Nr. 07-1996 - Bryggebladet
Nr. 07-1996 - Bryggebladet
Nr. 07-1996 - Bryggebladet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6<br />
BRYGGEBLADET<br />
Kommuneplan og kogalskab<br />
Indtryk fra et offentligt deb a tmøde om pla nlæ gningen a f Københavns udvikling<br />
Advarsel: Du er lige begyndt<br />
at læse en tendentiøs artikel.<br />
Din udsendte har dannet<br />
sig en mening, og bah er<br />
ikke sikker på, at han kan<br />
holde den for sig selv!<br />
En kritisk læser: Jamen<br />
er avisskriverier da ikke altid<br />
tendentiøse?<br />
Jo, men det må læserne<br />
normalt ikke vide. Tag nu<br />
Børsens artikler forleden<br />
(selv om jeg da ikke går ud<br />
fra at du læser Børsen!!) -<br />
som fastslog, at "Klimaforskere<br />
er uenige om drivhuseffekten<br />
- Risiko for at den<br />
afblæses om 10 lir!"<br />
WWF ringede til journalisten<br />
og påpegede, at FNs<br />
panel af klimaeksperter<br />
faktisk ikke er spor uenige.<br />
De har netop offentliggjort<br />
deres nyeste konklusioner:<br />
Jordens klima har ændret<br />
sig mere de sidste hundrede<br />
Ar end i de foregående<br />
10.000. Det kan ikke forklares<br />
ved naturlige variationer<br />
alene, men må skyldes<br />
menneskets udledninger af<br />
drivhusgasser, herunder<br />
først og fremmest C02 (som<br />
fremkommer ved forbrænding<br />
af kul, olie osv.).<br />
Disse kedelige kendsgerninger<br />
påvirkede nu ikke<br />
Børsens miljøjournalist, der<br />
lystigt fortsatte sine afsløringer<br />
i næste dags avis.<br />
Bæredygtig vækst?<br />
Mødet i Arkitektskolens<br />
nye lokaler på Holmen den<br />
10.april handlede imidlertid<br />
ikke om verdens miljøproblemer,<br />
men om den plan for<br />
Københavns Kommunes<br />
udvikling, der netop har<br />
været til høring blandt borgerne.<br />
Jeg har ikke selv<br />
læst den, men der står sikkert<br />
mange udmærkede<br />
ting om miljø og andet, som<br />
der jo gør i sådan nogle planer,<br />
så jeg glædede mig til at<br />
høre mere. For eksempel<br />
om, hvordan disse formodede<br />
tanker skulle k\.ffine<br />
Rengøring<br />
Indkøb af dagligvarer<br />
Vask, strygning m. v.<br />
Vinduespudsning<br />
Madlavning<br />
kombineres med en ny by af<br />
Roskildes størrelse bag<br />
Bryggen, en motorvejsbro<br />
over Sundet og en minimatro,<br />
som for en ekstraordinært<br />
stor anlægssum skal<br />
dække transportbehovet for<br />
områder på Amager, hvor<br />
der (endnu?) ikke bor nogen<br />
mennesker.<br />
De frem mødte var, ikke<br />
overraskende, overvejende<br />
a.rkitekter. Min onkel fra<br />
Frørup sagde altid til mig,<br />
dengang jeg læste, at der<br />
var så mange af os, at man<br />
kunne bruge os til at fodre<br />
svin. Set i lyset af skandalen<br />
om det engelske kød var<br />
det nok meget godt for<br />
dansk landbrug, at man lod<br />
være med det. De leverede<br />
deres bidrag til den bæredygtige<br />
byudvikling ved<br />
næsten alle at komme i bil.<br />
Minimetro eller<br />
letbane?<br />
Byplanlægger Michael Warming<br />
startede med at give<br />
et billede af Københavns<br />
dyder og problemer. I forhold<br />
til andre storbyer er vi<br />
flinke til at bruge kollektiv<br />
