dobbeltværelse 

kr. 620,00 

Normalpris 775,- 


Velkommen til 

NNFs koNgres 2008 

– og tak for denne gang 

Af Sven Fechner | foto hanne Loop 

NNFs 8. ordinære kongres er løbet af stablen fra 

den 16. til 19. september i Aalborg Kongrescenter. 

Og når NNFerne læser dette fagblad, er den 

allerede historie. 

I skrivende stund er forbundet gået i gang med 

at føre kongressens vedtagelser ud i livet. 

Kongressen har – efter behørigt forarbejde – formuleret 

og vedtaget et nyt NNF. Det var kongressens 

opgave at blåstemple den modernisering 

af hele organisationen, som skal gøre NNF 

til den førende faglige organisation på fødevareområdet 

fremover. 

På de kommende sider kan læseren dykke 

ned i nyheder og indtryk fra og omkring kon 

gressen. Der er glimt af taler og debat. Der er 

billeder af særlige begivenheder. Og vi præsenterer 

resultatet af valget til forbundets tillidsposter. 

Vil man vide mere, er det bare med at gå på 

nettet og skrive www.nnf.dk/kongres i adresselinjen. 

Så er der endnu flere informationer og 

levende billeder. 

25

NNFs KONGRES 2008 

NNF foreslår op rettelsen 

af et fødevarepolitisk 

kartel 

– Der er behov for samling af lønmodtagernes 

synspunkter på fødevareområdet. I 

dag er NNF et vigtigt talerør. Men der er 

også andre fagforbund, der har medlemmer 

inden for fødevareområdet. 

Sådan sagde forbundsformand for NNF 

Ole Wehlast, da han i Aalborg lagde op til 

oprettelsen af et fødevarepolitisk kartel. 

– Vi tror, det kan blive en styrke, hvis vi på 

tværs af de enkelte forbund og på tværs af 

hovedorganisationerne kan danne et fødevarepolitisk 

kartel, der kan koordinere det 

erhvervspolitiske arbejde, og som kan være 

med til at udvikle fælles erhvervspolitiske 

strategier. 

Ole Wehlast vil nu tage initiativ til at samle 

de forbund i LO, FTF og AC, der har interesser 

på det fødevarepolitiske område. 

Mulige deltagere i et fødevarepolitisk kartel 

er Dansk Mejeriingeniør Forening, 

Jordbrugsakademikerne, Den Danske Dyrlægeforening, 

Foreningen af Danske Inseminører, 

Kost & Ernæringsforbundet, Foreningen 

af Mejeriledere og Funktionærer, 

Den grønne gruppe i 3F. 

emg 

Børsting: 

NNF er frontløber 

– Jeg er utrolig glad 

på jeres vegne over, 

at I i dag er nået så 

langt, at I kan præsentere 

kongressen 

for det endelige udspil 

for et nyt NNF. 

Især fordi I på flotteste 

vis understreger 

og fremhæver, at kontakten til det enkelte 

medlem fortsat er det vigtigste i jeres arbejde. 

Det er og bør være kernen i vores 

arbejde. Det har I som forbund altid været 

jer meget bevidst. 

– I påtager jer med Nyt NNF rollen som 

frontløber, når det gælder udvikling af 

medlemsdemokratiet. Som de første i 

fagbevægelsen vil I nu afsætte fire pladser 

i hovedbestyrelsen til tillidsrepræsentanter. 

Den slags går rent ind i mit gamle 

tillidsmandshjerte, sagde LO-formanden. 

Harald Børsting slog fast, at det vigtigste i 

et fagforbund er tillidsrepræsentanterne. 

Og det er ude på arbejdspladserne og 

blandt medlemmerne, at fagforbundene 

vinder land. 

emg/-sf 

26 

foto: Lo 

HaMSKiFTE Til ET MOdERNE 

FødEvaREFORbUNd 

KONGRES & NYT NNF. NNF har i godt to 

år været i gang med forberedelserne til 

modernisering til et nyt fødevareforbund. 

Nu har kongressen sat punktum 

for forarbejdet: Fødevareforbundet NNF 

er sat på skinner. Og dannelsen af et fødevarepolitisk 

kartel er en mulig vision. 


Nu er det alvor: NNF er på forandringskurs. Allerede 

på kongressen i 2004 blev det vedtaget at se NNF 

efter i sømmene og iværksætte en slankning. Efterfølgende 

skete der en større omstrukturering af hele 

organisationen. Siden efteråret 2006 har seks forskellige 

arbejdsgrupper arbejdet hårdt for at finde 

frem til den bedste måde at opbygge et nyt NNF på. 

Resultatet, som er vedtaget på den netop afsluttede 

kongres, er en nyorientering af forbundets 

organisationsstruktur. Den vil kunne mærkes overalt 

i organisationen og ikke mindst blandt forbundets 

medlemmer. 

Nyt NNF handler helt overordnet om tre ting: 

n At få medlemmerne og serviceringen af dem 

endnu mere i fokus. 

n En ny måde at arbejde sammen på, hvor tillidsrepræsentanternes 

placering i organisationen bliver 

mere central. 

n En ny struktur med færre afdelinger. 

Baggrunden for overhovedet at iværksætte dette 

store stykke arbejde skal findes i flere forhold. 

Et af de væsentlige er, at NNF mister medlemmer. 

Det er et kendt faktum, at der er – og bliver – 

færre beskæftigede i fødevaresektoren end hidtil. 

Virksomhedslukninger, rationaliseringer og flytning 

af job til udlandet er nogle af årsagerne. Og mange 

NNFere uddanner sig ud af forbundet, finder job i 

andre brancher og skifter dermed til en anden faglig 

organisation. 

Den berømte/berygtede eksklusivdom afsagt af 

Menneskerettighedsdomstolen har kostet medlemmer. 

Dommen stadfæster kort sagt ikke bare retten 

til at organisere sig helt frit, men nu også retten til at 

lade være. Nogle medlemmer har valgt at melde sig 

ud og ikke at organisere sig overhovedet, andre har 

søgt lykken i de gule akasser og fagforeninger. 

Færre medlemmer betyder færre penge at gøre 

godt med. Derfor har den netop afsluttede kongres 

vedtaget en ny organisation med færre, men 

større afdelinger, en professionalisering og personalemæssig 

slankning af organisationen. Samtidig har 

NNF arbejdet for en mere central placering af tillidsrepræsentanterne. 

NNF rykker tættere på medlemmerne 

både ude på arbejdspladserne og i forbundets 

nye lokalafdelinger. 

Det har samtidig affødt, at forbundet fra 2009 

ændrer navn til Fødevareforbundet NNF. 

Hverken under forberedelserne til kongressen 

eller på selve kongressen er der dog blevet lagt op 

til en fusion med et andet forbund. Både den tidligere 

hovedbestyrelse, de kongresdelegerede og forbundets 

ledelse har været – og er stadig – af den 

klare overbevisning, at der også i fremtiden er brug 

for et selvstændigt fagforbund, der har blikket rettet 

mod fødevareindustrien. Et forbund, som arbejder 

for bedre arbejdsforhold for netop denne faggruppe. 

Samtidig skal NNF fortsat gå forrest i kampen 

om øget fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. 

Forbundsformand Ole Wehlast har da også fra 

talerstolen annonceret og fået mandat til, at han vil 

tage initiativ til at danne et fødevarepolitisk kartel 

med forbund inden for og uden for LOfamilien. 


Tre genvalgTe og en ny posT 

Af Emilia maria van GilsE & svEn FEchnEr | foto hannE loop 

En enig hovedbestyrelse havde indstillet Ole 

Wehlast til genvalg som forbundsformand. Ole 

Wehlast blev genvalgt uden modkandidater pr. 

akklamation. 

Den gamle og ny forbundsformand takkede 

for valget med ordene: 

– Jeg er stolt over sammen med jer at skulle 

udføre det arbejde, vi skal lave de næste år. 

Hovedbestyrelsen havde desuden indstillet 

nuværende næstformand Jens Peter Bostrup til 

posten som ny næstformand for NNF. Også dette 

blev modtaget med stående bifald, og også Jens 

Peter Bostrup blev genvalgt uden modkandidater. 

En enig hovedbestyrelse indstillede nuværende 

hovedkasserer Niels Sørensen til posten 

som ny hovedkasserer. Også han blev genvalgt 

pr. akklamation uden modkandidater. 

Med henvisning til forbundets økonomi og 

medlemsudvikling takkede Niels Sørensen for 

valget: 

En enig hovedbestyrelse havde på 

forhånd indstillet fire kandidater til 

de fire poster som forbundssekretærer. 

Alle fire indstillinger blev 

mødt med stående bifald, og alle 

fire kandidater blev valgt uden 

modkandidater – pr. akklamation. 

– I har set de udfordringer, vi står over for. 

Tak for valget. 

Ny organisationssekretær 

I det ny NNF er der ikke længere plads til to 

næstformænd. Til gengæld er der en nyoprettet 

stilling som kongresvalgt organisationssekretær. 

På kongressen havde der forinden været en del 

debat om, hvorvidt organisationssekretæren 

skulle være valgt eller ansat. Et sikkert flertal 

havde efterfølgende stemt for, at organisationssekretæren 

skulle vælges. 

En enig hovedbestyrelse indstillede således 

forhenværende næstformand Kurt Jakobsen til 

posten som ny organisationssekretær. Også Kurt 

Jakobsen blev valgt pr. akklamation. 

– Tak, kammerater. Det har været hårdt. 

Men nu får jeg lov til at bevise, at en kongresvalgt 

organisationssekretær er den rigtige vej at 

gå, sagde Kurt Jakobsen. 

De otte kongresvalgte: f.v. forbundssekretær/slagter John Sørensen, forbundssekretær/mejeri Poul Erik 

Faarkrog, forbundssekretær/fødevareindustri Tage Arentoft, næstformand Jens Peter Bostrup, forbundsformand 

Ole Wehlast, hovedkasserer Niels Sørensen, organisationssekretær Kurt Jakobsen og forbundssekretær/butik 

Flemming Mogensen. 

Færre valgte forbundssekretærer 

De valgte er: 

På slagterområdet John Sørensen, 

på det fødevareindustrielle område 

Tage Arentoft, på mejeriområdet 

Poul Erik Faarkrog og på butiksområdet 

Flemming Mogensen. Hovedbestyrelsen 

indstillede Finn 

Krista 

Hansen 

Lauridsen fra Kolding/Vojens-afdelingen 

og Frank Leest fra Syd til posterne 

som kritiske revisorer. 

Afdelingsformand for Sydvestjylland, 

Peder Pedersen, gik på talerstolen 

og indstillede en modkandidat, 

Alex Schau Hansen. Efter den- 

Michael J. 

Sørensen 

Peer 

Sørensen 

Lars 

Mose 

Fire nye TR og en ungdommer 

i hovedbestyrelsen 

Krista Hansen, der til daglig er tillidsrepræsentant 

i COOP/Region Øst, er en af de fire tillidsrepræsentanter, 

der skal sidde i den nye hovedbestyrelse. 

Her skal hun repræsentere butiksområdet. 

– Jeg ser det som en stor og vigtig opgave at tage 

information med frem og tilbage mellem hovedbestyrelsen 

og overenskomstfølgegruppen. 

Det er dialogen, der er det allervigtigste for tillidsrepræsentanterne, 

siger hun. 

Også fællestillidsmand på Arla Foods i Holstebro, 

Michael Juhl Sørensen, er et nyt ansigt i hovedbestyrelsen. 

– Det er en rigtig god disposition at få tillidsrepræsentanter 

fra de fire overenskomstfølgegrupper 

med i hovedbestyrelsen. Og det gælder for 

alle parter, både tillidsrepræsentanterne, afdelingerne 

og forbundet, siger han. 

Peer Sørensen, der er valgt ind i overenskomstfølgegruppen 

for det fødevareindustrielle område, 

er til gengæld et kendt ansigt i hovedbestyrelsen. 

– Vi har en særlig mulighed for at nedbryde 

grænserne mellem de tidligere brancher, samtidig 

med at vi naturligvis skal respektere de forskelle, 

der er imellem os, siger han. 

På slagterområdet har overenskomstfølgegruppen 

valgt at sende Lars Mose til hovedbestyrelsen. 

Han er fællestillidsrepræsentant på DC Horsens. 

Lars Mose har været involveret i forarbejdet 

til Nyt NNF. Selv om han naturligvis repræsenterer 

slagterområdet, ser han sin rolle i hovedbestyrelsen 

som værende repræsentant for 

alle tillidsrepræsentanter i NNF – uanset branche. 

