Bolig, mobilitet og marginalisering på arbejdsmarkedet - SFI

More documents

Recommendations

Info

4. Estimation og resultater For at teste, om der eksisterer en korrelation mellem boligområde og arbejdsmarkedstilknytning, modellerer vi sandsynligheden for at være i en af forskellige arbejdsmarkedstilstande: beskæftiget, ledig, marginalt tilknyttet, udenfor. Vi har antaget, at data kan beskrives ved den multinomiale logistiske model af formen exβ 1+e xβ P(status x,)= , som angiver sandsynligheden for en given arbejdsmarkedstilstand betinget af forskellige forklarende variable (X). Vi modellerer fire arbejdsmarkedstilstande: beskæftiget, ledig, marginal tilknytning og udenfor, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Tilstanden beskæftiget er valgt som referencetilstand. Andelen af indvandrere og førtidspensionister i et sogn vil også påvirke sandsynligheden for, at individerne i estimationen er henholdsvis indvandrere eller førtidspensionister. Det er derfor nødvendigt at betinge på tilstrækkelig fleksibel måde for disse karakteristika i modellen. Vi har indsat dummyvariable for både indvandrere og førtidspensionister. Det er også tænkeligt, at sammenhængen mellem nærmiljø og arbejdsmarkedstilstand er forskellig, alt efter om man er indvandrer, modtager efterløn eller ikke tilhører disse kategorier. Disse forskelle i sammenhængen er der også taget højde for i estimationen. I tabel 7 er estimationsresultaterne for de demografiske variable præsenteret. Ganske som i den deskriptive analyse (tabel 4) viser det sig, at personer har en stigende sandsynlighed for at stå uden for arbejdsmarkedet, jo højere alderen er. Det er dog interessant, at personer over 60 år også har en højere sandsynlighed end de 50- 60-årige for at have en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Modellen viser, at uddannelse mindsker sandsynligheden for at være ledig, marginal tilknyttet eller uden for arbejdsmarkedet. Ligesom vi fandt i den deskriptive analyse har både lejere og indvandrere en øget sandsynlighed for at have marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Især for indvandrerne er denne sammenhæng stærk. Det viser sig, N Æ R M I L J Ø O G P E R S O N E R S E G E N O P F A T T E L S E 33
Tabel 7 Demografiske parametre fra den multinominelle logistiske regression af individers fordeling over arbejdsmarkedstilstande. Tilstanden “beskæftiget” er referencekategorien. Uafhæng. variable Parametre Standard fejl at indvandrerne har en større sandsynlighed for at være henholdsvis ledig, marginalt tilknyttet eller uden for arbejdsmarkedet end for at være beskæftiget. I tabel 8 præsenteres parameterestimaterne af de forskellige boligområdevariable. En del af estimaterne er ikke signifikant afvigende fra 0. De signifikant afvigende (på 5 pct.-niveau) viser dog interessante sammenhænge. Ifølge modellen er der en positiv sammenhæng mellem risikoen for ledighed og andelen af førtidspensionister i nærområdet. Hvorvidt dette skyldes stigmatisering fra arbejdsgiveres side, kommunens anvisning af ledige til områder med mange førtidspensionister eller en afsmitning af normer og værdier i nærmiljøet er desværre ikke muligt at udlede af estimationen. En forklaring kunne være, at førtidspensionister i højere grad end andre individer beskriver sig selv som ledige. Det lader dog ikke til at være tilfældet. Dummyvariablen for førtidspensionister krydset med andel af førtidspensionister udviser således ikke en signifikant sammenhæng i modellen. 