trafik og cykler, ligesom tallene<br />
for benzinforbrug pr.<br />
indbygger er relativt lave.<br />
Desværre ser det ud til, at<br />
de seneste 12 Ars udvikling i<br />
forholdet mellem prisen på<br />
offentlig transport og benzin<br />
får denne udvikling til<br />
at vende.<br />
Hans vision var en bedre<br />
kollektiv traflkbetjening,<br />
med bemandede stationer<br />
på S-togsnettet, flere aftenafgange<br />
mv. Detafgørende<br />
for et kollektivt trafiksystems<br />
succes er den komfort,<br />
passagererne oplever.<br />
Komforten måles på bl.a.<br />
gangafstand til station!<br />
stoppested (hvor tæt de ligger),<br />
ventetid (hvor langt<br />
der er mellem afgangene),<br />
og selvfølgelig selve køretiden.<br />
Imidlertid er køretiden<br />
Trafikken er det altoverskyggende problem og nøglen til mange vigtige planlægningsspørgsmd.J.<br />
i København. Men de ansvarlige planlæggere stiklu!r hovedet i busken.<br />
mindre betydningsfuld for<br />
den samlede "komfortoplevelse"-<br />
de lidt langsommere<br />
sporvogne, som HT planlægger,<br />
vil samlet give mere<br />
komfort end fx. en minimatro,<br />
som vil fA meget langt<br />
mellem stationerne. Dette<br />
skyldes, at hver station, der<br />
ligger 30 meter under jorden,<br />
koster ca. 200 mio. kr.,<br />
mens et stoppested på jordoverfladen<br />
kan anlægges<br />
for en brøkdel af dette beløb.<br />
Imidlertid nævnes disse<br />
letbane-alternativer ikke<br />
med et eneste ord i planforslaget,<br />
selvom de kun koster<br />
en fjerdedel så meget<br />
pr. kilometer bane som en<br />
mini metro.<br />
Michael Warming sluttede<br />
med at påpege, at kommuneplanredegørelsens<br />
høje lixtal (svære læsbarhed)<br />
modsiger sin egen indledning,<br />
der udtrykker håb<br />
om at virke inspirerende og<br />
debatskabende ...<br />
Arkitektens (t)røst<br />
Herefter kom der to indlæg<br />
fra arkitekter, der fik mig til<br />
at føle mig hensat til de glade<br />
dage, hvor jeg selv havde<br />
fornøjelsen af at gå til forelæsninger<br />
på Arkitektskolerne.<br />
Gøsta Knudsen, rektor i<br />
Århus, påpegede de muligheder<br />
København har for at<br />
fremhæve sin særlige karakter<br />
- forskellen på det<br />
flade Amager og det "kuperede"<br />
Nørrebro, Søernes<br />
"vandmærke" og derudover<br />
den storbyflair, som begejstrer<br />
en provinsbo: Bile.r<br />
for fuldt drøn i 4 spor ind<br />
mod byen - WROOOMM!<br />
Steen Estvad fra Arkitektskolen<br />
i København fortalte<br />
om den store indsats,<br />
den franske by [.;yon har<br />
gjort i de seneste år for at<br />
ændre udviklingen. Planen<br />
gik bl.a. ud på at få fodgængerne<br />
i den indre by tilbage.<br />
Programmet omfattede 150<br />
punkter, fra anlæg af 5-etagers<br />
undeljordiske P-huse<br />
under byens pladser til forskønnelse<br />
med springvand,<br />
illuminerede bygninger, forbedringer<br />
af sociale bolig-<br />
områder og vask af byens<br />
gader hver morgen - noget<br />
han mente vi kunne lære<br />
noget af her!<br />
Ingen<br />
trafikproblemer<br />
Knud Erik Andersen fra<br />
Vejdirektoratet koncentrerede<br />
sig, ikke overraskende,<br />
om vejtrafikken. Han hævdede<br />