Desuden har NNF Ungdom i forbindelse med debatten 

om NNFs nye love tilkæmpet sig en fast 

plads i hovedbestyrelsen, der således udvides 

med et ekstra medlem. 

emg/-sf 

ne melding valgte Frank Leest at 

trække sig, og Finn Lauridsen og 

Alex Schau Hansen blev valgt som 

kritiske revisorer. 

Som revisorsuppleanter blev Arne 

Taysen fra Vejle og Kim Mortensen 

fra Bornholm valgt. emg/-sf 

27 

fotos: HAnne Loop


En veloplagt partiformand var hjemme 

blandt venner i Aalborg. 

THORNiNG: i HaR GEjST 

KONGRES & NYT NNF. S-formandens bredside mod de borgerlige: 

Danmark har ikke brug for en regering, der har mistet grebet. 

Af emiLia maria van GiLSe & Sven Fechner | foto hanne Loop 

– I har en god stemning. I har en god gejst. Kan I 

ikke sende noget af den gejst videre til regeringen. 

De virker nemlig trætte. 

Til stor moro blandt de delegerede lagde en 

veloplagt Helle Thorning-Schmidt ud med en 

bredside mod en række ministre i regeringen. 

Men den største bredside fik statsminister 

Anders Fogh Rasmussen: 

28 

– Danmark har ikke brug for en regering, der 

har mistet grebet. Det er ikke mindst blevet tyde 

ligt, efter at regeringen har fremlagt et finanslovs 

forslag, der genindfører énprocentsopsparingen 

(SPordningen), på et tidspunkt hvor alle økonomiske 

alarmklokker er begyndt at ringe: 

– SPordningen vil skabe højere ledighed. Men 

jeg kan love jer, at I aldrig vil møde en socialdemokratisk 

ledet regering, der accepterer ledighed. 

Helle ThorningSchmidt brugte en stor del af 

sin tale på at fortælle, hvad en socialdemokratisk 

ledet regering vil arbejde med: 

– Jeg har fem sager, som jeg brænder for at gå 

i gang med: 

Vi skal få tryghed tilbage i samfundet, så ingen 

behøver at frygte at gå uden for sin dør. 

Jeg vil skabe vækst i Danmark og kæmpe for 

et arbejdsmarked, der også er der om et år. 

Jeg vil sikre sundere arbejdspladser. I fortjener 

en regering, der på en alvorlig måde tager hånd 

om arbejdsmiljøet. Jeg vil gøre op med det forældede 

og forstenede billede af de ældre medborgere. 

Vi vil sikre kronjuvelen i det danske velfærdssamfund: 

Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. 

Ingen tvivl om, at Helle Thorning befandt sig 

blandt venner: Hendes tale blev flere gange afbrudt 

af spontane klapsalver. 

SlaGTERE EFTERTRaGTET aRbEjdSKRaFT 

– Vi skal jo stå sammen, når vi skal forandre noget 

– og det har vi gjort heroppe i Aalborg, sagde Aalborgs 

borgmester Henning Jensen (S) i sin velkomsttale 

til kongressen. 

– Vi har bevæget os og bevæger os stadig hurtigt 

fra en industriel produktionsby til en uddannelses 

og serviceby, sagde Henning Jensen. 

Udviklingen er da også gået hårdt ud over 

slagteriarbejderne i forbindelse med lukningen af 

slagteriet i Nørresundby og flytningen af en del af 

produktionen til det nye slagteri i Horsens. 

– En ting er, at vi har høj beskæftigelse i Danmark, 

det har hjulpet til også at få slagterne i arbejde 

igen. Men den anden ting er, at slagteriarbej 

derne er eftertragtet arbejdskraft, sagde borgmesteren. 

Det har betydet, at slagteriarbejderne meget 

hurtigt er kommet i nye job igen. Herefter slog 

Henning Jensen en kritisk tone an. 

– Vi står meget sammen heroppe i vores by. 

Noget, som jeg dog har svært ved, er at forklare 

folk de sociale nedskæringer, vi har været nødt til 

at gennemføre for at finansiere skattelettelser. Og 

her synes jeg, at også mit eget parti tidligere er gået 

for langt. Jeg håber, at I her på kongressen melder 

ud, at det skal der laves om på, når Socialdemokraterne 

kommer til at styre landet igen, sagde 

Henning Jensen. 

Fuld opbakning 

til socialdemokraterne 

Mens båndene mellem fagbevægelsen 

og Socialdemokraterne 

generelt svækkes, så står 

NNF fast på sin opbakning bag 

partiet. Det fastslår forbundsformand 

Ole Wehlast. 

– Vi vedstår åbent, at vi støtter 

Socialdemokraterne. Ikke fordi 

vi altid er enige om alt, men fordi 

vi ved, at de værdier, Socialdemokraterne 

bygger på, er de 

samme værdier, som NNF bygger 

på. 

– Vi har haft alt for mange år under 

den borgerlige regering, og 

jeg vil på kongressens vegne give 

tilsagn om, at vi vil gøre alt, 

hvad der står i vores magt for, 

at den nuværende regering er i 

sin sidste periode, fastslog Ole 

Wehlast. 

tol 

Medarbejderne 

er også opfindere 

Udvikling af fødevaresektoren 

er et af de politiske mål for NNF. 

Og medarbejderdreven innovation 

er et af midlerne til at nå 

målet. Det handler mere konkret 

om, at medarbejdere er med til 

at udvikle nye produkter, arbejde 

for højere kvalitet og leve op 

til stadig mere kritiske forbrugeres 

krav til produktionens påvirkning 

af miljø, arbejdsmiljø 

og dyrevelfærd. 

– NNF vil gerne udvikle modeller, 

så medarbejderdreven innovation 

kan blive mere udbredt, 

sagde konsulent Mogens Eliasen 

i et indlæg på kongressen. 

NNF er allerede med i et projekt 

om medarbejderdreven innovation 

under Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

tol 

Konsulent Mogens Eliasen fortalte 

om medarbejderdreven innovation. 

foto: HAnne Loop 


foto: HAnne Loop 

IUL modtog 

støttecheck 

I forbindelse med formanden 

for IUL Hans-Olof Nilssons tale 

til kongressens delegerede 

overrakte NNFs forbundsformand 

Ole Wehlast en check på 

75.000 kroner. 

Pengene skal bruges til IULs arbejde 

med at kaste lys over forholdene 

i nogle af de lande, der 

ikke har det samme faglige og 

økonomiske sikkerhedsnet, som 

lønmodtagere i Norden nyder 

godt af. 

emg 

Politisk udtalelse 

fra NNFs kongres 

NNFs kongres har enstemmigt 

vedtaget en udtalelse, som understreger 

behovet for, at den 

økonomiske politik fremover 

sikrer høj beskæftigelse. Udtalelsen 

lægger samtidig vægt på 

at bevare det danske velfærdssystem 

og beskytte arbejdstagere 

– herunder kolleger fra andre 

lande. 

»Vi tager afstand fra konkurrence, 

der bygger på underbetaling 

af arbejdskraft og begrænsning 

af faglige rettigheder. Vi har fået 

mange nye kolleger fra andre 

lande, der har søgt til Danmark 

for at arbejde på vores arbejdspladser. 

Vi hilser dem velkomne. 

Vi har i fællesskab en opgave i 

at sikre, at deres indsats finder 

sted på de samme vilkår, som er 

gældende for alle andre,« hedder 

det blandt andet i udtalelsen. 

Læs hele udtalelsen på 

www.nnf.dk/kongres 

SOcial dUMpiNG STøRSTE TRUSSEl 

KONGRES & NYT NNF. EFFAT-generalsekretær 

Harald Wiedenhofer påpegede i 

sin kongrestale, at EU-domme om serviceydelsernes 

fri bevægelighed åbner 

døre til social dumping. 


– En af de største udfordringer for det europæiske 

fagforeningssamarbejde er bekæmpelsen af social 

dumping. I denne forbindelse har domme, der for 

nylig er blevet afsagt af EUdomstolen, været alarmerende 

for os. 

Det sagde generalsekretæren for den europæiske 

sammenslutning af fødevareforbund EFFAT 

Harald Wiedenhofer i sin tale til de kongresdelegerede. 

Domstolen siger, at fagforeningernes arbejdskamp 

for lige løn til vandrende arbejdstagere og indenlandske 

arbejdstagere kan udgøre en forhindring 

for tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Arbejdskamp 

er således kun tilladt, hvis det drejer sig 

om at gennemtvinge minimumsregler for et arbejdsforhold. 

I en anden sag har den tyske delstat Niedersachsen 

krævet, at en polsk entreprenør, som udfører 

arbejde for delstaten, skal aflønne sine arbejdstagere 

i overensstemmelse med den overenskomst, 

der gælder i regionen og i branchen. EUdomstolen 

har senest dømt delstatens krav for 

ulovligt. Begrundelsen er, at betaling af overenskomstmæssig 

løn for den polske arbejdsgivers 

medarbejdere ville skabe ulige konkurrencevilkår. 

– Disse domme er i princippet et frihedsbrev 

til social dumping. Og hvis denne holdning vinder 

frem i EU, bliver socialt ansvarlige ansættelsesforhold, 

som vi kræver dem, ikke til en fordel, men til 

en ulempe i konkurrencen set med EUdomstolens 

briller. Og det ville være en katastrofe for vores sociale 

model, understregede Wiedenhofer. 

Kampen mod social dumping i EU handler om at sikre 

lønmodtagerrettigheder i et indre marked med fri 

konkurrence, påpegede Harald Wiedenhofer. 

NORdiSK SaMaRbEjdE SKal STYRKES 

– Jeg siger jer, at vi i en global verden får mere ud 

af et samarbejde de nordiske fødevareforbund 

imellem, end hvis vi fusionerer med andre industriforbund 

nationalt og hver for sig, sagde Hans-Olof 

Nilsson til de delegerede på NNFs kongres. 

Svenskeren HansOlof Nilsson har mange tillidshverv: 

Formand for NNFs svenske søsterforbund 

LIVS, formand for NU, sammenslutningen af nordiske 

fødevarearbejderforbund, og præsident for IUL, 

den internationale sammenslutning af fødevare og 

landarbejderforbund. 

Og i sin tale til NNFs kongres havde han da 

også især det nordiske samarbejde i fokus. Et sådant 

samarbejde anser han for at være afgørende, 

hvis fagbevægelsen skal kunne forsvare velfærdssamfundet 

og de globalt agerende koncerners forsøg 

på at underløbe overenskomster og andre kollektive 

aftaler. 

– Godt nok har vi forskellige lovmæssige og 

overenskomstmæssige forhold i de nordiske lande, 

og et tæt samarbejde mellem de nordiske fødevareforbund 

kan være svært i praksis. Derfor må vi til 

næste NUkongres lægge en strategi, så vi i fællesskab 

kan arbejde for kollektive aftaler i den nordiske 

fødevareindustri, sagde han. 

– Og derfor er det også indlysende, at vi styrker 

samarbejdet i Norden for at fremme kollektive 

aftaler, der kan holde på tværs af de nordiske landegrænser, 

sagde han. 

HansOlof Nilsson kom også ind på kampen 

mod kapitalfondene, som er en af de største udfordringer 

for den internationale fagbevægelse. 

– Kapitalfondene kommer, køber op, splitter ad, 

fyrer vores medlemmer, tjener på det hele og 

smutter med fortjenesten. De er statsløse og agerer 

globalt. Vi kan ikke forsvare vore medlemmer mod 

kapitalfondenes globale hærgen ved at kæmpe 

hver for sig i de enkelte lande, påpegede han. 

29


Foto: Hanne Loop 

Medlemmet 

i centrum 

A-kassen er en helt central del af 

Nyt NNF. Målet er, at NNFs a-kasse 

ikke længere skal være landets dyreste. 

Det var kernepunktet i hovedkasserer 

Niels Sørensens mundtlige beretning 

i forbindelse med a-kassens 

delegeretmøde. 

– Det betyder i første omgang, at vi 

nedsætter kontingentet til a-kassen 

med 15 procent i 2009 – og lægger 

op til yderligere reduktion i 2010. I 

øvrigt er det samlede beløb, medlemmerne 

betaler til administration 

på hovedkontor og i afdeling, på 

2.015 kr. om året. Og det har det for 

øvrigt været siden 2002. 

