TEMA: ARKITEKTER Pu KARRIEREVEJEN ... - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

veksler Camilla mellem terapi og coaching, og derved adskiller hun sig fra en almindelig coach, der som regel udelukkende ser fremad. Camilla mener, at et karriereskift eller en generel tvivl om fremtiden ofte handler om mere end karriere. For mange bliver fx bremset i deres karriere, fordi de bærer rundt på forkerte eller uhensigtsmæssige opfattelser af sig selv. “Det kan være helt banale og små ting, der er fortrængt, og som får uheldige konsekvenser for, hvordan vi ser på og selv – og for hvordan vi ser på vores karrieremuligheder. Dem skal vi naturligvis have snakket om, for at komme dem til livs,” fortæller Camilla. Når du har fået styr på fortiden, handler det om nu’et. Du skal simpelthen skabe dig et overblik over sin arbejdssituation – og finde ud af, hvad det er, som ikke fungerer: Er arbejdsopgaverne for kedelige eller måske for svære? Og svarer de ikke til det, som du oprindelig var blevet stillet i udsigt? Er det måske de personlige relationer til chefen eller kolleger, som slider på dig? Eller er den gal med de fysiske omgivelser på arbejdspladsen. “Man tror det er løgn, men det kan være de mest banale ting, som påvirker folk – et billede på en væg eller et dårligt indeklima,” fortæller Camilla, som arbejder meget med personcentreret terapi. Her handler det om at beskrive sin hverdag helt ned i detaljerne. Fx skal du beskrive, hvor du sidder rent fysisk, hvilke arbejdsopgaver du har, og hvordan du udfører dem. Herefter skal du registrere dine tanker og følelser i forhold til dine handlinger, dine fysiske omgivelser og forskellige situationer på jobbet. “Vi har simpelthen nogle skemaer, hvor man registrerer sine oplevelser, lige når man møder på jobbet, ved frokosttid, og når man går hjem igen,” fortæller Camil- la. Efter en uge vil du have et billede af dine følelser og handlinger på forskellige tidspunkter, hvorved svævende og måske ubevidste tanker bliver gjort konkrete – og dermed lettere at gøre noget ved. En gylden regel er, at dine overordnede mål hverken skal involvere penge, hus eller prestige. Det er noget, som de fleste af os gerne vil være i besiddelse af – men det er ikke det, som gør os lykkelige. Dine mål skal basere sig på det, der betyder noget for dig som person – de skal gøre din hverdag fyldestgørende. Det skal være meningsfuldt for dig at stå op hver morgen og gå på job – og når dagen slutter, skal du have fornemmelsen af, at du har præ- steret noget. Det er ikke nødvendigvis arbejdsopgaverne, som er alfa og omega – en lagermedarbejder kan være langt mere lykkelig for sit job end en administrerende direktør. Det handler nemlig også om at se uden for arbejdsopgaverne. “Du skal spørge dig selv om, hvad du gerne vil bidrage med på arbejdspladsen. Vil det fx kunne give dig noget at være med i den årlige festkomité, være tillidsrepræsentant for dine kolleger eller formand for kunstforeningen? Og når du først har dine egne ressourcer og mål på plads, handler det ‘bare’ om at finde en måde at opfylde dem på: Måske vil det betyde et branche- eller jobskifte. Måske kræver det blot, at du ændrer forholdene på din nuværende arbejdsplads. Hører du til én af de mange, der drømmer om en hjemmearbejdsplads, en ny arbejdsopgave, en spændende efteruddannelse eller om at gå på deltid – men ikke har spurgt? Så er det måske nu, du skal bryde passiviteten. “Det er nemlig kun dig selv, som kan lave om på det, der ikke fungerer for dig personligt. Sådan er det også på jobbet,” siger Camilla, “og derfor skal man heller ikke være bange for at stille krav til sin chef eller sine kolleger.”
Hvad forstår du ved en god karriere? En god karriere handler for mig om at være nået til det punkt, hvor jeg føler, at jeg har væsentlig indflydelse på min hverdag og mit professionelle liv – og hvor jeg hver dag lærer noget nyt om faget. Hvordan har du grebet din egen karriereplanlægning an? Tilfældigheder kombineret med held og lidt planlægning har bragt mig til det sted, jeg er nu. Jeg søgte ind på såvel tandlæge- som arkitektstudiet, og før jeg fik svar fra Arkitektskolens optagelsesudvalg, fik jeg brev om, at jeg kunne komme ind på tandlægestudiet året efter. Det tvang mig heldigvis til at mærke rigtigt efter – jeg var blevet en elendig tandlæge – og i dag kan jeg dårligt se mig selv som andet end arkitekt. Det gav næsten sig selv, at jeg startede tegnestue med mine studiekammerater Mikkel og Carsten, som jeg bla havde deltaget i arkitektkonkurrencer sammen med. Skal man planlægge sin karriere? Kan man det? I bedste fald kan vi selvfølgelig sørge for at uddanne eller efteruddanne os i en bestemt retning, men ethvert job er underlagt udsving i konjunkturer og kan skubbe os i ufrivillige retninger. Men jeg er overbevist om, at arbejdsomhed bringer én langt i karrieren. Selv det største talent kommer til kort, hvis det ikke støttes af ihærdighed og arbejdsomhed. Hvad er dine karriereråd til andre arkitekter? 1. Grib chancen, når den viser sig. 2. Vær arbejdsom. 3. Kombinér arbejde, arkitektur og venskab.
Page 1 and 2: 2/2007 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3 and 4: Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Be
Page 5 and 6: kulturer, i kommunikationen, gennem
Page 7 and 8: Folkene bag, Gijs Bakker og redakt
Page 9 and 10: derimod barnet på en flade med fir
Page 11 and 12: stolen, der kan reguleres, kan desi
Page 13 and 14: I 50’erne var træ, metal og porc
Page 15 and 16: længde. Hans Goia jockey-klub fra
Page 17 and 18: “Min arkitektur kommer desværre
Page 19 and 20: gen af arkitektur som “modstand m
Page 21 and 22: Hvert år bliver der opført ca. to
Page 23 and 24: meget anderledes eller mere mystisk
Page 25 and 26: Coach Jan Fabricius fra Moving Peop
Page 27: Hverdagen opleves trist og triviel;
Page 31 and 32: Hvad forstår du ved en god karrier
Page 33 and 34: er arkitektstandens forening. AA ha
Page 35 and 36: Igennem de næste to år vil ARKITE

TEMA: ARKITEKTER Pu KARRIEREVEJEN ... - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?