med henvisning til en<br />
international undersøgelse,<br />
at København ikke har nogen<br />
trafikproblemer. Dette<br />
måles bl.a. på gennemsnitshastigheden,<br />
dvs. hvor få<br />
trafikpropper og andre forhindringer<br />
der er. København<br />
står her, sammen med<br />
visse russiske byer, til topkarakter,<br />
med højeste gennemsnitshastigheder.<br />
Det<br />
kunne man jo godt have en<br />
alternativ mening om ...<br />
Imidlertid forudså Knud<br />
Erik Andersen, at Ørestad<br />
og bro vil nødvendiggøre en<br />
havnetunnel til aflastning<br />
af Indre By, samt en udbygning<br />
af Helsingørmotorvejen.<br />
Uanset udbygning af<br />
den kollektive trafik vil der<br />
komme en øget biltrafik,<br />
hvis trafikafviklingen skal<br />
sikres ...<br />
Vækstpsykose?<br />
Herefter fik kritikerne ordet.<br />
Arne Gaardmand, forfatter<br />
til flere skrifter mod<br />
Ørestad og bro, advarede<br />
mod de politikere, der vil<br />
tage førergreb på byen med<br />
vanvittige planer for at skaffe<br />
de 'nødvendige vækstspring'.<br />
Han opfordrede til at<br />
tage Lyons 150 ideer op i stedet<br />
for at fokusere på de tre<br />
eller fem, og til ikke at forsøge<br />
at hæve byen op til noget,<br />
den ikke selv vil være.<br />
Kai Lemberg, selv tidligere<br />
planchef i byen, afviste ikke<br />
at København kunne stå foran<br />
en ny vækstperiode, men<br />
advarede mod at basere denne<br />
på en "vækstpsykose".<br />
Kramer klemt<br />
Trafikforsker Uffe Jacobsen<br />
mente, at det bedste ved<br />
København idag er, at man<br />
aldrig har kunnet realisere<br />
sine 'store' planer. Der er<br />
fare for, at dette ændres<br />
med de pludselige storprojekter.<br />
Han fremhævede Finansministeriet<br />
som den<br />
vigtigste aktør i den planlagte<br />
udvikling: Staten laver<br />
ukoordinerede aftaler<br />
med forskellige halvprivate<br />
selskaber, og det lokale demokrati<br />
går fløjten. J ens<br />
Kramer står som manden,<br />
der bliver tilbudt en Cadillac-<br />
VJ.l du ha' denneher, ellers<br />
får du ikke noget! Så<br />
skulle man jo være et skarn<br />
hvis man sagde nej. Bagefter<br />
opdager man, at man<br />
ikke kan få den ind i garagen,<br />
betale benzinregningen<br />
og så videre ...<br />
Kaj Jørgensen, som arbejder<br />
med nye tekniske<br />
løsninger på transportområdet,<br />
sagde at han efterhånden<br />
er pessimist mht.<br />
en løsning på trafikkens<br />
miljøproblemer. Ligemeget<br />
hvad man finder på for at<br />
forbedre bilernes benzinøkonomi<br />
osv., så overhales<br />
man af væksten i trafikmængden.<br />
Han mente at vi<br />
bruger megen tid på at løse<br />
nogle overskuelige problemer,<br />
samtidig med at vi<br />
overser de katastrofer, der<br />
vil være resultatet af at<br />
fortsætte den nuværende<br />
udvikling.<br />
Dødssyge protester<br />
Herefter var det planchef<br />
Knud Rasmussens tur til at<br />
replicere. Han sagde, at<br />
han efterhånden bruger al<br />
sin tid på at kommentere<br />
dødssyge protester for at<br />
overholde offentUghedsloven.<br />
Protester fra folk som<br />
'den vrede unge mand, som<br />
i mellemtiden er blevet ældre',<br />