Derefter vendte Niels Sørensen tilbage 

til udgangspunktet: 

– Vi skal opbygge en a-kasse, som 

vores medlemmer er glade for at 

komme til, og som de har tillid til. Vi 

skal arbejde for at bringe vores 

medlemmer hurtigt tilbage i job og 

sikre, at de får de rigtige kvalifikationer 

til at kunne bestride fremtidens 

job. 

Ole Wehlast, Niels Sørensen og 

Esben Birkesholm blev valgt til 

a-kassens ledelse. 

emg/-sf 

NNF-liv er hele liv 

»… dit arbejde – vores ansvar« er sloganet 

for den kommende kongresperiode. Men 

NNF ser på NNF ernes liv som en helhed: 

Intet indholdsrigt familie- og fritidsliv og 

intet godt jobliv uden et meningsfyldt fagligt 

liv. 

Dette har været afsættet 

til tre kortfilm om tre 

NNFeres liv, som blev 

vist på NNFs kongres i 

Aalborg. 

Tre NNFere inviterer seerne 

til et kig på deres 

arbejdsplads, og man 

får et indblik i deres job 

som sikkerheds- eller tillidsrepræsentanter. 

Til sidst bliver seerne inviteret ind i privaten, 

hvor de tre NNFere fortæller om familie, 

hobby og livet i almindelighed. 

30 


TR fåR NysTifTET pRis 

Jane Hansen fra Korsvej Mejeri (Arla) fik en helt nystiftet TR-pris. 

Prisen, der er et rejse- og studielegat på 20.000 kroner, fik hun for 

sit arbejde med Netværkslokomotivet. 

Og det var en stolt næstformand Kurt Jakobsen, der kunne overrække 

Jane Hansen den nystiftede pris. Han begrundede Daglig Ledelses 

valg af Jane Hansen med hendes store arbejde i Netværkslokomotivet: 

– En dag oplevede du, at nogle kollegaer kom hjem og brokkede sig 

over et AMU-kursus. Men du lagde ikke bare skulder til deres kritik. 

Næh, du tog fat med det samme. Du fik kollegaerne i gang igen. Du 

fik sat gang i et samarbejde med virksomhederne. Du fik skabt ny 

kontakt til uddannelsesstederne. Du fik skabt de netværk, der er 

nødvendige. 

Det er første gang nogensinde, at NNFs TR-pris uddeles. For fremtiden 

skal prisen uddeles til en tillidsrepræsentant, en sikkerhedsrepræsentant 

eller en anden, der i kongresperioden har gjort en forskel 

for sine kollegaer på arbejdspladsen. Det er Daglig Ledelse, der 

beslutter, hvem der skal have prisen. Dog er det muligt at komme 

med indstillinger til egnede kandidater. 

emg/-sf 

De tre NNFere er Peter Uno fra Tican, Lena 

Skov fra Nobel Cigars og Jane Hansen fra 

Arla Foods. 

Det kan afsløres her, at seerne ikke kun får 

et indtryk af NNFernes arbejdspladser, men 

også indblik i hundetræningens hemmeligheder. 

Desuden kan 

man blive klogere på japanske 

haver, og hvordan 

et sommerhus kan 

danne rammen om et 

sammentømret familieliv. 

Filmene har en varighed 


af 5 minutter hver og er 

produceret af produktionsselskabet uberkant 

i samarbejde med NNF. 

Se filmene på www.nnf.dk/kongres 

-sf 



Børsting: 

Det handler om 

størrelsen… 

LO-formand Harald Børsting havde i 

sin kongrestale ikke de store roser 

med til regeringen – især ikke når 

det gælder regeringens planer om 

igen at ændre på dagpengereglerne. 

– Det kan godt være, at nogen har 

bildt Anders Fogh ind, at det ikke er 

størrelsen – men gørelsen – der betyder 

noget. Men når det gælder 

dagpengene, så er det altså en anden 

sag, sagde LO-formanden. 

– Dagpengene har tabt en væsentlig 

del af sin værdi de sidste 20 år. Med 

den prisudvikling, vi ser nu, bliver 

det endnu værre. Her har vi brug for 

et gevaldigt løft. Hvorfor skulle folk 

ellers forsikre sig – og for den sags 

skyld melde sig ind i en a-kasse. Det 

vil jeg gerne diskutere med Fogh. 

Harald Børsting benyttede også lejligheden 

til at bede regeringen om 

at holde fingrene fra efterlønnen. 

Dog kunne det være en idé at kigge 

lidt på regeringens eget arbejde: 

– I stedet for at afskaffe muligheden 

for, at medarbejdere kan trække sig 

tilbage efter et langt og slidsomt arbejdsliv, 

så burde regeringen kigge 

lidt på det bureaukrati, den har oparbejdet. 

emg/-sf 

Læs mere på: 

www.nnf.dk/kongres 

Guldnålen 

til to tillidsfolk 

En stolt forbundsformand 

kunne overrække NNFs guldnål 

for 25 års flot faglig indsats 

til hele to tillidsfolk: 

Klavs Elvig Hansen (NNF Århus) 

og Gunnar Sakshaug 

(Danish Crown, Skjern). 


NNFs 8. kongres 

i billeder 

Taler, debat, samvær, de små øjeblikke, uforudsete 

situationer. Et stemningsbillede fra en kongres, 

der handlede om fornyelse og fremtidens NNF. 

foto hanne Loop 

31

Udefra Norge 

Iskold 

maNgFoldighed 

32 

Her arbejder kvinder med 

fire forskellige nationalite- 

ter sammen ved samle- 

båndet: Patricia Paredes 

fra Chile (forrest), Liane 

Thies fra Tyskland, Senay 

Haile fra Eritrea og Liv 

Marit Hornnes fra Norge 

(bagest). 


UdEFRA/INTEGRATIoN I NoRGE. Et 

miljø fri for racisme og fordomme 

er en af levereglerne ved Hennig- 

Olsen Is i den sydnorske by Kristi- 

ansand. NNFs norske søsterorgani- 

sation NNN bakker aktivt op. 

Af Stig H. CHriStenSen/LO-AktueLt | 

DAnsk version Sven FeCHner | 

foto SiSSeL M. rASMuSSen/LO-AktueLt 

– Jo, her i virksomheden kan vi nemt se, hvor i 

verden der har været krig og konflikt, siger formanden 

for NNN-klubben hos Hennig-Olsen Is i 

den sydnorske by Kristiansand, Petter Grønås. 

Sovjet besatte Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet 

i 1968. USA førte krig i Vietnam frem til 

april 1975 og støttede Pinochets militærkup i 

Chile i 1973. I årene efter kom flygtninge fra disse 

lande til Norge, chilenerne dog først i slutningen 

af 80’erne. Nogle af dem har arbejdet på isfabrikken 

i Kristiansand. 

Etnisk mangfoldighed 

I dag er der mellem 70 og 75 medarbejdere 

med udenlandsk baggrund ansat hos Hennig- 

Olsen Is. Petter Grønås og administrerende direktør 

Paal Hennig-Olsen siger samstemmende, 

at de tre største etniske grupper på virksomheden 

er vietnamesere, somaliere og kurdere. 

De udenlandske kolleger repræsenterer nu 

i alt 29 forskellige nationer hos Hennig-Olsen Is. 

Paal Hennig-Olsen lægger ikke skjul på, at 

der er mangel på arbejdskraft i landet. Men virksomheden 

har klaret sig ved at benytte sig af 

den udenlandske arbejdskraft og ved at dyrke 

utraditionel tankegang, åbenhed og interesse for 

mennesker og deres ressourcer. 

Burma og Irak 

I palleteringsafdelingen arbejder Ali Hassan fra 

Sudan, som pakker og smiler samtidigt – i 16 

graders kulde. Han arbejder sammen med 

blandt andre Min Min fra Burma og Ihab Alla- 

33

Udefra Norge 

Iskold 

maNgFoldighed… 

kravi fra Irak. Min er kommet fra Burma i 2005 

og er flygtning fra militærjuntaen i landet. Militæret 

ville have ham til at arbejde for sig, men 

det mener Min kunne have fået de mest vidtrækkende 

konsekvenser for ham. Derfor er han 

nu i Norge – og gør rent hos Hennig-Olsen Is. 

– Det er fint nok, siger han. 

– Hvordan er arbejdsmiljøet? 

– Det var vanskeligt i begyndelsen, men nu 

kender jeg flere, jo, faktisk alle sammen, siger 

Min Min. 

Han bliver ked af det, når han i tv ser, hvordan 

juntaen i hjemlandet slår ned på al opposition. 

– Det er dårligt gjort af militæret. Vi har 

brug for et helt andet system, mener Min Min. 

Han er medlem af det norske nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbund 

som næsten alle 

andre, der arbejder med vedligeholdelse, på lageret 

og i produktionen. 

Ihab Allakravi måtte som 16-årig flygte fra 

Irak i 1991, efter at hans bror var blevet hængt. 

Ligesom broren ville Ihab ikke deltage i Saddams 

krig mod Kuwait og amerikanerne. Hele 

familien flygtede til Saudi-Arabien, og Ihab kom 

senere til Norge. Ihab fortæller, at faren forinden 

blev fængslet i Irak, og at han ikke ved, om hans 

far stadig lever. 

Formanden for NNN-klubben, Petter 

Grønås, fortæller, at der også er folk fra Burundi i 

Afrika blandt kollegerne. Mange af dem har den 

samme baggrund som folk fra Rwanda: 

– Der er ikke så meget af familien tilbage, 

om man må sige det sådan, siger Petter Grønås. 

Han føler sig derfor stærkt provokeret, når 

han hører førende repræsentanter fra det norske 

FrP/Fremskrittspartiet snakke om flygtningene 

som »lykkeriddere« og om at »have sugerør i 

statskassen«. 

34 

– Jeg vil meget gerne have en ordentlig diskussion 

med den slags folk og fortælle dem de 

historier, som mange af vore medlemmer har 

været igennem, siger han. 

Hjælp til selvhjælp 

Men det kan ikke bare være lutter fryd og gammen 

i virksomheden, selv om der hersker en 

stor vilje til integration. Hvad med sprogproblemer 

eller konflikter kulturerne imellem? 

Petter Grønås erkender, at der findes udfordringer 

som sprog, konflikthåndtering og rekruttering. 

Men han mener ikke, at der har været 

store konflikter i virksomheden. 

Kravet til norske sprogkundskaber er, at 

man blandt andet skal kunne forstå sikkerhedsreglerne. 

Virksomheden har fået VOX-midler 

(norsk voksenuddannelsesprogram, red.) og har 

kørt sprogkurser igennem norsk AOF, både i arbejdstiden 

og i fritiden. 

– Vi har også organiseret læse-/stavekurser, 

siger Petter Grønås. 

Samtidig har fagforeningen brugt de 

kolleger, der taler norsk bedst, til at tolke for 

deres landsmænd. Man har ikke brugt tolke 

udefra. 

– Det gælder om at få folk til at lære norsk 

og at forstå ting selv, mener klubformanden. 

Grønås understreger, at man tager fat om 

konflikter, lige så snart man får nys om dem. 

– Det er vigtigt med åbenhed, og at kollegerne 

kommer til klubben med det, de har på 

hjerte. Folk føler, at der bliver sat pris på dem, 

og at de er værdsatte, mener han. 

– Og det er norske regler, der gælder – for 

eksempel skal kvindelige ledere respekteres på 

linje med mænd. Vi behandler alle lige. To stikord 

er god opførsel og sund fornuft, siger Petter 

Grønås. 

HENNIG-olsEN Is FIk MANGFoldpRIs 2007 

Hennig-Olsen Is har som den første privatejede virksomhed i Norge modtaget en pris 

for sin indsats for integration på arbejdspladsen. 

Begrundelsen var blandt andet, at virksomheden har ydet en indsats for integrationen 

på arbejdspladsen igennem mere end 40 år. 

Mangfoldprisen uddeles af det norske arbejds- og integrationsministerium. 

Tidligere er den gået til Ullevål Universitetssykehus og Posten Norge A/S. 

Mens der i 2007 har arbejdet folk med 27 forskellige nationaliteter hos isproducenten, 

har 17 procent blandt de norske arbejdstagere en anden etnisk baggrund end norsk. 

FAkTA 

NNN er NNFs norske søsterorganisation, 

som organiserer de fleste medarbejdere 

på isfabrikken. NNN har over 

30.000 medlemmer i Norge. NNNklubben 

hos Hennig-Olsen Is i Kristiansand 

består af flere end 110 medlemmer. 

