sat på skinner - NNF

»Jeg tror, at vi i løbet af fem år har den
arbejdskraft, der er nødvendig i bager-
branchen. Vi har i øjeblikket stadig et
efterslæb, men det vil rette sig med
brød bagerne og kagekonditorerne.«
Indsatsen for at komme manglen på faglært
arbejdskraft i bagerbranchen til livs ser nu ud
til at lykkes takket være opsplitningen af bageruddannelsen
i tre selvstændige moduler.
NNFs forbundssekretær på området,
Flemming Mogensen, siger, at antallet af bagerelever
på de tekniske skoler omsider er
oppe på det niveau, som branchen har brug
for netop nu. Og han tøver ikke med at give
en stor del af æren til den nye brødbageruddannelse,
der er resultatet af den nye opdeling
af bageruddannelsen.
– Jeg tror, at vi i løbet af fem år har den
arbejdskraft, der er nødvendig i bagerbranchen.
Vi har i øjeblikket stadig et efterslæb,
men det vil rette sig med brødbagerne og kagekonditorerne,
der kan bygge både en bager-
og en konditorprofil på deres grunduddannelse,
siger han.
Voksenelever
Branchen har i årenes løb haft problemer med
at fastholde de unge i uddannelsesforløbet,
og det fik interessen for at ansætte voksenlærlinge
til at stige. Derfor ærgrer det Flemming
Mogensen, at regeringen nu har fjernet
tilskuddet til de voksne elever.
– Regeringen har skudt med spredehagl
ved at forringe tilskuddet til voksenelever, og
for os kan det betyde, at vi igen mister bagerelever.
Men jeg tror, tilskuddet bliver genindført,
for det er vigtigt, at en branche som vores
kan følge med. Vi har gjort meget for, at
både antallet af elever og kvaliteten af uddannelsen
er blevet forbedret, siger han.
Bagernes skæve arbejdstider har været
én af de ting, der har fået skyld for, at det har
været svært at få elever, men det tror Flemming
Mogensen ikke rigtig på.
– Økonomisk har eleverne jo de samme
vilkår som bagersvendene, og derfor vælger
FlemmiNg mogeNseN | foRBUNDSSEkREtæR, NNf
mange mestre at lade svendene møde tidligst
og i weekenderne. Dermed har de unge fornuftige
muligheder for at leve en hverdag
sammen med venner og familie, siger han.
Fint tiltag
Ud over at splitte bageruddannelsen op og
etablere en brødbageruddannelse har for eksempel
Holstebro Tekniske Skole haft stor succes
med at uddanne produktionsassistenter til
fødevarevirksomheder. Navnlig lidt ældre har
gennemgået et 17-ugers-kursus, der gør dem
klar til arbejdsmarkedet.
– Det er ikke nogen ny uddannelse, men
et fint tiltag for at få folk i arbejde, siger Flemming
Mogensen, der hilser initiativet velkomment,
hvis det kan hjælpe bagerne.
fAktA:
BRøDBAGER
Uddannelsen til brødbager varer to
år og en måned.
Eleverne lærer at bage de almindelige
og traditionelle brødtyper og
kan komme i praktik i varehuse og
på andre arbejdspladser med et begrænset
sortiment.
Færdiguddannede brødbagere kan
på ni måneder videreuddanne sig
til brødbager med profil, så de kan
lave et bredt sortiment inden for deres
speciale.
Med yderligere ni måneders overbygning
er de uddannede bagere,
der kan fremstille alle former for
brød, rullet bagværk og kager.
Det har virket!
Det er vigtigt at fortælle alle bagervirksomheder
om uddannelsen og gøre dem opmærksomme
på behovet for, at alle tager elever ind.
Det fastslår uddannelseskonsulent i Bagerog
Konditorfagets Fællesudvalg, Charles Larsen,
og han glæder sig over, at det er lykkedes at få
mange i tale. Med en halv million kroner i ryggen
fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) har
fællesudvalget besøgt godt 440 bagerier, som
ikke havde elever, og det har virket.
– Vi medbragte blandt andet brochurer, lærekontrakter
og »Lærling søges«-plakater, og det
viste sig at være meget bedre end annoncer i
avisen eller på internettet. En fjerdedel af virksomhederne
er nu lærlingepladser, og vi har fået
flere elever ind på uddannelsen. Det er positivt,
siger Charles Larsen.
Han er meget bevidst om, at det nu gælder
om at holde fast i eleverne.
– Vi har cirka 40 procent, som hopper fra
uddannelsen, eller som vælger en anden praktikplads.
Det kan være, fordi kemien i et bageri
ikke fungerer, men det er lykkedes at få en stor
del i gang i et andet bageri. Man skal huske på,
at man arbejder tæt sammen i et bageri, og derfor
skal kemien passe sammen. Jeg tror også,
det kan give de unge styrke at tage en beslutning,
selv om den kan være svær, siger han.
Charles Larsen erkender, at selv om det er
lykkedes at få mange nye elever, er der fortsat
et efterslæb.
– Opsplitningen af bageruddannelsen er en
fordel, fordi for eksempel supermarkederne nu
kan tage elever ind, siger han.
39