Michael Warming, har<br />
forhindret enhver sammenhængendeplanlægning.<br />
I tilsyneladende modstrid<br />
hermed mente han<br />
dog, at Københavns planlægning<br />
lige fra "fingerplanen",<br />
der tegnes af S-togsbanens<br />
linier, har været et<br />
mønster på konsekvens og<br />
18. april <strong>1996</strong><br />
fremsyn. Han fandt det typisk,<br />
at de ting, arkitekterne<br />
i deres indlæg havde udpeget<br />
som det gode ved København,<br />
er lavet i enevældens<br />
og Estrups tid - før demokratiet<br />
gjorde al fornuftig<br />
planlægning så besværUgl<br />
De derpå følgende indlæg<br />
fra salen tog fat på nogle af<br />
de grundlæggende problemer<br />
for København i dag.<br />
Naja Salto spurgte, hvad<br />
man ville gøre for at skabe<br />
flere boliger i centrum og<br />
ændre udviklingen med flere<br />
og flere pendlere. En anden<br />
spurgte: "Hvorfor er<br />
man så forhippet på at få<br />
alle de kontorarbejdspladser<br />
til byen? De giver kun<br />
problemer med flere pendlere.<br />
Mange af Københavns<br />
arbejdsløse er tidligere fabriksarbejdere,<br />
som jo ikke<br />
får arbejde disse steder. Og<br />
de, der arbejder der, kan<br />
ikke tilfredsstilles af Københavns<br />
boligudbud."<br />
Lokal Agenda 21?<br />
Annette Christensen spurgte,<br />
hvordan tankerne om<br />
mere miljøvenlige lokalområder,<br />
som ligger bag Lokal<br />
Agenda 21-arbejdet, behandles<br />
i planlægningen.<br />
Hun mente, at fremtidens<br />
attraktive byer vil være<br />
kendetegnet ved at være<br />
smukke, rene og velfungerende<br />
- ikke kun fysisk, men<br />
også socialt.<br />
Farvel og tak<br />
Efter det sidste spørgsmål<br />
om planer for en alternativ<br />
placering af musikhuset,<br />
var det planchef Knud<br />
Rasmussens tur til at g:ive<br />
igen. Han beklagede, at fornuftige<br />
planer, som fx. motorgaden<br />
omkring Søerne,<br />
aldrig var blevet til noget.<br />
Efterhånden begyndte det<br />
at gå op for mig, hvorfor han<br />
på Arkitektskolen blev omtalt<br />
som "Sorte Knud". Det<br />
er skræmmende, at Københavns<br />
Kommunes øverste<br />
planlægger kan drømme om<br />
at ødelægge søernes værdi<br />
som rekreativt område. Efter<br />
ved flere lejligheder at<br />
have givet udtryk for sin<br />
foragt for de fremmødte<br />
havde han denne afskeds- ·<br />
salut:<br />
"At opleve denne forsaro<br />
H n g i øst og vest gør en nærmest<br />
glad for Borgerrepræsentationen.<br />
Der er der<br />
ihvertfald styr på diskussio- ·<br />
nen! Gå hjem og læs Kommuneplanen,<br />
den er et<br />
mønster på kontinuitet og<br />
gennemtænkt planlægning.<br />
H vis I så til næste gang gider<br />
sætte jer ind tingene, så<br />
kan vi måske få en kvalificeret<br />
diskuss_ion!"<br />
Bonnie MArsch fra Foreningen<br />
til Hovedstadens<br />
Forskønnelse, som havde<br />
taget initiativ til debatten,<br />
beklagede at Knud nu skulle<br />
blive så grov: "Først var<br />
du sjov ... " Hun konkluderede,<br />
at Kommunens omgang<br />
med den lovbefalede borgerinddragelse<br />
i planlægningen<br />
ikke kunne siges at leve<br />
op til forventningerne.<br />
'!Ja ...<br />
NielsLyck
Change language