NNN har kun to overenskomster 

i isbranchen, Hennig-Olsen er den 

ene, og Isbjørn IS AS i Bergen er den 

anden. Isproduktion er yderst sæsonbetonet, 

derfor gør virksomheden antallet 

af ansatte op i årsværk. I 2005 

svarede beskæftigelsen til 300 årsværk 

med stigende tendens. 

Se også på nettet: www.nnn.no/ 

index.php?mod=plink&id=11040 

Lønsystemet 

Hennig-Olsen Is har et lønsystem med 

individuelle tillæg for både formel og 

reel kompetence. Dertil kommer anciennitetstillæg 

til og med 10 år. NNNansatte 

er delt op i grupper: En med 

ufaglærte, en med faglærte uden lederansvar 

og en med faglærte med lederansvar. 

Isbranchen i Norge er traditionelt et 

lavtlønsområde, men igennem de sidste 

par år har man fået brugbare tillæg. 

Mindstelønnen er for øjeblikket 

på 126,60 nkr. (ca. 119,20 dkr.) En nyansat 

kan ofte begynde med en startløn 

på 134 nkr. (126,27 dkr.) 

Om Hennig-Olsen Is 

Hennig-Olsen Is blev grundlagt midt i 

Kristiansands centrum allerede i mellemkrigstiden, 

men virksomheden 

havde efterhånden brug for mere 

plads. I 60’erne flyttede produktionen 

lidt uden for byen. Det siges, at byens 

borgere har visse patriotiske følelser 

for familievirksomheden, som har 

overlevet i alle disse mange år, også 

fordi der i virksomhedens historie 

overvejende har været tale om udvidelse 

og ikke afvikling. I dag sidder 

Hennig-Olsen Is på næsten halvdelen 

af det norske marked. 


RUslANd TRUER EkspoRTEN 

En håndfast EU-politik over for Rusland i Kaukasus-konflikten kan ramme landbruget. 

Den russiske ministerpræsident Vladimir Putin har allerede talt om at trække tilsagn i 

forhandlingerne om Ruslands indtræden i WTO tilbage. Desuden vil Rusland bremse 

importen af fødevarer og eksporten af træ. 

Ifølge tyske Topagrar har den russiske landbrugsminister Alexej Gordejev samtidig sat 

spørgsmålstegn ved importen af svinekød fra EU og USA. 

Rusland har for i år fastsat importkvoten til 1,2 mio. ton fjerkrækød og 500.000 ton svinekød, 

hvoraf halvdelen kommer fra EU. Ifølge Gordejev skal denne mængde reduceres 

med omkring 100.000 ton. Ministeren henviser til, at den russiske egenproduktion 

er steget væsentligt i de sidste år. Det anspændte forhold mellem USA, EU og Rusland 

på baggrund af problemerne i Kaukasus fortsætter i skrivende stund. 

Landbrugsavisen.dk 

Orkan ødelægger 

afgrøder i USA 

Kraftige vindstød og regn efter orkanen 

Gustav har sandsynligvis gjort betydelig 

skade på majs- og sojabønneafgrøderne 

i staten Louisiana i USA. 

Ronnie Levy er specialist i sojabønner 

fra Louisiana State University AgCenter. 

Han tør godt gisne om, at landmændene 

ikke er kommet upåvirket 

over orkanen. 

– Det ser ud til, at orkanen vil have en 

betydelig påvirkning på afgrøderne, 

siger Ronnie Levy. 

Han fortæller, at inden orkanens ankomst 

så det ud til, at mange sojabønner 

var klar til at blive høstet, og mange 

landmænd gjorde, hvad de kunne 

for at få høsten i hus. 

Men man ved endnu ikke, hvor meget 

der blev reddet, og under orkanen 

stod der også stadig meget majs på 

markerne. 

Jorden var gennemblødt i Louisiana, 

allerede før Gustav slog til, og endnu 

mere fugt og væde efter orkanen kan 

nu true kvaliteten af afgrøderne. 

USDA forventede 1. august i år, at Louisiana 

vil producere omkring 600.000 

ton sojabønner i år. 


Enige om frihandelsaftale Down Under 

Efter sammenbruddet i WTO-forhandlingerne 

i juli er en række asiatiske lande nu på nippet 

til at indgå en frihandelsaftale med New Zealand 

og Australien. 

Aftalen omfatter blandt andet en udfasning 

af told på mejeriprodukter og kød. Aftalen, 

der giver øget adgang til et marked med flere 

end 575 mio. mennesker, vil ikke mindst væ- 

CaNadisk slagteri 

tager aNsvar For 

FødevareskaNdale 

Den store canadiske slagterikoncern Maple 

Leaf er under voldsomt pres, efter at selskabet 

har erkendt, at det har det fulde ansvar 

for en fødevareskandale i starten af august. 

Skandalen omfatter en række sygdomstilfælde 

blandt forbrugerne rundt omkring i landet. 

Samtidig bliver hændelsen kædet sammen 

med 15 dødsfald. 

Tilsyneladende er listeria-forurenede fødevarer 

produceret af Maple Leaf blevet solgt 

over hele Canada og har været skyld i sygdomstilfældene. 

Listeria-bakterien er nu sporet 

tilbage til produkter fra Maple Leafs virksomhed 

i Toronto. 

Maple Leaf har tilbagekaldt alle 220 produktserier, 

som er produceret på den pågældende 

virksomhed, og man har valgt at lukke anlægget 

midlertidigt. 

Der forventes rejst en række erstatningssager 

mod Maple Leaf. På børsen er Maple 

Leaf-aktien faldet med mere end 20 procent, 

siden tilbagekaldelsen af produkter begyndte 

den 17. august. 


re en fordel for New Zealand, der vil slippe 

for knap 250 mio. kr. i toldafgifter om året. 

De asiatiske lande, der er med i aftalen, omfatter 

blandt andet Indonesien, Malaysia, Filippinerne, 

Thailand, Vietnam og Cambodja. 

Samhandelen mellem landene, der sidste år 

steg med 17 procent, har en værdi af 250 

mia. kr. Landbrugsavisen.dk 

julefrokosttilbud 

Julefrokost 

Kom og oplev Pinenhus’ berømte 

julebuffet, som er et sandt 

over fl ødighedshorn af god mad. 

Buffeten indeholder alle de gode 

traditionelle kolde og varme 

juleretter samt fl ere spændende 

nye retter. Det gør Pinenhus’ 

store julebuffet til en kulinarisk 

oplevelse. 

Pr. person kun 

JULEFROKOST 2008: 

21., 22., 28. og 29. november 

5., 6., 12. og 13. december 

NB: Husk bordbestilling i god tid! 

Overnatning 

I forbindelse med julebuffet kan 

også bestilles overnatning. 

Dobbeltværelse 

ifbm. julefrokost 

Enkeltværelse 

ifbm. julefrokost 

* Prisen er inkl. morgencomplet. 

Alle rabatter er fratrukne. 

www.pinenhus.dk 

Pinen 3, 7870 Roslev 

Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 

ajour 

kr. 298,- 

kr. 615,00* 

kr. 465,00* 

PROGRAM: 

Kl. 19.00: Julebuffeten åbnes 

Kl. 21.00: Vi spiller op til dans 

Kl. 01.00: Natmad 

35 

T

EFtER FiRE åR i 

smertehelvede FiK 

eNdelig et 

FLEKSJOBBERE. Fire et halvt år 

tog det, før Flemming Fugl igen 

kunne kalde sig slagter – fire et 

halvt år med en ødelagt ryg og 

med en årelang venten på at blive 

godkendt som fleksjobber. Men i 

dag har han sit deltidsjob hos 

»Slagterpigerne« i Rudkøbing. 

Af Lisbeth Kristine Cedray | foto søren sKarby 

Flemming Fugl er udlært slagter fra Svendborg. 

Det var hos en delikatesseslagter, hvor han lærte 

Her i den gamle baggård i den fredede ejendom 

nyder Flemming Fugl sin frokost – omgærdet af historiens 

vingesus og duften af de gode løgpølser, 

han lige har sendt en tur i røgeriet. 

– At kunne spise min frokost på arbejdet – ja, det 

har jeg ventet på i over fire år, siger Flemming Fugl. 

36 

det gode, gamle håndværk fra bunden. Herefter 

jobbede han på akkord i mange år i Nyborg, og 

så blev han fisker i et årti. 

Men ryggen ville ikke, som hr. Fugl ville. 

Efter en sygemelding kom han på arbejdsprøvning. 

Da var han sidst i 30’erne. Første dag 

skulle han klippe en hæk, og så sagde ryggen 

for alvor stop. De tre nederste ryghvirvler var 

slidt ned. Og så var det slut med at gå på arbejde 

overhovedet. 

En sag, NNF kørte om arbejdsskade, førte 

ikke til noget. Flemming Fugl, i dag 43 år ung, 

sad derhjemme på Langeland med et arbejdsliv, 

der var skudt i ruiner. 

– Jeg var igennem systemets trummerum i 

over tre år. Tænk sig, det tog tre år, før de godkendte 

mig til et fleksjob. For jeg ville arbejde, 

men jeg kunne bare ikke arbejde så meget som 

før. Og da jeg så endelig blev godkendt, så kom 

næste udfordring: At stå med hatten i hånden og 

forklare en arbejdsgiver, at man måske ser sund 

og rask ud, men at man ikke kan arbejde helt så 

meget som andre. Det var der ikke nogen, der 

faldt for. 

– Nej, det har bare været utrolig mange år 

op ad bakke, siger Flemming Fugl og regner sig 

frem til, at han var dømt til at være ude af arbejdsmarkedet 

i fire et halvt år og bare vente. 

Og vente. 

Glad for fleksjobbere 

Det så sort ud for den nybagte fleksjobber, der 

bare ikke kunne finde et sted at flekse, og som 

var ved at give op. 

Men så kom der en opringning fra kommunen. 

Konsulenten fra Langeland Kommune havde 

haft en slagtermester i røret, der var på jagt efter 

en fleksjobber. Helst en NNFer, havde hun sagt. 

Slagtermesteren var Hanne Jacobsen fra 

»Slagterpigerne« midt i Rudkøbing. Hanne Jacobsen 

er selv gammel NNFer, fra før hun blev 

mester i 2000, hvor hun sammen med en anden 

købte slagterbutikken, som havde været hendes 

arbejdsplads. 

– Jeg har tre ansatte i fleksjob her i butikken 

for tiden, fortæller Hanne Jacobsen i dag. 

– Jeg henvender mig ofte til kommunen for 

at høre, om de har nogle fleksjobbere, der passer 

ind i min slagterbutik. Og glad blev jeg da, 

da Flemmings navn dukkede op, for han var lige 

den, jeg ledte efter, siger hun. 

– Jeg oplever, at folk på deltid har mere 

knald på batterierne. Nu er det jo ikke, fordi mine 

fuldtidsansatte ikke laver noget, understreger 

hun med en latter. 

– Men for fleksjobbere har det vel noget at 

gøre med, at det overskud, de har, det bruger de 

fuldt ud på den tid, de er her. Det er med fuld 

skrue, synes jeg. 

– Og så får jeg nogle glade mennesker herind 

i butikken. De er jo bare glade for, at de kan 

være på arbejdsmarkedet, ligesom vi andre kan. 

Og det er jo grotesk, at det nogle steder skal 

være så svært for dem at få et arbejde. Jeg er i 

hvert fald rigtig glad for mine medarbejdere, og 

for at de har lyst til at være en del af Slagterpigerne, 

siger Hanne Jacobsen. 

Lykketræf 

Flemming Fugl har på mange måder været heldig, 

siger han selv. 

– Jeg fik et job her på Langeland, hos den 


FLEMMiNg 

job 

eneste slagterbutik på øen. Det er da heldigt. Og 

så viser det sig, at mester og jeg faktisk kender 

hinanden fra barndommen. 

Så selv om det tog over fire år, før Flemming 

Fugl igen kunne blive slagter – på fleksjob 

– så er han i dag glad. Glad for at have kolleger, 

glad for at kunne bruges og glad for at være 

vendt tilbage til det håndværk, som han blev 

udlært til. 

– Her i Slagterpigerne laver vi alt fra bunden 

selv. Og med hemmelige opskrifter, der er 

gået i arv fra en slagter på øen til Hanne, fortæller 

han. 

– Min dag er utrolig varieret. Lige fra at 

fremstille pølser til at passe røgeriet og så være i 

butikken – og vi har lige sluttet Langelandsfestivalen, 

som også sætter os alle på nye og sjove 

opgaver. Så ja, du kan tro, jeg er glad for at være 

slagter igen. Også selv om det kun er tyve timer. 

