Bolig, mobilitet og marginalisering på arbejdsmarkedet - SFI

Analysen på det regionale niveau ser på sammenhængen mellem
arbejdsmarkedsforholdene og boligforholdene. Her flytter de ledige
i mindre grad til amter med høj ledighed, mens arbejdsstyrken har
lavere både til- og fraflytninger for regioner med relativt høj ledighed.
Dette kan betyde, at indbyggerne i amter med høj ledighed er
mindre villige til at flytte end andre. Boligpriserne har derimod kun
ringe betydning for de ledige, mens billedet for arbejdsstyrken er
mere uklart. Andelen af lejeboliger i amterne har en negativ effekt på
både til- og fraflytninger for de ledige. Det kunne tolkes som problemer
med at kunne få en egnet bolig i amter med mange lejeboliger.
De analyserer også mobiliteten på individniveau, hvor det er de enkelte
personers grunde til at flytte, der er i fokus. Det er her vigtigt at tage
højde for, at flytninger ikke kun sker pga. ønsket om arbejde. Andre
forhold som familiære ønsker om at flytte, herunder en partner, der har
fået andet arbejde eller søger særlige udfordringer som uddannelse mv.,
spiller også ind. En simpel sammenligning af beskæftigelsesfrekvensen
blandt de ledige mobile og immobile viser, at flere af de mobile er i
arbejde året efter flytningen, men andelen af de mobile ledige, der
kommer i beskæftigelse, ikke når langt over 50 pct.
Det er de unge, der flytter, både blandt de ledige og generelt i arbejdsstyrken.
Knap 60 pct. af dem, der flytter i arbejdsstyrken, er mellem
20 og 29 år, mens det tilsvarende tal for de ledige er 50 pct. Med så
mange unge blandt de mobile kan det ikke overraske, at der er flere
lejere blandt de mobile end blandt de immobile.
Inddrages en række variable i en estimation af sandsynligheden for
at flytte, finder Deding og Filges, at en af de væsentlige grunde til
at flytte for en ledig er, at personen har fået et job i et andet amt
end bopælsamtet. Dette forøger sandsynligheden markant for en
ledig for at flytte i forhold til det gennemsnitlige niveau på 3-4 pct.
En anden væsentlig variabel er som forventet alder, hvor unge flytter
mere end seniorer. Der er ikke væsentlig forskel mellem mænd
og kvinder, men personer, der har en partner og/eller har børn, er
mindre mobile end enlige uden børn. Derimod er der ikke de store
forskelle mellem lejere og ejere blandt de ledige. Dette er i Rosholm
(2000) forklaret med, at ejere ikke umiddelbart er tilbøjelige til at
flytte, men da der ikke er mulighed for boligsikring til subsidiering
af boligudgiften til at have en ejerbolig, har boligejere på lidt læn-
S A M M E N F A T N I N G
19