TEMA: ARKITEKTER Pu KARRIEREVEJEN ... - Arkitektforbundet

“Min arkitektur kommer desværre ikke
med patentløsninger på byernes og urbaniseringens
store problemer med bla
transport og fattigdom. Men jeg holder
mig altid for øje, at noget af det værste,
et menneske kan gøre, er at glemme moralen
til fordel for den tekniske side af
sagen. Det gælder også arkitekturen, hvor
jeg altid har stræbt imod en ren og klar
konstruktion. Enhver novice, der ser mine
værker, skal kunne aflæse dem og forstå,
hvordan de hænger sammen.
Samtidig har jeg altid søgt at skabe arkitektur
med meget rum til det eksperimentelle.
Her har jeg undgået både de mystiske
og de fantasmagoriske (blændværk/
bluff, red.) træk for i stedet at få den sunde
fornuft og dagligdagens dimensioner med
i arkitekturen. Hvad er fx et typisk brasiliansk
hjem? Det har i hvert fald intet at
gøre med det, marketingsfirmaerne viser
os – som fx lejligheder med en meget lille
terrasse men med en enorm grill!
Arkitekturen skal og kan ikke redde
vores byer. Men tidens arkitektur kan
skabe debat og bane vejen for mulige forandringer.
Forandringer, der ikke kun sker
på grund af dumme beslutninger eller vilkårlige
politiske afgørelser. Som arkitekter
bør vi derfor organisere os bedre for
at skabe debat omkring byerne – byer,
der bør være for alle, også for de fattige
– i stedet for altid at tale om de arkitekturidealer,
vi nærmest aldrig gør alvor
af at realisere, når det gælder byerne og
byudviklingen.”
Hvis Paulo Mendes da Rocha er uofficiel
verdensmester i arkitektur 2006, er en
meget stor del af forklaringen på dette,
at han kommer fra et land med stolte
traditioner inden for formgivning – lige
fra bygningsarkitektur til industrielt design.
Brasilien har igen og igen høstet internationale
priser inden for både arkitektur,
design og kunsthåndværk, og landets
industrielle designere har på linje med
deres danske kolleger et formudtryk, der
kombinerer det praktiske med det genialt
simple. Humlen i nutidens brasilianske
design er, at det udstråler kontinuitet
og sammenhæng – en venlig, demokratisk
stil med international standard i
alle produktionsprocesser.
Siden midten af 1970’erne har moderniseringen
og industrialiseringen i Brasilien
i vid udstrækning været hægtet sammen
med det store sydamerikanske lands
designmiljø. I en symbiose har stat, industri
og private virksomheder taget landets
designere til sig, og resultatet er, at Brasi-
lien i dag er verdenskendt for sit prisbelønnede
industrielle design for folket.
Frem til 1980 med Rio de Janeiro i
førertrøjen. Men karakteristisk for den
brasilianske udvikling har de innovative
designere efterhånden markeret sig rundt
omkring i hele landet. São Paulo – i dag
verdens tredjestørste by med 26 mio. indbyggere
– er i dag helt oppe på design-