Gammel butik med stolte traditioner 

Og lad os så lige slutte af med Flemming Fugls 

arbejdsplads »Slagterpigerne«, navnet på butikken. 

Den gamle butik med de stolte traditioner 

har i over 100 år været slagterbutik i Rudkøbing. 

For omkring ti år siden købte to slagterpiger butikken. 

Den blev opkaldt efter dem og havde kun 

kvindeligt personale. I dag ejer Hanne Jacobsen 

så butikken alene, men hun har altså flest 

mænd ansat. De er vant til at blive drillet med 

navnet eller at se de forbløffede kunders øjne, 

når der kommer en hærdebred slagtermand og 

ikke en lille slagterpige ud fra kølerummet. 

– Men jeg vil altså gerne være slagter et 

sted, der gør en forskel. Også på navnet, griner 

Flemming Fugl. 

– Jeg kan lide alt ved det 

gamle håndværk som 

slagter, og her hos »Slagter 

pigerne« er det mig, der står 

for pølsemageriet, røg 

varerne og pasning af 

rygeovnen. Og måske har 

jeg en hemmelig opskrift på 

en ny pølse i ærmet, smiler 

Flemming Fugl listigt. 

37

DEt LovER GoDt foR 

BAGERIERNE 

UDDANNELSE I BAGERBRANCHEN. Opsplitningen af bageruddannelsen virker, og NNF tror, 

at den nødvendige arbejdskraft i den betrængte branche er klar i løbet af fem år. 

Af Flemming Hove | foto Hanne loop og Søren palmelund | IllustrAtIon BoB KatzenelSon 

38 


»Jeg tror, at vi i løbet af fem år har den 

arbejdskraft, der er nødvendig i bager- 

branchen. Vi har i øjeblikket stadig et 

efterslæb, men det vil rette sig med 

brød bagerne og kagekonditorerne.« 

Indsatsen for at komme manglen på faglært 

arbejdskraft i bagerbranchen til livs ser nu ud 

til at lykkes takket være opsplitningen af bageruddannelsen 

i tre selvstændige moduler. 

NNFs forbundssekretær på området, 

Flemming Mogensen, siger, at antallet af bagerelever 

på de tekniske skoler omsider er 

oppe på det niveau, som branchen har brug 

for netop nu. Og han tøver ikke med at give 

en stor del af æren til den nye brødbageruddannelse, 

der er resultatet af den nye opdeling 

af bageruddannelsen. 

– Jeg tror, at vi i løbet af fem år har den 

arbejdskraft, der er nødvendig i bagerbranchen. 

Vi har i øjeblikket stadig et efterslæb, 

men det vil rette sig med brødbagerne og kagekonditorerne, 

der kan bygge både en bager- 

og en konditorprofil på deres grunduddannelse, 

siger han. 

Voksenelever 

Branchen har i årenes løb haft problemer med 

at fastholde de unge i uddannelsesforløbet, 

og det fik interessen for at ansætte voksenlærlinge 

til at stige. Derfor ærgrer det Flemming 

Mogensen, at regeringen nu har fjernet 

tilskuddet til de voksne elever. 

– Regeringen har skudt med spredehagl 

ved at forringe tilskuddet til voksenelever, og 

for os kan det betyde, at vi igen mister bagerelever. 

Men jeg tror, tilskuddet bliver genindført, 

for det er vigtigt, at en branche som vores 

kan følge med. Vi har gjort meget for, at 

både antallet af elever og kvaliteten af uddannelsen 

er blevet forbedret, siger han. 

Bagernes skæve arbejdstider har været 

én af de ting, der har fået skyld for, at det har 

været svært at få elever, men det tror Flemming 

Mogensen ikke rigtig på. 

– Økonomisk har eleverne jo de samme 

vilkår som bagersvendene, og derfor vælger 

FlemmiNg mogeNseN | foRBUNDSSEkREtæR, NNf 

mange mestre at lade svendene møde tidligst 

og i weekenderne. Dermed har de unge fornuftige 

muligheder for at leve en hverdag 

sammen med venner og familie, siger han. 

Fint tiltag 

Ud over at splitte bageruddannelsen op og 

etablere en brødbageruddannelse har for eksempel 

Holstebro Tekniske Skole haft stor succes 

med at uddanne produktionsassistenter til 

fødevarevirksomheder. Navnlig lidt ældre har 

gennemgået et 17-ugers-kursus, der gør dem 

klar til arbejdsmarkedet. 

– Det er ikke nogen ny uddannelse, men 

et fint tiltag for at få folk i arbejde, siger Flemming 

Mogensen, der hilser initiativet velkomment, 

hvis det kan hjælpe bagerne. 

fAktA: 

BRøDBAGER 

Uddannelsen til brødbager varer to 

år og en måned. 

Eleverne lærer at bage de almindelige 

og traditionelle brødtyper og 

kan komme i praktik i varehuse og 

på andre arbejdspladser med et begrænset 

sortiment. 

Færdiguddannede brødbagere kan 

på ni måneder videreuddanne sig 

til brødbager med profil, så de kan 

lave et bredt sortiment inden for deres 

speciale. 

Med yderligere ni måneders overbygning 

er de uddannede bagere, 

der kan fremstille alle former for 

brød, rullet bagværk og kager. 

Det har virket! 

Det er vigtigt at fortælle alle bagervirksomheder 

om uddannelsen og gøre dem opmærksomme 

på behovet for, at alle tager elever ind. 

Det fastslår uddannelseskonsulent i Bagerog 

Konditorfagets Fællesudvalg, Charles Larsen, 

og han glæder sig over, at det er lykkedes at få 

mange i tale. Med en halv million kroner i ryggen 

fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) har 

fællesudvalget besøgt godt 440 bagerier, som 

ikke havde elever, og det har virket. 

– Vi medbragte blandt andet brochurer, lærekontrakter 

og »Lærling søges«-plakater, og det 

viste sig at være meget bedre end annoncer i 

avisen eller på internettet. En fjerdedel af virksomhederne 

er nu lærlingepladser, og vi har fået 

flere elever ind på uddannelsen. Det er positivt, 

siger Charles Larsen. 

Han er meget bevidst om, at det nu gælder 

om at holde fast i eleverne. 

– Vi har cirka 40 procent, som hopper fra 

uddannelsen, eller som vælger en anden praktikplads. 

Det kan være, fordi kemien i et bageri 

ikke fungerer, men det er lykkedes at få en stor 

del i gang i et andet bageri. Man skal huske på, 

at man arbejder tæt sammen i et bageri, og derfor 

skal kemien passe sammen. Jeg tror også, 

det kan give de unge styrke at tage en beslutning, 

selv om den kan være svær, siger han. 

Charles Larsen erkender, at selv om det er 

lykkedes at få mange nye elever, er der fortsat 

et efterslæb. 

– Opsplitningen af bageruddannelsen er en 

fordel, fordi for eksempel supermarkederne nu 

kan tage elever ind, siger han. 

39

MEstERs 

superlæriNg 

LÆRLINGE. Lasse var skoletræt. 

Men så scorede han et 12-tal og 

fem 10-taller ved slagtersvende- 

prøven. 

Af Leif O. Nørgaard | foto POuL aNker 

Lasse Bloch Jørgensen brænder for sin hobby, 

som kun unge mennesker kan brænde. 

Derfor droppede han sommerferien til fordel 

for 14 dages frihed i september og tre uger i 

oktober for at kunne gå på jagt. Og på mere 

jagt. Og på jagt endnu en gang. 

– Han er oplært med det der »Jord-til-bord« 

hjemmefra, hvor faderen har et fritidslandbrug. 

Han slagter selv det, han nedlægger, og skal der 

skydes en ko, kan han også det. Men hans vigtigste 

gen er nok, at han er god til at tale med 

folk uden at tale for meget, som jeg gør, ler byens 

eneste selvstændige slagtermester Martin 

S. Hansen. 

Nok er han stolt, men ikke overrasket over, 

at hans lærling blev bedste mand blandt 23 på 

sit hold. Fem 10-taller og et 12-tal ved svendeprøven 

på Holstebro Tekniske Skole blev det til 

– foruden den eneste bronzemedalje, som blev 

givet ved den eksamen til detailslagterne. For 

hos Sønderport Slagter i Varde er man ligesom 

vant til gode præstationer. Det ser man som resultatet 

af en speciel virksomhedskultur, der 

rækker en anelse længere end blot et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold. 

Mester Martin, 32, 

har uddannet fem lærlinge, de syv år han har 

stået som ejer af butikken, hvor han også er udlært. 

Alle er blevet blandt de fem dygtigste på 

deres hold. 

40 

Skoletræt 

Han har lært dem de færdigheder og givet dem 

den viden, kun en fuldbefaren mester er i stand 

til. Sammen med opholdene på fagskolen har 

det klædt lærlingene – tre piger og to drenge – 

godt på til en fremtid i branchen, hvor unge ellers 

ikke står i kø for at komme til. 

Lasse var skoletræt efter folkeskolens niende 

klasse og kom i lære hos Martin S. Hansen, 

hvor han havde været i praktik. 

– 12-tallet fik jeg i »butik«. Det er noget, 

jeg kan li’. At tale med kunderne og vejlede 

dem. På skolen var skuemesteren kunden, og så 

var det om at bruge sin paratviden. Det er noget, 

man ikke kan læse sig til, men som kun 

kommer af arbejdet i butikken. Det gør vi heldig- 

vis meget her, hvor vi er fire, som skiftes til at gå 

ud at betjene kunden, alt efter hvad vi står og 

arbejder med inde bagved. 

– Jeg kunne ikke have fået et bedre lærested. 

Dejlige kolleger og rare kunder. Det er en 

fornøjelse at tage på arbejde hver eneste dag, siger 

Lasse med overbevisning og giver ubetinget 

sin mester æren for »den gode lugt i bageriet«. 

– Martin gør meget ud af det sociale. Som 

sidste år, hvor vi var i Milano på studietur og kikkede 

på slagterbutikker og fik noget dejlig mad 

og rødvin. Af sted fredag og hjemme igen godt 

trætte mandag morgen – uden at kunderne opdagede 

noget. Vi var også på sommerudflugt alle 

sammen. I kano med konkurrencer og grillmad. 

Super hyggeligt og socialt, siger Lasse. 

Sønderport Slagter gør meget ud af de hjemmelavede pølser. Her en profilpølse, som Lasse og Mester 

Martin præsenterer. Fremstillet af håndskåret svinebryst og okseinderlår, håndæltet, krydret med paprika, 

lagret og let røget og puttet i en oksetarm. 


Lasse i sit es med paratviden og kundetække. 

Social dimension 

– Indtil videre bliver jeg, siger han, som godt 

kunne tænke sig på sigt at blive selvstændig. 

Men nu trækker han lige vejret oven på en flot 

svendeprøve. Og jagtsæsonen skal overstås, og 

så sker der altså en spændende udvikling i butikken, 

som flytter efter mere end 30 år på samme 

adresse. 

– Vi kommer til at mangle folk. Kunne godt 

bruge to. Om det er en smørrebrødsjomfru eller 

en autodidakt, er underordnet, bare de kan lide 

at arbejde med mad og gøre kunderne tilfredse. 

Og så skal de passe til vores team, siger slagtermester 

Martin S. Hansen. 

Han har tidligere vist, at han ikke er 

spor nervøs for at løbe en vis risiko, når han 

ansætter. Da han kun 23 år gammel stod som 

ny ejer af butikken og ikke kunne få folk, 

måtte han ty til to voksenlærlinge. Den ene var 

Hanne på 43 år med mod på at lære erhvervet 

og desuden en tidligere misbruger, Glen, på 

mesters egen alder. Han kommer fortsat og 

giver en hånd med og er blevet en knalddygtig 

slagtersvend. I dag beskæftiges også en bosnisk 

flygtning, som havde været uden arbejde 

i årevis. 

– At have haft med folk at gøre, der har været 

langt nede eller langt ude, har givet mig en 

»12-tallet fik jeg i 

»butik«. Det er noget, 

jeg kan li’. At tale med 

kunderne og vejlede 

dem.« 

lAsse Bloch JørgeNseN | 

NyUdLÆRt sLaGtERsvENd. 

masse positive ting og lært mig meget, siger 

slagtermesteren. 

Medarbejderpleje 

Martin S. Hansen støver selv sine lærlinge op. 