34 Parametre Standard fejl Parametre Standard fejl Ledig Marginal tilknytning Udenfor Erhvervsfaglig udd. -0,416 0,042 -0,506 0,059 -0,390 0,040 Videregående udd. -0,890 0,057 -0,896 0,077 -1,082 0,054 Uoplyst udd. 0,205 0,096 0,474 0,116 0,336 0,099 Barn -0,211 0,046 0,449 0,063 -0,372 0,054 Alder ml. 50 og 60 år 0,058 * 0,046 -0,252 0,074 0,991 0,048 Alder over 60 år -0,011 * 0,083 0,221 * 0,122 3,581 0,056 Kvinde 0,482 0,037 1,003 0,053 1,034 0,036 Førtidspensionist -0,120 * 0,311 1,775 0,205 4,063 0,140 Enlig 0,768 0,043 0,645 0,058 0,154 0,044 Indvandrer 1,352 0,149 1,675 0,166 1,434 0,158 Konstant -3,000 0,059 -3,845 0,084 -3,476 0,063 Anm.: * angiver de parametre, der er insignifikante på et 5 pct.-niveau. Den udeladte dummyvariabel for uddannelse er “grundskole, gymnasial og ikke erhvervskompetencegivende uddannelse”. N Æ R M I L J Ø O G P E R S O N E R S E G E N O P F A T T E L S E
Page 1 and 2: BOLIG, MOBILITET OG MARGINALISERING
Page 3 and 4: F O RO R D Denne antologi handler o
Page 5 and 6: R E S U M E Hvorfor flytter de ledi
Page 7 and 8: Mens ledige lejere er mere indstill
Page 9 and 10: I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11 and 12: K A P I T E L 1 S A M M E N FAT N I
Page 13 and 14: Mehlsen tages udgangspunkt i de reg
Page 15 and 16: Overordnet set betyder det, at boli
Page 17 and 18: mellem boligejere og boliglejere. D
Page 19 and 20: være den samme for de ledige kvind
Page 21: gere sigt væsentlige grunde til at
Page 24 and 25: Fx kan en høj andel af ledighed i
Page 26 and 27: om demografiske forhold samt modtag
Page 28 and 29: Tabel 2 Definitioner på de 4 anven
Page 30 and 31: Andelen af førtidspensionister i e
Page 32 and 33: Tabel 4 Personer over 29 år fordel
Page 36 and 37: Tabel 8 Nærmiljø-parametre fra de
Page 38 and 39: I figur 2 har vi udregnet de estime
Page 40 and 41: Litteratur Danmarks Statistik (1999
Page 42 and 43: muligt at afdække, om forskellige
Page 44 and 45: • Det enkelte individs opførsel
Page 46 and 47: gældende for mindre områder med f
Page 48 and 49: Tabel 2 Sammenhæng mellem boligfor
Page 50 and 51: 4. Økonometrisk metode Vi har valg
Page 52 and 53: Uddannelse (basis=kort og mellem) G
Page 54 and 55: Personers formue viser sig at påvi
Page 56 and 57: et beløb, der kan afhjælpe deres
Page 58 and 59: Tabel 6 Cox’s varighedsmodel for
Page 60 and 61: Kommune. Estimationsresultaterne un
Page 62 and 63: Litteratur Friedrichs, J. (1998) Do
Page 64 and 65: Uddannelse (basis=kort & mellem) Gr
Page 66 and 67: pladser til andre lande. Det danske
Page 68 and 69: Kvalifikationsmæssig mobilitet En
Page 70 and 71: Jo flere typer af job, den ledige e
Page 72 and 73: Den ledige kan også have en ikke-
Page 74 and 75: hvis personen kun ønsker job inden
Page 76 and 77: Vi forventer derfor, at kvinderne v
Page 78 and 79: Hvis der er børn i husholdningen,
Page 80 and 81: som deltager eller har deltaget i a
Page 82 and 83: ordinært arbejde. De økonomiske i
Page 84 and 85:
De interviewede ledige kvinder i ak
Page 87 and 88:
K A P I T E L 5 A R B E J D S L Ø
Page 89 and 90:
Figur 1 Ledigheden for 20-59-årige
Page 91 and 92:
Figur 2 Ledigheden for 20-59-årige
Page 93 and 94:
Tabel 2 Indenlandske flytninger mel
Page 95 and 96:
Figur 4 Nettotilflytning til amter
Page 97 and 98:
Tabel 3 Lediges arbejdsmarkeds- og
Page 99 and 100:
Tabel 4 Amtslig brutto- og nettofly
Page 101 and 102:
husprisstigningerne og andelen af l
Page 103 and 104:
kedstilknytning dels for de ledige,
Page 105 and 106:
Tabel 7 Probitestimation af sandsyn
Page 107 and 108:
Tabel 8 Probitestimation af sandsyn
Page 109 and 110:
at flytte lavere, jo ældre persone
Page 111 and 112:
førte uddannelse er sandsynlighede
Page 113 and 114:
på individniveau, men med en meget
Page 115 and 116:
Litteratur Danmarks Statistik Befol
Page 117 and 118:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS U D G
Page 119 and 120:
02:25 Carøe Christiansen, C. & Sch
Page 121 and 122:
03:25 Parsons, D.O., Trances, T. &
Page 125 and 126:
BOLIG, MOBILITET OG MARGINALISERING
show all

Bolig, mobilitet og marginalisering på arbejdsmarkedet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?