HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

More documents

Recommendations

Info

Samlingen på skoleårets første dag har også et socialt aspekt for kommunens lærere og pædagoger Glade toner fra et brassband fra Musikskolen fyldte foyeren fra morgenstunden M 58
SOCIOLOGISKE PERSPEKTIVER PÅ <strong>SKOLE</strong>NS ROLLE I NORM- BRYDNING OG SOCIAL ARV Henrik Dahl, sociolog og forfatter Henrik Dahl påviste, at det var mødet med karismatiske lærere, der skabte de mønsterbrydere, som i første halvdel af det sidste århundrede havde haft en opstigning på den sociale rangstige. Siden har verden ændret sig. Samfundet ønsker stadig en social mobilitet, så et barn kan frigøre sig fra forældrenes miserable liv og komme frem i verden. Men social mobilitet kan give store personlige omkostninger. En mønsterbryder skal forlade sit eget nære miljø og træde ind i et nyt. Begge dele er besværligt og næppe umagen værd, hvis det ikke var sådan, at en god uddannelse kan modvirke en social udstødelse senere i livet. Som borger og som menneske er det vigtigt at tilegne sig værdier, der giver anerkendelse, men også af hensyn til den økonomiske vækst i samfundet skal så mange som muligt have en så god uddannelse, at de kan klare sig selv. Men alligevel er der i dag ikke nogen særlig begrundelse for social mobilitet, mente Henrik Dahl. Han ser en faldende motivation til at være social mobil. I Danmark er der er en stigende segregering. Det vil sige, at folk bor sammen med nogen, der er ligesom dem selv. Det kan give meget store problemer i et decentralt skolevæsen. I nogle skolebestyrelser sidder der velformulerende folk fra samfundets top, mens der i andre sidder mennesker, der knap kan hjælpe deres egne børn i de store klasser. KUN JOB TIL DEM, DER KAN NOGET Velfærdsstatens udvikling bevirker, at der ikke er nogen logisk grund til at være social mobil. Lønforskellene i Danmark er meget små. De er nogle af de mindste i verden. Alle mennesker bliver anerkendt for at være gode nok. I den rummelige skole postuleres, at du er noget værd, fordi du er den, du er. Det er en anerkendelse af den enkelte og den enkeltes værdi. Vil man have en højere grad af social mobilisering, indebærer det, at man må bede nogle unge mennesker om at vende ryggen til deres forældre, konkluderede Henrik Dahl. Han er ikke i tvivl om, at flere i vort samfund skal have mere uddannelse, og at vi skal satse på lange og gode uddannelser. Den økonomiske vækst er ikke stor nok i de virksomheder, der beskæftiger mange kortuddannede. Der er næsten ingen job i Danmark, der kan bestrides af hæderlige og arbejdsomme mennesker, der ikke rigtig kan noget. FRÅDS ER BLEVET EN DYD Nøjsomhed er gået fra at være en dyd til at være en last. Hvad ville aktionærerne i de store varehuskæder ikke sige, hvis vejen ud til dem hed ”Nøjsomhedsvej”? Et navn, der blev brugt i gamle arbejderkvarterer. Fråds er blevet en dyd, nøjsomhed er en last. Men hvordan lærer man at leve i overflod? I løbet af én til to generationer er danskerne gået fra at have nul valg til millioner af valg, og alle kan leve som grever og baroner. - Og så er det måske en god idé at undersøge, hvordan grever og baroner levede, sagde Henrik Dahl. De var magthavere, og de var uddannede til at leve i overflod. Og hvis man kan spise sig mæt otte gange om dagen, så hører det også med til opdragelsen som greve eller baron at lade være med at spise sig mæt så mange gange om dagen. Det er der mange i dagens Danmark, der har glemt. Selvdisciplin er et vigtigt begreb i et liv i overflod, og arv og miljø er afgørende for succes i social mobilitet. - Velfærdsstaten blev planlagt af en koalition af bønder og arbejdere. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at den blev et kompromis midt imellem Grundtvig og Marx. Det sikrede nemlig et samfund, hvor de fleste har for meget og laver for lidt, sluttede Henrik Dahl. E&HA-P M 59
Page 1 and 2: HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? Tekst
Page 3 and 4: ROS TIL FOLKE- SKOLEN FRA OECD Henr
Page 5 and 6: KOMPETENCEUDVIKLING - ET HUMANISTIS
Page 7 and 8: FAMILIEN I FREMTIDENS SAMFUND - FOR
Page 9: Lærer Arnt Johansen, Vester Marien
Page 13 and 14: den var forbudt i timerne hos dem.
Page 15 and 16: Basim Osmans udsagn om at tale forb
Page 17 and 18: Dette gamle billede af industrisamf
Page 19 and 20: MORALSKE GRUNDVÆRDIER ”At opdrag

HVILKET LIV - HVILKEN SKOLE? - Aalborg Kommunale Skolevæsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?