Har allieret sig med et reklamebureau, som har 

udarbejdet et materiale, han deler ud på messer 

og lignende steder, og han besøger også gerne 

folkeskolens afgangsklasser og handelsskolen 

for at fortælle om det gode fag med kniv og kød. 

– Måske sidder der ikke en potentiel lærling 

og lytter med, når jeg er ude, men måske budskabet 

går videre til en bror eller søster derhjemme, 

som er interesseret, siger Martin om 

sin helt egen lærlingekampagne. For der er 

kamp om de unge mennesker, og skal de ikke 

alle gå til de store, Brugsen og Super, er det om 

at være om sig. 

Derfor, og fordi han holder af sit team, bruger 

han gerne ikke uvæsentlige midler på medarbejderpleje; 

som sommerudflugten og udlandsturen, 

der i år går til Berlin. 

– Men vi skal ikke være flere end otte. Det 

skal være sådan, at jeg fortsat også kan gå i butikken 

og ekspedere, mens konen tager sig af 

baglandet og regnskaberne, siger han. 

Og så er der lige den vinkel på slagterbutikken: 

Mester investerer millioner i en mere central 

placering og en splinterny butik nærmere 

centrum og de store supermarkeder med forventet 

indflytning foråret 2009. Så skal der bl.a. 

satses mere på egnens råvarer, frilandsgrise, 

marsklam og måske en kvie om ugen fra engen 

uden for byen i den nicheproduktion, de store 

ikke magter. 

– Det er så spændende, at det vil jeg godt 

være med til, siger Lasse Bloch Jørgensen, inden 

han stryger hjem og fortsætter sin afbrudte 

ferie. 

41

FOTO: HANNE LOOP 

LO PLUS: 

Betal med dit medlemskort 

MEDLEMSSERVICE. Du har allerede et medlemskort, som også er et LO Plus-kort, og som giver dig rabat, når 

du viser det i en række butikker og virksomheder. Nu får du tilbud om at udskifte dit nuværende medlemskort 

med et Guldkort. Guldkortet kan også anvendes til at betale med. Du kan både betale i de butikker, der giver 

dig LO Plus-rabat, og bruge kortet andre steder som et helt almindeligt MasterCard. 

LO Plus arbejder løbende på at supplere LOs faglige 

arbejde med fordele til dig som medlem, 

fordele, som du kan anvende i din dagligdag. LO 

Plus-kortet giver i dag adgang til rabatter i mere 

end 1.000 udvalgte butikker og virksomheder, 

og antallet af rabatsteder er stigende. Rabatterne 

har LO Plus opnået til dig og de øvrige medlemmer, 

fordi vi er mange i LO. Det er derfor 

muligt at forhandle nogle gode aftaler hjem. 

Hvis du udnytter rabatmulighederne i kortet optimalt, 

kan du spare lige så mange penge, som 

du betaler i kontingent til fagforeningen. 

Fordele i din hverdag 

Det nye LO Plus Guldkort vil også fungere som 

medlemskort til NNF, men kan nu desuden bruges 

som betalingsmiddel, når du køber ind i de 

42 

– Jeg er glad for, at vi med LO Plus-kortet kan 

bidrage til, at medlemmerne kan spare penge 

i dagligdagen, siger NNF-næstformand Kurt 

Jakobsen. 

Sådan bestiller du kortet 

Du kan bestille kortet på fl ere måder: 

På nettet, www.loplus-guldkortet.dk 

Sms: Send LOP og din e-mail-adresse til 

1231, så får du tilsendt fl ere oplysninger 

til din e-mail. 

Ring til LO Plus Guldkorts medlemsservice 

på telefon 3342 3710 for at få tilsendt 

et ansøgningsskema. 

butikker, der giver rabat til medlemmer af LO 

Plus. Det kan også bruges til betaling alle andre 

steder i Danmark, på internettet og i udlandet, 

som modtager MasterCard. Det er 30.000 steder 

herhjemme og mere end 25 millioner steder verden 

over. Det nye kort skal ikke erstatte dit dankort, 

men skal bruges som supplement til dette. 

Forlængelse af den faglige indsats 

– I en fagforening er det naturligvis den faglige 

indsats, jeg først og fremmest er fokuseret på. 

Men jeg er glad for, at vi kan supplere vores faglige 

arbejde med disse tilbud til dig som medlem. 

Tilbuddene kan bidrage til, at du sparer 

penge i dagligdagen. Og fordelen får du, fordi du 

er medlem af NNF, påpeger Kurt Jakobsen, 

næstformand i NNF. 

Hvad er et MasterCard 

LO Plus Guldkort er et MasterCard. Det 

vil sige, at du kan bruge kortet til at betale 

med. Hver måned får du en faktura 

på det beløb, du har købt ind for. På den 

måde kan du købe rentefrit i op til 52 dage. 

Du bestemmer selv, hvor stor en del af 

den månedlige faktura du ønsker at betale. 

Nogle betaler hele fakturaen hver 

måned – andre vælger at udskyde en del 

af betalingen for f.eks. uventede udgifter 

til næste måned, men så skal der naturligvis 

betales renter af det skyldige beløb. 

Læs mere og se eksempler på 

www.loplus-guldkortet.dk 

Vil du vide mere 

Du kan læse mere om det nye LO Plus 

Guldkort og betingelserne knyttet hertil 

på vores hjemmeside og på LO Plus’ 

hjemmeside: 

www.nnf.dk 

www.loplus-guldkort.dk 

Her kan du også læse om alt det, der typisk 

står med småt, men som vi har 

valgt at fremhæve. Bl.a. vilkårene for at 

få og bruge kortet, som vi har beskrevet 

og givet eksempler på. 

Tre gode grunde til at skifte til 

det nye Guldkort 

■ Du kan bruge kortet som betalingskort 

– et godt supplement til dankortet 

■ Kortet er gratis at få, og det koster ikke 

års- eller månedsgebyrer at have kortet 

■ Kortet giver rabat i over 1.000 forskellige 

butikker 

Rabat på benzin og rejser 

LO Plus har spurgt medlemmerne, hvor 

de er interesserede i at kunne få rabat. 

Medlemmerne ønsker først og fremmest 

rabat på benzin og ferierejser. Derudover 

er mange interesserede i billig 

el, it og telefoni. Alt det tilbydes nu. Se, 

hvor du kan få rabat med dit medlemskort, 

på www.loplus.dk og beregn din 

egen rabat. 

NNF NNF | NUMMER 7 7 | 2008

FYN 

NNF Fyn – Slagter- og Bager/Møllebrancherne 

afholder fælles 

overenskomstmøder på Fyn. 

Ansatte inden for overenskomsterne 

for COOP, Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, 

BKD, AKBC og 

Danske Slagter Mestre har mulighed 

for at stille krav til overenskomstfornyelserne 

i 2009. Møderne afholdes 

således: 

7. oktober 2008 kl. 15.00 og kl. 

19.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. 

8. oktober 2008 kl. 15.00 og kl. 

19.00 på Østre Havnevej 23,2 i 

Svendborg (indgang i gavlen). 

Tilmelding skal ske til enten brancheformand 

Frank Knudsen på telefon 

3818 6985 eller brancheformand 

Palle Schultz Jørgensen på telefon 

3818 6982. 

NNF Fyn – Slagterbranchen afholder 

branchegeneralforsamling 

lørdag d. 25. oktober 2008 kl. 9.00 

på Lisesmindevej 1 i Odense. 

Dagorden ifølge lovene. Eventuelle 

forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være brancheformanden 

skriftligt i hænde senest 

8 dage forinden. 

P.b.v. 

Palle Schultz Jørgensen 

Brancheformand 

HJØRRING 

Sammenlægningsgeneralforsamling. 

Hjørring, Nordvest, Aalborg, 

Hobro og Nord Øst forventer at fusionere 

til »NNF Nordjylland«. 

Der holdes afsluttende generalforsamling 

i Restaurant Svanelunden 

lørdag den 22. november 2008 kl. 

9.30. 

Der drikkes kaffe fra 9.00 til 9.30. 

Der sluttes med middag. Af hensyn 

til spisning bedes du skrive dig på de 

fremlagte lister på arbejdspladserne 

eller på afdelingskontoret senest fredag 

den 14. november. 

Der holdes fusionsgeneralforsamling 

i Aalborg lørdag den 6. december. 

Tidspunkt og busafgang bekendtgøres 

senere. 

Yderligere information ved opslag. 

P.a.v. 

Ove M. Christensen 

NNF Fællesafdeling: 

Indkøbstur til Tyskland. 

Har du lyst til en hyggedag med indkøb 

og socialt samvær, så er lejligheden 

her til at komme til Otto Duborg 

og handle eller bare at komme en tur 

hjemmefra. 

Datoen er lørdag den 25. oktober 

2008 kl. 7.30 fra A-Z Hjørring. 

Turen er for medlemmer med ægtefælle/ledsager. 

Der sælges efter 

»først til mølle«-princippet. 

Sidste tilmelding på kontoret eller tlf. 

3818 7000 er fredag den 10. oktober. 

P.a.v. 

Ove M. Christensen 

Kiks/Biscuit- og Bager/Møllergruppen 

vil gerne invitere efterlønnere 

og pensionister til en julefrokost 

tirsdag den 2. december kl. 

12.00 i afdelingens hus, Odinsvej 1, 

Hjørring, hvor vi håber, at vi kan få 

nogle hyggelige timer sammen. 

Tilmelding i afdelingen til Inga på tlf. 

3818 7003 eller Lis Brandt, tlf. 9892 

4038/2175 7322, senest mandag 


P.b.v. 

Lis Brandt 

Slagtergruppen holder julesammenkomst 

for efterlønsmodtagere 

og pensionister i Hjørring/Vrå-området 

torsdag den 4. december kl. 

11.30 i afdelingens hus, Odinsvej 1, 

Hjørring. 

Sidste tilmelding på kontoret eller tlf. 

3818 7002 er onsdag den 26. november. 

P.b.v. 

Ove Møller-Christensen 

HOBRO 

Hobro/Aars Fællesafdeling: Sammenlægningsgeneralforsamling. 

NNF-afdelingerne Hobro/Aars Fællesafdeling, 

Nordvest, Aalborg, Hjørring 

og Nord Øst forventer at fusionere 

til »NNF Nordjylland«. 


på Nørager Kro lørdag d. 

29. november 2008 kl. 13.00. 

Generalforsamlingen indledes med 

fælles middag. Af hensyn til spisningen 

bedes du skrive dig på de fremlagte 

lister på arbejdspladserne eller 

på afdelingskontoret senest fredag 





senere. 

Yderligere information ved opslag. 

P.a.v. 

Ejnar Poulsen 

Afd.fmd. 

HOLSTEBRO 

NNF Holstebro – Efterløns- & 

Pensionistklub. På klubmødet den 

4. november kl. 13.00 i NNF-Huset, 

Struervej 31, kommer diætist Jette 

Arnoldsen fra Holstebro Sundhedscenter 

og holder foredrag. 

Der inviteres til »julefrokost« lørdag 

den 15. november i »Laden«, Brogårdsvej 

2, fra kl. 18.00 til 23.30. 

Kom og vær med, så vi får en festlig 

aften. 

Pris pr. deltager 200,00 kr. alt inklusive. 

Tilmelding er bindende. Tilmelding 

og betaling ved klubmøderne 

eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 

3942, mobil 4013 3942, eller Orla A. 

Pedersen, tlf. 9742 8277. Sidste frist 

for tilmelding er fredag den 7. november. 

Ved framelding efter den 7. 

november betales hele beløbet. 

P.k.v. 

Orla A. Pedersen 

HORSENS OG VEJLE 

Nedluknings- og stiftende generalforsamling 

lørdag den 15. november 

2008. 

Lørdag den 15. november 2008 holder 

vi nedlukningsgeneralforsamlinger 

for de to afdelinger i henholdsvis 

Horsens og Vejle – samt efterfølgende 

stiftende generalforsamling 

som følger: 

NNF Vejle, Ørstedgade 15: Lørdag 

den 15. nov. kl. 9.30: Nedlukningsgeneralforsamling 

for NNF Vejle. 

De, der ønsker fælles transport til 

den efterfølgende stiftende generalforsamling 

i Horsens, skal tilmelde 

sig til Vejle-kontoret senest fredag 

den 7. nov. kl. 11.00. 

NNF Horsens, Fælledvej 30: Lørdag 

den 15. nov. kl. 10.00: 

Nedlukningsgeneralforsamling for 

NNF Horsens. 

Stiftende generalforsamling for 

NNF Horsens-Vejle: 

Lørdag den 15. nov. 2008 kl. 11.00 i 

NNF-Huset, Fælledvej 30 i Horsens. 

Her skal bl.a. godkendes vedtægter, 

forretningsorden, godkendes forskellige 

forslag og bemyndigelser 

samt foretages valg jævnfør de nye 

vedtægter. Der vil inden da komme 

opslag på de større arbejdspladser 

og afdelingskontorerne herom. 

Efter den stiftende generalforsamling 

vil der være mulighed for smørrebrød 

og en øl/vand. 

På vegne af NNF-afdelingerne: 

Jan Rønning Nielsen 

Afd.fmd., Vejle 

Kjeld Nielsen 

Afd.fmd., Horsens 

Reception 

I anledning af, at Charles Larsen 

fylder 60 år afholdes åbent hus. 

Vi håber, du vil være med til at 

fejre hans dag. 

DFFU 

RUNDT OM 

KØBENHAVN/ 

SJÆLLAND 

Supertilbud: Tag med NNF Sjælland 

og Øerne på ski til Tjekkiet i uge 

10/2009. 

Nu har du en enestående mulighed 

for at komme med på en skøn og billig 

skitur, så sæt allerede nu kryds i 

kalenderen og spørg mester om at få 

fri! Man er velkommen til at tage en 

ven eller kæreste med. 

Vi rejser med bus den 3. marts 2009 

fra Sjælør St./Kbh. eller Rønnede om 

eftermiddagen og er hjemme d. 8. 

marts 2009 om morgenen. 

Det koster kun kr. 1.300 for alm. 

medlemmer, kr. 1.000 for lærlinge 

og kr. 1.600 for ikke-medlemmer. 

Prisen er inkl. hotel, bus og halvpension. 

Et liftkort til 4 dage på ski koster 

kr. 770. 

Priserne i Tjekkiet er stadigvæk billige, 

f.eks. koster en øl ca. 5-10 kr. og 

en middag med drikkevarer ca. 90 

kr. 

Byen, vi besøger, hedder Spindleruv 

Mlyn og ligger ved det populæreste 

skiområde i Tjekkiet, hvor der er 75 

km langrendsløjper og 25 km alpin. 

Anlægget er rimeligt nyt. 

Derudover er byen rigtig hyggelig 

med små restauranter og et moderne 

badeland med rutsjebaner og 

massage. 

Vi planlægger at se et par virksomheder 

undervejs, men det er endnu 

ikke fastlagt. 

Dato: Den 10. november 2008 

Tid: 13.00 - 15.30 

Sted: Håndværkets Hus 

Islands Brygge 26, 6. sal, Penthouse 

2300 København S 

Kontaktperson: Katja Juel Mølvig 

Det Faglige Fællesudvalg, DFFU 

Telefon: 32 63 04 16 

Fax: 33 63 04 26 

E-mail: dffu@dffu.dk 

Web: www.dffu.dk 

43

Så skynd dig at tilmelde dig. Vi har 

p.t. 50 pladser. 

Tilmelding til Lone Krydsfeldt på tlf. 

3818 6905. 

Kære medlemmer, fagligt aktive 

og andre interesserede NNFere 

fra hele Sjælland! 

Overenskomstforhandlingerne 2009 

står for døren, og forberedelserne er 

i fuld gang! 

Vi har også brug for alle dine forslag 

og gode ideer! 

Vi mødes den 8. oktober 2008 fra kl. 

17.00 til 20.30 hos NNF København, 

Alhambravej 7, 1826 Frederiksberg. 

Her diskuterer vi, hvad vi mener, der 

skal kæmpes for på følgende butiksoverenskomster: 

BKD, AKBC, COOP/bager, BA/bager, 

DSM, COOP/slagter, 

BA/slagter samt Fisk og vildt. 

Da det bliver hårdt arbejde, serverer 

vi lidt mad og drikke. 

Af praktiske årsager er tilmelding 

nødvendig enten til din afdeling eller 

hos Frans Lerche Biessy, tlf. 3818 

6906/2371 6701 eller flb@nnf.dk 

MIDT-VEST 

Til alle, der er medlem af NNF-forbundets 

Midt-Vest-afd. (de gamle 

NNF Grindsted/Ansager/Skjern/ 

Slagterafdelinger)! 

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling 

på Ungdomsgården, 

Østergade 16, 7200 Grindsted, 

den 11. oktober 2008 kl. 10.30. 

Dagsorden: 1) Velkomst, 2) Valg af 

dirigent, 3) Godkendelse af mødets 

lovlighed, 4) Gennemgang af og debat 

om fusionsgrundlaget for NNF 

Sydjylland, 5) Samlet afstemning om 

fusionsgrundlaget for NNF Sydjylland, 

6) Afslutning. 

Vi starter kl. 10.30 og slutter med 

fællesspisning fra kl. 12.00. 

Tilmelding til fællesspisning sker senest 

den 3. oktober 2008 kl. 12.00 til 

formand Claus Gaarde på telefon 

3818 7094 eller 2176 7802 eller mail 

cbg@nnf.dk 

Bemærk: Kun medlemmer med 

fuldtidsmedlemskab eller forbundsmedlemskab 

har stemmeret. 

Rene a-kasse-medlemmer må gerne 

deltage, men har ingen stemmeret. 

P.b.v. 

Claus Gaarde 

Afd.fmd. 

NORDVEST 

NNF Nordvest: Sammenlægningsgeneralforsamling. 

Hjørring, Aalborg, Hobro, Nord Øst 

og Nordvest forventer at fusionere til 

»NNF Nordjylland«. 


på Hotel Vildsund Strand 

torsdag den 4. december 2008 kl. 

19.00. Vi starter med spisning kl. 

44 

18.00. Af hensyn til spisningen bedes 

du skrive dig på de fremlagte lister 

på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret 

senest fredag den 

28. november. 




senere. 

P.a.v. 

John Christiansen 

NORDØST/SÆBY 

Julefrokost for efterlønnere/pensionister. 

Der afholdes julefrokost 

for vores efterlønnere/pensionister 

lørdag den 29. november 2008 kl. 

12.00. 

Tilmelding kan ske på tlf. 3818 7110. 

Sidste tilmelding er den 25. november 

2008. 

Juletræ. Der afholdes juletræsfest 

for vore medlemmer i Syvstens Hallen 

søndag den 7. december 2008 

kl. 14.00. Tilmeldingslisten findes i 

kantinen på slagteriet og på afdelingskontoret, 

tlf. 3818 7110. Sidste 

tilmeldingsfrist er den 1. december 

2008. 

P.a.v. 

Kent Jensen 

SKIVE 

NNF Skive: Efterløns- & Pensionistklub/Skive: 

Jubilæumsfest d. 

11. oktober 2008 kl. 18.00 hos Konen 

& Kokken, Brårupsvej 9, Brårup. 

Der vil være buffet, musik af Silvermoon 

og lidt natmad til at gå hjem 

på. Drikkevarer betales af egen lomme. 

Tilmelding senest 14 dage før. 

NNF Skive: Efterløns- & Pensionistklub/Skive:Generalforsamling 

den 3. november 2008 kl. 

14.00, Aktivitetscentret, Skive. 

P.b.v. 

Efterløns- & Pensionistklubben/ 

Skive 

Ivan Christensen 

Tlf. 9754 1582 

NNF Skive: Senior- & Efterlønsklubben/Viborg: 

Onsdag den 17. 

september kl. 14.00, Vesterbro 

Torv, Viborg: Bent kommer og fortæller 

om Jeppe Aakjær og Marie 

Bregendal. 

Betaling for kaffe. 


Onsdag den 1. 

oktober kl. 14.00, Vesterbro Torv, 

Viborg: Hyggeeftermiddag. Sidste 

dag for tilmelding til besøg på Radio 

Viborg. 

Kaffe: 20 kr. 

NNF Skive: Senior- & Efterløns- 

klubben/Viborg: Onsdag den 15. 

oktober kl. 14.00: Kaffe på Vesterbro 

Torv. Kl. 15.00: Besøg på Radio 

Viborg. Rundvisning på 40-45 min. 


Onsdag den 29. 

oktober kl. 14.00: Lotterispil, Vesterbro 

Torv. 

P.b.v. 

Senior- & Efterlønsklubben/Viborg 

Kirsten Iversen 

Tlf. 8664 5262 

VEJLE 

Se også under Horsens. 

NNF Vejle: Julemik for NNF-pensionister, 

aldersmedlemmer og 

efterlønnere. 

Hermed inviteres til julemik den 19. 

november 2008 kl. 12.00. Festen 

holdes i Grejsdalshallen, Grejsdalsvej 

155 B, 7100 Vejle. Pris kr. 60,00. 

Betaling ved tilmelding, som er bindende. 

Tilmelding senest den 17. november 

2008 kl. 11.00 på afdelingskontoret. 

Grejsdalsvej ligger ud gennem 

den smukke Grejsdalen, og hallen 

ligger på Blichersvej. 

Tilmelding til NNF Vejle, Ørstedsgade 

15, 7100 Vejle. 

AALBORG 

MØD DINE 

GAMLE KOLLEGER 

NNF Aalborg: Sammenlægningsgeneralforsamling. 

Aalborg, Hobro, Nord Øst, Nordvest 

og Hjørring forventer at fusionere til 

»NNF Nordjylland« pr. 1. januar 

2009. Der afholdes afsluttende generalforsamling 

i NNF-Huset, Hjørringvej 

156, 9400 Nørresundby, lørdag 

den 29. november 2008 kl. 

9.30. 

Der afsluttes efterfølgende med et 

mindre traktement. Af hensyn til 

spisning bedes du skrive dig på de 

fremlagte lister på arbejdspladserne 

eller på afdelingskontoret senest fredag 

d. 21. november. 

Der afholdes fusionsgeneralforsamling 

lørdag den 6. december. 

Det nøjagtige tidspunkt bekendtgøres 

senere. 

P.a.v. 

Svend E. Andersen 

Deltag i arrangementer i 

NNFs Pensionist- og Efterlønner- 

klubber og mød dine gamle kolleger. 

Ring til din lokale NNF-afdeling 

og hør nærmere. 

…dit arbejde 

– vores ansvar 

Kongressen 

– kig forbi på 

www.nnf.dk/ 

kongressen 


Af Claus GjedsiG | foto jens BaCh 

Erik på skudhold 

NNFere 

Erik Lynge, 59, var 35 år, da han første gang stod med et haglgevær i 

hænderne. Indtil den dag havde jagt og flugtskydning ikke sagt Erik noget 

overhovedet. Men en kollega fra slagteriet i Struer havde overtalt ham til 

at tage med på skydebanen. Og det er Erik, der arbejder i ekspeditionen på 

Danish Crowns afdeling i Gimsing ved Struer, lykkelig for i dag. 

Erik er medlem af Holstebro Strandjagtforening og skydeinstruktør. 

Og så er det ham, der har ansvaret, når der arrangeres firma- og polterabendskydninger 

på flugtskydningsbanen i Naur. 

– Flugtskydning er blevet utrolig populært, når en kommende brud eller 

brudgom skal nyde en af de sidste dage i frihed. Det er flest piger, der 

benytter sig af tilbuddet, og jeg kan garantere for, at de går til skydningerne 

med optimisme og store forventninger. Inden de får lov at skyde, gennemgås 

sikkerhedsreglerne, og deltagerne hører om de elementære ting 

om et haglgevær. Mange bliver så bidt af at skyde, at de senere kommer i 

foreningen for at dyrke flugtskydning. Flere tager endda også jagttegn, fortæller 

Erik, der her instruerer en kommende brud, Lina Peitersen. Den 20. 

september blev hun gift med Bo Pedersen hjemme i haven på Flinkøksen 

i Mejrup ved Holstebro. 

45

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

VEDTAGELSER 

PÅ SEPTEMBER- 

MØDET 

RØ- 

STIER 

BEHOL- 

DERE 

NAPPE- 

DE 

SUR 

EL- 

AFBRY- 

DER 

KOKOS 

? 

BOB- 

LER 

OVER- 

GANG 

SPA- 

NIEN 

HVÆS- 

SEDE 

GRIN- 

TE 

PERI- 

ODE 

FAR- 

VET 

FRUGT 

PÅ 

JORDEN 

RUST 

NORGE 

STRÅLE- 

KRAN- 

SE 

BYDEL 

I ROM 

KORRI- 

GERE 

CPR-nr. (kun første seks cifre): 

ENE- 

FOR- 

MED- 

SØRGER 

BEJLER EARL 

GREY 

KVÆG KRAM- 

MER 

FOR- 

ENEDE 

NATIO- 

NER 

ÆRES- 

ORD SPILLER 

BOLD 

K1A R T O F F E L P A N D E K A G E R 

MOTOR- 

VEJ 

O L I E K A N D E R DRIVE A U T O B A N E 

SYD- 

STÆRKE 

VEST 

DRIKKE 

N E V VÅSE S V OG 

CARLS- 

BERGS 

ELE- 

G N A V E N FANTØL 

GRØN 

KÆR- 

LIGT G O D T OSTE- 

2 

PROCES U M O D E N 

UDRÅB 

TONER 

FRED 

VISE E J A M I E R KRUK- 

VEJ 

TOBAK 

KER R O 

STÆRK 

KAFFE 

R E L Æ JAKKEDEL 

ADVARE 

E S P R E S S O INSEKT T R U E 

PASSE 

SMULE 

MALM 

PÅ E M V Æ R N E ENG. K E N D E SÅR- 

STEDORD 

SKOLEBY 

4 REST E R T S 

KØRT 

STAT I EU 

RE- 

S O V E R A G E T GUD- 

KLAME- 

GRUND 

LØSE U N G A R N GAS M 

GLOET 

SURT TIL- 

LANDS- 

BEHØR 

B R O BE- 

DEL 

M Å B E T GL. KA- 

MÆRK 

A S I E R E N Ø 

RAKTER 

ULÆKRE 

MAND- 

UDE 

NOTABENE 

AGTER 

SKAB E FIRMA- R O E R E O U T VEDR. N B SPISE- Æ R E R 

MÆRKER 

IMOD 

SLALOM 

STED 

AFLANG 

OREGON 

GRØNSAG 

S L E B S L A N G E A G U R K LIGE- 

RÅKOST? 

DAN O R 

SKIBS- 

FURER- 

ENDE 

HAST- 

NE 

L O S T A V N OVER- VÆRK 

STADIG 

I L K E L E N E 

DÅDIGE 

5 MAN 

ÆDEL- 

DRIKKE- HÅN 

NATLIG 

STEN 

GILDER 

FLOD I 

U G E A G A T ÆGGE- S P E SKYTS- S E N EUROPA 

SIDEN 

6 

RET 

MÅLERE B 

TOBAKS- 

URT 

GIFTEN 

T O N E T PÆDAGOG N I K O T I N E T TO ENS S A R 

SLUT- 

CIFRE 

ORD 

TØRRET 

N E D F A L D A M E N OASE- T A L GRÆS H Ø 

9 

2008 

TRÆ 

BIRK 

BUGTER 

UNG 

I R SLAGS T R Æ GRUND- 

HØNE 

STOF Å L E R FINLAND P O U L A R D 

10 

KIGGE 

LANDLIG 

RET- 

N FLAM- 

FÆRDIG 

ME S E EISEN- 

HOWER R U R A L ÆVL F A I R 

SPANSK 

BY 

G L O R I E R TRAVE S E V I L L A 

FUGLE- E U R KLO 

AR 

K R A G11E T Å M E N 

IND- 

HEN- 

AN- 

R E T T E TER N Å R STRØG S N E R T 

X-ORD Kodeord blad nr. 6/2008: SNEGLEBAGERI 

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest 

den 22. oktober 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes 

på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier 

a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i 

Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. 

Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 6/2008: Kai Sørensen, Gartnervej 3, 

9560 Hadsund. Alfred Nielsen, Silkeborgvej 31, C2, 8653 Them. Ib Maul, 

Rønne Allé 352, 7451 Sunds. 

46 NNF | NUMMER 7 | 2008 

OP- 

GAVE 

7 

MØR- 

KE 

FUN- 

GERE 

FODE- 

RAL 

simmer.dk 

STJER- 

NE- 

SKUD 

GODE 

SPISE- 

FISK 

Løsning på opgave 6 

OR- 

KEDE MONO- 

POL 

BY I 

USA 

HØJT 

BELAGT 

MAD 

7 8 

12 13 

3 

SOMMERFERIETURISTER 

ALIAS.ORANGEFARVEDE 

LIMSTANG.DENIM.ASET 

MERE.IDOLER.NARRERI 

ORE.FRU.ORNE.SIER.R 

NERIE.ELG..KUJON.SE 

ED.SLØSER..KRA.ENER 

LER.TRÆ.ELBO.NÅ.EJE 

L.ØDE.TIDER.ØGLER.T 

ANDERI.REMISE.ETON. 

FEM..SPA.OKARINA.AH 

ROE..TUKAN.UNG.GURU 

INDOVER.DANNELSER.S 

E.ELURET.DEA.EUROPA 

VE.OL.REGERET.BEROR 

AGERSNEGL.VRØVL.... 

REMOTE.NAGE.FRI.... 

EN.SEJL.NÆRT.UM.... 

RETOR.YVER.ØFFE....

Foto: Hanne loop 

Kontrol eller sikring og service? 

Vi har Europarekord i fuld beskæftigelse. Men bureaukratiet, 

kontrol og mistænkeliggørelse af de resterende 

ledige har taget overhånd. Grundtanken med arbejdsløshedssikringen, 

nemlig sikring af og service over for 

de ledige, er efterhånden blevet til kontrol og mistænkeliggørelse. 

Jeg medgiver, at politikernes og arbejdsgiverorganisationers 

ønske om at få de sidste i job giver god mening. 

Det yder vi her i NNFs a-kasse selv en stor indsats 

for. 

Men det, der ikke giver god mening, er at rette 

ensidig fokus på et problem, der i sit omfang ikke står 

mål med bevågenheden. 

Det, der overhovedet ikke giver god mening, er at 

melde ud, at de resterende ledige skal tvinges i job her 

og nu, simpelthen. 

Dét, uanset om det drejer sig om kortvarigt ledige, 

der står mellem et gammelt og et kommende nyt job, 

eller det drejer sig om langtidsledige, som eksempelvis 

af forskellige sociale eller kvalifikationsmæssige årsager 

ikke kan matche arbejdsmarkedets behov her og nu. 

Dagens politiske logik lyder nemlig sådan her: Når 

der er fuld beskæftigelse i gode konjunkturer, så er det 

indlysende, at arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft og 

peger på et nærmest uendeligt antal ubesatte job. 

Ergo må de ledige være dovne. Eller også får de 

for fed en understøttelse. 

Det er en fejlslutning af værste skuffe. Dels fordi 

kritikerne skærer alle ledige over en kam, dels fordi jobkrav 

og kommende medarbejderes kvalifikationer skal 

matche hinanden. 

At skyde på de ledige ændrer ikke ved noget som 

helst. Det stresser og tager motivationen til at holde sig 

selv fit for både et nyt job og nye udfordringer. 

Det danske flexicurity-system bygger på en sund 

balance mellem pligt og rettigheder for ledige lønmodtagere. 

Det, der aldrig har været meningen, er, at ledige 

Af NiEls søRENsEN, hOvEDkAssERER, NNf 

har pligt til at komme i aktiveringstilbud, der rammer 

langt ved siden af den enkeltes kvalifikation og joberfaring. 

NNFere med et langt jobliv bag sig har måttet 

gennemføre kurser, der blandt andet skulle lære dem at 

komme op om morgenen, komme til tiden på jobbet 

og at fastholde jobbet. 

Prøv at motivere en ledig slagter med 35 års joberfaring 

fra både dagog nathold på et slagteri ved at 

sende ham på den slags kurser. 

Og forpligtelsen til at søge mindst fire job om ugen 

er så uigennemtænkt, at selv arbejdsgivere skriger om 

hjælp til at få makuleret de tonsvis ofte ukvalificerede 

og uopfordrede ansøgninger. 

Denne forpligtelse gælder i øvrigt også ledige, der 

allerede er i gang med en fuldtidsuddannelse. Eller der 

som fuldtidsforsikrede har skaffet sig et midlertidigt 

deltidsjob. 

Og så skal de ledige have adgang til computere, 

helst besidde udvidede edb-kundskaber for at kunne 

vedligeholde et elektronisk CV og udfylde elektroniske 

dagpengekort. Samtidig er der ikke plads i systemet til 

at tage hensyn til den enkelte lediges mål og behov på 

arbejdsmarkedet. 

Det er mange ledige NNFeres univers. 

Skal vi diskutere arbejdsløshedssikringssystemet, 

skal vi sigte på at lette bureaukratiet, kontrollen og 

droppe mistænkeliggørelsen. Vi skal øge indsatsen for 

opkvalificering, uddannelse eller omskoling, der hvor 

det er nødvendigt. 

Og vi skal i hvert fald se på dagpengenes størrelse. 

For den har længe haltet efter den almene indkomstudvikling. 

Det kan mange NNFere, der har måttet nyde godt 

af denne rettighed, synge en sang om. For nu dækker 

dagpengene gennemsnitligt ca. 55-60 procent af deres 

sidste indkomst – det gælder især i slagterbranchen. 

Alt dette må kunne gøres bedre. 

IllustratIon lars ole nejstgaard 

47

Al henvendelse til: 

Nærings- og Nydelses- 

middelarbejder Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

bagsiden 

På scenen med Sofie Lassen-Kahlke 

KARRIERESKIFT. René Nielsen 

har en drøm: Når han er færdig 

med sin uddannelse som bu- 

tiksslagter, vil han gå skuespil- 

vejen. Og han er godt på vej. I 

musicalen »Baronessen fra 

Benzintanken« spiller han sam- 

men med Sofie Lassen-Kahlke. 

Af Claus GjedsiG | foto jens BaCh 

Kollegerne hos Slagter Bertelsen i Holstebro har 

efterhånden vænnet sig til, at René Nielsen 

nogle gange nynner lidt højlydt, når han er i 

gang med arbejdet. Den 20-årige butiksslagterlærling 

går nemlig med en skuespiller og musiker 

i maven. Og det lægger han ikke skjul på. 

– Skuespil og sang er mit andet liv. Jeg 

elsker det simpelthen, fortæller René, der nu 

skal på scenen i Musikteatret Holstebro sammen 

med blandt andre Sofie Lassen-Kahlke. 

Det sker i musicalen »Baronessen fra Benzintanken«, 

der har premiere den 11. oktober. 

– Det er selvfølgelig spændende at arbejde 

tæt sammen med professionelle skuespillere, 

men på den anden side føler jeg mig 

også rigtig godt tilpas sammen med alle 

amatørskuespillerne, siger René, der er første 

mand på scenen, når tæppet går. Gennem 

sin sang byder han velkommen til både publikum 

og skuespillerne. Desuden har han flere 

mindre roller i stykket. 

Arbejde og fritid 

Renés interesse for skuespil, musik og specielt 

musicals falder godt i tråd med arbejdet 

som slagterlærling. 

– Arbejde og fritid går op i en højere enhed, 

siger René, der for alvor fik interesse for 

skuespil og musik, da han var på Vester Thorup 

Musik- og Dramaefterskole. 

I øjeblikket er prøverne på »Baronessen fra Benzintanken« i fuld gang. Her spiller slagter- 

lærling René Nielsen sammen med blandt andre Sofie Lassen-Kahlke. 

– Da blev min indre skuespiller vækket, 

fortæller René, der egentlig gerne ville have 

været kok, men indså, at de skiftende og 

skæve arbejdstider ikke passede sammen 

med hans fritidsinteresser. Så han blev slagterlærling. 

Og det har han ikke fortrudt. 

– Jeg lærer virkelig meget og er glad for, 

at jeg får en uddannelse, et håndværk at falde 

tilbage på senere. Min plan er nemlig at 

få en uddannelse som skuespiller, når jeg er 

færdig som slagter, fortæller René, der foruden 

at spille guitar også mestrer andre instrumenter, 

blandt andet bas og trommer. 

Under prøverne til »Baronessen fra Ben- 

zintanken« har René haft nogle meget lange 

dage. Efter dagens arbejde hos Slagter Bertelsen 

har han lige nået et bad inden prøverne 

på musikteatret. Midt i det hele skulle han 

på skole. Men det var heldigvis i Holstebro. 

– Nu glæder jeg mig virkelig meget til 

premieren og at stå frem for publikum. Og så 

er det da sjovt at se kammeraternes lidt misundelige 

blikke, når jeg fortæller, at jeg spiller 

sammen med Sofie Lassen-Kahlke, siger 

René, der er uddannet butiksslagter i 2010. 

Forestillingen kører fra den 11. til den 19.10. 

Læs mere på www.musikteatret.dk

sat på skinner - NNF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?